Virksomhederne går glip af kommunale udbud

Transkript

1 2. Nr. årgang 9 2. årgang Nr. 1 Januar August Januar Foto COLORBOX TEMA OFFENTLIGE UDBUD Virksomhederne går glip af kommunale udbud Når kommunale opgaver sendes i offentligt udbud, bliver de annonceret sporadisk. 6 af virksomhederne går dermed glip af kommunale udbud, fordi de ikke har kendskab til dem. Virksomhederne efterlyser en fælles elektronisk udbudsplatform Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Udbud er vejen til at sikre, at kommunerne får deres opgaver løst til den bedste pris og kvalitet. Regeringen satte i 2006 et mål om, at 26,5 % af de kommunale opgaver skulle være konkurrenceudsat i Målet blev ikke nået kun næsten. Men at opgaven er sendt i udbud, er ikke nødvendigvis en garanti for, at kommunen får det bedste tilbud på deres opgave. Det afhænger i høj grad også af, hvordan den bliver annonceret. - Regeringen skal have ros for sin indsats med at presse kommunerne til at øge konkurrenceudsættelsen. Men der er desværre stor risiko for, at kommunerne ikke får det bedste tilbud på deres opgaver, fordi virksomhederne ikke har kendskab til udbuddene, fortæller Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Udbud annonceres tilfældigt Kommunerne har i dag pligt til at annonce alle indkøb af varer og tjenesteydelser på over kr. Annonceringspligten omfatter dog ikke bygge- og anlægsopgaver. Det betyder, at kommunen kan sende en byggeopgave i offentligt udbud, uden at der er pligt til at annoncere udbuddet et bestemt sted. Det står kommunerne frit for, om de vil benytte deres egen hjemmeside, lokalpressen, øvrige dagblade, diverse udbudsportaler eller lignende. Fortsætter side 3 Licitationen er en populær kilde Når byggevirksomhederne skal finde offentlige udbud, benytter de i høj grad Dagbladet Licitationen. Læs mere side 4 Spildevandsselskaberne har et milliardefterslæb Nye beregninger fra Dansk Byggeri viser, at der på spildevandsnettet er et vedligeholdelsesefterslæb på omkring 1,65 mia. kr. årligt. Læs mere side 5 Markant forskel på affaldsgebyr Landets dyreste kommune tager mere end fem gange så meget i affaldsgebyr som landets billigste. Læs mere side 6

2 LEDER Fair konkurrence Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Flere praktikpladser i byggeriet Antallet af praktikpladser i byggeog anlægsbranchen er gået frem i første halvår af 2011, mens der er blevet færre praktikpladser inden for de øvrige erhvervsuddannelser. Tallene viser, at bygge- og anlægsbranchen tager ansvar for de unges uddannelse, og at vores medlemmer gør, hvad de kan for at sikre, at de unge kan få deres uddannelse, og branchen kan få de faglærte medarbejdere, der bliver brug for i fremtiden, siger Louise Pihl, uddannelsespolitisk chef i Dansk Byggeri. Vi har på flere områder fået et godt samarbejde med fagforbundet 3F. Ikke mindst har vi fælles interesser med hensyn til at bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Fra sidste overenskomst har vi med de såkaldte 48-timers møder fundet et godt redskab til at tackle den unfair konkurrence fra vores udenlandske udfordring. Nogle gange kunne vi ønske os samme målrettede indsats fra de offentlige myndigheder, som sidder med nøglen til at sikre ordnede forhold på især det private kundemarked, hvor sort arbejde og useriøse udenlandske plattenslagere har alt for let spil. Gentagne gange har vi rusket op i de ansvarlige myndigheder og anmodet ministeren om at få en skærpet praksis ude på villavejene. Og når det handler om udenlandsk arbejdskraft, er der ingen tvivl om, at netop placeringen af myndighedsansvaret hos Arbejdstilsynet har skabt langt bedre muligheder for at udøve kontrolmyndighed. Arbejdstilsynet har mulighed for en direkte kontrol på arbejdsstederne, som SKAT ikke har, når de gennem årene har ønsket at sikre fair konkurrence ved at afsløre sort arbejde. Men området bør have en endnu højere prioritet, og vi ser gerne, at Arbejdstilsynet og SKAT er endnu mere til stede på villavejene, hvor problemerne med ulovlig udenlandsk arbejdskraft som bekendt er størst. Derfor vil vi sammen med 3F indlede en fælles kampagen for Fair Konkurrence i bredeste forstand. Vi vil gerne have, at kampagnen bliver startskuddet til en bedre dialog med såvel Arbejdstilsynet og SKAT, og selvfølgelig forventer vi også, at kampagnen vil være med til at ruske op i myndighederne, så vi både ressourcemæssigt og i forhold til engagement kan se frem til en langt skarpere kontrolmyndighed til gavn for en fair og gennemsigtig konkurrence. Det handler om at kommer de mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i møde, som oplever unfair konkurrence fra firmaer, der ikke er registreret i RUT-registret, virksomheder der unddrager sig skat og moms samt virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen. Vi kan ikke være bekendt at se mellem fingrene på ulovlighederne, som går ud over seriøse virksomheder, der betaler deres skat og efterlever gældende regler. 2 Fortsat lavkonjunktur i byggeriet I det seneste halvår har Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for bygge og anlæg ligget på et stabilt niveau, men i juli indtraf der en lille forbedring, når der ses bort fra sæsonudsvingene. Fremgangen afspejler formentlig virkningerne af regeringens BoligJobordning, som trådte i kraft 1. juni. - Selv om niveauet for konjunkturindikatoren er meget bedre end bundniveauet i 2009, er der endnu langt igen, før der vil blive tale om et positivt niveau, fortæller Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. Byggeriets Arbejdsmiljøbus fortsætter Byggeriets Arbejdsmiljøbus rådgiver om brug af redskaber og tekniske hjælpemidler i det daglige arbejdsmiljøarbejde i byggevirksomheder og på byggepladserne. Nu har parterne bag initiativet besluttet, at den mobile konsulenttjeneste skal fortsætte tre år til. Årsagen er blandt andet, at en evalueringsrapport viser, at arbejdsmiljøet er blevet forbedret i de virksomheder, som Arbejdsmiljøbussen har besøgt. August 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Theis Holtz Hansen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA OFFENTLIGE UDBUD Virksomhederne går glip af kommunale udbud 6 3 Ja Nej Ved ikke Anm.: Kun respondenter, der deltager i licitationer Fortsat fra forsiden En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at over 60 % af bygge- og anlægsvirksomhederne mener, de går glip af kommunale udbud, fordi de ikke har kendskab til dem. - Det er desværre en meget stor andel af virksomhederne, som er forhindret i at byde på de kommunale opgaver, fordi de ikke har kendskab til udbuddene. Det er ærgerligt både for virksomhederne og for kommunerne, der ikke får det fulde udbytte af at sende deres opgaver i offentligt udbud, siger Torben Liborius. Kommunale hjemmesider flopper Under af virksomhederne angiver kommunale hjemmesider som den vigtigste kilde, når de skal orientere sig om udbud, viser Dansk Byggeris undersøgelse. Og knap 3 af virksomhederne er direkte utilfredse med hjemmesiden som kilde. De kommunale hjemmesider er hermed den kilde, som får den dårligste vurdering af virksomhederne. - Man kunne jo fristes til at antage, at kommunens egen hjemmeside var det oplagte sted at annoncere sine udbud. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. For hvis virksomhederne vidste, at det var en hurtig og let vej til at få overblik over de kommunale udbud, så ville de også benytte den. Og det er da tankevækkende, at der er markant højere brug af og tilfredshed med mund-til-mund metoden end at finde et udbud på kommunens eget officielle medie, siger Torben Liborius. Den lokale dagspresse og mund-til-mund metoden er topscorerne som kilde til offentlige udbud, begge med knap 6 brugere blandt bygge- og anlægsvirksomhederne. Har du behov for et samlet sted Tror du, at du går glip af hvor alle udbud fra den offentlige Tror kommunale du, at du licitationer, går glip af fordi kommunale du licitationer, Har sektor du behov offentliggøres? for et samlet sted hvor alle udbud ikke har fra kendskab den offentlige til dem? sektor offentliggøres? Ja Nej Ved ikke Kilde: Dansk Byggeri Anm.: Kun respondenter, der deltager i licitationer, har svaret på dette spørgsmål Anm.: Kun respondenter, der deltager i licitationer, har svaret på dette spørgsmål Anm.: Kun respondenter, der deltager i licitatione Fælles udbudsplatform der, at kommunerne fortsat frit gaver egner sig bedre til udlicitering ikke end har andre. kendskab Men hvilke til og dem? efterlyses Tror du, at du går glip af kommunale kan vælge, hvor licitationer, de vil annoncere. fordi du Mund-til-mund metoden er i hvor høj grad det offentlige selvsagt ikke en stabil kilde til - Det er jo en ren jungle for skal udlicitere, er der stor offentlige 7 udbud. Og manglen virksomhederne at finde rundt uenighed om. på 60 en % officiel kanal til at orientere sig om udbud påvirker kerne til at udvide pligten til at offentlige opgave konkurrence- i. Vi vil derfor opfordre politi- I dag bliver godt hver fjerde virksomhedernes tilfredshed annoncere på en fælles udbudsplatform, udsat, og regeringen har et mål så den også om- om, at det tal er hævet til 31,5 % med området i negativ retning. Således er halvdelen af virksomhederne fatter bygge- og anlægsopga- i ikke tilfredse med ver. Ellers får vi langt fra det - Vi mener, at udliciteringsfatter deres muligheder for at orientere optimale ud af den øgede udliciteringsgrad i kommunerne, under 35 % er uansvarligt. For graden skal yderligere op. Alt sig om kommunale udbud. Og 70 % 10 af virksomhederne % efterspørger, siger Torben Liborius. det er jo et spørgsmål om at at der findes ét samlet sted, bruge skatteborgernes penge hvor 0 alle % udbud fra den offentlige Mere skal i udbud optimalt. Kun ved at sende opgaver i udbud, ved man, om sektor offentliggøres. Ja Nej Hvilke Ved ikke opgaver skal det offentlige En sådan udbudsplatform er selv lave og hvilke ligger man får den bedste kvalitet til ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Anm.: Kun på respondenter, vej, og styrelsen der bred deltager enighed i licitationer, om, at visse op- har svaret Liborius. på 2dette spørgsmål bedst på private hænder? Der er den bedste pris, fastslår Torben forventer, at den er færdig i første kvartal For at sikre, at kommunerne benytter platformen, skal der laves en bekendt- for, at Der er stor risiko gørelse, som bestemmer, at offentlige udbud bliver annonceret på den fælles platform. kommunerne ikke får det bedste tilbud på deres opgaver, fordi virksomhederne ikke har Desværre for byggebranchen kendskab til udbuddene. bliver bygge- og anlægsopgaver - Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. ikke omfattet af pligten til at 2 Foto Ricky John Molloy benytte platformen. Det bety- Ja Nej Ved ikke 3

4 TEMA OFFENTLIGE UDBUD Licitationen er en populær kilde Når byggevirksomhederne skal finde offentlige udbud, benytter de i høj grad Dagbladet Licitationen. Men i takt med at elektroniske portaler vinder indpas, får Licitationen kamp til stregen Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Hvilken Hvor orienterer kilde du dig er om din licitationer? vigtigste til orientering om offentlige licitationer? % 3 5 % udbudspotalen.dk Dagbladet Licitationen udbudspotalen.dk Dagbladet Licitationen Udbudsvagten eller tilsvarende værktøjer Kilde: Dansk Byggeri. Mund til mund metoden Kommunale hjemmesider Udbudsvagten eller tilsvarende værktøjer Hvor tilfreds er du med denne kilde? Hvor tilfreds er du med denne kilde? udbudspotalen.dk Dagbladet Licitationen Tilfreds Hverken eller Mund til mund metoden Kommunale hjemmesider Mund til mund metoden Kommunale hjemmesider Udbudsvagten eller tilsvarende værktøjer Utilfreds Den lokale dagspresse Den lokale dagspresse Den lokale dagspresse Kilde: Dansk Byggeri. Anm: Kun respondenter, der anvende de enkelte kilder, har angivet deres tilfredshed. Ved ikke Andre kilder Andre kilder Andre kilder Licitationen Byggeriets Dagblad har i over 100 år været det sted, hvor bygge- og anlægsbranchens virksomheder har fundet vej til nye opgaver. Licitationen har en særlig status i branchen. Ikke mindst på grund af det privilegium, det er at have et dagblad, som alene har fokus på bygge- og anlægsbranchens vilkår fem dage om ugen året rundt. Licitationens gunstige position som kilde til markedet for udbud står selv efter 100 år urørt. Dansk Byggeri har netop lavet en undersøgelse af, hvor bygge- og anlægsvirksomhederne orienterer sig om offentlige udbud og deres tilfredshed med mulighederne på området. Undersøgelsen viser, at virksomhederne placerer Licitationen som den vigtigste kilde til offentlige udbud skarpt forfulgt af mund-til-mund metoden og den lokale dagspresse. Høj tilfredshed Licitationen er ikke blot en vigtig kilde for bygge- og anlægsvirksomhederne. De er også meget tilfredse med dagbladet. Knap 6 udtrykker tilfredshed med Licitationen som kilde til offentlige udbud, hvilket gør dagbladet til det medie, som scorer højest tilfredshed i undersøgelsen. Spørgsmålet er dog, om Licitationen kan fastholde sin position i fremtiden? Kan det passe, at mens alle dele af bygge- og anlægssektoren digitaliserer sig, så vil de selvsamme virksomheder fortsat helst finde opgaverne i et gammeldags trykt medie som Licitationen? I 2012 vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lancere en ny fælles udbudsportal, som skal være det centrale medie, der samler alle offentlige udbud i Danmark ét sted. Selvom bygge- og anlægsopgaver ikke bliver omfattet af den annonceringspligt, der skal træde i kraft i forbindelse med platformen, så forventer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at kommunerne frivilligt vil benytte platformen til udbud af bygge- og anlægsopgaver. Dansk Byggeri vil desuden presse på for at få udvidet annonceringspligten til også at omfatte bygge- og anlægsopgaver. Licitationen i konkurrence Hvis udbudsplatformen bliver en succes, er det nærliggende at antage, at det vil gå ud over Licitationen, da virksomhederne i så fald gratis kan få et samlet overblik over udbud på en elektronisk platform. Den udfordring er man sig meget bevist på Licitationens redaktion, hvor chefredaktør Claus Michael Nielsen erkender, at der allerede er konkurrence, men omvendt ikke frygter en udbudsplatform fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: - Vi vil få en platform at se, hvor revl og krat bliver udbudt. Her skal alle finde rundt mellem byggeopgaver, toiletpapir og køkkendrift. Men jeg tror på, at bygge- og anlægsbranchen også fremover vil være interesseret i, at Licitationen kigger udbuddene igennem for dem. Og hvis man vil have det digitalt, så tilbyder vi jo også det, fastslår Claus Michael Nielsen, som også tror på, at bladets abonnenter sætter pris på at få nyhedsstof unikt for byggeriets område. 4

5 TEMA OFFENTLIGE UDBUD Spildevandsselskaberne har et milliardefterslæb på vedligeholdelse Nye oplysninger fra Forsyningssekretariatet giver nu for første gang et indblik i spildevandsselskabernes investeringer. Tallene afslører, at der alene på spildevandsnettet er et vedligeholdelsesefterslæb på omkring 1,65 mia. kr. årligt Af THEIS HOLTZ HANSEN, thh@danskbyggeri.dk I begyndelsen af juli oplevede københavnerne et af de måske voldsomste skybrud i Danmarks vejrhistorie. Mange måtte kæmpe sig igennem oversvømmelser og trafikkaos for at komme hjem og kæmpe videre med vandskader. Nu vurderer forsikringsselskaberne, at den samlede regning bliver op mod tre mia. kr. Flere af oversvømmelserne kunne være undgået. Men fordi spildevandsledningerne i årevis er blevet forsømt af kommunerne, er de mange steder underdimensionerede og misligholdt. Allerede i 2001 advarede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) om, at det ville blive dyrt at bringe kloaksystemet i en acceptabel tilstand. Det problem forsøgte man at løse med Vandsektorloven i Nu skulle kommunalt ejede spildevandsselskaber stå for driften af spildevandsaktiviteterne. Spildevandsselskaberne har i de første par år rettet fokus på opgaven med at få de nye selskaber til at fungere. Den nye struktur er endnu ikke slået igennem med dokumentation for, at efterslæbet er på vej ud af verden. For nye beregninger fra Dansk Byggeri afslører, at spilde- vandsselskaberne kun investerer 2,95 mia. kr. årligt på spildevandsnettet i stedet for de 4,6 mia. kr., som Forsyningssekretariatet vurderer, er nødvendigt. Kort sagt vokser spildevandsselskabernes vedligeholdelsesefterslæb med 1,65 mia. kr. årligt. - Det er langt billigere for spildevandsselskaberne, hvis de forebygger og vedligeholder i stedet for at afhjælpe problemerne, når de opstår, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri og påpeger, at det rent samfundsøkonomisk er katastrofalt, fordi oversvømmelser giver store omkostninger for hele samfundet. Problemerne vil blive endnu større fremover. For ifølge en rapport fra ATV vil fremtidens klimaændringer byde på mere vinternedbør og sjældnere, men voldsommere sommernedbør. Regeringen skal hjælpe til Det er ikke kun vejrguderne, der kræver flere investeringer i et bedre spildevandsnet. Det gør det moderne velfærdssamfund også. I dag findes der mange flere former for spildevand, og der er flere stoffer og kemikalier i vandet. Desværre er afløbssystemet mange steder baseret på gamle fællessystemer, hvor regnvand og spildevand bliver transporteret i samme ledning. På den måde bliver regnvandet blandet med spildevand, der kan indeholde miljøfarlige kemikalier og derfor skal renses. Det kunne man undgå med separate ledninger til regnvand og spildevand. Derfor skal en modernisering til, men Dansk Byggeri mener, at opgaven er for stor til, at vandselskaberne kan bære den alene. - Regeringen bør hjælpe spildevandsselskaberne med at få et overblik over afløbssystemernes tilstand, siger Finn Bo Frandsen og foreslår, at regeringen opretter en kvalitetsfond, som skal medfinansiere selskabernes investeringer, så vi fortsat kan sikre sundhed og miljø. Han 2 FOto COLORBOX henviser til Danske Anlægsentreprenørers forslag til National Handlingsplan til forebyggelse af oversvømmelser og forurening. Ingen stemmer i spildevand Som et led i regeringens kvalitetsreform blev der oprettet en kvalitetsfond på i alt 50 mia. kr. Den skal sikre en høj kvalitet af borgernære serviceområder. Desværre står der ikke et ord om spildevand, selvom det for de fleste borgere er et temmelig nært område. - Mange mennesker tænker ikke over, hvor vigtigt et effektivt spildevandsnet er. Derfor tror jeg heller ikke, at politikerne bruger meget tid på det. Der er simpelthen ikke nok stemmer i spildevand, siger Finn Bo Frandsen. Han håber, at den våde sommer vil sætte mere fokus på området. 2 Investeringer i spildevandsnettet i 2010 og 2011 Estimeret niveau for reinvesteringer 4,6 mia. kr. årligt Investeringer 2,95 mia. kr. årligt Vedligeholdelsesefterslæbet 1,65 mia. kr. årligt Efter de kommunale spildevandsselskaber tog over, fortsætter vedligeholdelsesefterslæbet med at vokse årligt. Det kommer til at koste både samfundet og spildevandsselskaberne dyrt i sidste ende. 5

6 Markante prisforskelle, Landets dyreste kommune tager mere end fem gange så meget i affaldsgebyr som landets billigste Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk kr kr kr kr. Ikke oplyst Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri NB Da det ikke fremgår af kommunernes hjemmeside, hvor mange virksomheder der er blevet fritaget fra at betale gebyr, har det ikke været muligt at lave en direkte sammenligning af muligheden for at få fritagelse for affaldsgebyret og gebyrets størrelse. Men ifølge medlemmer af Dansk Byggeri er der markante forskelle fra kommune til kommune på, om det er muligt at få fritagelse fra at betale gebyret. 6

7 når virksomheder skal af med affald - De store prisforskelle på affaldsgebyret er konkurrenceforvridende, siger Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy "Der er penge i skidtet". Sådan ser det ud, når man ser på, hvad en del af landets kommuner tager for at lade virksomhederne benytte de kommunale affaldsordninger. Det koster for eksempel en virksomhed i Glostrup Kommune fem gange så meget at benytte den kommunale affaldsordning i forhold til en virksomhed i Favrskov. Det viser en analyse af kommunernes affaldsgebyrer for virksomheder med 2-10 ansatte, som Dansk Byggeri har lavet. Kommunernes affaldsgebyrer må ikke overstige de direkte omkostninger ved ordningen, og derfor opfordrer miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri, kommunerne til at forklare årsagen til de store gebyrforskelle. - Der er nogle meget markante forskelle i gebyrstørrelserne, og det virker umiddelbart ulogisk, at en virksomhed i Glostrup skal betale over kroner for at komme af med sit affald, mens virksomheden i Favrskov kan nøjes med at betale kroner, siger Simon Stig-Gylling. Selvom billedet ikke er entydigt, tegner gebyrstørrelserne et øst/vest billede af Danmark, hvor kommuner med de største affaldsgebyrer ligger på Sjælland og de billigste i Jylland. Konkurrenceforvridende - De store forskelle i affaldsgebyrerne skaber et markant konkurrenceforvridende system, som især de mindre virksomheder er følsomme overfor, siger Simon Stig-Gylling og peger på, at gebyrstørrelsen kan tages som udtryk for, hvor omkostningseffektiv den enkelte kommune er. Erhvervsaffaldsgebyrets størrelse er beregnet ud fra principperne om at "hvile-i- 2 FOto COLORBOX sig-selv". Det betyder, at kommunerne ikke må have overskud på affaldsordningen. - Antager man, at denne betingelse er overholdt, kan tallene ses som en indikator på, hvor effektiv og økonomisk kommunerne er i stand til at drive affaldsvirksomhed. Og her ser det ud til, at der er plads til forbedringer i en del kommuner, siger Simon Stig-Gylling. 2 Affaldsordning smidt i skraldespanden Fra årsskiftet bliver det lettere at blive fritaget for at betale gebyr for de virksomheder, der ikke bruger den kommunale affaldsordning. Fra næste år er det kun de virksomheder, som benytter den kommunale affaldsordning, som skal betale affaldsgebyr til kommunen. Det er resultatet af en politisk aftale, som er kommet i stand efter lang tids pres fra blandt andre Dansk Byggeri. Den nye aftale bliver en tilmelde ordning, og det bliver op til den enkelte kommune at vælge, om der skal være en abonnementsmodel, om virksomhederne skal betale via klippekort eller efter vægt og affaldsart. 7

8 Anders Samuelsen, partiformand (LA) 2 Foto Henrik Sørensen Villy Søvndal, partiformand (SF) Byggeduellen I dag bliver godt hver fjerde offentlige opgave konkurrenceudsat, og regeringen har et mål om, at det tal er hævet til 31,5 % i Dansk Byggeri mener, at udliciteringsgraden skal yderligere op, da udbud er vejen til at sikre, at det offentlige får deres opgaver løst til den bedste pris og kvalitet. Vi har derfor spurgt to partiformænd om deres holdning til offentlige udbud og offentlig-privat samarbejde. Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvordan sikrer vi, at kommunerne får leveret ydelser til den rigtige pris og kvalitet i fremtiden? Villy Søvndal: Vi skal demontere det unødvendige bureaukrati, hvor små og mellemstore kommuner i dag skal bruge ressourcer på udbudsmateriale, som ikke giver reel mening. Enten fordi der ikke er en reel budrunde, fordi mindre og lokale udbud ikke har så mange aktører. Eller fordi store aktører ofte underbyder urealistisk og så efterfølgende ikke kan levere det efterspurgte til så lav en pris. 2 Anders Samuelsen: Den kommunale opgaveløsning skal ses efter i sømmene. Der skal ryddes op i det kommunale bureaukrati og langt flere opgaver skal udliciteres til private leverandører. På den måde kan vi få en bedre kommunal opgaveløsning til en lavere pris, end den skatteyderne betaler i dag. 2 Hvilken balance ønsker du i forholdet mellem, at kommunerne er bestiller eller udfører af de offentlige opgaver? Villy Søvndal: Kommunen fungerer altid som bestiller. Forarbejdet er vigtigt, så man har haft alle relevante synsvinkler på behov og løsning klar. Vi har derfor foreslået, at alle offentlige myndigheder skal lave innovationsstrategier, hvor de inddrager ideer fra såvel virksomheder, borgere som offentlige medarbejdere til nytænkning af de offentlige opgaver. Vi vil fremrykke offentlige investeringer, så vores bygninger, kloakker osv. vedligeholdes og gøres energirigtige. Det giver private jobs til mureren, tømreren osv. Om det offentlige eller private skal udføre opgaven, må afhænge af, hvem der lokalt har de bedste kompetencer på området. 2 Anders Samuelsen: Liberal Alliance lægger vægt på, at borgerne modtager kommunal service af høj kvalitet til den lavest mulige pris. Hverken det offentlige system eller private leverandører er selvskrevet til at løse bestemte serviceopgaver. Konkurrence er sundt for alle, og vi skal derfor fortsætte ad denne vej og lade kommunerne lære af hinandens erfaringer. På den måde kan "best practise" overføres fra kommune til kommune. 2 Hvilke perspektiver ser du i offentlig-privat samarbejde? Villy Søvndal: At vi får udviklet den offentlige sektor gennem nytænkning, hvor offentlige medarbejdere, borgere og private virksomheder bidrager langt mere end i dag til definitionen af opgaverne gennem de foreslåede innovationsstrategier. Og at vi samtidig får udviklet de private virksomheders produktportefølje ved, at det offentlige på den baggrund stiller større krav til innovationshøjden i de produkter, de køber af de private. 2 Anders Samuelsen: Vi kan spare milliarder, hvis vi udliciterer mere end i dag. Derfor har vi i Liberal Alliance gjort øget udlicitering til en del af vores 2020-plan "Danmark i vækst - slut med lappeløsninger". 2