Byrådsindstilling. Busprioritering på Randersvej. Til Århus Byråd via Magistraten 5. Afdeling. Århus Kommune Magistratens 5.

Transkript

1 Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten 5. Afdeling Den 12. oktober 2005 Århus Kommune Magistratens 5. Afdeling Busprioritering på Randersvej Resume Byrådet har principbesluttet at søge gennemført en løsning med en letbane gennem nordbyen, som skal etableres på en strækning fra Nørreport ad Nørrebrogade-Randersvej til Nehrus Alle og videre forbi Skejby Sygehus til Lisbjerg. Der er tale om en langsigtet løsning, som tidligst kan påregnes gennemført i løbet af 10 år. Letbaneløsningen kan allerede nu forberedes på en måde, så den kollektive trafik har gavn af investeringerne fra første færd. Ved at tilvejebringe det nødvendige areal, kan der anlægges busbaner ad Nørrebrogade-Randersvej. Et letbanetracé vil herefter senere kunne anlægges ved en ombygning og ændret indretning af vejarealet. Rådhuset Postboks Århus C Sagsnummer: ÅS/2004/00910 Sagsbehandler: Peter C. Jacobsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post: mag5@aarhus.dk På Nørrebrogade-Randersvej er der allerede i dag trængselsproblemer især i myldretiden. Det må forudses, at disse problemer vil vokse betydeligt over de kommende år, når den nye Søften-Skødstrup motorvej åbnes, og i forbindelse med den kommende store udbygning af Lisbjerg-området. Etablering af busbaner og dermed en adskillelse af den individuelle og den kollektive trafik vil forbedre forholdene for såvel den kollektive som den individuelle trafik. Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé samt prioritering af busser i kryds. Der vil på hele strækningen være behov for at foretage udvidelser af vejarealet. På strækningen mellem Skovvangsvej og Malmøgade vil det endvidere være nødvendigt at nedrive et antal ejendomme for at skaffe den nødvendige plads. Busprioritering på Randersvej

2 Der er skitseret alternativer for traditionelle sidelagte busbaner hhv. midterlagte busbaner, hvor de sidelagte busbaner anbefales. Der er endvidere skitseret to alternativer for vejudvidelsen omkring krydset ved Stockholmsgade, hvor det anbefales at udvide mod øst. Anbefalingerne tager udgangspunkt i at sikre den trafikalt bedste løsning. Som en del af det netop indgåede budgetforlig er det aftalt, at letbanevisionen skal søges gennemført med en betydelig kommunal medfinansiering af letbaneprojektets 1. etape - incl. etablering af busbaner på Randersvej. Finansieringen kan skabes ved, dels at aftrapningen af dækningsafgiften sættes i bero, og dels at forventede rationaliseringsgevinster hos Århus Sporveje anvendes til at virkeliggøre visionen. Med disse to finansieringskilder samt med de eksisterende midler på reserven til busprioritering kan busprioriteringsprojektet på Nørrebrogade-Randersvej gennemføres. I det videre arbejde med busprioriteringsprojektet foreslås snarest igangsat en høring efter Århusmodellen for borgerinddragelse. Endvidere foreslås, at der udarbejdes et detailprojekt, som kan forelægges byrådet i 1. halvår 2006, og at der derfor meddeles anlægsbevilling til detailprojekteringen. Tidligere beslutninger Den 18. december 2000 behandlede byrådet en indstilling om indførelse af sporvogne i Århus. Det blev besluttet, at sporvogne indgår som en mulighed på langt sigt, og at man på kort og mellemlangt sigt arbejder på at gennemføre busprioritering på indfaldsvejene til Århus. Den 5. december 2001 vedtog byrådet indstillingen Sporvogne og busprioritering - forslag til det videre forløb. Det blev blandt andet besluttet at fortsætte med konkrete forslag til busprioritering på de store indfaldsveje, som forløber for et egentligt sporvognsprojekt. Den 18. december 2002 vedtog byrådet indstillingen Busprioritering i Århus. Indstillingen omhandlede et strategioplæg for kommende projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed på indfaldsvejene. Busprioritering på Randersvej Side 2 af 18

3 Den 9. oktober 2003 vedtog byrådet budgettet for 2004, hvor der blev afsat 60 mio. kr. til busprioritering, fordelt med 10 mio. kr. i hvert af årene Den 14. april 2004 vedtog byrådet at Århus Sporveje skal opdeles i en bestiller- og en udførerorganisation, samt at der skal indføres kontraktstyring mellem de to enheder. Hensigten med omorganiseringen er, at der skal frigøres midler til at gennemføre en udvikling af den kollektive trafik til gavn for borgerne i Århus. Den 10. august 2005 principgodkendte byrådet en skitseret letbaneløsning ad bl.a. Nørrebrogade-Randersvej som en første etape af et samlet skinnebåret net i Århus. Den 6. oktober 2005 vedtog byrådet budgettet for 2006 med en beslutning om, at der efter forhandlinger med de faglige organisationer skal gennemføres en række rationaliseringstiltag hos Århus Sporveje, og at aftrapningen af dækningsafgiften sættes i bero med henblik på at skaffe finansiering til letbanevisionens første etape. Beskrivelse af indstilling Internationale anbefalinger. UITP er en international sammenslutning for offentlig transport. Sammenslutningen består af 2700 organisationer i 80 lande over hele verden, og repræsenterer bredt den kollektive trafiksektor. UITP afholdt i juni i år en konference i Rom, og udsendte i den anledning på basis af erfaringer med best practice fra hele verden et Rom Manifest en anbefaling til alle politiske beslutningstagere, om både at forholde sig mere aktivt til og at prioritere planlægning og udvikling af kollektiv trafik. I Rom Manifestet anbefales en række tiltag, som kan bruges som redskaber til at sikre en bæredygtig udvikling af byerne og af den kollektiv trafik. Følgende redskaber nævnes: Pladsen i byerne skal fordeles i forhold til antal rejsende, ikke i forhold til antal køretøjer. Der skal således sættes fokus på den forholdsmæssige fordeling af det samlede vejareal til hhv. den individuelle og den kollektive trafik. Byplanlægning skal koordineres med planlægning af kollektiv trafik. Der skal være en god sammenhæng og integration af byplanlægning og planlægning af kollektiv trafik. Busprioritering på Randersvej Side 3 af 18

4 Der skal sørges for at det basale er i orden. Det skal vægtes, at flertallet af rejsende har en god og tilfredsstillende kollektiv trafik. Priserne for forskellige transportvalg skal afspejle de reelle omkostninger. Trafikanter kan f.eks. gennem trængselsafgifter betale den faktiske miljømæssige og økonomiske omkostning, som deres valg af transportform bevirker. Investeringerne i kollektiv trafik skal styrkes. Hvis trængselsproblemerne i de store byer skal imødegås, er der behov for store og stadige investeringer i særlige løsninger for den kollektive trafik. UITP s internationale anbefalinger i Rom Manifestet understreger, at Århus Kommunes beslutninger over de senere år omkring sporvogne, letbaner og busprioritering er den rette vej mod gode løsninger af transportopgaverne i byen og mod at styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne i forhold til den individuelle trafik. Letbanevision. Byrådet har tidligere besluttet dels at indføre sporvogne i Århus og dels at etablere busprioritering på de store indfaldsveje som forløber for sporvognsløsningen. Senest har både Byrådet og Amtsrådet principbesluttet som en første etape af det samlede skinnebårne net i Århus at søge gennemført en letbaneløsning, som udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor suppleret med et nyt 12 km langt letbanetracé mellem City og Lisbjerg. Det er tanken at letbanen bl.a. skal betjene det nye store byudviklingsområde ved Lisbjerg, og dermed kan tilføre dette område en særlig kvalitet. Letbanetracéet skal etableres på en strækning fra Grenåbanens spor ved Sibirien/Nørreport og føres ad Nørrebrogade og Randersvej indtil Nehrus Alle og herfra videre via Skejby Sygehus til Lisbjerg Bakke, hvorfra tracéet kobles til Grenaabanens spor vest for Lystrup. Det er endvidere en del af visionen, at en gren af letbanesystemet vil kunne udgøre en væsentlig del af trafikbetjeningen af De Bynære Havnearealer og Nordhavnen via en forbindelse fra Kystvejen/Nørreport. En letbane skal således være et vigtigt led i den samlede trafikbetjening og være med til at ændre trafikmønsteret, så den kollektive andel øges, og så især Midtbyen kan aflastes for individuel biltrafik. Busprioritering på Randersvej Side 4 af 18

5 Der er med letbaneløsningen tale om en langsigtet løsning, som tidligst kan påregnes gennemført i løbet af 10 år. Letbaneløsningen kan dog allerede nu forberedes på en måde, så den kollektive trafik har gavn af investeringerne fra første færd. Arealbehovet for et dobbeltsporet letbanetracé er nemlig det samme som for dobbelte busbaner. Ved at tilvejebringe det nødvendige areal, kan der i første omgang anlægges busbaner ad Randersvej. Et letbanetracé vil senere kunne anlægges ved en ombygning og ændret indretning af vejarealet. Anlæg af busbaner kan således bane vejen for det senere letbaneprojekt. Behov for busprioritering. Strækningen Randersvej-Nørrebrogade-Nørreport er i dag en vigtig hovedindfaldsvej til Århus og Århus Havn. Vejen er etableret med to spor i hver retning, men er alligevel præget af trængselsproblemer - især i myldretiden - og af en meget stor andel tung trafik. Strækningen er også et vigtigt led i den fremtidige trafikstruktur for Århus, og vil derfor også fremover skulle afvikle store mængder biltrafik. Der vil således fortsat være behov for to spor i hver retning til afvikling af den individuelle trafik. Det må forventes, at trafikken fortsat vil stige i de kommende år, men at trafikmønsteret samtidig vil ændre sig. Den kommende motorvej mellem Søften og Skødstrup vil medføre mere trafik på de yderste dele af Randersvej, først og fremmest frem til Ringvejen. Den kommende udbygning af Lisbjerg samt udvidelsen af Skejby Sygehus og det tilstødende erhvervsområde vil også betyde mere trafik på strækningen. Endelig vil udbygningen af De Bynære Havnearealer betyde mere trafik, som formentlig først og fremmest vil påvirke Nørreport og Nørrebrogade. Med havneomdannelsen vil en stor del af den tunge trafik på strækningen til gengæld forsvinde, da denne vil blive overflyttet til en ny havnetunnel under Marselis Boulevard. For at imødekomme den forventede stigning i biltrafikken på Nørrebrogade-Randersvej er der behov for at forbedre trafikforholdene. Dette gælder også i en periode frem til en letbane kan påregnes etableret. Det bør tilstræbes, at der er gennemført forbedringer, når den nye motorvej tages i brug. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis der allerede i forbindelse med ibrugtagningen af de nye byområder i Lisbjerg vil kunne tilbydes en Busprioritering på Randersvej Side 5 af 18

6 hurtig, stabil og konkurrencedygtig kollektiv trafik mellem området og City. Ved at etablere et selvstændigt tracé for den kollektive trafik og dermed separere den fra den individuelle trafik vil forholdene blive forbedret for begge trafikarter. Det foreslås derfor, at der snarest muligt gennemføres et busprioriteringsprojekt på Nørrebrogade- Randersvej på strækningen mellem Nørreport og Nehrus Allé. Gevinster ved busprioritering Busprioritering på Nørrebrogade-Randersvej - i form af busbaner og fordele i kryds - vil umiddelbart medføre en række gevinster for den kollektive trafik. Den øgede fremkommelighed vil betyde kortere rejsetid og større regularitet, og kan give mulighed for at øge frekvensen uden at det koster ekstra ressourcer. Alle erfaringer viser, at netop parametrene høj frekvens, kort rejsetid og regularitet er vigtige i forhold til at få potentielle kunder til at benytte den kollektive trafik. Projektet skal endvidere ses i sammenhæng med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og Trafikplan for Århus Midtby. I forbindelse med omdannelsen af De Bynære Havnearealer forventes der i første omgang anlagt busbaner på strækningen Dynkarken-Havnegade- Skolebakken-Kystvejen frem til Nørreport. Desuden forventes etableret busbaner på den nederste del af Sønder Allé og Fredensgade. Dermed opnås en ubrudt busprioritering fra Århus H / Park Allé og til Århus Nord. På den samlede strækning vil det dermed være muligt at give en højklasset kollektiv trafikbetjening af en række store passagermål som Århus Kommunehospital, Århus Universitet, erhvervs- og uddannelsesområdet omkring Oluf Palmes Allé, Skejby Sygehus, samt det kommende erhvervsområde ved Brendstrupgårdsvej. For den individuelle trafik vil fordelen ved anlæggelse af busbaner være, at busserne forsvinder fra de øvrige vejbaner, så kapaciteten her bliver større. Langsigtede gevinster ved etablering af letbane Etablering af en letbane fra Nørreport til Lisbjerg og videre til Lystrup vil give en række yderligere gevinster. En sådan letbane vil give nye muligheder for at tilføre flere kunder til de to eksisterende nærbaner, Grenåbanen og Odderbanen, når disse indgår i den direkte betjening Busprioritering på Randersvej Side 6 af 18

7 af de mange store rejsemål, som beskrevet. Begge baner har ledig kapacitet, som således vil kunne udnyttes. En letbane vil endvidere give mulighed for en højklasset, kollektiv trafikbetjening af den planlagte bydel ved Lisbjerg. Her vil den kollektive trafik blive et reelt alternativ til privatbilen i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger, og kan således tilføre området en særlig kvalitet. Visionen omfatter også en betjening af en kommende bydel på Nordhavnen med letbane med tilslutning fra krydset Nørreport/Kystvejen. Derfor vil der i det videre arbejde med et detailprojekt skulle indarbejdes en løsning for, hvordan en sådan tilslutning kan etableres. Busprioritering set i forhold til letbaneprojektet. Ved en beslutning om at igangsætte busprioriteringsprojektet nu, vil dette anlægsarbejde kunne være afsluttet med udgangen af Den 1. etape af letbaneprojektet - herunder etablering af strækningen ad Nørrebrogade- Randersvej - vurderes tidligst at kunne gennemføres i løbet af ti år, idet der forinden skal afsættes tid til bl.a. VVM, evt. kommuneplanrevision, samt øvrig planlægning bl.a. vedr. indsættelse af nyt togmateriel, etc. Letbanen forventes derfor tidligst at kunne tages i brug i Selve arbejdet med at anlægge letbanen på strækningen vil - under den forudsætning at busprioriteringsprojektet er gennemført forinden - tage et par år. Man kan således få fuld gavn af busbanerne i en periode fra busprioriteringsprojektets afslutning i 2008 og indtil arbejdet med letbanen bliver igangsat. Alt efter hvornår letbaneprojektet igangsættes, vil busbanerne være i funktion i mindst fem år. Investeringen i den 1. etape af letbaneløsningen er skønnet til ca. 1 mia. kr. Dette beløb er incl. det forudgående projekt med etablering af busbaner. Ud af de samlede omkostninger på 1 mia. kr. er ekstra omkostninger ved at etablere busbaner først, inden der sidenhen etableres en letbaneløsning, anslået til ca. 20 mio. kr. Busprioriteringsprojektet vil give nogle øjeblikkelige fordele for busserne herunder økonomiske fordele, dels fordi strækningen vil tage kortere tid at gennemkøre, så driftsudgifterne ved buskørsel i nuværende omfang bliver mindre, og dels fordi en konkurrencedygtig Busprioritering på Randersvej Side 7 af 18

8 kollektiv trafik vil have mulighed for at tiltrække nye kunder, med stigende indtægter til følge. Det anbefales derfor at gennemføre busprioriteringsprojektet, fordi det i alt væsentligt forbereder det kommende letbaneprojekt, fordi de ekstra omkostninger ved først at gennemføre busprioriteringsprojektet er beskedne i forhold til den samlede udgift, og endelig fordi der er andre både betjeningsmæssige og økonomiske fordele ved at gennemføre busprioriteringsprojektet nu. Midterlagte kontra sidelagte busbaner. Det aktuelle busprioriteringsprojekt på Nørrebrogade-Randersvej tænkes at bestå af ubrudte, gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen mellem Nørreport og Nehrus Allé, kombineret med prioritering af busser i kryds. Busbaner kan enten placeres sidelagte som på f.eks. Grenåvej, eller busbaner kan - lidt utraditionelt - placeres midterlagte i lighed med et kommende letbanetracé. Der er udarbejdet to alternative skitseforslag med anlæg af hhv. sidelagte og midterlagte busbaner, for at sammenligne fordele og ulemper ved de to løsningsmuligheder. I forhold til arealbehov er der ikke den store forskel på, om busbanerne placeres sidelagte eller midterlagte. Det er dog nemmere at indplacere stoppesteder ved sidelagte busbaner end hvis banerne er midterlagte. Især ved Stjernepladsen er stoppesteder vanskelige at indpasse ved midterlagte busbaner. I forhold til trafiksikkerhed vil der med midterlagte busbaner være en særlig udfordring i, at der ved stoppestedsperroner sikres en tilstrækkelig afskærmning mod den øvrige trafik, og at stoppestederne indrettes, så passagerer naturligt krydser vejen ved forgængerfelterne. I forhold til trafikafvikling er de sidelagte busbaner uproblematiske. Derimod giver de midterlagte busbaner trafikale problemer i forbindelse med udkørselsmuligheder for busser, der skal svinge væk fra tracéen. Der vil her skulle etableres forsignaler inden lyskryds, for at kunne sluse busserne ud. Forsignalerne vil forsinke busserne lidt, og det vil reducere den fordel busbanerne ellers giver. Beregninger har endvidere vist, at sidelagte baner er de billigste både i forhold til anlæg i første omgang, og senere i forbindelse med at busbanerne konverteres til et letbanetracé. Busprioritering på Randersvej Side 8 af 18

9 På den baggrund anbefales det at etablere traditionelle sidelagte busbaner. Nødvendige vejudvidelser. Arealbehovet for anlæg af hhv. midterlagt letbane, midterlagte busbaner og sidelagte busbaner er stort set det samme. Placering af stoppesteder med tilhørende perroner giver dog enkelte steder mindre forskelle på arealbehovet for de tre løsninger. Der er behov for at udvide det eksisterende vejareal på stort set hele strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé, idet der opretholdes to kørespor i hver retning til den øvrige trafik. I de skitserede løsninger foretages de nødvendige udvidelser af vejarealet så vidt muligt kun i den ene vejside på en given strækning. På den måde skal fortov, cykelsti mv. kun ændres i én vejside, og det billiggør projektet. På hovedparten af den samlede strækning kan vejudvidelsen gennemføres ved at inddrage grønne arealer eller sekundære arealer. Det vil herunder være muligt at gennemføre udvidelsen langs Universitetet uden at skulle fælde eksisterende træer i Universitetsparken. Behov for nedrivning af huse. Uanset hvilken løsning, der er tale om - side/midterlagt hhv. busbane/letbane - vil der blive behov for nedrivning af eksisterende bygninger. På Randersvej på strækningen mellem Stjernepladsen og Malmøgade har det eksisterende vejprofil en beskeden bredde. Der er her i dag to vognbaner, cykelsti og fortov i hver retning, en smal midterrabat, samt svingbaner i forbindelse med kryds. Det eksisterende profil levner ikke plads til etablering af yderligere to vognbaner til busser/letbaner. På den sydligste del af denne strækning mellem Stjernepladsen og Skovvangsvej kan den nødvendige vejudvidelse kun etableres hensigtsmæssigt ved at nedrive ejendommene Randersvej i den østlige vejside. Det drejer sig om en række mindre ældre huse med facade helt ud til fortovets bagkant. Der drives erhverv fra et par af ejendommene. Busprioritering på Randersvej Side 9 af 18

10 På den nordligste strækning mellem Skovvangsvej/Norges Allé og Malmøgade hhv. nord og syd for krydset ved Stockholmsgade er der udarbejdet to alternative muligheder for at etablere den nødvendige vejudvidelse i enten den vestlige eller i den østlige vejside af Randersvej. Alternativ 1 - udvidelse mod vest. Omkring Stockholmsgade udvides Randersvej mod vest, og det udløser behov for at nedrive nogle ejendomme umiddelbart nord for Stockholmsgade. På dette sted er der forskel på arealbehovet i de forskellige bus- og letbaneløsninger. Alt efter hvilken løsning der gennemføres, vil de tre til fem nærmeste ejendomme nord for Stockholmsgade (Stockholmsgade 2A-C samt Randersvej ) skulle nedrives. Alle de nævnte ejendomme er fritliggende familieboliger med have. Herudover vil der ved udvidelse mod vest være behov for at etablere en ny vejadgang til de resterende ejendomme langs Randersvej på strækningen Stockholmsgade-Malmøgade. Den nye vejadgang skal - ved ekspropriation af baghaver - etableres som erstatning for den nuværende lokalvej langs med Randersvej, hvorfra der i dag er adgang til de enkelte ejendomme. Dette vurderes at være et stort indgreb i de berørte boligers haver. En udvidelse mod vest vil tage størst mulig hensyn til bevarelse af eksisterende bebyggelser. Dette hensyn medfører imidlertid, at den sydkørende trafik skal foretage nogle meget uhensigtsmæssige og store sving for at komme gennem krydset ved Stockholmsgade. Endelig vil der være den ulempe ved en udvidelse mod vest, at trafikken på Randersvej vil komme endog meget tæt på Norgesparken, som ligger umiddelbart syd for Stockholmsgade og de nærmeste resterende huse nord for krydset Alternativ 2 - udvidelse mod øst. Omkring Stockholmsgade udvides Randersvej i stedet mod øst. Det betyder at eksisterende forhold i vestsiden vil kunne opretholdes. I stedet vil der i østsiden være behov for at nedrive ejendommene Randersvej Det drejer sig om en række mindre ældre huse med facade helt ud til fortovets bagkant. Endvidere vil blodbøgen, som står umidelbart nord for krydset i den østlige vejside, ikke kunne reddes. I lokalplan 296 fra 1992, som Busprioritering på Randersvej Side 10 af 18

11 vedrører dette område står der i 9 stk. 5 bl.a.: Den eksisterende blodbøg på matr. nr. 111 fk må ikke fældes. og Inden for trækronens diameter må tærrænreguleringer ikke finde sted, og dette areal skal være bevokset med græs eller anden lav beplantning. Udvides vejen mod øst vil det således være nødvendigt at fravige bestemmelserne i denne lokalplan. Sammenligning af de to alternativer ved Stockholmsgade. I forhold til den beskrevne udvidelse mod vest vil en udvidelse mod øst forårsage, at et større antal huse vil skulle rives ned. Projektet vil derfor blive anslået 20 mio. kr. dyrere. Men udvides mod øst vil det give et langt mere retlinet og mere trafiksikkert vejforløb. Endvidere vil de restarealer, der vil være efter nedrivningerne i østsiden, muligvis kunne udnyttes til at etablere en alternativ vejadgang fra nord til Skovvangskvarteret med en parallelvej mellem Kastaniegade og Skovvangsvej. Der vil endvidere være plads til at etablere en evt. støjafskærmning på denne strækning, og endelig vil der være mulighed for at forskønne området gennem yderligere beplantning. Ulemperne i forhold til støj og ændrede adgangsforhold vil ved en udvidelse mod vest være betydelige for den tilbageblevne bebyggelse i vestsiden. Med baggrund i foranstående anbefales det, at den nødvendige vejudvidelse sker i østsiden af Randersvej på hele strækningen mellem Stjernepladsen og Malmøgade. Konsekvenser for adgangsforhold. De forskellige busbane- og letbaneløsninger vil sammenlignet med nuværende forhold have nogle konsekvenser mht. til svingrestriktioner i visse kryds - og dermed ændrede adgangsforhold til større eller mindre naboområder til vejen. Den væsentligste adgangsmæssige problemstilling opstår omkring Stjernepladsen. Her er problemstillingen bl.a. den, at der uanset løsning ikke umiddelbart vil være mulighed for venstresving fra Randervej fra nord mod Funch Thomsensgade. Det har den alvorlige konsekvens, at hele kvarteret mellem Skovvangsvej og Nordre Ringgade dermed mister sin umiddelbare adgangsmulighed fra nord. Busprioritering på Randersvej Side 11 af 18

12 Ovennævnte og andre adgangsmæssige problemstillinger skal viderebearbejdes i den efterfølgende detailprojektering. I vedlagt notat er de adgangsmæssige problemstillinger på hele strækningen beskrevet for både sidelagte og midterlagte busbaner samt for en letbaneløsning. Kapacitet og trafiksikkerhed. Generelt er der på hele strækningen forudsat, at nuværende kapacitet og fremkommelighed for den individuelle biltrafik skal opretholdes. I Trafikplan for Århus Midtby er det forudsat, at der i fremtiden skal afvikles væsentligt mere biltrafik på Ringgaden end i dag. Der vil således i fremtiden være behov for mere kapacitet til Ringgaden i krydset med Randersvej/Nørrebrogade. Denne forudsætning vil indgå i det videre arbejde, og der vil i den efterfølgende detailprojektering skulle overvejes forbedringer af kapaciteten i krydset. Det skal endvidere belyses nøjere, hvordan busprioriteringen rent signalteknisk skal fungere i krydsene - herunder i hvilket omfang en prioritering af busser eller letbane i krydsene vil begrænse kapaciteten for venstresvingende trafik. Indførelse af busbaner eller letbaner betyder, at især krydsene på Randersvej bliver bredere. Dermed skal krydsende fodgængere tilbagelægge en længere afstand. Hvorledes fodgængere tilgodeses, og hvordan dette påvirker kapaciteten skal også indgå i de videre overvejelser. Der vil med de meget brede tracéer på hele strækningen være en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med bløde trafikanters krydsning udenfor de autoriserede kryds/fodgængerfelter. Det skal derfor nærmere belyses, hvordan dette undgås. Støj Et bredere vejprofil med en flytning af de største trafikmængder enten tættere på eller længere væk fra bebyggelsen langs vejen vil påvirke støjniveauet. For at belyse disse konsekvenser, er der foretaget en beregning af ændringer i støjniveauet på basis af nye vejprofiler med hhv. sidelagte og midterlagte busbaner - og på basis af eksisterende trafikmængder. Beregningerne er foretaget i tre udvalgte snit på Randersvej hhv. mellem Skovvangsvej og Stockholmsgade og mellem Nordvestpassagen og Hasle Ringvej samt ved Batholinbygningen/ Kommunehospitalet på Nørrebrogade. Busprioritering på Randersvej Side 12 af 18

13 Beregningerne viser, at støjen ændrer sig inden for et interval på +/- 2 db. Størst stigning i støjen kommer på Randersvej ved Stockholmsgade ved projektet med midterlagte busbaner, mens det største fald i støjen faktisk opstår i samme vejsnit ved sidelagte busbaner. Konklusionen på de foreløbige undersøgelser er, at der i den videre planlægning og projektering ikke kan ses bort fra støjbelastning som et potentielt problem, hvorfor omfanget af den øgede støjbelastning bør kortlægges mere præcist og evt. forslag til afværgeforanstaltninger kan skitseres. Det videre arbejde Med en vedtagelse af busprioriteringsprojektet er næste skridt at igangsætte en høring om projektet efter Århusmodellen for borgerinddragelse. Det vil endvidere af hensyn til de berørte parter være rimeligt at kunne igangsætte erhvervelsen af de nødvendige arealer og bygninger. Det foreslås derfor, at der allerede nu afsættes et rådighedsbeløb til dette formål. Såfremt der kommer henvendelser fra grundejere med ønsket om at kommunen køber ejendommene, vil forvaltningen indgå forhandling med de pågældende og efterfølgende sende de nødvendige indstillinger frem til Byrådet om køb af ejendommene. Magistratens 2. Afdeling forslås herudover bemyndiget til at optage forhandling om erhvervelse af de nødvendige ejendomme i frivillig handel, eller alternativt at afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Sideløbende hermed skal udarbejdelsen af et detailprojekt igangsættes på grundlag af de principielle beslutninger, der ligger i denne indstilling. Detailprojekteringen vil i alle detaljer tage udgangspunkt i det kommende letbaneprojekt. Det udarbejdede detailprojekt skal ligge som grundlag for at byrådet kan tage stilling til en anlægsbevilling for hele projektet. Detailprojektet vil blive forelagt byrådet i løbet af 1. halvår 2006, hvor borgerinddragelsesprocessen vedrørende busprioriteringsprojektet vil være afsluttet. Borgerinddragelse Busprioritering på Randersvej Side 13 af 18

14 På et borgermøde den 31. oktober - inden byrådets behandling af busprioriteringsprojektet - vil planerne for letbanen blive præsenteret. Idéen om i første omgang at etablere busbaner på Nørrebrogade- Randersvej vil her også blive præsenteret sammen med en skitsering af konsekvenserne af gennemførelsen af et sådant anlæg. I forhold til forslag om etablering af busbaner, herunder nedrivning af et antal ejendomme langs Randersvej, foreslås igangsat en borgerinddragelsesproces med høring efter Århusmodellen. I denne proces vil blive gennemført en nabohøring af de ejendomme, der berøres af projektet. Der vil også blive nedsat en følgegruppe for projektet, hvor fællesråd og andre relevante interesse- og beboergrupper vil blive inddraget. Der vil blive arrangeret et opfølgende borgermøde, som særskilt omhandler busprioriteringsprojektet og de konsekvenser projektet har dels for de tilstødende områder og dels for byen som helhed. Der er til hele denne proces ved at blive udarbejdet en visualisering - en 3D video, som bl.a. viser hhv. busbanernes og efterfølgende letbanens forløb igennem de mere snævre passager på Randersvej. Som foreslået under byrådets behandling af letbanevisionen i august måned i år er der p.t. ved at blive opbygget en Århus Letbane-portal under kommunens hjemmeside. Her vil også alt tilgængeligt materiale vedrørende busprioriteringsprojektet vil blive lagt ud. Portalen vil være tilgængelig inden det opstartende borgermøde ultimo oktober. På portalen vil der være en debatside, hvorfra man direkte kan skrive indlæg om emnet og læse andres indlæg. Borgerinddragelsesprocessen vil under alle omstændigheder forløbe frem til byrådet skal behandle et detailprojekt for busprioritering på Randersvej. Processen vedrørende letbaneplanerne vil dog kunne fortsættes også efter dette tidspunkt. Samlede anbefalinger Det anbefales således at: Snarest muligt gennemføre et busprioriteringsprojekt med ubrudte busbaner i begge retninger på Nørrebrogade- Randervej på hele strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé. Etablere busbanerne traditionelt sidelagte. Busprioritering på Randersvej Side 14 af 18

15 Udvide Randersvej i den østlige vejside på strækningen omkring Stockholmsgade, som beskrevet under alternativ 2. Igangsætte en borgerinddragelse efter Århusmodellen, herunder en nabohøring af de ejendomme, som i givet fald skal nedrives. Erhverve de pågældende ejendomme i frivillig handel, eller afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation Igangsætte arbejdet med et detailprojekt, herunder nærmere undersøgelser vedr. adgangsforhold, kapacitet og trafiksikkerhed. Økonomiske konsekvenser Anlægsudgifter. Til det samlede busprioriteringsprojekt skønnes anlægsudgifterne incl udgifter ved erhvervelse af arealer og bygninger til i alt ca. 130 mio. kr. til den anbefalede løsning med sidelagte busbaner og med vejudvidelse i den østlige side omkring krydset ved Stockholmsgade. Som en del af de 130 mio. kr. skønnes udgifter til tekniske omkostninger og detailprojektering herunder opmålinger, miljøundersøgelser og tilrettelæggelse af udbud til i alt 7,5 mio. kr. De samlede udgifter skønnes at blive fordelt over de kommende år med 65 mio. kr. i 2006, hvor detailprojekteringen udfærdiges og hvor arealer og bygninger erhverves. Anlægsarbejderne gennemføres i løbet af 2007 og 2008, hvor de restende udgifter fordeler sig med hhv. 33 og 32 mio. kr. om året. Hovedparten af anlægsarbejdet forudsættes afsluttet i Finansiering På anlægsreserven vedr. busprioritering henstår i øjeblikket omkring 68 mio. kr., som endnu ikke er udmøntet. Beløbet er fordelt med 24,5 mio. i 2005 (2005-priser) og ca. 11 mio. kr. (2006-priser) om året i De 7,5 mio. kr. til detailprojekteringen af projektet på Randersvej kan umiddelbart finansieres af midlerne på anlægsreserven. Der forventes i 2006 herudover anvendt ca. 2 mio. kr. af reservebeløbet til et projekt på Frederiks Allé. Busprioritering på Randersvej Side 15 af 18

16 Det foreslås, at hele det resterende reservebeløb optages som rådighedsbeløb i Beløbet vil udgøre ca. 57,8 mio. kr. (2006- priser) når der er korrigeret for forrentning af de beløb, der er rykket frem fra perioden til forbrug i De 57,8 mio. kr. vil kunne anvendes til finansiering af opkøb/ekspropriation af de nødvendige ejendomme efter fremsendelse af indstilling herom. Under detailprojekteringen vil et mere præcist overslag over de resterende udgifter til projektet blive udarbejdet. Når indstilling om projektet forelægges byrådet i løbet af 1. halvår 2006, vil der blive anvist finansiering af det resterende beløb op til de i alt forventede ca. 130 mio. kr. Som en del af budgetforliget er det aftalt, at aftrapningen af dækningsafgiften sættes i bero. Den finansielle virkning af dette indgår i finansieringen af projekterne for Randersvej med 13,6 mio. kr. i 2008 og 28 mio. kr. i Endelig er det besluttet, at der skal gennemføres en række rationaliseringstiltag hos Århus Sporveje primært hos Busselskabet i forbindelse med indførelse af nye planlægnings- og økonomisystemer, nye turnusformer, ændret arbejdstilrettelæggelse m.v. Der er i budgetforliget forudsat, at de forventede årlige rationaliseringsgevinster indgår som den resterende finansiering af anlæg af busbaner på Randersvej. Busprioriteringsprojektet er en forløber for det senere letbaneprojekt, som Århus Kommune ikke alene vil kunne løfte finansieringen af. De samlede anlægsomkostninger ved en første etape af letbaneprojektet - incl. udgifter til forudgående etablering af busprioritering på Randersvej - er vurderet til ca. 1 mia. kr. Som en del af budgetforliget blev det besluttet, at de forventede årlige rationaliseringsgevinster ved Århus Sporveje skal anvendes til en delvis finansiering af letbanen i perioden efter busprioriteringsprojektet er gennemført. Det vil herudover blive undersøgt, om en medfinansiering af letbanen kan opnås via statslige puljer afsat til styrkelse af kollektiv trafik og ved en regional medfinansiering. Endvidere vil muligheden for at etablere letbanen som et OPP-projekt blive undersøgt. Konsekvenser i forhold til mål Busprioritering på Randersvej Side 16 af 18

17 Indstillingen vil påvirke opfyldelsen af en række af målene for den kollektive trafik i positiv retning, herunder målene om fastholdelse og tiltrækning af passagerer. Beslutningspunkter At 1) der med udgangspunkt i det udarbejdede skitseprojekt og denne indstillings anbefalinger, udarbejdes et detailprojekt for etablering af busprioritering på Nørrebrogade-Randersvej med sidelagte busbaner i begge retninger på hele strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé samt prioritering i kryds At 2) der i forbindelse med projektet gennemføres en strategi for borgerinddragelse, som beskrevet i indstillingen At 3) der meddeles anlægsbevilling 7,5 mio. kr. i 2006 til tekniske omkostninger og detailprojektering af busprioriteringsprojektet. At 4) dette beløb finansieres af midler fra reserven til busprioritering, som derfor overføres fra reserven til Magistratens 5. afdeling. At 5) Magistratens 2. Afdeling af hensyn til de berørte beboere langs Randersvej bemyndiges til at optage forhandling om erhvervelse af de nødvendige ejendomme i frivillig handel, eller alternativt at afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation. At 6) der til dette formål afsættes et rammebeløb i 2006 på 57,8 mio. kr. til opkøb af ejendomme. Rammebeløbet finansieres af midler fra reserven til busprioritering, idet hele det resterende beløb her udmøntes i Indstillinger om køb af ejendomme fremsendes forinden til Byrådet. Peter Thyssen / Poul B. Skou / Nils Petersen Carl Nielsen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Økonomibilag (vedlagt til alle/+elektronisk) Busprioritering på Randersvej Side 17 af 18

18 Bilag 2: Notat om ændring af adgangsforhold (vedlagt til alle/+elektronisk) Bilag 3: Kortbilag (vedlagt til alle/+elektronisk) Busprioritering på Randersvej Side 18 af 18