KULTURMØDET MELLEM FRIVILLIGE OG FLYGTNINGE

Transkript

1 KULTURMØDET MELLEM FRIVILLIGE OG FLYGTNINGE

2 Frivilligven, netværksperson, venskabsfamilie, venligbo, lokal vejviser Forskellige betegnelser, og forskellige organisationer kalder rollen noget forskelligt Men formålet det samme; udvise gæstfrihed, medmenneskelighed og på frivillig basis være der for en flygtning eller familie som har brug for støtte i et nyt land Det her oplæg er i regi af Venner Viser Vej, som er drevet af

3 Mads Ted Drud-Jensen Sociolog og konsulent Center for Udsatte Flygtninge, DFH Integration

4 Det skal du gerne have med hjem: Viden om, hvad flygtninge skal igennem, når de kommer til Danmark Værktøjer til at forstå logikkerne i kulturmødet (og undgå og opklare misforståelser) Inspiration til, hvordan man kommunikerer uden et fælles sprog Mulighed for at udveksle erfaringer med andre frivillige om de udfordringer I evt. møder, og hvordan I tackler dem

5 Det skal vi omkring i dag Hvem er I, og hvor kommer I fra Hvad er kultur for jer? Hvordan håndterer vi mødet med personer, vi opfatter anderledes end os selv - hvad er på spil: Livssituationen flygtninge befinder sig i, når de kommer til Danmark Retligt perspektiv (ligebehandling og diskrimination) Kultur (og kultursensitivitet) Redskaber I kan bruge i mødet med flygtninge Tips og tricks til når sproget er en udfordring

6

7 Hvad er kultur for jer? og er der nogle emner, der fylder særligt meget i jeres møde med flygtninge, som I gerne vil omkring i dag?

8 Mellemøstlig kultur(er) Det første der falder os ind?

9 Religion Mad Konflikter

10 Muslimer, kristne, jøder m.v. Kurdere, berbere Alawitter, drusere m.v Arabiske dialekter

11 Understanding Masculinities UN Women FNs ligestillingsorgan Størstedelen af mænd har traditionelle syn på køn (støtter ikke ligestilling) Mange mænd støtter ligestilling Der er store forskelle både inden for og mellem landene Særligt rollemodeller og uddannelse spiller en positiv rolle

12 Kulturforståelse Hvordan håndterer vi mødet med personer, vi opfatter som anderledes end os selv? Forskelle? 1. Flygtningeperspektivet (flugt, eksil, traumer) 2. Det retlige perspektiv (udsatheder, ligebehandling og diskrimination) 3. Det kulturelle perspektiv og ligheder?

13 1. Flygtningeperspektivet - livssituation Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

14 Homs (The guardian 2014)

15 Traumer - Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

16 Hannah Arendt, 1943 Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943

17 Love og regler Midlertidige opholdstilladelser Tvungen boligplacering Familiesammenføring Integrationsydelse Integrationsforløb

18 Kommunerne har integrationsansvar 1-årigt integrationsprogram med mulighed for forlængelse op til fem år: Modtagelse og boliganvisning Integrationskontrakt Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse (praktikker) Integrationsydelse ind til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Hurtigt i gang ingen ret til ferie

19 2. Det retlige perspektiv - ligebehandling Ligebehandling betyder, at alle kan deltage i samfundet på lige fod uanset alder, handicap, køn, race, etnisk oprindelse, seksuel orientering, tro eller religion. Det indebærer også, at alle er beskyttet af loven på samme måde. Vi opnår ligebehandling, når vi anerkender, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke har samme udgangspunkt. Ligebehandling indebærer, at vi tager afsæt i det enkelte menneske og sørger for, at han/hun har samme muligheder som andre borgere i samfundet. (Institut for Menneskerettigheder)

20 3. Kulturforståelse Hvordan møder vi personer, som vi opfatter som (kulturelt) anderledes end os selv? Opmærksomhedspunkter: 1. Kulturel forforståelse 2. Kulturel selvforståelse 3. Forskellige forskelligheder og ligheder hvornår er kultur en relevant forskel?

21 Hvad er kultur? Fortolkningsfællesskaber, mønstre af betydning forventninger til adfærd, normer Bred definition Smal definition skabes og skaber mennesker en gensidig proces altid til forhandling ét land ét folk ét sprog Hastrup (2011), Thisted og Gimpel (2007)

22 Hvad betyder det? Det smalle (beskrivende) kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Kultur som statisk. Det brede (komplekse) kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid.

23

24 Kulturel forforståelse Forestillinger om mennesker, man ikke betragter som medlemmer af de kulturelle fællesskaber, man selv identificerer sig med. Kan være god baggrund for at forstå andre, men også begrænsende for, hvad man kan forstå. Fordomme og stereotyper.

25 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel

26 I det frivillige arbejde - hos jer? Betyder kulturelle forforståelser noget i den frivillige indsats med flygtninge? I så fald hvordan? Hvilke kulturelle udfordringer oplever I i relation til jeres frivillige indsats med asylansøgere eller flygtninge?

27 Kulturel selvforståelse Den måde man fortolker og fortæller om sig selv, ofte i form af idealisering og fremhævelse af en fornuft, som egen kultur besidder. Kan være implicit og ubevidst. Selvrefleksion - blikket vendes mod én selv. Hvad er egne kulturelle selvfølgeligheder?

28

29 Mødet med Danmark

30 Forskellige forskelligheder og ligheder Hvem er jeg?... Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle.

31 Hvad kan I gøre? - tips og tricks Lær at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Få viden fra personen selv Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed

32 Flere tips og tricks Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg! Inddrag! Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i den nyankomnes sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

33 Når sproget er en udfordring Tal langsomt uden at overdrive Hold en normal rytme, så dit sprog ikke bliver karikeret eller der betones på de forkerte steder Råb ikke. Det fremmer ikke forståelsen watch?v=0rl9cxc7uza

34 Formuleringer og konstruktioner Hold dig til letforståelige ord og undlad slang og ordsprog Brug simple sætningsstrukturer og brug så få ord som muligt fx undgå indskudte sætninger "Ja, han var jo super provokerende, så hun endte med at spille klør fem. Men han lå som han havde redt. Hvis du er klar, hvilket jeg håber du er, så starter vi i morgen. De kom, for en gangs skyld, til tiden.

35 Skriv og tegn Når man lige er begyndt at lære et sprog, så kan det skrevne sprog være lettere Skriv det ikke forståede ord eller brug ordbog Man kan også tegne

36 Samtalen Lyt mere end du taler Forgreningspunkter vi skal turde lade samtalen udvikle sig på andre måder, end vi forventer Stil åbne spørgsmål spørg ind til kontekst Stil korte informationsfattige spørgsmål??? Positionering vi kan veksle mellem at være underordnede, ligeværdige og dominerende Vær ærlig om egen tvivl Giv noget af dig selv

37 Og vi vender lige traume igen - mødet med traumatiserede flygtninge Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din funktion og opgave Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

38 Her finder du mere viden - og flere råd Om relationen mellem frivillige og flygtninge Få en god start med en frivillig ven (til flygtninge findes på fem sprog): Lokal ven for en flygtning inspiration til dig som er frivillig: Lovgivning og rådgivning Lovgivningshåndbog flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere med behov for støtte: Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning: 10 steder i landet kan flygtninge og indvandrere få gratis, uvildig og anonym rådgivning: Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling: Viden inkl. lovgivning vedr. flygtninge og integration samt beskæftigelse og uddannelse: Udlændingestyrelsen:

39 Traumer (og udsatte flygtninge) Center for udsatte flygtninge: Frivilligt arbejde med traumatiserede flygtninge en håndbog: Flygtninge med traumer og PTSD frivillige kan øge tillid og livskvalitet: Sådan hjælper du et barn med traumer (til flygtningeforældre findes på 6 sprog): At opleve krig og flugt (til flygtninge findes på 6 sprog): Værktøj til kommunikation og sprogtræning Piktogram og samtaleværktøj:

40 Fik du noget med, du kunne bruge? - evaluering

41 Tak for ordet! Konsulent i Center for Udsatte Flygtninge, DFH Integration Mads Ted Drud-Jensen mads.drud-jensen@drc.dk