Hvordan kan vi i fællesskab mere?
|
|
- Sofia Christoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune 12. JUNI 2017 WORKSHOP 10 idéer IDÉER 3 temaer Tema 1 UDVIKLINGSMØDER Case 1 og 2 Case 1 POTENTIALEKATALOG med idéer, temaer, cases mm. Case 2 Tema 2 Poten alekatalog Tema 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Erfaring Overblik Tiltrækningskra lgængelighed Ressourcebank Fællesskab Medarbejderskab Skovby Veng Storring Galten Stjær Mobil-scene Mul anvendelse Faciliteter ude og inde Vidensdeling Privat erhverv Forening Beboere Det offentlige Ins tu oner Ressourcebank
2 Kolofon Opdragsgiver: Skanderborg Kommune Kontaktperson: Leder af Bygningsafdelingen for kommunale bygninger Lars Bak Poten alekataloget er udarbejdet i samarbejde med Skanderborg Kommune af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Indholdsfortegnelse INTRODUKTION & BAGGRUND 3 Indledning Bedre bygningsanvendelse et poten alekatalog Metode og afgrænsning Processen Læsevejledning DEL 1 SAMMENFATNING 6 Poten aler l bedre bygningsanvendelse Poten aler vedrørende bygningsdri DEL 2 AREALOPTIMERING I KOMMUNERNE ET STRATEGISK BEHOV 7 Generelt om poten aler Skanderborg Kommune DEL 3 OVERBLIK OVER DEN KOMMUNALE BYGNINGSMASSE 8 Introduk on Kommunale bygninger Udvalgte nøgletal DEL 4 POTENTIALER FOR BEDRE BYGNINGSANVENDELSE 11 Introduk on 10 idéer Poten aleområder Idéudvikling Case 1: Fleksibel bygningsmasse i Ry Idéudvikling Case 2: Herskind Madkulturhus DEL 5 POTENTIALER VEDRØRENDE BYGNINSGDRIFT 32 Introduk on Poten aler, der er iden ficeret i processen DEL 6 BILAGSMATERIALE Områdeinddeling af den kommunale bygningsmasse [distriktskort m illustra oner] Ejendomsliste Nøgletal for Skanderborg Kommune samt udvalgte kommuner Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
3 INTRODUKTION & BAGGRUND Indledning Skanderborg Kommune råder over en bred og nuanceret bygningsmasse, der danner ramme om mange forskellige ak viteter fra folkeskoler, dagins tu oner, ældreboliger, plejecentre, kommunal administra on l fri ds- og kulturak viteter mm. Skanderborg Kommune har fokus på at anvende og drive kommunens bygninger så effek vt som muligt og på en måde, så det kommer kommunens borgere bedst muligt l gode. Målet er at sikre, at der løbende re es opmærksomhed på at udny e de kommunale bygninger bedst muligt, og sikre at kommunen kun råder over den bygningsmasse, som er nødvendig for at understø e de kommunale lbud og ak viteter. Med udarbejdelse af de e poten alekatalog sæ er Skanderborg Kommune fokus på at skabe overblik over Skanderborg Kommunes egne bygninger og anvendelsen af dem. Op mering af bygningsanvendelsen skal ikke alene ses i forhold l hvilken kerneopgave, bygningen skal understø e, men også ved at se den kommunale bygningsmasse som en fællesressource på tværs og sikre, at den indre es og udny es effek vt således, at flest mulige brugere vil få glæde af bygningsmassen. Overskri en er Hvordan kan vi i fællesskab mere?. I Skanderborg Kommune tænkes der i fællesskaber, og hvordan kommune og kontraktholdere hjælper hinanden med at skabe det bedste lbud l lokalområdets beboere. Den lgang udgør en central indgangsvinkel for de e poten alekatalogs afdækning af idéer og poten aler for bedre brug af kommunens bygninger og bygningsdri. Bedre bygningsanvendelse et poten alekatalog Poten alekataloget er resultatet af en proces, som er re et mod at iden ficere poten aler i at tænke hvordan anvendelsen af kommunens bygninger kan op meres på tværs. I Skanderborg Kommune er ins tu onslederne (skoleleder, dagins tu onsleder, ældrecenterleder etc.) kontraktholdere og har et stort autonomi og ejerskab i forhold l anvendelse og indre dri af bygningerne. De e ejerskab hos brugerne for udviklingen af deres bygninger er i overensstemmelse med visionerne i Kommune 3.0 om, at fællesskabet skabes i et ak vt sammenspil mellem borgere og kommune. Det har derfor været et vig gt udgangspunkt at skabe en proces, der har givet mulighed for bred inddragelse af kontraktholdere og tekniske serviceledere. Skanderborg Kommune har således igangsat en proces omkring iden fika on af idéer og poten aler for op mering af lokale- og arealanvendelsen af de bygninger, som ejes af Skanderborg Kommune. Hensigten er at: Styrke det fælles vi med fokus på, hvad kan vi sammen og for lokalsamfundet. Sigte mod op mal udny else af den samlede bygningsmasse med fuld gennemsig ghed omring dri sudgi er, arealforbrug og vedligeholdelsesniveau på de enkelte bygninger Understø e kerneopgaverne bedst muligt, tage højde for særlige lokale behov (herunder kommune 3.0 og sikre kvalitet for brugerne) Skabe overblik over anvendelsen af den nuværende kommunale bygningsmasse Iden ficere idéer og poten aler l bedre brug af kommunens ejendomme Inddrage kontraktholdere og tekniske servicemedarbejdere, der har lokalkendskab l bygningerne Skabe en proces, der stø er kontraktholderne i at tænke brugen af kvadratmeter fleksibelt og effek vt Styrke netværk og faglighed hos tekniske servicemedarbejdere Iden ficere poten aler vedrørende bygningsdri en. Metode og afgrænsning Den bærende metode i udarbejdelsen af poten alekataloget har været udviklingen af idéer og poten aler gennem inddragelse af kontraktholdere og tekniske serviceledere. Metoden baserer sig på a oldelse af workshop, dialogmøde og udviklingsmøder, som beskrives nærmere i næste afsnit vedrørende processen for udarbejdelse af poten alekataloget. Der er gennemført dataindsamling i form af udarbejdelse af liste om kommunale ejendomme i Skanderborg Kommune samt udtræk af BBRarealer for skoler og dagins tu oner for Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
4 Processen Poten alekataloget er udarbejdet gennem en proces, der har omfa et følgende faser; opstarts- og dataindsamlingsfase, idéudvikling, iden fika on af poten aler samt sammenfatning af poten alekatalog. OPSTART OG DATAINDSAMLING IDÉUDVIKLING IDENTIFIKATION AF POTENTIALER POTENTIALE- KATALOG Opstart og dataindsamling Processen blev indledt med en opstarts- og dataindsamlingsfase, hvor projektets formål og proces blev planlagt i samarbejde med Skanderborg Kommune, ligesom indsamling af data blev påbegyndt. Dataindsamlingen har omfa et kortlægning og visualisering af hvilke bygninger, som ejes af Skanderborg Kommune, samt indsamling af nøgletal vedrørende arealforbrug på skole- og dagins tu onsområdet i Skanderborg Kommune samt 3 udvalgte kommuner. Idéudvikling I idéudviklingsfasen blev d. 31. marts 2017 workshoppen Hvordan kan vi i fællesskab mere? gennemført, hvor kontraktholdere og tekniske serviceledere var inviteret l at bidrage med idéer l poten aler og konkrete forslag l op mering af bygningsanvendelsen samt overvejelser omkring bygningsdri en. Hvordan kan vi i fællesskab mere? - en workshop om anvendelse og drift af bygninger i Skanderborg Kommune I Skanderborg tænker vi i fællesskaber og Kommune og kontraktholdere hjælper hinanden til at skabe det bedste tilbud til lokalområdets beboere. Den tilgang ønsker Skanderborg Kommune at støtte og styrke yderligere. Skanderborg Kommune inviterer derfor dig som kontraktholder samt 1 teknisk servicemedarbejder til at deltage i en workshop: Fredag 31. marts, klokken 8-12, på Skanderborg Fælled. Der indgår frokost "to go" i arrangementet. På workshoppen arbejdes der især med idéer til, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt, og idéer til hvordan flere institutioner, foreninger og borgere kan gøre brug af de samme m². Anden del af workshoppen handler om, hvilke muligheder, der kan være i samarbejde om nogle bygningsdriftsopgaver. Workshoppen faciliteres af COWI og Skanderborg Kommunes bygningsafdeling. Hvilke ekstra tilbud kan vi i fællesskab tilbyde vores nærområde? Mvh Bygningsafdelingen v/lars Bak Hvordan kan vi i fællesskab mere? - en workshop om anvendelse og drift af bygninger i Skanderborg Kommune Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med lokaler i lokalområdet? Hvilke fælles bygningsdriftstilbud ville I benytte jer af, hvis de var en mulighed? Hvordan inviterer vi byen indenfor i vores bygninger, så vi får de mest aktive m²? Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
5 På workshoppen blev der arbejdet med idéer l, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt og idéer l hvordan flere ins tu oner, foreninger og borgere kan gøre brug af de samme kvadratmeter. Opgaven var i fællesskab at komme med forslag l smartere kvadratmeter i nærområdet, på tværs af bygningskategorier. E er workshoppen var der endvidere mulighed for at deltagere, der var forhindret i deltagelse på workshoppen, kunne fremkomme med supplerende idéer. I forlængelse af workshoppen blev der gennemført et dialogmøde med tekniske serviceledere, som havde som formål at undersøge og uddybe, hvilke idéer og muligheder tekniske serviceledere - med afsæt i resultaterne fra workshoppen d. 31. marts ser i forhold l på sigt at skabe synergi og smartere/bedre løsninger for dri en af de kommunale bygninger. Iden fika on af poten aler Idéerne fra workshoppen d. 31. marts 2017 er illustreret i poten alekatalogets DEL 4. På baggrund af de fremkomne idéer på workshoppen blev der udvalgt 2 idéer l en videre udfoldelse med henblik på en konkre sering af idéen. For hver af de udvalgte idéer blev der gennemført et møde med kontraktholder og berørte aktører, hvor der blev arbejdet med at belyse konkrete poten aler og muligheder, der har ført l en overordnet illustra on af: de berørte bygninger nuværende og frem dig anvendelse af bygninger generelle betragtninger vedrørende arealanvendelse før og e er. Poten alekatalog Resultaterne af processen er samlet i nærværende poten alekatalog. Læsevejledning DEL 1: Udgør en sammenfatning af poten alekataloget. DEL 2: Beskriver arealop mering som et strategisk perspek v i udviklingen af kommunernes ejendomme. DEL 3: Samler et overblik over den nuværende kommunale bygningsmasse i Skanderborg Kommune. DEL 4: Giver på bud på idéer og poten aler for bedre bygningsanvendelse i Skanderborg Kommune. DEL 5: Beskriver idéer l bedre bygningsdri DEL 6: Omfa er bilagsmateriale l poten alekataloget, herunder geografisk visualisering af kommunens ejendomme. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
6 DEL 1 - SAMMENFATNING Poten aler for bedre bygningsanvendelse På workshop d. 31. marts 2017 fremkom 10 idéer, der peger på poten aler for bedre anvendelse af de kommunalt ejede bygninger i Skanderborg Kommune: A. Fælles booking system for at opnå flere brugere af samme lokale B. Lokaleportal l Hørning og Virring C. Bedre udny else af skolekøkken l mad i Virring D. Fleksibel bygningsmasse i Ry E. Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyse F. Kulturkra værket i Stjær G. Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i Galten H. Fælles ressourcebank for Skanderborg Kommune I. Porskjær Mul hus bedre udny else af lokaler J. Herskind Madkulturhus På baggrund af idéerne er iden ficeret 3 temaer: Fleksible bygningsanvendelser. Bedre udny else af faglokaler. Fælles bookingsystem. Ud af idéerne og inden for 2 af de 3 temaer er udvalgt 2 idéer, der er videreudviklet på med henblik på at komme idéernes poten aler et skridt nærmere: Case 1: Fleksibel bygningsmasse i Ry (Idé D) Case 2: Herskind Madkulturhus (Idé J). Den inddragende proces omkring bygningsanvendelse viser, at det er værdiskabende at samle aktører omkring bygningsanvendelse og i fællesskab generere idéer l bedre og mere effek v anvendelse af de kommunale bygninger at se på hvordan vi i fællesskab kan mere. Idéudviklingen viser at der er poten aler for at skabe synergi og smartere m² i bredere dsrum på dagen. Belysningen af de udvalgte cases - særligt den ene - peger på, at der er et økonomisk poten ale ved at forfølge sporene i de 2 konkrete cases. Der er et poten ale i at se strategisk på bygningsanvendelse på tværs af opgaver og organisering at se det som et mind set. Anbefalinger På baggrund af de ovenstående konklusioner anbefales det derfor: at styrke og udbrede et mindset omkring at tænke strategisk og innova vt omkring bedre og mere effek v bygningsanvendelse. at forfølge idéerne i de 2 cases og afdække poten alerne mere konkret i form af et beslutningsgrundlag/businesscase, der beskriver muligheder, løsninger og konsekvenser. at der arbejdes videre med at udvikle andre lignende idéer ud fra lsvarende lgang og mind set som i de 2 cases (inddragende proces med idéudvikling, kvalificering, beslutning, realisering). Den inddragende proces skal gøres opera onel, f.eks. i form af en drejebog, der beskriver fremgangsmåde for hvordan idéer udvikles, hvem der er tovholder mv. at der fremadre et arbejdes med udvikling af en ejendomsstrategi, der fastsæ er, hvordan der arbejdes med op mering af bygningsanvendelse samt indsatsområder for, hvordan strategien skal implementeres. Det foreslås, at indsatsområderne blandt andet omfa er de tre iden ficerede temaer. Poten aler vedrørende bygningsdri De fremkomne idéer kan sammenfa es l fire konkrete emner, som alle har et poten ale i forhold l op meret bygningsdri : Større grad af fællesskab opre else af teams. Styrkelse af erfarings- og videndeling erfaringsmøder. Forbedring af kommunika on og rela oner. Håndtering af service- og rammea aler. Der er i processen fremkommet en række idéer, som peger på forskellige poten aler. Nogle af ini a verne, f.eks. dannelse af teams, kan igangsæ es på den korte bane. Det er væsentligt at understrege, at der bør foregå en høj grad af medarbejder inddragelse, for at sikre at der opnås succes med de enkelte idéer. Udover de i fremkomne idéer peger erfaringerne fra andre kommuner på, at der er mange måder at organisere bygningsdri og service på, og at der kan ligge et mere langsigtet poten ale i at gentænke organisering af bygningsdri og service. Det anbefales at videreføre processen med en undersøgelse af, hvorvidt der i organiseringen af bygningsdri - og service, på den lange bane, kan være poten aler, som tager udgangspunkt i et bredere perspek v udover de fremkomne idéer. Anbefalinger Med udgangspunkt i de iden ficerede poten aler anbefales: at der arbejdes videre med perspek verne i dannelse af relevante temas for grønne områder, service og bygningsdri samt lokale teams. Det vurderes, at det er muligt at implementere tankerne rela vt hur gt, f.eks. i form af et pilotprojekt inden for et geografisk afgrænset område. at der tages ini a v l organisering og a oldelse af erfa-møder for tekniske serviceledere (-medarbejdere), herunder fastlæggelse af struktur, mødeledelse, deltagere, temaer mv. Det vurderes, at det er muligt at tage ini a v l implementering af tankerne rela vt hur gt. at der re es opmærksomhed på, hvordan det kan sikres at relevant informa on sendes direkte l tekniske serviceledere. Det bør a ales hvilke informa oner, der skal lgå tekniske serviceledere direkte. Justeringer heraf bør kunne implementeres rela vt hur gt. at der undersøges nærmere, om det er hensigtsmæssigt at adskille service- og bygningsdri sopgaver. at der overvejes og a ales inddragelse af tekniske serviceledere ifm. budge er og prioritering af opgaver. at der i. poten alet for forbedring af service- og rammea aler skabes bedre overblik over eksisterende a ale, så lovplig ge såvel som frivillige servicea aler fremadre et kan håndteres samlet, og a alerne derved bliver relevante og mere a rak ve at anvende. Poten alerne består primært i, at le e håndtering af opgaverne for de enkelte ejendomme. Erfaringsmæssigt vil der kunne opnås økonomiske besparelser i størrelsesordenen 5-10 % ved at samle servicea alerne centralt i kommunen sammenlignet med en decentral håndtering af servicea aler. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
7 DEL 2 - AREALOPTIMERING I KOMMUNERNE - ET STRATEGISK BEHOV Har vi de rig ge bygninger? Hvordan bruger vi vores kvadratmeter? Bliver arealerne brugt op malt? Og hvordan kan vi omdanne vores arealer l smarte kvadratmeter? Der er generelt stor interesse i kommunerne for at se på de kommunale bygninger og hvordan de bruges. Det er dyrt at drive og opvarme bygninger, som står halvtomme det meste af døgnet. Sam dig er de kommunale bygninger ikke alene mursten og inventar. De er med l at danne rammerne om de forskellige lbud og ak viteter, hvor inden for kommunen udfylder sin funk on. For mange kommuner med større porteføljer af arealer og bygninger ændrer kravene l arealer, bygninger, lokaler og indretning sig løbende, fordi visioner, planer og prioriteringer ændrer sig. Den nærliggende løsning kan være o e at bygge nyt eller at bygge l selvom man måske allerede har den plads, som man har brug for. Der er behov for at tænke strategisk og innova v i forhold l lokaleog arealudny else, så de kommunale bygninger matcher nu dens og frem dens behov og e erspørgsel. Det handler om at se strategisk på bygningsmassen, hvor viden og overblik over de kommunale ejendomme på tværs af kommunens opgaver og sektorer, kan skabe mulighed for at handle strategisk og træffe helhedsorienterede beslutninger om bedre arealanvendelse og smartere løsninger inden for de eksisterende rammer. Nedenstående figur angiver, at kravene fra omgivelserne l den kommunale bygningsmasse o e er komplekse og modsatre ede. Der kan arbejdes strategisk med arealop mering og synergieffekter ud fra forskellige perspek ver og skala fra arbejdspladsen l et byperspek v. Den kommunale bygningsportefølje kan betragtes som opdelt i flere kategorier: Kommunalt ejede bygninger, der anvendes l kommunale formål/ kerneopgaver, som f.eks. folkeskole og dagins tu on mv. Kommunalt ejede bygninger, der primært anvendes l boligformål, som f.eks. ældre- og plejeboliger, boliger l psykisk og fysiske handicappede borgere mv. Kommunalt ejede bygninger, der udlejes l forskellige formål Kommunalt ejede bygninger, hvor funk on og anvendelsen er under forandring. Det kan eksempelvis være bygninger, der er eller planlægges under salg eller evt. nedrivning. Når der ses generelt på mulighederne for at op mere anvendelsen af de kommunale bygninger, er det o e den første kategori, som er mest interessant. Nogle anvendelsesformål er typisk målre et en specifik anvendelse, mens andre egner sig bedre l mul anvendelse og flere målgrupper af brugere set henover døgnet. I forhold l en op mering af bygningsanvendelse set ud fra mul anvendelse er erfaringen, at der typisk er et mindre poten ale at finde i dagins tu oner, flygtningeboliger, sociale ins tu oner og ældrepleje. Eksempelvis kan dagins tu oner sjældent anvendes l andre formål udenfor åbnings d, da rum og inventar er meget specifikt indre et l småbørnsmålgruppen. Overvejelser vedrørende op mering af arealanvendelse kny er sig her typisk l forholdet mellem kapacitet og e erspørgsel. De øvrige kategorier er typisk mere fastlåste i forhold l at op mere på anvendelsen, det kan f.eks. være plejeboliger, som er omfa et af en lejekontrakt, og som derfor ikke kan arealop meres. I forhold l anvendelse af bygninger, re es fokus o e på bygninger l fri d, kultur, skoler og ungdomsskole/klub/sfo, da det typisk er her, der findes poten aler for smartere anvendelse af arealerne på tværs af sektorer og brugere. Udover de kommunalt ejede bygninger lejer Skanderborg Kommune sig ind i eksterne lejemål, hvor der ligeledes kan være poten aler for arealudny else, økonomi og synergimuligheder i forhold l øvrige kommunalt ejede bygninger. Skanderborg Kommune har iværksat et løbende a laringsforløb omkring kommunens eksterne lejemål. På samme måde kan der ses nærmere på de steder, hvor der evt. anvendes midler dge løsninger, som f.eks. ops lling/leje af pavillionløsninger. På rådhus-området har Skanderborg Kommune gennemført en proces, som har medført at den kommunale administra on i dag er samlet i et nyt rådhus, hvorved antallet af administra onsbygninger er reduceret fra 4 l én. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
8 DEL 3 - OVERBLIK OVER DEN KOMMUNALE BYGNINGSMASSE Introduk on I forbindelse med udarbejdelse af poten alekataloget er der udarbejdet en opgørelse over de ejendomme, som Skanderborg Kommune ejer. Arealerne er opgjort af Skanderborg Kommune pr. juni 2017 på grundlag af udtræk af Skanderborg Kommunes bygningsdatabase (DBD). Opgørelsen viser at Skanderborg Kommune samlet set ejer ca m² kommunale bygninger. Folkeskoler Børn og Unge Befolkningens aldersfordeling Tabel: Udvikling i antallet af personer i Skanderborg Kommune, grupperet e er alder. Tallene er opgjort primo i året Areal: 462,5 km² Indbyggertal: (2017) Kommunalt bygningsareal: ca m² Ældreområdet Kultur Fri d Handicap og psykiatri Udlejning/erhverv Administra on I alt (m²) Den fulde ejendomsliste kan findes i DEL 6 - Bilagsmateriale. På følgende sider fremgår hvordan kommuens arealer fordeler sig inden for forskellige hovedområder I DEL 6 - Bilagsmaterialet fremgår en visualering af den geografiske placering af ejendommene fordelt på delområder/skoledistrikter Udviklingsgraf for forskellige aldersgrupper Figur: Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper. 2 Kilde: 1: Befolkningsprognose, Skanderborg Kommune , Tabel 8, s.22 2: Befolkningsprognose, Skanderborg Kommune , Figur 16, s.22 Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
9 Opgørelsen af kommunalt ejede ejendomme omfa er bygninger indenfor: Folkeskoler, SFO og klub Børn og unge (børnehaver og ins tu oner mm.) Kulturområdet Fri dsområdet Ældreområdet (plejecentre mm) Handicap og psykiatri Udlejning/erhverv Kommunal administra on. Opgørelsen omfa er ikke: Udlejning/erhverv Administration Handicap & psykiatri Fritid Kultur Ældreområdet Børn og Unge Folkeskoler Arealfordeling (m²) Kommunale bygninger Bygningsareal (m²) folkeskoler Stilling Skole, Hal og Virring Skole, Hal og Hylke Skole Veng Skole og Bjedstrup Skole Morten Børup Skolen Niels Ebbesen Ejer Baunehøj Voerladegård skole Knudsøskolen Mølleskolen Gl. Rye Skole Låsby Skole Gyvelhøjskolen Herskindskolen + hal Skovbyskolen + hal Columbusskolen/Fa Stjærskolen Bakkeskolen Bakkehuset Højboskolen Hørning Skolen Jeksendalskolen Selvejende ins tu oner Eksterne lejemål Flygtningeboliger Ejendomme, der er eller planlægges under salg. Arealfordeling kommunale bygninger Bygningsareal (m²) Børn og Unge I opgørelsen er endvidere ikke medtaget arealer l udhus, garager, offentlige toile er m.m. For hver af de valgte bygninger er det inkluderede areal opgjort som: (Bebygget areal) + (Udny et tagetage areal) + (Samlet kælder areal) 6% 4% 6% 6% 2% 14% 9% 53% Særligt for opgørelse af skolernes arealer gælder at: Folkeskoler Børn og Unge Ældreområdet 200 Arealer l undervisningsbrug er medregnet, herunder gangarealer, personalefaciliteter mm. Areal fra SFO er medregnet, når SFO en er beliggende på skolen Gymnas ksale/haller beliggende på skolen er medregnet Arealer l dagins tu on/børnehave beliggende på skolen er ikke medregnet, men opgjort selvstændigt. Kultur Fritid Handicap & psykiatri Administration Udlejning/erhverv På e erfølgende sider er foretaget en visualisering af hvordan de kommunale bygninger i Skanderborg Kommune fordeler sig inden for de nævnte kategorier Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
10 Udvalgte nøgletal Der er i forbindelse med udarbejdelse af potena alekataloget foretaget et udtræk af BBR-registret inden for de arealmæssigt set store områder, folkeskoler og dagins tu oner, for henholdsvis Skanderborg Kommune og 3 udvalgte kommuner. Listen over de 65 skoler i de fire valgte kommuner er baseret på et udtræk fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Liges llings Ins tu onsregister, hvor alle ins tu oner med ins tu onstypen Folkeskoler er valgt for skoler, hvor beliggenhedskommunen er en af de fire valgte kommuner: Favrskov (13 folkeskoler) Odder (7 folkeskoler) Silkeborg (27 folkeskoler) Skanderborg (18 folkeskoler). For at få det samme grundlag for udtrækket for skolerne, er alene medtaget arealer l undervisningsformål (BBR-kode 420) og omfa er således ikke arealer l andre formål, herunder f.eks. idrætssal. Opgørelsen er således ikke sammenlignelig med skolernes arealer på Skanderborg Kommunes ejendomsliste, som er inklusiv idrætssale. Listen over de 108 dagins tu oner i de fire valgte kommuner er baseret på en gennemgang af kommunale ins tu oner fra de forskellige kommuners hjemmesider: Favrskov (27 dagins tu oner) Odder (9 dagins tu oner) Silkeborg (39 dagins tu oner) Skanderborg (33 dagins tu oner). Dagins tu oner Kvm. pr. barn (kode 440) Kommune Gennemsnit Minimum Maksimum Antal daginstitutioner Favrskov 11,4 6,1 24,6 27 Odder 7,2 2,6 15,6 9 Silkeborg 11,2 3,4 36,7 39 Skanderborg 10,5 3,6 24,9 33 På tværs af de 4 kommuner 10,7 2,6 36,7 108 For hver af de valgte bygninger for såvel skoler som dagins tu oner er det inkluderede areal opgjort som: Skoler Kvm. pr. barn (kode 420) (Bebygget areal) + (Udny et tagetage areal) + (Samlet kælder areal) Datamateriale og metodebeskrivelse fremgår af bilagsmaterialet i poten alekatalogets DEL 6. I nærværende skemaer fremgår resultatet af BBR-analysen for henholdsvis folkeskoler og dagins tu oner. Kommune Gennemsnit Minimum Maksimum Antal skoler Favrskov Odder Silkeborg Skanderborg På tværs af de 4 kommuner Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
11 DEL 4 - Poten aler for bedre bygningsanvendelse Introduk on På workshoppen den 31. marts 2017 var kontraktholdere og tekniske serviceledere inviteret l sammen at generere idéer l, hvordan de kommunale bygninger kan anvendes bedst muligt, så flere brugere kan gøre brug af de samme m². Ud af gruppearbejdet kom en række idéer, hvoraf 10 blev udvalgt l præsenta on for de øvrige deltagere som afslutning på workshoppen. I afsni et præsenteres de 10 idéer A-H. På baggrund af de 10 idéer er iden ficeret 3 temaer, der udgør mulige indsatsområder: 1: Fleksible bygningsfællesskaber 2: Bedre udny else af faglokaler 3: Fælles bookingsystem For at vise mulige poten aler i ideerne, udvælges to idéer som eksempler, der udfoldes yderligere. Sammen med kontraktholder og interessenter for de pågældende idéer er der a oldt et udviklingsmøde med besig gelse af de relevante bygninger. Resultatet af denne proces er to cases, der hver især peger på måder l at tænke mere fællesskab ind i bygningsanvendelse for at skabe nye synergier, bedre udny else af kommunale m 2 og stærkere lokalsamfund. Case 1: Fleksibel bygningsmasse i Ry Case 2: Herskind Madkulturhus De to cases konkre serer temaerne og idéerne og viser poten aler i fælles bygningsanvendelse. WORKSHOP 10 idéer IDÉER 3 temaer Tema 1 UDVIKLINGSMØDER Case 1 og 2 Case 1 POTENTIALEKATALOG med idéer, temaer, cases mm. Case 2 Tema 2 Poten alekatalog Tema 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
12 10 idéer På workshoppen var deltagerne inddelt i grupper e er geografisk lhørsforhold. På kortet ses den geografiske placering af idéerne l bedre bygningsanvendelse som fremkom på workshoppen. Idé J I det følgende er en beskrivelse af idéerne, som de blev fremlagt af deltagerne på workshoppen. Idé I Idé F Idé D + E Idé B Idé D Idé D Idé A + G Idé B + C Idé D Idéer l bedre bygningsanvendelse Udfoldede idéer l bedre bygningsanvendelse Idé H = Hele Skanderborg kommune Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
13 Idé A Fælles bookingsystem for at opnå flere brugere af samme lokaler Skanderborg /S lling Idé Brugerne af de kommunale bygninger anvender lokalerne fra dlig morgen l sen a en, men flere forskellige IT-systemer på haller og skoler opleves som en hindring, der vanskeliggører overblikket over lokaler/muligheder og nedbringer udny elsesgraden. Idéen ønsker at udvikle et effek vt og let lgængeligt FÆLLES booking system indeholdende alle kommunale lokaler på tværs af bygninger og ins tu oner i Skanderborg/S lling. Bookingsystemet skal principielt henvende sig l alle brugere og bidrage l en mere op mal brug af de kommunale lokaler og faciliteter. Poten aler Bedre overblik over lokaler og faciliteter. Ét it-system skaber le ere lgængelighed og bedre muligheder for at borgere, foreninger, interessegrupper og andre brugere kan mødes om fælles interesser, sport og idræt, hobbyer og møder mm.. Lokale fællesskaber styrkes l gavn for civilsamfundet i form af større robusthed og modstandsdyg ghed. Synliggørelse af e erspørgsel og behov for lokaler og faciliteter blandt brugere, med mulighed for bedre udny else af eksisterende lokaler. Bedre grundlag for justeringer af lokalekapacitet og funk oner i t. ønsker og e erspørgsel. Idé B Lokaleportal l Hørning og Virring Virring Hørning Idé Lokaler på skoler og andre ins tu oner, der står ubeny ede hen e er endt undervisning kan i langt højere grad udny es af lokale ins tu oner, foreninger, borgere og evt. lokalt erhvervsliv i det omkringliggende lokalsamfund. Eksempelvis er der i Hørning området mange små enmandsfirmaer, der kunne have glæde af at udny e ledige mødefaciliteter på skolen om e ermiddagen/a enen. Gruppen bag idéen vurderer, at der eksempelvis er flere lokaler, der kun bruges 2-3 mer pr. uge. Idéen går derfor ud på at lave en lokaleportal, der synliggør hvilke lokaler, der er mulighed for at anvende på skoler, dagins tu oner, forsamlingshuse, meninghedslokaler m.m. Poten aler Bedre overblik over lokaler og faciliteter. Bedre muligheder for at borgere, foreninger, interessegrupper og andre brugere kan mødes om fælles interesser, sport og idræt, hobbyer og møder. Lokale fællesskaber styrkes l gavn for civilsamfundet i form af større robusthed og modstandsdyg ghed. Det lokale erhvervsliv og innova onsmiljø styrkes ved bedre lokalefaciliteter. Lokaleportalen kan også åbne op for synergi mellem skoler og lokalsamfund med større inddragelse af lokale foreninger og erhvervsdrivende i understø ende undervisning. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
14 Idé C Bedre udny else af skolekøkken l lokal mad i Virring Idé Med idéen er der ønske om at skabe bedre udny else af Virring skoles køkken og øvrige lokaler l lokal madordning for lokale ins tu oner. Virring I Virrings køkken kan der produceres mad l Virring Børnehave, men også borgere i Virring kan drage ny e af en lokal madordning. hvor eksempelvis enlige ældre får mulighed for at købe et varmt middagsmål d, der evt. kan indtages i lstødende, fleksible lokaler. Poten aler Op mal udny else af det eksisterende faglokale med en højere anvendelsesgrad. Lokal madordning l dagins tu on og ældre med frisklavet, sund og ernæringsrig g mad. Borgere i Virring får mulighed for at mødes over et fælles mål d. Rela oner og fællesskaber styrkes l gavn for hele lokalsamfundet Dri s-, indkøbsmæssige og økonomiske fordele ved en større, fælles madproduk on og bedre køkkenflow. Eventuelt mulighed for at køkkener i dagins tu oner nedskaleres med mulighed for at finde anden anvendelse af overflødige m². Idé D Fleksibel bygningsmasse i Ry Ry Idé Hvordan opnår vi en bedre udny else af kommunale bygninger i Ry e er normal åbnings d? Ved at skabe større fleksibilitet i lokaler og bygningers funk oner og åbnings der kan de kommunale bygninger anvendes af flere forskellige brugergrupper og på flere dspunkter af døgnet. Sam dig har idéen opmærksomhed på prak ske løsninger med dri sbesparelser for øje. Hvordan undgår man f.eks. at åbne store dele af skolen op ved udlån af lokaler? Lokale poten aler Flere muligheder for lokale foreninger og borgere for at mødes omkring fælles interesser og ak viteter. Bedre udny else af eksisterende lokaler ved at skabe større fleksibilitet i. funk on og åbnings d. Hvordan får vi folk l at bruge faciliteterne? Inspira on fra Ejer, hvor rengøringen fungerer som lukkevagt. Det kan være en løsning på udfordringen omkring bemanding. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
15 Idé E Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyse Idé I Ry oplever de en stor lvækst i børnetallet. Det giver udfordringer i dagins tu oner og skole i. kapacitet og fleksibilitet både organisatorisk, pædagogisk og bygningsmæssigt. I øjeblikket opererer man med pavillionner som en midler dig løsning, men på sigt ønsker man større overblik og a laring i. kapacitet og bygningsmasse både i Ry og i. de omkringliggende landsbyordninger (Bjedstrup Ry og Knudsø). Idéen ønsker også at undersøge muligheder for samarbejde og samdri med andre aktører i lokalområdet. Poten aler Op mering af lokaleforhold for alle børn i dagins tu oner og skole på baggrund af behov og interesser afdækket i analysen skaber bedre læringsforhold og trivsel. Besparelser i. samdri. Idé F Kulturkra værk i Stjær Stjær Overblik lgængelighed Tiltrækningskra Ressourcebank Fællesskab Medarbejderskab Idé Ved at tænke i fælles bygningsanvendelse og samle dagpleje, børnehave, SFO, skole og borgerforening i én fælles bygning, der kan rumme undervisning, pasning, foreningsliv, idrætsak viteter og kulturelle arrangementer opnås en bedre udny else af lokaler og faciliteter. Salg af det gamle, renoveringskrævende forsamlingshus vil bidrage l finansiering af ny en lbygning, der samler de eksisterende bygninger (skole og hal) l én bygning med mange nye muligheder og synergier. Sam dig vil et bygningsfællesskab give større fleksibilitet i. svingende børnetal, og der skabes et ak vt centrum for alle beboere i Stjær, et mødested fuld af liv og muligheder. Poten aler Nye samarbejdsformer mellem kommune og private aktører, når borgerforening og kommunale ins tu oner sammen bygger nyt og indgår i bygningsfællesskab. Dri sbesparelser ved højere anvendelsesgrad i nyere bygninger. Nye muligheder og synergier kan opstå med et kulturkra værk som motor, der kan booste og inspirere hele lokalsamfundet. Privat erhverv Forening Beboere Det offentlige Et kulturkra værk vil bidrage l at højne byens a rak vitet og sæ e Stjær på landkortet i forhold l f.eks. børnefamilier, der har lyst l at være del af et ak vt og trygt lokalsamfund, hvor fællesskabet sæ es højt. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
16 Idé G Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i Galten Galten Idé I Galten er der ønsker om at skole, børnehave, klub, foreninger og ældrecenter tænkes mere sammen med muligheder for samdri, større anvendelse af eksisterende bygninger og højere bygningskvalitet. Ved at samle flere funk oner, ins tu oner og faciliteter vil man opnå en større udny else af lokaler og faciliteter, hvilket vil skabe mere liv og flere ak viteter. Mere liv og flere personer i og omkring bygninger har også en kriminalpræven v effekt og kan bidrage l at nedbringe graden af hærværk. Poten aler Dri smæssige fordele og besparelser i bygningsfællesskaber. Bedre udny else af eksisterende bygninger og faciliteter. Mere liv og mere ejerskab l centrale bygninger i Galten, kan bidrage l at nedbringe hærværk og derved bidrage l en højere grad af tryghed i lokalområdet. Idé H Fælles Ressourcebank for Skanderborg Kommune Idé Opre else af fælles Ressourcebank der henvender sig l kontraktholder, ansa e og borgere generelt. Hele kommunen Skovby Veng Storring Galten Stjær Mobil-scene Erfaring Faciliteter ude og inde Mul anvendelse Formålet er at få mere ud af de eksisterende ressourcer på tværs af ins tu oner - både materielle, som mobilscener, cykler l børn, udendørsfaciliteter, fitnesslokaler m.v., og immaterielle, som viden og erfaringer. Ressourcebanken skal synliggøre de eksisterende ressourcer, de kommende behov f.eks. i forhold l indkøb og ansæ elser, og fungere som udlånscentral. Poten aler For de enkelte ins tu oner kan der opnås fordele og besparelser ifm. fælles indkøb fremadre et, vedligeholdelse o.l. Vidensdeling For den enkelte ins tu on, forening og borger vil det give mange flere muligheder med en fælles ressourcebank. Ikke alene vil det give flere ak vitetsmuligheder på grund af flere lokaler og faciliteter, men også i. viden- og erfaringsdeling. Ins tu oner Ressourcebank Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
17 Idé I Porskjær Mul hus - bedre udny else af eksisterende lokaler Idé I Galten opleves stor lgang af børn på 0-2 års området, hvorfor der er mangel på vuggestuepladser. Sam dig oplever dag lbudslederen for Galten/Låsby, at der Galten e erspørges en vuggestueafdeling i Porskjær børnehave. Ved siden af den nuværende Porskjær børnehave på samme matrikel ligger et stuehus, som i dag anvendes af lokale foreninger (bridge, dartklub, maleriuds lling), men bygningen står tom det meste af den. Idéen går ud på at omdanne stuehuset l et mul hus, der kan rumme både foreningerne og en vuggestueafdeling og dermed sikre en op mal anvendelsesgrad. I lknytning l stuehuset er også en 3000 m² stor have placeret centralt i byen. Her vil der kunne laves legeplads og evt. bypark l fordel for alle borgere i Galten. Poten aler Større anvendelsesgrad for eksisterende bygninger, der står ubeny ede hen i mange mer. Større kapacitet på dag lbudsområdet. Børnehaven Porskjær er en a rak v ins tu on med stor søgning blandt børnefamilier i lokalområdet, og forældre e erspørger en integreret ins tu on. Haven omkring Porskjær dagins tu on vil blive endnu mere a rak v for børnefamilier og give flere muligheder for rekrea ve ak viteter i lokalområdet. Idé J Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener Idé I Herskind er byens centrale ins tu oner placeret samlet i udkanten af byen med én kontraktholder for 5 bygninger skole, børnehave, klub, SFO og hal. Der er i Herskind dag 5 køkkener placeret i hver sin afdeling med meget forskellige funk oner og anvendelsesgrader. Idéen har l formål at samle de 5 køkkener i et fælles madkulturhus med ét moderne produk onskøkken med fuld anvendelse fra morgen l a en. Udover undervisning og produk on l madordningen i børnehave og skole, skal huset fungere som motor for en lokal udvikling af madkultur, hvor kvalitet, bæredyg ghed og læring kommer i centrum i tæt samarbejde med Hertha levefællesskab - et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede. Madkulturhuset skal lbyde kvalitetsmål der, der kan indtages i hyggelige omgivelser og bidrage l at styrke det lokale fællesskab, dels ved at give muligheder for lberedning af mad l arrangementer i lokalområdet, dels ved at være et lokalt mødested for borgere i og omkring Herskind. Poten aler Frigivelse af m² der giver nye muligheder for skole og børnehave. Lokal madordning, der er med l at udvikle en madkultur med fokus på bæredyg ghed, sund kost, økologi og kvalitet hos børn og voksne i Herskind. Lokalt mødested der med nye rammer og muligheder kan bidrage l at styrke lokalområdet. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
18 Poten aleområder På baggrund af idéerne fra workshoppen er iden ficeret tre overordnede temaer eller poten aleområder. I det følgende har vi beskrevet temaerne samt anbefalinger l det videre forløb. Tema 1: Fleksibel bygningsmasse / bygningsfællesskaber Temaet tager udgangspunkt i idéerne D, E, F, G og I D E F G I Overblik lgængelighed Tiltrækningskra Ressourcebank Fællesskab Medarbejderskab Privat erhverv Forening Beboere Det offentlige Fleksibel bygningsmasse i Ry Tema 2: Bedre udny else af faglokaler Temaet tager udgangpunkt i idéerne C og J C Ry 0-18 år: Kapacitets- og bygningsanalyse J Kulturkra værk i Stjær Samdri og bedre anvendelse af eksisterende bygninger i Galten Porskjær Mul hus- bedre udny else af eksisterende lokaler Bedre udny else af skolekøkken l lokal mad i Virring Tema 3: Adgang l bygningerne - Fælles bookingsystem Temaet tager udgangpunkt i idéerne A, B og H. A Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener B H Erfaring Mul anvendelse Skovby Veng Storring Galten Stjær Mobil-scene Faciliteter ude og inde Vidensdeling Ins tu oner Ressourcebank Fælles bookingsystem for at opnå flere brugere af samme lokale Lokaleportal l Hørning og Virring Fælles Ressourcebank for Skanderborg Kommune Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
19 D Tema 1: Fleksible bygningsfællesskaber Udviklingen i børnetal og kapacitetsbehov er en udfordring i lokalområderne, som betyder at dag lbud og skoler har ski ende behov alt e er børnetal og indbyggertal. Mens nogle lokalområder oplever s gende lflytning og voksende børnetal er andre lokalområder udfordrede af fraflytninger og overkapacitet i skoler og dagins tu oner. Gennemgående er behovet og kravet om kvalitets lbud i skoler og dag lbud samt hensynet l en lang række brugergrupper. Risikoen for at ældre, vedligeholdelsestunge bygninger belaster det fælles budget med konsekvenser for den faglige og bygningsmæssige kvalitet i centrale ins tu oner, kan være en udfordring. Ved i højere grad at tænke i fælles bygningsanvendelse og højere anvendelsesgrader for den samlede bygnigsmasse kan der skabes en bedre udny else af de eksisterende m 2 og flere muligheder i lokalområdet og for brugerne. Bygnings- og dri sfællesskaber kan også bidrage l at frigive ressourcer l andre områder og bidrage l at sikre en høj bygningsfysisk standard, der kan frem dssikre lokalsamfundene. Poten aler Højere kvalitet for den samlede bygningsmasse ved frasalg af ældre, vedligeholdelseskrævende bygninger og sammenlægning af ins tu oner/funk oner i eksisterende eller nye lokaler. E G F Overblik Tiltrækningskra cebank Medarbej- Ressour- Fællesskab lgængelighederskab Privat erhverv Forening Beboere Det offentlige I Styrke lokalsamfundet og de lokale samarbejder mellem ins tu oner igennem de fysiske rammer som f.eks. bygningsfællesskaber, delefaciliteter/- lokaler m.m. Gevinst for lokalsamfund og interessenter Flere faciliteter l rådighed for den enkelte ins tu on giver flere ak vitesmuligheder. Nødløsninger, som f.eks. ops lling af midler dige pavillionner kan mindskes. Synergier mellem forskellige ins tu oner og fagligheder kan opstå, når f.eks. skoler og dag lbud eller lokalt foreningsliv samarbejder og rykker tæ ere sammen. Mere samarbejde på tværs af ins tu oner og lokale foreninger og erhvervsliv bidrager l et robust lokalsamfund. Gevinst i. bygningsanvendelse og dri Den kommunale bygningsmasse udny es bedre og med højere anvendelsesgrad. Eventuelle dri sbesparelser ved sammenlægning af funk oner eller bedre bygningskvaliteter kan anvendes l mere vedligehold, forbedringer og frem dssikring af bygninger. Besparelser på dri sområdet ved færre bygninger af højere kvalitet og større anvendelsesgrad. Opmærksomhedspunkter i. et videre forløb Alle videre forløb med fleksible bygningsfællesskaber kræver fremsynet planlægning i den enkelte ins tu on for at udny e faciliteter og muligheder bedst muligt. Vær nysgerrige på hinanden - Bygningsfællesskab kræver også ændret adfærd / praksis og holdning. Et nyt mindset omkring bygningsanvendelse og fællesskaber på tværs af ins tu oner skal opbygges hos kontraktholdere, tekniske servicemedarbejdere og brugere. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
20 Tema 2: Bedre udny else af faglokaler Mange kommunale ins tu oner har en række faglokaler, som f.eks. køkkener, værksteder o.l., der anvendes i undervisningsøjemed. Der er en oplevelse af, at det er dyre lokaler, da de er forholdsvis omkostningstunge at etablere og har en lav udny elsesgrad. Der er et ønske blandt kontraktholdere om at faglokalerne, som f.eks. skolernes køkkener, åbnes op for mere brug ved flere brugergrupper. Poten aler Ved at tænke øget fælles anvendelse ind i faglokalerne, på tværs af ins tu oner og med inddragelse af hele lokalsamfundet, kan en højere udny elsesgrad opnås og nye muligheder kan opstå for anvendelse og ak viteter. Nye muligheder kan opstå ved at tænke alterna ve anvendelsesmuligheder og samarbejder ind i faglokaler som eksemplificeret i case 2: Herskind Madkulturhus, hvor ét fælles produk ons- og skolekøkken kan rumme samme funk oner og behov som dligere var fordelt på 5 forskellige køkkener, og derudover lføre lokalområdet et lø i form af et nyt, centralt mødested. C J Gevinst for lokalsamfund og interessenter Flere brugere får gavn af faciliteterne. Nye muligheder, synergier og ak viteter kan opstå, når forskellige aktører bringes sammen f.eks. i. understø ende undervisning i folkeskolen, lokale madordninger m.m. Gevinster i. bygningsanvendelse og dri Højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler med mulighed for eventuelle dri sbesparelser. En bedre udny else af m 2 kan opnås ved at tænke fællesskab ind i faglokaler på tværs af ins tu oner med mulighed for at konvertere faglokale-m 2 l andre formål og nyindretning af den samlede bygningsmasse. Opmærksomhedspunkter i. et videre forløb Alle videre forløb med bedre udny else af faglokaler kræver fremsynet planlægning i den enkelte ins tu on for at udny e faciliteter og muligheder bedst muligt Hvordan og hvem a older dri somkostninger ved flere forskellige brugere? Visse lokaler kræver særlige lladelser, kurser eller cer ficeringer af brugerne. Eksempelvis skal brugere af produk onskøkkener bestå et hygiejnekursus. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
21 Tema 3: Adgang l bygningerne - Fælles bookingsystem Store dele af bygningerne, f.eks. skolernes arealer, står ubeny ede hen i længere perioder i løbet af e ermiddagen og a enen. Her er således gode muligheder for, at eksterne brugere, f.eks. a enskoler, foreninger m.m., kan beny e lokelerne. En øget fælles anvendelse af lokaler, faglokaler, faciliteter og ressourcer kræver et system, der kan kan skabe overblik og let lgængelighed. Udvikling af én fælles brugerportal, der giver adgang l booking af ledige lokaler for både kommunale og ikke kommunale brugere af både kommunale og ikke kommunale faciliteter vil kunne bidrage l en højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler. A Et fælles bookingsystem vil give et samlet overblik over, hvilke lokaler, faciliteter og ressourcer, der findes i lokalområderne, synliggøre anvendelsesgraden samt muliggøre bedre udny else. Et briksystem kan eksempelvis være en fornu ig løsning i forhold l at etablere adgangskontrol for eksterne brugere. Med et nøglebrikssystem kan man administrere adgang l bestemte rum eller zoner på bestemte der af døgnet. Et sådan system kan formentlig betale sig hjem i form af besparelser ved, at der ikke skal bruges ressourcer l at ski e låse og få lavet nye nøgler e er indbrud eller indbrudsforsøg, og der bruges ikke ressourcer på daglig administra on af nøgler. Poten aler Større samarbejde mellem kommunale og ikke kommunale aktører både på bygningsniveau og organisatorisk. B H Skovby Veng Storring Ressourcebank Galten Stjær Erfaring Mul anvendelse Mobil-scene Faciliteter ude og inde Vidensdeling Ins tu oner Gevinst for lokalsamfund og interessenter Bedre overblik over lokaler og faciliteter. Le ere lgængelighed og flere muligheder for brugerne Styrkelse af lokalsamfundet (borgere, foreninger, lokalt erhvervsliv) ved bedre muligheder for at låne lokaler. Flere rela oner, større netværk og flere fællesskaber mellem borgere i lokalområdet skaber stærkere og mere modstandsdyg ge samfund. Gevinster i. bygningsanvendelse og dri Højere anvendelsesgrad af eksisterende lokaler. Større overblik over kapacitet og anvendelsesgrad for kommunale lokaler og bygninger. Opmærksomhedspunkter i. et videre forløb Placering af opgaver ifm. administra on, support og opdatering af bookingsystem. Der bør gennem dialog med eksterne brugere a ales en praksis, der gør, at beny else af faciliteter ikke bliver en uoverskuelig byrde for primærbrugerne, og at der tages hensyn l særlige forhold, der kan vanskeliggøre besøg af eksterne brugere på den enkelte ejendom. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
22 Idéudvikling: Case 1 - Fleksibel bygningsmasse i Ry Introduk on Case 1 har som formål at vise konkrete poten aler, der kan være ved at arbejde med Tema 1: Fleksible bygningsfællesskaber. Casen er en videre udfoldelse af Idé D - Fleksibel bygningsmasse i Ry, der blev præsenteret på workshoppen om fælles bygningsanvendelse. På et e erfølgende udviklingsmøde, med en kort besig gelse af de relevante bygninger som afslutning, er idéen blevet udfoldet yderligere sammen med nogle af de workshopdeltagere, der var ophavsmænd l idéen. Her er der blevet ly et l idéens indhold, baggrund og vision og spurgt ind l relevante brugergrupper og ak viteter primært med fokus på afdækning af de bygningsmæssige poten aler. WORKSHOP Idégenerering IDÉER Opsamling på indkomne idéer og udvælgelse af case 1 og case 2 MØDE Udfoldelse af idé POTENTIALE Udarbejdelse og præsenta on Baggrund for Case 1 Ry er en by med stor vækst i børnetallet og generel befolknings lgang. Dag lbud og skole har derfor et aktuelt pladsbehov, som der søges løsninger på. Der er en forventning om en befolknings lvækst på ca. 10 % frem l 2028, hvorfor der kan forventes behov for yderligere justeringer i frem den. Der er generelt et godt samarbejde mellem ins tu onerne i Ry, der dels er blevet styrket med dannelsen af fælles ledelse på dag lbudsområdet, dels i kra af en fælles holdning l, at man ønsker samarbejde på tværs af ins tu oner for at skabe de bedste muligheder for lokalområdet. I hverdagen er der således en høj grad af samarbejde på tværs af kommunale ins tu oner om forskellige ng fra fælles brug af trailere l udlån af lokaler. Ud fra det materiale, der blev indsamlet på udviklingsmødet, er der genereret en case, som viser konkrete, hvilke poten aler der kan ligge i at arbejde med bygningsfællesskaber / fleksibel bygningsmasse i Ry. RY Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
23 Ideoplæg: Fleksibel bygningsmasse i Ry Idébeskrivelse Børnetallet vokser i Ry og med fokus på børn og unge området, er der iden ficeret et poten ale i at tænke fælles anvendelse og flere brugergrupper sammen på tværs af de kommunale bygninger: I Ry udvides biblioteket og fly er per 1. november 2017 l en mere central placering med flere m 2 på Klostervej. I forbindelse med omplaceringen af Ry Bibliotek frigøres bygningen på Gudrunsvej således l anden brug. Heri ligger et poten ale, da disse m 2 kan komme flere brugergrupper l gavn, hvis der tænkes i bygningsfællesskaber med flere brugere af samme lokaler. KNUDSØ For at løse pladsproblemerne i Ry ønsker man med idéforslaget at tænke i muligheder for at udny e de allerede eksisterende kommunale m 2. Ved at kigge på den samlede bygningsmasse fremfor den enkelte bygning gemmer der sig poten aler l at finde den fornødne plads ved hjælp af en rokade af brugergrupper, der kan skabe en højere og bedre anvendelsesgrad af eksisterende lokaler samt eventuelt overflødiggøre dri s- og vedligeholdelseskrævende bygninger. På oversigtkortet ses placeringen af de aktuelle loka oner, der inddrages i ideoplægget. Vision I Ry er visionen klar: Færre mursten - mere velfærd. Skjulte poten aler for højere anvendelsesgrader og en mere fleksibel bygningsmasse skal udny es l gavn for borgere i Ry-området. NYT BIBLIOTEK RANDERSVEJ STADION ALLE 9 BIBLIOTEK UNGDOMSSKOLEN SKANDERBORGVEJ RODELUNDVEJ MØLLESKOLEN Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
24 Eksisterende forhold Ideoplægget søger at op mere brugen af en række kommunale bygninger, hvor forskellige kontraktholdere har lokaler l rådighed. I forbindelse med omplacering af Ry bibliotek vil man med fordel kunne inddrage følgende bygninger i en omfordeling af lokaler, og derved poten elt skabe synergieffekter. MØLLESKOLEN DET GAMLE BIBLIOTEK Ungdomsskolen Ungdomsskolen har l huse i et ældre og dri smæssigt tungt byggeri af ældre dato. Stuehuset på Ellemosen 13 bruges næsten udelukkende af Ungdomsskole og -klub, hvilket betyder, at der er en lav anvendelsesgrad med ledige lokaler i morgen og formiddags merne. Stadion Alle nr. 9 Stadion Allé 9 beny es i dag l flere formål, både som dagplejecenter, undervisning for mellemtrin fra Mølleskolen samt skoleklub ( kl.). Stadion Allé 9 er oprindeligt opført som børnehave og er indretningsmæssigt velegnet l dagplejernes behov, men mindre velegnet l skoleklubbens brugere. Husets store antal brugere resulterer i stor e erspørgsel af lokalerne. DET NYE BIBLIOTEK STADION ALLE 9 UNGDOMSSKOLEN Mølleskolen På Skanderborgvej ligger Mølleskolen centralt placeret i Ry. Skolen har ca elever og forventer yderligere lgang over de nærmeste år. I udskolingen står man med et aktuel pladsproblem, da man allerede e er sommerferien 2017 skal finde plads l ekstra klasser. De e medfører behov for intern omorganisering af klassetrin og teamlokaler og evt. udflytning af funk oner/brugergrupper som f.eks. ungdomsskolen der i dag råder over ca. 150 m 2. Udover ungdomsskolen huser Mølleskolen også SFO og en række andre brugere og foreninger i a en merne samt l weekendarrangementer. Skolen er placeret midt på hovedgaden og har grundet sin centrale placering ikke mulighed for at udvide mere end den allerede har gjort via knopskydninger. Det gamle Bibliotek På hjørnet af Gudrunsvej og Skanderborgvej ligger det nuværende Ry Bibliotek. Bygningen er velfungerende med en god placering ved Mølleskolen. I bibliotekets kælder findes Egnsarkivet og det lokale nærpoli. Alle bibliotekets brugere og funk oner er planlagt l at fly e i nye lokaler på Klostergade. Here er vil bygningen være poten elt disponibel for anden anvendelse. Det nye Bibliotek I Klostergade centralt placeret i Ry, ligger det nye bibliotek. Her indre es ca m 2 med bibliotek, lokal historisk arkiv, poli, kulturskole og café. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
25 FORMIDDAG Dagsrytme og brugergrupper i det ny ungdoms lbud For at belyse mulige poten aler og synergieffekter ved at omdanne den gamle biblioteksbygning på Gudrunsvej, er der ops llet et dagshjul for bygningens frem dige anvendelse. I de e scenarie samles ungdomsskole og -klub, der før har været adskilt med lokaler på Mølleskolen og Ellemosen, i de tomme lokaler på Gudrundsvej sammen med skoleklubben. Undervisning Den centrale beliggenhed og den fysiske nærhed l Mølleskolen lbyder også en poten el synergieffekt, da Mølleskolen og ungdomsskolen/-klubben/ skoleklubben vil kunne drage fordel af hinandens faciliteter uden større logis ske udfordringer. Eksempelvis vil Mølleskolen i formiddags merne, hvor klub og ungdomsskolen endnu ikke har åbent, kunne gøre brug af lokalerne l undervisning af klasser på mellemtrin og af specialklasser. Mølleskolen Mellemtrin Specialklasser Øvrige, relevante fri dsgrupper som f.eks. rollespilsgrupper o.l. ville kunne beny e bygningen ligesom evt. ledige lokaler om a enen vil kunne bruges af lokale foreninger. Den høje udny elsesgrad af bygningen betyder mindre tomgang og bedre dri sbudget for ak viteterne samlet set. Bygningen lbyder nogle gode fleksible lokaler, der vil kunne bruges l mange forskelligartede formål. For de valgte brugergrupper er der også et rela vt stort interessefællesskab og funk onsbehov, der i høj grad vil kunne dækkes af de samme lokaler og faciliteter. Ved at ak vere det gamle bibliotek med de re e aldersklasser og ak viteter, vil man opnå bedre udny else af lokalerne. Lokale foreninger Undervisning Ak viteter og møder Ungdomsskole HVORDAN/HVOR DET GAMLE BIBLIOTEK Rollespil o.a. Klub Ak viteter og møder Pasning og pædagogiske ak viteter Mølleskolen Mellemtrin Specialklasser Ungdomsklub HVEM SKOLE Ak viteter Undervisning KLUB UNGDOMSSKOLE HVAD ANDET AFTEN EFTERMIDDAG Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
26 Poten aler Udviklingen af casen viser poten alet i at lø e blikket op fra den enkelte bygning og se nye muligheder på tværs af den kommunale bygningsmasse. Ved at tage flere funk oner og forskellige bygninger i betragtning l en mulig op meringsproces, øges poten alet ligeledes for en bedre synergieffekt mellem kontraktholdere og deres brugergrupper. I Ry rummer en omfordeling af lokaler de forskellige kontraktholdere imellem et stort poten ale, og et godt eksempel på bedre udny else af kommunale lokaler. Casen viser et poten ale for, at rokaden af funk oner løser kapacitetsforandringer på Mølleskolen, sam dig med at et overflødigt stuehus på Ellemosevej kan frasælges. Et oplæg l udny else af det gamle bibliotek kunne være som skitseret på nærværende diagram. Grundlaget for et muligt scenarie er udflytningen af Ry bibliotek l nye lokaler. De e giver en mulighed for at udny e det gamle bibliotek l at rokere funk oner og brugergrupper som beskrevet nedenfor, og skabe en række nye muligheder og ak viteter i Ry som f.eks. et nyt ungdoms lbud. 1. Bibliotek, lokalhistorisk arkiv og poli fly es l nye lokaler i midtbyen 1. Det nuværende bibliotek på Gudrunsvej indeholder i dag bibliotek, lokalhistorisk arkiv og lokal poli. Alle disse funk oner samt flere nye funk oner fly es l det nye bibliotek i centrum på Klostervej. Herved frigøres hele bibliotekets areal l nye formål. 2. Den ledige bygning på Gudrunsvej giver mulighed for at skabe et nyt, samlet ungdoms lbud centralt i Ry. Ved at samle ungdomsskole/-klub og skoleklub samt undervisning af Mølleskolens specialklasser (med mulighed for at brug af lokaler l undervisning af Mølleskolens specialklasser). Herved frigives et poten ale på Mølleskolen, hvor der i nær frem d vil ske en udvidelse af elevtallet, samt s gende behov for bedre team/personalefaciliteter. Ungdomsskolen samles på én adresse fremfor at have l huse både på Mølleskolen og i stuehuset på Ellemosen De frigjorte arealer på Mølleskolen samt lokalerne på Gudrunsvej muliggør endvidere en udflytning af undervisnings- og skoleklub fra Stadion Allé 9. Bygningen på Stadion Allé fungerer i dag som dagplejecenter, også for oplandet, hvor der er brug for al den plads man kan få. Bygningen fungerer endvidere op malt l de e formål, i kra af at være opført som børnehus. Poten alet rækker således også udenfor byen. 4. Ellemosen 13 indeholder flere bygninger. Udover stuehuset hvor Ungdomsskole/-klub har lokaler, ligger der også en større bygning, hvor social psykiatrien har l huse. Når stuehuset tømmes vil en vurdering af bygningens stand og dri somkostninger således være relevant. Bygningen er af noget ældre dato, og nuværende dri sbudget ret anseeligt i. størrelsen. Et evt. afvikling kunne medføre en gevinst for det samlede dri sbudget og en mulighed for at højne den samlede bygningskvalitet. Det største poten ale ligger dog ved et samlet salg af alle ejendomme på matriklen Ellemosen 13, men de e vil kræve en omplacering af social psykiatrien l nye lokaler af højere kvalitet, som vi ikke har taget højde for i de e scenarie, hvor fokus har været på børn og unge. 3. Undervisningsak viteter og skoleklub fly es fra Stadion Allé lbage l Mølleskolen. 3. Det eksisterende dagplejecenter på Stadion Allé vil kunne foldes ud l dets fulde poten ale. Dagplejegrupper i hele oplandet vil få adgang l det fælles center. Ungdomsskolen, Skoleklub og undervisnig af evt. mellemtrin og specialklasser kunne fly es fra Mølleskolen l det gamle bibliotek Ungdomsskolen fly es fra deres lokaler i stuehuset på Ellemosen 13. Eventulle a enak viteter fra relevante grupper af byens borgere. 2. Det eksisterende stuehus på Ellemosen 13, der før husede Ungdomsskolen, kan nu afvikles eller anvendes l andet formål. 4. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
27 Case 2 - Herskind Madkulturhus Introduk on Case 2 har som formål at vise konkrete poten aler, der kan være ved at arbejde med tema 2: Bedre udny else af faglokaler. Casen er en videre udfoldelse af Idé J - Herskind madkulturhus - sammenlægning af 5 køkkener der blev præsenteret på workshoppen om fælles bygningsanvendelse. WORKSHOP Idégenerering IDÉER Opsamling på indkomne idéer og udvælgelse af case 1 og case 2 MØDE Case POTENTIALE Udarbejdelse og præsenta- on Case 2 er blevet udfoldet ved en besig gelse af de eksisterende 5 køkkener og et udviklingsmøde med kontraktholder og flere af ideéns ophavsmænd. Ved besig gelsen er der dannet et billede af de 5 køkkeners funk on, størrelse og overordnede stand og på udviklingsmødet er der fokuseret på baggrunden og visionen bag Herskind madkulturhus. De eksisterende køkkeners aktuelle anvendelse er kortlagt ved brug af et dagshjul, hvor køkkenernes brugergrupper og funk oner er plo et ind i forhold l en dagsrytme fra morgen l a en. Endelig er der med udgangspunkt i vision og tanker for et frem digt Herskind madkulturhus,med en sammenlægning af de 5 køkkener, udarbejdet et dagshjul over Herskind madkulturhus, hvor eksisterende brugergrupper og funk oner samt nye fællesskaber og synergier er samlet under et tag. Gennem opsamling af materiale og informa oner fra udviklingsmødet er der genereret en case, som indikerer, hvilke poten aler en samling af de fem køkkener udløser i den eksisterende bygningsmasse. Baggrund for Case 2 Idéen om Herskind Madkulturhus tager afsæt i nuværende ini a ver med en madordning for børnehave og skole, som er båret af et samarbejde mellem Hertha Levefællesskab, børnehave og skole. I Herskind skole og børnehus arbejder man for at skabe en sund madkultur, fællesskab og mangfoldighed. Gennem samarbejde med Hertha levefællesskab har man over de seneste 5 år etableret en madordning for børnehavebørn og skoleelever, Mad med perspek v, hvor voksne udviklingshæmmede, ansa e i Herthas køkkenværksted, sammen med køkkenlederen står for al madlavning l børnehave og skole samt diverse arrangementer. Bag madordningen og idéen om Madkulturhuset står stærkt engagerede personer, som er og har været altafgørende for etableringen af nuværende madordning. Personer - som gennem flere år har taget ini a ver, udviklet og justeret - og for hvem idéen og ønsket om Madkulturhuset ikke er ny. Med Madkulturhuset ser ini a vtagerne uudny ede poten aler for fællesskaber og synergier i lokalområdet samt nye poten aler for bygningsanvendelse. Madordningen udgør fundamentet for den videre proces med realisering af Madkulturhuset, og arbejdsgruppen har gjort sig gode erfaringer i forhold l det pædagogiske arbejde, organisatorisk, økonomisk, kommunika vt og rela onelt. Hertha Levefællesskab Antal beboere: ca 135, heraf ca. 50 udviklingshæmmede Formål: Omvendt integra on af udviklingshæmmede. Selvejende og socialøkomomisk virksomhed etableret i 1996, der fungerer som helheds lbud for voksne udviklingshæmmede Almindelige og udviklingshæmmede beboere bor side om side. De udviklingshæmmede beboere arbejder i besky ede værksteder med landbrug, gartneri, mejeri, bageri, køkken m.m. og er med l at drive biodynamisk gartneri og landbrug på ca. 50 td land. Hertha arbejder også med skolehaver (jord- l-bord) og understø ende undervisning for skoleelever og andre besøgende. HERSKIND Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
28 Ideoplæg l Herskind Madkulturhus Idébeskrivelse I Herskind har man samlet skole, klub, SFO, børnehave og hal i udkanten af byen under fælles ledelse (én kontraktholder for alle 5 ins tu oner). Hverdagen er præget af en høj grad af fællesskab både ledelsesmæssigt, økonomisk, organisatorisk og bygningsmæssigt. HERSKINDHALLEN På ét område er der dog mulighed og ønske om at udvide fællesskabet: I Herskind har man længe ha en drøm om at samle fem køkkener i ét fælles køkken - i Herskind Madkulturhus med en lang række funk oner og brugergrupper samlet under samme tag. KLUB Herskind Madkulturhus skal være et fælles mødested, hvor børn og voksne hele dagen og a enen kan mødes over det gode, sunde mål d produceret af lokale, biodynamiske eller økologiske råvarer. Det skal være et hus fuld af liv fra morgen l a en, i weekender ved lokale arrangementer for en skoleklasse eller når hele byen mødes l byfest. Det skal være et sted, hvor det er rart at være: Her du er af dagens varme middagsret, her skal være rart at opholde sig, og indretningen skal være hyggelig og hjemlig. Her skal være stor rummelighed, hvor børn og voksne oplever at maden laves i samarbejde med Hertha levefællesskabs køkkenværksted, og de voksne udviklingshæmmede indgår som en naturlig del af hverdagen. LADINGVEJ PARKERING HERSKINDSKOLEN Udover at fungere som produk onskøkken i. madordning i børnehave og skole, skal huset også rumme undervisning både madkundskab (skolekøkken) og den understø ende undervisning med jord- lbord tanken som bærende grundidé, når eleverne inddrages i råvareproduk onen og lberedningen af dagens varme middagsret. Madkulturhuset skal også være stedet hvor en række forskellige brugergrupper (børnehave, SFO, klub, idrætsforeninger, børnefamilier og beboere i og omkring Herskind generelt) e ermiddag og a en sammen kan nyde eller hente et sundt og velsmagende mål d mad. SFO Vision Herskind Madkulturhus skal være et omdrejningspunkt og mødested, for alle beboere i og omkring Herskind, fuld af liv fra morgen l a en. Fællesskabet omkring det gode mål d skal sæ es i fokus og bidrage l at udvikle en madkultur hvor sundhed, kvalitet, bæredyg ghed, samarbejde og rummelighed udgør fundamentet. På sigt skal Herskind Madkulturhus drives med fælles engagement af de lokale kontraktholdere. BØRNEHAVET NORDLYSET Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
29 Kan nen. Eksisterende forhold På Herskindskolen, i Børnehaven Nordlyset og i Herskindhallen er der i dag lsammen fordelt 5 køkkenfunk oner, samt et kan neområde på skolen. Mens produk onskøkkenet i børnehaven har nået maksimal kapacitet, er der i de øvrige køkkener en meget lav anvendelsesgrad. 1. Herskindhallen Køkkenet i Herskindhallen er etableret omkring år 2000, måler ca. 6m 2 og ligger i forbindelse med ca. 50m 2 kan ne. Køkkenet anvendes primært af hallens brugere i e ermiddags og a en mer som tekøkken. Ved større arrangementer i lokalområdet inddrages køkkenet som anre erkøkken HAL 2. Fri dsklub Inde på Herskindskolen ligger fri dsklubben. Her er der ligeledes et mindre køkken på ca. 8m 2 i forbindelse med et fællesrum på ca. 45m 2. Køkkenet anvendes kun som tekøkken i e ermiddags merne og to a ener om ugen, hvor der ind imellem lberedes a enmål der. PARKERING KANTINE 2. KLUB 3. Skolens madkundskabslokaler På 1. sal i skolens østlige fløj ligger et større køkken l undervisningsbrug på ca. 60m 2 og anlagt i 1950 erne. Køkkenet står overfor en snarlig udski ning af hårde hvidevarer. Den primære brug er l undervisning ca. 8 mer om ugen samt l lberedning af mad ved større arrangementer. LADINGVEJ 4. SFO I skolen sydvestlige hjørne ligger SFOén. Her l er der kny et et mindre køkken på ca. 5m 2. Køkkenet fungerer som anre er-/tekøkken i e ermiddags merne i hverdage og der lberedes ikke varm mad. 4. SFO 3.HJEM- KUNDSKAB 5. Børnehaven Nordlyset Længst mod syd ligger Børnehaven Nordlyset. Her ligger et nyere produk onskøkken på ca. 17 m 2. Køkkenet er anlagt i 2012 og ligger i forbindelse med et fællesrum på ca. 30m BØRNE- HAVE Kan nen Centralt placeret på skolen ligger kan nen. Det er her skolens elever indtager deres frokost. For de der er lmeldt madordningen er det ligeledes her, de kan a ente deres varme mad. Kan nen er ikke indre et med et særskilt køkken, men blot vaske og et køleskab Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
30 MIDDAG Dagsrytme i Madkulturhuset Et fælles madkulturhus skal kunne rumme mange brugergrupper og lgodese en lang række forskellig behov. En kortlægning af eksisterende og frem dige brugergrupper og behov viser, hvordan Madkulturhusets dagsrytme kan se ud med ak viteter fra morgen l a en. Varm middag Skolemad Frivillig ordning Brugerbetaling 10 eksterne For hvert af de eksisterende køkkener er der udfyldt et dagshjul, som vist på eksemplerne nederst, hvor nogle køkkener bliver brugt jævnt fordelt både morgen middag og a en, anvendes andre i mindre grad, og typisk kun på bestemte dspunkter på døgnet. Undervisning 40 børn Madordning i børnehave 50 børn 4 dage om ugen Frivillig Ved at kombinere de eksisterende dagshjul for de fem køkkener i ét samlet dagshjul, tegner der sig et billede af et produk onskøkken med en meget høj anvendelsesgrad, der kan rumme alle behov, funk oner og brugergrupper. Madkulturhuset vil dermed være et hus med liv og ak viteter fra morgen l a en. Forplejning l formiddagsmøder Skolen Klasseundervisning 10 lek oner P-fag V-fag 40 børnehavebørn E ermiddagsmad SKOLE BØRNEHAVE Formiddagsmad 40 børnehavebørn HVORDAN/HVOR MADKULTURHUSET Brød/ boller E ermiddag SFO og klub PERSONALE EKSTERNE Børn fra Børnehave og SFO (Ca. 10 børn) Idrætsforening Boldspil og gymnas k HVEM a ensmad i klub Illustration: Eksempler på Dagshjul for de enkelte køkkener Morgenmad Evt. spejdere o.a. Boldklub Landsbydag MORGEN HVAD Skolefest AFTEN Weekender Klassearrangementer 1 pr. mdr. Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
31 Poten aler Ved at samle eksisterende funk oner, vil der poten elt blive frigjort arealer, der vil kunne rumme andre funk oner i de enkelt afdelinger. Faglokaler er o e dyre lokaler, da de o e har en lav anvendelsesgrad, pga. meget specifikke indretnings- og anvendelsesmuligheder. Ved at samle flere køkkenfunk oner i ét frigives m 2 fra faglokaler l anden brug. Eksempelvis vil det nuværende madkundskabslokale kunne omdannes l undervisningslokale, andet faglokale e.l. I børnehaven vil pladsen, flytningen af produk onskøkkenet frigiver, kunne anvendes l andre formål. I lgi l nye frigjorte arealer, skabes også en poten el synergieffekt, i Madkulturhuset, i mødet mellem de forskellige brugergrupper. Køkkenet bliver et centralt mødested, hvor lokalområdets beboere kan mødes på tværs af aldersgrupper og baggrund om det fælles mål d. En fælles madkultur med fokus på det ernæringsmæssigt sunde, økologiske, bæredyg ge og velsmagende mål d, kan vokse med børn og forældre fra børnehave ind i skolen og med hjem l middagsbordet. Madkulturhuset kan endvidere lbyde et samlingspunkt for lokalområdet og andre interessenter som idrætsklubber, madklubber, og diverse arrangementer for Herskind, der kan styrke sammenholdet i byen, og bidrage l en posi v udvikling. MAD Scenarier Som videre bearbejding af ideoplægget kan man via forskellige scenarier afdække fordele og ulemper ved forskellige placeringer af et Madkulturhus. Scenarierne kan omfa e en lang række forskellige parametre. Eksempelvis kan man for de e oplæg vurdere en placering ud fra intern logis k og nærhed l de forskellige bygninger og brugergrupper, nærhed og synlighed l lokalsamfundet, parkeringsforhold og økonomi. Omfanget af parametre kan således frit ops lles i forhold l den ønskede vision. Illustra on: Eksempler på mulighedsstudier hvor et Madkulturhus kunne placeres Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
32 POTENTIALEKATALOG FOR BEDRE BYGNINGSANVENDELSE DEL 5 - Poten aler for op mering af bygningsdri Introduk on Som det er nævnt i indledningen, er det primære fokus anvendelsen af de kommunale bygninger. I forhold l dri en af bygningerne, er det væsentligste, at pege på mulige retninger for op mering i bred forstand. Man kan tale om begyndelsen på en forandringsproces, og en iden fika on af mulige retninger. De nedenfor beskrevne poten aler tager udgangspunkt i de idéer, der er genereret og opsamlet i forbindelse med workshoppen a oldt d. 31. marts 2017, samt det e erfølgende dialogmøde med serviceledere. Dialogmødet blev a oldt d. 25. april Hvordan kan vi i fællesskab mere? Poten alekatalog over anvendelseidéer og dri af bygninger i Skanderborg Kommune - Juni
DELPROJEKT 3A: NY ANVENDELSE AF RÅDHUSET BAGGRUND
DELPROJEKT 3A: NY ANVENDELSE AF RÅDHUSET BAGGRUND I hjertet af Jyderup ligger den historiske bygning på Skarridsøgade 37, placeret centralt midt i byen ved Jyderup Sta onen. I dag er huset beny et af biblioteket
Læs mereAnalyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose September Dagtilbud. 3 6 år
Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose 2013-2024 September 2013 Dagtilbud 3 6 år Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet
Læs mereFagsekretariatet Børn Og Unge. Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017
Fagsekretariatet Børn Og Unge Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017 Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet
Læs mereAnalyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose November Dagtilbud. 0 6 år
Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose 214-226 November 214 Dagtilbud 6 år Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet og kapacitetsbehov
Læs mereGlostrup Kommunes. Sundhedspolitik
Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik
Læs mereBeskrivelse af funk oner i
Beskrivelse af funk oner i www.legetek.dk Skalhuse 27-9240 Nibe - 96352807 - info@legetek.dk 1 2 Orientering om www.legetek.dk : Med hæ et her er det vores mål at give dig lejlighed l at få indsigt i indholdet
Læs mereNO.3 TVÆRGÅENDE MULIGHEDER OG SCENARIER RUDERSDAL KOMMUNE
Dato 20150506 BEDRE UDNYTTELSE AF KOMMUNENS AREALER NO.3 TVÆRGÅENDE MULIGHEDER OG SCENARIER RUDERSDAL KOMMUNE 6. MAJ 2015 INDHOLDSBESKRIVELSE Muligheder og scenarier i tværgående perspek v viser resultatet
Læs mereUndervisnings og Børneudvalget den 7. april 2016 Punkt 45 Evaluering og justering af implementeringen af skolereformen
Undervisnings og Børneudvalget den 7. april Punkt 45 Evaluering og justering af implementeringen af skolereformen Understøttende undervisning kan varetages af både lærere og Pædagoger Udgift til fuldtidsstillinger
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2016/ /28
ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller Resultattabeller Elevtalsprognosen /-/ er udarbejdet af COWI for Skanderborg
Læs mereKapacitets- og behovsanalyse for dagtilbud 0 til 6 år Skanderborg Kommune Maj 2018
Kapacitets- og behovsanalyse for dagtilbud 0 til 6 år Skanderborg Kommune Maj 1 INDHOLD: Forudsætninger i kapacitetsberegningerne - side 3 Forudsætninger for prognose - side 4 Hørning - side 5 Ry/Knudsø
Læs mereNORD EKSISTERENDE FORHOLD - DRAGØR NORD SKOLE
EKSISTERENDE FORHOLD - DRAGØR SKOLE D.B. Dirchsens Alle EKSISTERENDE FORHOLD P strandens vuggestue INDSKOLING INDSKOLING SFO strandens fritidshjem Hartkornsvej MELLEMTRIN UDSKOLING 2 SPOR 0. - 10. KLASSE
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2018/ /30
ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller Resultattabeller Elevtalsprognosen /-/ er udarbejdet af COWI for Skanderborg
Læs mereFavrskov To arealoptimeringsprojekter med afsæt i data
Favrskov To arealoptimeringsprojekter med afsæt i data Lær noget om: Data Opbakning Samarbejde Brugerind dragelse Casen viser, hvordan Favrskov Kommune gennemførte arealoptimeringsprojekter i to lokalsamfund
Læs mereHvad siger medarbejderne? Spørg dem!
Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik
Læs mere2016 Fravær (fordeling %) 100,00% 82,34% 8,19% 8,94% 0,53% 0,58% År til måned sidste år (januar-december 2016) 5,36% 6,64%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.120.542,76 Andel af kort- og langtidssygefravær Varighed kalenderdage 2014 2015 Total 100,00% 100,00% 0-30 80,60% 8 31-150 9,25% 9,25% 151-365 9,83% 8,43% 366-0,32% 0,58%
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2019/ /36
ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller Resultattabeller Elevtalsprognosen /-/ er udarbejdet af COWI for Skanderborg
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGI
DEN LOKALE AKTIONSGRUPPE DJURSLAND UDVIKLINGSSTRATEGI 2014-2020 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING
Læs mereHelhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel
Helhedsplan for Højene Øst Hjørrings nye bydel Indholdsfortegnelse En helt ny bydel Hvorfor byudvikle i Højene Øst? Området Helhedsplanen Scenarier Planen 3 4 4 6 8 9 2 En helt ny bydel Højene Øst er udviklet
Læs mereERHVERVET HJERNESKADE
1 Specialiseret rehabilitering Kommunika onscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade består af neuropsykologer og talepædagoger alle med specialviden og stor erfaring inden for hjerneskadeområdet. Vi
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,73% 9,25% 8,43% 0,58% År til måned sidste år (januar-september 2016) 5,13% 6,39% Kontraktholdere under Ældreområdet
Udvikling i sygefraværsprocent 6.936.339,13 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (sep Varighed kalenderdage Total 0-30 80,60% 81,73% 8 82,12% 31-150 9,25% 9,25% 8,17% 8,79% 151-365 9,83%
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,71% 9,21% 8,48% 0,61% År til måned sidste år (januar-januar 2016) År til måned (januar-januar 2017) 5,88% 6,63% 8,16%
Sygefraværsprocent de seneste to år samt år til dato 6.649.540,70 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (jan Varighed kalenderdage Total 0-30 80,25% 81,71% 82,18% 71,84% 31-150 9,37% 9,21%
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,71% 9,21% 8,48% 0,61% År til måned sidste år (januar-april 2016) År til måned (januar-april 2017) 5,81% 5,95% 7,17%
Sygefraværsprocent de seneste to år samt år til dato 6.830.696,83 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (apr Varighed kalenderdage Total 0-30 80,25% 81,71% 82,34% 79,43% 31-150 9,37% 9,21%
Læs mereMestring og udfoldelse
Mestring og udfoldelse Forord I Glostrup arbejder vi ud fra de to kerneopgaver: Mestring og udfoldelse. Mestring og udfoldelse er i koncentreret form det, vi skal bidrage l hos vores borgere. Vi bruger
Læs merePlejebolig-behov i Skanderborg Kommune med fordeling på 4 lokalområder i kommunen.
Notat Dato 23. maj 2016 Plejebolig-behov i Skanderborg Kommune 2016-2027 med fordeling på 4 lokalområder i kommunen. Med analyse af brug af plejeboliger fra 2005. Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation
Læs mereFravær (fordeling %) Fravær (fordeling %) 100,00% 82,34% 8,19% 8,94% 0,53% År til måned sidste år (januar-april 2017) 6,04% 7,31%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.581.092,38 Andel af kort- og langtidssygefravær 2015 2016 2017 (apr Varighed kalenderdage Total 0-30 81,73% 82,34% 81,02% 80,88% 31-150 9,25% 8,19% 8,88% 9,62% 151-365
Læs mereSTM EKSISTERENDE FORHOLD - ST. MAGLEBY SKOLE
EKSISTERENDE FORHOLD - ST. MAGLEBY SKOLE Dragør Rådhus EKSISTERENDE FORHOLD Brandstationen Kirkevej Østresiden St. Magleby Kirke SKOLEGÅRD INDSKOLING P Kirkevejens Fritidshjem SKOLEGÅRD MELLEMTRIN UDSKOLING
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2014/ /27
ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller Resultattabeller Elevtalsprognosen /-/ er udarbejdet af COWI for Skanderborg
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 64,31% 20,88% 12,41% 2,40% År til måned sidste år (januar-juli 2017) 5,55% 7,03% 7,39% 10,69% 6,24%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.767.053,00 Andel af kort- og langtidssygefravær 2015 2016 2017 (jul Varighed kalenderdage Total 0-30 31-150 151-365 366-62,51% 2 1 2,67% 64,31% 20,88% 12,41% 6 2 13,10%
Læs mereØget inklusion - et fælles ansvar
Øget inklusion - et fælles ansvar Glostrup Kommune 2013 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Hvad mener vi med inklusion? 4 Hvorfor inklusion? 5 Mål for inklusion 6 Fokusområder for inklusion 7 Ledelse af inklusion
Læs mereBibliotekspoli k. Lemvig Bibliotek
Bibliotekspoli k Lemvig Bibliotek 2013-2016 Indhold 1. Indledning 2. Hvad siger biblioteksloven? 3. Hvad vil Lemvig Bibliotek? 4. Indsatsområder 2013: Det synlige bibliotek 2014: Det åbne og levende bibliotek
Læs mereRunderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen
Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsek onen Udarbejdet af AAU s arbejdsmiljøsek on, november 2015 Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er den måde, vi omgås
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereAnalyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet. April 2016
Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 216 Indledning. Det er analysens formål, at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVærd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen
Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker
Læs mereMidtvejsevaluering efter 1. halvår 2014 på kontraktmål nedbringelse af sygefravær
Midtvejsevaluering efter 1. halvår 20 på kontraktmål nedbringelse af sygefravær Kontraktmål Nedbringelse af sygefravær er et obligatorisk mål i alle udviklingskontrakter/aftaler i 20 med følgende tekst:
Læs mereUngestrategi. - med fokus på uddannelse og beskæ igelse
- med fokus på uddannelse og beskæ igelse Januar 2015 Indhold Forord 3 Indledning 4 Mål for ungeindsatsen 5 Målgruppe 6 Ungestrategiens temaer 7 Samarbejde om og med den unge 8 Øget indsats i skolen 10
Læs mereÆNDRINGER I VORES AFTALTE RETFÆRDIGHED?
ÆNDRINGER I VORES AFTALTE RETFÆRDIGHED? Konsekvens af ny socioøkonomisk faktor Konsekvens af ny socioøkonomisk faktor 2013 socioøk. Aktuel tildeling Difference Bakkeskolen 1.260.293 1.160.176-100.117 Bjedstrup
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere# $#%!& ' & "! *) +,*-' )'.+& #! 0 '! 2 ' ' 3 ' ) ' 6' + #% ) 7#7' #% & ) 7 <
!" # $#%!& ' & "! ( ' " )! *) +,*-' )'.+& "! /)''0'* 1)+ #! 0 '! 2 ' ' 3 ' 2+ + '33 $%&! '.+3& &4 5) ' 6' + #% 7 8 + 9 + ) 7#7' 6 7 5 6 #% & ) 7 "' &' " 5&#:(;&$#%:7 ; %; 5' ' & 9#"'+"& < + + 6 7 < Brutto
Læs mereBilag 7: Flytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Bilag 7: Flytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over flytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative flytninger. Flytningerne
Læs mereBilag 6: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Bilag 6: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over flytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereTransportvaneundersøgelse
Transportvaneundersøgelse Skanderborg Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion... 3 Metode... 3 Respondenter... 4 Spørgeguide... 5 Fejlkilder... 5 Resultater... 6 Bilag 1... 15 Børns transport til skole i
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereAdministra on Small Offi ce I
S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er
Læs mereNotat om analyse af MED-organisationen i Skanderborg Kommune september 2016.
Notat om analyse af MED-organisationen i. HovedMEDudvalgat besluttede på møde den 1. juni 2016 at undersøge MED-organisationen i Skanderborg Kommune med det formål at klarlægge MED-organisationen. Analysen
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereStrategi: Boligformer og målgrupper
Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme
Læs mereKonsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode)
Konsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode) Konsekvensberegning af skolereformen i overgangsperioden ud fra faktisk elevtal pr. 5. september 2013 2014 (årligt fra
Læs mereBevillingsoversigt
Skanderborg Byråd 3.280.274 3.216.459 3.220.053 3.232.004 1. Demokrati 10.832 9.556 11.620 8.885 Demokrati ovf. 2.704 3.162 2.530 2.530 Demokrati ej ovf. 8.128 6.394 9.090 6.355 2. Personale 55.882 55.970
Læs mereBilag 4: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Bilag 4: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over omflytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereNotat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune
Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale
Læs mereFrederikshavn Arealoptimering i stor skala
Frederikshavn Arealoptimering i stor skala Lær noget om: Data Strategi Samarbejde Opbakning Casen viser, hvordan Resultater og mål: Den samlede kommunale bygningsmasse inkl. arealer i selvejende institutioner
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereSkolevangen 45 9800 Hjørring Tlf.: 72 69 60 00 E-mail: sv@ucn.dk
Skolevangen 45 9800 Hjørring Tlf.: 72 69 60 00 E-mail: sv@ucn.dk 2 Velkommen l University College Nordjylland, Skolevangen. Vi glæder os l at starte det nye undervisningsår sammen med jer og ser frem l,
Læs merePolitik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²
Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereVision. Vision for Kildegården
Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger
Læs mereVentetid med drøn på Ansøgning til Skole+, 05.09.2014
Ventetid med drøn på Ansøgning til Skole+, 05.09.2014 1. Visionen Virring Skoles udfordringer Virring Skole er bygget i perioden 1963 til 1978 og store dele af bygningsmassen er uforandret. Indgangspartiet
Læs mereBilag 2: Beskrivelse af scenarier Bilag til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 19/
Bilag 2: Beskrivelse af scenarier Bilag til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 19/3 2014. De tre scenarier tager afsæt i de idéer, der fremkom på workshoppen den 10. marts, hvor lokale interessenter
Læs mereFremtidens plejeboliger. Rammesætning
Fremtidens plejeboliger Rammesætning På vej mod fremtidens plejeboliger Hvad håber og ønsker vi? Fremtidens plejeboliger. Pejlemærkerne er. Pejlemærke 1 Pejlemærke 2 Pejlemærke 3 Pejlemærke 4 Pejlemærke
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mere1. Kort beskrivelse af afdelingen Udviklingstendenser og udfordringer Rengøring & Pa entservice s vision og værdier...
2 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af afdelingen... 5 2. Udviklingstendenser og udfordringer... 6 3. Rengøring & Pa entservice s vision og værdier... 8 4. Ledelsesgrundlag... 9 5. Indsatsområder
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde
Fysisk løsningsforslag /l nyt fri/dscenter i Varde Indledning Varde Fri/dscenter rummer i dag en lang række /lbud /l idrætslivet. Det er primært foreningsbaserede ak/viteter, der præger centeret. De>e
Læs mereKonstitueret børne- og ungechef orienterde om ansættelsesproceduren som kontraktholder for Bjedstrup Skole.
Dagsorden Dato: 05-01-2017 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: Mødelokale 1.S.04, Fælleden 1 Godkendelse af dagsorden 05-01-2017 Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt.
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mere1.1 Betjenings Muligheder Side 3. 1.2 Smart Client Side 4. 1.3 Web Client Side 5. 1.4 Mobil Client Side 6. 2.1 Smart Client Login Side 7
QuickGuide 1.1 Betjenings Muligheder Side 3 1.2 Smart Client Side 4 1.3 Web Client Side 5 1.4 Mobil Client Side 6 2.1 Smart Client Login Side 7 2.2 Smart Client Live visning Side 8 2.3 Smart Client afspilning
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereIdé-katalog Fra Tanke l Handling
Indhold By ebørs Bedre Selvværd for udsa e kvinder Mentorer/rollemodeller l unge sårbare mødre Madklub for unge udsa e Netværk for bisiddere Fædregruppe for unge fædre Gå busser GUF: Gra s udendørs fitness
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereNotat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)
Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL
Læs mereSkolekontakt. Tilbud om gæstelærer besøg fra LO UNGES ARBEJDE ARBEJDSMILJØ DEMOKRATI DEN DANSKE MODEL OG MEGET MERE.
Skolekontakt Tilbud om gæstelærer besøg fra LO Læs mere om, hvad LO på Fyn kan lbyde, for at du kan få opfyldt målene i læseplanen! UNGES ARBEJDE ARBEJDSMILJØ DEMOKRATI DEN DANSKE MODEL OG MEGET MERE.
Læs mereOVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE
OVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE Marts 2016. I Skanderborg Kommune er der i alt 57 kontraktholdere, hvoraf de 9 er selvejende. Der er i alt ca. 4.236 ansatte hos kontraktholderne, heraf
Læs mereDRS MODEL 2A/2B - SYD MODEL 2A/2B - DRAGØR SYD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2 SPOR. Skolesammenlægning i Dragør Kommune /
MODEL 2A/2B - SYD MODEL 2A/2B - DRAGØR SYD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 30.01.2012 2A/2B - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse
Læs mereMODEL 1B - NORD NORD MODEL 1B - DRAGØR NORD SKOLE - UDSKOLING KLASSE I 7 SPOR KLASSE I 2 SPOR
MODEL 1B - MODEL 1B - DRAGØR SKOLE - UDSKOLING 6.- 9. KLASSE I 7 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B Dragør Nord udskoling 6.-10. klasse
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereSkabelon 3: Forslag til nyt eller ændret anlæg
1 - Stjær - Skabelon 3 Anlæg-skabelon til enkeltanlæg Dette skema skal kun udfyldes for de anlæg, hvor der er ændringer i forhold til den eksisterende investeringsoversigt. Ændringer i anlæg kan være i
Læs mereEgedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereOversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet 1. Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Fagsekretariatet Børn og Unge har
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten for kommunens skoletilbud 2012 Fagsekretariatets opsamling og vurdering
Bilag til kvalitetsrapporten for kommunens skoletilbud 2012 Fagsekretariatets opsamling og vurdering Årets kvalitetsrapport for kommunens skoler er en opfølgning fra de enkelte skoler i forhold til det
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap 1. Processen for formulering af målene i aftalen Kontrakt og aftaleprocessen på ældre og handicapområdet har haft følgende forløb og deltagere:
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs merePolitisk struktur og ansvarsfordeling
November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående
Læs mereCenter for Kommunale Ejendomme. Slagelse Kommunes EJENDOMSSTRATEGI. Center for Kommunale Ejendomme. 20. oktober
Center for Kommunale Ejendomme 1 Slagelse Kommunes EJENDOMSSTRATEGI Center for Kommunale Ejendomme Udgangspunktet 2014 Center for Kommunale Ejendomme 2 417 ejendomme inkl. eksterne lejemål 975 bygninger
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereStrategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune
Strategi for Børn og Unge Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereProjekt Fællesskabets Hus. Borgermøde 11. april 2016 Ry Hallen
Projekt Fællesskabets Hus Borgermøde 11. april 2016 Ry Hallen Aftenens program 1. Velkomst og præsentation af aftenens program v/udvalgsformand Christina Bottke 2. Baggrund for den politisk vedtagne Plejeboligplan
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mere