Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet"

Transkript

1 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Svendsen, L. M., Sortkjær, O., Ovesen, N. B., Skriver, J., Larsen, S. E., Pedersen, P. B.,... Dalsgaard, A. J. T. (2006). Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet. Hirtshals: Danmarks Fiskeriundersøgelser. (DFU-rapport; Nr ). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

2 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser Niels Bering Ovesen, Danmarks Miljøundersøgelser Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser Søren Erik Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser Richard Skøtt Rasmussen, Danmarks Fiskeriundersøgelser Anne Johanne Tang Dalsgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser September 2006 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Kavalergaarden Charlottenlund ISBN: DFU-rapport nr

3 0 Sammenfatning De samlede miljømæssige fordele ved modeldambrug er mangetallige, som blandt andet oplistet vedrørende især uhindret faunapassage i Dambrugsudvalgets rapport: Vandløbet Fordele: Død å -strækning fjernes Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres, fjernes evt. helt Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: Ingen Dambruget Fordele: Stabile produktionsforhold Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet Reduceret smittepres Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning Bedre arbejdsmiljø Ulemper: Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk Øget udledning af CO 2 Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. I denne statusrapport for Kongeåens Dambrugs første driftsår som modeldambrug, beskrives de opnåede resultater fra moniteringsprojektets måle- og dokumentationsprogram, der har til formål at fremskaffe dokumentation for dambrugenes rensning og udledning af næringsstoffer og organisk stof. Konklusionerne er foreløbige og endelige konklusioner kan først drages når begge måleårs resultater er behandlet. Sammenligninger af resultater for de 8 modeldambrug sker i en særlig rapport som udarbejdes primo Produktionsforhold Kongeåens Dambrug har i perioden 27. april 2005 til 26. april 2006 anvendt 902,4 tons foder i dambrugets tre produktionsanlæg med en beregnet produktion på 1078,5 tons fisk til følge. Dette giver en samlet foderkvotient (alene baseret på tal i produktionsanlæggene) på 0,837. 2

4 På trods af almindelige indkøringsvanskeligheder, tillæring til ny produktionsform, ny teknologi og nye problemstillinger, må selve driften af anlægget betegnes som succesfuldt i dette første driftsår. Vandforbrug Kongeåens dambrug indtager nu vand alene fra dræn under dambruget og boringer placeret ved bl.a. plantelagunerne, hvorfor opstemning og spærringer i vandløbet ikke længere er nødvendigt. Hertil kommer, at vandforbruget i forbindelse med betydelig recirkulering (recirkuleringsgrad 95,7 %) er nedsat fra før 1781 l/s til nu 107 l/s (6 % af før). Til dette stærkt reducerede vandforbrug kommer et tab/udsivning på ca. 34 l/s til at kunne betyde mere (se senere). Rensegrader Ved forarbejdet, i bekendtgørelse om modeldambrug m.v. blev der forudsat nogle rensegrader for organisk stof og næringsstoffer på modeldambrug. En sammenstilling af de i Bekendtgørelsen for modeldambrug forudsatte og de opnåede nettorensegrader i 1. måleår på Kongeåens dambrug ser således ud: Forventet Opnået Organisk stof (BI5) 75 % 93 % Total kvælstof (inkl. omsætning laguner) 27 % 63 % Total Fosfor 60 % 91 % De ovennævnte rensegrader indeholder evt. nedsivning fra f.eks. plantelagunen, der kan reducere den reelle rensegrad for især opløst kvælstof og opløst fosfor, såfremt nedsivning ikke medregnes. Det ændrer dog ikke ved, at de opnåede rensegrader til fulde honorerer de forudsatte. Produktionsanlægget med dets slamkegler og biofiltre fjerner især ammonium, fosfor og organisk stof, mens plantelagunerne især fjerner total-kvælstof samt fosfor og organisk stof. Rensegraderne i plantelagunerne har været højere end dem, der blev fundet i tidligere forsøg på Døstrup Dambrug, der var en del af grundlaget for de forudsatte rensegrader. Selvom der kan følge f.eks. ammonium, nitrat og opløst fosfor med nedsivningsvandet vil en del af dette enten blive genindvundet som indtagsvand eller omsat/tilbageholdt i ådalens jorde, dvs. kun en andel af evt. nedsivende opløst stof når grundvand eller vandløb. Det har ikke været en del af projektets formål at undersøge dette. Specifik udledning Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse for ferskvandsdambrug udledtes der i t BI5, t total-n og 90 t total-p ved en produktion på t ørreder, svarende til gennemsnitlige specifikke udledninger som angivet i nedenstående tabel: 3

5 Specifik udledning netto (kg/t fisk produceret) Gennemsnit Danmark Kongeåens dambrug - 1. måleår Kongeåen i % af /gennemsnit DK Organisk stof 105,3 4,3 4 % Total-N 38,0 10,9 29 % Total-P 3,1 0,3 10 % Som det fremgår er det markant reducerede specifikke udledninger, især for organisk stof og fosfor sammenlignet med gennemsnittet af danske ferskvandsdambrug. Overholdelse af udlederkrav jvnf. Ribe Amts miljøgodkendelse I miljøgodkendelsen har Ribe amt opstillet en række kontrolparametre med tilhørende kravværdi. Kontrol- Kravværdi i Udledning efter parameter Miljøgodkendelse Bekendt. om (mg l -1 ) modeldambrug Teoretiske kravværdier jf. Dambrugsbekendtgørelsen Kravværdierne kompenserer kun på nogle parametre (total-n, total-p og BI5) for reduktionen i vandforbrug, mens der på suspenderet stof og især på ammonium-n er stillet væsentligt skrappere krav. I den tredje kolonne er opgivet Kongeåens udledning beregnet efter Bekendtgørelsen, og det ses, at kravene for alle parametre på nær ammonium overholdes. Såfremt der kompenseres fuldt for reduktionen i vandforbrug (4. kolonne) overholdes ammonium-kravet netop. I forhold til miljøgodkendelsens krav om tilstandskontrol på koncentrationen i afledning fra dambruget er der en overskridelse af kontrolkravet på total kvælstof ca. 15 %. Fauna og faunaindex (mg l -1 ) (mg l -1 ) Susp. stof 10 1,65 41 NH4 1,0 4,23 5,4 Total-N 8,0 7,02 8,0 Total-P 0,7 0,282 0,7 BI ,27 10 Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI) er opgjort således: Kongeå, opstrøms Kongeå, nedstrøms Marts December Marts September September Februar Juni Ud fra analyse af de fundne bunddyrsarter noteres en forbedring nedstrøms sammenlignet med efteråret 2004, dvs. før ombygning til modeldambrug. 4

6 Diskussion og primære udeståender Der er tale om resultater fra 1. måleår og der er behov for resultater fra 2. måleår før der kan drages endelig konklusioner. Alligevel ser de opnåede rensegrader og den resulterende, meget lave specifikke udledning generelt meget lovende ud og har været bedre end forudsat. For ammonium (og dermed også total-n) synes der dog at være behov for en forstærket indsats, således at rensningen også på denne parameter kan forbedres. Det ser således ud til, at rensning for kvælstof kan blive afgørende for at kunne opnå øget foderforbrug. En større del af den stofmængde, der føres over i slambassinerne fra produktionsanlæggets slamkegler og biofiltre transporteres igen med klaringsvandet til plantelagunerne. Det vil være hensigtsmæssigt at øge stoffjernelsen i slambassinerne. Vandtabet i plantelagunerne kan påvirke beregningen af nogle af rensegraderne, afhængig af, i hvilken grad opløste stoffer som ammonium/nitrat, ortho-fosfat samt eventuelt opløst organisk stof passerer hele vejen sammen med vandet, og også af hvorvidt det, i givet fald, når frem til vandløbet og i hvilke mængder. 5

7 1 Indledning Som et af resultaterne fra det af fødevareministeriet nedsatte dambrugsudvalg (Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder) blev der i dette udvalgs rapport, marts 2002 (Dambrugsudvalget, 2002), peget på muligheden af etablering af mere ensartede type-dambrug eller såkaldte modeldambrug. Det ensartede koncept i modeldambrugene skulle muliggøre, at dokumentation samt viden og erfaring indhentet herpå, kunne finde anvendelse på andre modeldambrug af samme type, således at såvel drift som sagsbehandling, tilladelser m.v. kunne smidiggøres. I såvel sideløbende som efterfølgende arbejder (eks.: Pedersen P.B. et al. 2003; Svendsen, L.M. & Pedersen, P.B.; 2004) samt notater og Bekendtgørelser (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug, 2004) er de nærmere specifikationer og krav til modeldambrug blevet defineret og fastlagt. Tre typer modeldambrug er beskrevet (type 1, 2 og 3), hvor der for type 2 og 3 er åbnet for en deltagelse under en 2-årig forsøgsordning, i hvilken periode monitering af den resulterende miljømæssige effekt skulle måles. Ingen dambrug har ønsket ombygning til type 2 under forsøgsordningen, mens 8 dambrug af type 3 blev udvalgt til deltagelse i denne. Kongeåens Dambrug er en af disse. Det skal understreges, at listen over miljømæssige fordele ved modeldambrugsdrift er lang, som opgjort i Dambrugsudvalgets rapport jvj. nedenstående tabel. Disse miljømæssige fordele opnås under alle omstændigheder ved etablering af modeldambrug. Formålet med moniteringsprojektet er således alene at udvikle og gennemføre et specificeret måleprogram for modeldambrug, baseret på kravene om målinger i Miljøministeriets Bekendtgørelse om modeldambrug (2002) og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug (2004) ) for derigennem at fremskaffe den fornødne dokumentation for dambrugenes rensning samlet og for de enkelte renseforanstaltninger og for udledning af næringsstoffer og organisk stof herunder for overholdelse af udlederkravene. Ifølge bekendtgørelse skal DMU og DFU opstille et måleprogram, der skal tilvejebringe den omtale dokumentation. De 8 modeldambrug moniteres derfor løbende af DMU og DFU over en 2-årig driftsperiode. På nogle dambrug måles der over alle de forskellige dele af dambruget, de såkaldte intensivt moniterede dambrug som Kongeåens Dambrug hører til. Dette arbejde er blevet udført på baggrund af bevilling fra Fødevareministeriets Direktorat for FødevareErhverv via FIUF- midler, og er således støttet med 50 % fra den Danske Stat og 50 % fra EU. Der takkes hermed for den tildelte bevilling. 6

8 Vandløbet Fordele: Død å -strækning fjernes Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres, fjernes evt. helt Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: Ingen Dambruget Fordele: Stabile produktionsforhold Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet Reduceret smittepres Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning Bedre arbejdsmiljø Ulemper: Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk Øget udledning af CO 2 Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. Dokumentations- og moniteringsprojekt følges af en følgegruppe bestående af: Niels Axel Nielsen, Fmd., direktør DFU Torben Moth Iversen, vicedirektør DMU Knud Larsen, Fødevareministeriet Gitte Larsen, Skov- og Naturstyrelsen Lars Christensen Clink, Direktoratet for FødevareErhverv Jens Ole Frier, Ålborg Universitet Jacob Larsen, Ringkjøbing Amt Henning Christiansen, Ribe Amt Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur Helge A. Thomsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser samt Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser 7

9 Det er i følgegruppen blevet besluttet, at publiceringen af det første måleårs resultater på det enkelte dambrug sker af to omgange, h.h.v. i september (tre statusrapporter) og i december 2006 (fem statusrapporter). Primo 2007 udføres en samlerapport, med en samlet status over 1. års drift på de 8 modeldambrug, heri vil indgå nogle sammenligninger på tværs af dambrugene. Nærværende statusrapport indeholder derimod alene målinger for det pågældende dambrug. Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle andre involverede personer, institutioner m.v. som på hver sin vis har bidraget i det store arbejde. Specifikt takkes dambrugsejer Knud Kongsted og Christina Kongsted samt teknisk personale ved DMU: Uffe Mensberg, Henrik Stenholt, Ane Kjeldgaard, Zdenek Gavor og Carsten Nielsen og ved DFU: Tommy Nielsen, Peter Faber, Ole Madvig Larsen, Jesper Knudsen, Milan Pavlovic og Erik Poulsen. 8

10 2 Beskrivelse af dambruget 2.1 Indretning Kongeåens Dambrug er beliggende ved Kongeåen i det sydlige Jylland (Kongeåvej 24, Foldingbro, 6650 Brørup). Kongeåen har et samlet opland på ca. 450 km 2, og ved dambruget er medianminimumsvandføringen af amtet angivet til 1781 l/s (Ribe Amt, 2004). Dambruget er indrettet som et modeldambrug type III (Pedersen et. al., 2003). Dambruget består af 3 ens opbyggede produktionsenheder, der hver er underopdelt i 12 sektioner. I hver enhed ledes det recirkulerede vand igennem et biofilter, der er opdelt i 11 sektioner. Derudover er der sættefiskanlæg og levér-damme. Figur 1 er en principskitse af dambrugets opbygning med angivelse af vandflow. Vandet cirkulerer i produktionsenhederne ved at den beluftning som tilfører ilt til vandet også løfter dette nogle centimer. Beluftningen sker opstrøms i de 12 sektioner i ca. 6 m dybe brønde. Slam opsamles i pyramideformede slamkegler i bunden af anlæggene og pumpes sammen med skyllevand fra filtrene op i 2 slambassiner. Der står slamkegler i hele bredden nedstrøms hver sektion. Afløbsvand fra anlæggene og klaret vand fra slambassinerne ledes til en plantelagune hvorfra det løber i åen. Plantelagunen består delvist af nogle af de oprindeligt 59 jorddamme og fældningsbassiner samt dele af tidligere føde- og bagkanal. Hver produktionsenhed er 150 meter lang og 12 meter bred, med en vanddybde på ca. 1,5 meter. Plantelagunen har et areal på m 2 med en middeldybde på 0,9 m. Totalt har dambruget et vandvolumen på m 3, og med et vandindtag på gennemsnitligt 107 l/sek. i det første måleår, giver det en opholdstid på 59 timer. Opholdstiden for produktionsanlæggene inkl. sættefisk og levérdamme er på ca. 24 timer mod en forudsat minimumsopholdstid på 18,5 timer i produktionsanlægget for modeldambrug type III (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002). 9

11 Figur 1 Kongeåens Dambrug, opbygning og vandflow. Nr. angiver målesteder som listet i tabel Måleprogram og måleperiode Efter en kort indkøringsfase startede måleprogrammet på Kongeåens Dambrug som en del af forsøgsordningen officielt den 27. april Første måleår er derfor fra 27. april 2005 til 26. april 2006 begge dage inklusive. I første måleår har der kontinuert (hvert 10. minut) været målt vandmængde, vandhastighed, vandstand, nedbør, ilt, temperatur og ph ved en eller flere målepunkter på dambruget (tabel 1). De instrumenter, som måler kontinuert er typisk tilsluttet en datalogger, hvorfra data overføres til en PC som er placeret på dambruget. Data overføres via internettet fra PC en til DFU og lægges ind i en fælles database som DFU og DMU anvender i projektet. Vandmængder måles i de fleste målepunkter med en elektronisk måler, et såkaldt vandur. I udløbet er der først målt med vandur, siden er etableret i overfaldsbygværk med rektangulært udløb, der kalibreres med vingemålinger. Vandstand måles dels med tryktransducer, i slambassinerne med en infarød måler. Vandhastigheden i produktionsenhederne måles med dobbler-sensor I Svendsen & Bovbjerg (2004) findes flere informationer og baggrund og krav til måleprogram og en række tekniske detaljer. Der vil endvidere i den første samlede statusrapport over første måleår blive gjort rede for måleprincipper og hvilke konkrete instrumenter, der er anvendt. 10

12 Nr. Sted på dambruget Målevariabel 1 Vandindtag, samlebrønd K, S 2 Indløb produktionsanlæg 1 F 3 Indløb produktionsanlæg 2 F 4 Indløb produktionsanlæg 3 F 5 Indløb sættefisk og levérdamme F 6 Opstrøms biofilter produktionsanlæg 1 K, S 7 Nedstrøms biofilter produktionsanlæg 1 K, H, V, S 8 Opstrøms biofilter produktionsanlæg 2 K, S 9 Nedstrøms biofilter produktionsanlæg 2 K, H, V, S 10 Opstrøms biofilter produktionsanlæg 3 K, S 11 Nedstrøms biofilter produktionsanlæg 3 K, H, V, S 12 Indløb slambassin K, F 13 Udløb produktionsanlæg 1 F 14 Udløb produktionsanlæg 2 F 15 Udløb produktionsanlæg 3 F 16 Udløb levérdamme K, F, S 17 Udløb Sættefisk K, F, S 18 Udløb klaret slamvand K, F, V 19 Plantelagune, øvre del S 20 Plantelagune, midt S 21 Udløb plantelagune/dambrug K, H, V, S N Tabel 1. Oversigt overmålepunkter på Kongeåens Dambrug. Tallene til højere refererer til det konkrete målepunkt på figur 1. Der anvendt følgende forkortelser: K: Prøvetagning for kemiske analyser. F: Vandmængde. H = vandhastighed; V = vandstand og S: Ilt, ph og temperatur. Vandkemiske prøver er for indtagsvand målt som en punktprøve (øjebliksprøve) ca. 1 gang pr. måned (hver 14. dag i begyndelsen) eller i alt 16 gange i perioden. Vandkemiske prøver fra afløb, til og fra de tre produktionsenheder (kaldet produktionsanlæg 1, 2 og 3), afløb levérdam og afløb sættefiskanlæg og fra slambassiner udtages hver 14. dag med en ISCO-glacier vandprøvetager. En prøve består af en puljet delprøve over et døgn, hvor der i en stor flaske tages 100 ml. hvert kvarter, svarende til 9,6 l prøve på 24 timer pr. målested. Prøverne står koldt (4 C) og mørkt. Ved hvert målested er der målt i alt 27 gange i det første måleår. Herudover er der hver 14. dag taget vandkemiske prøver i forbindelse med tømning af slamkegler og returskylning af biofiltre både ift. sættefiskanlæg/levérdamme og de tre produktionsenheder. Her tages også puljede prøver men delprøver i 1 liter flasker der puljes. Afhængigt af hvor lang tid det tager at tømme slamkegler og returskylle biofiltre tages en række hyppige delprøver for at dække hele tidsperioden. Disse prøver tages med en ISCO vandprøvetager, hvori prøverne også står koldt (4 C) og mørkt. De vandkemiske prøver er analyseret for en række kemiske variable fastlagt i Bekendtgørelsen om modeldambrug (2002). Det fremgår af tabel 2, hvilke variable der analyseres for afhængigt af om der er tale om vandprøve taget i indtagsvandet (grundvand), slamvand (ved tømning af slamkegler, returskylning af biofiltre), afløb slambassin eller i produktionsanlæg og afløb fra dambruget. Analyserne er gennemført af akkrediteret laboratorium efter de standardanalysemetoder, der er foreskrevet ift. dambrug, herunder modificeret BI 5. 11

13 Parametre Program A Program B Program C Fuld pakke: Udløb fra dambrug, opog nedstrøms biofilter, afløb sættefiskanlæg og leveredamme Grundvand (indtagsvand) Returskylning biofiltre, tømning slamkegler, afløb slambassiner Suspenderet stof (SS) x (x) x Modificeret BI x (x) x 5 COD x (x) x Total fosfor (P) x [x] x Orthofosfat-P x x x Total kvælstof (N) x [x] x Nitrat-nitrit_N x x x Ammonium_N x (x) x Tabel 2 De vandkemiske parametre analyseret for i 1. måleår på Kongeåens Dambrug. x i parentes angiver at disse parametre, efter at være målt nogle gange, kun måles 2-3 gange om året, hvis det viser sig at værdien konsekvent er under detektionsgrænsen. x i kantet parentes angiver at total kvælstof henholdsvis total fosfor ikke måles hver gang, hvis der ikke er signifikant forskel på totalen ift. de opløste fraktioner af kvælstof henholdsvis fosfor. BI 5 er et målt for let omsætteligt organisk stof (biologisk iltforbrug over 5 dage). COD er et mere omfattende mål for organisk stof, nemlig et mål for det kemiske iltbehov til at omsætte det organiske stof. Ammonium er primært NH 4 -N. Ved de målepunkter, hvor der udtages vandkemiske prøver måles hver 14. dag ilt, temperatur og ph med håndholdt præcisionsinstrumenter, som også anvendes ved kalibrering af de kontinuerte måleinstrumenter for ilt, temperatur og ph. 2.3 Væsentlige vilkår I henhold til dambrugets miljøgodkendelse af 20. april 2004 må der i forsøgsperioden anvendes 876,4 tons foder pr. år. Foderkvotienten må ikke overstige 0,9 kg foder pr. kg produceret fisk, og der må maksimalt udfodres 3500 kg foder pr. døgn. Miljøgodkendelsen angiver det maksimalt tilladelige vandforbrug til 131 l. pr sek. Vandet skal primært indvindes fra dræn og boringer, og må kun i nødstilfælde indvindes fra Kongeåen. Udlederkravene, der i forsøgsperioden er fastlagt som en koncentrationsforøgelse ift. til koncentrationen i dambrugets indløb, er: Suspenderet stof: 10,0 mg/l BI 5 : 10,0 mg/l Total fosfor: 0,7 mg/l Ammonium-N (NH4-N): 1,0 mg/l Total kvælstof: 8,0 mg/l 12

14 Det fremgår ikke klart af miljøgodkendelsen hvor mange m 2 plantelagune fodertildelingen forudsætter. 13

15 3 Drift og produktion 3.1 Foderforbrug, produktion og foderkvotient På Kongeåens Dambrug er der i perioden 27. april 2005 til 26. april 2006 anvendt 902,4 tons foder i dambrugets tre produktionsanlæg (figur 2). På baggrund af oplyste start- og slutbestande, samt ind- og udfiskninger i perioden, er der beregnet en produktion på 1078,5 tons fisk inkl. døde fisk. Dette giver en samlet foderkvotient (foderforbrug (ton) / fiskeproduktion inkl. døde fisk (ton)) på 0,837. Denne værdi er baseret alene på tal i dambrugets produktionsanlæg, og vil derfor ofte være noget lavere end den foderkvotient, der udregnes på baggrund af den endelige leverance af fisk fra dambruget. Heri indgår nemlig typisk en kort periode hvor fiskene opholder sig i levérdam uden fodring. Endvidere leveres typisk en mindre procentdel ekstra fisk som kompensation for senere tab under transport og i aftagerleddet. kg foder dato Figur 2 Foderforbruget i Kongeåens Dambrugs produktionsanlæg i første måleår. I tabel 2 er angivet hvilke fodertyper og -mængder i dambrugets produktionsanlæg, der har været anvendt i Kongeåens Dambrug i det første måleår. Fodertype Forbrug (kg) Aller Aqua 576 (3 og 4 mm) Aller Aqua Elips (3 mm) Aller Aqua 576-LT (2 mm) Dan-Ex 2844 (3 mm) 6870 Tabel 3 Anvendte fodertyper på Kongeåens Dambrug det første måleår. 3.2 Produktionsbidrag Udregningen af bidrag af de forskellige stoffer fra fiskeproduktionen (produktionsbidrag) i de tre produktionsanlæg samt sættefiskanlæg er 14

16 foretaget som beskrevet i Pedersen et al (2003). Der er udregnet produktionsbidrag for COD (total organisk stof), modificeret BI 5 (letomsætteligt organisk stof), total-n (total kvælstof) og total-p (total fosfor) (se tabel kapitel 8). Endvidere er bidraget af opløst kvælstof som udskilles over fiskenes gæller (hovedsageligt som NH 4 +-N) blevet udregnet. Bidraget svarer til restleddet af kvælstof efter fradrag af den mængde kvælstof der indbygges i fisken henholdsvis udskilles som fækalier i forhold til den totalt indtagne mængde kvælstof. Udregningen af produktionsbidraget er sket på dagsbasis i hver af dambrugets 12 sektioner i hvert af de tre produktionsanlæg, og bidragene er herefter summerede. Udover de konkrete fodermængder er foderets kemiske sammensætning inddraget i udregningerne. Kemisk analyse er foretaget på næsten alle foderleveringer (batches), men hvor disse værdier ikke foreligger, er der anvendt gennemsnitstal for de allerede analyserede fodertyper. I få tilfælde, hvor der ikke er foretaget kemisk analyse på fodertypen pga. små leveringer, er der anvendt deklarerede værdier fra foderproducenterne. I sættefiskeanlægget, som kun indgår sekundært i måleprogrammet, er produktionsbidraget beregnet efter et estimeret gennemsnit af foderkemien og et samlet estimat af foderforbruget over hele måleåret. I levérdam er der beregnet et produktionsbidrag af kvælstof på baggrund af generelle tal for stofomsætning hos fodertomme regnbueørreder. Der vurderes kun at være et marginalt bidrag af organisk stof (COD og BI 5 ) fra levérdam, idet der ikke fodres, hvorfor det primært forventes udskilt som kuldioxid (CO 2 ). Tilsvarende forventes kun et marginalt bidrag af fosfor fra levérdam, hvorfor bidraget af COD og BI 5 og total fosfor fra levérdam er sat til 0. På otte forskellige foderleverancer er der foretaget fordøjelighedsforsøg, dvs. det er i kontrollerede forsøg undersøgt hvor stor en del af det indtagne foder og specifikke fedt-, protein- og kulhydrat-indhold, der udskilles som fækalier. Disse værdier er indsat i beregningerne af produktionsbidrag for det relevante batch. Hvis batchet ikke er undersøgt mht. fordøjelighed er der anvendt gennemsnitstal for fodertypen. I enkelte tilfælde, f.eks. i forbindelse med leveringer af små fodermængder, er der anvendt estimerede værdier for fordøjelighed af foderet. Fordøjeligheden af træstof er i alle tilfælde sat til 0. Foderkvotienten er så vidt muligt beregnet for den enkelte sektion. Dette er kun muligt, når en sektion tømmes fuldstændigt ved udfiskning. Værdien er indsat i udregningen af den konkrete sektions produktionsbidrag. De beregnede foderkvotienter er blevet vægtet i forhold til det antal dage foderkvotienten er målt over, og de vægtede værdier er sammensat til et gennemsnit som er anvendt i de sektioner og perioder hvor det ikke har været muligt at beregne foderkvotienten. Der er ikke foretaget målinger af foderspild på Kongeåens Dambrug, men der er til anskueliggørelse af foderspilds omfang på modeldambrug foretaget målinger heraf på Tvilho Dambrug. Disse konkrete målinger viste et så godt som ikke-eksisterende foderspild. Idet der dog af forskellige årsager må påregnes et mindre foderspild i perioder, er der i alle tilfælde indsat en værdi på 1 % for foderspild på Kongeåens Dambrug. 15

17 4 Temperatur, ph og ilt Der er hvert tiende minut foretaget elektroniske registreringer af temperatur, ph og ilt i produktionsanlægget, i plantelagunen samt i dambrugets udløb. Hertil kommer, at der i forbindelse med udtagning af vandprøver hver 14. dag manuelt måles temperatur, ph og ilt på dambruget. Dataene indsamles blandt andet med baggrund i lovmæssige krav og for bedre at kunne forklare de processer der foregår på dambruget. Nogle af de kontinuerte registreringer af ilt, temperatur og ph har desværre vist sig ikke at fungere tilfredsstillende. Især logning af ilt har været problematisk, idet iltsonderne ikke er blevet renset tilstrækkelig ofte, og da de er relativt følsomme overfor elektronisk støj fra andre kilder. På den baggrund er de kontinuerte iltmålinger ikke medtaget i figur 3 og 4 nedenfor. I figur 3 er vist daglige gennemsnitsværdier for temperatur ( C) og ph i dambrugets produktionsanlæg nedstrøms biofilteret (udregnet som gennemsnit for de tre anlæg). Der er endvidere angivet 14-dages målinger for temperatur og ph. Tilsvarende værdier for dambrugets udløb er vist i figur 4.. Baseret på 14-dages målingerne har iltniveauet nedstrøms biofiltrene i de tre produktionsanlæg været mellem 4 og 12 mg/l og mellem 1 og 12 mg/l i udløbet fra plantelagunerne med de højeste værdier i vinterhalvåret. 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 ph temp (14 dage) temp ph (14 dage) Figur 3 Gennemsnitsværdier af temperatur og ph i de tre produktionsenheder på Kongeåens Dambrug i det første måleår. 16

18 22,00 20,00 ph ph (14 dage) temperatur temperatur (14 dage) Figur 4 Gennemsnitsværdier af temperatur og ph i afløbet fra Kongeåens Dambrug i det første måleår. 17

19 5 Vandflow i dambruget 5.1 Måling af vandflow Vandflowet bliver registreret kontinuert (hvert 10. minut) 15 steder i dambruget jf. tabel 1. Registreringen sker på de 12 af målestederne ved hjælp af flowmålere (vandure), der måler med en usikkerhed på mindre end 1 %. En del af flowmålerne har haft kortere perioder, hvor data er gået tabt, enten på grund af kabelbrud, fejl i datakommunikationen eller i selve måleren, samt grundet at enkelte af disse har stået under vand. I de pågældende perioder er dataserierne rekonstrueret ved hjælp af interpolation og korrelation til de øvrige målere. Problemerne har medført en mindre forøgelse af usikkerheden, og en foreløbig vurdering er, at usikkerheden på flowdata er mellem 0 og 5 %. I udløbet fra plantelagunen (21) har der i de første måneder været problemer med dataudfald på flowmålerne og efterfølgende blev udløbet ombygget, så der i stedet for rør er etableret en rektangulær kanal med indbygget overfaldsbygværk. Her registreres nu vandstand og vandføringen bliver målt med vingeinstrument ca. en gang pr. måned. En foreløbig vurdering af usikkerheden på registrering af flow i udløbet er omkring 5 %. Det recirkulerede flow i de 3 produktionsenheder bliver målt med doppler-sensorer, der måler middel-strømhastigheden kombineret med registrering af vandstanden. Til kalibrering af målingerne bliver flowet (vandføringen) målt med vingeinstrument ca. en gang pr. måned. Sensorerne er monteret i afløbskanalen fra biofiltret. Disse målinger har en usikkerhed på ca. 5 %. I tabel 4 findes det gennemsnitlige flow i det første måleår. Det samlede vandindtag har i gennemsnit det første måleår været 107 l/s, hvilket er noget mindre end de tilladte 131 l/s. Indtaget sker fra dræn under dambruget og boringer placeret ved plantelagunerne. Udløbsflow fra produktionsenhederne er lidt mindre end indløbsflow. Det skyldes, at der bliver ført vand væk i forbindelse med skylning af filtre og tømning af slamkegler, og at der bliver brugt vand ved udfiskning og sortering. For produktionsenhed 1 er der væsentligt mindre udløbsvand (op til ca. 30 %), hvilket formodentlig skyldes, at belufterbrøndene i produktionsenhed 1 i modsætning til de to andre produktionsenheder ikke er fuldstøbt, men er i kontakt med det sand og grus, ådalen består af Det formodes derfor, at der her siver vand ud af produktionsenheden som i en vis grad bliver taget ind i drænvandsindtaget. Det gennemsnitlige interne flow i de tre produktionsenheder på Kongeåens Dambrug er målt til 805 l/s. Udløbet med påmonteret flowmåler til det klarede vand fra slambassinerne er lidt underdimensioneret i forhold til de faktiske mængde slamvand, der i perioder tilføres slambassinerne, således at der er risiko for overløb fra disse. Der er derfor etableret et overløbsrør, der lejlighedsvis, især i begyndelsen af måleperioden, har været i funktion. Flowmålinger- 18

20 ne er korrigeret for dette, men er behæftet med en forøget usikkerhed på mindst 5 %. Gennemsnitsflow MålestedNavn på målested l/s 1 Vandindtag samlebrønd Indløb sættefisk og leveredamme Udløb sættefisk 9,5 16 Udløb leveredamme 9,3 2 Indløb produktionsanlæg NS biofilter, produktionsanlæg Udløb produktionsanlæg Indløb produktionsanlæg NS biofilter, produktionsanlæg Udløb produktionsanlæg Indløb produktionsanlæg NS biofilter, produktionanlæg Udløb produktionsanlæg Slambrønd 4,3 18 Udløb klaret slam vand 4,8 - Samlet tilløb til plantelagune (sum af 17,16,13,14,15,18) Udløb plantelaguner 73 Tabel 4 Vandflow.som gennemsnit ved de enkelte målesteder for 1. måleår i l/s. 5.2 Returskylning af biofiltre og tømning af slamkegler For at fjerne partikler bliver slamfælderne (kegler) i bunden af produktionsanlæggene tømt regelmæssigt, og tilsvarende bliver biofiltret returskyllet. Alt slam bliver pumpet til slambassinerne. Slamkeglerne bliver tømt hver 2. dag ved åbning i minutter. Proceduren for returskylning af filtre er, at 2 af de 11 sektioner i hver produktionsenhed bliver skyllet på hverdage i ca. 30 minutter, og den sidste sektion bliver skyllet om lørdagen. Afvigelser fra de faste procedurer kan ske i forbindelse med f.eks. flytning af fisk, sygdomsbehandling mv. Under tømning og skylning pumpes ca. 42 l/s til slambassinerne. Den samlede vandmængde, der bliver anvendt til tømning og skylning er som middel for måleåret opgjort til 4,3 l/s, hvilket svarer til ca. 4 % af den mængde, der bliver taget ind til dambruget. 5.3 Vandbalance Med et samlet vandindtag på 107 l/s og et samlet tilløb til plantelagunen på 101 l/s, sker der altså et mindre tab over det samlede produktionsanlæg. Den primære årsag er som beskrevet formodentlig utæthed især i produktionsenhed 1. Dette bekræftes af, at tabet er størst i sommerperioden, jf figur 5, hvor grundvandstanden også er lavest, og derfor vil der kunne ske en større udsivning/nedsivning. 19

21 Nedbør og fordampning over selve produktionsanlægget har kun en meget ringe betydning for vandbalancen, da det på årsbasis kun vil tilføre hvad der som middel svarer til ca. 0,1 l/s. Samlet vandbalance VNF [l/s] maj 2005 jun 2005 jul 2005 aug 2005 sep 2005 okt (021000) Samlet vandindtag 21 (028990) Udløb plantelagune / dambrug nov 2005 dec 2005 jan 2006 feb 2006 mar 2006 (026110) Samlet tilløb til plantelagune apr 2006 Figur 5 Samlet vandbalance over dambruget, månedsmiddel, l/s. Udløbet fra plantelagunen, og dermed dambrugets samlede afledning til vandløbet, var som middel for måleåret på 73 l/s. Det samlede tilløb til plantelagunen var som middel på 101 l/s, og der kan således konstateres et gennemsnitstab i lagunen på ca. 28 l/s. svarende til 28 %. Tabet er lidt større i sommer- end i vinterperioden, jf. figur 5. Der kan findes 3 mulige forklaringer på tabet af vand fra plantelagunerne: 1. Der sker en nedsivning fra bunden af plantelagunerne til grundvandet 2. Der sker en nedsivning til dræn og boringer til dambrugets indvinding 3. Der er utætheder i afgrænsningen mellem plantelagunerne og vandløbet Ad 1. Hvis grundvandstanden er lavere end vandstanden i plantelagunerne kan der være en nedsivning fra disse. Afhængig af grundvandets strømningsretning, vil en andel af det tabte vand kunne strømme til vandløbet eller evt. i løbet af mange år via grundvandet til havet. 20

22 Ad 2. Nedsivning hvis grundvandstanden er lavere som under pkt. 1, men da indvindingen af vand til dambruget sker fra dræn og overfladenære boringer i umiddelbar nærhed af plantelagunerne, kan det strømme hertil og dermed blive genanvendt i produktionen. Ad 3. Utætheder og udsivning vil kunne opstå, hvis der er en snæver afgrænsning med smalle dæmninger mellem plantelagune og vandløb. På Kongeåens Dambrug ligger plantelagunerne ikke på nogen steder direkte op til vandløbet, så det vurderes ikke at dette forhold har betydning for tabet af vand. Da utætheder/udsivning gennem afgrænsning til vandløbet (ad 3) ikke umiddelbart vurderes at have betydning, må forklaringen være en kombination af nedsivning til grundvandet, hvorefter en del strømmer til vandløbet og en del strømmer til vandindtaget i dræn og boringer. Hvor stor en andel af tabet, der indgår i de to processer vil kræve et supplerende projekt for kortlægning af grundvandsbevægelsen under og omkring dambruget som ligger ud over måle- og dokumentationsprojektet for modeldambrug. I kapitel 9 og 12 omtales betydningen af dette vandtab ift. beregnede rensegrader over plantelagunerne. Som for produktionsanlægget har nedbør og fordampning kun ubetydelig indflydelse på vandbalancen i plantelagunen, som på et år maksimalt kan udgøre ca. 0,3 l/s. I enkeltdøgn med megen nedbør kan det naturligvis have væsentligt større betydning. 5.4 Recirkulationsflow Recirkulationen bliver drevet af luftpumperne i anlægget, så variationer i flowmængden vil også være en funktion af behovet for iltning. Derfor vil der være tendens til større flow i sommerperioden, hvilket også kan ses på figur 6, der viser månedsmiddel for den recirkulerede flowmængde i de 3 produktionsenheder. Flowet svarer til, at den gennemsnitlige strømhastighed i produktionsenhedernes sektioner med fisk er ca. 0,1 m/s. Med et gennemsnitligt vandindtag på 107 l/s (Qi) og en samlet recirkulering på de 3 produktionsanlæg på 2477 l/s, (Qr) (tabel 4) betyder det, at recirkulationsgraden kan opgøres til 95,7 %, beregnet som (Qr-Qi)/Qr. For modeldambrug type III forudsættes en minimum recirkulationsgrad på 95 %. 21

23 1200 Recirkulationsflow VNF [l/s] maj 2005 jun 2005 jul 2005 aug 2005 sep (022910) Produktionsenhed 1 11 (024910) Produktionsenhed 3 okt 2005 nov 2005 dec 2005 jan 2006 feb 2006 mar (023910) Produktionsenhed 2 apr 2006 Figur 6. Recirkulationsflow i Kongeåens 3 produktionsenheder, månedsmiddel, l/s. 5.5 Vandforbrug/fodermængde Ved at sammenholde det samlede vandindtag med det samlede foderforbrug kan det opgøres, at der på Kongeåens Dambrug er brugt liter vand pr. kg foder eller liter vand pr. kg produceret fisk. Dette er en faktor lavere end i et traditionelt gennemstrømningsdambrug. 5.6 Hydraulisk belastning af laguner Baseret på det beregnede areal af plantelagunerne (se kapitel 10.3) har den gennemsnitlige hydrauliske belastning af plantelagunen været 0,007 l pr. m 2 plantelagune og dermed ca. en tredjedel af den forudsatte max. belastningen på 1 l pr 48 m 2 plantelagune i modeldambrugsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002). 22

24 6 Stofkoncentrationer forskellige steder på dambruget I tabel 5 er beregnet gennemsnitskoncentration for de analyserede, udtagne vandprøver i måleår 1 ved forskellige målestationer på Kongeåens Dambrug. Endvidere er angivet spredningen på koncentrationerne over 1. måleår. Hermed gives et billede af hvordan der i sættefiskeanlægget, levérdam og de tre produktionsenheder tilføres stof ved fiskeproduktionen og hvordan der fjernes stof via bl.a. slamkegler og biofiltre samt i plantelagunerne. Det bemærkes, at koncentrationerne fra især tømning af slamkegler er meget høje for alle kemiske variable. Koncentrationerne i skyllevandet fra biofiltrene er også noget højere end i afløbet fra produktionsanlæggene. Tallene for afløb fra biofilter 3 (produktionsenhed 3) er højere end tilsvarende værdier fra biofilter 1 og 2 og med en større variation. Desuden er koncentrationerne i slamvandet ved tømning af slamkegler i produktionsenhed 3 også højere end de tilsvarende koncentrationer i produktionsenhed 1 og 2. Dette hænger ikke umiddelbart sammen med et højere foderforbrug i produktionsenhed 3 end de to andre (anlæg 1: , anlæg 2: og anlæg 3: ). Det bemærkes, at koncentrationen for ammonium, total kvælstof, orthofosfor, organisk stof (BI 5 og COD) samt suspenderet stof i klaringsvandet fra slambassinerne (afløb fra slambassinerne til plantelagunerne) er væsentlig højere end i afløbet fra produktionsenheder og fra sættefiskeanlæg og levérdam. Der er generelt stor spredning hvor der er høje gennemsnitskoncentrationer, hvilket især gælder slamvand fra slamkegler og returskylning af biofiltre og for klaringsvandet fra slambassinerne. Spredning på koncentrationerne for indtagsvandet er lave, som det må forventes (tabel 5). 23

25 . Målested NH 4 -N NO 23 -N Total-N Ortho-P Total-P BI 5 COD Susp. stof Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Vandindtag 1,0 0,7 1,3 0,5 2,5 0,9 0,0 0,0 0,1 0,1 1,1 0,3 10,3 3,0 1,9 1,7 Afløb sættefiskeanlæg 0,9 0,9 5,3 2,1 7,0 2,3 0,2 0,1 0,3 0,1 3,6 1,6 22,4 8,6 2,7 1,8 Afløb leveredam 3,0 2,1 2,6 1,1 7,2 3,2 0,1 0,1 0,3 0,1 6,3 3,1 26,8 7,7 9,0 5,0 Afl.. slamkeglers sættefiskeanlæg 5,7 5,5 3,6 2,3 45,6 31,9 1,0 1,0 28,0 33, leveredam OS biofilter prod. enhed 1 5,8 3,0 4,3 1,5 11,6 2,9 0,2 0,2 0,4 0,2 5,1 1,8 29,2 11,0 3,9 1,8 Afløb biofilter prod. enhed 1 6,7 3,9 2,9 1,5 40,6 18,5 0,3 0,5 17,6 10, Afløb slamkegler prod. enhed 1 18,7 17,6 3,0 1, ,5 13, , NS biofilter prod. enhed 1 5,5 2,9 4,3 1,5 11,5 2,6 0,2 0,2 0,3 0,2 4,5 1,8 26,1 5,3 3,3 1,2 OS biofilter prod. enhed 2 4,6 2,3 5,8 1,8 12,1 1,8 0,2 0,1 0,3 0,1 4,3 0,8 26,0 5,3 3,7 3,4 Afløb biofilter prod. enhed 2 5,6 2,6 4,4 1,4 44,6 13,1 0,2 0,2 15,2 7, Afløb slamkegler prod. enhed 2 20,5 13,8 2,3 1, ,2 15, NS biofilter prod. enhed 2 4,4 2,3 5,8 1,9 11,9 1,8 0,2 0,1 0,4 0,4 4,1 1,4 26,4 5,4 2,7 0,8 OS biofilter prod. enhed 3 5,1 2,5 6,2 1,6 13,2 2,8 0,2 0,1 0,3 0,1 4,8 1,2 27,6 4,8 3,6 2,4 Afløb biofilter prod. enhed 3 8,4 10,0 4,4 2,1 80, ,9 9,4 36,0 65, Afløb slamkelger prod. enhed 3 23,4 23,7 3,4 2, ,4 29, NS biofilter prod. anlæg 3 4,9 2,4 5,9 2,1 12,8 2,0 0,2 0,1 0,3 0,1 4,1 0,9 27,0 5,8 2,7 1,2 Afløb slambede 13,3 7,5 1,8 2,4 25,3 8,2 1,7 2,1 4,7 4, , ,5 25,9 Udløb dambrug 4,5 1,8 3,4 1,1 9,0 1,2 0,2 0,1 0,3 0,1 3,5 1,6 23,4 4,8 2,6 1,4 Tabel 5 Gennemsnitskoncentrationen for kemiske variable forskellige målesteder på Kongeåens Dambrug. OS = opstrøms; NS = nedstrøms. Udviklingen i ammonium-koncentrationen nedstrøms biofiltrene i de tre produktionsenheder udviser i begyndelsen af måleår 1 ret store variationer indbyrdes og fra uge til uge, hvorefter koncentrationsforløbet er mere ensartet mellem de tre produktionsenheder (figur 7). I vintermånederne og det tidligere forår var koncentrationen af ammonium-n nedstrøms biofiltrene mellem 1-4 mg N/l, mens det i sommerhalvåret generelt har ligget på mellem 4 og op til så meget som 10 mg N/l. Koncentrationsforløbet viser således store variationer i forbindelse med indkøring af anlægget og senere med udfordringen, som er lavest i vinterhalvåret og den kolde marts måned. BI 5 koncentrationen nedstrøms biofiltrene og de tre produktionsenheder i det første måleår viser et mere stabil niveau, der stabiliseres omkring 4 mg/l (figur 8). I de første måneder er der ret store variationer i BI 5 koncentrationen nedstrøms biofilter i produktionsenhed 1. Overordnet falder variationen over tid i gennem måleperioden, hvilket indikerer at biofiltrene er blevet indkørt og driften af dem stabil. I figur 9 til og med 16 vises koncentrationsforløbet for de målte kemiske parametre i henholdsvis indtagsvandet og i afløbet fra plantelagunerne (dvs. afløb fra dambruget). 24

26 Ammonium-N i produktionsanlæggene i Kongeåen 12,00 10,00 mg/l 8,00 6,00 4,00 Prod 1 Prod 2 Prod 3 2,00 0,00 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 7 Ammonium-N koncentrationen i produktionsanlæg 1, 2 og 3 målt nedstrøms biofiltrene i Kongeåens dambrug i det første måleår. BI 5 i produktionsanlæggene i Kongeåen 12,0 10,0 mg/l 8,0 6,0 4,0 Prod 1 Prod 2 Prod 3 2,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 8 BI 5 -koncentrationen i produktionsanlæg 1, 2 og 3 målt nedstrøms biofiltrene i Kongeåens Dambrug i det første måleår. Ammonium-N i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 10,0 8,0 mg/l 6,0 4,0 NH-Ind NH-Ud 2,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 9 Ammonium-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet herfra til Kongeåen i første måleår. 25

27 Nitrat+nitrit-N i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 7,0 6,0 5,0 mg/l 4,0 3,0 NO-Ind NO-Ud 2,0 1,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 10 Nitrat+nitrit-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra dambruget til Kongeåen i første måleår. Total-N i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 12,0 9,0 mg/l 6,0 Tot-N-Ind Tot-N-Ud 3,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 11 Total-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra dambruget til Kongeåen i første måleår. Ortho-P i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 0,6 0,5 0,4 mg/l 0,3 0,2 Ort-P-Ind Ort-P-Ud 0,1 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 12 Orthofosfat-fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra dambruget til Kongeåen i første måleår. 26

28 Total- P i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 0,8 0,6 mg/l 0,4 Tot-P ind Tot-P-Ud 0,2 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 13 Total fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet herfra til Kongeåen i første måleår. BI 5 i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 10,0 8,0 mg/lk 6,0 4,0 BI-5-ind BI-5-Ud 2,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 14 BI 5 koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra dambruget til Kongeåen i første måleår. COD i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 50,0 40,0 mg/l 30,0 20,0 COD-ind COD-Ud 10,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 15 COD-koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra dambruget til Kongeåen i første måleår. 27

29 Suspenderet stof i indtagsvand og i udløb i Kongeåen 8,0 6,0 mg/l 4,0 Susp-Ind Susp-Ud 2,0 0,0 apr-05 maj-05 jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 Måned Figur 16 Suspenderet stof-koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet til Kongeåens Dambrug og i afløbet fra til Kongeåen i første måleår. Nitrit-nitrat-N koncentrationens forløb (hvor langt hovedparten er nitrat) synes nærmest i modfase med den tilsvarende ammonium-n koncentration i udløbet fra Kongeåens Dambrug (figur 10). Efter at variere en del fra målerunde til målerunde de første 2-3 måneder af måleår 1 sker der fra sommeren 2005 en stigning i koncentrationen fra ca. 2,0 mg N/l til ca. 4,0 mg N/l i løbet af vinteren og det tidlige forår Total kvælstof i udløbet fra Kongeåens Dambrug har været lidt højere i sommerhalvåret 2005 ( 8-11 mg N/l) end i vinterhalvåret (7-10 mg N/l) (figur 11). Total kvælstof består primært af ammonium-n og nitrat+nitrit-n, mens partikulært kvælstof (organisk kvælstof) kun udgør en mindre andel. Den lidt lavere total kvælstof koncentration i vintermånederne afspejler således det relativ store fald i ammonium-n koncentrationen i vintermånederne i udløbet fra dambruget. I lighed med nitrat-kvælstof kan orthofosfat-p optages af planterne i plantelagunen i disses vækstsæson. Endvidere kan det bindes i et vist omfang til det sediment og evt. slam der ligger på bunden af plantelagunerne. Det kunne derfor forventes at orthofosfat-p er lavest i planternes vækstsæson, og hvis der tilføres ca. samme mængde orthofosfat-p til plantelagunerne igennem hele måleåret, være højere i vinterhalvåret. Efter en indledende meget høj koncentration i de første par måneder af måleår 1 ses dette overordnede mønster (figur 12). Niveauet har ligget på mellem 0,1 og 0,3 mg orthofosfat P/l. Hovedparten af det fosfor der tabes fra dambruget er på opløst form, hvorfor total-fosfor koncentrationen ret nøje følger koncentrationen for orthofosfat-p (figur 13). Det betyder at hovedparten af de partikler, der indeholder fosfor enten fanges i slambassinerne eller i plantelagunerne. Udviklingen gennem måleåret for organisk stof koncentrationen i udløbet fra Kongeåens Dambrug udtrykt ved henholdsvis BI 5 (figur 14) og COD (figur 15) forløber ikke helt identisk. BI 5 koncentrationen falder gradvis fra et niveau på omkring 5-6 mg/l til fra efteråret 2005 at variere omkring 2-4 mg/l. Den tilsvarende COD-koncentration har typisk været på ca mg/l med en svagt stigende tendens gennem perioden. BI 5 forbruges i biofiltret i forbindelse med omsætning. Samtidigt er en høj 28

30 opholdstid vigtig for en stor omsætning af BI 5 (Fjorback et al. 2003). BI 5 udgør en mindre andel af COD, dvs. hovedparten af COD er langsomt eller svært omsætteligt og betinget af andre processer end omsætningen af let omsætteligt stof (BI 5. ). Koncentrationen af suspenderet stof (partikler) varierer en del i løbet af det første måleår og især i begyndelsen (figur 16). Efter indkøringsfasen hvor bl.a. tømningsprocedurer for slamkegler og returskylning af biofiltre bliver optimeret og efter der i foråret 2005 kommer flere planter i lagunerne, stabiliseres koncentrationen af suspenderet stof på ca. 1-3 mg/l i udløbet fra Kongeåens Dambrug. Som det fremgik af kapitel 5.3 er der et vandtab over plantelagunerne. Med det vand der siver ned gennem bunden af lagunerne kan der alene følge opløste stoffer som ammoniak, nitrat, orthofosfat samt i mindre omfang opløst organisk stof. Hvordan dette kan have påvirket koncentrationsudviklingen i udløbet fra Kongeåens Dambrug er vanskeligt at vurdere, da det ikke har været en del af projektet at undersøge et evt. vandtabs skæbne og indhold af stoffer. Problemstillingen behandles yderligere i kapitel

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 24, 2017 Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Gregersen, Ida Bülow; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date:

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Mini-vindmøllers elproduktion

Mini-vindmøllers elproduktion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Mini-vindmøllers elproduktion Lawaetz, Henrik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Lawaetz,

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Danske Cykelvaner Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Publication date: 2013 Document Version Forfatters version

Læs mere

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Restrepo-Giraldo, John Dairo ; Bansler, Jørgen P.; Jacobsen, Peter; Andersen, Henning Boje Publication date:

Læs mere

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2018 Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Nielsen, Ulrik Dam; Andersen, Ingrid Marie Vincent Publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen Aalborg Universitet Bygningsinformatik Svidt, Kjeld; Christiansson, Per Lennart Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Varmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Varmetolerance Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2016).

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Den nationale vindtunnel

Den nationale vindtunnel Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Den nationale vindtunnel Bak, Christian Publication date: 2013 Link to publication Citation (APA): Bak, C. (2013). Den nationale vindtunnel [Lyd og/eller billed

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Bassø, Lene; Rasmussen, Michael; Mikkelsen, Peter Steen Published in: EVA : Erfaringsudveksling

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,

Læs mere

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec, 5 Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Clausen, Sønnik Publication date: 9 Link to publication Citation (APA): Clausen, S. (9). Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling.

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Drikkevand er den danske holdning til vandbehandling tidssvarende?

Drikkevand er den danske holdning til vandbehandling tidssvarende? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 19, 2017 Drikkevand er den danske holdning til vandbehandling tidssvarende? Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 29, 2017 Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere