EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer"

Transkript

1 EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN x INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET IBE

2 EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Forord Den foreliggende rapport er en del af rapporteringen for projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer finansieret af Energistyrelsen (J.nr.75664/ ). Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bygninger og Energi (IBE) og Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. De øvrige rapporter omhandler Hovedrapport (BKM & IBE) Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - leverandør/producentoplysninger (BKM) Sorptionsisotermer (BKM) Vanddamppermeabilitet (BKM) Kapillarsugning (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold (IBE) Beregnede fugtforhold i konstruktioner (IBE) Den foreliggende rapport omhandler målinger af egenkonvektion i fåreuld og papirisolering. Lyngby, december 1999 Finn Kristiansen 1

3 Sammenfatning Egenkonvektionen for to typer alternative isoleringsmaterialer er målt i Institut for Bygninger og Energis konvektionsapparat. Der er målt på en type fåreuld (Herawool) med støttefibre fra firmaet Heraklith og en type papirisolering (Ekofiber Vind) fra Ekofiber. Den samlede prøvetykkelse af fåreulden har været 0,36 m og 0,40 m for papirisoleringen. Densiteten af fåreulden ved målingerne har været 28 kg/m 3 og for papirisoleringen 65 kg/m 3. Temperaturen på den varme side af prøveemnet har været 30 C og på den kolde side ca. 10 C, altså en temperaturdifferens over prøveemnet på ca. 40 K. Målingerne på de to alternative isoleringsmaterialer er sammenholdt med tidligere målinger på et traditionelt isoleringsmateriale (Rockwool). Der er foretaget beregninger af konvektionsforholdene i de to materialer vha. et computerprogram CHConP. Målingerne er sammenholdt med disse beregninger. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning... 2 Indholdsfortegnelse Formål Fremgangsmåde Forsøgsopstilling Konstruktion af konvektionsapparat Måleplader og varm side i apparatet Apparatets kolde side Guard-sektionerne i apparatet Forsøgsbeskrivelse Teori Computerberegninger Materialer Måleresultater Fåreuld Diskussion Papirisolering Sammenfatning Konklusion Litteratur Appendix A Appendix B side 3

5 EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING 1. Formål Kravet til en lavere U-værdi for boliger er steget igennem de sidste ca. 20 år. Da de forskellige isoleringsmaterialer stort set har samme varmeledningsevne, må isoleringstykkelsen og dermed konstruktionen blive større for at kunne opfylde kravene til U-værdien. Ved større tykkelser bliver den naturlige konvektion i isoleringsmaterialer med en åben luftporestruktur en større faktor som vil forøge varmeledningsevnen og dermed energiforbruget. Formålet med de nærværende målinger er at fastlægge betydningen af naturlig konvektion i forholdsvis tykke isoleringskonstruktioner som f.eks. ydervægge, hvor de to alternative isoleringsmaterialer fåreuld og papirisolering vil blive anvendt. Det er ønsket at bestemme i hvilket omfang konvektionen indvirker på den samlede varmetransmission (ledning, konvektion og stråling) gennem konstruktioner med tyk isolering.. Af de alternative isoleringsmaterialer fåreuld, hør, papirisolering og perlite der undersøges i projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, er det valgt at undersøge konvektion i fåreuld og papirisolering af følgende grunde: I projektet skulle egenkonvektion undersøges for to forskellige isoleringsmaterialer. Fåreulden er mere porøs end hør, da densiteten af fåreulden er mindre. Ved at måle på fåreuld, så fås konvek-tionsbidraget samt en formodet øvre grænse for bidraget for hør. Papirisoleringen er valgt fordi den er det mest anvendte alternative isoleringsmateriale på markedet p.t., og det har en helt anden struktur end fåreuld og hør samt en højere densitet. 2. Fremgangsmåde 2.1 Forsøgsopstilling Bestemmelse af konvektion i isoleringsmaterialer foretages vha. et nyudviklet konvektionsapparat (Dyrbøl, 1998), se figur 1, 2 og 3. Apparatet måler varmestrømmen i forskellige sektioner i en væg med isoleringsmaterialet, når apparatet befinder sig i forskellige positioner og under forskellige temperaturforhold. Apparatets konstruktion følger princippet for et guarded hot plate apparat til måling af varmeledningsevne (ISO8302, 1991) dvs. med en varmeplade placeret på den ene side af prøveemnet. De følgende afsnit beskriver konvektionsapparatets konstruktion. 2.2 Konstruktion af konvektionsapparat Konvektionsapparatet har et totalt måleareal på 1,00x3,00 m 2, og isoleringstykkelsen kan gå op til 0,50 m (i nærværende forsøg er anvendt tykkelsen 0,36 m for fåreuld og 0,40 m for papirisolering). Varmepladen er delt op i 12 enkelte sektioner, som vist i figur 1b, der gør det muligt at måle varmestrømmen igennem enkelte områder af prøveemnet. Arealet af hver målesektion er 1,0 x 0,25 m 2. For at opnå en éndimensional varmestrøm gennem prøveemnet er 4

6 konvektionsapparatet monteret med et system af guardplader omkring varmepladerne. Figur 1 viser geometrien og guard-arrangementet i apparatet. (KIWT 2TKPEKRUMKVUG CH MQPXGMVKQPUCRRCTCVGV C XKUGT RNCEGTKPIGP CH DWPF QI UKFG IWCTFU QI D XKUGT RNCEGTKPIGP CH FG VQNX O¹NGUGMVKQPGT QI IWCTFTKPIGP FGT QOTKPIGT O¹NGCTGCNGV 5

7 Arealet over guard-ringen er dækket af et lufttæt isoleringsmateriale (ekspanderet trykfast polystyren), således at målingerne ikke forstyrres af luftbevægelser uden for målesektionerne. Tykkelsen af guard-isoleringen varieres med tykkelsen af prøveemnet. En lufttæt plade af krydsfinér hviler på guard-isoleringen og udgør låget til kassen, se figur 2. Apparatet er konstrueret til at måle prøveemner med en tykkelse fra 100 til 500 mm. Når apparatet måler varmestrømmen, har det en maksimumkapacitet på 51,2 W/m 2, dvs. 12,8 W/0,25 m 2. Figur 2. Lodret tværsnit A A i konvektionsapparat. Placeringen af tværsnittet er vist i figur 1. Mål i mm. Apparatet er placeret i et koldt klimakammer der har målene 5,90 x 3,10 x 3,50 m 3 (længde x bredde x højde), med temperaturer ned til 10 C, der udgør den kolde side af apparatet. Apparatet er ophængt på en måde, hvor det er muligt at placere det i det kolde kammer i en lodret position, eller vandret med varmepladen foroven eller forneden, se figur 3. Det er hermed muligt at efterligne forholdene enten på et loft eller i en væg. 6

8 (KIWT -QPXGMVKQPUCRRCTCV RNCEGTGV K FGP MQNFG MCUUG 1RJºPIPKPIGP CH CRRCTCVGV IÎT FGV OWNKIV CV TQVGTG FGV QI HQTGVCIG O¹NKPIGT K HQTUMGNNKIG RQUKVKQPGT 2.3 Måleplader og varm side i apparatet De enkelte målesektioner består af en glasplade med en elektrisk ledende belægning på den ene side. Belægningen vender ned mod guardisoleringen, således at belægningen ikke beska-diges, når f.eks. isoleringsmaterialerne ilægges. Målepladerne styres individuelt og søges holdt på samme konstante temperatur. 7

9 (KIWT 2NCP QXGT FGP XCTOG UKFG K MQPXGMVKQPUCRRCTCVGV FGT XKUGT QRUVKNNKPIGP CH VGTOQ GNGOGPVGT QI VGTOQUÎLNGT VKN VGORGTCVWTTGIWNGTKPI CH O¹NGRNCFGT QI IWCTFTKPI Effekten, der tilføres glasbelægningen for at styre pladetemperaturen, styres af en PID-regulator. Glaspladernes temperatur måles hvert tiende sekund. Ud fra de målte temperaturer beregnes den effekt, der kræves for at opretholde en konstant temperatur på pladerne, hvor- 8

10 efter den bliver tilført belægningen inden for ti sekunder. Idet belægningernes elektriske ledningsevne er kendt, kan varmestransmissionen, ud gennem de enkelte målesektioner bestemmes, ud fra den effekt, der afsættes i belægningerne. Apparatets konstruktion og regulering beskrives indgående i (Nielsen, 1997) og (Dyrbøl, 1998). Placeringen af termoelementer til temperaturmålinger og termosøjler til kontrol af guard-ringen er vist i figur 4. Temperaturfordelingen over det totale måleareal er jævnt fordelt inden for ±0,1K, når der ikke forekommer nogen konvektion. Apparatets kolde side Konvektionsapparatets kolde side består af et 14 mm tykt krydsfinérlåg, der danner et plant, lufttæt låg til prøveemnet. Mellem låg og prøveemne er der lagt et tyndt lag skumgummi for at undgå luftlommer på dette sted. Lufttemperaturen i det kolde klimakammer, hvori apparatet er placeret, bruges til at regulere temperaturen på den kolde side af apparatet. Temperaturen i klimakammeret reguleres af en PI-regulator, og det er muligt at regulere temperaturen ned til ca. 10ºC. For at få en jævn temperaturfordeling i klimakammeret, sættes kassens luft i cirkulation af tre ventilatorer. Temperaturerne på den kolde side af prøveemnet måles af termoelementer placeret mellem skumgummiet og prøveemnet, lige over de steder hvor temperaturerne bliver målt på målepladerne, se figur 4. Temperaturen på den kolde side af prøveemnet er jævnt fordelt inden for 0,5 K. 2.5 Guard-sektionerne i apparatet For at sikre en endimensional varmestrøm igennem prøveemnet er konvektionsapparatet konstrueret med et tredimensionalt guard-system. Guard-ring sektionerne (GR), som er i niveau med målepladerne (MP), er lavet af glas ligesom MP. Bund guard-sektionerne i bunden (GB) under målepladerne er lavet af aluminium, der har en stor varmeledningsevne. Guard-sektions enhederne på siden (GSB, GSR, GSM) er lavet af rustfrit stål; hver af dem med tre varmebånd, (figur 2). Stålets høje varmeledningsevne bidrager til at opnå en lineær temperaturprofil ved kanterne i apparatet. De tre guard side ringe (GSB, GSR, GSM) er placeret henholdsvis i samme niveau som bund guard-sektionerne (GB), guard-ring sektionerne (GR), og 0,25 m over målepladerne (MP) hvilket svarer til midten af prøveemnet, når det har en tykkelse på 500 mm. Hvert varmebånd er reguleret ud fra temperaturen på guarden foran det. Varmebåndet GSM, som styrer temperaturen i midten af emnet, reguleres ud fra temperaturen i guardisoleringen ved siden af prøveemnet og 0,2 m over målepladerne, når der måles på et prøveemne, som har en tykkelse på 400 mm. Bund-guard-sektionen reguleres ud fra den gennemsnitlige temperatur af de fire måleplader over den. Temperaturen for de enkelte guardsektioner afviger med mindre end 0,1 K fra den temperatur den reguleres ud fra. (QTUÎIUDGUMTKXGNUG Ved målingerne anbringes kassen med isoleringsmaterialet først vandret med varmepladerne øverst, således at naturlig konvektion gennem prøveemnet undgås. Varmeledningsevnen af prøveemnet ved hver af de 12 måleplader måles. Denne måling betegnes som referencen i forhold til de efterfølgende målinger. Herefter drejes kassen til hver af de to lodrette stillinger, 9

11 hvor henholdsvis måleplade 12 (MP12) og måleplade 1 (MP1) er øverst. Herved fås to målinger som skulle være ens, når den ene spejlvendes. Varmepladerne holdes på en konstant temperatur på ca. 30ºC ±0,1 K og omgivelserne på ca. 10ºC ±0,5 K, dvs. en temperaturforskel på ca. 40 K over prøven. 2.7 Teori Forholdet mellem varmestrømmen, Q med konvektion (lodret stilling) og uden konvektion (vandret stilling dvs. varmepladerne øverst) anvendes i det følgende. For at tage hensyn til de små forskelle i temperaturdifferencer over prøven for de 12 måleplader er følgende beregningsudtryk for hver måleplade anvendt, og angives i det følgende som Nusselt-tallet med index i for at præcisere, at det refererer til forskellige positioner i prøven: (Q med konvektion / T med konvektion ) Nu i = (Q uden konvektion / T uden konvektion ) hvor Q med konvektion er varmestrømmen med konvektion T med konvektion er temperaturdifferensen over prøveemnet med konvektion Q uden konvektion er varmestrømmen uden konvektion T uden konvektion er temperaturdifferensen over prøveemnet uden konvektion Reference = Q uden konvektion / T uden konvektion Nusselt-tallet anvendes til at indikere egenkonvektionens betydning. Er summen af Nu i, for de 12 måleplader, større end 1,00 så vil den naturlige konvektion forøge varmestrømmen gennem materialet. Summen beregnes vha. følgende udtryk: Σ(Q med konvektion / T med konvektion ) Nu = ΣNu i = Σ(Q uden konvektion / T uden konvektion ) Prøveemnets varmeledningsevne λ kan beregnes ud fra de målte temperaturer på henholdsvis den varme og kolde side af prøveemnet, tykkelsen af prøven samt fra den afsatte effekt og arealerne af varmepladerne. Varmeledningsevnen bestemmes ud fra følgende udtryk: Q = A. λ. T/s, hvilket medfører λ = Q/A. s/ T, kan omskrives til λ. A/s = Q/ T hvor Q er varmestrømmen [W] A er arealet [m 2 ] λ er varmeledningsevnen [W/m. K] T er temperaturdifferensen over prøven [K] s er tykkelsen af prøven [m] 10

12 Luftstrømmen (konvektionen) i materialerne, når de er lodret stillet, er generelt således, at luften stiger op gennem materialet langs den varme side i kassen, og falder ned langs den kolde side. Set fra den varme side forårsager det et ekstra varmeforbrug (varmetab) fra de nederste sektioner af varmepladen, hvor den kolde luft kommer ind gennem materialet, og der fås et mindre varmetab fra den øverste del, idet forvarmet luft her tilføres gennem materialet nedefra langs varmepladen. Derfor fås S-formede afbøjninger af Nu-tallets forløb op gennem højden. Set fra den varme side er varmetabet altså større fra de nedre dele af væggen og mindre fra de øvre dele, end hvis der kun var varmeledning i isoleringsmaterialet (Nu = 1,0). 2.8 Computerberegninger Ved hjælp af simuleringsprogramet CHConP (Convection Heat Conduction Program) er der foretaget beregninger af effekten af den naturlige konvektionen i fåreuld og papirisolering i lodrette positioner magen til forholdene ved målingerne. Computerprogrammet CHConP er udviklet af professor C-E Hagentoft, Chalmers Tekniska Högskola, Göteborg. For at kunne anvende CHConP er følgende input for materialet nødvendig: 1) Geometrien af prøveemnet 2) Materialets luftpermeabilitet vandret og lodret 3) Varmeledningsevnen, vandret og lodret 4) Grænsebetingelser: temperatur og termisk overgangsisolans, tryk og trykfald. Måling af luftpermeabliteten for de to materialer er foretaget af Rockwool International A/S. Permeabiliteten anvendes i CHConP beregningerne. Resultaterne af beregningerne er angivet i kapitel 4.1, 4.2 og Materialer To forskellige alternative isoleringsmaterialer, fåreuld og papirisolering, er undersøgt i apparatet. Fåreuld (Herawool BP 040) med støttefibre i batts på 1,2 m x 1,0 m x ca. 0,18 m med en nominel densitet på 25 kg/m 3 fra firmaet Heraklith. Papirisolering (Ekofiber Vind) i granulat med en densitet på 65 kg/m 3 fra Nordisk Ekofiber AB. 4. Måleresultater For hvert materiale er der foretaget 3 målinger: En hvor kassen er vandret med varmeplad-erne øverst som kaldes referencemålingen, to lodrette målinger med henholdsvis måleplade 1 (MP1) og måleplade 12 (MP12) øverst. Målesekvenserne varede ca. 1 til 1,5 måned for hver af de to materialer. Måledata blev opsamlet og lagret i en PC er. 11

13 Det har vist sig, at det tager forholdsvis lang tid før målingerne bliver stabile dvs. før varmeledningsevnen bliver konstant. Ligevægtsfugtigheden før montering i kassen er ca. 10 vægtprocent, for de to materialer. Dette er et naturligt (hygroskopisk) fugtindhold for de organiske materialer ved opbevaring under normale indendørs forhold. Ved de temperaturforhold materialerne udsættes for i kassen vil der ske en transport af fugt fra den varme side (målepladerne) til den kolde side. Denne fugttransport har vist sig at foregå meget langsomt. Fugttransporten gav anledning til, at der opbygges et højt vandindhold i prøveemnerne ved den kolde side, og at der kondenserede vand på indersiden af krydsfinérpladen. 4.1 Fåreuld To lag af fåreulden med en samlet tykkelse på ca. 0,36 m blev monteret i konvektionsapparatet. Der er anvendt en fåreuld som indeholder støttefibre således at ulden ikke synker sammen, når de to lag monteres og når konvektionsapparatet drejes. Densiteten af fåreulden i apparatet var 28 kg/m 3. Figur 5. Foto af fåreuld i konvektionsapparat med guard-isoleringen i en ring udenom. Krydsfinèrlåget er ikke monteret. I nedenstående figur er middelvarmeledningsevnen for referencemålingen angivet for de 12 stk. måleplader som funktion af tiden. Værdierne for de lodrette målinger er vist i appendix A. 12

14 0.047 Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Tid [dage] Reference Varmeledningsevnen af fåreuld som funktion af tiden for referencemåling (vandret position, varmeplader øverst). Under selve målesekvensen beregner et program, hvornår målingerne og dermed varmeledningsevnen har nået et stabilt niveau. Dataprogrammet viste, via et skærmbillede, at varmeledningsevnen skulle være stabil efter 12,5 døgn. Herefter fortsattes et ekstra døgn da de 8 sidste 3 timers middelværdier for varmeledningsevnen anvendes til beregningerne. Af figur 6 ses, at varmeledningsevnen, for den vandrette måling (referencen) er stoppet efter 13,5 døgn. For at sandsynliggøre, at målingerne har nået et stabilt niveau er ISO 8302 gennemgået. Kravene til, hvornår en måleserie i et guarded varmeplade apparat kan betragtes som stabil er beskrevet i ISO Den maksimale tilladte afvigelse mellem 5 efterfølgende observationer må ikke ændre sig mere end 1 %. Standarden foreskriver desuden at 5 observationer efter hinanden ikke må ændre sig monotont, dvs. i samme retning. Der er foretage en beregning, ifølge foreskrifterne i ISO 8302 Annex A afsnit A.2.10, som giver at tidsintervallet mellem observationerne skal, på grund af den store isoleringstykkelse, være mindst 58 timer for fåreulden i konvektionsapparatet. Observationen af varmeledningsevnen 58 timer før måleafslutning og ved måleafslutning er sammenholdt og viser en afvigelse på 0,5 %, hvilket opfylder betingelsen for stabilitet. Kravet om de 5 efterfølgende observationer altså 5 gange 58 timer (12 dage) med en afvigelse på max. 1%, samt kravet om at der ikke må være monotoni er dog ikke opfyldt. Det er på baggrund af ovenstående skønnet, at måleværdierne er tilstrækkeligt stationære til at de er anvendelige til beregningerne af Nusselt-tallene. Nusselt-tallet findes for henholdsvis måleplade 1 og 12 værende øverst. 13

15 Position i prøve [m] Nu i [-] Figur 7. MP1 øverst MP12 øverst Fåreuld. Målte Nusselt-tal i forskellige positioner i prøven, målt med henholdsvis MP1 og MP12 øverst. Af ovenstående figur ses, at de målte Nu i er mindre i toppen og større i bunden af prøven, når apparatet og dermed isoleringsmaterialet er placeret lodret. Det vil sige at der opstår naturlig konvektion i materialet og at varmetransmissionen ind i væggen fra den varme side er mindre i toppen og større i bunden i forhold til referencemålingen (den vandrette måling). Det er det samlede Nusselt-tal som er interessant, da det siger noget om forøgelsen i varmeledningsevnen. Dette er diskuteret efter tabel 1. I tabel 1 er de målte og beregnede Nusselt-tal for fåreuld angivet. Desuden er Nusselt-tallet for Rockwool i batts, med densiteten 30,5 kg/m 3 og tykkelsen 0,5 m, angivet, dvs. altså 1,39 gange tykkere end fåreulden (Dyrbøl, 1998). Placering Nusselt-tal Σ Nu Afvigelse fra reference måling Varmeledningsevne Σλ - % W/m. K Reference måling, fåreuld 1, ,0398 Gennemsnit af 12 pkt. med MP1 øverst, fåreuld 1,021 2,1 0,0406 Gennemsnit af 12 pkt. med MP12 øverst, fåreuld 1,000 0,0 0,0398 Middelværdi, fåreuld 1,011 1,1 --- Beregning vha. CHConP, fåreuld 1, Middelværdi målt, mineraluld (Dyrbøl, 1998) 1, Tabel 1. Fåreuld. Nusselt-tal, afvigelser og varmeledningsevne. Note: Konvektionsapparatet er ikke konstrueret med henblik på at måle den almindelige varmeledningsevne λ 10. Derfor må der tages forbehold for anvendelsen af disse værdier, der dog stemmer godt overens med oplysninger fra (Olsen,1998). 14

16 De specifikke luftpermeabiliteter for fåreuld som anvendes i CHConP er: B 0,x = 5,26 x 10-9 m 2 B 0,y = 6,85 x 10-9 m 2 Middelværdien i tabel 1 vil sige gennemsnittet af målingerne med henholdsvis måleplade 1 og 12 øverst. Position i prøve [m] Nu i [-] Figur 8. Måling Beregning Beregnede og målte Nusselt-tal for fåreuld. Kurven for målte værdier er middelværdi for de 2 kurver vist i figur 8. Position i prøve [m] Herawool Nu i [-] Rockwool Figur 9. Sammenligning af Nusselt-tal for mineraluld og fåreuld (middelværdi for de 2 kurver vist i figur 8). I figur 9 er de lokale Nusselt-tal for fåreuld og mineraluld angivet. Værdierne er middel af måling med henholdsvis måleplade 1 og 12 øverst. Det ses af figuren at mineralulden har et lavere Nusselt-tal i toppen og et lidt større i bunden i forhold til fåreulden. Fåreulden har nogle lokale udsving omkring position 1,00 og 2,00. Dette skyldes givetvis samlingen mellem 15

17 battsene. Det skal bemærkes, at der generelt sker en forøgelse af den naturlige konvektion ved en øget tykkelse af porøse isoleringsmaterialer, bør man derfor være opmærksom på, at sammenligning mellem fåreuld og mineraluld da mineralulden har en tykkelse som er 0,14 m større end fåreulden. 4.2 Diskussion Af tabel 1 ses, at de målte Nusselt-tal er mellem 0,0 % og 2,1 % større, når prøven er placeret lodret. Forøgelsen i det samlede Nusselt-tal, i middel er på 1,1 %. Måleusikkerheden på apparatet er ca. 3 % skønnet ud fra (Dyrbøl, 1998). Måleusikkerheden taget i betragtning så er det samlede Nusselt-tal fra tabel 1 for mineraluld og for fåreuld praktisk taget ens. Da Nu er meget nær ved 1,00 for de to materialer giver dette ikke anledning til en samlet væsentlig forøgelse af varmetransmissionen. Computerberegningen viser et samlet Nusselt-tal på 1,009, hvilket underbygger målingerne og vil sige, at den naturlige konvektionen i materialet praktisk taget ikke vil forøge varmeledningsevnen. I figur 10 er temperaturene på den varme og kolde side, samt i midten af fåreulden vist. Der er angivet to temperatursæt, henholdsvis for referencemålingen og gennemsnitsværdier for de to lodrette målinger. De detaljerede temperatursæt er angivet i appendix A. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Figur 10. Reference Lodret Temperaturen på den kolde, den varme side samt i midten af fåreulden ved referencemålingen og gennemsnitsværdier af de to lodrette målinger. Kurven i figur 10, der gælder for referencemåling (vandret) ses, at temperaturen på den varme side og i midten af prøven er næsten konstant op gennem prøveemnet. På den kolde side stiger temperaturen med afstanden fra position til. Dette skyldes at temperaturfordelingen i de kolde klimakammer ikke er helt ensartet. Position 0.0 i prøven er tættere på kølepladen end position. 16

18 For den lodrette måling, ses, i midten af prøven, en stigning af temperaturen med højden. Denne tendens er noget mindre ved den kolde side. Denne temperaturvariation skyldes den naturlige konvektion som opstår i fåreulden når den er placeret lodret. Af ovenstående figur 10 ses desuden, at temperaturen er lidt højere i toppen end i bunden af prøven. Dog er temperaturen på varmepladerne (den varme side) næsten ens. Dette skyldes at styringen kontrollere temperaturen på pladerne og afsætter nøjagtig den effekt, som der skal til for at holder pladerne ved samme temperatur. Alt i alt sker der en omlejring af temperaturene, når prøven er placeret lodret, således at der er varmere i toppen end i bunden af prøven. 4.3 Papirisolering For papirisolering er benyttet samme fremgangsmåde som for fåreulden. Tykkelsen af papirisoleringen i konvektionsapparatet var 0,40 m. Figur 11. Foto af indblæsning af papirisolering i kasse til konvektionsmåling. Densiteten ved konvektionsmålingen var 65 kg/m 3. Den høje træramme i figur 11 er en midlertidig foranstaltning da papirisoleringen fylder mere under indblæsningen idet der indblæses til en densitet på ca. 34 kg/m 3. Derfor har papirgranulatet skulle trykkes sammen til ca. halv tykkelse efter indblæsningen. Herefter er trærammen fjernet. 17

19 Ved en densitet på 65 kg/m 3 af papirisoleringen (Ekofiber Vind) sker der ifølge fabrikanten ingen sætning. 65 kg/m 3 er den densitet fabrikanten anbefaler i hulmure. I nedenstående figur 12 er varmeledningsevnen som funktion af tiden angivet for referencen (vandret måling med varmeplader øverst). Varmeledningsevnen er gennemsnittet beregnet ud fra værdierne fra de 12 måleplader. Målingerne stod på i 19,5 døgn før styreprogrammet meldte, at der var opnået stationære forhold. Herefter fortsattes et ekstra døgn da de 8 sidste 3 timers middelværdier for varmeledningsevnen anvendes til beregningerne Varmeledningsevne [W/m. K] Figur Tid [dage] Papirisolering. Varmeledningsevnen for referencen som funktion af måletiden. Ligesom for fåreulden er der også foretaget en beregning iht. ISO 8302 af tidsintervallerne mellem måleobservationerne samt tilladt afvigelse for papirisoleringen. Beregningen, ifølge forskrifterne i ISO 8302 Annex A afsnit A.2.10, giver at tidsintervallet mellem observationerne skal, på grund af den meget store isoleringstykkelse, være mindst 110 timer for papirisoleringen i konvektionsapparatet. Observationen af varmeledningsevnen 110 timer før måleafslutning og ved måleafslutning er sammenholdt og viser en afvigelse på 1,6 %, hvilket er 0,6 % over kravet til max. afvigelse. Kravet om de 5 observationer med en afvigelse på max. 1%, samt kravet om at der ikke må være monotoni er heller ikke opfyldet. Ifølge figur 12 og ovenstående kontrol, så er målingerne blevet stoppet for tidligt. Det er dog valgt alligevel, at bruge måleværdierne som reference ved beregning af Nusselttallene, idet det dog bemærkes, at der hermed nok introduceres en vis forskydning af Nutallene i forhold til værdien 1,0. Varmestrømmen ved referencemålingens afslutning har nok været for stor, hvorfor Nu-tallene bliver for små. Krumningen af Nu-tallets forløb gennem væghøjden giver ikke desto mindre et godt kvalitativt billede af konvektionens betydning. Ved at beregne forholdet mellem varmeledningsevnen i lodret- og i vandret position findes Nusselt-tal. Disse er i nedenstående figur 13 angivet i forskellige positioner af prøveemnet. 18

20 Position i prøve [m] Figur Nu i [-] MP1 øverst MP12 øverst Papirisolering. Målte Nusselt-tal for henholdsvis måleplade 1 og 12 øverst. Af ovenstående figur 13 ses, at de målte Nusselt-tal Nu i er stort set ens op gennem materialet dog med en lille til at blive en anelse mindre mod toppen og større i bunden af prøven, når apparatet og dermed isoleringsmaterialet er placeret lodret. Det vil sige at varmeledningen er mindre i toppen og større i bunden i forhold til den vandrette måling (Referencen). De målte og de beregnede Nusselt-tal vha. CHConP er angivet i nedenstående figur. Position i prøve [m] Nu i [-] Måling Beregning Figur 14. Papirisolering. Beregnede og målte Nusselt-tal. De målte værdier er middel af måling med henholdsvis måleplade 1 og 12 øverst. 19

21 Af figur 14 ses, at de beregnede Nusselt-tal ligger meget nær 1,00 med et lille udsving i top og bund. Det ses, at det samme forløb praktisk taget også er gældende for målingerne dog med en lille forskydning til venstre. I tabel 1 er de målte og beregnede Nusselt-tal, middelværdien af Nusselt-tallene, varmeledningsevner samt afvigelser angivet. Desuden er angivet værdien for mineraluld i en tykkelse på 0,5 m fra /2/. Nusselt-tal Ε Nu i Varmeledningsevne Ελ i Placering Afvigelse fra reference måling - % W/m. K Reference 1, ,0414 Gennemsnit af 12 punkter med målepl. 1 øverst 0,980-2,0 0,0406 Gennemsnit af 12 punkter med målepl. 12 øverst 0,983-1,7 0,0407 Middelværdi, papirisolering 0,982-1,8 --- Beregning vha. CHConP, papirisolering 1, Middelværdi mineraluld (Dyrbøl, 1998) 1, Tabel 2. Nusselt-tal, varmeledningsevnen samt afvigelser. Note: Konvektionsapparatet er ikke konstrueret med henblik på at måle den almindelige varmeledningsevne λ 10. Derfor må der tages forbehold for anvendelsen af disse værdier, der dog stemmer godt overens med oplysninger fra (Olsen,1998). De specifikke luftpermeabiliteter for papirisoleringen som anvendes i CHConP er: B 0,x = 0,33 x m 2 B 0,y = 0,33 x m 2 Af tabellen ses, at Nusselt-tallet er mellem 2,0 og 1,7 % mindre end referencen, når prøveemnet er placeret lodret. Middelværdien mellem de to lodrette målinger er 1,8 %. Måleusikkerheden på apparatet, er under de givne prøvningsforhold ca. 3 % skønnet udfra usikkerhedsvurdering i (Dyrbøl, 1998), dog uden hensyntagen til at referencemålingen ikke var nået helt til stationære forhold. Beregningerne i tabellen viser et Nu-tal på 1,000, hvilket indikerer, at den samlede varmeledningsevne ikke vil blive forøget af naturlig konvektion i papirisoleringen. Usikkerheden på målingerne taget i betragtning samt sammenligning mellem målinger og beregninger viser det samlet, at den naturlige konvektion i papirisoleringen ikke vil forøge den samlede varmetransmission. I nedenstående figur er Nusselt-tallet for papirisoleringen sammenlignet med konvektionsmåling af Rockwool i batts med en densitet på 30,5 kg/m 3 (Dyrbøl, 1998) med en tykkelse på 0,5 m altså 0,1 m tykkere end papirisoleringen. De to kurver er fremkommet ved at tage middel af målingerne, hvor henholdsvis måleplade 1 og 12 har været øverst. 20

22 Position i prøve [m] Nu i [-] Figur 15. Ekofiber Rockwool Målte Nusselt-tal for papirisolering og mineraluld. Middel af målinger af papirisolering med henholdsvis måleplade 1 og 12 øverst. Ud fra figuren ses, at Nusselt-tallet for papirisoleringen ikke har de store udsving. Rockwool har derimod, i forhold til, tydelige udsving i Nusselt-tal med en stor værdi i bunden og en lille værdi i toppen. Ifølge tabel 2 er det samlede Nusselt-tal for Rockwool 1,001, hvilket praktisk taget er det samme som for papirisoleringen. Den naturlige konvektion i mineralulden er lokalt større end for papirisoleringen, men den naturlige konvektion forøger ikke den samlede varmetransmission væsentligt for nogle af materialerne. I figur 16 er temperaturerne på den varme og kolde side, samt i midten af papirisoleringen vist. Der er angivet to temperatursæt, henholdsvis for referencemålingen og gennemsnits-værdier for de to lodrette målinger. De detaljerede temperatursæt er angivet i appendix B. 21

23 Position i prøve [m] Temperatur [ C] Reference Lodret Figur 16. Papirisolering. Temperaturfordeling i forskellige positioner i prøven. For referencen i figur 16, ses at temperaturene i materialet er næsten ens dog med en tendens til at være lidt varmere i den ene ende på den kolde side (ca. 10 C). Samme tendens ses også for målingen at temperaturen i midten af materialet (ca. 12 C). Dette beror sandsynligvis på at målepunktet 0,125 m er tættest på kølepladen i det kolde klimakammer end målepunktet 2,875 m (MP 12) som er længst væk. Temperaturfordelingen i det kolde klimakammer ved den vandrette måling er givetvis ikke helt jævnt fordelt, hvilket kan bero på fordelingen af den kolde luft, pga. ventilatorene. Ud fra figur 16 ses, at temperaturerne i de 3 placeringer er næsten ens op gennem højden. Konvektionsmålingerne underbygger dette, da den målte konvektionen i materialet er meget lille. 4.4 Sammenfatning I figur 17 er Nusselt-tallene i forskellige positioner i fåreuld, papirisolering samt for mineraluld angivet. Det ses, at forskel mellem top og bund er størst i mineralulden og mindst for papirisoleringen. Der er således størst konvektion i mineralulden og mindst i papirisoleringen. Det samlede Nusselt-tal ligger for alle materialerne meget nær 1,00, hvilket vil sige at effekten af den naturlige konvektion er målelig, men ikke giver nogen væsentlig forøgelse af den samlede varmetransmission. 22

24 Position i prøve [m] Nu i [-] Herawool Ekofiber Rockwool Figur 17. Målte Nusselt-tal i forskellige positioner i fåreuld, papirisolering og mineraluld. Position i prøve [m] Nu i [-] Herawool Ekofiber Figur18. Beregnede Nusselt-tal for fåreuld og papirisolering. Figur 18 viser de beregnede kurver for variationen af Nusselt-tallet op gennem fåreuld og papirisoleringen. Det ses, at variationen er størst for fåreulden, hvilket også var tilfældet ved målingerne (figur 17). 5. Konklusion Ud fra konvektionsmåling samt beregning på fåreuld og papirisolering sker der praktisk taget ingen forøgelse af varmetransmissionen som følge af naturlig konvektion i materialerne. 23

25 Fordelingen af Nusselt-tallene op gennem fåreulden giver større ekstremumsværdier i bunden (Nu = 1,22) og mindre i toppen (Nu = 0,85) end for papirisoleringen, hvor Nusselt-tallet kun afveg meget lidt fra 1,00, dvs. at den naturlige konvektion er mindre. I beregningerne fremkommer samme tendens for Nusselt-tallene for de to materialer dog med en mere glidende ændring. Konvektionsmålingerne på de to materialer er sammenlignet med en konvektionsmåling på mineraluld (Dyrbøl, 1998) med en tykkelse på 0,5 m. Nusselt-tallene for mineralulden er noget mindre i bunden og større i toppen end for de to andre materialer, dvs. at den naturlige konvektion er større for mineralulden. Det samlede Nusselt-tal for fåreuld, papirisolering og mineraluld ligger alle nær 1,00 hvilket praktisk taget betyder, at den naturlige konvektion kun har ringe indflydelse på den samlede varmetransmission. Anerkendelse Susanne Dyrbøl, Rockwool International A/S har velvilligt bistået med hjælp til måling af luftpermeabilitet for fåreuld og papirisolering og gennemførelse af beregninger med CHConP. 6. Litteratur Apparat til måling af konvektion i isolering Institut for Bygninger og Energi Nielsen T. R., 1997 Dokumentation af konvektionsapparat Institut for Bygninger og Energi, sagsrapport SR-9814 Dyrbøl, Susanne Ekofiber, Product information, European Standard Draft pren 12667, december Building materials Determination of thermal resistance by means of guarded hot plate and heat flow meter methods Products of high and medium thermal resistance Heat transfer in Rockwool - modelling and method of measurement Departments of Buildings and Energy, DTU. Rapport R-024, 1998 Dyrbøl, Susanne ISO 8302, Thermal insulation Determination of steady-state thermal resistance and related properties Guarded hot plate apparatus Sætningsforhold og varmeledningsevne af alternative isoleringsmaterialer litteraturstudie. DTI Byggeri, 1998 september Lars Olsen, Dansk Teknologisk Institut, DTI Byggeri Dan Brøsted Pedersen, DELTA Akustik & Vibration Johny Herman Jensen, Dansk Teknologisk Institut, DTI Byggeri 24

26 Appendix A Måleforløb for fåreuld Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] Reference Varmeledningsevnen af fåreuld som funktion af tiden for referencemåling (vandret position. Varmeplader øverst) Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] MP1 øverst Varmeledningsevnen af fåreuld som funktion af tiden for måling i lodret position med måleplade 1 øverst Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] MP 12 øverst Varmeledningsevnen af fåreuld som funktion af tiden for måling i lodret position med måleplade 12 øverst. 25

27 I de 3 nedenstående figurer er temperaturene på den varme og kolde side, samt i midten af fåreulden vist. Temperaturer i fåreulden er målt i henholdsvis højre og venstre side i prøven. o er højre og x er venstre side. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordelingen i fåreulden ved referencemålingen. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordelingen i fåreulden med måleplade 1 øverst. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordeling i fåreulden med måleplade 12 øverst. 26

28 Appendix B Måleforløb for papirisolering Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] Varmeledningsevnen for referencen som funktion af måletiden Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] Varmeledningsevnen som funktion af måletiden for måleplade 1 øverst Varmeledningsevne [W/m. K] Tid [dage] Varmeledningsevnen som funktion af måletiden for måleplade 12 øverst. 27

29 Temperaturer i papirisoleringen (Ekofiber Vind). I de 3 nedenstående figurer er temperaturene på den varme og kolde side, samt i midten af papirisoleringen vist. Temperaturer i papirisoleringen er målt i henholdsvis højre og venstre side i prøven. o er højre og x er venstre side. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordeling i forskellige positioner i prøven. Vandret position af prøven (reference). Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordelingen i papirisoleringen med måleplade 1 øverst. Position i prøve [m] Temperatur [ C] Temperaturfordelingen i papirisoleringen med måleplade 12 øverst. 28

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet. Outercore IVS Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev Ordre nr. Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer MOJ/MJLD Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Prøvningsrapport

Læs mere

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte

Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte Kurt Kielsgaard Hansen Thomas Astrup Ulla Gjøl Jacobsen Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-01 2004 ISSN 1601-8605 Fugttekniske undersøgelser

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner August 2011 ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner Disse instruktioner angår primært nyproduktion

Læs mere

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Sorptionsisotermer Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Standardiseringsarbejde mv.

Standardiseringsarbejde mv. Standardiseringsarbejde mv. Et projekt udført med tilskud fra Energistyrelsens Program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Rapporten er udarbejdet for, Landsforeningen Økologisk Byggeri faggruppen

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevnen ud fra deklarerede værdier for

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER

PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER PRÉGYFEU-A1 BRANDBESKYTTELSE AF STÅL KONSTRUKTIONER Den brandfaste gipsplade 2 PRÉGYFEU-A1 PRÉGYFEU-A1: BRANDFAST GIPSPLADE BEKLÆDNING Prégyfeu-A1-pladen er en fuldstændig brandfast gipsplade i brandklasse

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Prøveemnet blev fremsendt af rekvirenten og modtaget på Teknologisk Institut, Aarhus den Emnet blev mærket H af laboratoriet.

Prøveemnet blev fremsendt af rekvirenten og modtaget på Teknologisk Institut, Aarhus den Emnet blev mærket H af laboratoriet. TEST Reg.nr. 2 Schüco International KG Selauer Straβe 155 D-06667 Weiβenfels GERMANY Ordre nr. Side 1 af 2 Bilag 2 Initialer MOJ/LTN Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Solfanger. FIN Made in Germany

Solfanger. FIN Made in Germany Solfanger FIN Made in Germany Solfangere Made in Germany Førende teknologi Made in Germany fordi kun det bedste er godt nok! Solar Technologie Internationals (STI) højtydende plan solfangere er baseret

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016

Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016 Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper

Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Måling af tryktab i taghætter med lyddæmper Rasmus L. Jensen Morten S. Madsen Tina H. Strømkjær Udarbejdet for: SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5, 7870 Roslev Aalborg Universitet Indeklima & Energi Måling af

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

Simuleringsresultater

Simuleringsresultater Alfred Heller Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m. Simuleringsresultater DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-16 001 ISSN 1396-40x Solvarmeanlæg ved biomassefyrede

Læs mere