DANMARKS NATIONALBANK 6.

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK 6."

Transkript

1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede banker er en fordel for samfundet I forlængelse af finanskrisen har de danske pengeinsitutter øget deres kapitalprocent betydeligt. Der er ikke nogen klar effekt på væksten i BNP, efter at pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten. Der er klare samfundsøkonomiske fordele ved, at pengeinstitutterne er velkapitaliserede. Læs mere Læs mere Læs mere KONTAKT Peter E. Storgaard Chef for Finansielle Institutioner FINANSIEL STABILITET

2 2 De danske pengeinstitutters kapitalprocenter er steget betydeligt i årene efter den finansielle krise. Nationalbankens analyse viser ikke nogen negative effekter på væksten i bruttonationalproduktet, BNP, når institutterne øger deres kapitalprocent ved at rejse ny kapital. Der er derfor klare samfundsøkonomiske fordele ved, at institutterne er tilstrækkeligt velkapitaliserede til at kunne modstå uventede tab på deres eksponeringer. Pengeinstitutternes kapitalprocent De danske pengeinstitutters gennemsnitlige kapitalprocent har ændret sig betragteligt over de seneste 20 år. I 2000 var solvensprocenten 12,3, og i 2016 var den steget til over 19, jf. figur 1. Kernekapitalprocenten viser en lignende udvikling, fra 9,6 i 2000 til over 17 i Kapitalprocenterne måler, hvor meget kerne- eller basiskapital et institut har i forhold til dets samlede risikovægtede eksponeringer. Kapitalprocenten kan forsimplet skrives som: Kapital Kapitalprocen = Risikovægte eksponeringer. Kravene til et instituts kapitalprocent er baseret på et princip om, at kapitaldækningen skal afspejle risiciene på instituttets eksponeringer, således at instituttet kan absorbere uventede tab. Hver enkelt eksponering tildeles en risikovægt, som sammenfatter risiciene og det forventede tab på eksponeringen. Mere risikable udlån tildeles således en højere risikovægt end udlån med lavere risiko. Et instituts kapitalprocent kan derfor ændre sig af flere årsager. Den kan fx stige ved, at kapitaldækningen stiger, men også ved at instituttet ændrer dets eksponeringer til udlån med lavere risikovægte, således at de samlede risikovægtede eksponeringer falder. Risiciene på en enkelt eksponering kan desuden falde eller stige. De stigende kapitalprocenter efter krisen er primært drevet af faldende risikovægtede poster Den gennemsnitlige kernekapital- og solvensprocent steg betydeligt i årene efter den finansielle krise. I 2016 var den gennemsnitlige solvensprocent i de danske pengeinstitutter over 19, og kernekapitalprocenten var over 17. De øgede kapitalprocenter skyldes til dels øget kerne- og basiskapital, men hovedsageligt at de risikovægtede eksponeringer er faldet. Solvensprocenten steg med over 5 procentpoint fra 2007 til Perioden dækker over to store stigninger. Fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 steg Pengeinstitutternes kapitalprocenter og kapitalgrundlag Figur 1 Pct Mia. kr Mia. kr Solvensprocent Kernekapitalprocent Basiskapital Kernekapital Vægtede poster (højre akse) 500 Anm.: Venstre: Vægtede gennemsnit af pengeinstitutternes kapitalprocenter. Højre: Pengeinstitutternes aggregerede basis- og kernekapital, samt risikovægtede poster (højre akse). Kapitalprocenterne dækker over pengeinstitutterne i Finanstilsynets gruppe 1-3. Gruppe 1-3 dækker alle år over 96 pct. af banksektorens samlede balance. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.

3 3 både solvens- og kernekapitalprocenten med ca. 2 procentpoint. Det kan hovedsageligt henføres til, at de største institutter ændrede deres praksis for at udregne de risikovægtede poster som følge af, at Basel II-kravene blev indført. Flere af de største institutter begyndte i løbet af 2008 at opgøre deres kreditrisici ved hjælp af interne modeller, såkaldte IRB-modeller, efter tilladelse fra Finanstilsynet. Før 2008 blev de risikovægtede poster opgjort efter den såkaldte standardmetode med faste risiko vægte. Ved at anvende IRB-modeller skal institutterne selv estimere en eller flere parametre bag risikomodellerne ved hjælp af interne data. De estimerede parametre er ofte lavere end de tilsvarende i standardmetoden, og overgangen til IRB-modeller gav derfor et ventet fald i de risikovægtede poster. Posterne faldt således med ca. 20 pct. fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal Den anden store stigning i kapitalprocenterne ses i første halvdel af Her steg banksektorens basis- og kernekapital betragteligt. Det skyldtes i høj grad indskud af statslig hybrid kernekapital i forbindelse med Bankpakke 2. Under den finansielle krise steg markedets forventninger til institutternes kapitalgrundlag, fordi usikkerheden på de finansielle markeder blev øget. Bankpakke 2 havde til formål at opretholde pengeinstitutternes udlånskapacitet og modvirke risikoen for, at de ville reducere deres balancer og stramme kreditvilkårene. De højere kapitalprocenter skal ses i lyset af, at de lovmæssige krav til de enkelte institutters kapitalgrundlag er steget efter krisen på baggrund af Basel-komiteens anbefalinger. De nye kapitalkrav indfases gradvist fra 2014 til 2019, hvorefter de skal overholdes. De systemisk vigtige pengeinstitutter (SIFI erne) overholdt alle de fuldt indfasede krav i 1. kvartal Pengeinstitutternes kapitalprocent faldt i årene op mod den finansielle krise Op gennem 2000 erne nedbragte banksektoren gradvist kapitalprocenterne. Solvens- og kernekapitalprocenten viste en nedadgående tendens fra 2000, indtil den finansielle krise ramte Danmark. I 2000 var banksektorens solvensprocent på 12,3, og i 2007 var den faldet til 10,5. Kernekapitalprocenten viser en lignende udvikling med et fald fra 9,6 til 7,8 i samme periode. Den faldende kapitalprocent skyldes, at de risikovægtede poster steg forholdsmæssigt mere end Udlånsvækst Figur 2 Pct Årlig udlånsvækst Anm.: Pengeinstitutternes årlige udlånsvækst til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Kilde: Danmarks Nationalbank. basis- og kernekapital. Fra 2000 til 2007 steg de risikovægtede poster således med over 125 pct., mens basis og kernekapital steg med henholdsvis 94 og 86 pct. I samme periode steg pengeinstitutternes kreditgivning betydeligt. Den var i det meste af perioden karakteriseret ved en årlig udlånsvækst på over 10 pct., jf. figur 2. Banksektoren øgede således deres risikoeksponering, uden at kapitalgrundlaget fulgte med i samme takt. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kapitaludvidelser Der er klare samfundsøkonomiske fordele ved, at pengeinstitutterne er velkapitaliserede. Institutterne bliver mere robuste over for tab, der kan opstå i en krise. Nationalbanken har analyseret de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at pengeinstitutterne øger deres kapitalgrundlag. I analysen undersøges, hvordan institutternes gennemsnitlige solvensprocent påvirker væksten i BNP gennem udlånsvæksten og rentespændet (forskellen mellem institutternes gennemsnitlige udlånsrente og Nationalbankens indskudsbevisrente). Til analysen er anvendt en såkaldt

4 4 strukturel VAR-model. En nærmere beskrivelse af modellen findes i boks 1. 1 Beskrivelse af den anvendte model Boks 1 Metoden forudsætter, at der laves en række antagelser om, i hvilken retning en højere solvensprocent påvirker rentespændet og udlånsvæksten. Effekten på væksten i BNP bestemmes empirisk i modellen, og der laves ingen antagelser om retningen af effekten. I det omfang en højere gennemsnitlig kapitalprocent medfører stigende finansieringsomkostninger for institutterne, kan de vælge at fordele omkostningerne på deres udlån. 2 Rentespændet vil på den måde stige, og det kan medføre lavere udlånsvækst. Det er derfor antaget i modellen, at rentespændet stiger, og udlånsvæksten falder. I hvilken grad rentespændet og udlånsvæksten påvirkes af en højere solvensprocent, beregnes i modellen. Det er således kun fortegnet af effekten, der er bestemt ved hjælp af antagelserne. Til analysen har vi anvendt en såkaldt strukturel vektorautoregressiv model (VAR-model) til at estimere sammenhængen mellem BNP-væksten og solvensprocenten i banksektoren. VAR-modeller er velegnede til at analysere de dynamiske sammenhænge mellem flere gensidigt afhængige økonomiske variable, fordi de tillader feedbackeffekter fra én variabel til andre. Modellen indeholder de danske pengeinstitutters solvensprocent, basiskapital, udlån til den ikke-finansielle sektor, rentespænd på udlån samt BNP-vækst og inflation. For at kunne beregne effekten af opbygning af pengeinstitutternes kapitalprocent, anvendes metoden sign restrictions. 1 Metoden forudsætter, at der foretages en række antagelser om, i hvilken retning modellens variable reagerer på en stigning i pengeinstitutternes solvensprocent. Vi antager, at når kapitalprocenten stiger, ved at basiskapital stiger, vil rentespændet øges og udlånsvæksten falde i et enkelt kvartal. Størrelsesordenen af effekterne bestemmes empirisk. Der er ikke lavet antagelser om fortegnet af effekterne på BNP og inflation. Antagelserne kan opsummeres således: Tilsvarende modeller er blevet anvendt til at analysere effekten af en højere kapitalprocent for andre økonomier. Noss & Teffano 3 undersøger effekten af at øge kapitalprocenten på udlån og BNP-vækst i Storbritannien, og Kanngiesser m.fl. 4 har lavet en lignende analyse for euroområdet. Resultaterne i analyserne er sammenlignelige med Nationalbankens resultater. Kapitalopbygning påvirker ikke BNP-væksten Figur 3 opsummerer resultaterne af analysen. Der ses på effekterne af en stigning i pengeinstitutternes solvensprocent på 0,2 procentpoint i et enkelt kvartal. Stigningen skyldes, at der rejses ny kapital, og ikke at de risikovægtede poster ændrer sig. Antagelser om effekt af stigning i solvensprocenten Solvensprocent Vækst i basiskapital Rentespænd Udlånsvækst Retningseffekt Anm.: Fortegnene angiver, hvordan variablene reagerer på en stigning i kapitalprocenten. + indikerer, at variablen stiger, og indikerer, at variablen falder. Med metoden kan vi således beregne, hvordan ændringer i solvensprocenten, der skyldes kapitalopbygning og ikke ændring i de risikovægtede poster, påvirker væksten i BNP. Resultaterne skal derfor tolkes som alt-andet-ligeberegninger. 1 Analysen er også foretaget, hvor kernekapitalprocenten indgår i stedet for solvensprocenten, men det leder kvalitativt til de samme resultater. 1. Se fx Harald Uhlig, What are the effects of monetary policy on output? Results from an agnostic identification procedure, Journal of Monetary Economics, vol. 52, 2005, s Nationalbanken har tidligere analyseret omkostningerne ved mere egenkapital. En større andel af egenkapital giver kun en beskeden stigning i institutternes samlede finansieringsomkostninger. Se Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2016, Danmarks Nationalbank. 3 Joseph Noss og Priscilla Toffano, Estimating the impact of changes in aggregate bank capital requirements on lending and growth during an upswing, Journal of Banking & Finance, vol. 62, 2016, s Derrick Kanngiesser, Reiner Martin, Laurent Maurin og Diego Moccero, Estimating the Impact of Shocks to Bank Capital in the Euro Area, 2016.

5 5 Effekt af højere solvensprocent Figur 3 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,20 0,15 0,10 0,05-0,05-0,10-0,10 Solvensprocent Rentespænd 1,00 0,50-0,50-1,00-1,50 0,40 0,20-0,20-0,40-0,60-2,00-0,80 Udlånsvækst BNP-vækst Anm.: De fuldt optrukne linjer angiver den estimerede effekt, og de stiplede linjer angiver usikkerheden. Den vandrette akse angiver antal kvartaler efter ændringen i solvensprocenten. Den lodrette akse angiver ændringen i procentpoint på den kvartalsvise vækst i udlån og BNP samt ændringen i rentespænd og solvensprocent. Kilde: Egne beregninger. Den højere solvensprocent forårsager en lille stigning i rentespændet. Det stiger med lidt over 0,05 pct. i samme kvartal, som solvensprocenten stiger. Rentespændet falder herefter igen, og der er derfor kun en kortvarig påvirkning af udlånsrenterne. Den kortvarige stigning i rentespændet kan afspejle, at en del af institutternes gæld endnu ikke er refinansieret. Renten på denne del af gælden afhænger således af den risikopræmie, der gælder, inden an delen af egenkapital stiger. Det kan øge institutternes finansieringsomkostninger i en kort periode, indtil gælden er refinansieret. Udlånsvæksten falder kortvarigt med ca. 0,75 procentpoint. Faldet er dog begrænset sammenlignet med udlånsvæksten i årene op til den finansielle krise, hvor den årlige udlånsvækst var langt over 10 pct. Der er ikke nogen klar effekt på væksten i BNP. Resultaterne viser, at den kvartalsvise vækst falder med omtrent 0,2 procentpoint, men usikkerheden er for stor til at kunne konkludere, at aktivitetspåvirkningen er negativ. Det kortvarige fald i udlånsvæksten fører dermed ikke til noget fald i BNP-væksten.

6 Fælles for resultaterne er således, at effekten af, at der opbygges kapital, er begrænset. Rentespændet og udlånsvæksten påvirkes kun kortvarigt. Vi kan ikke konkludere, at der er en effekt på væksten i BNP, og resultaterne peger ikke på nogen aktivitetsmæssige konsekvenser ved, at pengeinstitutterne øger deres solvensprocent. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Jakob Guldbæk Mikkelsen FINANSIEL STABILITET Redaktionen er afsluttet 31. maj 2017

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 1 Årsrapporten 2018 Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 2 Hovedpunkter 2018 Hovedbudskab Afslutning Blå vækst Resultat Højeste egenkapitalforrentning

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455. Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4 3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Indhold. Indhold risikorapport Side

Indhold. Indhold risikorapport Side Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7

2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7 Solvensbehov 2017 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30. 1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Delårsrapport 1. kvartal 2019

Delårsrapport 1. kvartal 2019 29-04-2019 1 Delårsrapport 1. kvartal 2019 Høj aktivitet på de finansielle markeder, stærk kreditkvalitet samt fortsat pres på basisindtjeningen 1. maj2019 29-04-2019 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2019 Hovedbudskab

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge

Læs mere

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 14.

DANMARKS NATIONALBANK 14. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. JUNI 17 NR. 1 STRESSTEST De største banker er tæt på bufferkrav i stresstest De største banker har generelt kapitaloverdækning i et scenario med nedskrivninger lidt over

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

Delårsrapport 1. halvår 2018

Delårsrapport 1. halvår 2018 27-08-2018 1 Delårsrapport 1. halvår 2018 Forbedret kreditkvalitet, effekten af den tørre sommer samt global usikkerhed 28. august 2018 27-08-2018 2 Hovedpunkter 1. halvår 2018 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening

Læs mere

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Fakta om Sparekassens Soliditet Baseret på tal pr. 31. december 2018

Fakta om Sparekassens Soliditet Baseret på tal pr. 31. december 2018 Fakta om Sparekassens Soliditet 2019 Baseret på tal pr. 31. december 2018 02 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement i lokalområdet kan føres tilbage til grundlæggelsen af Sparekassen

Læs mere