Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt"

Transkript

1 Få tjek på sikkerheden Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt

2 Kolofon Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: August 2008 Grafisk tilrettelæggelse: Rechnitzer A/S Tryk: Rechnitzer A/S ISBN nr.: Varenummer: Yderligere information og branchevejledninger kan fås ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Torsøvej Risskov Tlf.: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Tlf.: Side

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 5 Generelt om gasbrænding af ukrudt 6 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt 11 Forklaring til tjekliste 14 Handlingsplan2 0 Bilag 12 1 Egne notater2 3 Side 3

4 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet iht. arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne: landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Denne vejledning er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Orbicon, Arbejdsmiljø Øst. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Vagn Henriksen Fagligt Fælles Forbund, 3F Side 4

5 Indledning Denne vejledning og tjekliste kan hjælpe sikkerhedsgruppen til, at få overblik over, om der er behov for at forbedre arbejdsmiljøet, når der arbejdes med gasbrænding af ukrudt. Gasbrænding af ukrudt bruges i dag i vidt omfang som erstatning for brug af kemikalier. I offentligt regi er brugen af kemikalier til ukrudtsbekæmpelse stort set stoppet, og der er i dag mange medarbejdere, der arbejder med gasbrænding af ukrudt. Nogle arbejder med gasbrænding hele dagen, hver dag og over halvdelen af året. Gasbrænding kan foretages med større gasbrændere monteret på køretøjer, med håndskubbede kærremodeller og med lansebrændere. Ved gasbrænding af ukrudt arbejdes der med åben ild - og der er efterhånden opbygget en stor bevidsthed om brandrisikoen ved arbejdet. Ved brænding af ukrudt udvikles gasser, herunder, hvis forbrændingen er dårlig, den giftige gasart kulilte. Under arbejde med gasbrænder monteret på køretøjer, er der foretaget målinger for kulilte i førerhusene, og målingerne viser, at der kan optræde kulilteniveauer over grænseværdien. Ud over kulilte vil der, i røgen fra gasbrænding, også kunne optræde sodpartikler og nitrøse gasser. Længerevarende betjening af de forskellige typer gasbrændere, kan også medføre belastninger af f.eks. ergonomisk karakter. Det er ikke alle steder, hvor gasbrænderne er i brug dagligt, der tages højde for disse mulige belastninger. Denne vejledning og tjekliste er udarbejdet for, at give overblik over, om der er behov for at forbedre konkrete arbejdsmiljøforhold i det daglige, når der arbejdes med gasbrænding af ukrudt. I følgende afsnit: Generelt om gasbrænding af ukrudt er det overordnet gennemgået hvor, hvornår, hvordan og hvor tit gasbrænding foretages. Endvidere er de enkelte gasbrændertyper - og de arbejdsmiljømæssige forhold nøjere gennemgået. Derefter er tjeklisten placeret. Med den i hånden, kan man gennemgå sin gasbrænder for at tjekke, om der er arbejdsmiljøproblemer der skal medtages i virksomhedens APV. Er der brug for uddybning af spørgsmålene i tjeklisten, findes der bag denne en uddybende Forklaring til tjeklisten, der indeholder gode råd og regler. Tjeklisten omfatter både arbejdet med gasbrændere monteret på køretøjer og de gasbrændere, hvormed der arbejdes gående. Side 5

6 Generelt om gasbrænding af ukrudt Hvor kan brændes Flammebehandling af ukrudt kan foretages på faste og løse belægninger som f.eks. fortove, vejkanter, parker, kirkegårdsstier, grus, asfalt, fliser, i overgange mellem græs og belægning med mere. Flammebehandling kan ikke benyttes ved belægninger af træ eller andet brændbart materiale. Hvornår brændes Start tidligt på året og slut sent. Det er vigtigt at komme tidligt i gang med ukrudtsbekæmpelsen om foråret, da mange typer ukrudt begynder væksten ved 3-4 C. En plante med en lille rod er naturligvis mere sårbar end en med et stort rodnet, ligesom små planter skal have mindre varme end store. Specielt i de første behandlingsår skal intervallet mellem behandlingerne være kort, gerne en gang om ugen, om praktisk muligt. De bedste resultater opnås i tørt, gerne solrigt og blæsende vejr. På større arealer, i kommuner, på kirkegårde og lignende, hvor der skal behandles løbende og jævnt, kan der dog som regel ikke tages hensyn til dette. Hvordan brændes Der vælges type af gasbrænder, alt efter størrelsen og typen af det areal der skal bekæmpes på. Der er en nærmere beskrivelse af de forskellige typer brændere efter dette afsnit. Når ukrudt flammebehandles, er formålet, at sprænge cellerne i ukrudtet, hvorved vandet fordamper og hele planten går ud eller svækkes. Det er vigtigt at ukrudtet blancheres og ikke afbrændes. Ved afbrænding vil plantens fordamningsflade blive mindre og i værste fald vil en afbrænding give et direkte negativt resultat, nemlig, at planten i stedet sætter nye skud fra rodnettet. Brug ikke ukrudtsbrænderen hvor vegetationen dækker mere end max. 30 % af arealet. Gasbrænderen er ikke en græs- eller buskrydder. Til hjælp for at se, om ukrudtet har fået den rette dosis, og om arbejdshastigheden har været den rette, kan der foretages en lille fingertryksprøve. Prøv at klemme et behandlet blad mellem to fingre der skal blive en mørk plet. Hvis misfarvningen ikke er synlig, har arbejdshastigheden været for stor, men hvis ukrudtet er brændt eller forkullet, har arbejdshastigheden været for lille. Efter behandlingen vil planten umiddelbart se ubeskadiget ud. Først efter flere dage viser den fulde virkning af behandlingen sig. Hvor tit brændes Hvor ofte der skal brændes afhænger af mange ting. Hvilken type ukrudt er der tale om, hvor stort er det, hvor gammel er belægningen, hvad er der brugt af fugemateriale, fejes belægningen og hvordan er vejret. Generelt skal der brændes, mindst hver 14. dag eller oftere fra først i april. Efter midsommer og frem til november eller december hver 3. uge. Alt i alt gerne mellem 10 og 15 gange i løbet af et år. Efter første år, eller de første år, falder behovet, og frekvensen kan måske sænkes lidt. Side 6

7 Generelt om gasbrænding af ukrudt Der er to forskellige typer gasbrændere Gasbrændere arbejder enten med flydende eller med luftformig gas. Der bruges den samme gas i begge tilfælde, men gassen bruges i forskellig form. Gassen opbevares i flasker eller på tanke, og opbevares her flydende - under tryk. I hulrummet over den flydende gas i tanken, ligger den luftformige gas. Ved gasbrændere der benytter flydende gas som brændstof, ligger flasken ned, flasken er forsynet med et dykrør og væsken tilføres et fordampningssystem, der fordamper den flydende gas, før den tilføres brænderen. Væskebrænder med fordamperrør Ved brændere der kører på luftformig gas, står flasken op, der er intet dykrør og den luftformige gas tilføres brænderen direkte. Dette giver nogle begrænsninger i gasforbruget, da der kun kan lukkes ca. 0,75 liter luftformig gas ud af flasken pr. time. Hvis der tappes væsentligt mere fra en flaske, vil den fryse til, og tilførslen af gas aftager eller stopper. Den mest effektive gasbrænder arbejder derfor med flydende gas, da gassen her kan tilføres efter behov. Side 7

8 Maskinmonterede gasbrændere Maskinmonterede gasbrændere Maskinmonterede gasbrændere er beregnet til store befæstede arealer og lange strækninger. De er som regel udstyret med flere brændere og med blæsere der tilfører luft, for at give en optimal forbrænding. Blæserne kan være eldrevne, hydraulikdrevne eller drevne med særskilt gasmotor. Der findes forskellige modeller på markedet. Nogle er beregnet til store flader, mens andre er tiltænkt ukrudtsbekæmpelse ved kantstene. Eksempel på traktormonteret gasbrænder Eksempel på mindre maskinmonteret fladebrænder Tænk på: Førerkabinen skal være tæt - både i bund, front og ved døre, for at undgå, at evt. skadelige gasser fra forbrændingen trænger ind i førerkabinen under kørsel. Førerkabinen bør have aircondition. Luftindsugningen skal være placeret hensigtsmæssigt og luften bør være filtreret. Sædet skal være af god kvalitet, f.eks. luftaffjedret og kunne indstilles efter vægt. Brandslukningsudstyr skal være fast inventar. Gasbrændertype og brænderblæser kan have stor betydning for brænderens støjniveau. Side 8

9 Kærrebrændere Kærrebrændere på to og fire hjul for gående arbejde Kærremodellerne anvendes hovedsageligt på mindre befæstede arealer på kirkegårde, grusstier og lignende steder, hvor det ikke er muligt at komme til med de større brændere. Da kassen er monteret over brænderen, kan man arbejde rimeligt tæt på hække og anden beplantning. Den kan som regel også anvendes som håndbrænder, da der ofte yderligere er placeret en lansebrænder på kærren. Kærren kan være forsynet med to eller fire hjul. Lille kærrebrænder. Benytter luftformig gas Større kærrebrænder. Benytter flydende gas Tænk på: Ved tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul, hvilket ikke er tilfældet med firehjulsmodellen. Denne model er til gengæld vanskeligere at dreje og manøvrere med. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør og kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Luftgummihjul af en vis størrelse vil generelt være at foretrække. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Bemærk at denne mangler på lille kærrebrænder. Side 9

10 Håndbrænder Håndbrænder Håndbrændere anvendes til punktbekæmpelse af ukrudt og til små områder hvor terræn og beplantning gør det svært at komme frem med kærremodellerne. Ofte et supplement til de øvrige typer af gasbrændere. De er opbygget med en lansebrænder og en lille tohjulet flaskevogn man trækker efter sig. Lansebrænderen kan forsynes med en lille skærm, således at man kan brænde tættere på anden beplantning end ellers muligt. Håndbrænder Gummihjul Tænk på: Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden - ikke omvendt. Anvend albuestøtte og bæresele. Brug letvægtsflasker. Billedet viser en almindelig flaske som er væsentligt tungere at gå med. Vælg en model med luftgummihjul og pendulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brænderen skal være forsynet med en håndslukker. Denne mangler på ovenfor viste billede. Side 10

11 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Tjeklisten er opbygget som en APV, hvor der skal besvares spørgsmål indenfor de områder, der normalt medtages i en APV. Det anbefales, at der udarbejdes en liste for hver enkelt gasbrændertype der benyttes. Da tjeklisten omfatter alle gasbrændertyper, kan de ikke-relevante spørgsmål overstreges. Hvis spørgsmålet er relevant og besvares med et ikke OK, overføres det til jeres almindelige APV og tages op der - for videre behandling. På side 20 i vejledningen er der placeret et handlingsplansskema, hvor ikke OK besvarede spørgsmål, kan oplistes og samlet overføres til jeres APV. Til hjælp ved brug af tjeklisten er der udarbejdet hjælpetekster, se Forklaring til tjeklisten, der nærmere omhandler de enkelte afsnit i listen. Læs disse gode råd og regler, hvis I vil vide mere, og hvis I er i tvivl, om et punkt skal besvares med et OK eller med et ikke OK. Traktor fabrikat Gasbrænder fabrikat Dato Gennemgang af tjekliste - Navne Område Nr. Punkt OK Ikke OK Sikkerhed ved gasbrænding Fysisk og kemiske forhold ved kørsel 1. Er brænder forsynet med nødstop 2. Er der brandslukningsudstyr 3. Foretages der regelmæssige eftersyn, vedligeholdelse og rengøring 4. Er der en brugsanvisning 5. Instruktion og oplæring 6. Bruges egnet arbejdstøj 7. Andre ting 8. Er førerkabinen tæt 9. Kan der skabes overtryk i førerkabinen 10. Kan førerkabinen køles/opvarmes 11. Er luftindtag placeret hensigtsmæssigt 12. Er indsugningsluften filtreret 13. Er der trækgener i førerhuset ved aircondition 14. Andre ting Bemærkning til tjekpunkt Side 11

12 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Område Nr. Punkt OK Ikke OK Fysisk og kemiske forhold ved gående brænding 15. Tages der hensyn til vindretningen 16. Brænder flammen korrekt 17. Er arbejdstøjet i orden 18. Andre ting Bemærkning til tjekpunkt Ergonomi ved kørsel 19. Er sædet af god kvalitet f.eks. luftaffjedret og justerbart i forhold til vægt 20. Hvordan er pladsforholdene i kabinen 21. Hvordan er ind- og udstigningsforhold 22. Hvordan er udsynet 23. Afveksles der med andet arbejde 24. Andre ting Ergonomi ved gående brænding 25. Er brændervognens udformning tilfredsstillende 26. Er kærrens håndtag højdejusterbart 27. Er hjulenes kvalitet gode til underlaget 28. Anvendes der letvægtsflasker 29. Er brænderrør i letmetal og udformningen OK 30. Kan slangen dreje frit i forhold til lansen 31. Er der tunge løft i forbindelse med arbejdet 32. Andre ting Side 12

13 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Område Nr. Punkt OK Ikke OK Psykiske forhold 33. Er arbejdets organisering tilfredsstillende 34. Er der jobrotation Bemærkning til tjekpunkt 35. Opfattes brug af gas og åben ild som et problem 36. Er der den nødvendige oplæring og uddannelse 37. Andre ting Støj og vibrationer 38. Generer støjniveauet fra brænder og traktor 39. Kan der føres en telefonsamtale under arbejdskørsel 40. Er traktoren og brænder fri for mislyde 41. Køres der ofte på ujævnt og hullet underlag 42. Er der problemer med ryggen 43. Andre ting Fravær 44. Forekommer der fravær som skyldes arbejde med gasbrænding 45. Andre ting Side 13

14 Forklaring til tjekliste Punkt Nr. SIKKERHED VED GASBRÆNDING 1. Brændere for flydende gas (truckgas) i alle størrelser bør være forsynet med nødstop, der ved aktivering straks afbryder gasforsyningen hvis der er behov herfor. 2. Der skal altid være tilstrækkelig brandslukningsudstyr tilstede umiddelbart ved gasbrænderen, dette gælder også ved de håndbårne modeller. 3. Gasbrænder og udstyr bør sikkerhedstjekkes en gang årligt af en autoriseret montør. I det daglige bør gassystemet efter skift af flaske med flydende gas kontrolleres for utætheder med lækagespray. Gasslanger mørner efterhånden når de udsættes for sollys og har derfor en begrænset levetid. Når brænderen ikke er i brug bør den opbevares på et tørt sted og i skygge. 4. og 5. Alle maskiner skal have en dansk brugsanvisning. Brugsanvisningen skal være let tilgængelig og bør følge maskinen. Det er vigtigt, at brugsanvisningen nøje gennemgås af ledelse og personale, inden arbejdet med gasbrænderen påbegyndes. Det er arbejdsgiverens pligt til at sikre, at de ansatte er tilstrækkeligt instrueret. Der eksisterer ingen krav til en egentlig uddannelse, i modsætning til arbejdet med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Flere AMU-centre udbyder imidlertid et 5-dages kursus i Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse. Kurset kan anbefales til såvel ledere som ansatte, der er beskæftiget indenfor dette arbejdsområde. 6. Ved gasbrænding bør der bæres arbejdstøj der ikke smelter eller brænder ved udsættelse for varme. Arbejdstøj i ren bomuld må anbefales som minimum. 7. Andet Punkt Nr. FYSISKE OG KEMISKE FORHOLD VED KØRSEL 8. og 9. Ved gasbrænding af ukrudt er det vigtigt, at flammebehandlingen foregår på den mest effektive og optimale måde. Gasbrænderen er beregnet til brug på befæstede arealer som stier, fortove, kantsten, overgange mellem græs og asfaltbelægning og lignende steder. Gasbrænderen er ikke en græs- og buskrydder. Hvis der brændes i for høj eller for kraftig vegetation foregår forbrændingen ikke optimalt, lufttilførslen til forbrændingen bliver for lille, og der kan forekomme en ufuldstændig forbrænding. Gasbrænding bør derfor generelt ikke foretages på arealer, hvor vegetationen dækker mere end max. 30 % af den behandlede flade. Målinger viser, at der under kørsel med gasbrænder, kan dannes kulilte (CO). Den dannes netop ved forbrænding med lav ilttilførsel og ufuldstændig forbrænding. CO er en farveløs, lugtfri og giftig gas. I organismens røde blodlegemer er der særlige molekyler, kaldet hæmaglobin, som optager ilt fra luften i lungerne - og transporterer dette med blodet rundt i kroppen. CO blokerer for blodets hæmaglobin således, at det ikke kan transportere ilt rundt i organismen. Allerede meget lave koncentrationer af CO kan medføre iltmangel. Ved mildere forgiftninger, hvor kun en del af ilten i blodet erstattes af CO, optræder symptomer som træthed, hovedpine, ildebefindende og hjertebanken. Side 14

15 Forklaring til tjekliste 8. og 9. fortsat For at undgå, at CO, trænger ind i førerhuset ved kørsel, skal førerhuset være tæt - både i bund, front og ved døre. Ved stillesiddende indendørs arbejde, på faste arbejdspladser, bør det være muligt, at opnå en temperatur på imellem 18 og 25 grader. Med kørende gasbrænderudstyr hvor føreren sidder i en tæt kabine, er det særligt vigtigt, at temperaturen ikke bliver for høj. Udover ubehaget ved de høje temperaturer, vil dette friste føreren til at åbne døren eller vinduer. Sker det, kan der ikke opretholdes et overtryk i maskinen, og der er en betydelig risiko for, at røg og gasser fra forbrændingen trænger ind til føreren. 10. Erfaringen viser, at det normalt ikke er muligt at opnå et passende termisk indeklima uden aircondition. Det kan derfor generelt ikke anbefales, at montere gasbrænderudstyr på kørende materiel uden aircondition. 11. Friskluftindtag bør placeres således, at røg fra gasbrænding og motorudstødning ikke suges med ind i kabinen. 12. Luften bør filtreres før indsugning for at frarense evt. støvpartikler i luften. Man skal være opmærksom på, at et kulfilter ikke tilbageholder kulilte, kultveilte, nitrøse gasser og lignende. Indsugning via et kulfilter giver i sig selv derfor ingen sikkerhed for disse gasser. 13. Det bør tjekkes at indblæsningsluften er placeret hensigtsmæssigt, således at den kolde luft ikke tilføres på en måde, der giver trækgener. Dette er især et problem ved eftermonteret udstyr i små kabiner. 14. Andre ting Punkt Nr. FYSISKE OG KEMISKE FORHOLD VED GÅENDE GASBRÆNDING 15. Ved brug af kærrebrænder der skubbes fremad, skal arbejdet foregå med vindretningen, så røgen blæser væk fra operatøren. Ved brug af håndbrænder skal operatøren placere sig således, at røgen føres væk fra operatøren. Hvis indånding af røgen ikke kan undgås, skal der benyttes åndedrætsværn. 16. For at undgå unødig luftforurening, dårlige resultater og dårlig udnyttelse af gassen, skal forhold imellem luft- og gastilførsel være omkring 9:1. Når dette forhold er opfyldt er flammen klar og blå. I modsat fald vil den blive gullig. Den hyppigste årsag til gul flamme er trykfald i gasforsyningen fra opretstående gasflasker. Når gassen tappes fra gasflasken afkøles denne kraftigt. Hvis der bruges mere end ca. 0,75 liter/time bliver den så kold, at den begynder at fryse til og trykket falder - med dårlig forbrænding til følge. Løsningsmuligheder: Holde pause/lave noget andet til luften har varmet flasken op igen. Skifte flaske Evt. benytte udstyr der bruger flydende gas, da gassen her tages direkte fra væskefasen. Side 15

16 Forklaring til tjekliste 17. Der vil være strålevarme fra flammen. Det kan man beskytte sig imod ved afstand, lansebrænderens udformning og egnet beklædning som minimum bomuldstøj samt ved at medbringe drikkevand og holde passende pauser på varme dage. 18. Andre ting Punkt Nr. ERGONOMI VED KØRSEL 19. og 20. Under kørsel med gasbrændere køres der med en hastighed på 2,5-4 km i timen. Dette betyder, at helkropsvibrationerne er minimale. Der kigges fremad det meste af tiden og arbejdet er ikke voldsomt præcisionskrævende. Arbejde med roteret og foroverbøjet ryg er derfor sjældent forekommende. Endelig er det begrænset, hvor meget betjeningshåndtag benyttes med belastninger af skuldre og arme til følge. De største ergonomiske belastninger vurderes at ligge i, at arbejdet er monotont, fysisk inaktivt og fastlåst. Det sidste skyldes ofte den meget begrænsede plads i førerkabinen. Da der ofte anvendes små maskiner, er disse ofte forsynet med sæder af lav kvalitet. Det er derfor ofte en god ide, at eftermontere et bedre sæde i kabinen. Ved eftermontering skal der dog tages hensyn til kabinens størrelse, både i forhold til ind- og udstigning og i forhold til loftshøjde. Det bør sikres, at der minimum er 10 cm til kabinens loft. Gode sæder skal indstilles efter vægt for at dæmpe korrekt. Brugeren skal instrueres herom. Et sæde holder sjældent lige så længe som maskinen. 21. Grundet den snævre plads, vil det ofte være en fordel i forhold til ind- og udstigning, hvis sædet kan drejes. 22. Der bør være et godt udsyn til alle sider i køretøjet. Især skal udsynet til brænder og hjørnerne af denne være fuldt og tilstrækkeligt. 23. Grundet arbejdets monotone, inaktive og fastlåste karakter, bør der tænkes på jobrotation, så der skiftes mellem denne type arbejde og arbejde af mere aktiv karakter. Praksis er mange steder, at de samme personer arbejder i disse maskiner hele dage, uger og måneder. Det anbefales, at man maksimalt udfører denne type arbejde i en halv dag ad gangen, så der f.eks. skiftes til frokost. 24. Andre ting Punkt Nr. ERGONOMI VED GÅENDE BRÆNDING kærrebrændere og håndbrændere 25. Kærrebrændere findes i flere modeller, hvor der enten arbejdes med flydende eller luftformig gas. Ved flydende gas, kan der brændes kontinuerligt, mens modeller der benytter luftformig gas, er velegnede til mindre opgaver af kortere varighed. Kærrebrænderne er forsynet med to eller fire hjul. Ved tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul, hvilket ikke er tilfældet med firehjulsmodellen. Denne model er til gengæld vanskeligere at dreje og manøvrere med. Side 16

17 Forklaring til tjekliste 26. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør. Håndtaget bør være lidt under albuehøjde og bør kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Håndtagene bør være af en vis tykkelse, ca. 3 cm i diameter, og være beklædt med isolerende materiale. En let vinkling fra vandret er ønskelig for at bevare håndled, albue og skulder tæt på neutral stilling. 27. Generelt er luftgummihjul af en vis størrelse at foretrække. Hjulene skal vedligeholdes. Hjulstørrelse og kvalitet har betydning for den kraft der skal anvendes når brænderen skubbes, især ved ujævnt eller løst underlag som f.eks. perlesten. I almindelighed er det ikke de store belastninger der er tale om, medmindre der arbejdes op og ned ad bakke. Der arbejdes fremad med 2,5-4 km i timen hvilket ofte opfattes som et meget langsomt og monotont tempo. 28. For at minimere vægten bør der anvendes letvægtsflasker hvor dette er muligt. 29. Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden. Ikke omvendt. Anvend albuestøtte og bæresele. Belastningerne består primært i skulder/arm belastninger. Belastningerne er afhængige af lansens vægt og konstruktion. Den anden del af belastningsbilledet består i, at trække vogn med gasflaske efter sig. Det er ikke en stor belastning, men der er tale om et enhåndstræk med deraf følgende rotationspåvirkning af rygsøjlen. Desuden kan der forekomme tunge løft i forbindelse med håndtering af gasflasker. 30. Anvend drejekobling mellem slange og brænder. 31. Vælg en model med luftgummihjul og pendulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brug letvægtsflasker. 32. Andre ting Punkt Nr. PSYKISK ARBEJDSMILJØ VED GASBRÆNDING 33. og 34. Ved gasbrænding foregår arbejdet typisk alene i et meget lavt tempo (2,5-4 km/time). Især kørsel med monteret gasbrænder opfattes af mange som et langsommeligt arbejde. Kombineret med, at arbejdet ikke kræver voldsomt meget andet end at styre køretøjet, gør at arbejdet kan opfattes monotont og kedeligt. Af hensyn til det psykiske arbejdsmiljø (og ergonomien) bør der tænkes i jobrotation. F.eks. således, at der kun arbejdes halve dage ved denne type arbejde. 35. At arbejde med gasbrænding er også arbejde med åben ild og gas, hvilket ofte forbindes med eksplosionsfare. Denne risiko må i dag betragtes som meget minimal grundet den indbyggede sikkerhed i gassystemerne, men opfattes som reel af mange i faget, hvilket betyder frygt og modstand mod denne type arbejde. Åben ild kan medføre brandfare, som er en reel risiko, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn til tilstødende brandbare materialer ved gasbrændingen, vegetationens beskaffenhed osv. Side 17

18 Forklaring til tjekliste 36. Forebyggelse af frygt for eksplosioner og fare for brand ligger i en grundig uddannelse af de ansatte, således at disse har det nødvendige kendskab til både maskineri, arbejdets karakter, ulykkesrisici og forebyggelsen heraf. 37. Andre ting Punkt Nr. STØJ OG VIBRATIONER VED GASBRÆNDING 38. Ved valg af gasbrænder bør støjen fra denne medtages som et væsentligt element i valget. Der er stor forskel på de eksisterende gasbrændere i den måde de er opbygget på, således kan opbygningen af brænder- og ventilatorsystem have stor betydning for støjniveauet. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt støjudsættelsen er over 80 db(a), bør I få den målt af en kvalificeret rådgiver. Støjudsættelsen skal være så lav som muligt. Hvis den er over 80 db(a) udløser det nogle særlige myndighedskrav. 39. Ved almindelig drift bør det være muligt, at tale i mobiltelefon i førerkabinen. Ved gående manuel gasbrænding vil der være en vis støj fra gassen. Hvis arbejdet foregår nær trafikerede veje vil der også være støj her fra. Normalt vil der dog ikke være tale om høreskadelig støj. 40. Man skal altid vælge det mest støjsvage udstyr og være opmærksom på løse dele og andre defekter, der kan øge støjen. 41. Helkropsvibrationer er de rystelser og stød, som føreren af kørende maskineri udsættes for primært igennem sædet. Ved for høje påvirkninger øges risikoen for skader på rygsøjlen mm. Lænderygbesvær er det, der optræder hyppigst. BAR Jord til Bord udgav i april 2006 rapporten Helkropsvibrationer - landbrug, skovbrug og anlægsgartneri, der belyser problemet grundigt og har mange eksempler på vibrationsniveauer ved kørsel med forskellige typer maskiner og udstyr. Rapporten konkluderer, at små havetraktorer kan give anledning til overskridelse af aktionsværdien inden for en arbejdsdag, mens grænseværdien kan overskrides ved langvarigt brug af maskinen. Hvis den samme person kører med gasbrænder hele dagen, bør dette derfor undersøges nærmere. De væsentligste forhold, der har indflydelse på belastningen er: Underlaget, som man kører på undgå så vidt muligt at kører over huller, kloakriste langs fortovet og kantsten. Hastigheden. Ved brænding køres langsomt og det reducerer belastningen betydeligt. Ved kørsel på landevej bør hastigheden nedsættes, hvis belægningen er ujævn. Maskinens affjedring. Der henvises også til tre vejledninger fra februar 2008: Helkropsvibrationer i landbruget, Helkropsvibrationer i skovbruget og Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet samt Side 18

19 Forklaring til tjekliste 42. I mindre maskiner ligger affjedringen alene i dæk og sæde. Luftaffjedrede sæder er i reglen bedst. Det fabriksmonterede sæde i mindre maskiner er sjældent beregnet til mange timeres dagligt brug. Der kan eftermonteres (se også ergonomiafsnittet) bedre sæder i de fleste maskiner, selvom lofthøjden kan begrænse udvalget. Gode sæder skal indstilles efter vægt for at dæmpe korrekt. Brugeren skal instrueres herom. Et sæde holder sjældent lige så længe som maskinen. 43. Andre ting Punkt Nr. FRAVÆR 44. Hvis man mener, at arbejdsmiljøet ved gasbrænding af ukrudt rent faktisk medvirker til, eller forårsager fravær, skal man sættes kryds i ikke OK. Ellers sættes kryds i OK. Et godt arbejdsmiljø er med til fastholde et lavt fravær. 45. Andre ting Side 19

20 Handlingsplan Overføres til APV Punkt nr. Årsag til problem Handlingsplan Løsning Ansvarlig Frist dato og prioritering Side 20

21 Til leverandører af materiel til ukrudtsbekæmpelse med gas BAR Jord til Bord og Orbicon Arbejdsmiljø, har i forbindelse med udarbejdelse af Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt, udarbejdet nærværende anbefalinger til leverandører af materiel til ukrudtsbekæmpelse med gas. Oplysningerne tænkes medtaget i leverandørbrugsanvisningen. Leverandørens oplysninger til kunden ved salg: BILAG 1 Traktormonteret (eller lignende maskinmonteret) gasbrænder Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst udgås. Førerkabinen skal være tæt - både i bund, front og ved døre, for at undgå, at evt. skadelige gasser fra forbrændingen trænger ind i førerkabinen under kørslen. Førerkabinen bør have aircondition. Luftindsugningen skal være placeret hensigtsmæssigt og luften bør være filtreret. Et evt. kulfilter sikrer i sig selv ikke mod skadelige gasser som f.eks. kulilte. Sædet skal være af god kvalitet, f.eks. luftaffjedret og kunne indstilles efter behov. Information om brandslukningsudstyr skal medtages. Gasbrænderens samlede støjniveau skal fremgå jf. maskindirektivet. Kærrebrændere på to og fire hjul for gående arbejde Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst undgås. På tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul. Firehjulsmodellen er vanskeligere at dreje og manøvrere med. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør og kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Anbefalinger ved kørsel på forskelligt underlag skal medtages. Generelt vil kørsel med luftgummihjul af en vis størrelse være det bedste. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Gasbrænderens samlede støjniveau skal fremgå jf. maskindirektivet. Håndbrænder Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst udgås. Information om, hvordan man vælger korrekt brænderstørrelse. Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden. Dette giver den ergonomisk bedste arbejdsstilling. Information om anvendelse af albuestøtte og bæresele. Anbefaling om brug af letvægtsflasker. Vælg en model med luftgummihjul og pedulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Side 21

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndskubbet plæneklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndskubbet plæneklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndskubbet plæneklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 7 Klipning af græs på skråninger 9 Rotorplæneklipper 16 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndskubbet

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE MED GAS

UKRUDTSBEKÆMPELSE MED GAS UKRUDTSBEKÆMPELSE MED GAS EFFEKTIVT OG MILJØVENLIGT HØST STORE FORDELE MED UKRUDTSBRÆNDING - VI FÅR DIG GODT I GANG Ukrudtsbekæmpelse med gas er både effektivt og miljøvenligt. Du kan hurtigt se resultater

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Helkropsvibrationer i landbruget

Helkropsvibrationer i landbruget Helkropsvibrationer i landbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Transport af gods - post - kurer

Transport af gods - post - kurer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Anvendelse Håndtag og brænder benyttes i forbindelse med flaskegas, d.v.s. til butan, propan eller blandinger af disse gasser og kun

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Restaurant, café, bodega m.m.

Restaurant, café, bodega m.m. Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Restaurant, café, bodega m.m. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Idræts- og sportsanlæg Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:29 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Museer og biografer Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12006 Anvendelse Ukrudtsbrænder benyttes i forbindelse med flaskegas, dvs. til butan, propan eller blandinger af disse gasser. Kan anvendes både

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Arbejdsmiljø på traktorer

Arbejdsmiljø på traktorer Arbejdsmiljø på traktorer - Checkliste til brug ved anskaffelse af ny traktor Engang var afskærmning ekstraudstyr! Hvad forlanger du? Traktorfabrikat og type: Titel: Arbejdsmiljø på traktorer Forfatter:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Slagterier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler

Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler Tjekliste: arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af servicebiler Eksempelvis kassevogne, små lastbiler, pick-up er, tjenestebiler og personbiler Rekvirer brugsanvisning og læs den Det er lovpligtigt, at

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

2014 Vagter. APV-spørgeskema

2014 Vagter. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vagter Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:37 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Kontor (fast arbejdsplads) Salgsafdeling, administration, lager mm. Tillæg til kontor: Lager Kørsel med truck Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte

Læs mere

RESTAURANT, CAFÉ, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFÉ, BODEGA M.M. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland RESTAURANT, CAFÉ, BODEGA M.M. Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab,

Læs mere