Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt"

Transkript

1 Få tjek på sikkerheden Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt

2 Kolofon Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: August 2008 Grafisk tilrettelæggelse: Rechnitzer A/S Tryk: Rechnitzer A/S ISBN nr.: Varenummer: Yderligere information og branchevejledninger kan fås ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Torsøvej Risskov Tlf.: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Tlf.: Side

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 5 Generelt om gasbrænding af ukrudt 6 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt 11 Forklaring til tjekliste 14 Handlingsplan2 0 Bilag 12 1 Egne notater2 3 Side 3

4 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet iht. arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne: landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Denne vejledning er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Orbicon, Arbejdsmiljø Øst. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Vagn Henriksen Fagligt Fælles Forbund, 3F Side 4

5 Indledning Denne vejledning og tjekliste kan hjælpe sikkerhedsgruppen til, at få overblik over, om der er behov for at forbedre arbejdsmiljøet, når der arbejdes med gasbrænding af ukrudt. Gasbrænding af ukrudt bruges i dag i vidt omfang som erstatning for brug af kemikalier. I offentligt regi er brugen af kemikalier til ukrudtsbekæmpelse stort set stoppet, og der er i dag mange medarbejdere, der arbejder med gasbrænding af ukrudt. Nogle arbejder med gasbrænding hele dagen, hver dag og over halvdelen af året. Gasbrænding kan foretages med større gasbrændere monteret på køretøjer, med håndskubbede kærremodeller og med lansebrændere. Ved gasbrænding af ukrudt arbejdes der med åben ild - og der er efterhånden opbygget en stor bevidsthed om brandrisikoen ved arbejdet. Ved brænding af ukrudt udvikles gasser, herunder, hvis forbrændingen er dårlig, den giftige gasart kulilte. Under arbejde med gasbrænder monteret på køretøjer, er der foretaget målinger for kulilte i førerhusene, og målingerne viser, at der kan optræde kulilteniveauer over grænseværdien. Ud over kulilte vil der, i røgen fra gasbrænding, også kunne optræde sodpartikler og nitrøse gasser. Længerevarende betjening af de forskellige typer gasbrændere, kan også medføre belastninger af f.eks. ergonomisk karakter. Det er ikke alle steder, hvor gasbrænderne er i brug dagligt, der tages højde for disse mulige belastninger. Denne vejledning og tjekliste er udarbejdet for, at give overblik over, om der er behov for at forbedre konkrete arbejdsmiljøforhold i det daglige, når der arbejdes med gasbrænding af ukrudt. I følgende afsnit: Generelt om gasbrænding af ukrudt er det overordnet gennemgået hvor, hvornår, hvordan og hvor tit gasbrænding foretages. Endvidere er de enkelte gasbrændertyper - og de arbejdsmiljømæssige forhold nøjere gennemgået. Derefter er tjeklisten placeret. Med den i hånden, kan man gennemgå sin gasbrænder for at tjekke, om der er arbejdsmiljøproblemer der skal medtages i virksomhedens APV. Er der brug for uddybning af spørgsmålene i tjeklisten, findes der bag denne en uddybende Forklaring til tjeklisten, der indeholder gode råd og regler. Tjeklisten omfatter både arbejdet med gasbrændere monteret på køretøjer og de gasbrændere, hvormed der arbejdes gående. Side 5

6 Generelt om gasbrænding af ukrudt Hvor kan brændes Flammebehandling af ukrudt kan foretages på faste og løse belægninger som f.eks. fortove, vejkanter, parker, kirkegårdsstier, grus, asfalt, fliser, i overgange mellem græs og belægning med mere. Flammebehandling kan ikke benyttes ved belægninger af træ eller andet brændbart materiale. Hvornår brændes Start tidligt på året og slut sent. Det er vigtigt at komme tidligt i gang med ukrudtsbekæmpelsen om foråret, da mange typer ukrudt begynder væksten ved 3-4 C. En plante med en lille rod er naturligvis mere sårbar end en med et stort rodnet, ligesom små planter skal have mindre varme end store. Specielt i de første behandlingsår skal intervallet mellem behandlingerne være kort, gerne en gang om ugen, om praktisk muligt. De bedste resultater opnås i tørt, gerne solrigt og blæsende vejr. På større arealer, i kommuner, på kirkegårde og lignende, hvor der skal behandles løbende og jævnt, kan der dog som regel ikke tages hensyn til dette. Hvordan brændes Der vælges type af gasbrænder, alt efter størrelsen og typen af det areal der skal bekæmpes på. Der er en nærmere beskrivelse af de forskellige typer brændere efter dette afsnit. Når ukrudt flammebehandles, er formålet, at sprænge cellerne i ukrudtet, hvorved vandet fordamper og hele planten går ud eller svækkes. Det er vigtigt at ukrudtet blancheres og ikke afbrændes. Ved afbrænding vil plantens fordamningsflade blive mindre og i værste fald vil en afbrænding give et direkte negativt resultat, nemlig, at planten i stedet sætter nye skud fra rodnettet. Brug ikke ukrudtsbrænderen hvor vegetationen dækker mere end max. 30 % af arealet. Gasbrænderen er ikke en græs- eller buskrydder. Til hjælp for at se, om ukrudtet har fået den rette dosis, og om arbejdshastigheden har været den rette, kan der foretages en lille fingertryksprøve. Prøv at klemme et behandlet blad mellem to fingre der skal blive en mørk plet. Hvis misfarvningen ikke er synlig, har arbejdshastigheden været for stor, men hvis ukrudtet er brændt eller forkullet, har arbejdshastigheden været for lille. Efter behandlingen vil planten umiddelbart se ubeskadiget ud. Først efter flere dage viser den fulde virkning af behandlingen sig. Hvor tit brændes Hvor ofte der skal brændes afhænger af mange ting. Hvilken type ukrudt er der tale om, hvor stort er det, hvor gammel er belægningen, hvad er der brugt af fugemateriale, fejes belægningen og hvordan er vejret. Generelt skal der brændes, mindst hver 14. dag eller oftere fra først i april. Efter midsommer og frem til november eller december hver 3. uge. Alt i alt gerne mellem 10 og 15 gange i løbet af et år. Efter første år, eller de første år, falder behovet, og frekvensen kan måske sænkes lidt. Side 6

7 Generelt om gasbrænding af ukrudt Der er to forskellige typer gasbrændere Gasbrændere arbejder enten med flydende eller med luftformig gas. Der bruges den samme gas i begge tilfælde, men gassen bruges i forskellig form. Gassen opbevares i flasker eller på tanke, og opbevares her flydende - under tryk. I hulrummet over den flydende gas i tanken, ligger den luftformige gas. Ved gasbrændere der benytter flydende gas som brændstof, ligger flasken ned, flasken er forsynet med et dykrør og væsken tilføres et fordampningssystem, der fordamper den flydende gas, før den tilføres brænderen. Væskebrænder med fordamperrør Ved brændere der kører på luftformig gas, står flasken op, der er intet dykrør og den luftformige gas tilføres brænderen direkte. Dette giver nogle begrænsninger i gasforbruget, da der kun kan lukkes ca. 0,75 liter luftformig gas ud af flasken pr. time. Hvis der tappes væsentligt mere fra en flaske, vil den fryse til, og tilførslen af gas aftager eller stopper. Den mest effektive gasbrænder arbejder derfor med flydende gas, da gassen her kan tilføres efter behov. Side 7

8 Maskinmonterede gasbrændere Maskinmonterede gasbrændere Maskinmonterede gasbrændere er beregnet til store befæstede arealer og lange strækninger. De er som regel udstyret med flere brændere og med blæsere der tilfører luft, for at give en optimal forbrænding. Blæserne kan være eldrevne, hydraulikdrevne eller drevne med særskilt gasmotor. Der findes forskellige modeller på markedet. Nogle er beregnet til store flader, mens andre er tiltænkt ukrudtsbekæmpelse ved kantstene. Eksempel på traktormonteret gasbrænder Eksempel på mindre maskinmonteret fladebrænder Tænk på: Førerkabinen skal være tæt - både i bund, front og ved døre, for at undgå, at evt. skadelige gasser fra forbrændingen trænger ind i førerkabinen under kørsel. Førerkabinen bør have aircondition. Luftindsugningen skal være placeret hensigtsmæssigt og luften bør være filtreret. Sædet skal være af god kvalitet, f.eks. luftaffjedret og kunne indstilles efter vægt. Brandslukningsudstyr skal være fast inventar. Gasbrændertype og brænderblæser kan have stor betydning for brænderens støjniveau. Side 8

9 Kærrebrændere Kærrebrændere på to og fire hjul for gående arbejde Kærremodellerne anvendes hovedsageligt på mindre befæstede arealer på kirkegårde, grusstier og lignende steder, hvor det ikke er muligt at komme til med de større brændere. Da kassen er monteret over brænderen, kan man arbejde rimeligt tæt på hække og anden beplantning. Den kan som regel også anvendes som håndbrænder, da der ofte yderligere er placeret en lansebrænder på kærren. Kærren kan være forsynet med to eller fire hjul. Lille kærrebrænder. Benytter luftformig gas Større kærrebrænder. Benytter flydende gas Tænk på: Ved tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul, hvilket ikke er tilfældet med firehjulsmodellen. Denne model er til gengæld vanskeligere at dreje og manøvrere med. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør og kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Luftgummihjul af en vis størrelse vil generelt være at foretrække. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Bemærk at denne mangler på lille kærrebrænder. Side 9

10 Håndbrænder Håndbrænder Håndbrændere anvendes til punktbekæmpelse af ukrudt og til små områder hvor terræn og beplantning gør det svært at komme frem med kærremodellerne. Ofte et supplement til de øvrige typer af gasbrændere. De er opbygget med en lansebrænder og en lille tohjulet flaskevogn man trækker efter sig. Lansebrænderen kan forsynes med en lille skærm, således at man kan brænde tættere på anden beplantning end ellers muligt. Håndbrænder Gummihjul Tænk på: Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden - ikke omvendt. Anvend albuestøtte og bæresele. Brug letvægtsflasker. Billedet viser en almindelig flaske som er væsentligt tungere at gå med. Vælg en model med luftgummihjul og pendulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brænderen skal være forsynet med en håndslukker. Denne mangler på ovenfor viste billede. Side 10

11 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Tjeklisten er opbygget som en APV, hvor der skal besvares spørgsmål indenfor de områder, der normalt medtages i en APV. Det anbefales, at der udarbejdes en liste for hver enkelt gasbrændertype der benyttes. Da tjeklisten omfatter alle gasbrændertyper, kan de ikke-relevante spørgsmål overstreges. Hvis spørgsmålet er relevant og besvares med et ikke OK, overføres det til jeres almindelige APV og tages op der - for videre behandling. På side 20 i vejledningen er der placeret et handlingsplansskema, hvor ikke OK besvarede spørgsmål, kan oplistes og samlet overføres til jeres APV. Til hjælp ved brug af tjeklisten er der udarbejdet hjælpetekster, se Forklaring til tjeklisten, der nærmere omhandler de enkelte afsnit i listen. Læs disse gode råd og regler, hvis I vil vide mere, og hvis I er i tvivl, om et punkt skal besvares med et OK eller med et ikke OK. Traktor fabrikat Gasbrænder fabrikat Dato Gennemgang af tjekliste - Navne Område Nr. Punkt OK Ikke OK Sikkerhed ved gasbrænding Fysisk og kemiske forhold ved kørsel 1. Er brænder forsynet med nødstop 2. Er der brandslukningsudstyr 3. Foretages der regelmæssige eftersyn, vedligeholdelse og rengøring 4. Er der en brugsanvisning 5. Instruktion og oplæring 6. Bruges egnet arbejdstøj 7. Andre ting 8. Er førerkabinen tæt 9. Kan der skabes overtryk i førerkabinen 10. Kan førerkabinen køles/opvarmes 11. Er luftindtag placeret hensigtsmæssigt 12. Er indsugningsluften filtreret 13. Er der trækgener i førerhuset ved aircondition 14. Andre ting Bemærkning til tjekpunkt Side 11

12 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Område Nr. Punkt OK Ikke OK Fysisk og kemiske forhold ved gående brænding 15. Tages der hensyn til vindretningen 16. Brænder flammen korrekt 17. Er arbejdstøjet i orden 18. Andre ting Bemærkning til tjekpunkt Ergonomi ved kørsel 19. Er sædet af god kvalitet f.eks. luftaffjedret og justerbart i forhold til vægt 20. Hvordan er pladsforholdene i kabinen 21. Hvordan er ind- og udstigningsforhold 22. Hvordan er udsynet 23. Afveksles der med andet arbejde 24. Andre ting Ergonomi ved gående brænding 25. Er brændervognens udformning tilfredsstillende 26. Er kærrens håndtag højdejusterbart 27. Er hjulenes kvalitet gode til underlaget 28. Anvendes der letvægtsflasker 29. Er brænderrør i letmetal og udformningen OK 30. Kan slangen dreje frit i forhold til lansen 31. Er der tunge løft i forbindelse med arbejdet 32. Andre ting Side 12

13 Tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Område Nr. Punkt OK Ikke OK Psykiske forhold 33. Er arbejdets organisering tilfredsstillende 34. Er der jobrotation Bemærkning til tjekpunkt 35. Opfattes brug af gas og åben ild som et problem 36. Er der den nødvendige oplæring og uddannelse 37. Andre ting Støj og vibrationer 38. Generer støjniveauet fra brænder og traktor 39. Kan der føres en telefonsamtale under arbejdskørsel 40. Er traktoren og brænder fri for mislyde 41. Køres der ofte på ujævnt og hullet underlag 42. Er der problemer med ryggen 43. Andre ting Fravær 44. Forekommer der fravær som skyldes arbejde med gasbrænding 45. Andre ting Side 13

14 Forklaring til tjekliste Punkt Nr. SIKKERHED VED GASBRÆNDING 1. Brændere for flydende gas (truckgas) i alle størrelser bør være forsynet med nødstop, der ved aktivering straks afbryder gasforsyningen hvis der er behov herfor. 2. Der skal altid være tilstrækkelig brandslukningsudstyr tilstede umiddelbart ved gasbrænderen, dette gælder også ved de håndbårne modeller. 3. Gasbrænder og udstyr bør sikkerhedstjekkes en gang årligt af en autoriseret montør. I det daglige bør gassystemet efter skift af flaske med flydende gas kontrolleres for utætheder med lækagespray. Gasslanger mørner efterhånden når de udsættes for sollys og har derfor en begrænset levetid. Når brænderen ikke er i brug bør den opbevares på et tørt sted og i skygge. 4. og 5. Alle maskiner skal have en dansk brugsanvisning. Brugsanvisningen skal være let tilgængelig og bør følge maskinen. Det er vigtigt, at brugsanvisningen nøje gennemgås af ledelse og personale, inden arbejdet med gasbrænderen påbegyndes. Det er arbejdsgiverens pligt til at sikre, at de ansatte er tilstrækkeligt instrueret. Der eksisterer ingen krav til en egentlig uddannelse, i modsætning til arbejdet med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Flere AMU-centre udbyder imidlertid et 5-dages kursus i Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse. Kurset kan anbefales til såvel ledere som ansatte, der er beskæftiget indenfor dette arbejdsområde. 6. Ved gasbrænding bør der bæres arbejdstøj der ikke smelter eller brænder ved udsættelse for varme. Arbejdstøj i ren bomuld må anbefales som minimum. 7. Andet Punkt Nr. FYSISKE OG KEMISKE FORHOLD VED KØRSEL 8. og 9. Ved gasbrænding af ukrudt er det vigtigt, at flammebehandlingen foregår på den mest effektive og optimale måde. Gasbrænderen er beregnet til brug på befæstede arealer som stier, fortove, kantsten, overgange mellem græs og asfaltbelægning og lignende steder. Gasbrænderen er ikke en græs- og buskrydder. Hvis der brændes i for høj eller for kraftig vegetation foregår forbrændingen ikke optimalt, lufttilførslen til forbrændingen bliver for lille, og der kan forekomme en ufuldstændig forbrænding. Gasbrænding bør derfor generelt ikke foretages på arealer, hvor vegetationen dækker mere end max. 30 % af den behandlede flade. Målinger viser, at der under kørsel med gasbrænder, kan dannes kulilte (CO). Den dannes netop ved forbrænding med lav ilttilførsel og ufuldstændig forbrænding. CO er en farveløs, lugtfri og giftig gas. I organismens røde blodlegemer er der særlige molekyler, kaldet hæmaglobin, som optager ilt fra luften i lungerne - og transporterer dette med blodet rundt i kroppen. CO blokerer for blodets hæmaglobin således, at det ikke kan transportere ilt rundt i organismen. Allerede meget lave koncentrationer af CO kan medføre iltmangel. Ved mildere forgiftninger, hvor kun en del af ilten i blodet erstattes af CO, optræder symptomer som træthed, hovedpine, ildebefindende og hjertebanken. Side 14

15 Forklaring til tjekliste 8. og 9. fortsat For at undgå, at CO, trænger ind i førerhuset ved kørsel, skal førerhuset være tæt - både i bund, front og ved døre. Ved stillesiddende indendørs arbejde, på faste arbejdspladser, bør det være muligt, at opnå en temperatur på imellem 18 og 25 grader. Med kørende gasbrænderudstyr hvor føreren sidder i en tæt kabine, er det særligt vigtigt, at temperaturen ikke bliver for høj. Udover ubehaget ved de høje temperaturer, vil dette friste føreren til at åbne døren eller vinduer. Sker det, kan der ikke opretholdes et overtryk i maskinen, og der er en betydelig risiko for, at røg og gasser fra forbrændingen trænger ind til føreren. 10. Erfaringen viser, at det normalt ikke er muligt at opnå et passende termisk indeklima uden aircondition. Det kan derfor generelt ikke anbefales, at montere gasbrænderudstyr på kørende materiel uden aircondition. 11. Friskluftindtag bør placeres således, at røg fra gasbrænding og motorudstødning ikke suges med ind i kabinen. 12. Luften bør filtreres før indsugning for at frarense evt. støvpartikler i luften. Man skal være opmærksom på, at et kulfilter ikke tilbageholder kulilte, kultveilte, nitrøse gasser og lignende. Indsugning via et kulfilter giver i sig selv derfor ingen sikkerhed for disse gasser. 13. Det bør tjekkes at indblæsningsluften er placeret hensigtsmæssigt, således at den kolde luft ikke tilføres på en måde, der giver trækgener. Dette er især et problem ved eftermonteret udstyr i små kabiner. 14. Andre ting Punkt Nr. FYSISKE OG KEMISKE FORHOLD VED GÅENDE GASBRÆNDING 15. Ved brug af kærrebrænder der skubbes fremad, skal arbejdet foregå med vindretningen, så røgen blæser væk fra operatøren. Ved brug af håndbrænder skal operatøren placere sig således, at røgen føres væk fra operatøren. Hvis indånding af røgen ikke kan undgås, skal der benyttes åndedrætsværn. 16. For at undgå unødig luftforurening, dårlige resultater og dårlig udnyttelse af gassen, skal forhold imellem luft- og gastilførsel være omkring 9:1. Når dette forhold er opfyldt er flammen klar og blå. I modsat fald vil den blive gullig. Den hyppigste årsag til gul flamme er trykfald i gasforsyningen fra opretstående gasflasker. Når gassen tappes fra gasflasken afkøles denne kraftigt. Hvis der bruges mere end ca. 0,75 liter/time bliver den så kold, at den begynder at fryse til og trykket falder - med dårlig forbrænding til følge. Løsningsmuligheder: Holde pause/lave noget andet til luften har varmet flasken op igen. Skifte flaske Evt. benytte udstyr der bruger flydende gas, da gassen her tages direkte fra væskefasen. Side 15

16 Forklaring til tjekliste 17. Der vil være strålevarme fra flammen. Det kan man beskytte sig imod ved afstand, lansebrænderens udformning og egnet beklædning som minimum bomuldstøj samt ved at medbringe drikkevand og holde passende pauser på varme dage. 18. Andre ting Punkt Nr. ERGONOMI VED KØRSEL 19. og 20. Under kørsel med gasbrændere køres der med en hastighed på 2,5-4 km i timen. Dette betyder, at helkropsvibrationerne er minimale. Der kigges fremad det meste af tiden og arbejdet er ikke voldsomt præcisionskrævende. Arbejde med roteret og foroverbøjet ryg er derfor sjældent forekommende. Endelig er det begrænset, hvor meget betjeningshåndtag benyttes med belastninger af skuldre og arme til følge. De største ergonomiske belastninger vurderes at ligge i, at arbejdet er monotont, fysisk inaktivt og fastlåst. Det sidste skyldes ofte den meget begrænsede plads i førerkabinen. Da der ofte anvendes små maskiner, er disse ofte forsynet med sæder af lav kvalitet. Det er derfor ofte en god ide, at eftermontere et bedre sæde i kabinen. Ved eftermontering skal der dog tages hensyn til kabinens størrelse, både i forhold til ind- og udstigning og i forhold til loftshøjde. Det bør sikres, at der minimum er 10 cm til kabinens loft. Gode sæder skal indstilles efter vægt for at dæmpe korrekt. Brugeren skal instrueres herom. Et sæde holder sjældent lige så længe som maskinen. 21. Grundet den snævre plads, vil det ofte være en fordel i forhold til ind- og udstigning, hvis sædet kan drejes. 22. Der bør være et godt udsyn til alle sider i køretøjet. Især skal udsynet til brænder og hjørnerne af denne være fuldt og tilstrækkeligt. 23. Grundet arbejdets monotone, inaktive og fastlåste karakter, bør der tænkes på jobrotation, så der skiftes mellem denne type arbejde og arbejde af mere aktiv karakter. Praksis er mange steder, at de samme personer arbejder i disse maskiner hele dage, uger og måneder. Det anbefales, at man maksimalt udfører denne type arbejde i en halv dag ad gangen, så der f.eks. skiftes til frokost. 24. Andre ting Punkt Nr. ERGONOMI VED GÅENDE BRÆNDING kærrebrændere og håndbrændere 25. Kærrebrændere findes i flere modeller, hvor der enten arbejdes med flydende eller luftformig gas. Ved flydende gas, kan der brændes kontinuerligt, mens modeller der benytter luftformig gas, er velegnede til mindre opgaver af kortere varighed. Kærrebrænderne er forsynet med to eller fire hjul. Ved tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul, hvilket ikke er tilfældet med firehjulsmodellen. Denne model er til gengæld vanskeligere at dreje og manøvrere med. Side 16

17 Forklaring til tjekliste 26. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør. Håndtaget bør være lidt under albuehøjde og bør kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Håndtagene bør være af en vis tykkelse, ca. 3 cm i diameter, og være beklædt med isolerende materiale. En let vinkling fra vandret er ønskelig for at bevare håndled, albue og skulder tæt på neutral stilling. 27. Generelt er luftgummihjul af en vis størrelse at foretrække. Hjulene skal vedligeholdes. Hjulstørrelse og kvalitet har betydning for den kraft der skal anvendes når brænderen skubbes, især ved ujævnt eller løst underlag som f.eks. perlesten. I almindelighed er det ikke de store belastninger der er tale om, medmindre der arbejdes op og ned ad bakke. Der arbejdes fremad med 2,5-4 km i timen hvilket ofte opfattes som et meget langsomt og monotont tempo. 28. For at minimere vægten bør der anvendes letvægtsflasker hvor dette er muligt. 29. Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden. Ikke omvendt. Anvend albuestøtte og bæresele. Belastningerne består primært i skulder/arm belastninger. Belastningerne er afhængige af lansens vægt og konstruktion. Den anden del af belastningsbilledet består i, at trække vogn med gasflaske efter sig. Det er ikke en stor belastning, men der er tale om et enhåndstræk med deraf følgende rotationspåvirkning af rygsøjlen. Desuden kan der forekomme tunge løft i forbindelse med håndtering af gasflasker. 30. Anvend drejekobling mellem slange og brænder. 31. Vælg en model med luftgummihjul og pendulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brug letvægtsflasker. 32. Andre ting Punkt Nr. PSYKISK ARBEJDSMILJØ VED GASBRÆNDING 33. og 34. Ved gasbrænding foregår arbejdet typisk alene i et meget lavt tempo (2,5-4 km/time). Især kørsel med monteret gasbrænder opfattes af mange som et langsommeligt arbejde. Kombineret med, at arbejdet ikke kræver voldsomt meget andet end at styre køretøjet, gør at arbejdet kan opfattes monotont og kedeligt. Af hensyn til det psykiske arbejdsmiljø (og ergonomien) bør der tænkes i jobrotation. F.eks. således, at der kun arbejdes halve dage ved denne type arbejde. 35. At arbejde med gasbrænding er også arbejde med åben ild og gas, hvilket ofte forbindes med eksplosionsfare. Denne risiko må i dag betragtes som meget minimal grundet den indbyggede sikkerhed i gassystemerne, men opfattes som reel af mange i faget, hvilket betyder frygt og modstand mod denne type arbejde. Åben ild kan medføre brandfare, som er en reel risiko, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn til tilstødende brandbare materialer ved gasbrændingen, vegetationens beskaffenhed osv. Side 17

18 Forklaring til tjekliste 36. Forebyggelse af frygt for eksplosioner og fare for brand ligger i en grundig uddannelse af de ansatte, således at disse har det nødvendige kendskab til både maskineri, arbejdets karakter, ulykkesrisici og forebyggelsen heraf. 37. Andre ting Punkt Nr. STØJ OG VIBRATIONER VED GASBRÆNDING 38. Ved valg af gasbrænder bør støjen fra denne medtages som et væsentligt element i valget. Der er stor forskel på de eksisterende gasbrændere i den måde de er opbygget på, således kan opbygningen af brænder- og ventilatorsystem have stor betydning for støjniveauet. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt støjudsættelsen er over 80 db(a), bør I få den målt af en kvalificeret rådgiver. Støjudsættelsen skal være så lav som muligt. Hvis den er over 80 db(a) udløser det nogle særlige myndighedskrav. 39. Ved almindelig drift bør det være muligt, at tale i mobiltelefon i førerkabinen. Ved gående manuel gasbrænding vil der være en vis støj fra gassen. Hvis arbejdet foregår nær trafikerede veje vil der også være støj her fra. Normalt vil der dog ikke være tale om høreskadelig støj. 40. Man skal altid vælge det mest støjsvage udstyr og være opmærksom på løse dele og andre defekter, der kan øge støjen. 41. Helkropsvibrationer er de rystelser og stød, som føreren af kørende maskineri udsættes for primært igennem sædet. Ved for høje påvirkninger øges risikoen for skader på rygsøjlen mm. Lænderygbesvær er det, der optræder hyppigst. BAR Jord til Bord udgav i april 2006 rapporten Helkropsvibrationer - landbrug, skovbrug og anlægsgartneri, der belyser problemet grundigt og har mange eksempler på vibrationsniveauer ved kørsel med forskellige typer maskiner og udstyr. Rapporten konkluderer, at små havetraktorer kan give anledning til overskridelse af aktionsværdien inden for en arbejdsdag, mens grænseværdien kan overskrides ved langvarigt brug af maskinen. Hvis den samme person kører med gasbrænder hele dagen, bør dette derfor undersøges nærmere. De væsentligste forhold, der har indflydelse på belastningen er: Underlaget, som man kører på undgå så vidt muligt at kører over huller, kloakriste langs fortovet og kantsten. Hastigheden. Ved brænding køres langsomt og det reducerer belastningen betydeligt. Ved kørsel på landevej bør hastigheden nedsættes, hvis belægningen er ujævn. Maskinens affjedring. Der henvises også til tre vejledninger fra februar 2008: Helkropsvibrationer i landbruget, Helkropsvibrationer i skovbruget og Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet samt Side 18

19 Forklaring til tjekliste 42. I mindre maskiner ligger affjedringen alene i dæk og sæde. Luftaffjedrede sæder er i reglen bedst. Det fabriksmonterede sæde i mindre maskiner er sjældent beregnet til mange timeres dagligt brug. Der kan eftermonteres (se også ergonomiafsnittet) bedre sæder i de fleste maskiner, selvom lofthøjden kan begrænse udvalget. Gode sæder skal indstilles efter vægt for at dæmpe korrekt. Brugeren skal instrueres herom. Et sæde holder sjældent lige så længe som maskinen. 43. Andre ting Punkt Nr. FRAVÆR 44. Hvis man mener, at arbejdsmiljøet ved gasbrænding af ukrudt rent faktisk medvirker til, eller forårsager fravær, skal man sættes kryds i ikke OK. Ellers sættes kryds i OK. Et godt arbejdsmiljø er med til fastholde et lavt fravær. 45. Andre ting Side 19

20 Handlingsplan Overføres til APV Punkt nr. Årsag til problem Handlingsplan Løsning Ansvarlig Frist dato og prioritering Side 20

21 Til leverandører af materiel til ukrudtsbekæmpelse med gas BAR Jord til Bord og Orbicon Arbejdsmiljø, har i forbindelse med udarbejdelse af Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt, udarbejdet nærværende anbefalinger til leverandører af materiel til ukrudtsbekæmpelse med gas. Oplysningerne tænkes medtaget i leverandørbrugsanvisningen. Leverandørens oplysninger til kunden ved salg: BILAG 1 Traktormonteret (eller lignende maskinmonteret) gasbrænder Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst udgås. Førerkabinen skal være tæt - både i bund, front og ved døre, for at undgå, at evt. skadelige gasser fra forbrændingen trænger ind i førerkabinen under kørslen. Førerkabinen bør have aircondition. Luftindsugningen skal være placeret hensigtsmæssigt og luften bør være filtreret. Et evt. kulfilter sikrer i sig selv ikke mod skadelige gasser som f.eks. kulilte. Sædet skal være af god kvalitet, f.eks. luftaffjedret og kunne indstilles efter behov. Information om brandslukningsudstyr skal medtages. Gasbrænderens samlede støjniveau skal fremgå jf. maskindirektivet. Kærrebrændere på to og fire hjul for gående arbejde Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst undgås. På tohjulsmodellen skal brænderen, mens den skubbes frem, balanceres over de to hjul. Firehjulsmodellen er vanskeligere at dreje og manøvrere med. Håndtaget skal være højdeindstilleligt, så det let kan tilpasses den enkelte operatør og kunne indstilles i intervallet fra ca cm. Anbefalinger ved kørsel på forskelligt underlag skal medtages. Generelt vil kørsel med luftgummihjul af en vis størrelse være det bedste. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Gasbrænderens samlede støjniveau skal fremgå jf. maskindirektivet. Håndbrænder Brugsanvisningen bør indeholde et konkret afsnit om skadelige gasarter der udvikles ved forbrændingen, herunder kulilte og hvordan disse bedst udgås. Information om, hvordan man vælger korrekt brænderstørrelse. Vælg en så let lansebrænder som muligt. Lansen bør vinkle nedad foroven og udad forneden. Dette giver den ergonomisk bedste arbejdsstilling. Information om anvendelse af albuestøtte og bæresele. Anbefaling om brug af letvægtsflasker. Vælg en model med luftgummihjul og pedulophæng, som sænker tyngdepunktet og gør det lettere at køre over kantsten. Brænderen skal altid være forsynet med en håndslukker. Side 21

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an! Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an! Forord Denne vejledning om Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an!, er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vejledningen henvender

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde,

Trolla SNOWBOBBY 80. DK montagevejledning. Artikel nr.: 12098 2011/11. Kære kunde, Trolla SNOWBOBBY 80 Artikel nr.: 12098 DK montagevejledning 2011/11 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

NESBO GF 350 A. Bruttopriste 2014-1. Effektiv flammebehandling uden brug af kemikalier, som ikke forurener omgivelserne og grundvandet.

NESBO GF 350 A. Bruttopriste 2014-1. Effektiv flammebehandling uden brug af kemikalier, som ikke forurener omgivelserne og grundvandet. NESBO GF 350 A Bruttopriste 2014-1 Effektiv flammebehandling uden brug af kemikalier, som ikke forurener omgivelserne og grundvandet. Ukrudtsbrænderen er lille og letkørende med en god balance, da den

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4:

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø

Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø Tjekliste 3 om krav til tilbudsgivers arbejdsmiljø Tjeklisten kan anvendes af udbyder i forbindelse med udbud og af tilbudsgiver ved tilbudsskrivning. Krav, som udbyder kan stille til tilbudsgiver eller

Læs mere

Undgå skader under arbejde

Undgå skader under arbejde Undgå skader under arbejde Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Som chauffør skal du dagligt udføre mange arbejdsopgaver, som du kan komme til skade ved læs folderen,

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER Indhold 5 Indledning 6 Viden om helkropsvibrationer Definition Helbredseffekter Regler Vurdering af vibrationsbelastning Vejledende vibrationsniveauer for forskellige

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

Check på rengøringsvogne og -maskiner

Check på rengøringsvogne og -maskiner 1 af 12 01-12-2014 15:33 Check på rengøringsvogne og -maskiner OBS: Henvisningerne i den elektroniske udgave af publikationen er opdateret i forhold til den trykte udgave. RENE LINJER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden?

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? 3. Opstilling og installation af maskine Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Ulykker på arbejdet er ærgerlige og kan også være alvorlige. Gennemgå jeres maskiner og løs de problemer, I

Læs mere

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012

APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET APV-Rapport om det Fysiske Arbejdsmiljø 2012 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole Anlægsgartner Kirkegårde

Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole Anlægsgartner Kirkegårde Skovbrug Den Grønne Sikkerhedsbus Dato: Virksomhed: Adresse: Postnr./by: Kontaktperson: E-mail: Telefon: Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere