Guide til rum og indretning

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Guide til rum og indretning Fremtidens lærings- arbejdsog supportrum

2 KOLOFON University College Lillebælt Guide til rum og indretning Opdragsgiver: University College Lillebælt Soldalen Vejle Kontaktperson: Direktionskonsulent Katrine Raunsø Larsen Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Proces- og projektleder Birgit Worm Grafik og tryk: Troldborg Design og PrinfoVejle

3 FORORD GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Forord Uddannelsessektoren er under konstant forandring. Forandringer, som stiller store krav til os som medarbejdere eller studerende og dermed også til de bygningsfysiske rammer, som skal kunne rumme og facilitere de mange forskellige aktiviteter, der foregår på University College Lillebælt hver dag. Forandringerne kræver en høj grad af fleksibilitet til rumanvendelsen og kræver også et konstant fokus på at få udnyttet alle kvadratmeter bedst muligt. Siden 2010 har UCL derfor arbejdet målrettet med at få etableret en strategi, som kunne give et fælles sprog og referenceramme for, hvordan vi arbejder strategisk med rum og indretning, og hvordan vi konkret indretter os. Udgangspunktet for arbejdet med campusstrategien har været, at det ikke kun handler om bygningerne, men især om de mennesker, der er inde i dem. At den største ombygning ikke er den fysiske, men derimod den mentale ombygning for både medarbejdere og studerende i UCL. De mange erfaringer giver os det bedst mulige afsæt til den samling af UCL s aktiviteter, der er i gang i både Vejle, Svendborg og Odense, hvor campusstrategiens principper for indretning og inddragelse også er tænkt ind. Det er mit håb, at både medarbejdere og studerende vil tage godt imod strategien og bruge den i de store og små forandringsprocesser, som også kræver ændringer i de fysiske rammer. Allan Kjær Hansen Ressourcedirektør, University College Lillebælt Resultatet er en guide med en række principper og konkrete guidelines til indretning. Alle med udgangspunkt i løsninger, vi gennem forskellige pilotprojekter har afprøvet, og som vi derfor ved virker for os. I den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle de medarbejdere og studerende, der med åbent sind og stort mod har indvilliget i at afprøve principperne i deres egne kontorer, undervisningslokaler eller studiefaciliteter. 3

4 BRUGERE GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Hvem kan bruge guiden? Denne guide henvender sig til alle de brugergrupper, som kan være med i forandringsprocesser på University College Lillebælt. På en visuelt overskuelig måde beskriver guiden koncepter for tre typer af miljøer: Fremtidens lærings- og undervisningsmiljøer Fremtidens arbejdsmiljøer Fællesarealer Ledelsen Står ofte i spidsen for en forandringsproces og skal udvise forandringsparathed og motivation, hvis processen skal lykkes Medarbejdere Medarbejderne bidrager aktivt i brugergrupper, som tovholder eller i workshops under forandringsprocessen De fleste organisationsforandringer medfører også forandringer i de fysiske rum, og der er gjort mange forsøg på at skabe optimale rum, også på UCL. Guidens formål er at omsætte UCL s generelle visioner og strategier til fokusområder og principper for indretning, som herefter kobles til eksempler fra UCL s egne pilotprojekter. Desuden skitserer guiden en god forandringsproces samt efterfølgende evaluering og opsummerer i kort form i tekst og billede allerede udførte pilotprojekter på UCL. HR og Kommunikation God kommunikation om projekt og forandringsproces er vigtigt for vellykkede initiativer Teknik og Bygninger Har fokus på fremtidig drift og vedligehold af installationer, fysiske rum og inventar/udstyr Eksterne samarbejdspartnere Fx rådgivere, projektledere, leverandører Studerende Bidrager aktivt i brugergrupper eller i workshops under forandringsprocessen 4

5 Indholdsfortegnelse Guide til rum og indretning 1 Forord 3 Hvem kan bruge guiden? 4 Campusstrategiens metode og grundlag 7 Formål 8 Strategi Fokuspunkter 9 Campusstrategiens metode og grundlag 10 Best practice eksempler 11 Implementering guide til indretning 13 Organisering: planlægningsprincipper 14 Læring og arbejde er ikke steder, men aktiviteter 16 Rammer for læring 18 Principper for fremtidens læringsrum på UCL 19 Undervisning af store hold 21 Undervisning af mellemstore hold 22 Undervisning af mindre hold 23 Billedeksempler læringsrum 24 Principper for fremtidens arbejdspladser 25 Rammer for aktivitetsbaserede arbejdspladser 26 Underviserfaciliteter på uddannelserne 27 Administrationen: front office back office 29 Eksempler på indretninger i samme areal 30 Front office komponenter 31 Back office komponenter 32 Fællesarealer 33 Rammer for fællesarealer 34 Fællesfaciliteter 35 Studiemiljø/studiearbejdspladser 37 Rammer for mødeformer/supportrum 39 Supportrum 40 Inspiration til en god forandringsproces 43 Hvordan forløber en god forandringsproces? 44 Involvering: hvem, hvad, hvordan og hvornår? 45 Metoder til evaluering 47 Evaluering hvorfor? 48 Evaluering hvordan? 49 Om guiden 50 Bilag 51 Fra lukket gymnastiksal til læringsrum for motorik, kropserfaring og leg 52 Dynamiske læringsmiljøer og undervisningsfaciliteter 53 Health LAB: Ambassadør for en sund livsstil 54 Kantinen på Middelfartvej 55 Kombirum 56 Studiepladser på gangareal 57 Learning Support Center 58 Bodylab (del af Learning Support Center) 59 Fleksible arbejdspladser for undervisere 60 Økonomiafdelingen på vej mod ny campus 61 Innovativt mødelokale 62 5

6

7 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Campusstrategiens metode og grundlag Formål, fokuspunkter og best practice

8 Formål Hvorfor giver det mening at tænke strategisk med rum? De fysiske rammer er altafgørende for de arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer, som UCL kan tilbyde medarbejdere og studerende nu og i fremtiden. UCL s bygningsfysiske rammer ændrer sig hele tiden. Derfor har direktionen prioriteret at få udarbejdet en campusstrategi som kan give et fælles sprog og nogle fælles principper og guidelines for indretning af de fysiske rammer, hvad enten det er mindre rokader og tilbygninger eller store campusbyggerier. Strategi læring og arbejde Omdrejningspunktet for campusstrategien er forestillingen om, at rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum er vejen til at styrke læringsmiljøerne og fremme centrale mål, videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med campusstrategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer inden for UCL s kerneydelse: Undervisning og uddannelse nu og i fremtiden. Rum mangfoldighed Mennesker kultur og adfærd Campusstrategien tager således afsæt i UCL s erfaringer med, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel, hvordan vi studerer, hvordan vi tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, og hvordan vi samarbejder og videndeler. Denne guide samler op på erfaringer og evalueringer fra gennemførte pilotprojekter og skal fungere som et konkret redskab ved ombygninger, nyindretninger eller etablering af nye campusser. 8

9 Strategi 2020 UCL s vision Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark og mission om at levere Uddannelser med mening, mennesker og muligheder er operationaliseret i seks strategiske mål. Helt overordnet vil UCL uddanne de mest eftertragtede professionsbachelorer i Danmark. Der er opstillet seks strategiske mål til realiseringen af dette: Fokuspunkter Guide for rum og indretning De seks strategiske mål kan oversættes til en række fokuspunkter for fremtidens lærings-, arbejds- og fællesfaciliteter på UCL De fysiske rammer skal være med til at skabe et attraktivt campusmiljø, som tiltrækker og fastholder medarbejdere og studerende. 1. Tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven Faglighed og uddannelsernes egenart skal være synlig i rum og indretning og derved være både identitetsskabende og inspirerende for de enkelte fagretninger såvel som for UCL som helhed. 2. Dygtige til borgerinvolvering og policyforståelse De fysiske rammer skal befordre tværfaglighed, samarbejde og videndeling. Rummene skal muliggøre åbenhed og synlighed. 3. Gode iværksættere og innovatorer Rammerne skal fordre eksperimentel og nytænkende undervisning og arbejde. Både internt, men også med eksterne samarbejdspartnere og borgere. 4. Stærke til at anvende teknologi Fleksible indretninger skal understøtte flerfunktionalitet, gøre det muligt for flere at bruge rummet for dermed at få en optimal og maksimal udnyttelse af arealerne over en hel dag. 5. Skaber ny viden der kan bruges 6. Leverer værdiskabende udvikling for færdiguddannede M 2 Alle m2 skal aktiveres, herunder gangarealer og mellemrum, så der gives plads til nye funktioner, studiearbejdspladser, fællesfaciliteter mv. Teknologi skal understøtte fleksibilitet og innovation. Både i læringsrum, arbejdsområder og i fællesfaciliteter. 9

10 Campusstrategiens metode og grundlag Campusstrategi 2010: pilotprojekter Guiden har taget udgangspunkt i Campusstrategi Strategien blev i 2011/2012 efterfulgt af en runde pilotprojekter på flere af UCL s lokationer. Pilotprojekterne har haft meget forskellige målsætninger, og der er arbejdet med både de studerende og medarbejderne såvel undervisere som administrativt personale. Enkelte af projekterne har også haft målgrupper, som normalt ligger udenfor UCL s kerneområde, såsom bevægelsesrummet i Jelling, hvor tværfagligt samarbejde med fx børnehaver er blevet afprøvet. Via interviews, observationer og i workshops med projekternes nøglepersoner er der evalueret på pilotprojekterne fra denne første runde. Viden og erfaringer fra evalueringen og best practice er en del af denne guide og er både implementeret i alle dele af guiden og som bilag, hvor hvert enkelt pilotprojekt beskrives. Strategi 2020: fokuspunkter Behovsafdækning Visionsworkshop Campusstrategi December 2010 Pilotprojekt Pilotprojekt Pilotprojekt Pilotprojekt Pilotprojekt Pilotprojekt Pilotprojekt Evaluering af 1. runde pilotprojekter Best practise Interviews og workshop JUNI UCL vision 2020 Guide for rum og indretning Maj 2013 Fremtiden UCL s Strategi 2020 opstiller en række strategiske mål. Visionen er blevet konkretiseret i syv fokuspunkter, som forholder sig til det fysiske rum og til fremtidens lærings-, arbejds- og fællesfaciliteter på UCL. Denne guide kobler fokuspunkterne til den viden og de erfaringer, som er høstet i det forudgående arbejde med rum, kultur og mennesker. Guiden opstiller en række konkrete forslag til, hvordan arealer kan udformes og indrettes for at give optimale betingelser for læring og arbejde. Desuden beskrives procesforløbet, som sikrer, at fysiske og mentale forandringer accepteres og anvendes som planlagt. Campus Vejle De syv fokuspunkter har hver især et piktogram, som i guidens konceptdel gentages for at vise, de fokuspunkter, der i særlig grad indfries i det konkrete forslag. 10

11 Best practice eksempler Pilotprojekterne helt kort Der er gennemført en række meget forskellige pilotprojekter på flere af UCL s lokationer. Pilotprojekterne har deres oprindelse i campusstrategien og har som formål at få trykprøvet en række nye indretninger i dagligdagen for at videreføre initiativer og tiltag til større forandringer og nybyggeri. Pilotprojektformen har flere fordele: Større risikovillighed, fordi projekter er tidsmæssigt begrænsede Gennemføres på kort tid og som regel for meget få midler Hurtigt evaluering og dermed hurtig viden om, hvad der virker Sætte skibe i søen her og der i organisationen og starte forandrings processen op uden at vente på et stort nybyggeri På dette grundlag blev der udvalgt en række projekter, som fokuserer på forskellige former for læringsrum, arbejdsmiljøer og opholdssteder. Fælles for alle projekter er forståelsen af, at arbejdsdagen er sammensat af mange forskellige aktiviteter, som bedst understøttes af forskellige miljøer. Funktionalitet, effektivitet og attraktivitet er dermed afprøvet i mange forskellige sammenhænge. Der er projekter, som er enkeltstående, mens erfaringerne fra andre initiativer vil kunne bruges i flere sammenhænge både som organisationsprincipper eller designprincipper. Læringsrum for motorik Dynamiske læringsmiljøer 11

12

13 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Implementering guide til indretning Fremtidens lærings-, arbejds- og supportrum

14 Organisering: planlægningsprincipper UCL s fremtidige campusorganisering baseres på følgende tre principper: Zoner og rum En klar zonering og genkendelige rum gør det nemt for UCL s brugere og gæster at orientere sig. Et centralt fællesareal rummer de mest offentlige funktioner. Fra det centrale areal fordeler man sig til de forskellige uddannelser. Fællesarealet suppleres af en zone med supportrum af forskellig udformning. Nogle af dem skal bookes, andre står til fri afbenyttelse. Ejerskab fælles m2 Som udgangspunkt udgør UCL en enhed, hvor alle m2 er fælleseje og tilgængelige for alle brugere. Der vil selvfølgelig være lokaler, hvis funktioner og udstyr er så specielle, at de er kodet til ét formål eller én uddannelse. Men der lægges vægt på, at lokalerne indrettes med en høj grad af fleksibilitet for at øge deres anvendelighed og sikre en god udnyttelse af ressourcerne. Campus 24/7 UCL ønsker at skabe rammer, der gør det naturligt at mødes i det daglige med både studiekammerater, undervisere og på tværs af uddannelser. Mange berøringsflader fastholder de studerende og styrker det sociale og dermed også faglige liv på stedet. Et campus 24/7 byder på mange forskellige faciliteter, som er tilgængelige hele døgnet rundt og på tværs af uddannelser. Det er helt grundlæggende, at der er gode faciliteter for gruppearbejde og koncentreret arbejde. Der tilbydes studievejledning og coaching, kurser (fx eksamensangstkursus, studieteknik), de studerendes råd, og der er steder til sociale og kulturelle arrangementer, foredrag mv. 14

15 Uddannelse 1 Anden uddannelse * Learning Ressource Center Andre Fx - private virksomheder - foreninger - folkebibliotek - uddannelser Faglige forberedelsesmiljøer Fagspecifikke faglokaler Hjemområde Uddannelse 1 Generisk læringsmiljø med differentiering i størrelse og indretning af undervisningslokaler Fælles faglokaler Fælles studie/ administration/ sociale faciliteter på tværs af uddannelser Faglige forberedelsesmiljøer Fælles fagfaciliteter på tværs af uddannelser Eksterne faglokaler Fælles studie- /sociale faciliteter * Auditorium Uddannelse 4 Kantine Bibliotek Studievejledn. Café Studiepladser Bevægelsesrum Fagspecifikke faglokaler Hjemområde Uddannelse 4 Begrebet Learning Ressource Center dækker over flere funktioner end Learning Support Center, som oftest bruges på UCL Generisk læringsmiljø med differentiering i størrelse og indretning af undervisningslokaler Fælles faglokaler Personalerum Trykkeri Fælles faglokaler Faglige forberedelsesmiljøer Studie- Værksted Generisk læringsmiljø med differentiering i størrelse og indretning af undervisningslokaler Fagspecifikke faglokaler Hjemområde Uddannelse 3 Fælles faglokaler Faglige Forberedelsesmiljøer Generisk læringsmiljø med differentiering i størrelse og indretning af undervisningslokaler Uddannelse 3 Studieadm. Studieadm. Hjemområde Uddannelse 2 Dir. Fagspecifikke faglokaler One point entry SU IT IT Helpdesk SU Uddannelse 2 Pedelværksted Pedel Stabe Fælles administration/ Driftsfaciliteter Stabe Front office Back office 15

16 Læring og arbejde er ikke steder, men aktiviteter Tegneserierne nedenfor viser en given dag for en studerende, en underviser og en administrativ medarbejder på UCL og hvordan stor variation i de fysiske rum kan fremme og understøtte forskellige arbejdsscenarier over en dag. Dagen byder på en stor spændevidde af mange forskellige aktiviteter, fx undervisning, koncentreret arbejde, gruppearbejde, telefonsamtaler, interne og eksterne møder. Nogle opgaver kræver interaktion og samarbejde, mens andre bedst kan udføres som soloarbejde og måske forlanger ro og koncentration. En del af disse opgaver udføres naturligt i funktionsområder, som er kodet til opgaven, fx i et undervisningslokale eller ved et fast arbejdsbord. Andre vil kunne udføres mange forskellige steder, hvis indretning og udstyret er gearet til det. Der findes derfor ikke én arbejdsplads, som kan opfylde alle behov. Variationen i et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø med en bred vifte af forskellige muligheder kan til gengæld tilfredsstille de fleste behov, og mange faciliteter kan bruges af flere brugergrupper. Aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer inviterer brugerne til at vælge deres arbejdsplads alt efter arbejdsopgaven og de medførte behov. De fleste brugere behøver derfor ikke have en fast arbejdsplads, men forskellige skiftende arbejdspladser, som man deles om med sine kollegaer. Ved at give afkald på faste arbejdspladser til alle kan der frigøres plads til supplerende arbejdsmiljø, som i sin indretning bedre understøtter den aktivitet, der skal ske, samtidig med at m2 udnyttes mere effektivt. Alle områder er i udgangspunktet fælles ejede, således at hver medarbejder er fri til at vælge, hvor vedkommende vil arbejde i løbet af dagen. Et rent bord -koncept er her i brug. Det betyder, at medarbejdere og studerende deles om de forskellige arbejdsfaciliteter i deres hjemmebase og efterlader arbejdspladsen ryddet, når dagen er slut. Alle hjemmebaser har stilleområder og adgang til en række supportfaciliteter til møder, stillearbejde, projektarbejde, samtaler mm. Eksempel: en studerendes dag Kaffe, forberedelse i caféen 08:00 Undervisning teori + praktiklokaler 10:00 Koncentreret arbejde i et stille flexrum 12:00 Uformelt møde i caféen Undervisning teori + praktiklokaler 14:00 Projektarbejde teori + praktiklokaler 16:00 Pc-arbejde ved en arbejdsstation Gruppearbejde i supportrum Gruppearbejde i supportrum Gruppearbejde i supportrum Morgen catch-up med medstuderende Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted samt gruppearbejde i supportrum Et stille sted til forberedelse Frokost og samvær med medstuderende Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted Forberede projektorienteret opgave med gruppen Tjekke morgendagens skema og skrive opgave 16

17 Eksempel: en undervisers dag Brainstorm ved et projektbord 08:00 Telefonmøde i flexrum Undervisning teori + praktiklokaler 10:00 Koncentreret arbejde i et stille flexrum 12:00 Uformelt møde i caféen Ad hoc/briefing ved touch down Telefonmøde i et flexrum 14:00 Formelt møde i et møderum Eksternt møde Pc-arbejde ced en arbejdsstation Ad hoc/telefonopkald i flexrum Kort briefing/ad hoc Ved en touch down 16:00 Morgen catch-up med kollegaer Undervisning i teorilokale og tilstødende værksted Et stille sted til forberedelse Frokost og samvær med kollegaer Telefonmøde Møde med samarbejdspartnere Indhente dagens mails Briefing med kollegaer om morgendagens opgaver Eksempel: en administrativ medarbejders dag Kaffe, forberedelse i caféen 08:00 Pc-arbejde ved en arbejdsstation Telefonmøde i flexrum Koncentreret arbejde i et stille flexrum 10:00 Uformelt møde i caféen Møde med eksterne mødelokale 12:00 Ad hoc/briefing ved touch down Internt møde eksternt Telefonmøde i et flexrum 14:00 Pc-arbejde ved en arbejds-station Ad hoc/telefonopkald i flexrum Kort briefing/ad hoc Ved en touch down 16:00 Morgen catch-up med kollegaer Besvare mails og løse administrative opgaver Et stille sted til koncentreret arbejde Frokost og samvær med kollegaer Interne og eksterne møder med kunder Telefonmøder Indhente dagens mails Briefing med kollegaer om morgendagens opgaver 17

18 Rammer for læring Hvilke former for læring skal rummene understøtte? Auditorie Dialog Projekt gruppearbejde Hands on laboratorie Coaching/vejledning Undervisning 18

19 Principper for fremtidens læringsrum på UCL Rumgeometri Rumgeometri er en vigtig parameter for rummets anvendelighed. Meget langstrakte rum kan være svære at udnytte optimalt. Ved nye rum skal der tænkes i antal studerende/formidling. Et mere kvadratisk rum er tit at foretrække. Eksempel: Læringsrummet på Soldalen er to tidligere lokaler, lagt sammen til ét rum til ca. 45 personer. Hvis man har et aflangt lokale er det vigtigt, at man eksempelvis tænker i forskellige højder på borde, som man bl.a. har gjort i Soldalens læringsrum. Lys God belysning i form af dagslys kombineret med gennemtænkt kunstig belysning skaber et godt udgangspunkt for optimal indlæring og undervisning. Tilpasset belysning gerne vha. dagslysstyring gør det nemmere at koncentrere sig, bevare koncentrationen og deltage i undervisning. Belysning kan desuden være med til at sætte fokus på områder, fx gruppearbejdspladser, og signalere, at det er her, man mødes og arbejder sammen med hinanden. Luft Frisk luft sørger for, at kroppen og hjernen kan arbejde optimalt. Det er derfor vigtigt, at der sørges for et passende og balanceret luftskifte i alle læringsrum. Udluftningen skal fungere, uden at brugerne selv er nødt til at regulere, men der skal være mulighed for at overstyre systemet, hvis det ønskes. Ved nybyggeri skal der lægges stor opmærksomhed på passende luftmængder. Akustik God akustik er ligeledes en forudsætning for optimal indlæring. Alle studerende skal uden anstrengelser kunne følge og deltage i undervisningen. Efterklangstiden skal være afstemt lokalernes funktion, ligesom trinlyden fra gangarealer skal minimeres mest muligt. Det kan opnås med en bred vifte af støjregulerende tiltag, fx akustikpaneler i lofter og vægge, eller undgå hårde gulvbelægninger af hensyn til trinlyd. Man kan overveje at etablere teleslynger i et antal af undervisningslokaler og auditorier. Flere højder i indretningen Bordopstilling i to niveauer kan give nye perspektiver, rumfornemmelser og fleksibilitet. Det bevirker, at de bagerste kommer tættere på. Højborde i et cafélignende miljø er gode, da de tiltaler unge og indbyder til involvering og videndeling. Obs: Udstyret (fx tavler) og tekniske installationer skal medtænkes og fungere sammen med forskellige højder og fleksible indretningsløsninger. Mobilt inventar Inventar bør være flerfunktionelt, nemt at omrokere og gøre plads til gruppe arbejde og andre læringsformer. Inventar bør være egnet til dette, dvs. at det ikke må ridse gulve og ikke være for tungt. Ved nybygning/ombygning bør der tænkes på robuste former for gulvbelægning. Gruppearbejdspladser Pilotprojekterne har eksperimenteret med gruppearbejdspladser både i det åbne og lukkede. Erfaringen viser, at gruppearbejdspladser med digitale skærme optages først; skærmene gør samarbejde og formidling nemt. Kantine, fredagsbar, gangarealer, udendørs anything goes... både i selve undervisningen og til gruppearbejde. Inventar i forskellige højder befordrer synlighed Indretning med auditoriemøbler 19

20 Teknologi som forudsætning Teknologi er en af forudsætningerne for innovation i læringsprocesser. Bodylab i Odense har eksperimenteret med et bogfrit miljø understøttet af digitale medier (Ipads) og digitale skærme, som de studerende bruger til læring og diskussion. Lokalet bruges flittigt og kunne med fordel være større og dermed egnet til undervisning af større hold. Kunst, farver og æstetik Farver, kunst og æstetik har en stor betydning for rumoplevelsen. Enkle midler kan forandre rum og have en stor effekt for æstetik og brugernes accept. Det behøver ikke at koste mere, hvis det medtænkes fra starten. Farver Soldalen: farvede bordplader i almindelige undervisningslokaler har givet stor grafisk/æstetisk effekt. Kunst Radiografuddannelsen: gamle anatomiplakater er brugt som vægudsmykning. Grafik Soldalen: studerende har været med til at udsmykke et undervisningsrum (en mørk væg med tegneserier og grafik). Synlig faglighed Det inspirerer, giver anledning til samtale og gør brugerne stolte at vise eksempler på deres faglighed og identitet. Bodylab i Odense viser ting, der før stod i skabe. Der er skabt et visuelt og taktisk læringsmiljø, som styrker Blangstedgårdsvejs samlede identitet som et sundhedsfagligt uddannelsessted. På Middelfartvej er biologilokalets indhold stillet ud på gangen og inviterer til kig og samtale. Specialdesignet grafik på de forskellige uddannelser kan også være med til at give identitet og gøre faglighed tydeligt for alle. Innovation rum som forudsætning for nye læringsformer Specifikke og anderledes undervisningsrum, som kan være kodet til innovative undervisningsmetoder og bruges af mange eller indrettet specielt for en uddannelse og kan formidle på nye måder. Eksempel: Bodylab er et rum, der eksperimenterer på tværs af uddannelser og skaber nye innovative erfaringer. Eksempel: Gymnastiksal i Jelling, der med enkle midler og farver danner nye sanselige rum, som appellerer til flere brugergrupper og nye formål. Udstilling af faglige artefakter Gymnastiksal i Jelling 20

21 Undervisning af store hold Optimal undervisning for alle Ved store hold er det oftest vigtigt at have mulighed for differentiering af undervisning. Både for at tilgodese forskellig læringshastigheder, men også for at kunne undervise forskellige hold samtidig. Optimal fleksibilitet i indretningen understøtter læring og pædagogik. Det bør sikres, at alle momenter af en undervisningslektion kan foregå i omgivelser, der er optimeret til formålet, samtidig med at undervisningen foregår inden for overskuelige rammer både for de studerende og underviseren. Zonering af rummet For at tilgodese variation og forskellige læringsstile indrettes nedenstående eksempel i fire zoner: Auditorium, projektzone, frizone og bevægelseszone. Inddelingen skaber fleksibilitet og mulighed for at opnå både ro og fordybelse, aktivitet og gruppearbejde. Den rumlige variation opfordrer til ergonomiske gode arbejdsstillinger og til at skifte mellem stillesiddende arbejde og bevægelse. Zoneopdelingen giver mulighed for varierende holdstørrelser og flere grupper, som kan være til stede på samme tid. Mobilitet af inventar Lokalet kan hurtigt omrokeres og dermed tilgodese forskellige læringsaktiviteter. De forskellige former for inventar muliggør mange forskellige opstillinger, som kan vises på eksempeltegninger i lokalet. Forskellige højder i indretningen Sikrer godt udsyn for alle og mulighed for øjenkontakt mellem underviser og den studerende. De høje borde giver samtidig mulighed for gruppearbejde i mere uformel sammenhæng. Frirum i rummet Auditorieundervisning Gruppearbejde Projektområde med rumlig afgrænsning i form af lockers skaber rum i rummet 21

22 Undervisning af mellemstore hold Forskellige undervisningsformer Undervisning af mellemstore hold på studerende foregår både som forelæsning, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde eller som koncentreret solistarbejde. Der kan også integreres praktiske øvelser, afprøvning eller fremvisning i teoretisk undervisning. Oftest kombineres flere undervisningsformer. Det er derfor vigtigt at have mulighed for hurtige skift fra undervisning af et samlet hold til andre undervisningsformer. Optimal fleksibilitet i indretningen understøtter læring og pædagogik. Dermed kan der både tilgodeses forskellige læringshastigheder, og det er også muligt som solist eller i mindre grupper på ca. 4-6 studerende at fordybe sig i opgavestillinger på baggrund af en fælles rammesætning. Ved gruppearbejde kan der også være mulighed for, at enkelte grupper flytter til andre nærliggende faciliteter, fx grupperum, supportrum eller nicher i gangarealer. Det bør dog sikres, at arbejdet foregår inden for overskuelige rammer både for de studerende og underviseren. Mobilitet af inventar Lokalet kan hurtigt omrokeres og dermed tilgodese forskellige læringsaktiviteter. De forskellige former for inventar muliggør mange forskellige opstillinger, som kan vises på eksempeltegninger i lokalet. Der skal være muligheder for opbevaring af udstyr og de mest brugte arbejdsmaterialer i lokalet eller i et depotrum tæt på. Chatboards flere steder på væggene giver mulighed for, at flere grupper kan arbejde aktivitetsbaseret på samme tid og at man kan udstille arbejder for hinanden. Foredrag/forlæsning Arbejde i grupper Dialogbaseret/solistarbejde 22

23 Undervisning af mindre hold Undervisning af mindre hold Undervisning af mindre hold foregår både som undervisning, hvor underviseren står på scenen, men også som soloarbejde, i grupper, som diskussion og til vejledning af grupper. Nedenstående eksempel viser et lokale med fleksibelt inventar indrettet på fire forskellige måder. Afhængig af undervisningens karakter kan der hurtigt omrokeres. Tavler på væggen kan anskueliggøre forskellige former for opstillinger og give brugerne inspiration til at afprøve noget nyt. Andre steder er der eksperimenteret med at aflevere lokalet med den brugte opstilling og dermed udfordre de næste brugere til at nytænke. Bordene opstilles i formation af to borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til tavleundervisning, der kombineres med gruppearbejde. Bordene opstilles i lineær formation. Opstillingen er især funktionel i forhold til undervisning, hvor man stadig ønsker kontakt og kommunikation med medstuderende. Bordene opstilles i formation af to borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til gruppearbejde og tavleundervisning. Alle pladser har udsyn til smartboard. Bordene opstilles i formation fire borde. Opstillingen er især funktionel i forhold til diskussionsbaseret undervisning og kan også bruges ved workshops o.l. 35 m2: prs. 20 prs. i opstilling 35 m2: prs. 16 prs. i opstilling 35 m2: prs. 24 prs. i opstilling 35 m2: prs. 16 prs. i opstilling 23

24 UCL GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Billedeksempler læringsrum Brainstorm understøttet af whiteboards Traditionel undervisning Gruppearbejde i fleksible rammer 24 Auditorium: her brugt til uformelt gruppearbejde Bevægelse og frirum Nicher til fordybelse implementeret i åbent rum Multifunktionsmøbel: samtale, gruppearbejde, læsning Fordybelse i bløde omgivelser

25 Principper for fremtidens arbejdspladser Alle UCL s medarbejdere er tilknyttet en hjemmebase, hvor man holder til og arbejder sammen med kolleger fra samme afdeling. Undervisernes hjemmebaser er i afdelingerne og dermed tæt på de studerende, mens det administrative personale har back office som deres hjemmebase. Alle områder er principielt fællesejede, således at hver medarbejder er fri til at vælge dagens arbejdsplads/-er efter dagens opgaver. Medarbejdere deles om de forskellige arbejdsfaciliteter i deres hjemmebase og efterlader arbejdspladsen ryddet, når dagen er slut. Dette rent bord -koncept forudsætter egnede opbevaringsmuligheder både i fællesarkiver til delte materialer, men også personlig og aflåselig opbevaring. Alle hjemmebaser har stilleområder og adgang til en række supportfaciliteter til møder, stillearbejde, projektarbejde, samtaler mm. Zoneinddeling og fælles funktioner Alle hjemmebaser (både undervisernes og administrationen) zoneres i front office og back office, hvor front office indeholder de mere udadvendte og aktive funktioner og back office udgøres af områder til koncentreret arbejde uden for mange udefrakommende henvendelser. Funktioner som flex- og møderum er fælles for både front- og back office. Front office tilbyder endvidere åbne arbejdsstationer/flyverpladser, der kan benyttes af alle brugere af uddannelsesinstitutionen, medarbejdere som gæster. forskellige faciliteter. Fx afholdes et formelt møde bedst i et møderum, mens rutine pc-arbejde bedst udføres ved et skrivebord. Det vil ikke altid være nødvendigt med faste arbejdspladser til alle medarbejdere, da alle ikke vil være tilstede samtidig. Ratioen vil være forskellig og skal udarbejdes med henblik på afdelingens arbejdsopgaver og graden af medarbejdernes tilstedeværelse i afdelingen. Har mange af afdelingens medarbejdere meget udadvendte opgaver og dermed stor mobilitet og er kun tilstede en mindre del af arbejdsdagen, vil ratioen være større end ved afdelinger, hvor medarbejderne har mange interne arbejdsopgaver. Afdelingens behov kan analyseres ved hjælp af en aktivitetsregistrering, og det kan overvejes at udarbejde en række forslag for ratio, baseret på nuværende og fremtidige erfaringer. Ratio på arbejdspladser i kombination med en bred vifte af forskellige arbejdsmiljøer gør det også nemmere at ansætte nye medarbejdere uden at skulle foretage inventar- eller bygningsmæssige indgreb. Uanset graden af ratio er det vigtigt, at alle medarbejdere har adgang til både fælles arkiv og personlig opbevaring. Aktivitetsbaserede arbejdspladser ratio? Administrationen indrettes aktivitetsbaseret. Rum og inventar skal understøtte dagens gøremål på bedste vis, og forskellige aktiviteter kræver 25

26 Rammer for aktivitetsbaserede arbejdspladser Ratio supportrum Mange interne/administrative opgaver - stort behov for faste arbejspladser og et antal supportrum supportrum Stor ratio få faste arbejdspladser supportrum supportrum supportrum supportrum supportrum Lille ratio mange faste arbejdspladser supportrum Mange udadvendte opgaver ved tilstedeværelse stort behov for interaktion og mange mødesteder Mobilitet 26

27 Underviserfaciliteter på uddannelserne Undervisernes hjemmebaser indbyder til udvikling, sparring og tværfagligt arbejde mellem undervisere på de forskellige afdelinger. Samtidig er her mulighed for at forberede og planlægge et undervisningsforløb eller rette opgaver. Indretningen af hjemmebaserne med forskellige zoner understøtter de forskellige arbejdssituationer, der opstår under undervisernes forberedelse. Der er arbejdsstationer til længerevarende pc- og skrivebordsarbejde, quickstops til hurtige mailkorrespondencer, tværfaglig feedback på opgaver og lignende samt supportrum til fordybelse, mindre møder og telefonsamtaler. Hjemmebaserne ligger placeret på afdelingerne og med en grad af transparente vægpartier, så underviserne er synlige, også for de studerende. Supportrum Supportrum giver med en fleksibel indretning mulighed for forskellig anvendelse. Man kan trække sig tilbage med koncentrationstungt arbejde, holde mindre møder eller foretage længerevarende telefonsamtaler og lign. Fællesarkiv/ Personlig opbevaring Arbejdsstation Flex/ Møde Arbejdsstation Højbord/ Quick stop Fællesarkiv/ Personlig opbevaring Arbejdsstationer Bordpladser, der understøtter forberedelse, retteopgaver og tværfagligt arbejde mellem undervisere. Indretningen understøtter både kortere og længerevarende arbejdssituationer 27

28 Derudover er der fælles arkivplads og skabe til opbevaring af personlige egendele og undervisningsmateriale. Underviserfaciliteter på radiografuddannelsen (Blangstedgårdsvej) har samlet erfaringer med nye fælles underviserfaciliteter, hvor arbejds - aktiviteten bestemmer medarbejdernes arbejdssted. Højborde/quickstop Inviterer til korte uformelle møder med kolleger eller en studerende, en kop kaffe, briefing eller en kort mellemlanding mellem andre aktiviteter. Her er der mulighed for at tjekke mails eller gennemgå noterne for det næste undervisningsforløb Fællesarkiv og personlig opbevaring Arkiver samles i øer og kan samtidig bruges til korte uformelle møder og til at folde papirer ud på. Fællesarkiv i åbne reoler/hylder Personlige arkiver og opbevaringsplads, fx lockers 28

29 Administrationen: front office back office Front og back office udgør to forskellige dele af administrationens arbejdsplads. Front office udgør hovedindgangene til UCL. Det er her alle studerende, medarbejdere og andre brugere får et førstehåndsindtryk af, hvilken uddannelsesinstitution, de træder ind i. Et indbydende og komfortabelt miljø i front office er afgørende for brugernes oplevelse. Det kan gennem iscenesættelsen af stemning og indeklima være både direkte og indirekte med til at signalere uddannelsesinstitutionens identitet over for brugerne og profilere institutionen udadtil. Back office er de administrative medarbejderes område og rum for de mere tilbagetrukne aktiviteter. Området skal befordre flere typer af arbejde pc arbejde, koncentrationstungt arbejde, teamarbejde og uformelle møder. Og graden af transparens og indkig skal kunne tilpasses de medarbejdere, der tilhører området. I back office findes desuden interne mødelokaler/projektrum og supportfaciliteter. Zoneinddeling og fælles funktioner Front office Back office Front og back office inddeles i forskellige zoner og funktioner. Funktioner som flex- og møderum er fælles for både front og back office. Front office tilbyder endvidere åbne arbejdsstationer/flyverpladser, der kan benyttes af alle brugere af uddannelsesinstitutionen, medarbejdere som gæster. Aktivitetsbaserede arbejdspladser ratio? Administrationen indrettes aktivitetsbaseret. Det betyder, at rummene og inventaret skal understøtte de aktiviteter, der foregår. Derfor er det heller ikke altid nødvendigt med faste arbejdsborde til alle medarbejdere, da alle ikke vil være tilstede samtidig. En ratio for deling af faciliteter kan derfor overvejes. 29

30 Eksempler på indretninger i samme areal Lukket, semiåbent og åbent arbejdsmiljø De administrative fællesfaciliteter styrkes ved en klar opdeling i front og back office. I front office mødes uddannelsens brugere på tværs i et multifunktionelt område. I back office etableres et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø med mulighed for både interaktion og autonomi. Graden af åbenhed fastsætter her antal af arbejdsstationer, hvilket er vist i nedenstående indretningseksempler. Teamlokale /Projekt Teamlokale /Projekt Supportrum Cellekontorer Supportrum Stillezone Supportrum Stillezone Teamlokale /Projekt Arbejdsområde Flyverpladser Kopi/print Lounge Kopi/print Lounge Kopi/print Lounge Lukket arbejdsmiljø Arbejdsmiljø med cellekontorer, møderum og få åbne områder. Eksempel: 24 faste arbejdspladser i cellekontor, 2 møderum, 1 teamlokale, 1 uformelt mødested, 1 åbent mødeområde og 1 flexrum Semiåbent arbejdsmiljø Aktivitetsbaseret miljø med en blanding af cellekontorer, koncentrationszoner (stille), interaktionszoner, projektområder og flexrum. Eksempel: 28 faste arbejdspladser, 2 møderum, 1 teamlokale, 1 uformelt mødested, 1 åbent mødeområde og 1 flexrum Åbent arbejdsmiljø Aktivitetsbaseret, åbent miljø med en blanding af koncentrationszoner (stille), interaktionszoner, projektområder og flexrum. Ingen cellekontorer. Eksempel: 28 faste arbejdspladser, 8 flyverpladser 2 møderum, 1 teamlokale, 1 uformelt mødested, 1 åbent mødeområde og 1 flexrum 30

31 Front office komponenter Front office er en vigtig del af UCL s fællesareal og står i umiddelbar sammenhæng til Learning Ressource Center: et uformelt, åbent arbejdsmiljø, der byder velkommen til UCL med åbne arbejdspladser for medarbejdere og gæster og studievejledning for de studerende. Det er her, man mødes på tværs af afdelinger, med gæster eller blot for at få en kop kaffe i løbet af dagen. Området kan også bruges som udvidet kantine eller midlertidig arbejdsstation. Fx hvis man blot er på uddannelsesinstitutionen for at tjekke mails eller mødes med en kollega så er dette stedet. Reception Receptionen er ikke nødvendigvis bemandet. Har man en aftale, er der venlige og imødekommende steder, hvor man kan vente. I receptionen er der også information om, hvad der foregår på UCL i løbet af dagen, ugen og måneden og om, hvilke aktiviteter man som gæst, medarbejder eller studerende kan deltage i. Studievejledning Studievejledningen er hjemmeområde for studievejledere. Her kan de studerende henvende sig ad hoc eller aftale et møde, hvis de har brug for råd og vejledning. Området indeholder arbejdsstationer til medarbejderne, uformelle zoner til kortere samtaler og samarbejde og flexrum til fortrolige samtaler. Kopi og print/evt. personale lockers Front office byder desuden på et Kopi/printcenter for medarbejdere og de studerende. Det kan overvejes at placere et antal lockers for medarbejdere i dette område, som kan bruges som korttidsopbevaring dagen over. M 2 Flyver- og gæstearbejdspladser Flyverpladserne er for alle brugere og gæster hos UCL. Området består af quick-borde, hvor man kan arbejde på sin laptop, fx ved højborde. Et sofaareal til uformelle møder og afslapning, og reoler med læsestof og information om uddannelsen. Flyverplads-området skal være imødekommende og fremstå som et fælles offentligt miljø, der indbyder til brug og kan signalere faglighed og branding af uddannelsesinstitutionen og de studerende. Flyverpladser Stillerum Hot desk Overgang til back office Arbejds- /mødestation Lounge Supportrum Lukkede rum med fleksibel indretning, der kan understøtte forskellige aktivteter som møde, projektarbejde, koncentrationstungt arbejde osv. Flexrummene er til fælles afbenyttelse for både front og back office, og kan fungere med et bookingsystem eller efter først til mølle princippet. Åben plan arbejdspladser Lounge 31

32 Back office komponenter Back office er det lukkede område, hvor administrative medarbejdere og undervisere har deres arbejdspladser og koncentrationsområder. Arbejdsstationer Skrivebordsarbejdspladser til forskellige arbejdsaktiviteter. Nogle arbejdsstationer er placeret i stilleområder med høj grad af akustikregulering. Disse arbejdsstationer henvender sig til individuelt arbejde, der kræver høj grad af koncentration. I et åbent arbejdsmiljø er det vigtigt for medarbejderne, at de ved, de kan trække sig fra det livlige arbejdsmiljø. Ved at sætte sig her signalerer medarbejderne, at de har brug for koncentration. Andre arbejdsstationer er placeret i grupper på 2-5 pladser. Det er her, man sætter sig, når der er behov for feedback og samarbejde her er snak og diskussioner velkomne. Her sætter man sig, når dagen byder på lidt af hvert telefonsamtaler, pc-arbejde og generelt skift mellem aktiviteter. Energi og aktivitet karakteriserer denne bordtype. Ved begge typer arbejdsplads er der tilhørende fællesarkiv og personlig opbevaring for hver medarbejder. Fælles arkiver er tæt på arbejdspladserne. Ratio på arbejdspladser overvejes for mindre stationære medarbejdergrupper. Begrebet ratio beskriver forholdet mellem antallet af ansatte og antallet af faste arbejdspladser. Den ansatte optager normalt ikke sin arbejdsplads hele dagen. Man kan derfor nøjes med at deles om færre borde frem for at have sit eget bord. Stillezone/koncentrationspladser Mindre område, hvor der er ekstra fokus på den akustiske afskærmning, og som medarbejderne kan benytte fleksibelt, hvis de sidder med koncentrationstungt arbejde. Færre pladser servicerer hele back office. Mulighed for både visuel og akustisk afskærmning. Supportrum (projektrum/møderum) Lukkede rum med fleksibel indretning, der kan understøtte forskellige aktivteter som møde, projektarbejde, telefonsamtaler, koncentrationstungt arbejde osv. Supportrum er til fælles afbenyttelse for både front og back office og kan fungere med et bookingsystem eller efter først til mølle princippet. Support- rum Stillezone Arbejds- /mødestation Arbejdsområde M 2 Team lokale /Projekt Flyverpladser Hjemmeområde med arbejdspladser til de medarbejdere, der tit er ude af huset og som ikke behøver en fast plads i back office. Forskellig udforming alt efter længden af ophold og arbejdsaktivitet. Lockers eller personlige arkivskabe skal være til rådighed i nærheden, da man skal kunne pakke sine ting og materialer væk, når man forlader skrivebordet. Kopi/print Lounge Flyverpladser Overgang til front office Eksempel for funktionsinddeling af back office 32

33 Fællesarealer Et hjerte på campus 24/7 Skab rammer, der gør det naturligt at mødes i det daglige både med studiekammerater og på tværs af uddannelser. At fastholde de studerende og styrke det sociale og dermed også faglige liv på stedet kan opnås gennem etableringen af et campus 24/7. Implicit i dette ligger bla. muligheden for at få mad, kaffe mm. hele døgnet. Derudover kræves gode faciliteter for gruppearbejde, koncentreret arbejde og vejledning i eksamensperioder. Faciliteter, der er tilgængelige på tværs af uddannelsesretninger. Herunder studievejledning og studentercoach, kurser (fx eksamensangstkursus, studieteknik), de studerendes råd, steder til sociale arrangementer, foredrag mv. Skærme på vægge er populære og gør gruppearbejdet nemmere. Dette gælder også på Soldalen, hvor Health Lab er et vellidt opholdssted socialt og studiemæssigt ifm. gruppearbejde. Det eksisterende møblement vurderes at være velfungerende. Især højbordene benyttes flittigt. Placering/hovedindgang Hovedindgang og velkomst integreres med fælles faciliteter, således at fællesarealerne udgør hjertet af campus. Learning Ressource Center og café i umiddelbar tilknytning til hinanden giver mulighed for at købe en kop kaffe, som man kan tage med eller låne en bog, man kan sætte sig med i caféen. Placeres de tæt på hovedindgangen kan de blive identitetsskabende og dermed ansigt udadtil. Kantinen på Middelfartvej fremhæves her som et eksempel. Den æstetiske stemning er løftet og dens placering er central. Det gør, at den fungerer som et naturligt samlingssted, der også bruges til arrangementer og foredrag. M 2 Gangarealer Aktivering af gangarealer bidrager til bedre ressourceudnyttelse. Flere af pilotprojekterne indeholder eksempler på gruppearbejdspladser. På Blangsted gårdsvej viser erfaringen, at der bliver mere luftigt og plads til flere grupper ved at fjerne eksisterende båse. 33

34 Rammer for fællesarealer Hvilke former for aktiviteter skal rummene understøtte? Bibliotek Møder Gruppearbejde Kantine Cafe Vejledning Indgang/hjerte på campus 34

35 UCL GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Fællesfaciliteter UCL s fællesfaciliteter samles på centrale steder: Learning Ressource Center, kantine og café, butik, samt administrationens front office og studievejleder mv. Udnyttelsen af de enkelte fællesfaciliteter optimeres ved at placere dem i åben forbindelse med hinanden. Attraktive miljøer for studier og socialt samvær, bedre tilgængelighed og kendskab til medstuderende og UCL s medarbejdere og dermed en større tilknytning kan være med til at sænke frafald fra studiet. Forskelligt udformede fællesfaciliteter understøtter differentieret pædagogik og læring og tilgodeser de studerendes behov, som kan variere meget fra person til person og mellem uddannelserne. Åbne tilgængelige fællesfaciliteter skaber synergi og en fælles identitet. Kantine og loungeområde Faglige forberedelsesmiljøer Eksempel på indretning af sammenhængende strøg med fællesfaciliteter Faglige forberedelsesmiljøer Bibliotek 35

36 UCL GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Fleksible studiemiljøer Synligheden og den centrale beliggenhed omkring studiemiljøerne fremmer muligheden for at mødes på tværs af uddannelser, hvad enten det er ifm. studier eller socialt samvær. Nutidig teknologi understøtter de studerendes samarbejdsprocesser. Gruppearbejde med digital understøttelse Fordybelse og fortrolig samtale Koncentreret læsning Learning Ressource Center Bemandet i dagtimerne og med tilknytning af studie vejledere. Efter almindelig undervisnings ophør kan der stadig lånes bøger og andet materiale frem til UCL lukker. Miljøet med studiepladser på området fremmer videndeling mellem studerende og undervisere. Området kan være del af en udadvendt funktion, som sammen med bevægelsesrum og café åbner sig op imod beboerne i nærområdet samt studerende fra andre uddannelser. Uformelt samarbejde Kantine og loungeområde Kantinen og loungeområdet ligger i naturlig kontakt til de øvrige centrale funktioner og danner basis for både spisning, socialt samvær og uformelle arbejdsområder og mødesteder. Mulighed for fleksibel zonering i mindre områder øger kantinens anvendelighed og brugen igennem døgnet fx ved færre brugere i ydertimerne. Spisning 36 Socialt samvær

37 UCL GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Studiemiljø/studiearbejdspladser Der skabes dynamik og liv ved at tage fordelingsarealer i brug og etablere studie- og opholdsmiljøer. Differentiering og forskellig udforming af miljøerne imødekommer variationer i behov og temperament. Der skal være miljøer til både højt aktivitetsniveau, gruppearbejde samt til ro og fordybelse og muligheder for samtaler og vejledning. Gruppearbejde Der er allerede afprøvet forskellige former for gruppearbejdspladser på en række af UCL s uddannelser. Ved at etablere attraktive studiemiljøer og studiearbejdspladser tæt ved undervisningslokaler kan disse både supplere aktiviteterne her, men også bruges af de studerende uden for undervisning. Arbejdspladserne kan både være i ganglommer, på særligt brede gange, i kantinen og i de studerendes opholdsmiljøer. Det har vist sig, at gruppe arbejdspladser med skærm er særlig efterspurgte, fordi de gør det nemt at formidle viden til medstuderende. Gruppearbejde i ganglomme på TEC Lyngby Gruppearbejde UCL, Blangstedgårdsvej Social interaktion Hjemmeområder gøres personlige med udstilling af artefakter, eksempelvis ved udstilling af brugernes egne projekter eller ved at inddrage brugerne til udsmykning af området. Dette skaber et større ejerskab til området og en større grobund for social interaktion. En café til sociale arrangementer og blødt inventar til afslapning er andre elementer, der er med til at under støtte et attraktivt miljø for socialt samvær mellem studerende og på tværs af uddannelser. Et større socialt sammenhold på uddannelsesinstitutionen kan endvidere være med til at sænke frafald fra studiet. Gruppearbejde i kantinen på UCL, Middelfartvej Eksempel på indretning af studiemiljøer i ganglomme Studiemiljø fra UCL, Middelfartvej Artefakter fra UCL, Middelfartvej 37

38 Vejledning Vejledning og projektsamtaler mellem underviser og studerende kan foregå mange steder og ikke kun i aflukkede og dertil indrettede rum. Feedback på opgaver kan tages over computeren i et gangareal som på Middelfartvej, mellem gruppearbejde og -borde i et projektområde eller i hjemmeområdets loungemiljø. Etablering af underviserfaciliteter på afdelingerne gør samtidig underviserne lettere tilgængelige for de studerende, og det er mere naturligt for undervisere at være sammen med de studerende uden for den aftalte undervisning, når de forbereder sig på uddannelsesinstitutionen i studerendes og kollegaers nærvær. Vejledning UCL, Middelfartvej Fordybelse/stilleområde på UCL, Blangstedgårdsvej Koncentrationstungt arbejde De studerende skal have mulighed for at trække sig tilbage med koncentrationskrævende arbejde, lektier, læsning eller selvstændige projekter. Dette understøttes af områder med stort fokus på den akustiske afskærmning samt opstillinger med visuelt skærmet inventar til fordybelse. Placeringer i tilbagetrukkede områder væk fra stor trafik eksempelvis i nicher og lommer, frem for på brede gangarealer understøtter ligeledes det koncentrationstunge arbejde. Projektområde med plads til fordybelse og vejledning Eksempler på indretning af studiemiljøer i gang- og opholdsarealer 38

39 Rammer for mødeformer/supportrum Hvilke former for møder og aktiviteter skal rummene understøtte? Brainstorm Dialog sparring Telefonsamtaler Hands on laboratorie Projekt gruppearbejde Det uformelle møde Koncentrationsarbejde Coaching/vejledning 39

40 Supportrum Bygningens rytme, modulering og konstruktion giver en repeteret rumstørrelse. Flexrummene vil have samme standardstørrelser og indretninger i hele bygningen. Dette skaber genkendelighed for medarbejderne. Signals erfaring er, at rummenes indretning skal være fleksible og anvendelige i flere sammenhænge. En telefonboks kan nemt bruges til koncentrationsarbejde og et blødt mødelokale skal kunne bruges både til et telefonopkald eller koncentreret læsning. Indretningerne skal afspejle behovene i den medarbejdergruppe der er placeret i området omkring. Her er vist forskellige indretninger for samme rumtyper. Møde og bibliotek Telefon & stillerum Koncentration Stillerum Bibliotek Tilbagetrækning Blødt møde Telefon/ kort møde Dialog Brainstorm Møde og projekt Møde Møde/projektarbejde Projekt Videokonference Stort møde og uddannelse Stort møde/ mulighed for opdeling Uddannelse Uddannelse projekt 40

41 UCL GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Referencebilleder Telefon og stillerum Stillerum Koncentration Telefon Møde og bibliotek Brainstorm Møde og projekt Stort møde og uddannelse Spisning og gruppearbejde Projektarbejde/fleks. inventar + whiteboards Stort møde og konference Blødt møde Møde Projektrum med mobile borde Bibliotek Projektarbejde/rum-i-rum Uddannelse og møde/hurtig forandring 41

42

43 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inspiration til en god forandringsproces Behovsafdækning og kulturforandring

44 Hvordan forløber en god forandringsproces? Formulering af vision og succeskriterier før forandringer Afdækning af behov og gruppekarakteristika før løsninger Indsigt i fakta for at kunne aflive myter Ledelsesengagement er forudsætning for brugerinvolvering Brugerinvolvering er forudsætning for ejerskab til forandring Kulturforandring De fleste byggeprojekter medfører en forandringsproces. Ikke kun i kraft af nye omgivelser og rum, men også på grund af organisationsforandringer både dem som har været udgangspunkt for nybyggeriet, men også dem, som er affødt af processen. Brugerne er en kompleks samling af individer med forskellige perpektiver og værdier, og forandringen kan medføre en række divergerende opfattelser af både processen og det endelige resultat. Derfor er det vigtigt, at den formulerede vision, succeskriterier og rammer bruges gennem alle faser til at holde beslutninger og prioriteringer op imod, ligesom det er centralt at styre, hvem der involveres i hvad og hvordan. Medarbejderne og de studerende er eksperter på eget liv. Gennem brugerinvolvering i åbne processer er deres faglighed og viden om arbejde og læring med til at opbygge ejerskab til projektet og forståelse for, at nye rumligheder ikke bliver fortidsforlængelse. Arbejds- og læringsprocesser forandres og fornyes til dels som følge af nye lokaler, men også ved mentale ombygninger. I brugerprocessen opbygges en forståelse for, at fælles ejerskab og sambrug af lokaler er med til at give mulighed for nye, supplerende og attraktive faciliteter og en mere effektiv udnyttelse af UCL s ressourcer. Samtidig styrkes tværfagligt arbejde ved at initiere flere berøringsflader mellem uddannelserne, medarbejderne og ikke mindst de studerende. Det er derfor vigtigt at koble forandringsprocessen, brugerprocessen og bygge processen for at sikre, at de fysiske rammer på bedste vis understøtter og fremmer slutbrugerens behov. 44

45 Involvering: hvem, hvad, hvordan og hvornår? En byggeproces er en fysisk forandringsproces, som skal ledsages af en adfærdsmæssig proces, hvis projektet skal lykkes. I en god brugerinvolvering vil brugerne påvirke byggeprocessen, således at de fysiske rammer på bedste vis understøtter og fremmer brugernes behov. Jo større kendskab der er til bygningens brugere og deres fremtidige behov, jo bedre er mulighederne for at udvikle et projekt, som matcher deres ønsker. Det er derfor vigtigt at opnå brugernes ejerskab til processen og det efterfølgende produkt. Medarbejderne er eksperter på deres egen dagligdag. Studerende Pilotprojekterne viser, at korte processer er vigtige for at fastholde engagementet i processen hos de studerende. Medarbejdere fagpersoner Medarbejdere deltager i ressource- og behovsafdækning, fordi de er eksperter på egne behov. Men medarbejdere skal tit også udfordres til at se endnu ukendte muligheder i tilblivelsesprocessen og afprøve og opleve dem efter ibrugtagning. Fokusgrupper Fokusgruppens medlemmer er projektets gennemgående nøglepersoner og ambassadører. Forandringsprocessen konkretiseres og forankres via milepæle-møder, fx i form af workshops og diskussionsmøder. Ledere Ledelsen/styregruppen fastlægger rammer, visioner og succeskriterier. Lederne optræder som rollemodeller, både i processen og ved efterfølgende ibrugtagning. Brugerinddragelsen skal startes allerede i de indledende faser, hvor mulighederne er størst. Men erfaringer i stort set alle pilotprojekter viser, at der også i de efterfølgende faser er behov for brugerne se diagram på side 46. For mange procesdeltagere er det svært at gennemskue en forandrings- og byggeproces, hvorfor konkretisering og visualisering af vision, behov og idéer er en vigtig del af en processen. Her kan arkitekten/proceslederen gøre et vigtigt stykke arbejde. Også forståelsen for de fremtidige fysiske rum kan styrkes endnu mere gennem fx modeller og prøveopstillinger, så rum og inventar vises i andet form end plantegning. Information/workshop Fortæl om vision, rammer og succes for processen og gør deltagerne til en del af processen. Hvorfor skal rummet forandres? Hvilke konsekvenser har det til følge? Det er vigtigt at informere om, hvorfor vi gør, som vi gør og give plads til spørgsmål. Digital survey Spørgeskemaundersøgelse af undervisernes og de studerendes oplevelse af uddannelsernes nuværende rum. I hvilken grad matcher uddannelsen med rum og indretning den faktiske og ønskede praksis ift. visionen? Hvor oplever man de største udfordringer og de mest presserende behov? Brug af m2 Analyse af arealernes brug. Hvordan, hvornår og af hvem bruges rum? Fakta UCL s faktatal. Arealer, studerende, uddannelsesforløb, medarbejdere osv. Interviews Konkretisering af eksisterende ressourcer samt behov og ønsker via interviews med medarbejdere og studerende. 45

46 Hvem Hvad Hvordan Hvornår Styregruppen Ledelsen Eksterne Formulering af overordnet vision, rammer, succeskriterier, behov Involveres i opstartsworkshop Deltager i styregruppemøder Godkender delafleveringer af projekt Hele projektet Brugere Fokusgruppen Repræsentanter for studerende Medarbejderrepræsentanter Ledelsesrepræsentanter Ressourceanalyse Konkretisering af vision, rammer og succeskriterier ift. ønsker om fremtidige læringsrum og arbejdsrum. Udfordring af dilemmaer, vanetænkning, adfærd. Spørgeskemaer, interviews, datamateriale, observationer Workshops, information Mødes ved vigtige milepæle gennem processen I analyseproces Hele projektet Referencegrupper Fra de forskellige afdelinger/ uddannelser Undervisere TAP er Studerende Konkretisering af behov og ønsker ift. rumprogrammering Konkretisering af behov og ønsker ift. hovedprojektet Nedsættelse af brugergrupper, der konkretiserer krav til brug af rum/udstyr/installationer/inventar Eventuelt interviews af enkeltpersoner i referencegruppen, hvis delemner skal udfordres i forhold til succeskriterier Brugergrupper konkretiserer forprojektet Før forprojekt eller konkurrence Efter forprojekt Inden udbud Godkendelse af hovedprojekt I arbejdsmøde Brugere + bygherre Evaluerering af projekt Spørgeskemaer, interviews, observationer Efter indflytning og aftalt prøveperiode 46

47 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Metoder til evaluering

48 Evaluering hvorfor? Evaluering betyder i praksis en opsamling på gennemførte projekter efter en passende prøveperiode. Det færdige projekt evalueres i forhold til de oprindeligt formulerede visioner, mål og succeskriterier. Viden og erfaringer samles op og formidles til relevante aktører (fx i form af denne guide eller som rapporter på UCL s intranet), så disse kan indgå i fremtidige, lignende projekter. Således vil der altid være fokus på best practice, og UCL opnår en bedre forståelse for rum og lokationer i kraft af, at modeller for lærings- og arbejdsmiljøer afprøves og dokumenteres. En evaluering og dernæst opfølgning er også en god ide, da dette sætter fokus på selve adfærdsændringen og sikrer, at den føres ud i livet hvis ikke lige ved indflytning, da efter evalueringen. Det sender også et signal til brugerne om, at koblingen mellem adfærd, rum og arbejdsprocesser følges tæt, så forandringen bliver til virkelighed samt at alle er en del af den gode løsning Med denne viden kan UCL på velfunderet baggrund træffe beslutninger til fremtidige lærings- og arbejdsmiljøer både i de eksisterende omgivelser, men også ved mere komplekse nybyggerier og ombygninger. Referencebilleder fra pilotprojekter 48

49 Evaluering hvordan? Efter en prøveperiode på fx 100 dages ibrugtagen, hvor der ikke ændres på rum eller inventar, gennemføres en evaluering af de nye fysiske rammer i samarbejde med brugergruppen og/eller tovholdere og måske styregruppen. Der laves en vurdering af, om der med afsæt i vision og rammer sker det i projektområdet, som var målsætningen for projektet. Omfanget af evalueringen skaleres efter behov og iht. projektets størrelse. Fokusgruppeinterview Giver et kvalitativt, gruppemodereret input, som kan tilføjes til evalueringens helhedsbillede. Med fokus på adfærd i forhold til visionen og fremtiden. Sker der det, vi forventede? Følgende redskaber kan bruges: Ledermøde/styregruppemøde Møde med lederne/styregruppen, hvor der samles op på brugerreaktioner, forandringer i brugsmønster og oplevet tilfredshed. Strategi læring og arbejde Digital survey Evaluering og effektmåling i form af en spørgeskemaundersøgelse. Hvad er brugernes (studerende/medarbejdere) oplevelse af de ændrede fysiske rammer? I hvilken grad matcher projektet de initiale visioner, mål og succeskriterier? Hvor oplever man de største udfordringer? Observationer og registrering Fysiske observationer og registreringer i projektområdet gennemført af studerende eller pedeller. Output er et evidensbaseret datasæt, der hjælper til at prioritere og kvalificere de øvrige udsagn, samtidig med at det giver gode kvalitative input om rum, indretning og hvordan projektområdet bruges. Rum mangfoldighed Mennesker kultur og adfærd 49

50 Om guiden Denne guide skal ikke forstås som et afsluttet produkt på udgivelsesdagen. En af de største gevinster, når man arbejder med forståelsen for rum og dens strategiske brug, er opbygning af en samling af data og viden om rum, kultur og mennesker i organisationen. Derfor er det vigtigt, at alle initiativer og implementeringer lige meget om lille eller stor bliver fulgt op med en evaluering, når projektet har gennemgået en prøveperiode. UCL opnår en bedre forståelse for rum og lokationer i kraft af, at modeller for lærings- og arbejdsmiljøer afprøves og dokumenteres. Med denne viden kan UCL på velfunderet baggrund træffe beslutninger til fremtidige workspaces. Viden Evaluering Nøglepersoner Brugerprofiler Bygningens fakta Evaluering Evaluering Koncepter afprøves i realiteten, hvilket sikrer, at koncepter og idéer fungerer i UCL s virkelighed og lige så meget, at nødvendige forandringer kan implementeres igennem de evaluerende processer. Implementering Implementering Implementering Tid 50

51 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Bilag Gennemførte pilotprojekter Målsætning, projektindhold og erfaringer

52 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Fra lukket gymnastiksal til læringsrum for motorik, kropserfaring og leg Lokation: Vejlevej 2, Jelling Kontaktperson: Adjunkt Lars Kjær Larsen, Uddrag af målsætning At skabe et åbent lærings- og forskningsrum for motorik, kropserfaring og leg. At skabe et fysisk rum for implementering af ideerne i institutioner og skoler. At skabe et centralt læringsrum for eksperimenter, ny viden og erfaring samt arbejde med nye praksisformer. Børnene skal opleve, erfare og lære på nye måder. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb Eksisterende stregopdelinger i gymnastiksalen blev fjernet og erstattet af cirkler i forskellige størrelser og farver. Ude- og inderum blev designmæssigt forbundet af cirklerne i den udendørs belægning og på gulvet i salen. I inderummet blev der arbejdet med mulighed for forskellige lyssætninger og opdelinger med gardiner. Der er designet en stor sammenklappelig spejlvæg, der samtidig fungerer som opbevaring for madrasser. I uderummet er der tilføjet en klatrevæg (der tidligere sad indenfor), plastikelementer i forskellig former til både bevægelse og ophold samt et gummigulv. Hovedpointer og erfaring fra projektet Med enkle midler er der skabt helt nye rum. Visuelle og sanselige rum. Rummet er visuelt og æstetisk tiltalende og inspirerende. Der er stor interesse fra andre fagområder og fra eksterne, fordi salen ikke længere er en klassisk gymnastiksal til boldspil. Studerende skriver opgave om rummets muligheder det har skabt ny viden. Uderummet hægter skolen sammen med nabolaget, og det bruges flittigt af studerende og folk fra lokalområdet. 52 Billeder fra projektområde, oktober 2012

53 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Dynamiske læringsmiljøer og undervisningsfaciliteter Lokation: Soldalen 8, Vejle Kontaktperson: Vicedirektør Søren Pedersen, Uddrag af målsætning At de eksisterende opholds- og studiefaciliteter udvikles til dynamiske og fleksible lærings- og studiemiljøer, der understøtter forskellige former for studier og socialt samvær. At undervisningsmiljøerne udvikles til æstetisk indbydende rammer. At eksperimentere med, om en ændret indretning kan kompensere for, at større hold vil have en negativ indflydelse på undervisningsmiljøet. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb To sammenlagte klasselokaler blev indrettet med let flytbare møbler i forskellige højder. Der blev etableret loungemøbler, borde i almindelig højde med farvede bordplader og højborde. Rummet skal nemt kunne ændres fra traditionel undervisning med underviseren i centrum, til et rum hvor alle har udsyn til gruppearbejde med op til flere grupper. Den ene endevæg blev malet mørk grå for at give rummet karakter, og der blev sat fire digitale skærme op til gruppearbejde. Hovedpointer og erfaring fra projektet Pointer for fremtidige indretninger af undervisningsrum: Niveauer i indretningen og let flytbare møbler er en forudsætning for de store hold og rummets anvendelse og fleksibilitet. Digitale skærme. Smartboards muliggør interaktiv undervisning. 40 skærme gør gruppearbejdspladser attraktive. Æstetikkens betydning både i inventar og udsmykning/kunst. Et vigtigt parameter for valg af uddannelsessted og fastholdelse af studerende, I dette projekt var de studerende inddraget aktivt fra start til slut. Billeder fra projektområde, oktober

54 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Health LAB: Ambassadør for en sund livsstil Lokation: Soldalen 8, Vejle Kontaktperson: Vicedirektør Søren Pedersen, Uddrag af målsætning At få erfaringer med hvordan de fysiske rum og indretning af rummene understøtter ideen ambassadør for en sund livsstil. At tilbuddene skal åbne interessen for at blive og udnytte faciliteterne på Soldalen ved let adgang til læring og personlig udvikling ifht. sundhed/trivsel. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb Området, et centralt gangareal i tæt forbindelse til undervisningsrum og trapper, blev inddelet i to zoner: En zone med synlighed og fokus på formidlingen af de sundhedsrelaterede kurser, her blev opsat et højbord. Og en zone med mulighed for massage, BMI måling etc. Inddelingen skabes vha. en fleksibel skærmvæg, der kan foldes efter behov og ønske af intimitet. Uddrag af evaluering Ophold i og omkring Health Lab stimulerer. De studerende oplever synergi i at befinde sig, hvor man fornemmer husets aktiviteter. Det er et godt sted; der er stille og roligt, selvom det ligger centralt og åbent. Den fleksible skærm gør at man kan vælge lidt tid og ro for sig selv. Der er hjemlig hygge med gulvtæpper og tæpper til at tage over sig, når man bruger massagesengen eller -stolen. Dette indbyder til, at man gerne vil sidde eller ligge og læse lektier. Området angives og observeres som et yndet opholdssted, hvis man møder før skolens åbningstid naturligt at kombinere massagen med at forberede sig til lektioner. I dette projekt var de studerende inddraget aktivt fra start til slut. Billede fra projektområde oktober

55 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Kantinen på Middelfartvej Lokation: Middelfartvej 180, Odense Kontaktperson: Vicedirektør Niels Grønbæk Nielsen, Oprindelig målsætning At skabe en kantine med mulighed for fleksibel brug til at gennemføre undervisermøder, fællesarrangementer samt undervisning af flere hold samtidigt. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb For at skabe mulighed for forskellige rumstørrelser og fleksibilitet i kantinen blev der designet rumdelere i form af montrer. I den daglige opstilling kan en inddeling skabe diversitet i form af et område med lave borde og et område med høje borde og cafémiljø. Ved større arrangementer fjernes de mobile montrer, og rummet udvides til det ønskede formål. Størstedelen af eksisterende møbler blev bibeholdt. Rummet blev generelt lysnet med maling og nye gardiner og givet identitet vha. et loft med farvede pendler. Forbindelsen til kantineudsalg blev styrket ved mere åbenhed og transparens. Uddrag af evaluering Den nye indretning i kantinen har i højere grad gjort det muligt at benytte lokalet som både studiested og spisested. Det er attraktivt at være i centrum og kunne følge med i, hvad der sker. Desuden er det muligt at spise til arbejdet. Især indretningen med de høje borde med cafestole kombineret med skærme, som computeren kan tilsluttes, er velegnet som studiepladser for grupper, der fremstiller en eller anden form for produkt. Lamperne og afskærmningerne bliver også fremhævet som positive. Ulempen er larm, især når der er pauser i skemaet. Efter en del studerendes opfattelse er der for meget larm i kantinen. At kombinere studiested og spisested skal tages med videre i fremtidige indretninger. Billeder fra projektområde marts

56 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Kombirum Lokation: Middelfartvej 180, Odense Kontaktperson: Vicedirektør Niels Grønbæk Nielsen, Oprindelig målsætning At skabe større fleksibilitet i rummet, så det kan anvendes både som forberedelsesområde og til sociale aktiviteter. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb Kælderområdet er gjort til et stort sammenhængende lokale med zoneinddelinger til forskellige aktiviteter. Zonerne understreges ved hjælp af inventar og lyssætning. Den halvdel af rummet, der vender mod baren, er fortrinsvis til brug for sociale aktiviteter i et loungeområde. Den anden halvdel er indrettet til forbedredelsesområder med variation i valg af inventar for at understøtte eks. gruppearbejde og individuelt arbejde. Der er monteret farvede lysstofrør for at skabe identitet og supplere grundbelysningen. Uddrag af evaluering Kælderen bliver i kraft af den nye indretning benyttet mere til studiegruppearbejde, og dermed er målet om at kombinere anvendelsen til fredagsbar med anvendelsen til studieområde på de øvrige tidspunkter nået. Nogle studerende foretrækker dette rum til studiearbejde, fordi der er mest ro. Variationen i møblement bliver rost, fordi der er lidt for enhver smag. Sofaerne mangler dog komfort. De studerende er uenige i om rummet er hyggeligt. Nogle efterlyser udsmykning på væggene, blomster og anden belysning. Billeder fra projektområde marts

57 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Studiepladser på gangareal Lokation: Middelfartvej 180, Odense Kontaktperson: Vicedirektør Niels Grønbæk Nielsen, Uddrag af målsætninger Transformation af gangarealer fra transportområder til lærings-/arbejdsrum. Øge tilgængelighed i tid og rum. Skabe et attraktivt uddannelses- og kompetenceudviklingsudbud og et spændende studie- og læringsmiljø. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb I første omgang blev der ryddet gevaldigt op på gangarealer, der var beklædt med gamle reoler og undervisningmaterialer, papirer mv. Projektet har udnyttet disse døde m2 til aktivitet og skabt synlige områder, hvor forberedelsen kan foregå tæt på undervisningslokaler. Der er primært opsat højborde, et enkelt sted med digital skærm. Et enkelt sted er der tilføjet lave stole. Uddrag af evaluering Gangen er møbleret med høje borde og caféstole, og det bliver brugt til gruppearbejde i forbindelse med undervisning i de tilstødende lokaler samt til vejledning. Det bord, der er udstyret med skærm bliver desuden brugt til studiegruppearbejde i det hele taget. Denne kombination af højbord og skærm ønskes bragt med videre i fremtidig indretning. Billeder fra projektområde marts

58 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Learning Support Center Lokation: Blangstedgårdsvej 4, Odense Kontaktpersoner: Lektor Alice Petersen, Bibliotekschef Tove Schmidt, Uddrag af målsætning/fokuspunkter Skabe et mødested på UCL bl.a. ved etablering af loungefaciliteter. Skabe et sted, der kan facilitere og synliggøre studerende-til-studerende aktiviteter. Skabe et centralt, attraktivt og fleksibelt lærings- og supportrum. Let adgang til supportfaciliteter som studie- og karrierevejledning samt bibliotekets ressourcer. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb Overordnet er antallet af vægge (båse og nicher) reduceret. De resterende er transparente for at lukke mere lys ind og skabe åbenhed. Gangarealer er udnyttet ved at oprette flere forskelligartede siddemuligheder, herunder et større loungeområde til sociale aktiviteter samt koncentrationspladser til enkelte studerende. Der er generelt indrettet med et mere ungt møblement. Skranker til bibliotekarer er udskiftet med vejledningsøer. Reoler er placeret i en viftebue og samlet under ovenlys. Den visuelle identitet er styrket med farvede pendler og grafik på gulve og til vejledningrum. Området udgør tilsammen et sammenhængende mødested og centrum for de studerende. Hovedpointer og erfaring fra projektet Området er ikke formelt evalueret endnu, men tendenserne tyder på, at følgende fungerer rigtigt godt: Det åbne loungemiljø for studerende. Højborde med og uden skærme til gruppearbejde. De individuelle studiepladser fungerer godt i eksamensperioder. Desuden har processen tydeliggjort vigtigheden af at inddrage fagpersonale, studerende, driftspersonale og andre interessenter i hele processen. 58 Billeder fra projektområde oktober 2012

59 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Bodylab (del af Learning Support Center) Lokation: Blangstedgårdsvej 4, Odense Kontaktperson: Chefkonsulent Steen Aamand Olesen, Uddrag af målsætning Åbne interessen for at udnytte faciliteterne på stedet ved let adgang til læringsressourcer og læremidler. Herunder udvide biblioteket med et bodylab, hvor de studerende kan låne massagebriks, anatomidukke, skeletter, anatomimodeller mv. Indhold i projektet/de fysiske hovedgreb Projektet opstod som en undergruppe af Learning Support Center, da der øjnedes mulighed for at etablere et fælles eksperimenterende læringsrum. Med engagerede fagkræfter og ildsjæle bag blev der søgt midler til at gøre rummet mere digitalt end først planlagt, og her forefindes nu bl.a. Ipads og skærme til undervisning, en rescue Anne, et hav af anatomimodeller og meget andet. Møblement matcher andre grupperum på Blangstedgårdsvej, men her er gjort noget ud af identiteten via grafik og synlighed. Vægge er transparente, så alt der foregår og er udstillet i lokalet er visuelt tilgængeligt for alle. Hovedpointer og erfaring fra projektet Området er ikke formelt evalueret endnu, men tendenserne tyder på at vigtige læringspunkter fra processen og områder er: Bodylab er et rum, der eksperimenterer på tværs af uddannelser og skaber nye innovative erfaringer. Stedet er populært blandt studerende og styrker Blangstedgårdsvejs samlede identitet som et sundhedsfagligt uddannelsessted. Området kunne med fordel have været større, så hele hold kunne undervises her. Billeder fra projektområde marts

60 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Fleksible arbejdspladser for undervisere Lokation: Blangstedgårdsvej 4, Odense Kontaktperson: Uddannelses- og videncenterchef Marianne Gellert, Uddrag af målsætning Det har ligeledes været en positiv oplevelse at rydde op. Clean desk -politik er en udfordring for nogen. Den kulturelle forandring og adfærdsdelen af projektet, der har foregået, og stadig foregår, skal understøttes endnu mere i fremtidige forandringsprocesser. At skabe fleksible, flydende arbejdspladser, hvor undervisere, vejledere og konsulenters innovative, faglige og sociale begejstring understøttes. Kontormiljøet skal være indbydende for medarbejdere og imødekommende for radiografstuderende. Kontormiljøet skal kunne give underviserne muligheder for ro til fordybelse såvel som socialt samvær og faglig sparring. Indhold i projektet/hovedgreb Det overordnede koncept for indretningen er at opdele området i front og back office. I front office sparres, spises frokost, holdes små og store møder. Her er medarbejdernes personlig opbevaring i form af aflåseligt skab placeret. Arbejdszonen er opdelt i to zoner; en sparringszone og en stillezone. I sparringszonen arbejdes der enten ved de almindelige arbejdsborde eller ved projektbordet. I stilllezonen er der ro og plads til koncentreret faglig forberedelse. Lederkontor indrettes som projektrum med glasdør, så det er tilgængeligt for alle, når det ikke benyttes af lederen. Hovedpointer og erfaring fra projektet Området er ikke formelt evalueret endnu, men tendenserne tyder på, at vigtige læringspunkter fra processen og området er: Det nye front office er et stort hit. Det fungerer rigtig godt at komme ind i det åbne rum som det første, og at arbejdsområderne er mere lukkede. Projektrum fungerer fantastisk godt, her er rigtig mange møder/team samarbejder. Det nye arkivsystem de personlige og fælles fungerer rigtig godt. Billeder fra projektområde marts

61 PILOTPROJEKTER GUIDE TIL RUM OG INDRETNING Økonomiafdelingen på vej mod ny campus Lokation: Soldalen 8, Vejle Kontaktperson: Økonomimedarbejder Sanne Gamrath, Uddrag af målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus Vejle. Afprøve at arbejde i forskellige zoner og forskellige teams alt efter opgaven. Indhold i projektet Det overordnede koncept for indretningen er at opdele området i to zoner. En zone med arbejdsborde og en mere dynamisk zone. Alle medarbejdere tilhører periodevis et team, hvor man sidder med sine kollegaer. Der indføres en clean desk -politik og fysiske arkiver reduceres så meget som muligt. Hver medarbejder beholder sit rullearkiv til personlig opbevaring. Derudover samles arkiverne i en fritstående ø, der også har funktion af touch down. Ved den store touch down afholdes stående briefmøder for hele eller dele af afdelingen. Her er plads til at udfolde papirer og pakke kuverter. Her kan kollegaer trække væk fra skrivebordene for at diskutere en sag. Ved projektbordet kan forskellige former for vidensdeling, møder og sociale tiltag finde sted. Projektbordet kan også bruges til flyverarbejdspladser hvis ikke et af arbejdsbordene er ledige. Hovedpointer og erfaring fra projektet Arkiv-ø og touch down Teamborde Læsning og blødt møde Chatboards til opslag og brainstorm Projektbord Området er ikke formelt evalueret endnu, men tendenserne tyder på, at vigtige læringspunkter fra processen og områder er: Medarbejderne oplever, at det er dejligt at sidde sammen. Vidensdelingen er blevet meget bedre, og medarbejderne løber ikke forgæves efter hinanden da de kan se hinanden. Nyt inventar har givet miljø og den sociale stemning er styrket. De nye tiltag og arbejdskulturændringen som touchdowns bruges endnu ikke nok. 61