Bilag til analyserapporten:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til analyserapporten:"

Transkript

1 Projekt nr.: Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Bilag til analyserapporten: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk i institutionskøkkener inden for hospitals- og ældresektoren. September 2013 Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen i perioden oktober 2012 til juni 2013 af: Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling.

2 Interview 1: Faglærte medarbejdere, der har gennemført efteruddannelse (AMU) Region Syd: Hospital Kommentar: Denne medarbejder har gennemført AMU kursus i hygiejne, men nævner ikke selv dette. Derfor er der til denne medarbejder brugt en spørgeramme, som er udarbejdet til medarbejdere uden AMU-uddannelse. Stamdata Køn: Kvinde Alder: 42 år Nationalitet: Vietnamesisk Ernæringsassistent uddannet i 1992 Stilling: Ernæringsassistent Ansat i køkkenet antal år: siden år Antal år i Danmark: 32 år Tidligere erhvervserfaring: Folkeskole i Danmark samt Dalum Tekniske skole/gartnerlinje Spørgsmål 2 a. Er der nogle af dine opgaver, du gerne vil være endnu bedre til? Hvis ja hvilke er det, og hvad ville du gerne kunne gøre endnu bedre? c. Har du tænkt over, hvordan du vil lære det (kurser/sidsmandsoplæring: en kollega der viser hvordan)? a. Det ved jeg ikke rigtig det har jeg ikke tænkt over -Jeg har været i køkkenet i 20 år og kan alle opgaverne i køkkenet med undtagelse af udportionerings-maskinen, så nu er det mig der lærere andre op, og jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg har ikke kontorarbejde/administrativt arbejde og har heller ikke lyst. Det kan jo også være en svær opgave, hvis der er nogen, som ikke er enig i det, man siger. c. Hvad hvis der sker noget nyt i køkkenerne, Hvad gør I så? -Der sker jo mange nye ting i køkkenet for eksempel havde vi engang et bånd, hvor vi satte maden på tallerkener og på bakker, der så blev kørt ud til patienterne, og nu laver vi mad til andre Hospitaler. Vi finder selv ud af at gøre tingene på en anden måde, og hvis vi ikke selv kan finde ud af det, spørger vi lederne. 3 a. Er der nogle andre opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig at arbejde med, men som du ikke har i dag? Hvis ja- hvad er så det spændende ved dem? og er der noget du skal lære for at få disse opgaver? - På nogen plejehjem laver man mere mad af friske råvarer, end vi gør. Det synes jeg kunne være spændende, så jeg kunne lave flere produkter fra starten af grøntsager og den slags, men det er nok fordi vi ikke har tid. Jeg synes også det kunne være godt hvis vi lavede hele retten selv. Jeg vil også gerne veje af, så man ikke bare skal komme tingene i en gryde og koge op. Så jeg kunne godt tænke mig at lære, hvordan man gør det. 4 a. Har du tænkt på at tage kurser i noget? Hvis ja hvad skulle de så handle om? a. -Nej kurser er slet ikke noget for mig jeg kan slet ikke lide at sidde stille ned så

3 længe, jeg kan næsten falde i søvn, hvis der er nogen som står og snakker meget. 5 a. Har du hørt om hvordan man kan få sådan nogle kurser? Hvis ja hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, man kan tage? a. Jeg ved at man kan få kurser ude på AMU Fyn men ikke hvordan, og jeg har jo ikke gjort noget for at finde ud af det, for kurser og lektier er slet ikke noget for mig! 6 Er der noget der kan gøre at du ikke har lyst til eller mulighed for at komme på, kursus? Hvis ja hvad kan det så være? Hvis der ikke kommer svar, kan man prøve med følgende uddybende spørgsmål: transport, usikkerhed ifht. Sproget eller om kan klare det rent fagligt, opgaver hjemme andet? a. Det ved jeg ikke rigtigt! 7 Hvad skal der til, for at du kunne få lyst til at tage på sådan et kursus? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?) Det være noget, hvor man ikke skal sidde ned og hvor det, man skal lære er spændende, og det må gerne være her i køkkenet. Og så skal det ikke være for længe ad gangen. 8 a. Hvis du skal tage på kursus. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a. Lidt ad gangen 9. Er der noget andet du har lyst til at sige inden vi slutter? VI er jo ikke ret mange her, der er udlændinge selv om det er en stor arbejdsplads der er kun mig i køkkenet og nogle af mændene, der vasker op og kører mad. Men vi har haft nogle praktikanter, der er udlændinge. Det kan godt være lidt svært for dem, hvis man er utålmodig og siger mange gange til dem, at man ikke kan forstå, hvad de siger. Så bliver man utryg og tør ikke sige noget. Vi har det godt med hinanden, men nogen gange, når vi har travlt, er det lidt sværere og så kan det ske, vi ikke taler så pænt til hinanden, men det er nok almindeligt på en stor arbejdsplads. Tænker du, at der var noget, som det kunne være godt at arbejde med/lære i forhold til det? Ja det kunne måske være godt at snakke om, at det kan være rigtig svært, hvis man både er ny og ikke kan sproget så godt. Og snakke om hvordan man kan tale bedre til hinanden, når vi er pressede.

4 Interview 1:Ikke faglærte medarbejdere, der har gennemført efteruddannelse (AMU) Region Syd: Hospital Stamdata Køn: Mand Alder: 38 år Nationalitet: Tyrkisk Stilling: Ikke faglært (arbejder med opvask og distribution af mad) Ansat i køkkenet antal år: 5 år Antal år i Danmark: 26 Tidligere erhvervserfaring: Selvstændig og ansættelser inden for rengøring og lager Spørgsmål Indledende samtale, der informerer om formålet med interviewet og som blandt andet indkredser om medarbejderen har AMU-uddannelse 1 Du har gennemført nogle kurser (AMU) hvilke var det og hvornår? Uddybende: hvem tog initiativ, hvor foregik kurserne, hvordan fik du viden om at kurserne fandtes) Jeg har haft masser af AMU-kurser. Inden jeg kom her var jeg ledig i en periode og havde et forløb på 18 måneder der handlede om rengøring, hygiejne, løfteteknik, hvordan man bruger kroppen, når man arbejder, noget om hvordan man ikke skal afbryde hinanden og være tålmodig og så noget om køkkener. Her lavede vi mad fra forskellige lande og solgte det i kantinen, og det tjente vi penge til kantinen på. Det var rigtig spændende. 2 Hvordan kan det være, at du gennemførte netop disse kurser? De første var fordi jeg var ledig. Det andet fordi man skal have det for at være ansat her i køkkenet. 3 a. Hvad synes du om kurserne? (hvad var godt, blev du dygtigere og til hvad og hvad kunne forbedres) Vil du anbefale andre, at tage på kursus? a. -Jeg synes, det var rigtig godt at lære om løfteteknik, og hvordan man skal bruge kroppen for vi løfter meget i vores arbejde. Jeg kan også huske, at læreren sagde, at det ikke var godt, at have tegnebogen i baglommen, for så kom man til at sidde helt skævt med ryggen. Så det har jeg ikke gjort siden. Det, jeg lærte om hygiejne, har jeg også brugt meget i mit pizzeria og også her i køkkenet, hvor det jo er vigtigt. Når det er noget jeg har brug for, kan jeg godt lide det 4 a. Er der nogle opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig være endnu bedre til/lære mere om? Hvis ja- hvad er så du gerne vil kunne gøre bedre/gerne vil lære? c. Har du tænkt over hvordan du gerne vil lære det? (kursus/sidemandsoplæring: en kollega der viser hvordan og hvorfor) a. Nej det har jeg ikke tænkt på. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger her c. Se også under a. og nedenfor 5 a. Kunne du godt få lyst til at gå på kursus igen? Hvis ja hvad skulle de så handle om hvad vil du gerne lære? c. Har du hørt om, hvordan man kan få sådan nogle kurser? d. Hvis ja, hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, at man kan

5 tage? a. Hvis det er noget der handler om mit arbejde her. Det kunne være godt, hvis der kom en her og så på, hvordan vi arbejder med kroppen, så vi gør det rigtigt. c. Det har jo noget med økonomi at gøre. Det koster jo penge. Man kan få kurser på nogen skoler (medarbejderen uddyber ikke dette yderligere) d. Fra de AMU kurser jeg var på 6. Hvad skal der til, for at du kan få lyst til at tage på kursus igen? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?) Det er noget nemmere at komme på kursus, når man er inde i systemet (ledig). For der får man vist, hvilke kurser der er. 7. Er der noget der kan gøre, at du ikke har lyst til eller mulighed for at komme på, kursus igen? Hvis ja hvad kan det så være? Hvis der ikke kommer svar kan man prøve med følgende uddybende spørgsmål: transport, usikkerhed ifht. sproget eller om kan klare det rent fagligt, opgaver hjemme andet? Hvis det er noget, jeg har brug for er det ikke noget problem. 8. a. Hvis du skal tage på kursus igen. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig? Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a. Både 18 måneder og 4 uger som jeg har prøvet er lang tid. Kortere tid er bedre.

6

7 Interview 1: Leder Region Syd: Hospital Spørgsmål 1 a. Varetager ernæringsassistenter opgaver, som tidligere blev varetaget af andre faggrupper? Hvis Ja - hvilke opgaver drejer det sig om? a. ja Nogle af ernæringsassistenterne varetager opgaver som tidligere blev varetaget af økonomauddannede og ledere. Det kan beskrives som den driftsmæssige del af følgende opgaver: Disponering/varebestilling: Et team på fire ernæringsassistenter skiftes til at tage vare på disse opgaver HR-funktion/Planlægning: Arbejdsplanlægning, afspadsering, modtage sygemeldinger en ernæringsassistent, der også er tillidsrepræsentant, kender betingelserne på området og kan også lave de skriftlige opgaver, der er vedr. dette. Driftsopgaverne: Menu- og produktionsplanlægning Koordinering af den daglige produktion: 3 ernæringsassistenter er teamkoordinatorer, der får hverdagen til at fungere. Det er ud fra vurderingen af, at de er tæt på opgaverne i det daglige. 2 a. Varetager ikke-faglærte medarbejdere opgaver, som tidligere blev varetaget af faglærte medarbejdere? Hvis Ja - hvilke opgaver drejer det sig om? a. Ja Nogle af de ikke faglærte varetager mere specialiserede opgaver. Det er for eksempel: Varebestilling i forhold til deres hovedopgaver vedr. opvask (herunder grovopvask i produktionen) og distribution Teamkoordinator: I opvasken er der to lag af koordinatorer: 1 teamkoordinator, der har det daglige ansvar, og dertil kommer 4 koordinatorer, der tager over, når teamkoordinatoren har fri, og som desuden understøtter ham i det daglige. Produktionsopgaver: for eksempel uddeling af kager og brune karbonader af. Fælles for denne type opgaver er, at det er meget velbeskrevne og ensartede opgaver, der dermed et blevet meget overskuelige at løse. Generelt for de ikke faglærte gælder, at hvis der opstår problemer, er de i højere grad oplært til at henvende sig til de faglærte for at få råd og vejledning, mens de faglærte i højere grad forventes at kunne problemløse, da de har en faglig ballast, der gør det muligt. Vi har valgt at bruge vores pulje til afløsere i opvasken (primært ikke faglærte med hygiejneuddannelse), så vi ad den vej har flest mulige faguddannede i produktionen. Det er nemlig sådan, at hvis man er ikke faglært, der er ansat i køkkenet, vil man typisk gerne producere mad. 3 a. Er der behov for, at ikke-faglærte, som arbejder i faglærte jobs, tilegner sig nye kompetencer? Hvis ja hvilke kompetencer drejer det sig om? c. Hvordan understøttes medarbejderen i at opnå disse kompetencer?

8 a. Der er ikke er udtalt behov for kompetenceudvikling, da opgaverne er afgrænsede og velbeskrevne og dermed enkle at løse. Et eksempel er vores meget detaljerede vejledninger på, hvordan man tilbereder smørrebrød. Vi bruger både grafik, billeder og tekst, og vi anser udviklingen af disse materialer som en vigtig ledelsesopgave. c. Vi bruger alt overvejende sidemandsoplæring. I forbindelse med ansættelsen skal alle have basiskursus i hygiejne, rengøring og ergonomi mv. er på plads.. 4 a. Er der forskel på de opgaver, der varetages af ikke-faglærte danske medarbejdere og medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk*? Hvis ja hvad er forskellen på disse opgaver? a. Nej. Medarbejdere med en anden etnisk bagrund end dansk skal kunne læse og skrive rimeligt for at få ansættelse hos os. De skal fx kunne læse en følgeseddel mv. ellers træder sidemandsoplæring i kraft. 5 a. Er der forskel på behovet for kompetenceudvikling blandt ikke-faglærte danske medarbejdere og medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk (på både kort og længere sigt)? Hvis ja hvilket kompetencer er der brug for, at disse medarbejdere tilegner sig? a. Nej/måske Hvad angår det faglige er der ikke forskel, men måske kan der være behov for en øget indsigt i, på hvilken måde forskellige kulturer har betydning for, hvordan man ser på tilrettelæggelse af arbejdet, hvilke forventninger man har til hinanden mv. noget man måske kan kalde menneskekundska 6 a. Hvilke barrierer ser du, der kan være i forhold til at ikke-faglærte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? Hvilke muligheder ser du, der kan være i forhold til at ikke faglærte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? a. Der er en sproglig barriere måske er man lidt bange for ikke at kunne begå sig. Man læser om, at familien kan være en barriere for at kvinderne uddanner sig. Her er godt nok flest mænd, men jeg oplever ikke den slags problemer. Vi gør ikke vanvittig meget ud af at fortælle om kurserne. Vi hænger materiale på opslagstavlerne. En af årsagerne er, at vi har haft mange episoder, hvor holdene ikke kommer op at stå. Derfor har vi selv taget initiativ til at få gennemført kurser her på stedet, og så slipper vi for, at medarbejderne skal bruge ekstra tid på transport. 7 a. Hvilke barrierer ser du, der kan være i forhold til at ernæringsassistenter med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? Hvilke muligheder ser du, der kan være i forhold til at ernæringsassistenter med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? a. Som punkt 6 Som punkt 6 8 a. Har arbejdspladsen/køkkenet taget initiativ til at der sker efteruddannelse i form af AMU-kurser blandt de medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund end dansk (Det kan også være uddannelse hvor de danske medarbejdere deltager)? Hvis Ja hvilke kurser var det, og hvad var behovet for kompetenceudvikling? a. Ja Uanset etnisk baggrund sender vi alle på basiskursus i forbindelse med deres ansættelse hos os. Derudover har alle været på kursus i:

9 lean (hvilket var et initiativ fra hospitalsledelsen) Smag (Som blev arrangeret på bagrund af et ønske fra medarbejderne) 9 I forbindelse med analysen vil Efteruddannelsesudvalget gerne belyse barrierer og muligheder for at medarbejdere tager efteruddannelse. Kan du hjælpe med navne på medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk inden for disse grupper, som vi kan få lov at tale med gerne med forskellig etnisk baggrund: 1. Ikke faglærte medarbejdere, der ikke har gennemført efteruddannelse (AMU) 2. Ikke faglærte medarbejdere, der har gennemført efteruddannelse (AMU) 3. Faglærte medarbejdere (ernæringshjælpere/assistenter)der ikke har gennemført efteruddannelse (AMU) 10 I forhold til køkkenets brug af AMU-kurser: Hvilken længde på kurserne passer bedst antal dage? og/eller splitkurser? Egentlig er det ligegyldigt, Vi kan organisere os ud af meget. 11 Er der nogle AMU kurser du savner Temaer/indhold som ikke findes i dag? Nej, jeg synes udbuddet er stort. Vi har bagere ansat, jeg kunne måske godt savne ernæringslære specielt for dem.

10 Interview 2: Faglært medarbejder Region Sjælland: Køkken der levere mad til kommune Stamdata Køn: Kvinde Alder: 44 år Nationalitet: Marokko Stilling: Køkkenassistent Ansat i køkkenet antal år: 6 år Antal år i Danmark: ca. 20 år Tidligere erhvervserfaring: har arbejdet som pædagogmedhjælper og på Daghøjskole, Social og sundhedsskole Spørgsmål Indledende samtale, der informerer om formålet med interviewet og som blandt andet indkredser om medarbejderen har AMU-uddannelse 1 Du har gennemført nogle kurser (AMU) hvilke var det og hvornår? Uddybende: hvem tog initiativ, hvor foregik kurserne, hvordan fik du viden om at kurserne fandtes) Det ved jeg ikke, om det var AMU kurser, men vi har haft noget her i køkkenet om mad og om gamle mennesker med demens. 2 Hvordan kan det være, at du gennemførte netop disse kurser? De blev holdt her 3 a. Hvad synes du om kurserne? (hvad var godt, blev du dygtigere og til hvad og hvad kunne forbedres) Vil du anbefale andre, at tage på kursus? a. De var spændende nok 4 a. Er der nogle opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig være endnu bedre til/lære mere om? Hvis ja- hvad er så du gerne vil kunne gøre bedre/gerne vil lære? c. Har du tænkt over hvordan du gerne vil lære det? (kursus/sidemandsoplæring: en kollega der viser hvordan og hvorfor) a. Da jeg var i praktik med min uddannelse lærte jeg ikke om forskellige kostformer (ernæring) for der var jeg i en kantine - og det skal man være på et hospital for at lære ordentligt. I kantinen smurte jeg smørrebrød og var ikke meget i det varme. Så det mangler jeg rigtig meget at lære noget om, for jeg vil gerne stå i det varme. Det kan jeg ikke komme til her, fordi der ikke er ressourcer til at lære mig op i det. Så det savner jeg meget. Som ovenfor c. Jeg vil gerne lære det her i køkkenet, men der er ikke tid. 5 a. Kunne du godt få lyst til at gå på kursus igen? Hvis ja hvad skulle de så handle om hvad vil du gerne lære? c. Har du hørt om, hvordan man kan få sådan nogle kurser? d. Hvis ja, hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, at man kan tage? a. ja Det skal handle om diæter, sukkersyge, vegetar og så videre og lave diæterne praktisk. Jeg kunne også tænke mig at lære at bestille varer på PC. Lære at lave lagerstyring og lære mere om egenkontrol Jeg vil også gerne lære noget om at lytte til hinanden og undgå konflikter

11 Lære mere om at tilrettelægge arbejdet bedre, så man har tid til at hjælpe hinanden, for så har vi ikke brug for at tage på kursus, så kan vi give til hinanden. Vi skal lære at oplære hinanden c. Jeg har hørt, at der findes korte kurser, men jeg har ikke været der. Jeg ved ikke hvem der skal betale, så jeg ved ikke om der er råd, og jeg har lige et problem med at betale det selv. Jeg ved mange har hygiejnekursus. d. Fra kommunen kom engang nogle kurser man kunne vælge, men der var ikke nogen for mig. Der var ikke noget af det jeg manglede. Jeg kunne det, det handlede om. 6. Hvad skal der til, for at du kan få lyst til at tage på kursus igen? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?) Jeg har det fint med at gå på kursus. Jeg har altid fået gode karakterer: 10 for jeg var god til at samarbejde på Slagteriskolen. Jeg har ikke haft særligt problem med sproget og jeg fik 8 med pil op i sprog til eksamen. Og det var godt med gruppearbejde. Det kunne jeg godt lide. Vi havde forskellig alder og var forskellige mennesker. 7. Er der noget der kan gøre, at du ikke har lyst til eller mulighed for at komme på, kursus igen? Hvis ja hvad kan det så være? Hvis der ikke kommer svar kan man prøve med følgende uddybende spørgsmål: transport, usikkerhed ifht. sproget eller om kan klare det rent fagligt, opgaver hjemme andet? Jeg kender ikke mulighederne hvad man kan lære, og hvad det koster, og det er meget vigtigt. 8. a. Hvis du skal tage på kursus igen. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig? Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a. To til fem uger ellers er det for kort tid. Man skal lige finde ud af det og så går dagen hurtigt 9. Er der noget du har lyst til at sige inden vi slutter?

12 Interview 2: Ikke faglært medarbejder Region Syd: Hospital Stamdata Køn: Mand Alder: 56 år Nationalitet: Iransk Stilling: Ikke faglært (arbejder med opvask og distribution af mad) Ansat i køkkenet antal år: 6 år Antal år i Danmark: 26 år Tidligere erhvervserfaring: Selvstændig Spørgsmål Indledende samtale, der informerer om formålet med interviewet og som blandt andet indkredser om medarbejderen har AMU-uddannelse 1 Du har gennemført nogle kurser (AMU) hvilke var det og hvornår? Uddybende: hvem tog initiativ, hvor foregik kurserne, hvordan fik du viden om at kurserne fandtes) Jeg har taget sprogkursus og mange kurser inden for håndværksfag/tekniske fag (2-4 ugers varighed), PC-kursus og hygiejnekursus, det er krav for at være selvstændig, når man har med mad at gøre (gennemført i ) Jeg ville gerne arbejde inden for tekniske fag og har selv ledt lidt efter muligheder for uddannelse. En lærer på sprogkurserne fortalte om mulighederne for at tage kurser. Jeg var begyndt på en uddannelse som teknisk assistent, men kunne ikke få praktikplads. PC kurserne fik jeg viden om gennem min A-kasse. 2 Hvordan kan det være, at du gennemførte netop disse kurser? Se ovenfor 3 a. Hvad synes du om kurserne? (hvad var godt, blev du dygtigere og til hvad og hvad kunne forbedres) Vil du anbefale andre, at tage på kursus? a. På hygiejnekurserne fik jeg viden om løfteteknik og rengøringsmidler, som jeg kan bruge. Jeg synes 8 uger var for meget, niveauet var for lavt. Vi kunne have lært tingene på 4 uger. Det var for eksempel alt for lang tid til gruppearbejde. Der var ingen sprogproblemer, så det var ikke derfor, Der var bare afsat for lang tid til tingene. Ja det er en god inspiration. Især hvis man er ledig. Man får visen inden for mange forskellige arbejdsområder/fagområder. 4 a. Er der nogle opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig være endnu bedre til/lære mere om? Hvis ja- hvad er så du gerne vil kunne gøre bedre/gerne vil lære? c. Har du tænkt over hvordan du gerne vil lære det? (kursus/sidemandsoplæring: en kollega der viser hvordan - og hvorfor) a. Jeg har efterhånden lært det, der er at lære her i køkkenet Som ovenfor c. Vi lærer arbejdet af hinanden - af kolleger og ledere - og det er en god måde at lære på 5 a. Kunne du godt få lyst til at gå på kursus igen? Hvis ja hvad skulle de så handle om hvad vil du gerne lære? c. Har du hørt om, hvordan man kan få sådan nogle kurser? d. Hvis ja, hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, at man kan

13 tage? a. Ja, hvis det drejer sig om det, jeg arbejder med. Som ovenfor (også i 4.a)ikke uddybet nærmere c. Der bliver hængt papirer op og det bliver fortalt på et møde, så kan man skrive på om man har lyst til at deltage i noget. Og man kan altid banke på lederens dør, hvis der er noget man gerne vil. d. 6. Hvad skal der til, for at du kan få lyst til at tage på kursus igen? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?) Jeg er ved at være 57 år, så ikke lige nu! 7. Er der noget der kan gøre, at du ikke har lyst til eller mulighed for at komme på, kursus igen? Hvis ja hvad kan det så være? Hvis der ikke kommer svar kan man prøve med følgende uddybende spørgsmål: transport, usikkerhed ifht. sproget eller om kan klare det rent fagligt, opgaver hjemme andet? Jeg ser først på glæderne (de gode ting) og er der problemer løser jeg dem (smiler) 8. a. Hvis du skal tage på kursus igen. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig? Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a. Det er godt at dele det op og tage lidt ad gangen

14 Medarbejdere med AMU-uddannelse Stamdata Køn: Alder: Nationalitet: Stilling: Ansat i køkkenet antal år: Antal år i Danmark: Tidligere erhvervserfaring: Spørgsmål Indledende samtale, der informerer om formålet med interviewet og som blandt andet indkredser om medarbejderen har AMU-uddannelse 1 Du har gennemført nogle kurser (AMU) hvilke var det og hvornår? Uddybende: hvem tog initiativ, hvor foregik kurserne, hvordan fik du viden om at kurserne fandtes) 2 Hvordan kan det være, at du gennemførte netop disse kurser? 3 a. Hvad synes du om kurserne? (hvad var godt, blev du dygtigere og til hvad og hvad kunne forbedres) Vil du anbefale andre, at tage på kursus? 4 a. Er der nogle opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig være endnu bedre til/lære mere om? Hvis ja- hvad er så du gerne vil kunne gøre bedre/gerne vil lære? c. Har du tænkt over hvordan du gerne vil lære det? (kursus/sidemandsoplæring: en kollega der viser hvordan og hvorfor) a. c. 5 a. Kunne du godt få lyst til at gå på kursus igen? Hvis ja hvad skulle de så handle om hvad vil du gerne lære? d. Har du hørt om, hvordan man kan få sådan nogle kurser? e. Hvis ja, hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, at man kan tage? a. c. e. 6 Er der noget, som gjorde det vanskeligt at komme på kursus? Evt. uddybende: transport, usikkerhed ifht. Sproget, indhold, opgaver hjemme andet? 7 Hvad skal der til, for at du kan få lyst til at tage på kursus igen? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?)

15 8. a. Hvis du skal tage på kursus igen. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig? Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a.

16 Interview 2: Leder Region Midt: Køkken der levere mad til kommune Spørgsmål 1 a. Varetager ernæringsassistenter opgaver, som tidligere blev varetaget af andre faggrupper? Hvis Ja - hvilke opgaver drejer det sig om? Ja, opgaver der tidligere blev varetaget af ledere og økonomaassistenter I min begrebsverden har ernæringsassistenterne 99 pct. af ansvaret. De står for produktionsplanlægning og produktionsstyring. De bestiller varer, står for lagerstyring og tjekker op på varemodtagelse og egenkontrol herunder kontakten til Fødevareregionen, når de kommer på besøg. Vi har ingen økonomaassistenter og ingen lederstedfortræder. Derfor kan ernæringsassistenterne tilsammen varetage alle opgaver. To af vores ernæringsassistenter har været ledere i en periode andre steder. 2 a. Varetager ikke-faglærte medarbejdere opgaver, som tidligere blev varetaget af faglærte medarbejdere? Hvis Ja - hvilke opgaver drejer det sig om? a. Ja Vores medarbejdere varetager opgaver i overensstemmelse med deres kompetencer. Det gælder også de medarbejdere, vi har i flex- og skånejobs 3 a. Er der behov for, at ikke-faglærte, som arbejder i faglærte jobs, tilegner sig nye kompetencer? Hvis ja hvilke kompetencer drejer det sig om? c. Hvordan understøttes medarbejderen i at opnå disse kompetencer? a. Ja Vi kan alle blive bedre når det gælder både faglig og personlig udvikling og til lean, for løbende at effektivisere. Derfor har alle medarbejdere været igennem et forløb af som kommunen har arrangeret. Forløbet strækker sig over 2 x 2 uger c. De første to uger, som er afsluttet har bestået af Assistenter har været på kursus i 2 x 2uger i nedenstående områder. Personlig udvikling (PUTAU), ernæring og sundhed (repeteret viden), Nyt Nordisk Køkken Smagen i centrum Mellemmåltider Optimering af produktion/lean Alle medarbejder skal på følgende 2 x 2 ugers kursus, der består af Trivselsdialog ud fra filosofien om at vi skal lære og turde komme med faglig kritik, så det ikke tages personligt. 4 a. Er der forskel på de opgaver, der varetages af ikke-faglærte danske medarbejdere og medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk*? Hvis ja hvad er forskellen på disse opgaver? a. Nej, der er ingen forskel. 5 a. Er der forskel på behovet for kompetenceudvikling blandt ikke-faglærte danske medarbejdere og medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk (på både kort og længere sigt)? Hvis ja hvilket kompetencer er der brug for, at disse medarbejdere tilegner sig? a. Nej. De er med på samme vilkår som alle andre kun kan der være udfordringer i

17 forhold til at kende de danske retter Vi har en elev fra Rumænien, der har udfordringer i forhold til at finde ud af hvad der passer sammen, når det gælder dansk smørrebrød: Hvad er salt pålæg og hvilken pynt passer til hvad?. Når man ikke ved det er det svært at udarbejde menuplan. Men hun er meget grundig og ihærdig til at læse på lektien 6 a. Hvilke barrierer ser du, der kan være i forhold til at ikke-faglærte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? Hvilke muligheder ser du, der kan være i forhold til at ikke faglærte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? a. Sproget kan være en rigtig, rigtig stor barriere for at lære og her er støjen i køkkenet en udfordring, for det kan gøre det endnu sværere at høre og forstå, hvad der bliver sagt. Hvis en medarbejder ikke vil arbejde med eller smage på svinekød er det en barriere. I et enkelt tilfælde har jeg oplevet, at en ikke faglærts mand ikke kunne se nødvendigheden af, at hun efteruddannede sig i form af en ernæringsassistentuddannelse dette på trods af at familien virkede forholdsvis moderne, og at medarbejderen var rigtig god både fagligt og sprogligt Jeg vurderer, at det er rigtig vigtigt, at vi i køkkenerne giver disse mennesker en grundig sidemandsoplæring 7 a. Hvilke barrierer ser du, der kan være i forhold til at ernæringsassistenter med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? Hvilke muligheder ser du, der kan være i forhold til at ernæringsassistenter med en anden etnisk baggrund end dansk efteruddanner sig? a. Ikke rigtig nogen, for de har jo allerede vist, at de kan klare sig i uddannelsessystemet 8 a. Har arbejdspladsen/køkkenet taget initiativ til at der sker efteruddannelse i form af AMU-kurser blandt de medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund end dansk (Det kan også være uddannelse hvor de danske medarbejdere deltager)? Hvis Ja hvilke kurser var det, og hvad var behovet for kompetenceudvikling? a. Se punkt 3. 9 I forbindelse med analysen vil Efteruddannelsesudvalget gerne belyse barrierer og muligheder for at medarbejdere tager efteruddannelse. Kan du hjælpe med navne på medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk inden for disse grupper, som vi kan få lov at tale med gerne med forskellig etnisk baggrund: 1. Ikke faglærte medarbejdere, der ikke har gennemført efteruddannelse (AMU) 2. Ikke faglærte medarbejdere, der har gennemført efteruddannelse (AMU) 3. Faglærte medarbejdere (ernæringshjælpere/assistenter)der ikke har gennemført efteruddannelse (AMU) 10 I forhold til køkkenets brug af AMU-kurser: Hvilken længde på kurserne passer bedst antal dage? og/eller splitkurser? 2-3 dage max 1 uge. Kurserne skal gerne ligge i samme tidsrum som arbejdstiden. Vi har flere på deltid, og så skal kurserne kunne planlægges, så medarbejderne ikke kommer for sent hjem. Eventuelt skal de deltidsansatte kun på kursus i halve dage. 11 Er der nogle AMU kurser du savner Temaer/indhold som ikke findes i dag? Danske råvarer et kursus i sammensætning af dansk kost for ikke danskere herunder sensorik.

18

19 Interview 3: Faglært medarbejder Region Hovedstaden: Hospital Stamdata Køn: Kvinde Alder: Ghana Nationalitet: Ghana Stilling: Ernæringsassistent uddannet i 2011 Ansat i køkkenet antal år: 6 måneder Antal år i Danmark: 9 år Tidligere erhvervserfaring: Arbejdet i køkkenet på Hellerup rehabiliteringscenter Spørgsmål Indledende samtale, der informerer om formålet med interviewet og som blandt andet indkredser om medarbejderen har AMU-uddannelse 1 Du har gennemført nogle kurser (AMU) hvilke var det og hvornår? Uddybende: hvem tog initiativ, hvor foregik kurserne, hvordan fik du viden om at kurserne fandtes) Det har jeg ikke 2 Hvordan kan det være, at du gennemførte netop disse kurser? 3 a. Hvad synes du om kurserne? (hvad var godt, blev du dygtigere og til hvad og hvad kunne forbedres) Vil du anbefale andre, at tage på kursus? a. 4 a. Er der nogle opgaver i køkkenet, du godt kunne tænke dig være endnu bedre til/lære mere om? Hvis ja- hvad er så du gerne vil kunne gøre bedre/gerne vil lære? c. Har du tænkt over hvordan du gerne vil lære det? (kursus/sidemandsoplæring: en kollega der viser hvordan og hvorfor) a. Jeg vil gerne lære mere om fødevarer og om ernæring i dybden Jeg vil også gerne arbejde mere med patienterne. Jeg vil gerne servere for dem og fortælle dem om, hvad fedtindholdet i maden er for eksempel. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i køkkenet, og vil gerne være dygtigere til at bage brød og kager c. Der er to uger på Slagteriskolen i Roskilde. 5 a. Kunne du godt få lyst til at gå på kursus igen? Hvis ja hvad skulle de så handle om hvad vil du gerne lære? c. Har du hørt om, hvordan man kan få sådan nogle kurser? d. Hvis ja, hvor har du fået det at vide, og hvilke kurser har du hørt om, at man kan tage? a. Som ovenfor c. Jeg tror også, man kan få bagekurser på skolen i Roskilde d. 6. Hvad skal der til, for at du kan få lyst til at tage på kursus igen? ( fx at din arbejdsplads hjælp dig med at finde ud af hvordan at I kan tage flere af sted eller noget helt andet?)

20 Nej for jeg er jo næsten lige kommet her på arbejdspladsen og det er ikke så længe siden jeg blev færdig med min uddannelse. 7. Er der noget der kan gøre, at du ikke har lyst til eller mulighed for at komme på, kursus igen? Hvis ja hvad kan det så være? Hvis der ikke kommer svar kan man prøve med følgende uddybende spørgsmål: transport, usikkerhed ifht. sproget eller om kan klare det rent fagligt, opgaver hjemme andet? Sproget. Det er svært at lære alle de nye udtryk. Det var hårdt at tage min uddannelse, så jeg skal have lidt tid en pause inden jeg gør det igen. Og så vil jeg gerne være bedre til sproget. Om man kan det (tage på kursus) afhænger af arbejdspladsen sygdom og sådan 8. a. Hvis du skal tage på kursus igen. Har du så tænkt over, hvor mange dage, der vil passe bedst for dig? Hvis Ja fx 1,2,3,4,5 dage og betyder det noget hvis kurserne er delt så du tager færre dage ad gangen fx 2 dage og så 1 dag senere? a. Ingen problem med længden f kurser eller at tage af sted. Om man kan det afhænger af arbejdspladsen. 9. Er der noget du har lyst til at sige inden vi slutter?

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med anden etnisk baggrund end

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Lean gav flere ressourcer og mere tid

Lean gav flere ressourcer og mere tid - Jeg vil gerne være med til udvikle mine medarbejdere, og jeg har nogle medarbejdere, der vil give deres højre arm for at være med. Plustids Lean Koncept - Ældre, har øget arbejdsglæden, og i forvejen

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1 Modeller

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet

Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet Analyse af de fremtidige kompetencebehov inden for institutionskøkkenområdet august 2009 Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 5 Organisering...

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Velkommen. Kl. 15.55 Afrunding og afslutning

Velkommen. Kl. 15.55 Afrunding og afslutning Velkommen Eftermiddagens program: Motivationsværktøjer til at få kolleger/medarbejdere på (efter-)uddannelse Uddannelsessystemet hvad findes der af muligheder for (efter-)uddannelse www.efteruddannelse.dk

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 11 Nummer: 2267 Titel: Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling Kort titel: Brød & kager Status: GOD Godkendelsesperiode: 06-03-2013 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition

Læs mere

Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det!

Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det! Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det! Kost- og Servicesektoren 2007 Indhold Serviceassistenter gør hverdagen nemmere...... 3 Hvem er vi?...........................

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Mad til børn organisering og samarbejde

Mad til børn organisering og samarbejde Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn organisering og samarbejde Nr. 42 887 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering K o m m u n i k at i o n i t e a m s P e r s o n l i g u d v i k l i n g t i l a r b e j d e o g u d da n n e l s e V i d e n d e l i n g Kommunikation og konflikthåndtering A r b e j d s m a r k e d s

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Rynkeby Foods A/S Idégrundlag: Rynkeby Foods A/S udvikler, producerer og afsætter frugtbaserede fødevarer Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Mest attraktive produktionsvirksomhed på Fyn

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig!

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! F O A F A G O G A R B E J D E Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! er udgivet af FOA

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Byd velkommen til en ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden: Ernæringsteknologerne, uddannet til at være ledere af mindre køkkener eller

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos 2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Januar 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Unge. Overvej: Opgave:

Unge. Overvej: Opgave: Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne KRAM Madservice KRAM Madservice A/S proaktiv proaktiv omtanke omtanke ambitiøs ambitiøs Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne April Hanne Østergaard Køkkenassistent Økonoma Kvalitetsrådgiver PD i ernæring

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Februar 2012 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Referat af kursistrådsmøde, Randers HF & VUC tirsdag den 24. februar 2015

Referat af kursistrådsmøde, Randers HF & VUC tirsdag den 24. februar 2015 Referat af kursistrådsmøde, Randers HF & VUC tirsdag den 24. februar 2015 Mødedeltagere: Christine Jensen(1.j), Frederik Sønderstrup(1.k), Melissa Jørgensen(1.k), Ismail Arslan(2.t), Lykke-Line Juncher(2.q),

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker

Uddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere