Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat
|
|
- Martin Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i dagtilbud. Dagtilbudslovens 11, fortsat Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3 5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. 1
2 Hvilke børn skal vi være særligt opmærksomme på? Hvad er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering? Hvordan kan pædagoger finde de børn, der har behov for ekstra hjælp, og som det derfor vil være godt at sprogvurdere? Hvad siger forskningen om risikofaktorer? Hvad siger forskningen? Forskningsreviewet henviser til tidligere forskning, der peger på: køn, tvillingefødsel, lav fødselsvægt, nummer i søskenderækkefølgen, tosproget baggrund, socioøkonomisk baggrund, sprogvanskeligheder i familien, moderens sundhedsproblemer (psykisk/fysisk), moderens ordforrådsniveau, uddannelse og alder ved barnets fødsel. I forskningsreviewet er valgt at fokusere på seks risikofaktorer, der potentielt kan anvendes af pædagoger: 1. Tidligere identificeret sprogforsinkelse 2. Køn 3. Sprogvanskeligheder i familien 4. Sociale/adfærdsmæssige faktorer 5. Socioøkonomisk status 6. Tosproget baggrund Fremgangsmåde i undersøgelse af risikofaktorer Sammenfatning af resultater fra to store reviews udarbejdet på vegne af den amerikanske Preventive Services Task Force og National Health Service (England), som tilsammen beskriver den forskning, der er gennemført fra 70 erne til Sammenfatningen er suppleret med undersøgelser, der er identificeret af CfB og offentliggjort mellem 2007 og I undersøgelsen er en detaljeret beskrivelse af udvælgelseskriterier, anvendte statistiske metoder mv. 2
3 Typer af undersøgelser der indgår Flere undersøgelser i kortlægningen er baseret på prospektive kohortedesign: en bestemt gruppe (børn) følges over tid, fx en årrække. Andre undersøgelser i kortlægningen er case-kontrol studier: tager udgangspunkt i en gruppe børn, som har sproglige problemer, for at undersøge hvilke faktorer i de børns fortid, der adskiller dem for børn uden sproglige problemer. Tidligere identificeret sprogforsinkelse Undersøgelserne viser samlet, at der er en sammenhæng mellem tidligere og senere sproglige kompetencer børn med sproglige forsinkelser har en øget risiko for at få sproglige problemer senere i dagtilbud og/eller skolen. Sammenhængen er størst for børn med både receptive og produktive sproglige forsinkelser. Men anvendelsen af denne viden forudsætter, at forsinkelsen er identificeret ved en pålidelig test, hvilket oftest ikke vil være tilfældet. Skulle dette kriterium være anvendeligt, ville det kræve at alle børn i fx 3-årsalderen testes. Køn I kortlægningen undersøges ud fra to perspektiver: Sammenhænge mellem sprog og køn. Her viser kortlægningen en svag tendens i pigernes favør. Er drenge mere tilbøjelige til at have sproglige forsinkelser/sproglige problemer end piger? Resultat: drenge er lidt mere tilbøjelige til at have forsinkelser/problemer end piger. Forskelle mellem drenge og piger er små. Men nogle undersøgelser tyder på, at drenge har større sandsynlighed for at blive identificeret med sprogproblemer end piger. Det betyder, at drenge enten bliver overidentificeret og/eller piger bliver underidentificeret. Undersøgelserne støtter således ikke, at man fokuserer mere på drenge end på piger, men at man skal være opmærksom på både drenge og piger med formodede sprogproblemer. 3
4 Sprogvanskeligheder i familien Konklusion: Overordnet set er der evidens for en sammenhæng mellem familiær disposition for sprogproblemer (dvs. sprogvanskeligheder i familien) og de samme eller lignende problemer hos børnene. Dog er det lige så vigtigt ikke at forlade sig på familiære dispositioner som eneste indikator for, hvilke børn der formodes at have behov for sproglig stimulering og derfor skal sprogvurderes. Dette skyldes, at sammenhængen er forholdsvis lille! Sociale og adfærdsmæssige faktorer Er der sammenhænge mellem sociale/adfærdsmæssige problemer og barnets sproglige udvikling? Adfærdsmæssige problemer defineres typisk som enten internaliseret adfærd (angst, indadvendthed) eller eksternaliseret adfærd(aggressiv og asocial adfærd). Børn med både produktive og receptive sprogproblemer kan være mest tilbøjelige til også at have adfærdsmæssige problemer men sammenhængen er ret lille. Konklusion: kortlægningen understøtter ikke brugen af sociale/adfærdsmæssige problemer som indikator for hvilke børn der skal sprogvurderes. Mens nogle børn med sproglige forsinkelser/sproglige problemer kan have sociale og adfærdsmæssige problemer, står det klart, at ikke alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer har sproglige forsinkelser/sproglige problemer. Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status defineres enten som økonomiske ressourcer (SES) eller moderens uddannelsesniveau. Sammenhænge mellem sprog og SES ser ud til at være begrænset eller ikke til stede. Men næsten alle undersøgelserne er gennemført med børn i alderen 2 4 år. Der kan derfor ikke generaliseres til større børn. Kortlægningen viser en lille sammenhæng mellem moderens uddannelsesniveau og barnets sproglige udvikling. Anvendelsen af SES som indikator kan resultere i massiv overidentifikation ligesom børn fra middel til høj SES jo også kan have sproglige problemer. En god idé alligevel at rette opmærksomheden mod børn, hvis forældre har dårlige økonomiske vilkår og lavt uddannelsesniveau. 4
5 Tosproget baggrund Alle de gennemgåede undersøgelser viser, at børn fra tosprogede hjem scorer lavere på sprogtest end børn fra etsprogede hjem. Men der er mange forbehold. Fx viser PISA undersøgelserne, at der i nogle vestlige lande (fx USA, Australien, Canada) næsten ingen forskel er på børn fra et- og tosprogede hjem. En forsigtig konklusion kan være, at små børn med tosproget baggrund sandsynligvis har sproglige færdigheder på majoritetssproget som er ringere end etsprogede børn i de tidlige år. Men det betyder ikke, at tosprogede børn pr. definition har sproglige problemer. Tosprogethed er ikke en indikator for sproglige problemer. Konklusion I de gennemgåede undersøgelser blev der fundet sammenhænge mellem risikofaktoren og sprogproblemer. Men sammenhængen anses ikke for stor nok til at den pågældende faktor kan anvendes til at identificere børn, der skal sprogvurderes. Ved at fokusere på en eller flere af ovennævnte risikofaktorer risikerer man at overse mange børn med sproglige problemer, og at børn uden sproglige problemer henvises til sprogvurdering. På grundlag af nuværende viden er den overordnede anbefaling, at den mest effektive måde at finde børn med sproglige problemer/forsinkelser er, at sprogvurdere alle børn. Alternativt generelt at have opmærksomhed på alle børn, at inddrage forældrene i overvejelserne og at sprogvurdere alle børn, hvor det pædagogiske personale har den mindste mistanke om mulige sproglige forsinkelser eller er i tvivl. Konklusion I de gennemgåede undersøgelser blev der fundet sammenhænge mellem risikofaktoren og sprogproblemer. Men sammenhængen anses ikke for stor nok til at den pågældende faktor kan anvendes til at identificere børn, der skal sprogvurderes. Ved at fokusere på en eller flere af ovennævnte risikofaktorer risikerer man at overse mange børn med sproglige problemer, og at børn uden sproglige problemer henvises til sprogvurdering. På grundlag af nuværende viden er den overordnede anbefaling, at den mest effektive måde at finde børn med sproglige problemer/forsinkelser er, at sprogvurdere alle børn. Alternativt generelt at have opmærksomhed på alle børn, at inddrage forældrene i overvejelserne og at sprogvurdere alle børn, hvor det pædagogiske personale har den mindste mistanke om mulige sproglige forsinkelser eller er i tvivl. 5
6 Milepæle som redskab? Median: Mål for middeltendensen i indhentede data fra en konkret undersøgelse. Hvad ved vi om danske børns tilegnelse af sprog? Milepæle: Ordforråd Alder Milepæl Eksempler 2 år Ca. 250 aktive ord Ord, der betegner nære ting vov, av, hej, nej, far sko, bil, hej, bold og ble. 3 år Ca. 600 aktive ord Ord, der betegner noget, de kender fra deres egen agurk, legeplads, butik, danse, åbne, lytte, venlig, inde, ude erfaringsverden 4 år Ca aktive ord Ord er stadig knyttet til den umiddelbare erfaringsverden, men der er flere overbegreber, flere abstrakte ord og ord for farver. skab, penge, vindue, ryste, bære, beskidt, blå, efter, i morgen 5 år Ca aktive ord, mere abstrakte ord, flere følelsesnuancer og mere abstrakt forståelse af betydning, kan fx beskrive modsætninger som stor lille. 6 år Ca ord ( passive ord) Forståelse for dobbeltbetydning og har en metasproglig bevidsthed, som betyder at de kan forstå: Ironi: Hvor er du sød! Metafor: Du er stærk som en løve Homonymer: kost/kost hver/værd/vejr, bakke advare, forbyde, prale, genkende, dobbelt, alvorlig, sørgelig, rasende, bagende acceptere, forandre, længes, koncentrere, overtale, intet, skuffet, almindelig, trist, beundre, spekulere, sammenstød, modsat Milepæle: Grammatik og syntaks Alder Træk Eksempler 2 år Laver ufuldstændige sætninger med to og tre ord og kan bruge nogle bøjningsendelse (fx bøje i flertal) mig gynge skal gynge legeplads 3 år Taler i hele sætninger og kan mange grammatiske regler (bl.a. bøje i datid, anvende forholdsord, anvende ledsætninger) jeg/mig skal gynge Jeg skal gynge på legepladsen 4 år Forbinder flere sætninger og fortælle små historier om egne oplevelser og erfaringer Jeg skal gynge på legepladsen i eftermiddag. Det bliver sjovt. Jeg glæder mig. 5 år Laver længere sætninger med flere led eller dele. Jeg skalgynge på legepladsen i eftermiddag sammen med min bedste ven, som hedder Lasse. 6 år Kan håndtere flere kommunikative nuancer og udtrykker større forståelsesmæssig kompleksitet. Lasse, vil du med på legepladsen og lave en konkurrence med, hvem der kan gynge højest? 6
7 Milepæle: Narrativer (historiefortælling) Alder Træk Eksempler 2 år Enkelte navneord Fx en dreng eller ballon eller en dreng og en ballon 3 år Korte sætninger (navneord + udsagnsord) Fx drengen går med en ballon Fx han flyver med ballon 4 år Sætninger, der starter med eller indeholder (og) så/nu Fx drengen holder ballonen i hånden, og så går han en tur 5 år Sætning, der indeholder som/der Fxder erendreng, en der går entur med en ballon 6 år Sætning, der starter med eller indeholder fordi Fx drengen går en tur med sin nye ballon, fordi han er glad for den Milepæle: Kommunikative kompetencer Alder Træk Eksempler 2 år Barnet kan bidrage til en samtale Barnet siger noget på eget initiativ for at indlede en samtale 3 år Barnet kan koncentrere sig og følge din beskrivelse. Barnet kan koncentrerer sig om introduktionen af et nyt mene 4 år Barnet kan slev opsøge nye informationer Barnet spørger om betydningen af nye ord, som hun/han ikke kender. 5 år Barnet kan turtagninger Barnet markerer, når det gerne vil sige noget, og tier stille mens det er andres tur. 6 år Barnet kan diskutere Barnet deltager aktivt i diskussionen. Milepæle: Læse og skriveforudsætninger at skelne sproglyde Alder Træk Eksempler 2 år 3 år Skelne enkeltlyde FX Mmmmmm mund FX /B/, /D/, /G/, /E/ (kan lyde ens, for børn der ikke kan lydskelne). 4 år Rime FX Nat kat 5 år opdeleog og sammensætte ord og stavelser FXBrand bil Ma ri e hø ne (klap stavelser) 6 år Opdele og sammensætte enkeltlyde FX /B/+/I/+/L/ = bil /Å/+/S/+/T/ = ost (samme bogstav kan have flere lyde efter placering i sætning). 7
8 Kognitive færdigheder Opmærksomhed Koncentration Perception Hukommelse Drøftelse Har I erfaring med at inddrage viden om sproglige milepæle i overvejelser over, om et barn skal sprogvurderes? Er det alvorligt, hvis et barn ikke har nået en g, sproglig milepæl? 8
Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereRamme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet
Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Børneområdet Forord Denne Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet er udarbejdet, på baggrund
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereSprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk
Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereRegistreringsskema til forældre 3-årige børn
Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereRAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereSprogtilegnelse i teori og praksis
Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv
Læs mereRAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereRetningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.
Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereDagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...
1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereRegistreringsskema til forældre børn inden skolestart og i børnehaveklassen
Registreringsskema til forældre børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereVi inkluderer for mange sprogbørn!!!
Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereBeskrivelse af sprogvurderingsmaterialet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen
Læs mereSprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereNOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats
NOTAT Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dagtilbudsafdelingen Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats Køge Rådhus Torvet 1 4600
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse
e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereLovgivningen. Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune.
Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune. Lovgivningen. Forældre til børn i 3- årsalderen, der går i dagtilbud har pligt til
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereForskningskortlægning
Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning... 1 1 Overordnet introduktion... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Konceptet bag Sprogpakken...
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereForskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse
Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereDen overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet
Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
Læs mereBørn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereFAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER
FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske
Læs mereSprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010
Sprogvurdering & Sprogindsatser Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 1 Intentioner Ændring af Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Al lovgivning om sprogvurdering og sprogindsatser er samlet i Dagtilbudsloven
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereSammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning
Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereMål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)
Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs merePlan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune
Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereObservation som evalueringsmetode
Sidsel Vive Jensen, forsker, ph.d. Observation som evalueringsmetode Relevans for borgere, professionelle og politikere Disposition Observation Reklame og introduktion Et eksempel Relevans For borgere
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereMål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune
Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereDen lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!
Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj
Læs mereRegistreringsskema børnehaveklasse (individuel)
Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) PILOT 3 > REGISTRERINGSSKEMA > 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA INDEN SKOLESTART. Registreringsskema inden skolestart
Registreringsskema inden skolestart 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal pege på det ord, der ikke rimer på de andre.
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereIndhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6
Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs mereVejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart
1 Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Praktisk information... 2 Hvilke kommuner skal indberette?... 2 Hvor finder
Læs mereInitiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mere