Gulsot set i et tværfagligt perspektiv
|
|
- Karen Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne Ravn, Sundhedsplejerske Tina Brix Christensen, Jordemoder Vivi Lauridsen 4. Februar 2013 Vejleder: Sundhedsplejerske Charlotte Nedergaard 1
2 Indledning: Denne opgave er et udtryk for, hvordan amningen kan optimeres ved et barn, der har udviklet gulsot på grund af utilstrækkelig ernæring. Der er lagt vægt på en tværfaglig ammeoptimering. Vores anbefalinger lægger vægt på, at familien ønsker at ernære barnet via amningen. Det må påpeges, at i mødet med familierne, må vores vejledning altid tage udgangspunkt i familiens ønsker og behov. Ønsker familien ikke amningen, skal det accepteres og vejledningen tilrettelægges derefter. Case: Rikke og Martin venter deres 3. barn. Rikke har et BMI på 30 og har gode ammeerfaringer. Rikke føder onsdag kl en dreng på 3020 g. Han er 51 cm og er født i Fødslen forløber ukompliceret og familien tager hjem 4 timer efter fødslen. Drengen har haft vandladning og afføring på fødestuen, og er også ammet inden udskrivelsen. Amningen er set og fundet i orden. Familien møder ifølge aftale i barselsklinikken om lørdagen kl til PKU + Hørescrenning af drengen. Drengen er nu knap 3 døgn, og moderen oplyser, at drengen melder sig selv til nogle måltider og vækkes til andre. Der ses mørkebrunt afføring og sparsomme vandladninger, hvori der flere gange er set urater. Drengen syner gul fra ansigtet og ned til maven. Amningen ses, og der høres spredte synk. Rikke er begyndende brystspændt. Hun rådes til at tilbyde brystet minimum hver 4. time, og kontakte egen læge ved tiltagende sløvhed og øget gulsot. Rikke har en aftale med sundhedsplejersken om mandagen kl Mandag kommer sundhedsplejersken ud til familien. Nu er drengen blevet tiltagende gul og er nu sløv, og falder i søvn efter kort tid ved brystet. Drengen vejes til 2750 g. Problemformulering: Hvordan sikrer vi tværfagligt, at familien bedst muligt kan varetage ernæringen af et spædbarn med gulsot og dermed forebygge, at spædbarnet kommer i dårlig trivsel? Afgrænsning af problemformulering: Denne opgave er afgrænset til at handle om Starvation Jaundice (SJ). Men vi er opmærksomme på, at kvinden i casen har et BMI på 30, og er 3. gangs mor med de udfordringer, der kan være i den forbindelse. Disse faktorer kan føre til sen mælkedannelse, og denne kan forårsage SJ. Når vi skriver tværfagligt, mener vi mødet med de forskellige sundhedspersoner i forbindelse med den normale fødsel og barsel de første 7 dage post partum. 2
3 Teoretisk afsnit: Fysiologisk gulsot: Fysiologisk gulsot er et almindeligt forekommende fænomen hos mature. Mellem % får forhøjet bilirubin værdi, og ca. 50 % af disse får synlig gulsot. Hud og sclera farves gul af den forhøjede bilirubin værdi. Bilirubin er et affaldsprodukt af nedbrydningen af erytrocytter og det er gult. En forudsætning for, at barnet kan udskille bilirubin, er at barnets tarm aktiveres. Dette sker, når barnet får modermælk/ modermælkserstatning (MME). Bilirubin værdien i blodet er højere hos nyfødte pga: 1) Øget produktion af bilirubin: (se bilag 1) 2) Umoden leverfunktion. 3) Nyfødte har ingen tarmbakterier og endvidere et højt niveau af beta-glucuronidase (øges under lactogenese II), der bevirker, at konjugeret billirubin omdannes til ukonjugeret billirubin og føres tilbage til barnets blodbane. (Se bilag 1). Bilirubin værdien for børn, der ammes, topper på 9. dagen post partum og falder derefter langsomt. Starvation Jaundice Utilstrækkelig amning, de første dage efter fødslen, kan resultere i forhøjede bilirubin værdier også kaldet starvation jaundice (SJ). Det skyldes, at eliminationen af billirubin nedsættes, hvis barnet ikke får mad nok. Når barnet ikke får tilstrækkeligt med mad, udskilles der for lidt bilirubin, og bilirubin koncentrationen bliver høj. Mængden af ukonjugeret bilirubin øges, og dermed er der større mængder af frit ukonjugeret bilirubin i blodet, som øger risikoen for kernicterus. Barnet kan komme i en ond cirkel. Gulsoten kan gøre barnet sløvt, hvilket kan påvirke barnets sutteteknik og nedsætte antallet af måltider og mælkeproduktionen. SJ disponerer til meget høje værdier af bilirubin. Endvidere øges bilirubin værdierne, når den modne mælk løber til. Der menes nemlig at være en ukendt faktor i den modne mælk, som øger reabsorptionen af bilirubin fra tarmen. Børn med SJ bør være mest muligt hud mod hud og have uhindret adgang til brystet. De skal tilbydes brystmælk gange i døgnet (alternativt tilskud af MME). Sukkervand og vand har ingen effekt på de høje koncentrationer af bilirubin. Amningen skal korrigeres, kalorie- og væskeindtag skal genskabes. Målet er, at barnet skal have mad, og mor skal støttes i at fortsætte amningen, hvis hun ønsker det. Vægttab hos det nyfødte barn: Et nyfødt barn taber sig i gennemsnit 7 % af fødselsvægten. Et normalt vægttab må max være op til 10 % af fødselsvægten. Vægttabet er fysiologisk og skyldes især tab af væske. De fleste børn når deres fødselsvægt efter 7-10 dage. Herefter er den normale vægtøgning 200 g pr. uge. Hvis barnets vægt ikke er stigende efter en uge, og hvis fødselsvægten ikke er nået 14 dage efter fødslen, bør barnets ernæring vurderes nøje. 3
4 Barnets vandladnings - og afføringsmønster: Barnet har sin første vandladning indenfor de første 24 timer. Herefter vil barnet pr. døgn ca. have samme antal vandladninger, som det er levedøgn. De første tre dage efter fødslen er det normalt, at barnet udskiller urater 1-2 gange. Urater er salte, som ses som orange pletter i bleen. Hvis barnet har urater i bleen efter 3. levedøgn, kan det være tegn på, at barnet ikke får mælk nok. Den første afføring har barnet indenfor 24 timer. Den første afføring kaldes mekonium, og er klisteret og sort/brun/ mørkegrøn. Det er normalt, at barnet har afføring flere gange i løbet af dagen. Det ammede barn får colostrum frem til, at den modne mælk løber til. Denne fase i modermælksdannelsen kaldes laktogense I. Fra dag 3-4 er afføringen blevet mere grønlig. Denne afføring kaldes overgangsafføringen. Barnet har afføring mindst 2 x dagligt. Fra dag 5-6 er afføringen blevet gulgrøn og grynet i konsistensen. Barnet har nu afføring mindst 4 gange dagligt. Denne fase i modermælksdannelsen kaldes latogense II. Fra dag 7-30 er afføringen gul og har en syrlig duft. Den er løs/blød i konsistensen. Barnet har afføring mindst 3 gange dagligt. Nogle børn får gul afføring før dag 7. Det er et godt tegn, som betyder, at barnet ammes effektivt og får rigeligt med mælk. Denne fase i modermælksdannelsen kaldes galaktopoise. I forbindelse med observation af gulsot er det yderst vigtigt, at være opmærksom på barnets afføringsmønster. Afføringens konsistens, farve og mængde er med til at fortælle, hvor meget mælk barnet får og dermed indirekte, hvor meget bilirubin barnet udskiller. Analyse: I dette afsnit vil casen blive analyseret ud fra ovenstående teori. Den mature dreng i casen syner på tredje dagen icterisk i ansigtet og ned til maven. Han er begyndende sløv og skal vækkes til nogle måltider. På grund af den nedsatte ammehyppighed, er der risiko for, at det samlede indtag af mælk over døgnet bliver for lille. Dette betyder mindre mængde afføring og dermed nedsættes eliminationen af konjugeret bilirubin i tarmen. Afføringen er på 3. dagen mørkebrun, vandladningerne er sparsomme, og der er set urater mere end en gang. Alle disse indikationer kan være tegn på, at drengen ikke får tilstrækkeligt med mad. Ved tilstrækkeligt mælkeindtag, kunne man på dagen forvente overgangsafføring, dvs. grønlig og grynet, minimum 2 afføringer i døgnet samt mindst tre våde bleer. Det samlede billede viser, at drengen har udviklet synlig fysiologisk gulsot allerede 3 dage gammel. Når et barn har udviklet fysiologisk gulsot på 3. dagen, er det ikke tilstrækkeligt kun at amme hver 4. time. Amningen må optimeres. Drengen skal have tilbudt brystet minimum gange i døgnet. Moderen oplyser selv, at hun har gode ammeerfaringer fra sine to ældre børn. Men vi ved ikke ud fra casen, hvad det reelt dækker over. Det kan være meget individuelt, hvad der opleves som gode ammeerfaringer, og det er derfor vigtigt, at få uddybet præcist, hvordan de tidligere forløb har været. 4
5 Ved sundhedsplejerskebesøget på 5. dagen, kan man have en formodning om, at mælken er løbet til, idet moderen allerede på 3. dagen var begyndende brystspændt. Det antages derfor at moderens mælkedannelse er i lactogenese II, hvor mælken løber til og skifter fra at være colostrum til at blive den modne mælk. I denne fase sker der en øget optagelse af konjugeret bilirubin fra tarmen den enterohepatiske cirkulation. Endvidere er der i den modne mælk en ukendt faktor, som medfører en øget reabsorption i tarmen. Dette medfører, at sundhedsplejersken må have ekstra fokus på drengens mælkeindtagelse, vandladning og afføringsmønster i forhold til udskillese af bilirubin. Drengen er på femtedagen tiltagende icterisk samt mere sløv, og har sparsom afførring. Alle faktorer der indikerer at kalorieindtaget er for lavt, drengen vurderes at have udviklet SJ. Da drengen udelukkende ernæres med modermælk, kan man forvente, at bilirubin værdien endnu ikke har toppet, da dette først opnås omkring 9. dagen for ammede børn. Drengen har tabt sig til 2750g fem dage gammel hvilket svarer til 8,9 %. Vægttabet er under 10 % og vurderes til at være normalt. Men når der er tegn på synlig gulsot, skal amningen altid vurderes, da amning og gulsot er tæt forbundne. Amningen må optimeres. Udfra ovenestående faktorer: Drengens icteriske farve, drengens bevisthedniveau, amningens hyppighed, mælkens modenhed samt drengens vandladning- og afføringsmønster, vurderes at den onde cirkel er startet. Det vil sige; drengens gulsot, skyldes at han får for lidt mad og må derfor være SJ, som giver mere sløvhed, yderligere vægttab, risiko for svært forhøjede bilirubin værdier og i værste fald kernicterus, hvis drengen ikke øger sit daglige kalorieindtag. Diskussion og handlingsforslag: I forhold til analysen af vores case kan man diskutere, om barnet allerede på 3. dagen frembyder SJ. Optimalt set, havde kvinden allerede fra fødegangen fået viden omkring pjecen tjek bleen og vigtigheden af at holde øje med barnets afførings- og vandladningsmønster. Endvidere burde moderen informeres om vigtigheden af at lægge barnet hud mod hud og give barnet fri adgang til brystet 24 timer i døgnet. Man kunne have en forventning om, at moderen var klar over dette, i og med at hun oplyser at have gode ammeerfaringer. Havde man spurgt mere specifikt ind til erfaringerne, var man blevet klogere på den mest optimale vejledning til netop denne kvinde. I barselsklinikken ville det have været optimalt, at familien var blevet informeret om, at der nu skal være 2-3 vandladninger det næste døgn og ca. 3 afføringer dagligt, og at afføringen skal blive mere grønlig. Drengen må endvidere ikke blive tiltagende sløv. Kvinden skulle have været opfordret til at amme min gange i døgnet, for at optimere amningen og undgå forværring af gulsoten. Hun burde være oplyst om at udmalke og give drengen eftermad på kop, hvis han ikke selv kan sutte effektivt gange i døgnet. Dette både for at stimulere mælkedannelsen og for at sikre drengens kalorieindtag. Hvis afføringsmængden ikke øges og drengen bliver tiltagende sløv, skal familien kontakte barselsgangen med henblik på opfølgning frem til sundhedsplejerskens besøg. På 3. dagen i barselklinikken, mener vi, at det er forsvarligt ikke at have vejet barnet. Moderen er begyndende brystspændt og afføringen er mørkebrun, som tegn på, at drengen får mælk. Endvidere kan en 5
6 vejning give moderen unødige bekymringer i forhold til hendes mælkedannelse, og forårsage påvirkning af nedløbsrefleksen. Moderen har i casen ikke fået den optimale vejledning omkring amningen på 3. dagen. Det betyder, ved etableringsbesøget af sundhedsplejersken på 5. dagen, at drengen har tabt 8,9 %. Vi mener, der skal sættes hårdt ind for at optimere amningen. Vejledningen om amningen bør være som ovenstående, dog suppleret med at drengen nu skal have ekstra tilskud med udmalket modermælk efter hvert ammemåltid for at øge drengens energiniveau. Der kan suppleres med MME om nødvendigt. Sundhedsplejersken bør veje barnet igen efter 2-3 dage alt afhængig af forældrenes evne til at se og opfylde barnet behov. Ved den mindste forværring bør barnet have testet sin bilirubin-værdi. Vi vil anbefale, at den enkelte familie lægger en plan for optimering af amningen sammen med sundhedsplejersken. Med nedenstående fokuspunkter: 1. Amme x i døgnet, hvor drengen ammes effektivt. 2. Udmalker x 8 i døgnet. 3. Efter hver amning tilbydes MM på kop ca.20 ml pr. gang/evt. MME 4. Hyppigere vandladninger + grøn/gul afføring 5. Hvis drengen ikke formår ovenstående pga. sløvhed bør familien kontakte egen læge mhp. blodprøve og lægelig vurdering i forhold gulsoten og manglende trivsel (evt. genindlæggelse). Alvorligheden bør præciseres overfor familien, så de ikke undlader at tage kontakt til lægen. Konklusion og implementeringsforslag I casen ser vi et fagligt brist i kommunikationen vedrørende amningen fra sygehuset til sundhedsplejen. Som det er i dag, har sygehuset oplysninger, som sundhedsplejen ikke har adgang til. Disse oplysninger kan være yderst relevante at have for at yde den mest optimale vejledning til familierne. Det kunne være: tidl. ammeerfaringer, brystoperationer, indgreb under fødslen samt oplysninger omkring barselsforløbet på sygehuset. Vi finder det yderst vigtigt at sikre, at familierne ikke bliver tabt i overgangen fra sygehus til sundhedsplejen. Vi ønsker at sikre os kontinuitet i amme/barselsforløbet og at give familierne en oplevelse af godt samarbejde tværfagligt. Her vil vi anbefale, at anvende en ammevandrejournal (se bilag 2A). Ideen med ammevandrejournalen er, at man tværfagligt kan følge op på hinandens observationer og få indblik i forældrenes tanker i forhold til amning. Vi kan da, som forskellige faggrupper, være med til at sikre og samtidig forebygge dårlig trivsel hos barnet ved at sætte fokus på amningen. Relateret til casen kunne man måske have undgået, at drengen fik SJ. Forhåbentligt kan ammevandrejournalen være med til, at sikre mere ensartet information. Vi vil ønske, at denne ammevandrejournal må blive en del af den fælles ammepolitik i region Syddanmark. Vi påtænker, at fremlægge den for regionen. 6
7 BILAG 1. Udvikling af gulsot Hvorfor mere bilirubin hos nyfødte?: -Erytrocytterproduceres i marv, lever og milt - Kort levetid på erytrycytter(70-90 dage) -Flere erytrocyttergrundet lav iltmætning in utero - Stort blodvolumen - Høj koncentration af hæmoglobin Erytrocytter/hæmoglobin nedbrydes til Hæm og Globin Bilirubiner uopløselig i vand/ukonjugeret. Kan ikke udskilles i denne form Hæm omdannes via enzymet hæmoxygenase(og senere biliverdin redutase)til bilirubin Ukonjugeret bilirubin transporteres til leveren via plasma bundet til albumin (en ganske lille del er ubundet/frit billirubin, som menes at være den form for bilirubin, som har adgang til hjernen og kan forårsage kernicterus Enzym UGT1A1 (Uridine diphosphate glucuronyl transferase) i leveren gør bilirubin vandopløseligt Vandlopløselig/ konjugeret bilirubinbundet til glucuronsyre. Kan udskilles i denne form. Det ukonjugerede bilirubin kommer atter i cirkulation i barnets blodbane. Denne proces kaldes enterohepatisk cirkulation af bilirubin Enzymet Beta glucuronidasei tarmen fjerner glucoronsyrenfra bilirubinog gør den uopløselig/ Ukonjugeret igen Konjugeret bilirubinfra leveren transporteres til tarmen Noget af den konjugerede bilirubinudskilles med aff. Sværhedsgraden af gulsot afhænger af balancen mellem bilirubin produktion og elimination. Ved høj bilirubinkoncentration i blodet stiger mængden af frit bilirubin. Udarbejdet af Vivi & Marianne. 7
8 BILAG 2 Ammevandrejournal fagpersoner 1. Ved første jordemoderkonsultation hentes nedenstående information og dokumenteres. Kopi af dokumentet bliver sendt til sundhedsplejen sammen med fødselsanmeldelsen. Forventninger til amning Evt. tidl. Ammeerfaringer Har deltaget i ammeundervisning Har fået foretaget operationer, som kan have betydning for amningen?( Eks. brystoperationer og gastric bypass) Bmi før graviditet 2. Fødsel/barselsophold på sygehuset. Nedenstående punkter dokumenteres i en barselscheckliste som sendes med familien hjem. Vægtøgning under graviditeten Hvordan gik fødslen? Husk at oplyse om S-drop, epidural, blødning, sectio, instrumentel forløsning Amning efter fødslen. Har barnet været hud mod hud, har det suttet godt og længe ved brystet? Hvis nej hvorfor? 8
9 Bilag 2A Ammevandrejournal Nr. Udfyldes af forældrene på 4-6. dagen efter fødslen (indlagt eller hjemme) 1 Synes du amningen går godt? 2 Er din mælk løbet til? (fik du på 2-4dagen efter fødslen spændte, fyldte bryster) 3 Får dit barn godt fat ved brystet uden besvær? 4 Sutter dit barn effektivt (vedvarende)ved brystet i mindst 10min. pr. måltid? 5 Kan du høre rytmiske sutte og synkelyde under ammemåltidet? 6 Melder dit barn sig til måltiderne? 7 Spiser dit barn mindst 8 gange i døgnet? 8 Spiser dit barn ved begge bryster ved hvert måltid? 9 Spiser dit barn minimum hver anden/tredje time og mindst 1 gang om natten? 10 Føles dit bryst spændt lige inden amning? 11 Er dine bryster mindre spændte efter amning? 12 Frygter du næste amning på grund af smerter i brystvorterne? 13 Er barnets afføring gul/grynet (konsistens som hytteost)? 14 Har dit barn mindst 4 afføringer dagligt? 15 Har barnet det antal våde bleer dagligt, som det er dage gammelt? 16 Virker dit barn mæt og veltilpas efter de fleste måltider? 17 Har barnet fået modermælkserstatning? Ja Nej Ved bekymring for barnets trivsel kan barselsgangen kontaktes indtil sundhedsplejersken har været på første besøg. 9
10 Litteraturliste: - Jan Riordan: Breastfeeding and Human Lactation Jones and Barlette Publishers, 4.edition 2010 s , s Sundhedsstyrelsen 2009 Amning en håndbog for sundhedspersonale, 2. udgave s , s , s Tjek bleen Komiteen for aundhedsoplysning. Sundhedssyrelsen 1. udg Overheads af Mette Askov til IBCLC- udannelsen tema: Amning og gulsot modul / Overhead af Jeanett Kirkegaard til IBCLC-uddannelsen tema: Dehydrering modul /
Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar.
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereÅrsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
% Årsrapport Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte På Regionshospitalet Randers er der på tre år sket et fald på 32 % i antallet af nyfødte, der genindlægges, inden for 28
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereÅrsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012
15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse
Læs mereKendt jordemoder-ordning
Velkommen i... Kendt jordemoder-ordning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinik Hvad er Kendt jordemoder-ordning? I Kendt jordemoder-ordning er vi et team af tre jordemødre,
Læs mere15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen
15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke
Læs mereBarsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har
Læs mereStatus for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereEvaluering af ammekursus 2010/2011
Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereForældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Forældrenes oplevelser af fødegangene Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger LUP fødende 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereFødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest
Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 825 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2016. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereBarnets og familiens trivsel i centrum
Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt
Læs mereOphold på Barselshotellet
Tillykke med jeres nyfødte. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning om den første tid efter fødslen. OPHOLD PÅ BARSELSHOTELLET Under opholdet på Barselshotellet kan I og barnet
Læs mereKonferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo
30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereGRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.
GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Suttebrik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Suttebrikken er lavet af tynd silikone, og er et hjælpemiddel til amning. Mange kommer af med brikken igen efter nogle
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereFødsel og barsel på Kolding Sygehus
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fødsel og barsel på Kolding Sygehus Patientinformation www.koldingsygehus.dk Du har valgt at føde dit barn på Kolding Sygehus, eller hjemme, med assistance fra jordemødre
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereDen tidlige barselsperiode
N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mere