Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen"

Transkript

1 Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland

2 Udgangspunktet For mange elever præsterer for dårligt i læse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentiale Elever med adfærdsproblemer og faglige problemer hvad kommer først? Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen? Hvordan kan en lærer inkludere elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen?

3 Vores generelle observationsfokus Hvordan starter timen? Hvordan er overgangen fra én opgave til en anden? Hvordan er relationen mellem elev og lærer? Hvordan er relationen eleverne imellem? Hvilke faktorer skaber klassens miljø? Hvordan afsluttes timen? Hvad har eleven mon lærte i timen? 3

4 Vi så at Elever, der aldrig kommer i gang Elever, der får tingene frem, men går i stå Elever, der har alt for mange ideer til løsninger Elever, der ingen ideer har Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal Elever, der har glemt, hvad de skal Elever, der forstyrrer Elever, der får skæld ud Elever, der sidder i dvale

5 Elever med eksekutive vanskeligheder Elever med opmærksomhedsforstyrrelser særligt tydeligt: ADHD og autisme + opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder) Eksekutive funktioner pragmatisk samlebegreb: et adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet planlægning strategi - organisation Idé planlægning adfærd arbejdshukommelse organisering Afhænger af træning og modning tiden er en faktor. Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav præstation

6 Inklusion Inklusion fire aspekter: tilstedeværelse accept aktiv deltagelse præstation ( Peter Farrell) Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfærd?

7 Hvordan Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse

8 Observation Observation: Opmærksom iagttagelse. Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning. Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på Afgræns fokus til det, du observerer - en/få ting 8

9 Vores bud på observation Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering) Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de eksekutive funktioner. Kan kan næsten kan ikke kategorier (subjektiv tolkende) Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen - boksen med kommentarer Pointen er, at mange observationer har vist, at eleverne ikke deltager i læringsaktiviteter og derved ikke opnår faglig progression Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring

10 Forberedelse og gennemførsel af observation: Hvem skal observere? 1. eller 2. orden? I hvilken grad skal man som observatør involvere sig i dem man observerer? Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2 eller 3 Observationsskemaernes indhold er struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3 10

11 Idé og initiativ Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Går eleven i gang, når han får en opgave? Har eleven ideer til løsning af opgaven? Har eleven mange ideer til løsning af opgaven og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter? Kan eleven få ideer ved visuel støtte? Kan eleven få ideer ved verbal støtte? Kan eleven få ideer, hvis han får støtte til struktur? Kan eleven sammen med andre få ideer til løsning af opgaven?

12 Casen I 5.klasse skal de arbejde med den berettende genre. Klassens lærer er meget bekymret for drengen Asmus. Det er som om han aldrig kommer i gang med noget og er ganske desorienteret i forhold til, hvad der sker i klassen. De andre elever er ret trætte af ham og vælger ham fra, hvis det er muligt. Asmus faglige niveau vurderes til at være noget under middel.

13 Observationssituationen Asmus ser på opgaven og ser sig omkring. De andre elever tager deres penalhus og hæfte op af tasken og begynder at skrive, efter lidt tid tager Asmus også sit penalhus frem og ser sig omkring, derefter kommer hæftet frem. Læreren går hen til Asmus og spørger hvad han tror drengen har oplevet. Asmus svarer, at det ved han ikke. Læreren siger til Asmus, at han skal se på billedet og prøve at forestille sig, hvad drengen har lavet. Asmus siger, at han ikke kan finde ud af det her lort. Læreren går videre. Asmus rejser sig og går hen til en anden dreng og kigger, drengen spørger, hvad han laver. Asmus bevæger sig videre og får lige dasket lidt til en pige, som råber på læreren. Læreren beder Asmus om at sætte sig på sin plads. Asmus svarer, at hun selv kan sætte sig. Læreren beder Asmus om at gå ud og få noget luft.

14 Idé og initiativ Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Går eleven i gang, når han får en opgave? x Asmus går ikke på nogen tidspunkt i gang med at løse opgaven. Han kikker rundt i klasen Har eleven ideer til løsning af opgaven? x Det virker umildbart ikke sådan Har eleven mange ideer til løsning af opgaven og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter? x vides ikke Kan eleven få ideer ved visuel støtte? x ja, delvist. Han kikker rundt og ser, hvad de andre elever gør og gør i nogen grad det samme Kan eleven få ideer ved verbal støtte? x Der er ikke respons på lærerens verbale støtte Kan eleven få ideer, hvis han får støtte til struktur? X Er endnu ikke forsøgt Kan eleven sammen med andre få ideer til løsning af opgaven? x Han opsøger de andre elever, dog ikke med en faglig hensigt

15 Resultatet : af den konkrete observation: En dreng, der kopierer andre (visuel støtte) En dreng, der gerne vil i kontakt med de andre En dreng i vanskeligheder (faglige), som kan udvikle sig Behov for differentiering, hvis ikke Asmus skal gå glip af for mange læringssituationer

16 Differentiering Princip for undervisningens tilrettelæggelse Samme mål samme slags materialer differentiere opgaverne Præcise mål kernepunkter centrale begreber færdigheder principper Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde og dybde Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken organisationsform/arbejdsform, der skal vælges Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer

17 Model over undervisningsdifferentiering Indholdsområde Fælles Mål Kernepunkter Centrale begreber Færdigheder Principper Organisation (arbejdsform og struktur) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

18 Opgaven: Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.

19 Model over undervisningsdifferentiering Indholdsområde Skrive forskellige berettende tekster for at samle dem i en samling, der viser klassens samlede prduktion. Fælles Mål Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål Læringsmål: Eleverne skal kunne skrive en berettende tekst, hvor de demonstrerer at de kan anvende genrekravene Kernepunkter Skrive berettende med fokus på struktur Centrale begreber Orientering, hændelse og kommentar Færdigheder Vælge korrekte sproglige formuleringer Principper The teaching learning cycle Organisation (arbejdsform og struktur) Læreren anvender The teaching learning cycle som organisationsform, hvilket betyder, at arbejdsformen er deduktiv Gruppe 1 Eleverne begynder selvstændigt på opgaven. Kravene er at strukturen er meget præcis og det skriftlige produkt udfordres sprogligt af læreren Gruppe 2 Eleverne begynder selvstændigt at skrive med angivelse af en stram stuktur Gruppe 3 Eleverne skriver den berettende tekst på et skriv for ark, hvor stukturen er tydelig Gruppe 4 Elevernes skriver beretningen med et skriv forark, der tydeligt viser stukturen + forslag til sproglige formuleringer

20 Redidaktisering af opgaven: start på struktur Da jeg fik min hest Præsentation Det var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for jeg havde ønsket mig en hest i mange år. Hændelsen Da vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at være min hest. Kommentar Sikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.

21 Ide og initiativ - en håndsrækning Kik på billedet Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?, hvilken dag er det? Hvilken årstid er det? Hvor er han henne? Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjålet? Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte har det været en god dag for drengen?

22 Opgaven måske til at løse 1. Skriv præsentationen Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons efterårsferie 2. Skriv hændelsen: Du kan skrive: Jon havde glædet sig meget til at køre en tur 3. Skriv kommentaren Du kan skrive: sikke en dag, men Jon glemmer den aldrig

23 Yderligere refleksioner over udgangspunktet: Vækstpunkter i forhold til at organisere og tilrettelægge undervisningen differentieret i folkeskolens læse- og skriveundervisning Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige sammenhænge, hvor deres skabes nye læringsmuligheder for eleverne Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø Tendens til at reducere problemadfærd gennem inklusion i det faglige læringsfælleskab

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen. - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen. - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann Professionsforskning Tager udgangspunkt i den afdækningsforskning

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil?

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk Workshop STX- tilbud til unge med Autisme De nødvendige forudsætninger Folkeskolens afgangsprøve 2. fremmedsprog (tysk) Være indstillet på alle fag- også idræt Boglige interesser/ faglige forudsætninger

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne

Læs mere

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Om at tale med mennesker

Om at tale med mennesker Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lære kroppens navne at kende

Lære kroppens navne at kende Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Fri for Mobberi Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Stjernehulen 6 mdr. 3 år Jannie, Marlene, Mette og Lykke Marts

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018 NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Håndbog til praktikanter

Håndbog til praktikanter 2012 Håndbog til praktikanter Byplanvejens Skole Byplanvej 2 9210 Aalborg SØ Tlf. 96 33 10 60 skolen Tlf. 96 33 10 63 sygemelding Tlf. 96 33 10 77 personaleværelset www.byplanvejensskole.dk byplanvejensskole@aalborg.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere