Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne
|
|
- Jan Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion I årtierne omkring 1900 fremkom en ny pædagogisk strømning på baggrund af en nyopstået interesse for børnepsykologi og med international inspiration. Denne nypædagogik var ikke en ensartet formuleret tilgang til undervisning, men bestod af en række nye metoder og en ændret opfattelse af, hvordan læreren burde omgås børnene i undervisningen. En af metoderne var anskuelsesundervisning, der ofte forbindes med de store ofte smukke og farvestrålende anskuelsestavler. Anskuelsesundervisningen benyttede sig dog ikke kun af tavler, men også af egentlige genstande og modeller, og målet var at udvikle barnets sanser, ordforråd og logiske tænkning på baggrund af samtale med læreren om den enkelte ting eller billede. Andre elementer i nypædagogikken var en bevidsthed om, at børn opfattede og reagerede på andre måder end voksne, og at deres begreber, koncentration og evner til at lære var i rivende udvikling i skolealderen. Nypædagogerne interesserede sig derfor bl.a. for, hvordan praktiske fag kunne bidrage til udvikling af barnets personlighed, de lavede spørgeskemaundersøgelser for at kortlægge børns almenviden på bestemte alderstrin, og de gjorde ofte op med traditionelle metoder som udenadslære og fysisk straf. En anden tidstypisk ting var koblingen til den videnskabelige børnepsykologi og udviklingsteorien, der gav nypædagogerne alternative forklaringsrammer til at forstå børns adfærd, følelser og evner. Anskuelsestavler er betegnelsen for de store og ofte farvestrålende billeder, der blev udbredt i danske skoler fra anden halvdel af 1800-tallet og var almindelige langt op i 1900-tallet. Selvom der var forskel på skolernes udstyr, så var det også i ældre tid almindeligt, at der hang billeder i skolestuen. Oftest små tegninger eller stik af kongen, bibelske personer og måske et par landkort. I løbet af 1800-tallet begyndte tavlerne at komme til. De første var (som den viste) fra Tyskland, men i 1800-tallets sidste årtier blev der produceret en mængde danske tavler, der fik stor udbredelse. Anskuelsestavlerne var ikke kun til pynt, men repræsenterede en ny pædagogisk metode, hvor eleverne selv skulle iagttage billeder og genstande og formulere sig om det, de så. En tavle om æbleplukning kunne give anledning til undervisning om mange emner: Æbletræets udvikling fra kerne til træ, selve æblets elementer skræl, frugtkød, kernehus, om årstiderne og høst af moden frugt i efteråret, arbejdsdeling i hjemmet børnene hjælper med plukningen, og måske også formaninger om sikkerhed, når man brugte stiger og klatrede i træer. Tavlerne stod ikke alene, og til en sådan undervisning ville læreren formentlig have medbragt et æble, som blev skåret 1
2 igennem, undersøgt og smagt, og en gren, hvor bladenes form kunne iagttages. Læreren ville også ofte have været en lærerinde, fordi anskuelsesundervisning i høj grad blev brugt som en generel introduktion for de yngste elever til omverden her kunne grundbegreber som former, farver, årstider, erhverv, basal geografi og historie indlæres. Og det var ofte lærerinder, der fra midten af 1800-tallet, underviste de yngste elever. På landet blev de yngste ofte undervist for sig i en såkaldte forskole, der ca. svarer til nutidens klasse. I kølvandet på skoleloven i 1899 kom den første officielle formålsbeskrivelse for de enkelte fag Det Sthyrske Cirkulære, Her blev anskuelsesundervisning indført som obligatorisk selvstændigt fag for de yngste elever. Selve anskuelsesmetoden blev samtidig anbefalet i en række andre fag på de ældre klassetrin. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist ud fra anskuelsestavler i skolen i 1920erne-30erne. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette gennem brugen af anskuelsestavler i undervisningen. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at reflektere over, hvordan anskuelsesundervisningen kan understøtte dialogen og forståelsen for emnet. Eleverne får mulighed for at arbejde med æbletræets udvikling fra kerne til træ, selve æblets elementer skræl, frugtkød, kernehus. Mange ældre skoler har stadig gamle anskuelsestavler liggende i kælderen, brug endelig disse originale tavler, hvis I har sådanne. I materialet her er der vedlagt billedfiler af forskellige anskuelsestavler, som kan printes i A3 og limes op på et stykke karton, en side fra en papkasse eller lign. I kan evt. hænge en snor i og hænge disse op rundt om i klassen. Ligeledes kan I selvfølgelig vælge at benytte disse billeder på den elektroniske tavle. Hvis I vælger at benytte den udvalgte anskuelsestavle, der bl.a. handler om æbleplukning, kan man evt. sammen med eleverne i ugen før temaugen tage ud og plukke æbler, enten i en privat have eller i en plantage. Man kan også, hvis det er svært at nå i undervisningen, foreslå forældregruppen en fælles tur, hvor de plukker æbler. Dette kunne evt. være i en af weekenderne op til denne uge. Eleverne kan så medbringe et par æbler hver. Disse kan også benyttes til værkstedet i perioden 1960erne-70erne, hvor der er lagt op til, at man arbejdet med kartoffel eller æbletryk. Det kan være en god ide, at lade forældre komme på banen og skabe relationer til hinanden og hinandens børn allerede i starten af skolelivet. Mange skoler opfordrer allerede forældrene til at 2
3 nedsætte trivselsgrupper, der tager sig af sådanne arrangementer. Ofte vil forældrene gerne have gode ideer og tips til, hvordan de kan gribe dette arbejde an, her et en konkret ide, der oveni købet hænger sammen med den efterfølgende undervisning. Man kan med fordel samarbejde med en billedkunstlærer eller en kunstner om denne lektion, for at få flere hænder til rådighed og få flere kreative og professionelle ideer. Det er ofte en rigtig god oplevelse for både elever og underviser. Det kan være, at en af forældrene selv er kunstner eller kender en god kunstformidler, I kan anvende. Brug gerne forældrene, tilsammen har I et stort netværk. Ideer til undervisningsforløb Varighed: 90+ min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at arbejde med at kunne gengive indhold af billedet og følge forløbet i en fortælling og derved samtale om billeders opbygning, indhold og funktion. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kan aflæse centrale informationer i billeder. Eleverne får mulighed for at sætte billedets tema i relation til deres eget og andres liv og kommunikere med opmærksomhed på relationer i nære hverdagssituationer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kommunikerer gennem billeder. Eleven får mulighed for viden om årets rytme i Danmark, og hvornår æblerne er modne. Eleverne får mulighed for kort at beskrive de 4 årstider og forbinde vejrfænomener til årstiderne. Eleverne får mulighed for at få kendskab til æblet, som dyrkes i både haver og plantager i Danmark. Eleverne får mulighed for at undersøge og beskrive æblet. Eleverne får mulighed for at opnå indsigt i årstiderne og høst af moden frugt i efteråret, æblets udvikling fra kerne til træ, æbleplukning. Eleverne får mulighed for at få kendskab til selve æblets elementer skræl, frugtkød og kernehus. Eleverne får mulighed for at opnå viden om tidligere tiders arbejdsdeling i hjemmet og relatere dette til deres egen hverdag og samtid. Eleverne får mulighed for at arbejde fagligt med æblet og æblets tilblivelse, vækst og anvendelse ud fra en undersøgende, eksperimenterende og en legende tilgang. 3
4 Værkstedet Eleverne får mulighed for at tegne/male/konstruere ud fra egne ideer og oplevelser. Eleverne får gennem egen produktion af billeder, mulighed for at arbejde med at fastholde fokus på hovedindhold i billedet. Eleverne får mulighed for at eksperimentere med egne udtryk i billeder. Eleverne har viden om basale redskaber og teknikker i fremstillen af en collage. Eleverne får mulighed for at fremstille en collage med et tematisk udtryk. Eleverne får mulighed for at lave en collage af flere typer materialer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder. Eleverne får muligheden for at udtrykke sig i billeder og fortælle om deres oplevelser af andres billeder. Eleverne har mulighed for at eksperimentere med at skrive små tekster/ord. Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at tale om den fælles klassetur, hvor eleverne var ude at plukke æbler. Lad eleverne fortælle om deres oplevelser. Der er evt. på turen taget et klassebillede, brug dette i samtalen. Hvis eleverne ikke har været ude at plukke æbler, kan man starte lektionen med at spørge eleverne, om der er nogen, der har prøvet dette, og lade dem fortælle om deres oplevelse, og hvordan man gør. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal evt. kort omkring lektionens læringsmål. Introducer begrebet anskuelsestavle. Vis anskuelsestavlen og lad dem komme med deres bud på, hvorfor det hedder en anskuelsestavle. Opdel ordet i anskuelse og undervisning, og tal med eleverne om, hvad det betyder, at man anskuer noget. Tal med eleverne om, at det tidligere var lovpligtigt, at man i skolen brugte anskuelsestavler i undervisningen, når man skulle lære noget nyt. Fortæl kort om, hvordan det var at gå i skole i denne periode. Tal med eleverne om, hvad der kan være godt ved at bruge billeder, når man skal lære om et nyt 4
5 emne. Tal om, hvordan billeder kan understøtte forståelsen, af det man hører eller læser. Lad eleverne komme med deres refleksioner og eksempler på, hvornår de har oplevet, at man bedre kan forstå det man hører, når man samtidigt ser et billede. Fx billedbøger. Se på anskuelsestavlen Lad eleverne fortælle, hvad de ser og lad dem beskrive billedet. Tal om, hvad de tror billedet skal fortælle, og hvordan man kan se dette på billedet. Tal om billedets centrale informationer. Lad evt. eleverne efterfølgende fortælle en historie, om det de ser på billedet. Tal med eleverne om, at tidligere var det helt naturligt, at børn hjalp til derhjemme, med det der skulle gøres. Lad børnene fortælle om det, de hjælper til med hjemme hos dem. Fordel børnene i grupper. Skær et par æbler i halvdele, eller lad eleverne selv gøre dette, og lad eleverne i grupper undersøge æblerne. De må gerne skære æblerne i mindre stykker. Hvis det er muligt at have forskellige sorter med, store og små æbler, røde og grønne, vil det være rigtig godt. Lad eleverne smage på de forskellige æbler og tal om, at der findes mange forskellige æbler, ligesom der findes mange forskellige mennesker. Lad eleverne beskrive smagen af de æbler de smager på. Er det surt eller sødt? Er det sprødt eller blødt? Er det saftigt eller melet/grumset? Lad eleverne vælge, hvilket af æblerne de bedst kunne lide de må kun vælge et æble. Tal med eleverne om æblets opbygning og lad eleverne beskrive, hvad de ser. Tal om begreberne skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Lad eleverne finde dette og lad dem med egne ord beskrive, hvad de ser. Lad dem beskrive skrællet, frugtkødet og kernehuset. Tal med eleverne om, hvordan et frø bliver til et nyt æble, når nu æblet gemmer kernen inden i sig. Medbring gerne grene og blade fra et æbletræ og tal om træets blade og æbletræets blomster. Lad eleverne beskrive bladene med deres egne ord. Tal om, hvordan man kan kende et æbletræ. Lad eleverne komme med deres bud på dette. Tal med eleverne om, hvor der gror æbletræer i Danmark. Lad eleverne komme med deres bud. Tal med eleverne om, hvilke årstid det er. Lad eleverne komme med deres bud derpå og tal om, at æbler modnes i efteråret. Lad eleverne komme med deres bud på, hvorfor man så også kan spise friske æbler om vinteren og i foråret. Hvis tiden tillader det, så tal med eleverne om, i hvilke retter man kan bruge æbler. Eller man kan vælge at tale om æblet som symbol. Lad eleverne komme med deres bud på, hvor æblet er blevet brugt som symbol. (Uddrivelsen af paradis, æblet til læreren som symbol på taknemmelighed og venskab, snehvide der bider af det forgiftede æble, symbol for kærlighed osv.) Her er det godt at holde en pause/et frikvarter inden man skal i gang med værkstedet. Hvis man fravælger værkstedet kan man lade eleverne tegne et æble. Lad evt. eleverne skrive en kort tekst om æbler eller bare ordet æble, på deres tegning og tal evt. 5
6 kort om at æble starter med æ. Find evt. andre ord der starter med æ. Hæng tegningerne op i klassen. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Værksted Forbered eleverne på det værkstedsarbejde, de skal i gang med. Lad eleverne samarbejde to og to. Lad eleverne samarbejde om at udforme deres egne anskuelsestavle om æblet. Se beskrivelsen af værkstedet. Lad eleverne enten tegne/male eller print billeder af forskellige æbler og æbletræer, som de kan klippe i og sammensætte på ny. Hvis eleverne er klar til det, kan de evt. skrive på tavlen ved brug af enkelte ord som fx æble, gren, rødt, grønt osv. Hæng tavlerne op i klassen, når I er færdige med dem og inviter forældrene til eftermiddagsfernisering, fredagen inden efterårsferien, hvor alle medbringer noget, der er lavet af æbler. Fx juice, tærte, tørret æbler, æblebåde, kager, æbleis, boller med æblemarmelade, bagte æbler, pandekager med æbler, brød med æbler, æblegrød osv. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. B. Eleverne kan fortælle en historie ud fra anskuelsestavlen. C. Eleverne kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Tegn på læring C. Eleverne kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Niveau 1: Eleven kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Niveau 2: Eleven kan beskrive et æble som en frugt og kan fortælle, på hvilke årstid de er modne til plukning, og hvor i Danmark man kan finde æbletræer. Niveau 3: Eleven kan give eksempler på forskellige æblesorter og eksempler på, hvad man kan anvende æbler til. 6
7 Kommentarer/ideer 7
8 Materialer til anskuelsesundervisningen Æbler af forskellige sorter, knive, en æblegren med blade, anskuelsestavle. Anskuelsestavlen kan downloades i en høj opløsning, således at den kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise det på den elektroniske tavle. Ved brug af billedet skal Au Library, Campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billedet i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, Campus Emdrup, for tilladelse. Materialer til værkstedet Brune papkasser fra det lokale supermarked (ét stykke pap på ca cm pr. anskuelsestavle) Sort karton (ét stykke ca cm pr. anskuelsestavle) Hvidt kopipapir, blyanter og tynde sorte tuscher Genbrugspapir fra emballage, gavepair og slikpapir (som elever kan medbringe hjemmefra) Aviser og ugeblade med forskellige bogstavstyper Silkepapir, bølgepap og forskellige typer papir hvad der nu findes på skolen Sakse Limstifter (Bløde blyanter eller hårde Filia farver til frotage) Snor og malertape Forskellige billeder af fx æbler (forskellige sorter), kernehus og æbletræer Forskellige billeder fra opskriftsbøger, hvor man bruger æbler som ingrediens 8
9 Introduktion til anskuelsestavlen Start lektionen med at samle op på den anskuelsesundervisning, I lige har haft med eleverne. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder, og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne fortælle om deres forventninger til dette værksted og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Introducer eleverne for værkstedet og materialerne. Forbered eleverne på det værkstedsarbejde de skal i gang med. Lad evt. eleverne samarbejde to og to eller i grupper af fire elever. 1. Øvelse Tegn efter samt tegnediktat Anskuelsestavle Samtal ud fra anskuelsestavle om de forskellige æbler I har set på, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Er der en form som går igen og tal om farverne. Eleverne skal igennem to indledende øvelser. 1. Lad eleverne ud fra anskuelsestavlerne tegne to æbler og et æbletræ. Giv eleverne tid til at tegne to æbler og æbletræet. Hvis denne øvelse er for svær for klassetrin, kan man dele billeder ud med forskellige æbler, både røde og grønne og forskellige æbletræer. 2. Lad eleverne tegne madretter eller klippe billeder fra forskellige opskriftsbøger, hvor man bruger æbler som ingrediens. Alternativt kan man kan lade større eleverne tegne eller finde symboler, hvor æblet er brugt i historier eller logoer. Fx Snehvide, uddrivelsen af Paradis, kundskabens træ, Yduns 9
10 guldæbler, et æble til skolelæreren, Apple Computers logo osv. For at få en forståelse for, hvad æbler kan bruges til, skal eleverne nu arbejde med en tegnediktat. Digt en historie med forskellige opskrifter/madretter inkluderet, hvor æblet er en vigtig ingrediens. Det kunne fx være en let omskrivning af Klods Hans, hvor prinsessen kun vil have en ret med æbler, derfor kommer alle byens unge mænd med forskellige retter og forskellige juice til prinsessen. Fortæl historien, således at der fortælles om de forskellige retter. Det kan være æblemarmelade, juice, æbletærte, bagte æbler, æbleflæsk osv. Der er selvfølgelig ingen af disse retter, der smager prinsessen. Til sidst smager hun dog et helt frisk æble der netop er plukket fra æbletræet på marken og det synes hun om. Lad eleverne tegne madretterne eller klippe billederne ud fra kopier af gamle opskriftbøger, mens I fortæller historien. Stop indimellem op i historien og tal med eleverne om de retter, der er fortalt om og afsæt tid til, at eleverne kan finde billederne og klippe dem ud eller tegne retten. Ideen er, at eleverne senere skal bruge disse udklip til deres tavle. Det er vigtigt, at fortælle eleverne, at de ikke skal tegne for småt, da der opnås en større detaljeringsgrad med større tegninger, hvis de efterfølgende kopieres i kopimaskinen. Ligeledes er det vigtigt, at billederne af retterne er illustrative og ikke for små de vil være flottest, hvis de bliver gengivet i sort/hvid. Udvælgelse af illustrationer Eleverne arbejder nu sammen to og to, og de udvælger i fællesskab nogle af de billeder, de har klippet ud. 2. Øvelse Opbygning af tavlen Selve tavlen bygges op af to lag: Brunt genbrugspap i formatet cm og sort karton ca cm. Start med at lime den brune flade fast på den sorte karton, så der dannes en sort kant/ramme. Derefter bygger eleverne baggrunden op af forskellige collagematerialer som pap og genbrugspapir, som rives og klippes. Det er tanken, at motivet er haven, hvor æbletræet vokser. Eleverne må gerne tilføre andet, som findes i haven. Der bruges både saks og riveteknik til landskabet. Alle havens elementer limes først fast til allersidst det er en stor fordel at kunne flytte rundt på elementerne undervejs i processen, og der bør arbejdes med lag på lag. For eksempel kan jorden i forgrunden bygges op af flere lag revet pap. Det er vigtigt, at eleverne præsenteres for forskellige stofligheder med collagematerialerne. Man 10
11 kan med fordel sætte det krav, at der minimum skal bruges brunt papkassepap, genbrugspapir og avispapir, samt en grøn og en rød farve. Hvis man ønsker at anvende endnu en teknik, kan frotage introduceres. Frotage Tyndt papir lægges på en struktur fx en rist i gulvet, en træbordplade, en stenoverflade eller andre materialer, der afsætter et interessant mønster, når der laves et gnideaftryk med en blød blyant eller Filia farvekridt. 3. Øvelse Komposition og fortælling Nu skal de tegnede æbler og æbletræer klippes ud og placeres på tavlen. Man kan med fordel introducere begreberne; forgrund, mellemgrund og baggrund, men det er vigtigt at differentiere i forhold til aldersgruppen. Det kan være en fordel at have skaleret tegningerne i kopimaskinen, således at for eksempel æbletræet og æblerne, der er det største på tavlen. Andre ting fra haven kan placeres bagerst i billedet, så perspektivet opstår. Desuden kan opskrifterne med æblerne laves som små vignetter, som placeres på den sorte ramme udenfor hovedmotivet. Eleverne behøver ikke at foretage en detaljeret klipning, da det kan være en udfordring at klippe helt tæt. Husk først at lime tegningerne fast med limstift, når alle elementer er lagt på, og eleverne er tilfredse med kompositionen. Eleverne kan eventuelt også anvende akvarelfarver på deres anskuelsestavle. 4. Øvelse Overskrift Til sidst bygges ordene æble, træ, kernehus og lign. på, samt overskriften æbler med bogstaver klippet ud fra aviser og ugeblade. Ordene limes fast med limstift. Husk til sidst at lave et ophæng på bagsiden ved hjælp af snor og malertape. Evaluering Lad eleverne præsentere deres tavler for hinanden, ligesom lærerinden fra 1800-tallet anskueliggjorde den danske flora. På denne måde har man som lærer mulighed for at se, om eleverne kan gengive en fortælling ud fra billedet. Digital anskuelsestavle Eleverne kan eventuelt arbejde digitalt med anskuelsestavlen. Eleverne bygger tavlen med landskabet, men limer ikke deres tegninger fast. Montér en tablet i en fast position og placer anskuelsestavlen i billedfeltet. Nu placeres én efter én æbler og æbletræer, mens eleverne fortæller om æblet, og hvad det kan bruges til. Eleverne kan pege med en pegepind (en spisepind) og fortælle 11
12 om alle de madretter hvori man bruger æbler som ingrediens. Filmen giver efterfølgende mulighed for at se elevernes præsentation på den elektroniske tavle, hvis man har en sådan. Supplerende baggrundsartikler m.m. Alt om æbler, udgivet af sonneruplund. Læs mere her Æbler, Den Store Danske, udgivet af Gyldendal. Læs mere her Anskuelsestavler, Skole i 200 år. Læs mere her Anskuelsestavler, Aarhus University Library. Læs mere her Supplerende undervisningsmateriale Indskolingen: Frugt æbler, elevmateriale. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Indskolingen: Frugt æbler, lærervejledning. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Nr. 23 Skolens billed-verden, Vild med Viden, Udgivet af ForlagetEpsilon.dk. Se materialet her Opskrifter med æbler. Kogebogen.dk Kontakt til kunstformidler Julie Dufour Wiese. 12
Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne
Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion I årtierne omkring 1900 fremkom en ny pædagogisk strømning på baggrund af en nyopstået interesse for børnepsykologi og med international inspiration.
Læs mereVærksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne
Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion Undervisning med anskuelsestavler stammer fra Tyskland, hvor man fra midten af 1800-tallet brugte tavler som pædagogisk redskab. Men mente, at
Læs mereEt uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag
Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen
Læs mereNaturhistorie, botanik 1920erne-30erne
Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til
Læs mereAnskuelsesundervisning 1920erne-30erne
Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til
Læs mereDagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over
Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereVi har i dette værksted lagt op til, at eleverne kan bygge deres egen bold, som de kan benytte i lektionen Historiske lege fra 1920erne-30erne.
Værksted byg en bold Introduktion Boldens historie går helt tilbage til det gamle Egypten, Kina og Mesopotamien. I Danmark dukkede de første bolde op i middelalderen, og de var til at begynde med meget
Læs mere5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)
Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereLav flotte mosaikker
Månestenen #10 Opgaveark Billedkunst, 1-5. klasse Omfang: 2-6 lektioner Lav flotte mosaikker I denne opgave skal eleverne arbejde med mosaik. De introduceres til mosaikkunsten ved at se billeder af mosaik,
Læs mereÅrsplan for 0. klasse 2014/2015
Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at
Læs mereSKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET
SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 3. klasse Line B. Trofoed Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-34 Dansk: Skabelsesberetningen/Det Gamle Testamente Udvalgte fortællinger gives som mundtlig fortælling eller læses af eleverne. Historierne tages op
Læs mereBilledkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta
Billedkunst Årsplan for biledkunst i Delta Louise Frimann Allindelille Friskole Billedkunst Årsplan til billedkunst i Delta Fælles mål for billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereDansk 1920erne-30erne
Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at
Læs mereUge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY
Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................
Læs mereEn verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave
En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser
Læs mereLærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereSkriv de ord, du kan se på billederne:
I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.
Læs mereBangla-blomster. Eleverne skal kende til, at lande kan have nationalblomster og skal kunne producere blomster i flere forskellige materialer.
Trækfuglen Opgaveark Billedkunst, 1.-2. klasse og 3.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Bangla-blomster I dette opgaveark er der forslag til fire forskellige opgaver, hvor eleverne laver blomster i forskellige
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk
Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereUndervisningsforløb til indskolingen
Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie
Læs mereLæringsmål. Forarbejdet
4.- 6. årgang 6-8 lektioner Læringsmål Maleri og collage: Eleven kan fremstille billeder i flere lag og har viden om lagdelt billedopbygning. Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension og
Læs mereEleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer.
Opgaveark Billedkunst, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kameler i farver I denne opgave skal eleverne male deres egne kamelbilleder. Kamelen er et dyr med tydelige kendetegn, så med lidt indledende skitsearbejde
Læs mereAktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.
Aktiviteter I den store udgave af undervisningsmaterialet; den der rummer nøjere introduktioner til de enkelte salmer, vil der med tiden være aktiviteter og øvelser, specifikt til de enkelte salmer. Her
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14
Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp
Læs mereScience og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereUEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.
0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereReligion 1920erne-30erne
Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes
Læs mereArabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre
Arabisk/Islamisk kunst en verden af mønstre Arabisk og islamisk kunst har i mange år præget store dele af verden. Bortset fra algebra, trigonometri, optikken, astronomi og de mange andre videnskabelige
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Else og plageånden af John Kenn Mortensen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan skrift og billeder sammen
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER
Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer
Læs mereHippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1
Uge 2: Her bor jeg Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_guidevejl_herborjeg.indd 1 06/07/10 09.32 Denne vejledning er et supplement
Læs mereÅrsplan i billedkunst for 1. og 2. Klasse 2017/2018
Årsplan i billedkunst for 1. og 2. Klasse 2017/2018 Vi arbejder hen imod Fælles Mål efter 2. klassetrin: Billedfremstilling Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Billedanalyse Eleven
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mere2. klasse. Børn i verden
2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereÅrsplan billedkunst 3./4. kl Det Kongelige Teaters Balletskole
Uge Emne/aktivitet Læremidler/materialer Metode/arbejdsform/struktur Mål Evaluering 32-33 Velkommen i skole Min sommerferie Div. turistbrochurer Farver Karton Saks og lim Egne materialer Individuel Grupper
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereIndholdsfortegnelse: Introduktion til læreren. Aktiviteter efter vandring. Side 8-9 Forløb Vores H.C. Andersen ved Odense Bys Museer
re Læ rb og Vores H.C. Andersen er et indlevende læringsforløb henvendt til indskoling 2. klasser. Forløbet baserer sig på H.C. Andersens liv og kunstneriske praksis. Denne lærervejledning er tiltænkt
Læs mereIDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereBilledkunst - læseplan for Engskolen
Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereUddannelse & Job klasse
Uddannelse & Job 0. 3. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i indskolingen Uddannelse og job i indskolingen På
Læs mereTitel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereUndervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt
Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereVisuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen
Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereBanner med arabiske ord
Opgaveark Billedkunst 3.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Banner med arabiske ord I denne opgave får eleverne kendskab til det grafisk meget flotte, arabiske skriftsprog ved at producere deres egne bannere
Læs mereIntroduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille.
Stilletid Introduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille. Meningen med denne aktivitet er, at eleverne for
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereÅrsplan Billedkunst 2. b
Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereIdeer til IT og ipad i dagtilbud
Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015
Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereKREA gruppen fra den 6/ til den 24/3-2015
KREA gruppen fra den 6/1-2015 til den 24/3-2015 Program fra den 6/1 til den 31/3-2015 6/1-2015 Nytår 13/1-2015 Snak om vinter og bagefter tegne vinter 20/1-2015 Pingviner af æggebakker 27/1-2015 Fastelavns
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereOLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin
LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,
Læs mereLærervejledning. På akkord med familien Sørensen
Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Årsplan for 1 klasse: Billedkunst (Inspiration fra andre lærers årsplan) Billedkunst: 1 lektioner ugentligt. TRINMÅL FOR BILLEDKUNST EFTER 2. KLASSE: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har
Læs mereUdvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mere