Svanemærkning af fotofremkaldelse

Transkript

1 Hørings-sammenstilling for Svanemærkning af fotofremkaldelse Nordisk Miljømærkning

2 Svanemærkning af fotofremkaldelse Høringssammenstilling 81/version 2, 1 Om høringen Sammenstillning af de indkomne svar Kommentarer til de enkelte krav Generelle kommentarer Pointoversigt Krav 3, Kemikalie- og vandforbrug ved filmfremkaldelse Krav 6, kemikalie- og vandforbrug ved billedfremkaldelse Krav 7, elforbrug billedfremkaldelse Krav 8, arbejdsmiljø ved billedfremkaldelse Krav 11, Centrallaboratorier (udledning af sølv) Krav 12, Krav til valg og brug af kemikalier Krav 13, krav til fotopapir, film og emballage Krav 14, Brug af svanemærkede tryksager Krav 15, Elektronisk billedbestilling Analyse af kommentarerne Diskussion og konklusion...11

3 1 Om høringen Høringen blev gennemført i perioden fra den 11. januar 2007 til den 16. marts I høringsudkastet var der stillet krav til de samme områder som tidligere, se dog nedenfor. Strammere krav Følgende krav var strammet. Filmfremstillingen: Forbrug af vand og kemikalier Arbejdsmiljø, dosering af kemikalier Billedfremkaldelsen: Forbrug af vand og kemikalier Specifikt energiforbrug Arbejdsmiljø, dosering af kemikalier Det blev i høringen foreslået, at det ikke længere skal være muligt for fotobutikker (minilabs) at få filmfremstilling omfattet i en Svanemærkelicens. Butikken kan stadig have en filmfremkalder, men de kan ikke markedsføre hele butikken som Svanemærket, hvis ikke alle fremkaldemaskiner er omfattet af licensen. Derudover blev der foreslået, at krav til opnåede antal points blev ændret for både fotobutikker og centrallaboratorier. Skolefoto er tilføjet som endnu en gruppe, da der i denne gruppe er mulighed for at opnå et ekstra point (for elektronisk bestilling). Type Maksimale antal point Krævede antal point Procent af max antal point der skal opnås for at få licens. Minilabs 13 (13) 11 (8) 85 % (62) Centrallaboratorier 30 (18) 18 (14) 60 % (78) Skolefoto 14 (14) 15 (9) 86 % (64) (Tal i parentes er værdier efter høringen) Kravniveauerne er fastsat ud fra Nordisk Miljømærknings kendskab til både licenshaveres og andre udbydere af fotofremkaldelsers forbrug. Kravniveauet for det krævede antal point var ændret. I de nuværende kriterier skal ansøgeren have 64 % og 68 % (henholdsvis minilab og centrallaboratorier). Set i forhold til dette er niveauer for for centrallaboratorier og fotobutikker (minilabs) strammet. Dette skal ses i forhold til at den tekniske udvikling, der er sket på både centrallaboratorier og minilabs.

4 I kravet for vand- og kemikalieforbrug er kravniveauet for at opnå maksimum point var foreslået nedsat med 60 % og 50 %, og dermed er kravniveauet skærpet yderligere, for henholdsvis film- og billedfremstilling. For energiforbrug i billedfremkaldelsen er niveauet for at opnå maksimum point foreslået nedsat med 50 %. Muligheden for at opnå point for godt arbejdsmiljø (dosering af kemikalier) var foreslået nedsat fra 4 til 2 point. Kemikalier doseres anderledes i dag, og en revurdering af betydningen af kemikaliedoseringen i forhold til de andre områder, hvor der kan opnås point danner grundlaget for denne vurdering. Ændringen skal også ses i forhold til de ændrede muligheder for at opnå point, hvorfor der ikke er sket en væsentlig ændring af vægtningen af arbejdsmiljøkravet. Nye krav Der var i høringsudkastet foreslået 2 nye kriterier som begge giver ansøgerne mulighed for at opnå yderligere point ved optræde miljøbevist. Brug af Svanemærkede tryksager: Det første nye krav var, at der kan opnås 1 ekstra point, hvis mere end halvdelen af ansøgerens tryksager bliver lavet hos et Svanemærket trykkeri. Tryksager kan både være marketingsmateriale som brochurer m.m. og produkter hvor billeder indgår, som for eksempel skoleårbøger, kalendere m.m. Formålet er her at tilskynde at licenshavere i højere grad anvender Svanemærkede trykkerier og dermed mindsker miljøbelastningen fra deres tryksager. Elektronisk bestilling af skolefoto: Det andet nye krav var muligheden for at opnå 1 ekstra point for at tilbyde elektronisk udvælgelse af de billeder man vil have fremkaldt. Her tænkes specielt på skolefotos, hvor det er kutyme at alle billeder bliver fremkaldt, og kunderne returnerer de billeder de ikke ønsker. Ved denne metode opstår der er stort spild af fremkaldte billeder. Dette spild kan undgås ved at kunderne via Internettet eller andet elektronisk medie tilbydes at udvælge de billeder de ønsker. 2 Sammenstillning af de indkomne svar Der er i alt kommet 22 svar, hvoraf 10 godkender forslaget, 3 modsætter sig forslaget og 8 tager ikke stilling til forslaget. I parentes er angivet om der er kommentarer til forslaget, for eksempel (k). Høringspart Godkender forslaget Modsætter sig forslaget Tager ikke stilling til forslaget Danmarks Naturfredningsforening

5 Arbedsmiljö Verket, Sverige Miljöforbundet Jordens Vänner, Sverige Konsumentvägledarnes Förening Fujifilm, Sverige Karolinska Instituttet, Sverige Fujifilm, Norge IFI, Finland Miljøstyrelsen, Danmark: FujiFilm AB, Sverige (k) (k) (k) (k) (k) (k) Dansk Erhverv Tarp Foto, Nakskov DHI Vand Miljø Sundhed (tidligere TDC) Konsumentverket, Sverige Plast. & kemiföretagen, Sverige Fellesforbundet, Norge Konsumentverket, Finland Suomen Interfoto Oy, Finland Fujifilm, Danmark (k) DAFO (Danmarks Fotohandler Forening), herunder PhotoCare/Team DS, JYFO/CLICK og Fotokæden (k) Plast- og Kemiföretagn, Sverige (k)

6 3 Kommentarer til de enkelte krav Dette afsnit følger strukturen i kriterierne. 3.1 Generelle kommentarer Dansk Erhverv, Danmark Dansk Erhverv afstår fra at tage stilling til forslaget med følgende kommentar: Der er sket en teknologisk udvikling, som gør, at en stadigt større del af de billeder, som den almindelige forbruger får lavet bliver printet på en farveprinter. Kriterierne for fotofremkaldelse er derfor ved at gøre sig selv overflødige. Det vil give mere mening at indarbejde print af foto i kriterierne fro tryksager. Med de nuværende udsigter for miljømærkekriterier for tryksager vil det være mest hensigtsmæssigt, at få indarbejdet fotoprintning i blomst kriterierne for tryksager. Opretholdelse af et svanemærke kriteriesæt for fotofremkaldelse, set i lyset af produktionsprocessens fremtidsudsigter, giver anledning til brug af ressourcer på et område med et meget lille miljømæssigt potentiale. Fujifilm Danmark Kommentarer mv. til Svanemærkning Filmfremkaldelse i butikker udelades Der er ingen tvivl om at markedet bevæger sig med hastige skridt mod "ingen film" og udelukkende digitale billeder. Der skal dog gøres opmærksom på at i 2006, var ca. 50% af billederne fra film. Men ved at udelade det, sikrer man selvfølgelig en længere periode, hvor kriterierne er tidssvarende. DAFO (Danmarks Fotohandler Forening), herunder PhotoCare/Team DS, JYFO/CLICK og Fotokæden Det er FAFOs vurdering at de danske forbrugere ikke giver udtryk for at der er miljøproblemer i fotobranchen i forbindelse medfremkaldelse af billeder og samtidig mener vi ikke at forbrugerne kan forholde sig til fremkaldeprocessen. Der er især i de seneste år sket en positiv udvikling på mange områder i fotobranchen herunder en løsning af kemikalieaffald mv. Og i kraft af forbedrede teknikker vil der også fremover være en løbende positiv udvikling på miljøområdet på fotofremkaldelser Der vil være en meget stor administrativbyrde for vores medlemsvirksomheder for at håndtere og administrerer miljømærkningen og disse ressourcer betyder øgede omkostninger Fotobranchen er under pres på baggrund af en hård konkurrence, hvilket betyder et pres på dækningsbidraget. Fotobranchen har derfor ikke mulighed for at betale en licensafgift for miljømærkningen og samtidig er der ikke plads til at honorere de

7 øgede udgifter ved at den enkelte medlemsvirksomhed skal håndtere miljømærkekriterierne Vi vurderer ikke at miljømærkede produkter og ydelser omkring fotoarbejde vil give branchen en total øget omsætning der kan være med til at dække disse miljømærkeomkostninger. Fujifilm, Sverige Vi anser, at filmfremkaldning kan udelukkes fra kriterierne (for minilabs). Mængden af film der fremkaldes er mindsket hastigt. Dette indebærer, at maskiner til filmfremkaldelse ikke udskiftes. Ingen investerer i et markeds der mindskes. Dette indebærer at udnyttelsesgraden af maskinerne går ned, og dermed bliver såvel kemivand- og elforbrug per film højere. Det er ikke godt om dette mindsker muligheden for at søge en svanemærkelicens. I Nordisk Miljømærknings evaluering af kriterierne i 2005 blev det vurderet, at der stadig var en efterspørgsel efter et selvstændigt kriteriedokument for fotofremkaldelse. Dette understøttes også af positive høringssvar fra nuværende licenshavere. 3.2 Pointoversigt Fujifilm, Danmark Pointoversigt. For at blive svanemærket som butik kræves 11 point ud af 13 mulige, hvor af det ene gives for svanemærkede tryksager (der kan sættes spørgsmålstegn ved hvad tryksagerne har at gøre med billeder i denne forbindelse...hvad så med butiksinventar, gulvtæpper eller de aviser der bliver annonceret i?) - det vil sige, at butikken skal stort set opnå fuld point på alle kriterier, for at blive Svanemærket - det er urealistisk med de kriterier der er sat op! Det virker lidt som om man "bare" har rundet nogle tal op/ned uden at undersøge hvilke muligheder der reelt er på markedet.. Efter høringen er kravet til opnået point revideret til et lavere niveau.. Da det nu ikke længere er muligt at opnå point i filmfremkaldelsen er totalmængden for centrallaboratorier mindsket. For både minilabs og centrallaboratorier gælder det at point kravet er skærpet i forhold til de nuværende kriterier. For begge gælder det, at niveauerne for kemikalie- og elforbrug og eventuelt udledning af sølv skal være over gennemsnittet for branchen samtidig med at der opnås maksimum i arbejdsmiljø for at der opnås det krævede antal point. Niveauerne er vurderet ud fra reelle forbrug for fotofremkaldelse. 3.3 Krav 3, Kemikalie- og vandforbrug ved filmfremkaldelse Karolinska Instituttet, Sverige

8 I denne sammenhæng gives lige mange point for begrænsning i vandforbrug som begrænsning i kemikalieforbrug. Dette kan indebære at anvendelsen af en mere koncentreret kemikalieopløsning giver flere point end en mere opblandet. Vi anbefaler at begrænsningen af kemikalieanvendelse skal separeres fra vandforbruget. IFI, Finland K3, Kemikalie och vattenförbrukning vid filmframkallning och vid bildframkallning Vi anser att man inte borde beakta vattenförbrukning i kravet med angivna kravvärden. Kravet borde omfatta endast kemikalieförbrukningen. Efter høringen har Nordisk Miljømærkning vurderet, at traditionel filmfremstilling helt udgår at produktgruppe definitionen og derved bliver ovenstående kommentar irrelevant. 3.4 Krav 6, kemikalie- og vandforbrug ved billedfremkaldelse Fujifilm, Danmark Kemi til billeder For at opnå højeste point, skal kemiforbrug være under 100ml/m2 - det kan mig bekendt ingen leverandører tilbyde! Fujifilm har altid bestræbt sig på at have så miljørigtige løsninger som muligt og har da også fået mange internationale miljøpriser og har mig bekendt markedets laveste kemi/vandforbrug. På de 2 nyeste processer er det henholdsvis 255ml og 295ml pr. m2 papir. Iflg. kriterierne giver det kun 3 point..altså ingen Svanemærkning! Fujifilm, Norge Pointskalaen er ikke relevant i forhold til hvad der er teknisk muligt at opnå. Optimalt vil de totale vandforbrug være 230 ml/m2, afhængig af maskintype og produktionsvolumen, maksimalt 350 ml/m2. Eksempelvis er det ikke teknisk muligt at tilføre mindre end ml/m2 fremkalder kemi, da 1 m2 fotopapir absorbere ml/m2. For blæk-fiksering er minimumsgrænsen ml/m2. Tilsvarende er det ikke teknisk muligt at forbruge mindre end 150 ml/m2 for at fotopapiret skal blive tilstrækkeligt rent. Til sammenligning er kemikalie- og vandforbruget for en standard RA-4 proces på totalt 740 ml/m2. (160 ml/m2, 215 ml/blækfiksering, 365 ml/m2 skyllevand). Vores forslag til pointskala er: Forbrug ml/m2 point Under

9 Over Fujifilm, Sverige De nya värdena visar nivåer som inte är tekniskt möjliga, med dagens teknik. För CP49 och Frontier gäller totalt 255 ml/kvm förnyelse. Av detta är 45 ml P1, framkallare, och 35 ml P2, blekfix. Resten, 175 ml, är rent vatten. Vår uppfattning är, att det är mängden koncentrerad kemi som bör vara grunden för kriteriet. Mängden vatten är obetydligt i sammanhanget. För 1000 bilder går det inte åt mer vatten än vad som går åt i en toa-spolning Vårt förslag är att de tidigare kriterierna bibehålles, eller ännu hellre att enbart kemikoncentratet räknas. IFI, Finland K6 Kemikalie och vattenförbrukning vid filmframkallning och vid bildframkallning Vi anser att man inte borde beakta vattenförbrukning i kravet med angivna kravvärden. Kravet borde omfatta endast kemikalieförbrukningen. Pointskala justeres efter forslag fra Fujifilm, Norge. Vand og kemi separation vil blive overvejet i forbindelse med næste revisionen af kriterierne. Problemstillingen har været diskuteret, men desværre mangler Nordisk Miljømærkning data til at opstille konkrete kravværdier. Det vil blive overvejet, at indsamle data i forbindelse med en kommende revision. 3.5 Krav 7, elforbrug billedfremkaldelse Fujifilm, Danmark Elforbrug billeder. Det virker urealistisk at udstyret kun bruger halv så meget strøm i 2007 end i 2002, hvor de tidligere kriterier er fra. For at opnå 5 point skal elforbruget i dag være under 100Wh/m2 mod tidligere 200Wh/m2. Når vi ser på hvor strømforbruget er reduceret på Fujifilm udstyr, er det især på opvarmning og stand by der er sket de største forbedringer og ikke ved produktion. Kravniveauet er sat udfra konkrete værdier for fremkaldemaskiner. I talmaterialet er der 2 maskiner, der ligger under 100 Wh/m2 som giver maksimum point. 3.6 Krav 8, arbejdsmiljø ved billedfremkaldelse Fujifilm, Danmark

10 Kemi- og vanddosering billedfremkaldelse Hvorfor vurderes arbejdsmiljøet til at være halv så meget "værd" end tidligere? Med de nye kriterier kan butikken kun opnå 2 point på dette punkt mod tidligere 4 point. Det må da være en vigtig forudsætning at medarbejdere ikke kommer i direkte berøring med kemien i forbindelse med blanding af kemi!! Karolinska Instituttet, Sverige Ved fotofremkaldelse anvendes potentielle sundhedsskadelige kemikalier og vi anser at der er sundfornuft i at begrænse eksponeringen af disse. I forslaget er pointantallet for arbejdsmiljø dog reduceret fra 2 til 4 point. Dette indebær i praksis at der ikke stilles krav til arbejdsmiljø. Argumentet for denne ændring er helt ubegribelig. Vi anser ændringen for helt uacceptabelt. En manuel håndtering af fremkaldningsvæsker indebærer en betydelig større risiko for eksponering end lukkede kassetter. Point for arbejdsmiljø bør være obligatorisk og også omfatte minilabs. Relativt er kravet strammet da pointskalaen er ændret. Anden håndtering er ændret fra 2 til 0 point. Lukket dossering er ændret fra 4 til 2 point og delvis lukket dossering er ændret fra 3 til 2 point. Så relativt set belønnes virksomheden i de foreslåede krav mere for at ændre dosseringen til et lukket system. Ud fra dette er arbejdsmiljø vægtet på niveau med tidligere. 3.7 Krav 11, Centrallaboratorier (udledning af sølv) Miljøstyrelsen, Danmark: For sølvindholdet i spildevandet fra Centrallaboratorier er styrelsen i tvivl om, hvorvidt der med forslaget til de nye kriterier også er tale om en reduktion af dette i.f.t. de nuværende kriterier. Det er ikke klart om der med et lavere kemikalieforbrug også følger en reduktion i sølvindholdet i spildevandet fra Centrallaboratorier. Er dette tilfældet synes det ikke at slå igennem i kriteriet for sølvmængde i spildevandet, hvor der uændret kan gives 1 point ved en maksimal mængde på 20,0 mg Ag/m². Kravet til udledning er ikke ændret i forhold til de nuværende krav. Dog er kravet for opnået point ændret, og det bevirker at de maksimale 5 point for sølvudledning vægter mindre totalt, og derved er kravet strammet. IFI, Finland Centrallaboratorier och liknande Silverutsläpp i processpillvatten per m 2 film och papper är ett felt sätt att ange silverutsläpp. Filmer och papper innehåller silver med en viss mängd. Laboratoriet kan inte påverka mängden silverrester som uppstår. Man borde inte jämföra silverutsläpp till mängden framkallad film och papper. Borde man istället kräva att silverrester som uppstår uppsamlas och behandlas på rätt sätt.

11 Laboratorier kan ikke påvirke mængden af sølv, der opstår i produktionen. Laboratorierne kan derimod styre, hvor meget sølv der lukkes i kloakken. Dette er helt afhængigt af den produktions- og renseteknologi, der anvendes. Derfor er kravet sat i forhold til mængden i udløbsvandet. 3.8 Krav 12, Krav til valg og brug af kemikalier Karolinska Instituttet, Sverige CRM (carcinogene, mutagene, reprotoxiske) stoffer bør være forbudt, at anvende ved svanemærket fotofremkaldelse. I det oprindelige forstudie blev der udpeget nogle særlige problematiske stoffer ved film og fotofremkaldelse. Disse er alle udelukket fra at blive anvendt i svanemærket fotofremkaldelse(krav 12). Det vil i forbindelse med næste revision blive vurderet om kravet skal omformuleres så samtlige CMR-stoffer udelukkes. Nordisk Miljømærkning har efter høringen gennemgået de kemikalier, der i dag anvendes i svanemærket fotofremkaldelse. På baggrund af denne undersøgelse vurderes det, at brugen af CMR stoffer er meget begrænset. 3.9 Krav 13, krav til fotopapir, film og emballage Plast- og Kemiföretagn, Sverige Hverken i baggrundsdokumentet til kriterieforslaget eller blandt information om nuværende kriterier findes der information om hvordan Nordisk Miljømærkning er kommet frem til at klorbasserede plast er dårligere set ud fra et miljøsynspunkt. Vi kender ikke til nogen tilgængelig LCA indenfor præcist dette område og ønsker derfor indsigt i den del af det videnskabelige grundlag som lægger til grund for dette krav. Hvis der ikke findes videnskabeligt dokumentation bør dette krav udgå. Det er alt for ofte at krav på PVC slentrianmässigt tages med i kriterier. Begrundelsen for at udelukke PVC i emballage sker ud fra et forsigtighedsprincip og er baseret på generel information om PVC og dens miljøpåvirkninger. der samlet set stadig anvendes alt for mange problematiske indholdsstoffer i PVC der anvendes generelt fortsat ikke en teknologi, som kan fjerne risikoen for udslip af POPer (f.eks dioxiner) fra produktion og forbrænding af PVC der er ikke nok kontrol med, hvad der importeres til EU og Norden fra resten af verden i forhold til vestlige bestemmelser om miljø- og sundhedsskadelige indholdsstoffer i PVC Krav 14, Brug af svanemærkede tryksager Miljøstyrelsen, Danmark:

12 Hvis fotobutikken/centrallaboratoriet anvender Svanemærket på mere end 50 % af sine tryksager eller markedsføringsmateriale (opgjort i produktionsomkostninger) tildeles 1 point. Miljøstyrelsen anmoder om, at Blomstens kriterier for tryksager inddrages i K14 (Brug af blomst- og svanemærkede tryksager), såfremt de kan forventes vedtaget inden for næste møde i NMN og i en udgave der ligner de sidst udarbejdede kriterier. Såfremt der ændres i kommissionsforslaget kan der evt. ske en nærmere vurdering af kriterieniveauet. Kravet vil blive ændret så kravet omfatter miljømærkede tryksager (Svanen eller Blomsten) Krav 15, Elektronisk billedbestilling Fujifilm, Danmark Elektronisk billedbestilling - skolefoto Argumentet for at mindske antal kasserede billeder forstås udmærket, men det gør sig for så vidt også gældende i fotobutikker. De butikker der tilbyder elektronisk bestilling vha. internet eller på en kiosk i butikken, bør have samme mulighed for at få et point. I de butikker der ikke tilbyder denne løsning, afleverer forbrugeren oftere en CD eller hukommelseskort og bestiller "1 af hver" og så sorterer efterfølgende, som så også giver unødvendig spild. FUJIFILM SVERIGE AB Tekniken för digital beställning av bilder är ännu ej etablerad i marknaden. Om detta krav inbegripes i kriterierna vi detta tillfälle befarar vi att inget skolfotolab kommer att söka Svanen-licens nu. Vi föreslår att samma kriterier som för fotobutiker gäller tills vidare även för skolfotoproduktion. Ändrade kriterier bör tas upp för övervägande så snart tekniken och marknaden för detta är mogen. Då kan digital beställning bli ett bra mål att sträva efter. I forbindelse med næste revision vil det bliver vurderet om teknikken for digital bestilling af billeder er så fremskreden at andre typer for elektronisk bestilling skal omfattes af kriterierne. 4 Analyse af kommentarerne Specielt kravene omkring totalpoint og point for vand- og kemikalieforbrug er blevet kommenteret. Samlet har dette givet anledning til at Nordisk Miljømærkning har revideret kravene for totalpoint og kravet for Vand- og kemikalieforbrug (K6). Der har også været kommentarer til det ændrede krav for arbejdsmiljø. Her er det Nordisk Miljømærknings opfattelse, at der ved de fastsatte point muligheder for dossering af kemikalier i tilstrækkelig grad er taget hånd om arbejdsmiljøet. Det er

13 dog noteret, at der ved en fremtidig revision kan ses nøjere på problemstillingen omkring CRM-stoffer. 5 Diskussion og konklusion Generelt efterlader høringen et indtryk af at der tages positivt i mod de reviderede kriterier. Dog har der været et behov for at få justeret de pointniveauer, der var angivet i høringsforslaget. Efter pointniveauerne er ændret i forhold til de indkomne høringssvar og en efterfølgende justering af krav om opnået point er det Nordisk Miljømærknings vurdering, at kriterierne vil blive positivt modtaget i branchen og samtidig sikre miljøforbedringer.