Dagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 2. marts 2016 kl. 13:00 15:00 Ny Munkegade 120 Lokale (mulighed for videolink) ST FAMU møde

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 2. marts 2016 kl. 13:00 15:00 Ny Munkegade 120 Lokale (mulighed for videolink) ST FAMU møde Dagsorden Ledelsesrepræsentanter: Niels Christian Nielsen (dekan), Jørgen B. Jespersen (daglig AM-leder ved ST), Morten Dam Rasmussen (Ingeniørvidenskab, Aarhus), Anne Winding (Miljøvidenskab, Roskilde), Peter Hald (Kemi, Aarhus), Niels Hertel (Fysik og Astronomi, Aarhus), Niels Damgaard Hansen (Administrationscenter ST) Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik, Aarhus), Dorthe Bødker Jensen (Molekylærbiologi, Aarhus), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Dorthe Haagen Nielsen (Datalogi, Aarhus), Ove Edlefsen (Agroøkologi, Jyndevad), Palle Jørgensen (Agroøkologi, Foulum), Susanna Holm Nielsen (Administrationscenter ST, Aarhus) Referent og konsulent: Karin Rosengaard (AU HR, Roskilde) Studenterrepræsentant: ledig post Dato: 18.marts 2016 Sags nr.: ST FAMU møde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (2 min) 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) (2 min) 3. Beredskab på AU og ST (bilag) (15 min) 4. Arbejdsmiljøstatistikker (20 min) 4.1 Sygefravær og psykologisk rådgivning bilag eftersendes så snart, de er klar 4.2 Arbejdsskader (bilag) 5. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) (10 min) 6. Psykisk APV (bilag) (15 min) 7. Fysisk APV (bilag) (10 min) 8. Forebyggelse af EGA (bilag) (15 min) 9. Kemikalier (bilag) (10 min) 10. Meddelelser (mundtlig) (5 min) 11. To-do liste (bilag) (2 min) 12. Eventuelt (2 min) Ref: Karin Rosengaard AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Side 1/1 Aarhus Universitet

2

3 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 15. december 2015 kl. 12:30 15:00 Referat Ny Munkegade 120 Lokale (mulighed for videolink) ST FAMU møde Ledelsesrepræsentanter: Niels Christian Nielsen (dekan), Jørgen B. Jespersen (daglig AM-leder ved ST), Morten Dam Rasmussen (Ingeniørvidenskab, Aarhus), Anne Winding (Miljøvidenskab, Roskilde), Peter Hald (Kemi, Aarhus), Niels Hertel (Fysik og Astronomi, Aarhus), Niels Damgaard Hansen (Administrationscenter ST) Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik, Aarhus), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Dorthe Haagen Nielsen (Datalogi, Aarhus), Ove Edlefsen (Agroøkologi, Jyndevad), Susanna Holm Nielsen (Administrationscenter ST, Aarhus) Fraværende: Palle Jørgensen (Agroøkologi, Foulum), Dorthe Bødker Jensen (Molekylærbiologi, Aarhus), Jesper Simonsen (Studenterrepræsentant Kemi) Referent og konsulent: Karin Rosengaard (AU HR, Roskilde) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (2 min) 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) (2 min) 3. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse (bilag) (25 min) 4. ST s ambitioner på arbejdsmiljøområdet (20 min) 5. Arbejdsmiljøpolitik på AU (bilag) (5 min) 6. Arbejdsmiljøstatistikker (bilag) (15 min) 6.1 Sygefravær og psykologisk rådgivning 6.2 Arbejdsskader 7. Kort pause op og stå 5 minutter 8. Psykisk APV (bilag) (5 min) 9. Fysisk APV (bilag) (5 min) 10. Forebyggelse af EGA (bilag) (10 min) 11. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) (5 min) 12. Kemikalier (bilag) (10 min) 13. Psykisk førstehjælp (10 min) 14. Meddelelser (mundtlig) (5 min) 15. Mødedatoer i 2016 (5 min) 16. To-do liste (bilag) (2 min) 17. Eventuelt (2 min) Dato: 17.december 2015 Sags nr.: ST FAMU møde Ref: Karin Rosengaard AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Side 1/5 1. Godkendelse af dagsorden Da Morten Dam Rasmussen skulle gå tidligt blev punkt 13 behandlet efter punkt 2. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) Referatet blev godkendt. Aarhus Universitet

4 AARHUS UNIVERSITET 3. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse (bilag) Dekanen nævnte indledningsvist, at de LAMU s årlige arbejdsmiljødrøftelser viser, at der arbejdes med mange forskellige forhold på de lokale enheder. Herefter gav han ordet til Karin Rosengaard, som gennemgik hovedtrækkene i indstillingen og forslaget til FAMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse. Der var følgende bemærkninger fra medlemmer af FAMU: Side 1: der indsættes en *stjerne på ulykkesoversigten, som viser, at tallene kan ændre sig ved senere registreringer. Side 2: Første afsnit. Sjette dot fra oven ændres til: Fokus på at løfte arbejdsmiljøvejledninger så de gælder for AU. Side 2: Andet afsnit. Ny dot: Udbredelse af erfaringer fra de forskellige LAMU s Årlige Arbejdsmiljødrøftelser. Side 2: Tredje afsnit. Ny dot: Formidling ved mail om at de forskellige LAMU s Årlige Arbejdsmiljødrøftelser ligger på hjemmesiden, så man kan videndele på tværs af fakultetet. Side 2/5 ST s årlige arbejdsmiljødrøftelse blev herefter godkendt. Drøftelsen vil efterfølgende blive lagt på ST s hjemmeside. Dekanen takkede for det store arbejde der er udført på ST i 2015 med henblik på at styrke arbejdsmiljøet. 4. ST s ambitioner på arbejdsmiljøområdet (Bilag) Dekanen fortalte, at den nedsatte arbejdsgruppe har arbejdet med opgaven de fik på seneste FAMU møde og gav ordet videre til Jørgen B. Jespersen. Jørgen nævnte, at indstillingen indeholder en række holdninger og forslag til, hvordan ST kommer videre med initiativet ST - den gode arbejdsplads. Centralt for den videre proces er hvilke konkrete aktiviteter der skal gennemføres op til og i perioden efter den kommende P APV spørgeskemaundersøgelse. Der er bl.a. lagt op til at holde et kick-off møde for initiativet for medlemmer af LSU og LAMU. Der var bred tilslutning i FAMU til det foreslåede, der blev dog gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at initiativet ikke kædes alt for meget sammen med arbejdet med den psykiske APV, da ST- en god arbejdsplads er mere end blot arbejdsmiljø. Det blev også nævnt at tidspunktet for et kick-off møde er vigtigt og at det bør ligge før rapporterne offentliggøres i maj Planen for det videre forløb bliver herefter, at Jørgen indkalder ST s psykisk APV følgegruppe til en drøftelse af initiativet. Herudover vil Jørgen præsentere initiativet for institutternes HR partnere. Et revideret forslag forventes at kunne blive drøftet på et fællesmøde mellem FSU og FAMU primo februar Arbejdsmiljøpolitik på AU (bilag)

5 AARHUS UNIVERSITET Jørgen B. Jespersen nævnte, at ST s forslag til AU s arbejdsmiljøpolitik er blevet indarbejdet i AU s politik som det fremgår af bilaget. Arbejdsmiljøpolitikken vil som en del af den fælles Personalepolitik blive fremlagt på fællesmødet for HAMU og HSU den 5. januar Side 3/5 6. Arbejdsmiljøstatistikker 6.1. Sygefravær og psykologisk rådgivning (bilag) Karin Rosengaard gennemgik kort det udsendte materiale. Psykologisk rådgivning har på ST et mindre forbrug i 2015 end i 2014, og samlet set er sygefraværet fortsat forholdsvis lavt på ST som helhed. Susanna Holm Nielsen spurgte om der kommer en opdeling for sygefraværsstatistikkerne, så det er muligt at se data for separate personalegrupper som flexjobber i statistikken. Karin bringer spørgsmålet videre i AU-HR Arbejdsskader (bilag) Karin fortalte videre om arbejdsskadestatistikkerne, der omfatter alle arbejdsulykker og ikke kun på de ulykker, der anmeldes. Set i lyset af den årlige arbejdsmiljødrøftelse, skal der fremadrettet kigges mere på, hvor der kan sættes strategisk ind i arbejdet med nedbringelse af ulykker. Statistikkerne viser, at det især er laboratorier mm., der kalder på indsats. 7. Kort pause 8. Psykisk APV - (bilag) Dekanen gav ordet til Jørgen B. Jespersen, som fortalte at den P APV-proces kører efter planen. Der arbejdes pt. på AU niveau med færdiggørelse af spørgeskemaet, og et endeligt udkast vil blive drøftet på fællesmødet mellem HSU og HAMU den 5. januar Der var ikke så mange medarbejdere, der var mødt op til høringsmøderne på ST, men der var ros til Kim Jesper Herrmann fra CUL for afholdelse af møderne. 9. Fysisk APV (bilag) Dekanen gav ordet til Karin Rosengaard, som har været projektleder på den fysiske APV. Karin fortalte, at det er positivt og synligt at ST s AMO har arbejdet med de fysiske, kemiske og biologiske forhold, da problemerne på disse områder er betydeligt mindre i 2015 end i Der er dog stadig et arbejde at gøre på fysiske og ergonomiske forhold. Oversigten over problemer og handlingsplaner på ST viser at mange enheder er godt i gang med handlingsplanarbejdet. 3 enheder har allerede afsluttet deres arbejde. 10. Forebyggelse af EGA (bilag) Dekanen gav ordet til Anne Winding, som havde fremlagt en indstilling til FAMU om forebyggelse af EGA (ensidigt gentaget arbejde). Set i lyset af, at Institut for Miljøvidenskab har konstateret en del EGA-problemer på kontor og laboratorieområdet, ville de

6 AARHUS UNIVERSITET høre, om der er andre institutter, der oplever det samme, og om der kan sættes en ST indsats i gang evt. i form af et ergonomi-rejsehold. Side 4/5 Det blev besluttet, at Jørgen kontakter de enkelte LAMU for at afdække problemets omfang og indhente erfaringer med afhjælpning af problemerne. 11. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) Jørgen B. Jespersen fortalte, at alle de enheder på ST som AT har besøgt siden 2013 nu har grønne smileys på AT s hjemmeside. Der er varslet en ny runde for AT-besøg i begyndelse af De berørte enheder er blevet orienteret. 12. Kemikalier (bilag) Jørgen fortalte at der er kommet godt styr på APB på de rene stoffer, og der skal sættes gang i udarbejdelse af APB på blandinger. Desuden er der en yderligere opgave i at få Toxido-APB-er og papirversioner af APB-er lagt i Kiros. Der er derfor bevilget et ½ årsværk ekstra til en person, der kan gå ind og løfte opgaven sammen med Astrid. Foreløbigt er det bevilget for Interesserede i stillingen bedes melde tilbage til Jørgen hurtigst muligt, da stillingen ønskes besat snarest muligt. 13. Psykisk førstehjælp (bilag) Dekanen fortalte, at der er gennemført et todages kursus i Psykisk Førstehjælp med 20 deltagere fra ENG, ADMC-ST og dekansekretariatet. Morten Dam Rasmussen fortalte videre, at kurset havde været meget udbytterigt. Kurset har hjulpet deltagerne med at være klar til at turde handle og vide hvordan der kan skelnes imellem reaktioner hos personer. Og de har fået indsigt i hvornår, der skal eksperter til. Det blev besluttet, at Jørgen udbreder kendskabet til kurset blandt institutter og centre. Jørgen kontakter AU HR mhp at afklare om kurset fremover skal være op til lokal eller central planlægning. Jørgen undersøger endvidere om der kan etableres et 3-4 timers kursus for ledere. 14. Meddelelser (Mundtlig) Karin Rosengaard fortalte at OA (Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø) fortsætter i en anden udgave under AU HR. Team Arbejdsmiljø bliver fremover en del af den nye enhed Udvikling og Arbejdsmiljø, som er en samling af OA og Kompetenceudvikling. Jørgen B. Jespersen fortalte at MBG pt. undersøger om de skal uddanne en biosikringsansvarlig (Jf. bekendtgørelse om biosikring). 15. Mødedatoer 2016 (bilag) Mødeplanen blev godkendt med ønsket om at HSU-HAMU mødet i januar og fællesmødet mellem FSU og FAMU i februar kommer med i oversigten. 16. To-do liste (bilag)

7 AARHUS UNIVERSITET Ingen bemærkninger. Side 5/5 17. Eventuelt Ove Edlefsen nævnte at der burde gives et tillæg til AMR i lighed med de tillæg der gives til TR. Dekanen nævnte, at der løbende ses på hvilke tillæg der kan være relevante, men at der ikke er aktuelle planer for tillæg til AMR.

8

9 Møde den: 2. marts 2016 Møde: ST Fakultetsledelse Punktejer: Jørgen B. Jespersen Eventuel gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Dato: 15. februar 2016 Side 1/2 X Emne Punkt 3 Beredskab og beredskabsøvelser Indstilling Det indstilles, at FAMU tilslutter sig Fakultetsledelsens beslutning af 4. februar 2016 og dermed - at alle institutter og centre på ST, der ikke har afholdt evakueringsøvelse inden for de seneste 6 mdr., afholder evakueringsøvelser i 2016 og herefter 1 gang om året - at alle institutter og centre orienterer deres medarbejderne om universitetets samlede beredskab mindst en gang om året Beslutning Sagsfremstilling Aarhus Universitet er fysisk beliggende på mange lokaliteter, bygningerne og brugen af disse er meget forskellig fra sted til sted, og der er forskellige standarder for sikkerhed og beredskab i de forskellige bygninger. Både ledelse og medarbejdere har gennem de senere år påpeget, at vi som arbejdsplads og uddannelsesinstitution har en stor forpligtelse på dette område, og at der ikke er en rød tråd i de nuværende beredskabsplaner. På AU er der i perioden 1. september august 2017 etableret et projekt om sikkerhed og beredskab. Formålet med projektet er forebyggelse og begrænsning af ulykker, tyveri, personskade samt skader på bygninger og materiel, som kan opstå i forbindelse med begivenheder som uretmæssig indtrængning, brand, eksplosioner, terrorhandlinger m.v. Det etablerede beredskab skal både forebygge og sikre, at eventuelle krisesituationer håndteres og styres hensigtsmæssigt, herunder at den nødvendige interne og eksterne kommunikation finder sted samt at de nødvendige tiltag til begrænsning og afhjælpning af skader iværksættes hurtigt og effektivt. Ved implementering af et ensartet beredskab vil universitetet være rustet til de risici, vi bydes af i hverdagen samt ved større hændelser, der vil belaste den interne organisation og have offentlighedens bevågenhed. De allerede iværksatte projekter som evakuering, alarmering m.m. indgår i det overordnede projekt. Projektet er organisatorisk placeret i vicedirektørområdet for Økonomi og Bygninger. Projektleder er Anders Kragh Moestrup, der refererer til Charlotte Lyngholm. Styregruppens formand er teknisk chef Lars Mitens, og endvidere deltager Charlotte Lyngholm (chef for Bygninger), Svend Aage Mogensen (chef for kommunikation og presse), Jørgen B. Jespersen (daglig arbejdsmiljøleder ST) og projektleder Anders Kragh Moestrup. Projektet er opdelt i en række delprojekter, der omfatter forhold vedrørende alarmering, varsling, evakuering, krisekommunikation, terror- og voldshandlinger, brandsikkerhed, førstehjælp, ekstremt vejr og kemisk og biologisk sikkerhed. Der henvises til bilaget for flere oplysninger. En vigtig del af AU s beredskab er at sikre, at tilstedeværende personer, ansatte, studerende og gæster i tilfælde af en faresituation hurtigt kan evakueres fra en bygning og ledes til et farefrit område. Konceptet skal sikre, at de ansatte og studerende er bekendt med de brandmæssige forhold i bygningerne, f.eks. flugtveje, varslingssignaler, evakueringsområder. Alle ansatte og studerende, skal ligeledes have kendskab til de principper der evakueringsteknisk gør sig gældende i forbindelse med amok-handlinger (skoleskyderier m.v.). PÅ AU er der hvert år tilfælde af brande, og AU har også været udsat for skyderier og bombetrusler (senest 5. maj 2015 på Fuglesangs Allé). På Fakultetsledelsesmødet den 4. februar 2016 blev det besluttet:

10 Dato: 15. februar 2016 Side 2/2 - at alle institutter og centre på ST, der ikke har afholdt evakueringsøvelse inden for de seneste 6 mdr., afholder evakueringsøvelser i 2016 og herefter 1 gang om året - at alle institutter og centre orienterer deres medarbejderne om universitetets samlede beredskab mindst en gang om året Efterfølgende har Jørgen B. Jespersen kontaktet alle institutter og centre mhp at de senest den 1. marts 2016 oplyser om der har været afholdt evakueringsøvelse i 2015 og På FAMU mødet den 2. marts forventes det derfor, at der kan gives en oversigt over hvilke øvelser der har været afholdt på ST i 2015 og En evakueringsøvelse kan afholdes som en varslet eller en uvarslet øvelse. Øvelsen afsluttes med en evaluering hvor problemer og forslag til løsninger drøftes med henblik på udarbejdelse af en kort rapport. Projektleder Anders Moestrup vil sammen med en konsulent fra RM Group i relevant omfang deltage i afvikling af øvelserne. Med henblik på en optimal håndtering af brande og andre livstruende ulykker og situationer (f.eks. bombetrusler) anbefales det, at alle institutter og centre mindst en gang om året orienterer deres medarbejdere om universitetets samlede beredskab. Yderligere oplysninger kan ses her: Hvordan skal beslutningen kommunikeres ud? Institutter og centre vil blive kontaktet af Anders Moestrup eller Jørgen B. Jespersen med henblik på at aftale tidspunkt for afholdelse af evakueringsøvelse. Bilag Bilag 3 Projektplan: Sikkerhed og beredskab på AU af 16. oktober 2015 Sagsbehandler Daglig arbejdsmiljøleder på ST Jørgen B. Jespersen

11 BILAG 3 PROJEKTPLAN SIKKERHED OG BEREDSKAB PÅ AU 16. oktober 2015 OVERSIGT 1. Baggrund for og beskrivelse af projektet Aarhus Universitet er i dag fysisk beliggende på mange lokaliteter, og bygningerne og brugen af disse er vidt forskellig fra sted til sted. På Aarhus Universitet er der forskellige standarder for sikkerhed og beredskab. Universitetsparken i Aarhus og omkringliggende bygninger har et sikkerhedsniveau, mens universitetets bygninger udenfor Aarhus har et andet. Dette er ofte historisk betinget, og ikke et bevidst valg. Både ledelse og medarbejdere har gennem de senere år påpeget, at vi som arbejdsplads og uddannelsesinstitution har en forpligtelse på dette område, og at der ikke er en rød tråd i de nuværende planer og procedurer. Endvidere har AU siden 2012 været udsat for fire bombetrusler. Disse trusler har øget AU's fokus på sikkerhed og beredskab, herunder særligt betydningen for en god krisekommunikation. 2. Formål En stor virksomhed som Aarhus Universitet skal være i stand til at håndtere kriser og kritiske situationer med professionalisme og sikkerhed. En gennemtænkt beredskabsplan vil sikre, at vi også i kritiske situationer handler hurtigt, fornuftigt og rationelt i et samarbejde med politi og andre offentlige myndigheder. Dette er vigtigt for den enkeltes sikkerhed, men også for universitetets omdømme. Som følge af de senere års mange forandringer vil det være naturligt, at opbygge et ensartet beredskab for hele AU. Formålet med projektet er forebyggelse og begrænsning af ulykker, tyveri, personskade samt skader på bygninger og materiel, som kan opstå i forbindelse med begivenheder som uretmæssig indtrængning, brand, eksplosioner, terrorhandlinger m.v. Det etablerede beredskab skal både forebygge og sikre, at eventuelle krisesituationer håndteres og styres hensigtsmæssigt, herunder at den nødvendige interne og eksterne kommunikation finder sted samt at de nødvendige tiltag til begrænsning og afhjælpning af skader iværksættes hurtigt og effektivt. Ved implementering af et ensartet beredskab vil universitetet være rustet til de risici, vi bydes af i hverdagen samt ved større hændelser, der vil belaste den interne organisation og have offentlighedens bevågenhed. De allerede iværksatte projekter som evakuering, alarmering m.m. indgår i det overordnede projekt. Det skal sikres, at alle enheder under AU er en del af det samlede projekt. Målet er at skabe et samlet beredskab, som er ensartet, synligt og genkendeligt 1

12 BILAG 3 3. Afgrænsning af projekt Projektet om sikkerhed og beredskab omfatter forhold vedrørende alarmering, varsling, evakuering, krisekommunikation, terror- og voldshandlinger, brandsikkerhed, førstehjælp, ekstremt vejr og kemisk og biologisk sikkerhed. Det skal bemærkes, at projektet ikke omfatter forhold som: IT sikkerhed Rejsesikkerhed Fysisk arbejdsmiljø Lokalt arbejdsmiljø 4. Projektstyring Projektet er etableret 1. september 2014 og løber indtil 31. august Projektet er organisatorisk placeret i vicedirektørområdet for Økonomi og Bygninger. Projektleder er Anders Kragh Moestrup. Yderligere er der etableret en styregruppe med repræsentanter fra de fire fakulteter og det administrative område. Styregruppen skal sikre projektets løbende fremdrift og styregruppen skal godkende de udarbejdede koncepter. Formand for styregruppen er teknisk chef Lars Mitens. Der er udarbejdet et kommissorium for styregruppen. Projektet for sikkerhed og beredskab på AU er inddelt i en række delprojekter, som er beskrevet i de følgende afsnit. 5. Delprojekter De beskrevne delprojekter er nye og videreudviklede tiltag på Aarhus Universitet. De bliver gennemgået, udviklet og færdiggjort i projektperioden. Delprojekterne har vidt forskellig karakter, og tilsammen udgør de det samlede projekt for sikkerhed og beredskab. De nævnte projektperioder viser tidsrummet for udarbejdelse af koncepterne i delprojektet. Kommunikation I disse år oplever vi stor teknologisk udvikling, der byder på nye muligheder for varsling og kommunikation. I projektet vil der blive foretaget en analyse af eksisterende kommunikationsmidler, mulighederne for optimering af Call Center løsning samt gennemgang af koncept for intern og ekstern kommunikation. Drift og udbygning af hjemmeside er ligeledes en del af dette delprojekt. Projektperiode: Januar 2016 september

13 BILAG 3 Skiltning og information For at sikre driften og vedligeholdelsen af skilte og informationsmateriale, er det en del af det overordnede koncept, at sikkerhedsskiltning og vejvisning bliver integreret i den nuværende skiltning og vejvisning. Dette vil fremadrettet have den effekt, at sikkerhedsskiltning bliver en del af almindelige vejledende skiltning. Der udarbejdes et koncept for Skiltning og vejledning i samarbejde med Carsten Pahl Jensen fra Økonomi og Bygninger. Projektperiode: Oktober 2015 april 2016 Varsling og alarmering For at sikre en ensartet alarmering og tilkald af beredskab og politi, vil der som en del af projektet blive lavet en analyse af alarmerings-, varsling- og evakueringskoncept. Talevarsling findes i nogle af AU s bygninger, og konceptet vil forholde sig til behovet for yderligere talevarsling. Der vil endvidere ske en koordinering med politi og 112-sekretariat for at sikre at disse kan foretage en sikker identifikation af AUlokaliteter, hvortil der ønskes assistance. Alarmering og varsling skal koordineres med evakueringskonceptet. Projektperiode: oktober 2015 april 2016 Evakuering En vigtig del af AU s beredskab er at sikre, at tilstedeværende personer, ansatte, studerende og gæster i tilfælde af en faresituation hurtigt kan evakueres fra en bygning og ledes til et farefrit område. Derfor er der allerede i store dele af bygningsmassen implementeret et fælles koncept. Konceptet skal sikre, at de ansatte og studerende er bekendt med de brandmæssige forhold i bygningerne, f.eks. flugtveje, varslingssignaler, evakueringsområder. Alle ansatte og studerende, skal ligeledes have kendskab til de principper der evakueringsteknisk gør sig gældende i forbindelse med amokhandlinger (skoleskyderier m.v.) Projektperiode: Juli 2015 januar 2016 Amokhandlinger For tiden opleves der et mediemæssigt fokus på amokhandlinger (skoleskyderier) på uddannelsesinstitutioner i hele verden, ligesom vi altid skal forholde os til, at der er en latent risiko for sådanne hændelser. Der udarbejdes et koncept med forholdsregler vedrørende terrorhandlinger, individuelle amokhandlinger, trusler, skudepisoder og øvrige typer af voldshandlinger. Dette koncept vil også omhandle psykologisk krisehjælp. Målet med konceptet er at opbygge og vedligeholde en systematik, der kan forebygge og håndtere tilfældige amokhandlinger på en forsvarlig måde. 3

14 BILAG 3 Konceptet vil blive udarbejdet i samarbejde med det stedlige politi. Projektperiode: Januar 2016 december 2016 Bombetrussel Der er på AU en forhistorie med hensyn til bombetrusler (fire bombetrusler siden 2012), og det skønnes derfor relevant at udarbejde en overordnet instruktion til de medarbejdere, der dagligt arbejder med telefonbetjening og posthåndtering. Det er ikke meningen, at alle der har rådighed over en telefon eller kan modtage et brev, skal have instruksen liggende på skrivebordet. Universitetets omstilling og andre der måtte ønske det, skal sikres adgang til instruksen, og den skal kunne distribueres til en større gruppe, hvis det skønnes nødvendigt grundet et ændret trusselsbillede. Konceptet gælder ligeledes efterladte mistænkelige tasker eller genstande. Konceptet vil blive udarbejdet i samarbejde med det stedlige politi. Projektperiode: Oktober 2015 December 2015 Ekstremt vejr, miljø og forurening I AU s bygninger har vi oplevet forhold som vandforurening, oversvømmelser, større stormskader og brud på ledningsnet. Særligt vandskader kan være meget omfattende og ødelæggende. Konceptet vil indeholde modeller for analyse og risikovurdering i relation til ekstremt vejr, miljø og forurening. Projektperiode: Oktober 2016 marts 2017 Brandsikkerhed Overordnet analyse af AU s bygninger i relation til brandsikkerhed, og på baggrund af denne udarbejdes der en model for klassifikation af bygningerne i forhold til brandsikkerhed. AU har mange forskellige aktiviteter, og der skal i denne sammenhæng tages hensyn til blandt andet forsøgsdyr, patienter, besøgende mm. Konceptet vil blive afstemt med brandmyndighederne. Projektperiode: Januar 2016 juni 2016 Førstehjælp Assistance ved personskade skal indledningsvis kunne ydes af andre studerende og ansatte. Det er derfor en forudsætning at der lokalt er et grundlæggede niveau i forhold til at yde trinvis førstehjælp, samt det at kunne bruge det opsatte nødhjælpsudstyr (herunder hjertestarter). 4

15 BILAG 3 I forbindelse med projektet skal det udarbejdes et koncept for uddannelse indenfor førstehjælp og hjertestartere på AU. Yderligere foretages en analyse af det nuværende uddannelsesniveau samt de aftaler, der er med leverandører i forhold til levering og servicering af førstehjælpsudstyr og hjertestartere. Projektperiode: Januar 2016 maj 2016 Kemisk og biologisk sikkerhed Biologiske våben er forbudt i internationale konventioner. Visse biologiske og kemiske stoffer kan anvendes til formål vedrørende terror. Center for Biosikring og Beredskab har udarbejdet vejledning mm. på dette område. For AU laves en gennemgang af set up og regelsæt, udarbejdelse af portal med vejledninger, sikkerhedsrådgivning, lovgrundlag m.m. Projektperiode: Juli 2016 december Produkter I projektperioden vil der blive udarbejdet en række produkter. Produkterne bliver særligt tilpasset Aarhus Universitet. Alt materiel udarbejdes på dansk og engelsk. Følgende produkter udarbejdes: Folder om beredskabet på AU Der udarbejdes en folder på 8 eller 12 sider, der i hovedtræk redegør for beredskabet på AU. Folderen skal ramme en bred målgruppe af medarbejdere, studerende og gæster. Projektperiode: Oktober december 2016 Safety Points Der oprettes Safety Points på nogle stratetisk placerede punkter i forbindelse med flugtvejene i de områder hvor der ikke er fast personale. Placeringerne vil fremgå af det eksisterende kortmateriale og indgår som sådan i den generelle information til AU`s brugere. Safety Points er let identificerbare enheder der indeholder: Orienteringskort med oversigt over nødudgange og ambulanceveje Brandslukningsmateriel, hjertestartere og førstehjælpskasse Projektperiode: Oktober 2015 december

16 BILAG 3 Skabelon for risikovurdering Der udarbejdes en skabelon til risikovurdering. Denne skabelon skal bruges på enhedsniveau. Formålet er at identificere risici og trusler således enhederne bliver i stand til at imødegå og minimere konsekvenserne og i videst muligt omfang sikre fortsat drift i enheden. Projektperiode: Januar 2016 juni 2016 Hjemmeside: beredskab.au.dk AU s hjemmeside skal løbende opdateres og vedligeholdes i takt med at projektet udvikles. Beredskab.au.dk skal fremstå som en professionel og let overskuelig hjemmeside, der kan give brugeren en række centrale informationer om sikkerhed og beredskab på Aarhus Universitet. Projektperiode: Juli 2016 juni 2017 Beredskabsmappe (Den lokale beredskabsplan) Der udarbejdes skabelon for beredskabsmappe til brug på enhedsniveau. Beredskabsmappen beskriver hvorledes medarbejdere og andre med tilknytning til AU skal handle for at forebygge og mindske skaderne under og efter en ulykke eller nødsituation. Beredskabsmappen gælder for den enkelte enhed. Den tager afsæt i fælles beredskabsprincipper for AU og er tilpasset lokale forhold. Projektperiode: Oktober 2016 september 2017 Alarminstruks På AU har vi en fælles alarminstruks. Den er udarbejdet i to versioner afhængigt af om der er etableret varslingsanlæg i bygningen. Alarminstrukserne skal passe alle bygninger og formål på AU. Der må forventes en løbende gennemgang og tilpasning. Projektperiode: januar 2016 juni 2016 Evakueringsinstruks Instrukser for evakuering og samleplads er udarbejdet. Disse instrukser vil i projektperioden blive opdateret og tilpasset lokale forhold. Projektperiode: Januar 2016 juni

17 BILAG 3 Præsentation i power point Der er udarbejdet en præsentation i power point. Denne præsentation kan bruges som udgangspunkt for præsentationer i mange sammenhænge. Projektperiode: Er udarbejdet. 7. Implementering I forbindelse med implementeringen er der stor fokus på, at alle iværksatte tiltag skal være integrerbare, således de kan driftes og vedligeholdes af den eksisterende driftsorganisation. Der vil i projektet ske en løbende overdragelse til driftsorganisationerne, ligesom hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) løbende vil blive orienteret om fremdriften i projektet. Godkendelse af koncepter og produkter vil blive foretaget af styregruppen Et pilotprojekt gennemføres på BSS. I samarbejde med ledelse, arbejdsmiljøorganisation og driftspersonale bliver der lavet en sikkerhedsgennemgang på BSS. Der bliver afholdt workshops, informationsmøder og evakueringsøvelser. De nye tiltag i projektet bliver afprøvet på BSS, og der må løbende forventes tilretninger. 8. Tidsplan Nedenstående tidsplan er opdateret i oktober Delprojekt: Tid Projektplan Oktober 2015 Alarmering og varsling Oktober 2015 april 2016 Kommunikation Januar 2016 september 2017 Evakuering Oktober 2015 januar 2016 Terror og amokhandlinger Januar 2016 december 2016 Bombetrusler Oktober 2015 december 2015 Førstehjælp og hjertestartere Januar 2016 maj 2016 Brandsikkerhed Januar 2016 juni 2016 Kemisk og biologisk sikkerhed Juli 2016 december 2016 Skiltning og information Oktober 2015 april 2016 Ekstremt vejr m.m. Oktober 2016 marts 2017 Pilotprojekt Oktober 2015 marts 2016 Produkter: Folder om beredskabet på AU April 2016 december 2016 Folder om evakuering Er udarbejdet Hjemmeside Juli 2016 juni 2017 Safety points Oktober 2015 december 2015 Beredskabsmapper Oktober 2016 september 2017 Alarminstruks April 2016 juni 2016 Evakueringsinstruks Januar 2016 juni 2016 Præsentation i power point Er udarbejdet 7

18 BILAG 3 9. Økonomi Projektets bevilling blev godkendt af universitetsledelsen forud for projektstart i På baggrund af tilsvarende tiltag på KU og SDU estimeres de direkte omkostninger ved projektet at udgøre 2 2, 5 mio. kr. Dette skal dække udgifter til risikovurderinger, konsulentbistand, udarbejdelse af forskellige produkter og indkøb og implementering af nyt materiel. Allerede i dag bruger AU hvert år flere millioner kr. på sikkerhed og beredskab. Disse udgifter (f.eks. servicering af brandslukkere og hjertestartere, indkøb af førstehjælpsudstyr) er fordelt på både lokalt og centralt niveau. Det skønnes, at et større overblik og en bedre styring på sigt vil kunne give en betydelig økonomisk gevinst for AU. Estimerede direkte omkostninger i projektperioden: 2014: kr. 2015: kr. 2016: kr. 2017: kr. 10. Afrapportering Som en del af projektplanen, vil der hver måned ske en statusrapportering til styregruppen omkring fremdriften i projektet. Styregruppen behandler og godkender produkter og koncepter, deadlines samt kan iværksætte nye tiltag. Det indstilles, at der hver 3. måned afholdes et styregruppemøde, hvor de færdige produkter og koncepter fremlægges og godkendes. 11. Fra projekt til drift Håndtering af sikkerhed og beredskab er en tværorganisatorisk opgave, som dermed forudsætter både en tværgående indsats og en lokal og forpligtende indsats, for at planerne er operationelle og kan anvendes. Det er et fokuspunkt i projektet, at alle koncepter og produkter skal kunne håndteres af den eksisterende organisation, ligesom drift og vedlighold af koncepterne skal være forenlig med den daglige drift. Det tilstræbes at der laves en glidende overgang fra projekt til drift. 8

19 Mødedato: 2. marts 2016 Møde: ST FAMU møde Punktejer: Karin Rosengaard Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Punkt 4.2 Arbejdsskader Resumé Arbejdsmiljøstatistikkerne dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskader og sygefravær. Indstilling AU HR udarbejder fire gange årligt arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelsen og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i arbejdsmiljøet og hermed danne grundlag for forebyggende og opfølgende indsats. Sagsfremstilling I statistikkerne for 2015 er der rapporteret i forhold til fakulteterne og enhedsadministrationen. Rapporteringen i forhold til denne organisering adskiller sig fra statistikkerne fra første og andet kvartal i 2015, grundet at Enhedsadministrationen (Fællesadministrationen og Administrationscentrene) nu er opgjort for sig selv, og dette vil også ske fremadrettet. Tallene for årets to første kvartaler er tilrettet. Arbejdsskadestatistik I Q blev der anmeldt 17 arbejdsskader, hvorved årets sidste kvartal blev kvartalet med flest anmeldte arbejdsskader. Aarhus BBS var før Q4 det eneste fakultet, hvor der ikke var anmeldt arbejdsskader i 2015, men en enkelt anmeldelse på Aarhus BSS og Arts betyder, at der i 2015 er anmeldt henholdsvis 1 og 2 arbejdsskader på de to fakulteter. På HE blev der anmeldt 3 arbejdsskader i Q4, hvorved totalen blev 9 anmeldte arbejdsskader, hvilket er betydeligt lavere end de 22 anmeldelser på ST. Anmeldte arbejdsskader 2015 ARTS BSS HE ST Enhedsadm kvartal kvartal* kvartal kvartal AU * Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kan anmelde arbejdsskader op til et år efter ulykkestidspunktet. Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST Enhedsadm AU

20 AARHUS UNIVERSITET Dato: 19. februar 2016 Side 2/3 I 2015 er der anmeldt 46 arbejdsskader. Antallet er væsentligt lavere end i de to foregående år, hvor der er anmeldt henholdsvis 78 og 75 arbejdsskader. En væsentlig del af forklaringen på det lavere antal anmeldelser skal findes i Arbejdsskadestyrelsens ændring af personskadebegrebet i 2014 som følge af en dom fra Højesteret i efteråret Ændringen af skadebegrebet betød, at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Forbigående gener, der ikke har været behandlingskrævende, kan således ikke længere anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, og de pågældende skader anmeldes derfor ikke længere af AU HR. Såfremt en ulykkesramt medarbejder er fraværende mere end en dag ud over tilskadekomstdagen har AU pligt til at anmelde ulykken. 48 % af de anmeldte skader i 2015 er sket på ST, hvilket er en stigning på 8 % fra Det bør dog bemærkes, at der er sket et fald i antallet af arbejdsskader på ST fra 30 anmeldelser i 2014 til 22 i De anmeldte skader omhandler som tidligere ofte led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger. På trods af de lave anmeldelsestal i 2015 er det vigtigt, at man i de lokale ledelsesteams, arbejdsmiljøudvalg og -grupper løbende drøfter forebyggelse for at sikre, at medarbejderne ikke får kort- og langvarige gener i forbindelse med deres arbejde. Siden sidste ST FAMU møde den 15. december 2015 har der i 2015 været 5 ulykker, se bilag. 1 ulykker er ikke anmeldt, men registreret, da personerne havde <1 dags sygefravær. 3 ulykker er anmeldt som arbejdsulykker 1 nærvedulykker er blevet registreret. Når vi kigger på ST i bilaget med de grupperede oversigter er det generelle billede, at totalen, på ulykker opgjort for 2015, er på niveau med de tidligere 2 år. Der ser ud til, at der er en stigende tendens over de 3 år for laboratorieuheld o. lign. samt for fald, hvor den førstnævnte stadig er kategorien med flest ulykker på ST. Hvad der er positivt at bemærke er, at der i hele 2015 ikke har været ulykker under kategorien arbejdsstillinger, løft og flytning. Psykisk påvirkning Maskiner og værktøj Laboratorie o. lign. Husdyr/forsøgsdyr Arbejdsstillinger, løft og flytning Fald Stiger og trapper Trafik Bygning De 3 hovedområder, hvor der er flest 2015 ulykker er: Laboratorier o. lign. Fald Trafik (her er dog ikke siden sidste møde opstået flere ulykker)

21 AARHUS UNIVERSITET Dato: 19. februar 2016 Side 3/3 Ovenstående viser, hvor en indsats til forebyggelse af ulykker er mest hensigtsmæssig, når der kigges på ST som helhed. De enkelte institutter kan dog have en anden lokal fordeling, som gør, at det ikke er disse områder, som vil være vigtigst for dem. Sagsbehandler Karin Rosengaard, AU HR Involvering Tidsfrist Bilag Bilag 4.2a Registreringer over ulykker i ST i 2015 Bilag 4.2b Diagram - Grupperede registreringer af arbejdsulykker i ST

22

23 Bilag 4.2a Registreringer af nærved ulykker og anmeldte arbejdsskader i ST Fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 Placering 2015 Institut for Miljøvidenskab, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde inano, Bygning 1590, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C Institut for Bioscience, Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Bioscience, Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C Institut for Datalogi, IT- Parken, Åbogade 34, 8200 Aarhus N. Institut for Geoscience, Nordisk Laboratorium for Luminescensdatering, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Institut for Ingeniørvidenskab, Navitas, Bygning 3210, Inge Lehmanns gade 10, 8000 Aarhus C Dato årmd-dg Pers on til skad e Forvent et fravær, antal dg Hændelse 1 <1 Ikke anmeldt! Skade på albue, hofte og knæ. Gled på cykel, da der var is, som ikke kunne ses med det blotte øje. Det var mørkt, og der var ikke saltet. 1 <1 Ikke anmeldt! Skar sig på 2 fingre, da et sampleglas gik i stykker ANMELDT! Vred fod om, da den tilskadekomne kom til at træde ud på en kørestolsrampe. 1 <1 ANMELDT! Var på excursion med institut og fik finger i klemme i bildør ANMELDT! Underviser i beskæring med håndsaks og fik smerter i hånd ANMELDT! Minkbid i hånden, da handsken faldt af ved tilbagesætning af minken i bur. 1 <1 Ikke anmeldt! Stoppede i bilen, da der kom et udrykningskøretøj, men bilen bagved stoppede ikke og kørte op i den tilskadekomne. Påvirkning af hals, hvirvelsøjle og halsvirvler. 1 <1 ANMELDT! Løbetur med kollegaer i forbindelse med seminar resulterede i et fald og skade på skulder og overarm. 1 <1 Ikke anmeldt! Påvirkning af fingre med syre, da der ved påmontering af en slange i et stinkskab væltede et bægerglas med syre ANMELDT! Skar finger under pres af en jernstang ned i en plastsamling. 0 0 Nærvedulykke! En studerende brugte en varmepistol ved rengøring af et glas indeholdende opløsningsmiddel, hvilket betød, at der gik ild i beholderen. 1

24 Bilag 4.2a Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Agroøkologi, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Bioscience. Jordfaunaøkologi og økotoksikologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Institut for Ingeniørvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Bioscience, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg Institut for Agroøkologi, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse Institut for Kemi, Bygning 1510, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C Institut for Agroøkologi, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Husdyrvidenskab, Danmarks Kvægforskningscenter, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Bioscience, AU Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Institut for Bioscience, AU Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Institut for Husdyrvidenskab, Danmarks Kvægforskningscenter, Blichers Allé Tjele ANMELDT! Brækkede finger da stativ klappede ned over fingeren. 1 <1 Ikke anmeldt! Bidt på maven under skjorten af en skovflåt under arbejdet. Har fået penicillin. 1 <1 Ikke anmeldt! Under kørsel i tæt trafik bremser den forankørende og den tilskadekomne når at bremse, men det når bilisten bag ved tilskadekomne ikke og efter sammenstødet er personen øm i nakken og hovedet. 1 <1 Ikke anmeldt! Fik stød, da den ansatte forsøgte en selvreparation af en prøvevender, men havde glemt at slå strømmen fra. 1 <1 Ikke anmeldt! Skalpel ramte finger på den ansatte under udtagning af lunger på aflivet dyr. 1 <1 Ikke anmeldt! Vred fod om ned ad trappe, da den ansatte havde glemt, der var et trin mere og personen faldt og slog baghovedet. 1 <1 Ikke anmeldt! Faldt over sten i vandet, da den ansatte var på feltarbejde, og slog skinnebenet. 1 <1 Ikke anmeldt! Den ansatte falder ned fra en palle og lander på knæet ANMELDT!Fik hovedpine under arbejde med ammoniakbuffer. Den ansatte havde dunken med buffer under punktudsug udenfor stinkskab og hældte 5 liter i dunken 2 gange. 1 <1 ANMELDT! Skuldersmerter pga. den ansatte gled på vej op på græshøsteren og kom til at hænge i armen ANMELDT! Ben klemt af ko, da koen faldt og den ansatte kom ind under koen i et gangareal, da koen løb retur ANMELDT! Dæk sprang på tjenestebil og den ansatte mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en varevogn med trailer, hvilket gav smerter i ryg og nakke. 1 <1 ANMELDT! Dæk sprang på tjenestebil og føreren mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en varevogn med trailer, hvilket gav påvirkning i ryg og nakke på den ansatte ANMELDT! Den ansatte blev klemt mellem ko og staldinventar, da koen gik i panik og den ansatte fik skade på ryg og lænd. 2

25 Bilag 4.2a Institut for Bioscience, Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C Institut for Bioscience, Ole Worms Allé 1, 4000 Aarhus C Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Bygning 1130, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C. Institut for Ingeniørvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Miljøvidenskab, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Institut for Fødevarer, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev Institut for Kemi, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C. Institut for Bioscience, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde ANMELDT! Faldt med 25 kilos oppakning på feltarbejde i Grønland. Medarbejderen var i uvejsomt terræn og trådte på en sten, som vippede, hvorefter foden blev fikseret mellem denne og en større sten, hvilket gjorde at personen faldt og forvred knæet ANMELDT! Påkørt af bil, da den ansatte holdt stille i tjenestebil og ventede på at køre ind på instituttet. Ulykken gav den ansatte smerter i nakke og skuldre. 3 <1 Ikke anmeldt! En kollega taber en glasflaske med 1 liter 0,2 M Natriumcacodylat opløst i vand (indeholder arsen). Den går i stykker. Spild opsamles med Chemisorb pude og sugende papir. Efter oprydning har de 3 personer til stede irritation i svælget og halsen. Giftlinien kontaktes og de henviser til Arbejdsmiljømedicinsk hotline. De finder frem til at stoffet er lokalirriterende i den oplyste mængde. Arbejdsmiljømedicinsk hotline mener ikke der er sket skade, da det kun er en engangsudsættelse. 1 <1 Ikke anmeldt! Mikseren til fortanken skulle afmonteres. Da mikseren er løftet op af tanken og hænger i kranen, fjerner den ansatte et stykke reb, som er snoet omkring akslen, hvorved akslen roterer ca. en kvart omgang og propellen snitter armen. 1 <1 Ikke anmeldt! Fik 2 M NaOH dråbestænk i ansigtet, men bar briller, og afvaskning fjernede problemet med irriteret hud ANMELDT! Ved demontering af CO2 køler vælter denne ned over den tilskadekomne, hvorved vrid i venstre knæ opstår og ledbånd i knæ lederes. 0 0 Nærvedulykke! En sektion af hængereoler på væggen faldt ned, da skruerne til bæreskinnen blev trukket ud af gipsvæggen. Hylder, vanger og alt hvad der stod i reolen faldt på tværs af kontoret og ramte arbejdspladsen ved modsatte væg i forhold til den ansatte. 0 0 Nærvedulykke! Hjulet knækkede på en rullevogn pga. et hul i gulvbelægningen. Det medførte at ca. 30 l sæbevand røg ud på gulvet. Da der ikke er noget gulvafløb måtte der vandstøvsuges. Ved efterfølgende gennemsyn af gulvet i C 1.05a og i C 1.09 (syreopvask), hvor der også bruges store kar med 30 l fortyndet salpetersyre, viser det sig at begge gulve har områder hvor belægningen er porøs og revnet, der er heller ikke gulvafløb i C 1.09, så hvis uheldet er ude, vil det medføre 3

26 Bilag 4.2a Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Institut for Fødevarer, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Bioscience. Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg tilkald af beredskabseksperter ANMELDT! Den ansatte stak sig i hånden med en brugt kanyle, der indeholdte vaccine, Thoro VAX. Derudover havde den været brugt i 1-2 grise inden. Personen kontaktede læge ANMELDT! Den ansatte gik ind i en dør uden at opdage den var lukket og slog hovedet og fik voldsom hovedpine ANMELDT! Ulykken skete under arbejde i Kina. Den ansatte fik en hård madforgiftning i forbindelse med et undervisningsophold. Dette har efterfølgende sat sig som en betændelse i det ene fodled. Nye registreringer af nærved ulykker og anmeldte arbejdsskader i ST siden seneste FAMU møde den 15. december 2015 Institut for Ingeniørvidenskab, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Bygning 1130, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C Institut for Bioscience, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Institut for Kemi, Bygning 5110, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé 20, 8630 Tjele Nærvedulykke! En fed voks skulle filtreres, da dette gik trægt, ville den studerende varme med en varmepistol, som blev for varm, da den ikke havde temperaturangivelse, og voksen blev antændt. Branden blev slukket og der var ingen person- eller materielskade. 1 <1 Ikke anmeldt! Personen fik et sprøjt i øjet, ved tryk på en sprøjteflaske indeholdende ethanol. Øjet blev skyllet grundigt efterflg. 1 ANMELDT! Den tilskadekomne gled fra båden ud på molen, grundet der var glat af alger, og brækkede benet. 1 ANMELDT! Den tilskadekomne glider på en trappe grundet der var vådt. Personen bar på tonerkassetter ved faldet. Der var skader på flere dele af legemet. 1 ANMELDT! Den tilskadekomne var i færd med at vaske en fare-sti. Da personen skulle rundt om en farebøjle, gled personen og forvred knæet. 4

27 Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Bilag 4.2b Grupperede registreringer over anmeldte og registrerede arbejdsskader samt nærvedulykker i ST d. 01/ til d. 31/ Gruppering: Antal ulykker i alt: Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning 1 1 Antal ulykker Totalt: * *Tallene er reguleret fra tidligere status, da ADM.C ST ikke tæller med. - Mht. registrerede og nærvedulykker: Tallet er et udtryk for, hvad der pt er registreret, tallet forventes højere. Psykisk påvirkning Maskiner og værktøj Laboratorie o. lign Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Husdyr/forsøgsdyr Arbejdsstillinger, løft og flytning Fald Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Stiger og trapper Trafik Bygning 2015 Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr

28

29 Møde den: 2. marts 2016 Møde: ST FAMU møde Punktejer: Jørgen B. Jespersen Eventuel gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Dato: 17.februar 2016 Side 1/2 X X Emne Punkt 5 AT - Status på tilsynsbesøg ved ST Indstilling Det indstilles at nedenstående orientering tages til efterretning Beslutning Sagsfremstilling AT har siden 18. november 2013 varslet tilsynsbesøg ved ST således: 1. Den 18. november 2013 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 18. dec marts Den 3. februar 2014 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 4. marts - 4. juni Den 3. juni 2014 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 3. juli - 3. oktober Den 11. august 2014 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 11. september 11. december Den 5. december 2014 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 5. januar 5. april Den 4. februar 2015 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 4. marts 4. juni Den 1. juli 2015 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 1. august 1. november Den 17.september 2015 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 17. oktober 17. januar Den 4. december 2015 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 4. januar til 4. april Den 13. januar 2016 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 13. februar til 13. maj Den 13. februar 2016 varslede AT tilsynsbesøg i perioden 13. marts til 13. juni 2016 En samlet oversigt over resultatet af AT s tilsynsbesøg på ST fremgår af bilaget. Tilsynsbesøgene har samlet medført 10 påbud, der bl.a. omfatter påbud om at borde er let indstillelige, sikring af trykflasker, sikring af drejebænk, kontrol på udsugning, udarbejdelse af APB, brug af personlige værnemidler, forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres og sporgasmåling i stinkskab. Hertil kommer at AT har meddelt 5 vejledninger der omfatter uklare krav i arbejdet, stor arbejdsmængde og tidspres, metoder til at forebygge belastningen i det psykiske arbejdsmiljø samt effektivisering af udsugning i bygning for opbevaring af kemi til affald. Status er ST har afsluttet alle udeståender med AT. Som følge heraf har alle besøgte lokaliteter (p-steder) nu en grøn smiley på AT s hjemmeside. 11 tilsynsbesøg er endnu ikke gennemført. Ved henvendelse fra AT bliver de berørte enheder på ST kontaktet direkte af daglig arbejdsmiljøleder om Arbejdstilsynets kommende besøg og bl.a. instrueret i hvem der skal involveres og hvordan de enkelte arbejdssteder bør forberede AT s tilsynsbesøg at Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages, og at det er vigtigt at der lokalt udarbejdes en vagtplan således, at det på forhånd er aftalt, hvem AT skal møde, når de kommer på besøg at AU-HR har udarbejdet en vejledning: Når Arbejdstilsynet kommer på besøg som ligger på AU s hjemmeside og som bør indgå som led i forberedelsen af tilsynsbesøgene at AT i forbindelse med besøgene vil se enhedens og ST s APV handlingsplaner, og endvidere sikre sig, at ansatte medarbejdere har kendskab til handlingsplanerne, og hvor de kan findes at enhederne skal sikre, at enhedens AMO og ansatte i øvrigt gøres bekendt med handlingsplanerne og at disse nemt kan findes frem når arbejdstilsynet kommer på besøg. Såfremt der, som led i forberedelsen af tilsynsbesøgene eller i forbindelse med de konkrete tilsynsbesøg, måtte opstå