Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler
|
|
- Gudrun Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ 1
2 Indhold Introduktion... 3 Før I går i gang... 5 Praktisk forberedelse... 7 Klassedialogens 6 trin... 8 Trin 1: Kort introduktion og rollefordeling... 9 Trin 2: En fortælling filmen Sarah Trin 3: Gruppearbejde Trin 4: Rollespil/ battle i klassen Trin 5. Fra fiktion til virkelighed Trin 6: Opsamling Spørgsmål til gruppearbejdet Udgivet af U-turn, Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. (2015) Støttet af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med satspuljeprojektet: Unge, alkohol og stoffer, Udvikling & beskrivelse af metoden: Carina Abel Gjaldbæk, Kurt Hansen og Johanne Møller Oplag: stk. Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen Stillfotos: Isaac Production Fotos s. 8 og 14: Kim Adrian, U-turn ISBN: Inspirations- og metodehæftet indgår i en serie af hæfter, der beskriver U-turns metoder og tilgange. Hæftet kan downloades via U-turn. Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. OM HÆFTET Dette inspirations- og metodehæfte er udarbejdet som en del af udviklingsindsatserne i Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Unge, alkohol og stoffer, Københavns Kommunes projekt er et ud af seks kommunale projekter, der har modtaget støtte gennem dette satspuljeprojekt. Projektets mål er at bidrage til udvikling af metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig rådgivende/vejledende indsats over for unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Aktørerne i Københavns Kommunes projekt er: Center for Unge og Misbrug (U-turn), Det frie Gymnasium, Niels Brock Erhvervsuddannelser, Hotel- og Restaurantskolen, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Børne- og Ungdomsforvaltningen (herunder UU København) samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Klassedialog-metoden er udviklet og afprøvet i samarbejde med projektets aktører (studievejledere, mentorer, elevcoaches og lærere). U-TURN U-turn er et tilbud i Københavns Kommune til unge under 25 år, der har et problemematisk forbrug af alkohol, hash eller andre stoffer. Det er også et tilbud til familie, netværk og professionelle omkring de unge. U-turn består af en åben anonym rådgivning, der tilbyder korte samtaleforløb samt tilbud om individuelle behandlingsforløb og gruppeforløb for henholdsvis unge og forældre. U-turn blev etableret i 2004 og er en del af Center for Unge og Misbrug. Foruden U-turn består Center for Unge og Misbrug af Viden- og kompetencecenter Unge og Rusmidler samt rådgivningen De Drikker Derhjemme. Viden- og kompetencecentret har til opgave at dokumentere, evaluere, projektudvikle samt afholde kurser og uddannelse inden for området unge og rusmidler. De Drikker Derhjemme er Københavns Kommunes tilbud til børn og unge op til 20 år, hvis forældre har alkoholproblemer. Se evt. og 2
3 Introduktion Rusmidler er en del af ungdomskulturen, og for mange unge er tiden på ungdomsuddannelserne en periode hvor det sociale liv, fællesskaber, natteliv og fester spiller en stor rolle, og hvor de i forskellig grad eksperimenterer med rusmidlerne. For nogle unge tager forbruget overhånd. De oplever, at rusmidlerne hjælper dem til at få ro eller glemme usikkerhed og problemer, eller at festerne tager overhånd og kommer til at præge hverdagen. Andre oplever, at det kan være svært at sige nej og kommer måske til at drikke mere, end de har lyst til. Klassedialogen kan bruges til at skabe refleksion og dialog omkring det at være ung og bruge rusmidler om trivsel, fællesskabers betydning og om hvordan man, som klassekammerat eller uddannelsessted, kan agere, når der opstår problemer med rusmidler. Desuden lægger metoden op til at bringe skolens rusmiddelpolitik og handleplan på banen. Materialet til klassedialogen består af to korte film og dette inspirationshæfte med spørgsmål til gruppearbejde og drøftelser i klassen. Metoden kan bringes i spil i klasser, hvor det skønnes, at der er elever med et højt forbrug af rusmidler. Her kan klassedialogen være en let tilgængelig og ufarlig måde at skabe reflektion og dialog. Metoden kan også bruges som en fast indsats i alle klasser for eksempel i forbindelse med introforløb og temadage, eller den kan bruges som afsæt for snakken om fredagsbar, fester og studieture. Metoden kan både bruges forebyggende og som en måde at hjælpe elever til at få øje på egne eller klassekammeraters aktuelle problemer med rusmidler. Den kan samtidig bruges til at skabe klarhed over, hvor man kan gå hen, hvis man behøver hjælp, og den kan ikke mindst være med til at skabe en kultur, hvor man hjælper og støtter hinanden. 3
4 KLASSEDIALOGENS FORM OG INDHOLD Klassedialogen varer som udgangspunkt 1,5 time, men der kan også afsættes længere tid. Det kan også være en fordel at afsætte tid i forlængelse af dialogen i klassen, hvis en eller flere elever har behov for en snak. Metoden er delt op i 6 trin: 1. Kort introduktion og rollefordeling (ca. 10 min.) 2. En fortælling filmen Sarah (ca. 10 min.) En ung piges fortælling om livet, opstarten på en ungdomsuddannelse, trivsel, identitet, fællesskaber og rusmidler. 4. Rollespil/ battle i klassen (ca. 20 min.) Grupperne udveksler overvejelser, synspunkter og forslag til handling. 5. Fra fiktion til virkelighed dialog i klassen (ca. 20 min.) Hvad hvis det var en af os? Hvilke rammer har vi her, og hvor kan man få hjælp? 6. Opsamling og aktuelle drøftelser (ca. 15 min.) Hvad har vi taget med os i dag? Er der noget, vi gerne vil gå videre med? 3. Gruppearbejde (ca. 15 min.) Om Sarahs dilemmaer hvad ville vi gøre, hvis vi var...? 4
5 Før I går i gang Som en del af forberedelsen overvejes, hvem der skal stå for klassedialogen. Er det en idé at bytte klasser, eller måske gå sammen to undervisere i de lektioner, hvor klassedialogen finder sted? Skal en vejleder eller elevcoach inddrages eller måske være den, der faciliterer dialogen? Overvej også hvad formålet er, og hvad I ønsker, der skal komme ud af snakken i klassen. FORSKELLIGE FORMÅL MED KLASSEDIALOGEN Handler det om at have øje for hinandens trivsel og handle på tegn på mistrivsel? Er der en konkret bekymring omkring rusmiddelforbruget blandt elever på skolen/i klassen? Er der udsigt til en studietur, hvor der forinden skal tales om rusmidler? Eller noget helt andet...? HVIS DU VIL VIDE MERE: FAKTA OM RUSMIDLER Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer Forfatter: Henrik Rindom, Udgiver: Sundhedsstyrelsen, 1999 Stoflex Manuskript: Anne-Marie Sindballe, Udgiver: Sundhedsstyrelsen, 2006 Begge hæfter kan downloades på Sundhedsstyrelsen.dk Center for Unge og Misbrug Se Uturn.kk.dk eller ungrus.dk SKAL MAN VIDE NOGET OM RUSMIDLER, INDEN MAN GÅR I GANG? Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at have viden om rusmidler, inden man går i gang, men det kan være en god ide at tænke over, hvilke holdninger man selv har til problematikken. Der er vores anbefaling, at man forholder sig så neutralt som muligt og læner sig op ad den tilgang, der er aftalt i en eventuel rusmiddelpolitik og handleplan på skolen. 5
6 HVAD KAN KLASSEDIALOGEN SÆTTE I GANG? De refleksioner, som dialogen sætter i gang, kan f.eks. indebære, at nogle af eleverne indser, at de selv har behov for hjælp, eller at nogen får lyst til at tale om en kammerats forbrug af rusmidler. Sæt derfor tid af til en efterfølgende snak med eleverne, eller lav aftaler med vejledere eller andre aktører på skolen om, at de kan træde til, hvis det bliver relevant. Vær også bevidst om hvilke handlemuligheder der er internt på skolen, og hvilke eksterne muligheder der er for (anonym) rådgivning og eventuelt behandling. Mange unge tøver med at kontakte f.eks. lærere eller vejledere, fordi de er bange for, hvad sandheden koster. Det er derfor vigtigt, at skabe klarhed omkring rammerne for vejledning, muligheder for anonymitet mm. Brug skolens rusmiddelpolitik og handleplan, hvis en sådan findes. 6
7 Praktisk forberedelse LAV ET RART SETUP Det kan have stor betydning for stemningen og åbenheden i klassen, at der er gjort noget ud af rammerne for klassedialogen. Er der f.eks. mulighed for at holde dialogen i et andet lokale, at forberede en hyggelig stemning med stearinlys, kaffe, te, kanelgifler eller andet? HVAD SKAL ELLERS FORBEREDES? Læs klassedialogens trin igennem Se film ( Sarah ) Udskriv spørgsmålene til gruppearbejdet Læs og kopier eventuelt skolens rusmiddelpolitik & handle-/beredskabsplan 7
8 Klassedialogens 6 trin 8
9 KORT INTRODUKTION OG ROLLEFORDELING (10 MINUTTER) TRIN 1 PRÆSENTER KLASSEDIALOGEN FOR ELEVERNE Fortæl f.eks. at målet er at få en dialog omkring det at være ung på en uddannelse og have et forbrug af rusmidler. Fortæl også at udgangspunktet for klassedialogen er fortællingen om Sarah, og at eleverne altså ikke skal tale om deres eget eventuelle forbrug. GIV DE UNGE EJERSKAB OG LYST TIL AT DELE DERES VIDEN MED DIG Fortæl, hvorfor du selv synes emnet er vigtigt at drøfte. Det kan være, du er kommet til at tænke på en historie om en ung, du tidligere har mødt, der gjorde indtryk på dig. Eller du kan fortælle om, hvorfor du synes, det er vigtigt, at der bliver talt mere om emnet på skolen. INDDEL KLASSEN I GRUPPER Hver gruppe får til opgave at identificere sig med og spille rollen som enten hovedpersonen, klassekammerater/venner, forældre eller lærer/vejleder til fortællingens hovedperson. Der kan også være en wildcard-gruppe, som tænker ud af boksen og gerne må være kreative og spille andre roller. Ideen med rollefordelingen er, at få så mange vinkler på hovedpersonens liv og udfordringer som muligt. Hver gruppe får udleveret et papir med angivelse af den rolle, de skal spille. Bed de unge om hjælp til at skabe en god og åben dialog. Pointér at deres indsigt og viden inden for feltet sagtens kan være større end din/lærernes egen viden. Det er dem, der er unge, og dem der har viden om, hvilke betydninger eller konsekvenser rusmidler kan have, når man er ung. 9
10 SPØRGSMÅL TIL GRUPPEARBEJDET (print-venlig udgave findes bagerst i hæftet) Sarah Forestil dig, at du er Sarah Du har et stort ønske om, at gennemføre din uddannelse. Hvad skal der til, for det lykkes hvilke veje kan du gå? Du har tidligere været glad for at gå i skole og være en del af et fællesskab. Hvad skal der til, for du bliver det igen hvem kan hjælpe dig? Forældre Forestil dig, at du er Sarahs mor (eller far) Du er bekymret og har mange gange forsøgt at få kontakt med Sarah. Hvordan kan du starte en dialog, uden hun går i forsvar eller beder dig blande dig udenom? Hvorfor tror du, det er svært for Sarah at fortælle dig om sine udfordringer? Hvordan tænker du, som forælder, at rusmidler og uddannelse hænger sammen? Klassekammerater Forestil jer, at I er Sarahs klassekammerater/venner Sarah beskriver, at fællesskabet er vigtigt for hende, og at hun er begyndt at føle sig uden for i klassen. Hvad kan I gøre, for at Sarah bliver en del af fælleskabet igen? Hvordan kan I tale med Sarah om hendes forbrug, uden hun beder jer blande jer uden om? Skolen (lærer/ vejleder m.fl.) Forestil dig, at du er lærer/studievejleder/anden voksen på skolen Sarah kommer med mange undskyldninger for sit fravær og manglende opgaver. Hvorfor tror du, hun gør det og hvad kan du gøre, for at Sarah får lyst til at tale med dig eller en anden voksen på skolen? Hvordan kan du starte en dialog, uden Sarah går i forsvar eller taler uden om? Evt. wildcard Forestil jer, at I kender Sarah Vælg en eller to alternative roller. Det kan være, I er Sarahs bedsteforældre, hendes tidligere håndboldtræner, tidligere venner fra efterskolen eller andre, hun har haft et godt forhold til. Hvilken betydning kan det have, at I kommer på banen for at hjælpe Sarah? Hvordan kan I starte en dialog, uden Sarah går i forsvar eller taler uden om? 10
11 EN FORTÆLLING FILMEN SARAH (10 MINUTTER) TRIN 2 Vis filmen om Sarah, der fortæller om livet, opstarten på en ungdomsuddannelse, identitet, fællesskaber, trivsel og rusmidler. Lav en kort opsummering efter filmen. F.eks.: Sarah har tydeligt et stort ønske om at gennemføre sin uddannelse, men ved bare ikke hvad hun skal gøre. Nu skal I, i grupperne, forsøge at hjælpe hende. Bed eleverne et kort øjeblik om at tænke over hvordan det er at være Sarah! Uddel spørgsmålene til grupperne (de findes bagerst i hæftet). 11
12 TRIN 3 GRUPPEARBEJDE (15 MINUTTER) Eleverne drøfter gruppens rolle, prøver at sætte sig i rollens sted og arbejder med spørgsmålene. Gruppens primære opgave er at indleve sig bedst muligt i den rolle, de spiller, og tale om de dilemmaer og handlemuligheder, de kan få øje på. Alle tager udgangspunkt i Sarahs ønske om at gennemføre sin uddannelse, og hvordan hun bedst kan hjælpes/ hjælpe sig selv. Under gruppearbejdet går facilitatoren rundt til grupperne og stiller supplerende spørgsmål. 12
13 EKSEMPLER PÅ SUPPLERENDE SPØRGSMÅL Spørgsmål til Sarah Du beskriver, at du efter 1. G har svært ved at leve op til de forventninger, der er til dig hvad tror du, omgivelserne tænker om dig? Du fortæller, at hashen giver dig ro på og gør, at du kan være dig selv er der andet, der kan hjælpe dig til det? Kan du mon inddrage dine forældre, og hvad ville være fordele og ulemper ved det? Hvilke tanker har du om at inddrage dine venner eller klassekammerater? Hvorfor taler du ikke med din lærer om dine problemer, og hvordan kunne du eventuelt få lyst til det? Spørgsmål til Sarahs mor eller far Hvilke tanker tror du, Sarah gør sig om at tale med sin mor eller far om sit rusmiddelforbrug? Hvilke fordele og ulemper er der ved, at du som forælder prøver at tale med Sarah om hendes forbrug? Sarah bryder sig måske ikke om at tale om rusmidlerne med dig. Kan du hjælpe hende uden at tale om rusmidlerne? Hvordan kan du forsikre Sarah om, at du gerne vil hjælpe hende? Hvem kan du, som Sarahs mor (eller far), dele dine bekymringer med? Spørgsmål til klassekammerater/venner Kan man forestille sig, at Sarah ville have nemmere ved at snakke med en på sin egen alder frem for en voksen? Hvorfor/hvorfor ikke? Sarah giver udtryk for, at det er godt for hende at have noget rart at stå op til. Hvordan kan I være med til at give Sarah det? Er der forskel på at være ven udefra eller klassekammerat? Kan I som klassekammerater hjælpe Sarah uden at tale om hendes forbrug af rusmidler? Spørgsmål til lærer/vejleder Hvilken betydning kan du og andre på skolen have for, at Sarah bliver glad for at gå i skole og får lettere ved at gennemføre sin uddannelse? Hvordan kunne du tale med Sarah om hendes forbrug af rusmidler? Hvor langt skal man gå, som skole/uddannelsessted for at hjælpe elever som Sarah? Hvordan kan det være, at nogle unge ikke har lyst til at tale med deres lærer eller vejleder om forbruget af rusmidler? Spørgsmål til Wildcard Hvordan kunne I hjælpe Sarah? Hvordan kunne I eventuelt tale med Sarah om hendes forbrug af rusmidler? Hvad kan I gøre for, at Sarah får lyst til at tale med jer? Hvilken betydning kan I have for, at Sarah bliver glad for at gå i skole og får lettere ved at gennemføre sin uddannelse? 13
14 TRIN 4 ROLLESPIL/ BATTLE I KLASSEN (15 MINUTTER) Så er det tid til dialog eller battle i klassen. Grupperne samles og udveksler refleksioner, synspunkter og forskellige handlingsforslag. Dialogen er ikke tænkt som en fremlæggelse fra hver gruppe, men mere som en debat, hvor eleverne spiller deres roller fortæller hvad de tænker, synes og gerne vil gøre. Der må gerne være en form for battle, hvor eleverne lever sig ind i de roller, de har fået, og taler med deres stemme. Facilitatoren hjælper med at skabe liv i debatten. Det er vigtig at pointere, at der skal være plads til alle holdninger, og der kan være mange meninger, sandheder og løsninger. Suppler med inspirationsspørgsmålene i boksen, samt de udsagn og idéer, der er kommet frem under gruppearbejdet. Når én gruppe udtaler sig om en anden gruppes muligheder, udfordringer eller problemer, kan facilitator spørge den pågældende gruppe, der bliver omtalt: Hvad siger I til dette? Hvordan har I det med det? 14
15 FRA FIKTION TIL VIRKELIGHED (20 MINUTTER) TRIN 5 Når første del af dialogen har været i gang ca minutter, kommer snakken måske helt automatisk til at handle om skolen, klassen og egne kammerater. Dette er en oplagt invitation til at sætte anden del af dialogen i gang. Sker dette ikke automatisk, er det facilitators opgave at dreje dialogen ind på klassens egen virkelighed. Nu ophæves gruppe- og rolleopdelingen, og alle kan byde ind med deres egne holdninger. Her kan skolens rusmiddelpolitik og handle/-beredskabsplan bringes på banen. HVAD SIGER RUSMIDDEL-/TRIVSELSPOLITIKKEN HER PÅ SKOLEN? Hvilke rammer og regler er der? Hvilke muligheder er der for at få hjælp? Tænker I, at rusmiddelpolitikken er som den skal være, eller er der noget, I savner, eller kunne tænke jer var anderledes? INSPIRATIONSSPØRGSMÅL Sarah beskriver, at det er svært at leve op til de forventninger, klassen har til hende. Er det noget, I kender? Fællesskabet er vigtigt for Sarah og sikkert for mange andre unge. Hvorfor er fællesskabet så vigtigt, når man er ung? Hvad tror I, der ville ske, hvis jeres lærer opdagede, at der var en af jer, der havde et problematisk forbrug af rusmidler? Hvordan vil I gerne have, at lærere/kontaktlærere/vejledere reagerer? Tror I, der er forskel på, hvornår eleverne synes, forbruget er problematisk, og hvornår lærerne synes, det er et problem? Hvad gør I og andre, hvis en klassekammerat ikke trives? Er der nogle af jer, der ved, hvilke muligheder der er for at få hjælp her på skolen? Facilitatoren kan her vælge at rette fokus mod andre relevante problematikker for eksempel aftaler omkring studieture eller fester på skolen. HVILKE (YDERLIGERE) AFTALER SKAL VI HAVE OMKRING FESTER/ARRANGEMENTER/STUDIETURE? Hvad kan I gøre for at passe bedst muligt på hinanden? Tror I, der er elever her på skolen, der drikker mere, end de har lyst til? Hvordan kan I være med til at skabe en kultur, hvor det er ok at sige nej uden at føle sig kedelig? Hvad gør I, hvis I oplever, at en kammerat drikker for meget til en fest eller på en studietur? Hvilke spilleregler kan vi have her, for at alle føler sig godt tilpas og passer på hinanden? 15
16 TRIN 6 OPSAMLING (15 MINUTTER) Når der er minimum 15 minutter tilbage, afrundes dialogen, og der samles op på, hvad klassedialogens input og output kan bruges til fremover. Her kan man bl.a. stille spørgsmålene: Er der noget særligt, I tager med herfra og har det fået jer til at tænke anderledes? Er der et tema, for jer som klasse, I gerne vil tale mere om? F.eks. fællesskabets betydning, identitet, at føle sig udenfor eller andet? Klassedialogen kan afsluttes med at fortælle eleverne, hvilke tanker du har, som lærer/vejleder, efter snakken i klassen. Fortæl også eleverne hvilke muligheder der er, for at tale med dig eller andre relevante medarbejdere på skolen. Hvis det er relevant, kan du også oplyse om muligheden for anonym rådgivning uden for skolens rammer. 16
17 Spørgsmål til gruppearbejdet 17
18 Sarah Forestil dig, at du er Sarah Du har et stort ønske om, at gennemføre din uddannelse. Hvad skal der til, for det lykkes hvilke veje kan du gå? Du har tidligere været glad for at gå i skole og være en del af et fællesskab. Hvad skal der til, for du bliver det igen hvem kan hjælpe dig? 18
19 Sarahs forældre Forestil dig, at du er Sarahs mor (eller far) Du er bekymret og har mange gange forsøgt at få kontakt med Sarah. Hvordan kan du starte en dialog, uden hun går i forsvar eller beder dig blande dig udenom? Hvorfor tror du, det er svært for Sarah at fortælle dig om sine udfordringer? Hvordan tænker du, som forælder, at rusmidler og uddannelse hænger sammen? 19
20 Sarahs klassekammerater Forestil jer, at I er Sarahs klassekammerater/venner Sarah beskriver, at fællesskabet er vigtigt for hende, og at hun er begyndt at føle sig uden for i klassen. Hvad kan I gøre for, at Sarah bliver en del af fælleskabet igen? Hvordan kan I tale med Sarah om hendes forbrug, uden hun beder jer blande jer uden om? 20
21 Sarahs lærer/vejleder Forestil dig, at du er lærer, vejleder eller anden voksen på skolen Sarah kommer med mange undskyldninger for sit fravær og manglende opgaver. Hvorfor tror du, hun gør det og hvad kan du gøre for, at Sarah får lyst til at tale med dig eller en anden voksen på skolen? Hvordan kan du starte en dialog, uden Sarah går i forsvar eller taler uden om? 21
22 Wildcard Forestil jer, at I kender Sarah Vælg en eller to alternative roller. Det kan være, I er Sarahs bedsteforældre, hendes tidligere håndboldtræner, tidligere venner fra efterskolen eller andre, hun har haft et godt forhold til. Hvilken betydning kan det have, at I kommer på banen for at hjælpe Sarah? Hvordan kan I starte en dialog, uden Sarah går i forsvar eller taler uden om? 22
23
24 Klassedialogen om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER Klassedialogen er et konkret og let tilgængeligt værktøj til snakken om rusmidler og trivsel på skoler og uddannelsessteder. Dialogen tager udgangspunkt i en kort film om pigen Sarah, der er kommet ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Filmen kan downloades på uturn.kk.dk eller via Sundhedsstyrelsen.dk. Metoden benyttes af vejledere og lærere på en række ungdomsuddannelser samt af U-turns rusmidelkonsulenter i samspil med medarbejdere på skoler, erhvervsskoler mm. Klassedialogen varer ca. 2 timer og kan bruges til at sætte fokus på, hvordan de unge selv, deres kammerater og skolen kan agere, hvis elever er på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Den kan også bruges til at bringe skolens trivsels- og rusmiddelpolitik på banen eller som afsæt for en snak om festkultur eller studieture. 24
Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler
Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK
Læs mereUnge, Alkohol og Stoffer
Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereErfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium
Erfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium Michael Bang Sørensen Gymnasielærer, studievejleder koordinerende ledelsesteam MENU Kontekst Formulering af en ny rusmiddelpolitik
Læs mereModel U-turn. en introduktion
Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereWorkshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning
Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereInd i uddannelse og ud af misbrug
Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.
Læs mereModel U-turn. en introduktion
Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 4. Pas på dig selv og de andre
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 4 MODUL 4 Aktiviteter Læreroplæg: Introduktion til emnet socialt pres. Konkurrence: Svar på socialt pres. Konkurrence: Med ryggen til. Formål Introduktion til emnet
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereSamtaler med unge om rusmidler
Samtaler med unge om rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE, MENTORER OG ANDRE, DER ARBEJDER MED UNGE I HVERDAGEN Fra bekymring til dialog og handling 1 Indhold Forord... 3 Hæftets opbygning
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereAlle kan få brug for et råd
Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mereMAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG
MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer
Læs mereForældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Forældre Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej På Enghavevej ønsker vi dig og din familie velkommen og håber på, at du bliver
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereHåndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan
Håndbog for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune Familiedialog Vejen til en meningsfuld indsatsplan Sidst revideret d. 13.12.2018 Side 1 af 9 Indhold 1. Introduktion... 3
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSådan arbejder vi med udfordringerne
Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereUMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14
UMV 6. - 9. kl. 21 Lavet af AT 21 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 3 Er du glad for den klasse du går i? Ja 9 Nej 2 Ved ikke 6 4
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1
Uge 30: Venner Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 HIPPY HippHopp uge_30_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 10.41 Denne vejledning er et
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs merePROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereimod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?
Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE I NUVÆRENDE 7. KLASSE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD
VEJLEDNING TIL LÆRERNE I NUVÆRENDE 7. KLASSE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD 8. kl. på EUD er et praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte bekendtskab
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mere