SEAHEALTH SEMINAR PÅ SIMAC D 11 OKTOBER 2012

Transkript

1 SEAHEALTH SEMINAR PÅ SIMAC D 11 OKTOBER 2012 Kun skibsfører? Eller skibsfører og sundhedsleder?

2 Indhold 1.Seminar på SIMAC torsdag d. 11. oktober Formål Planlægning Opsamling Opmærksomhedspunkter De maritime skoler Rederi Skib Bilag

3 1.Seminar på SIMAC torsdag d. 11. oktober 2012 Kun skibsfører? Eller skibsfører og sundhedsleder? Er ansvar for kost, hygiejne og kompetent sundhedsledelse en af skibsførerens fremtidige ansvarsområder? Hvis ja, hvordan klæder vi så ham/hende på til opgaven? Det var ét af de svar vi forsøgte at lande på seminariet, der blev afholdt d. 23. oktober på SIMAC i Svendborg. Seminariet var målrettet studerende, men også sejlende skibsførere deltog. Seminariet er blevet til som et resultat af kortlægningen og de ønskede indsatsområder i Projekt NEPTUNE, hvor der er peget på, at skibsføreren spiller en stor rolle for både kostområdet såvel som sundheden om bord. Kortlægningens resultat: Kortlægningen peger på at der blandt skibsførerne er en frustration over stigende involvering administration af bla. kabyssen. Flere ansvarsområder lander på skibsførerens bord og der bør fremadrettet ses på hvordan man kan imødekomme de stigende krav. Sundheds ledelsesrollen bør beskrives, som led i skibsførerens funktion og inddrages i uddannelse og efteruddannelse. Rollefordeling og ansvar for sundhed om bord bør efterfølgende italesættes mellem rederi og skib. Skibsførerstuderende bør på uddannelsessteder arbejde mere målrettet med sundhed og kosten om bord for at synliggøre muligheder og danne grundlag for nye vaner. Kortlægningen påpeger også at skibsføreren har en betydelig rolle på kost og sundhedsområdet, både fordi han har overtaget en hel del af de administrative opgaver i kabyssen, men også fordi han ofte optræder som rollemodel for de andre om bord. Hvad skipper gør, danner ofte normen for det sociale og sunde liv. Indholdet i denne mini rapport skal opfattes som en opsamling af de temaer, som blev diskuteret på seminariet. Opmærksomhedspunkterne tager udgangspunkt i diskussionerne, og bør derfor opfattes som inspiration for det fremtidige arbejde på skoler, i rederier og på skibe. Evt. som diskussionspunkter ved temadage internt på rederiseminarier og på uddannelsesinstitutionerne. 2. Formål Formålet med seminariet var at sætte fokus på de kommende udfordringer, og undersøge om der er grund til at inddrage skibsføreruddannelsen, så de studerende i fremtiden er klædt på til at varetage de fremtidige opgaver på sundheds-, kost- og hygiejneområdet. Projekt NEPTUNE har peget på et ønske om ar bruge uddannelsesstederne som et strategisk godt sted at sætte gang i en proces hvor skibsførernes ansvar for kost og sundhed bliver mere synligt? 3. Planlægning Projektleder Annelise Ømand (SEAHEALTH) har planlagt seminariet i samarbejde med Jan Askholm (SIMAC) og Signe Jensen (SIMAC). Der er undervejs blevet afholdt fire planlægningsmøder, hvor formål og indhold har været grundigt diskuteret. Fra start blev det aftalt, at seminariet primært skulle tage 2

4 udgangspunkt i de studerendes deltagelse, idet dette er et af de ønsker og anbefalinger, som fremgår af Projekt NEPTUNES kortlægningsrapport fra primo Fra start var det holdningen at sætte uddannelsen og de maritime skoler som uddanner skibsførere, sætteskippere m.v. i centrum. Der var tilsagn om deltagelse fra flere skoler, men pga. uforudsete omstændigheder blev nogle skolers deltagelse nedprioriteret. Som resultat blev strategien ændret og tilmeldingsfristen tillige ændret, for at tiltrække flere sejlende skibsførere. Det viste sig at være en god idé at satse på de færdigt uddannede, idet debatten på den måde blev væsentligt mere nuanceret; både på tværs af viden, uddannelse, alder og kompetencer. Generationerne supplerede hinanden rigtig godt i de forskellige diskussioner. Oplægsholderne er valgt ud fra en praktisk og faglig tilgang og med det formål at der skulle være rød tråd med skibsførerens udfordringer, roller og ansvar i alle oplæg (Se program bilag 1). Sygeplejeskolen i Svendborg For at få gang i et sundhedsfremmende samarbejde mellem skolerne i Svendborg - blev sygeplejeskolen indbudt til at forestå en event på dagen. Intentionen var at etablere kontakt skolerne imellem, men også at tilføre seminariet en mere sundhedsvidenskabelig vinkel. De sygeplejestuderede gjorde en god indsats og fik afprøvet forskellige kompetencer. Der blev målt blodsukker, vejledt om kost og mellemmåltider - og så var der tilbud om at få målt både BMI og fedtprocent. Dagen bød også på en lille konkurrence, og sidst på dagen blev der trukket lod mellem dem som var blevet målt, eller havde deltaget i en kort vejledning/samtale med én af de sygeplejestuderende. Gaverne var sponsoreret af lokale forretninger og en lokal restaurant. (Se bilag 2). De studerende tilkendegav, at dagen havde været lærerig, og at man gerne ville deltage igen i anden anledning, såfremt muligheden bød sig. Det er naturligvis i projekt NEPTUNES interesse, at det sundheds relaterede samarbejde mellem skolerne fortsættes, idet skolerne formentlig kan have gavn af et samarbejde om sundhed og det at løfte i flok. Ordstyrer På dagen havde vi valgt en lokal interessent nemlig Troels Mylendahl, chefredaktør på Fyns Amts Avis. Det fungerede udmærket og Troels helt specielle kommunikationsform tilsat et islæt af god humor gav pote på dagen, som i øvrigt hele vejen igennem blev afviklet i en god, sober og konstruktiv tone. Målgruppe/deltagere Deltagerne var studerende, undervisere og sejlende af blandet profession og rederi tilhørsforhold m. fl (se bilag 3).. 3

5 4. Opsamling Nedenstående er en opsamling fra såvel oplæggene og debatten undervejs, se listen over oplægsholdere i bilag 1, der er ikke tale om egentlige konklusioner, men hensigten at give et indtryk af drøftelsen. MLC 2006 Det var gennemgående opfattelsen, at MLC kommer til at gøre en forskel, og at der - trods det fornuftige niveau i Danmark- stadig er en del udfordringer, der bør håndteres af rederi og skibsførere. MLC er med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår - fra top til bund: Der er helt præcist 14 punkter rederiet skal tage stilling til. Arbejdet lige nu går på at finde det rigtige niveau i implementeringen. MLC kommer dansk skibsfart til gode på konkurrenceevnen i forhold til udenlandske skibe, der ellers ville kunne konkurrere på lavere vilkår om bord. Ud over kost og hygiejne blev der bl.a. peget på ændringen, der ophæver forskellen mellem Pga. paragraf 1- og paragraf 2- søfarende. Endvidere får de søfarende nu ret til at klage, og alle klager skal behandles. KRAM - faktorerne Der er tegn på bedring inden for ulykker og der er generelt et stort fokus på sikkerhed i dansk søfart, men stiller vi skarpt på helbredet og KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) ser situationen anderledes nuanceret ud. Tobak er reguleret, alkohol er blevet meget reguleret, fysisk aktivitet er formentlig - blevet forringet, men hvad så med kost og ernæring? Der er desværre ikke sket så meget i de senere år på den front. Sundhedstilstanden blev gennemgået og sammenholdt med undersøgelser i land, jf. nærmere powerpointen fra præsentationen. 8,3 % af de danske søfarende har et BMI over 35. Kun en fjerdedel af danske officerer hører under kategorien normalvægtig. Mønsteret er det samme for de menige. Søfarende har større tendens til overvægt - sammenlignet med folk i land. En del er allerede for store, når de kommer ind i branchen, og når man som ung søfarende får sejltid, så stiger vægten. Forklaringen kan være et usundt livsstilsmønster hos danske søfarende. En af de store dræbere er manglende, fysisk aktivitet; det er lige så farligt at være inaktiv, som at være ryger. Fysisk aktivitet som en selvstændig faktor bør ikke undervurderes, og her har søfarten ikke været opmærksom nok. Bevæger man sig længere ned i skibet til nogle af de udenlandske søfolk (bl.a. Indere) kan man observere, at kosten er langt mere hensigtsmæssigt sammensat end det, der serveres for danskerne. Én af årsagssammenhængene der kan forklare tendenserne i sundhedsundersøgelsen, er social ulighed. Forskellene i sociale klasser kan tydeligt aflæses i overvægt. En oplysning vi måske ikke bryder os om, men som ikke kan bortforklares. Så hvor er vi i dag i forhold til KRAM-faktorerne og livet om bord? Der kommer flere og flere krav til danske søfolk (herunder deres sundhedstilstand) og det vil formentlig få betydning for konkurrencen mellem danske og udenlandske søfolk. De fremtidige udgifter til social- og sundhedsforanstaltninger for søfarende i DK, vil i fremtiden komme til at ligge i hjemrejse, behandling og rehabilitering ved sygdom osv. Disse udgifter ligger hos hhv. stat, region og kommune for danskere, 4

6 men ikke der for de udenlandske medarbejdere. Spørgsmålet er om der er plads til forbedringer? Det mener Henrik Hansen: Efter at have fremført ovenstående er det svært at finde argumenter imod! Om bord De sejlende skibsførere fortæller, at internetforbindelser på skibene har haft en negativ indflydelse på det sociale liv. Fællesstuerne og barerne er erstattet af fitnessrum, der ofte ikke bliver brugt. De fleste tilkendegiver også, at skibsføreren har en stor betydning som rollemodel, også i forbindelse med sundhed! Det er de unge, der har svært ved at passe på egen sundhedstilstand. Men gode erfaringer er der også; hvis kaptajnen går ned i fitnessrummet, så følger de unge så småt med. Uddannelse og kompetencer Hvad skal der til, for at kokkene kan tilegne sig den ernæringsfaglige viden, der kræves for at løfte opgaven med sund kost om bord? det spørgsmål optager mange af skibsførerne og de studerende. Det er vanskeligt at gøre noget ved, at kokkene fra Filippinerne ikke er ordentligt uddannet 1. Derfor må det være op til rederierne, at tage ansvar for - og stilling til - hvad de vil med sundheden og kosten om bord. Herunder kompetencer og uddannelse af kokkene. Der blev gjort opmærksom på, at besætningen også har et ansvar for at involvere sig i kosten om bord - i stedet for bare at pege fingre af kaptajn eller hovmester. Inspektion/hygiejne/ vedligehold/nybygning Hygiejne om bord er et meget følsomt emne, især blandt udenlandske medarbejdere. Man skal være påpasselig med at fare frem, når man har med andre kulturer at gøre. Inspektioner viser, at det kniber gevaldigt med at opbevare proviant korrekt - eller ligefremt at forholdene er for små. Heller ikke ved nybygninger prioriteres kabyssens indretning. Det er som om, at når et skib nærmer sig 10 års alderen, så begynder man at kunne finde revner og huller. Dette er forbudt og vedligeholdet skal opretholdes. Jesper Jespersgaard oplistede 10 punkter hvor den er gal (se bilag 3). Disse er baseret på inspektioner foretaget i Danmark. På mange områder er der kraftig mangel på træning og uddannelse. Det gælder i særdeleshed også for inspektørerne. Det er en hindring for fx motionsudøvelse, at der er så mange regulativer om bord. Det virker som om, at vi drukner i bureaukrati, i stedet for at man sætter sig ind i sagens kerne og udvikler procedurer, der kan holde skibene ved lige. Det hér handler om mennesker, der lever deres halve liv om bord på et skib. Inspektionen skal kunne godkende forholdene ved første inspektion; ellers får skibet ikke sit certifikat. Spørgsmålet er om der egentlig er forståelse om bord for, at inspektionerne er vigtige - og at forholdene er ordnede? De fleste sejlende og rederier kan godt se det, men ofte er det begrænsede budgetter der gør, at de ikke har råd til at prioritere det. Der er for dårlig tid til at coache mandskabet, til at kunne holde skibet ved lige med henblik på kost og hygiejne. Det blev dog slået fast, at det er kaptajnens pligt (efter bedste evne) at vejlede kokken om sundhed og kost om bord. Det står i loven. Men det blev også bemærket, at specielt de unge ikke har forudsætningerne for at kunne holde skibet ved lige - mht. rengøring osv. At man ikke har tid til at tage fat i kokken og hygiejnen i kabyssen. 1 Den udfordring bliver der i øjeblikket kigget på i ILO regi, da man er i gang med at udarbejde en guideline for kokke, hvori uddannelses- og kompetenceniveau også bliver et issue. 5

7 Sundheds(ledelse) og samarbejde om bord Der ligger en særlig udfordring i det at være leder, og skulle være den person der tager den vanskelige samtale. Hvis man oplever kritik som et angreb, så har mennesker en tendens til at vende sig ind i sig selv. Hvordan tager man samtalen, således at problemstillingerne bliver løst i en åben og ærlig dialog? Bliver konflikten personlig, begynder det nemlig at gøre ondt. I den svære samtale, er det vigtigt, at man møder folk, dér hvor de har mulighed for at fordybe sig, forstå og forandre adfærd. Man skal spørge om lov. Det er vigtigt, at man indgår i samtalen på sin samtalepartners præmisser. Tænker vi altid på muligheder og ressourcer, når vi taler sammen? Det er vigtigt at gøre tingene med det formål at skabe muligheder og ressourcer. Man bør tænke i struktur og rammer. Hvordan tilrettelægger jeg mit budskab, så det bliver hørt? Flyt fokus til de punkter hvor der skal sættes ind, for at få tingene til at fungere. Spørg hinanden og spørg jer selv. Det er meget svært at tage disse samtaler til søs, for man ikke aner hvad de andre går og laver. Hvordan afvejer vi så behovet for en svær samtale op imod, at bibeholde den gode stemning om bord? Nogle gange er det simpelthen vigtigt at tage en samtale, hvor man ikke kan styre konteksten og gøre de nødvendige forberedelser, for at den svære samtale kan blive gnidningsfri. Hvis der skal tages hensyn til helheden, så kan det ikke altid lade sig gøre at skabe rammerne for en god og sund samtale. Sådan er det ofte til søs, da man også har ansvaret for andre. Man er intolerant, hvis man ikke indordner sig. Der kan være en usund kultur om bord, der suger medarbejderne ind og giver dem dårlige vaner. Sundhed er i alles interesse, så sundhedsledelse er bestemt ikke bare en fiks idé, som ledelsen forsøger at trække ned over hovedet på sine medarbejdere. Men deltagelsen må ikke være tvungen. Det er springet fra den gamle kultur til den nye, der er besværlig. Der skal gøres op med gamle uvaner og de skal erstattes af nye, sunde vaner. De søfarende udtrykker, at de ikke har ressourcerne og de rette værktøjer om bord. Det er helt centralt, at det er kaptajnen - eller andre officerer - der går forrest med initiativerne. De skal agere rollemodeller. Flere eksempler på gode rollemodeller blandt deltagerne viser, at motivationen til at øge motionsniveauet hænger sammen med skibsførerens gode eksempel. Afsluttende debat Hvad tænker de studerende om seminariet og initiativet? Når man kommer ud som nyuddannet skibsfører, er man stadig lavest i fødekæden. Det er svært at komme ud og sige hvordan tingene skal se ud. Løsningen er at stikke en finger i jorden og starte med at anerkende den kultur, der eksisterer, siger Klaus Bolvig. Efterhånden som man bliver inkluderet, kan man så forsøge at implementere den kulturændring man tror på. Hvorfor bruger man ikke BMI målingerne som målestok og straffer de overvægtige med fyringer? Fordi vi er bedst tjent med ikke at tvinge folk. Skal man ændre folks adfærd på kost og sundhedsområdet, så skal man IKKE benytte sig af tvang. Det hjælper ikke. Der skal i stedet skabes motivation og nogle rammer for at dyrke det sunde initiativ - siger Henrik Hansen. Hvad gør man så for at implementere nye initiativer efter dagens seminar? SIMAC tager fat på denne debat med det udgangspunkt at undersøge, hvor der er fejl og mangler i den nuværende uddannelse. Men kan vi se på, hvor man kan gøre det bedre, med hensyn til undervisning i kost og sundhed? Vi har allerede lavet tiltag, men kan endnu ikke se, om det har en effekt ude på skibene. 6

8 Hvad kan man gøre for at undgå at sprænge sit kostbudget, i forhold til indkøb af sundere varer? Man kan skabe en holdningsændring i rederiet og på skibet samt opbygge nogle fordelagtige leverandøraftaler. Hvordan præger man skibsførere som hænger fast i gamle vaner og kulturer? Skab alliancer med andre - bl.a. højtstående officerer. Sæt jer først og fremmest ind i den eksisterende kultur, og lad være med at storme frem, når I kommer ud for første gang. Oparbejd en sund respekt for tingenes tilstand og se så om du kan ændre det langsomt - men solidt - over tid. Kan man implementere disse initiativer ad anden vej? I forhold til skibsførerne løber man ofte hovedet mod en mur. Så ja, man kan sagtens forestille sig, at madklubber formes og at ændringen sker bottom -up. 5. Opmærksomhedspunkter 5.1. De maritime skoler Da MLC er højaktuel, er det relevant i undervisningen at præcisere og tage fat i emner, der omhandler hvilken betydning og indflydelse konvention får for skibsføreren om bord. Uddannelsesintuitioner bør i langt højere grad iværksætte sundhedsfremmende initiativer, for at imødegå den højnede risiko for overvægt blandt de studerende. Sundhed og motion skal indgå som en naturlig del af hverdagen hos de studerende. Specielt bør fokus ligge på den fysiske aktivitet, da den på længere sigt er med til at fremme gode vaner og nedsætte risiko for livsstilssygdomme. Sundhedsfremmende initiativer kan med fordel integreres i samarbejde med de studerende, men også i et samarbejde med andre uddannelsesintuitioner Uddannelsesinstitutioner bør arbejde mod synliggørelse af skibsførerens rolle for sundheden og den kost der bliver serveret om bord. Skolerne bør i langt højere grad uddanne de studerende, så de er bevidste om og forstår deres ansvar for, at forholdene om bord er ordentlige også i relation til kost og kabys. Skibsførerne bør klædes uddannelsesmæssigt på, til at være gode ledere - også når det er svært at lede. Kendskab til værktøjer som kan anvendes og knyttes til begrebet sundhedsledelse skal formidles Rederi Rederiet bør formidle og involvere skibsfører, besætning og kokke i implementeringen af MLC. Man bør opprioritere kabyssen og de forhold der er i kabyssen. De får endnu større betydning fremadrettet. Det kan være en god idé at se på, om der er ressourcer nok og om de udnyttes godt nok. En sådan vurdering skal dog ses ud fra de kompetencer, der er til stede på bro og i kabys, og selvfølgelig også holdes op imod skibets arbejdsmæssige vilkår, arbejdsområde og kontekst samt antal besætningsmedlemmer. Rederiet bør sørge for, at der er faciliteter og rammer, der motiverer til at dyrke motion. Rederiet kan med fordel arbejde mere målrettet mod en sundere kost om bord; for at skabe en god synergi mellem motion og sundhed. For at undgå stigende omkostninger både i rederiet og mere samfundsøkonomisk, kan man også tænke i implementering i mere overordnede strategier, som fx CSR politikker mv. 7

9 Rederierne kan med fordel skubbe på, så det enkelte skib genopfinder skibsklubben. Her kan man med fordel lande gode initiativer - også på sundhedsområdet. Man bør åbenlyst diskutere gode internet- og mobilvaner f.eks. på seminarer. Rederiet må tage ansvar og stilling til, hvad de vil med sundheden og kosten om bord. Herunder kompetencer og uddannelse af kokkene. Ansvar og handlingsplaner bør udarbejdes og formidles direkte fra rederiet. Skibene skal vedligeholdes korrekt, og formålet med at hindre en anmærkning bør formidles fra rederiet. Rederi såvel som ansatte skal tage ansvar for skibets tilstand. Fokusér på de 10 fremførte punkter fra Jesper Jespersgaard. Både sejlende og inspektørerne bør uddannes og opdateres lang t bedre. Også i deres tilsyn med kabyssens stand og inventar. Budgetter skal prioritere skibenes tilstand og disse skal holdes op imod risikoen for et manglende certifikat. Rederiet bør i langt højere grad sætte trivsel og sundhedsledelse i højsædet. Der kan med fordel formidles værktøjer og gerne mere uddannelse til skibsføreren, såfremt det ikke indgår i grunduddannelsen. Efteruddannelse bør prioriteres. Rederiet bør altid gå foran, hvis det vil iværksætte en proces for bedre sundhed om bord. Rammer og krav skal diskuteres og italesættes. Niveauet skal forhandles, italesættes og formidles. Det skal accepteres at forandringer ofte tager tid. Rederiet kan skabe en holdningsændring, stille krav og opbygge fordelagtige leverandøraftaler Skib Arbejd med en konstruktiv tilgang til MLC og forfølg og opfyld de 14 MLC punkter. Fortsæt med at inkludere og ligestil arbejdet med sundhed med forebyggelse af ulykker. Igangsæt dialog om trivsel, kost og livsstil om bord. Nedsæt kost- og/eller motionsudvalg. Lær af de udenlandske menuplaner, de er ofte mere sunde, men ikke altid. Følg rederiets kostpolitik eller retningslinjer for kost om bord. Få trivslen til at blomstre gå selv foran. Gå i dialog med rederiet om kokkenes kompetencer og niveau. Skab dialog mellem skibsfører og kok om sundhed og kost om bord. Besætningen bør involvere sig i kosten om bord, i stedet for bare at pege fingre af kaptajn eller hovmester. Inspektion/hygiejne/vedligehold/nybygning. Vedligeholdelsens vigtighed skal italesættes, vedligehold er for både rederiets, ejers og besætningens skyld Coach mandskabet, til at kunne holde skibet ved lige med hensyn til kost og hygiejneområdet. Tag sundheds(ledelse) og samarbejdet om bord alvorligt. Trivsel er alfa omega. Gå foran for at forandre. Kultur gror både bottom-up såvel som top-down. Skab motivation og nogle rammer for at dyrke det sunde initiativ. Der skal gøres op med de gamle uvaner og de skal erstattes af nye, sunde vaner. Det er centralt, at det er kaptajnen eller andre officerer, der går forrest med initiativerne. Skab en holdningsændring i rederiet og på skibet og opbyg nogle fordelagtige leverandøraftaler. 8

10 6. Bilag Bilag 1. Program Bilag 2. Sponsorer Bilag 3. Deltagerliste 9