VICTUS BONUS Uddannelse og læring om god økologisk mad i fællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VICTUS BONUS Uddannelse og læring om god økologisk mad i fællesskaber"

Transkript

1 2013 til 2016 VICTUS BONUS Uddannelse og læring om god økologisk mad i fællesskaber Omstilling til økologiske fødevarer i danske stats- og uddannelsesinstitutioner gennem uddannelse af køkkenpersonale og styrket kommunikation med økologiske producenter og konsulenter gennem samarbejde mellem AAU, Kriminalforsorgen, UCL, Københavns Madhus og Øko++ Prof. Niels Heine Kristensen AAU- CPH FINe 2013 til 2016

2 Indhold 1. Projekttitel s.3 2. Målsætning s.3 3. Ansøgers baggrund s.3 AAU- Cph s.3 Københavns Madhus s.4 Kriminalforsorgen s.5 University Collage Lillebælt (UCL) s.5 Øko++ s.6 Organisering af arbejdet s.7 4. Baggrund for projektet: Udfordringer og behov s.9 Udfordring 1 Udfordring 2 5. Synliggørelse af kompetencer og forudsætninger for at løse opgaven s Aktiviteterne s.11 WP 1 Planlagte Aktiviteter s.11 WP 2 Planlagte Aktiviteter s15 WP 3 Planlagte Aktiviteter s.17 Tidsplan for VICTUS BONUS projektet s Effekter s Evt yderligere oplysninger. CV for nøglepersoner s.22 Prof.Niels Heine Kristensen Post.doc.Michael Svane Faglig chef KbhMadhus Andreas Buchhave m.fl. Afdelingsleder Peter Larsen Centerleder Morten Kromann Nielsen, cand.scient.anth., Mad, Krop og Læring, UCL ØKO++ cv Birte Brorson 2

3 Projektbeskrivelsen 1. Projekttitlen VICTUS BONUS Uddannelse og læring om god økologisk mad i fællesskaber 2. Målsætning Målsætningen for projekt Victus Bonus er at gennemføre uddannelses- og omstillingsaktiviteter, der kan sikre indførelse af økologiske fødevarer i et bredt udsnit af offentlige køkkener. Målsætningen er endvidere at sikre, at kvalificeret og veldokumenteret information om uddannelse og omstilling til økologiske fødevarer i offentlige køkkener bliver gjort tilgængelig for dets køkkenpersonale. Målsætningen indeholder to centrale og sammenhængende elementer, som samles i en overordnet målsætning om at vise vejen til at opnå størst mulige effekt på efterspørgslen på økologiske fødevarer. Konkret vil det ske i et partnerskab med toneangivende og centrale institutioner og konsulenter, som gennem dette partnerskabssamarbejde vil varetage uddannelses- og omstillingsaktiviteter rettet mod eksemplariske offentlige institutioner, der står over for at realisere regeringens målsætning om omstilling til økologi i offentlige køkkener. Konkret handler det om en stor statslig institution, en stor regional uddannelsesinstitution og flere lokale og borgernære institutioner. Alle er karakteriseret ved at være typer af offentlige institutioner med samlet set meget stor volumen målt på daglige måltider: Kriminalforsorgens centrale måltidsproduktion og kantinedrift: pt. ca daglige måltider Kriminalforsorgens decentrale måltidsproduktion: pt. ca daglige måltider University College Lillebælts måltidsproduktion og kantinedrift: pt. ca daglige måltider Desuden indgår 4 daginstitutioner i Region Syd i uddannelsessamarbejde med i alt ca. 200 daglige måltider. Hovedformålet med disse institutioners deltagelse i uddannelsessamarbejdet er at demonstrere, konkretisere og fastholde det langsigtede jord til bord perspektiv. Det er endvidere projektets målsætning at sikre bedst mulig videndeling med det igangværende projektsamarbejde mellem AAU Cph (kantinen) og økologiske producenter i Lejre. 3

4 Projekt Victus Bonus tager dermed direkte afsæt i regeringens uddannelsesprogram i 2012 og 2013 for omstilling af det offentlige fødevareindkøb til mindst 60% økologi (Aktionsplan 2012) og projektet vil resultere i aktivering af mange køkkener og køkkenmedarbejdere i offentlige køkkener, kantiner og food- service. Victus Bonus projektet har til formål at sikre, at der foretages konkrete og ambitiøse omstillinger af forskellige typer af offentlige køkkener, og at erfaringerne herfra gøres tilgængelige for de mange køkkenmedarbejdere, der ikke har mulighed for på anden vis at deltage i dette omstillingsprogram (der findes pt. ingen validerede statistiker over, hvor mange køkkenmedarbejdere der findes i den offentlige bespisning). Projektets målsætning er således at medvirke til, at der kan ske en konkret omstilling til økologi hos de mange køkkenmedarbejdere, der i dag ikke har adgang til uddannelsesaktiviteter. Desuden skal det sikres, at denne viden om omstilling og uddannelse også er tilgængelig (open source) efter afslutningen af Regeringens støtte- og omstillingsprogram. Dette bygger på den vurdering at det kun vil være en mindre procentdel af landets køkkenmedarbejdere, der bliver direkte involveret i dette omstillingsprogram (på 2x28 mio. Kr.). Det er således en central pointe, at Projekt Victus Bonus uddannelsesprogram som det eneste vil blive gjort til open source for andre lignende offentlige storkøkkener. 3. Ansøgers baggrund AAU Cph. Forskningsgruppen FINe (Foodscapes, Innovation and Networks) Forskningsgruppen Foodscapes, Innovation and Networks (FINe) ledes af professor Niels Heine Kristensen og gruppen udgøres pt. 17 VIP. AAU har mange års forskningsbaseret viden og empirisk erfaring inden for økologisk omstilling i landbrugs-, forarbejdnings-, detail- og food- service sektorerne. Dette store detailkendskab til faglige udfordringer er af stor værdi for den politisk vedtagne omstilling af offentlige køkkener til mindst 60% økologi. Desuden er der i AAU FINe fokus på forskningsbaserede metoder til visuel og kommunikativ formidling til madprofessionelle. Disse metoder bygger på indsigt i de forskellige vidensformer, som er aktuelle at adressere i forbindelse med omstilling til økologi i det offentlige. Her skal såvel læring med faktuelt og teoretisk indhold, som erfaringsbaseret viden og læring om meget praktiske og driftsorienterede udviklingsmuligheder have plads. Endelig har AAU FINe en mangeårig erfaring med uddannelse og efteruddannelse af anvendelsesorienteret karakter. Denne viden og disse erfaringer vil blive formidlet og nyttiggjort i dette projektsamarbejde. Projektsamarbejdet under dette program, mellem økologisk producenter i Lejre og AAU (kantinen), er allerede placeret hos AAU- FINe. FINe har desuden et omfattende arbejde inden for økologisk skolemad (PhD projekter). På den internationale side er FINe initiativtager til et nyt PhD forskningssamarbejde om økologiske skolehaver med UC Santa Cruz og UC Berkely, samt koordinator for det nordiske skolehavenetværk. AAU- FINe gennemfører i perioden et stort EU projekt (VoLCS) sammen med Rom, Bristol, Malmø og København med fokus på uddannelsesaktiviteter om bæredygtighed og økologi i offentlige storkøkkener. Erfaringer fra dette projekt vil være af stor relevans for VICTUS BONUS projektet. 4

5 Københavns Madhus Københavns Madhus vurderer på baggrund af oplysninger vedrørende normering, produktionsforhold og muligheder samt madbudgetter at Kriminalforsorgens egne produktioner som minimum vil kunne omlægges til 60% økologi og sandsynligvis mere. Det betyder, at projektets potentiale vil være et øget økologisk forbrug på ca. 600 ton fødevarer om året. I projektet vil der blive sat fokus på at sikre en sammenhæng mellem kriminalforsorgens primærproduktion af kød, kartofler og grøntsager og madproduktionen i fængslerne. Her vil der potentielt være et stort økonomisk rationale i, at køkkenerne anvender egne producerede varer. Men der er flere gevinster ved at tænke primærproduktionen ind i projektet. Sammenhængen mellem primærproduktionen og køkkenproduktionen vil måske kunne inspirere og motivere de indsatte til at bruge de kompetencer, de får via projektet, i deres resocialisering, når de bliver løsladt. Københavns Madhus ser i denne anledning et stort potentiale i at skræddersy et uddannelsesforløb til de indsatte, som de både kan bruge i forbindelse med omlægningen af Kriminalforsorgens køkkener, men som også kan give dem kompetencer i forhold til at indgå i madproduktioner i offentlige køkkener, når de løslades. Københavns Madhus har de sidste to år gennemført uddannelses- og rotationsforløb for ledige i København og resultatet i dag er, at 75% af dem, der har været igennem disse forløb, er i ordinær beskæftigelse. Kunne man opnå noget tilsvarende for de indsatte, vil der ligge et stort socioøkonomisk potentiale i at have fokus på de indsattes kompetencer i projektet. 5

6 Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen udviklingsområder indenfor bespisning og egenproduktion af fødevarer Kriminalforsorgen (fængsler, arresthuse og pensioner) har en samlet kapacitet på ca pladser. De indsatte har ifølge Straffuldbyrdelsesloven pligt og ret til at være beskæftiget under afsoning. Beskæftigelsespligten kan opfyldes ved at deltage i behandling (adfærd og misbrug), undervisning eller arbejde. 6

7 Beskæftigelsen ved arbejde er bygget op omkring egenproduktion af varer og tjenesteydelser til institutioner under Justitsministeriet primært Kriminalforsorgen. Beskæftigelsen ved arbejde er opdelt i henholdsvis produktionsvirksomhed og intern service (rengøring, bygningsvedligehold m.v.). Ved produktionsvirksomhed tilbydes de indsatte arbejdstræning, beskæftigelse og i et vist omfang uddannelse indenfor 7 forskellige fagområder, hvoraf landbrug og produktionskøkkener i denne sammenhæng er de mest relevante. Landbrug Hele 6 af i alt 13 fængsler er beliggende på landbrugsejendomme og Kriminalforsorgen råder over ca ha jord. Beskæftigelsen af de indsatte på disse fængsler er derfor knyttet op om driften af landbrugene. Kriminalforsorgens landbrug er fuldt omlagt til økologi og der produceres mælk, kød og salgsafgrøder, der afsættes i markedet. I 2011 blev der udarbejdet en vision for økologi i Kriminalforsorgen. Visionen er bygget op på følgende fire søljer; Beskæftigelse og kompetence Selvforsyning og afsætning Bæredygtighed Samarbejdsrelationer Formuleringen af visionen har taget afsæt i erfaringerne med økologisk drift af landbrugene, en swot analyse af landbrugenes udviklingsmuligheder og overvejelser omkring Kriminalforsorgens muligheder for at nå 60+ målet for økologi i offentlige måltider. Produktionskøkkener bespisning af indsatte Kriminalforsorgen bespiser ca indsatte dagligt. De øvrige 2000 indsatte er selvforplejende forstået på den måde, at de udbetales kostpenge, foretager indkøb i fængselsbutikkerne og tilbereder måltiderne i afdelingskøkkener. Forplejningen til de 2000, som Kriminalforsorgen bespiser, fremstilles i 3 store produktionskøkkener, hvoraf de 2 er dybfrostkøkkener, og i 7 mindre arresthuskøkkener, samt et enkelt køkken på en pension. I de 3 store produktionskøkkener beskæftiges der ca. 20 indsatte i hvert køkken under ledelse af medarbejdere, der for langt de flestes vedkommende har en køkkenfaglig uddannelse. 7

8 Egenproduktion af fødevarer Kriminalforsorgen har gennem en årrække produceret økologiske kartofler til markedet, men ikke til egen brug. I 2012 blev der tilplantet en forsøgsmark med grøntsager og Kriminalforsorgen høstede, udover flotte grøntsager, gode erfaringer rent fagligt og beskæftigelsesmæssigt for de indsatte. Kriminalforsorgen vil gennem de kommende år øge egenproduktionen af råvarer til bespisning af de indsatte, og det første step bliver egenproduktion af kartofler og rodfrugter. Der investeres i 2013 i et sortere-, vaske- og skrælleanlæg. I de kommende år vil Kriminalforsorgen søge at blive selvforsynende på så mange råvarer og færdige fødevareprodukter som muligt. Udfordringer ved egenproduktion af fødevarer og omstilling af produktionskøkkener Kriminalforsorgens landbrug blev omlagt til økologi i Selvom omlægningen medførte en del bekymringer hos medarbejderne, der primært er uddannet i konventionelt landbrug, kunne ingen af dem forestille at forlade økologien i dag. Medarbejderne må efterhånden betragtes som erfarne økologer og Kriminalforsorgen ser ikke de store problemstillinger i at producere råvarer til produktionskøkkenerne. De helt store udfordringer og barrierer ligger i omstilling af produktionskøkkenerne, hvor udviklingen i mange år har båret præg af, at måltiderne primært er blevet sammensat af præfabrikerede ingredienser. Produktionskøkkenerne ligner efterhånden mere montagefabrikker. Der skal gøres op med plejer og en del medarbejdere har nok brug for at genfinde den faglige stolthed ved at producere mest muligt fra bunden af. Der skal sættes fokus på råvaren og udvikling af nye metoder og retter med anvendelse af de årstidsbestemte nære råvarer. University College Lillebælt (UCL) UCL er en regional professionshøjskole, der ud fra adresser i Jelling, Vejle, Odense og Svendborg tilbyder uddannelser til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske- Desuden er Videreuddannelse og praksisudvikling samt Center for Undervisningsmidler en del af UCL. Dertil kommer udvikling af viden indenfor velfærdssamfundets kerneområder, der er forankret i Center for Forskning og Innovation. Nøgletal i UCLs virksomhed er, at grunduddannelserne tilsammen har studerende, videreuddannelsen studerende, dertil en omfattende kursusvirksomhed med kursustilmeldinger årligt. Det samlede antal medarbejdere er 700, og den årlige omsætning er på 543 mio. kr. Økologi, maddannelse og velfærdsinnovation Målet for UCLs deltagelse i projektet er at nå +60% økologisk kantinedrift, der er baseret på lokale økologiske producenter, og som inddrager de studerende i forskellige læringsforløb, samt tilbyder sundt, lokal kvalitetsmad som Take- Away til studerende og ansatte. Den økologiske omstilling er tænkt ind i et maddannelses- og velfærdsinnovativt perspektiv, hvor den øgede grad af lokalt produceret økologisk mad 8

9 vil være omdrejningspunkt for dannelse og innovation af såvel arbejdsplads som uddannelsesinstitution. Omlægningen vil således ikke kun skabe øget værdi for studerende og ansatte i deres hverdag. Maden og måltiderne bliver også medie for en række kulturelle og sociale værdier som bæredygtighed, lokal forankring, inddragelse og sammenhængskraft, sundhedsfremme og brugerdreven innovation. De overordnede mål for +60% økologisk kantinedrift er derfor at skabe en innovativ madkultur i UCL, der højner kvaliteten af studiemiljøerne højner de ansattes trivsel og samarbejde styrker forankringen i og bidrager til lokal og regional udvikling Organisering af arbejdet Projekt VICTUS BONUS ledes af AAU- FINe. Projektledelsen sikrer fremdriften i projektet og står for den generiske sammenhæng og koordinering mellem projektets fire delprojekter. Projektledelsen er nærmere beskrevet i WP 4, som også omfatter evaluering, afrapportering og formidling af projektet. Projektledelsen varetager også koordineringen og videndelingen med de andre projekter under programmet, og deltager i Fødevarestyrelsens koordinerende arbejde herom. Projektledelsen har tilknyttet en styregruppe, som består af delprojektlederne og repræsentanter fra storkøkkensektoren, producenter og leverandører. Styregruppen mødes 2 gange årligt for at drøfte fremdrift, justeringsbehov og afledte effekter. Projektledelsen står for indkaldelse og dagsorden til møderne. Projekt VICTUS BONUS er et partnerskab mellem AAU- FINe, Kriminalforsorgen, University College Lillebælt, Københavns Madhus og konsulenterne Øko++. Partnerskabet er sammensat med henblik på at sikre en målrettet faglig og resultatorienteret arbejdsdeling mellem institutionerne i forhold til de opgaver, de hver især er forpligtet på. Herunder findes en skematisk gengivelse af projektets arbejdsopgaver og arbejdsdelingen mellem de deltagende parter. Dette efterfølges af en detaljeret gennemgang af de enkelte arbejdsopgaver i projektet. 9

10 AAU ledelse og arbejde med AO 1-9 Kbh Madhus deltagelse Øko++ deltagelse AAU- FINe V. Prof. Niels Heine Kristensen Kriminalforsorgens PRODUKTIONSSTY- RINGSSKONTOR. v. Afdelingsleder Peter Larsen Kbh Madhus arbejde med omlægningen af Kriminalforsorgens køkkener Københavns Madhus V. Dir. Anne Birgioe Agger UCL V. Morten Kromann Nielsen, cand.scient.anth. Centerleder, Mad, Krop og Læring UCLs arbejde med egne kanlner Øko++ arbejde med omlægning af UCLs køkkener Projektet er planlagt med en løbetid på tre år. Første år vil der blive udviklet undervisningsforløb med udvalgte grupper af producent, fødevare- og madprofessionelle. Andet år vil der, på baggrund af projektets målsætninger, blive opstillet nogle konkrete arbejdsprincipper og køreplan, som de resterende medarbejdere skal gennemgå. Tredje år vil den udvikling af undervisningsmaterialer og erfaringer, som produceres i de første år, blive videreudviklet, opskaleret og lærings- og uddannelsesmæssigt videreformidlet. Her vil et endnu større antal medarbejdere inden for den offentlige bespisning for første gang få adgang til uddannelsesprogrammer for økologiske produkter i deres organisationer. Materialer og erfaringer vil som en integreret del af Victus Bonus projektet blive gjort tilgængelige på internettet som Open Source via AAUs hjemmeside og gennem etableringen af (pioner) lærings/erfagrupper. Offentlige institutioner, der ønsker at arbejde med viden- og erfaringsbaserede aktiviteter rettet med økologi- omlægning af bespisningen, vil altså kunne hente støtte i de opnåede erfaringer. At gøre AAU som veletableret offentlig vidensinstitution til base for det udviklede materiale og erfaringer sikrer, at mindst mulig viden går tabt i forbindelse med personers og virksomheders skift i arbejdsportefølje. Det vil være med til at sikre, at viden og uddannelse om omstilling til økologi i offentlige køkkener vil kunne fortsætte også efter Regeringens program er afsluttet. Se detaljeret tidsplan og oversigt over arbejdsfordelingen i projektet i afsnit 6. 10

11 4. Baggrund for projektet: Udfordringer og behov VICTUS BONUS projektet er motiveret af følgende to udfordringer. Udfordring 1 Der er brug for, at produktion af ny viden og metoder for 60+omstillingen bliver mere målrettet og orienteres mod nye målgrupper. For at fokusere forankring er det nødvendigt at udvikle nye kursusaktiviteter til også at omfatte kommunalt ansatte projektledere, leverandør- og grossist området og andre relevante aktører i relation til køkkenerne. I forhold til andre erfaringer på omstillingsområdet er det væsentligt, at der etableres kommunikationsveje fra køkkenerne til andre dele af den aktørkreds, der er med til at sikre daglige måltider til borgere fra storkøkkenerne. De storkøkkener og mindre kantiner, som ikke kommer med i de arbejdspakker, som nu rulles ud over hele landet, igangsat af Økofremmeordningens første bevillingsrunde, er vigtige at få kontakt til, for at også de kan bidrage til at indfri målsætningen. Alle dele af den offentlige bespisning skal aktiveres og inspireres, hvis det skal lykkedes at nå målet. Det er denne bredde, som skal sikre, at den offentlige efterspørgsel efter økologi bliver stabil. En stabilitet som også påvirker fordoblingsproblematikken for det økologiske landbrugsareal i Danmark. Der er ved at opstå flaskehalslignende forhold for de omlægningskonsulenter, som allerede er i gang. Nye materialer og undervisningstilbud kan være med at løsne op for denne situation. VICTUS BONUS projektet kan blive den katalysator, der gør, at udfordringerne i såvel punkt 1 og 2, kan nås indenfor den givne tidshorisont. Udfordring 2 Samarbejdet med KF, UCL repræsenterer to nye typer af storkøkken- omlægninger. Netop disse samarbejdspartnere er valgt i VICTUS BONUS projektet, fordi de supplerer og udfordrer de problemstillinger, som er rejst. Projektet sigter på to helt centrale aktiviteter i de to undervisningssektor institutioner. A) Den daglige driftsorienterede bespisning (produktionskøkkener og kantiner) B) Den læringsorienterede dimension i disse institutioners arbejde, hvor maden spiller en central rolle i det pædagogiske og kompetenceopbyggende arbejde. Samarbejdet med institutionerne sker i tæt samspil med en række fremtrædende nøgleaktører i form af køkkenkonsulenter, organisationer og rådgivere (Kost- og Ernæringsforbundet, Københavns Madhus, Øko++ (Birte Brorson m.fl) De indsatte under Kriminalforsorgen har arbejdspligt. Det betyder, at KF er en betydningsfuld primær producent af landbrugsprodukter. Produktionen foregår på et ca Ha stort areal, som allerede i år 2000, blev omlagt til økologi. KF forarbejder endvidere selv fødevarer i et stigende omfang. En kartoffel- skrælle- central er på vej, og nye tiltag er på tegnebrættet. Samtidig er KF en storforbruger i offentlig bespisnings sammenhæng. Køkkenerne leverer bespisning til 4000 pladser, heraf de afsonere i fængslerne. Dette store produktions- og forbrugsvolumen rummer 11

12 muligheder for et betydeligt løft i øko 60+ målsætningen. Derudover rummer KFs produktion af råvarer potentiale for andre dele af den offentlige bespisning. Det gælder både i læring om køkkenomlægning, og som leverandør af økologiske fødevarer til andre. Endelig rummer fødevarerne her en mulighed for beskæftigelse resocialisering for i første omgang de indsatte. Der er disse udviklingsmuligheder VICTUS BONUS projektet vil have fokus på. 5. Synliggørelse af kompetencer og generelle forudsætninger for at løse opgaven. En forudsætning for produktionen af undervisningsmaterialer m.v. (Se WP 1 nedenfor) er den relevante faglige baggrund, og den nødvendige forankring og kontakt til de omlægningsaktiviteter, som er i gang. Den forankring er sikret med det konsortium, som er beskrevet, men en række yderligere elementer heri vil kort blive gennemgået her. Det er relationerne til denne praksis, som er helt central for VICTUS BONUS projektet. VICTUS BONUS kan løfte opgaven med projektet fordi den omtalte forskning på fødevarefeltet, og position og rolle som universitet, gør det fagligt muligt for os. FINe gruppen (Foodscape, Innovation og Networks) arbejder specifikt med de udfordringer, som økologien står overfor. Vi har den faglighed og de formidlingskompetencer, der skal til for at kunne løfte opgaven. Vi er ikke omlægningskonsulenter, men vi følger deres arbejde så tæt, at vi er godt rustet til at kunne forklare, perspektivere, og formidle resultaterne heraf. Og erfaringer fra Living Lab med innovative processer giver os en rolle som medskabende af nye produkter i de relevante aktørnetværk. Formidling skal være rettet mod målgruppen og tæt på de netværk, som der lyttes til derude i køkkenerne. fordi AAU allerede er involveret i to øko 60+ omlægningsprojekter. De to projekter retter sig mod meget forskellige køkkener i helt forskellige dele af den offentlige bespisning, som det fremgår af listen. På AAU kan vi se, at de målgrupper, vi arbejder med her, findes tilsvarende andre steder i landet. Overfor disse nye, men sammenlignelige målgrupper, vil vores erfaringer kunne bruges. Men vi tror også, at vi - i kraft af bredden i de erfaringer vi får bl.a. med de planlagte video produktioner - vil kunne producere relevant viden, som kan bruges overfor helt andre typer af målgrupper. Integration af informations- og uddannelsesaktivitet i ny fødevareuddannelse med særlig fokus på omlægningsproblemstillingerne af kantine til økologi Kontaktperson Michael Svane Skoler, uddannelses institutioner etc. Aalborg Universitet EkoLogika. Undervisning af køkkenpersonale i anvendelsen af økologiske fødevarer inden for offentlig bespisning - workshops for økologiske producenter Kontaktperson Sofie Husby Kommuner Aalborg Kommune Bornholms Regionskommune Roskilde Kommune, Skoler, uddannelses institutioner etc. Dronning Alexandrines Børnehave Bornholms Efterskole Skårupskolen, Nymarkskolen i Svendborg Sygehuse Aalborg Regionsygehus 12 Thy- Mors Sygehus, Himmerland Regionhospital

13 fordi AAU indgår aktivt i de netværksaktiviteter, som skabes i samarbejdet med hele førerfeltet af igangværende 60+ projekter. Fra FvSt sættes netværksaktiviteter i gang, ledet af Karen Eriksen, som skal sikre koordineringen og inspiration mellem aktørerne og til dels effektmålingen af de igangsatte aktiviteter. Dette netværk er en vigtig kilde til yderligere viden, som vi planlægger at omsætte i de planlagte undervisningsrettede produkter. PhD projektet på DTU Fødevareinstituttet v. Nina Sørensen vil ligeledes være en kilde af viden, som vi påtænker at øse af. Fordi vi på AAU arbejder med hele fødevarekæden. Vi har samarbejde med primærerhvervet på mange måder, bl.a. de to nævnte egne øko 60+ projekter, hvor råvareformidling er en integreret del. Vi har en række landmænd til at anbefale dette projekt, hvilket er en helt integreret og velerhvervet viden vi har. På den nye fødevareuddannelse Integrated Food Studies (IFS) er relationerne til primærerhvervet en naturlig del af aktiviteterne. Vi har et samarbejde med Producentforeningen Økologiske Skolegårde, og Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, som det fremgår af samarbejdsskemaerne. Det giver et godt, landsdækkende netværk til landmænd. 6. Aktiviteterne VICTUS BONUS projektet forestår en konceptuel, men typologisk konkret og tilpasset, udvikling af undervisnings- og læringsmetoder, som kan implementeres og driftes af tilsvarende offentlige institutioner som deltagerne i dette projekt. Der er altså tale om, at undervisningsmaterialet vil blive udviklet og testet sammen med deltagerne i projektet med henblik på, at det skal være anvendeligt i tilsvarende institutioner. Herved tilbydes en mulighed for udvikling af professionsorienteret læring i omstilling til mindst 60% økologi i institutioner, som ikke deltager i nærværende projekt. Aktiviteterne består af fire arbejdspakker. WP 1.Undervisningpakker, Video- præsentationer, rådgivning- trænings pakker og implementeringsstrategier WP 1. er underdelt i 9 AO (aktivitetsområder) WP 2. Køkkenomlægning og udviklingsaktiviteter sammen med Kriminalforsorgen. Københavns Madhus er konsulent på denne opgave W 3. Køkkenomlægning og udviklingsaktiviteter sammen med UCL. Øko++ er konsulent på denne opgave WP 4 Projektledelse, evaluering og afrapportering 13

14 WP1 WP2 WP3 WP4 Open source + interaktivitet Omlægningen af det øko potentiale, der ligger i den volumen, som den offentlige bespisnings værdi på 4 mia. kr om året repræsenterer. De fire arbejdspakker er forbundet som skallerne i et løg. WP 1 producerer undervisningspakker gennem praksis input udefra via igangværende øko- 60+ projekter. WP2+3 afprøver helt nye metoder og produkter i samarbejde med køkkenerne. WP 4 sikrer et flow ud til alle de hjørner af den offentlige bespisning, som endnu ikke er i bevægelse. AMU er en velafprøvet model, som, i samarbejde med Kbh.Madhus skal udfoldes i andre dele af landet. WP 1. Planlægning og formidling af uddannelsesaktiviteter Projektet består af 9 ArbejdsOpgaver (AO). De enkelte aktiviteter, resultatopgørelsen og rækkefølgen fremgår af efterfølgende præsentation. Aktiviteternes vægtning fremgår af budgettet og deres udstrækning i tid fremgår af tidsplanen. Der vil være tale om mange synergimuligheder på tværs af de 9 AO. På AAU ser vi derfor gode muligheder for at supplere den resultatopgørelse, der er beskrevet til sidst, med yderligere tiltag, som afspejler samarbejdet med studerende indenfor egne rækker, og udvekslingsstuderende, ikke mindst fra andre EU lande. Tidsplanen over det tre årige projekt er ikke delt op i information og på undervisningssiden i Seminarer & workshops, men lagt sammen indenfor én samlet periode. Vægtningen mellem de tre typer af aktiviteter fremgår af punkt F i skemaet. AAU ønsker som sagt en open source tilgang til de materialer, der produceres indenfor de enkelte arbejdspakker. Vi har god erfaring med at distribuere fra AAU s egen hjemmeside. Den er veludrustet, brugervenlig og altid up to date. På den måde bliver synlighed og distribution let og billig for den meget store målgruppe for Del 1 af projektet. AO 1. Undervisningspakker incl efteruddannelse (aktivering af de bedste IFS og Metropolstuderende, Kost og ernæringsforbundet) AO 2. Video produktioner (tæt på opskriften og råvarerne) AO 3. On Line Skype råvare guidance AO 4. Manualer for køkkenomlægning 14

15 AO 5. Indkøbsaftalernes ABC (Årstids arrangementer, AO 6. Foodsektor information (Bruger orienteret erfaringsopsamling) AO 7. Landmands rettede aktiviteter (AAU- kantine projektets erfaringer mv) AO 8. Good practice (fra Randers sygehus til Toscana og Roms aller bedste erfaringer) AO 9. Akutpakke løsninger for køkkenpersonale. Samarbejde med jobcentre om beskæftigelse AO 1.1 Undervisningspakker Udvikling af undervisningspakker, som er rettet mod køkkenpersonale fra hele øko- catering- kæden. Undervisningspakkerne skal fokusere på de områder, hvor der er størst behov for en opkvalificeringsindsats. Afgørelsen af, hvor nedslagspunktet skal være afhænger af: 1. Målgruppen (størrelse, eksisterende udd., Køkkenmuligheder Etc.) 2. Timingen i køkkenets omstilling 3. Eksisterende relationer til foodservice på den ene side og landmanden, primærproducenten på den anden. Da pakkerne tidsmæssigt er komprimerede og kravene til konkret anvendelse er store, skal de forberedes godt. Der sker en vis produktudvikling undervejs, men der skal være plads til koordinering, forberedelse og en vis afprøvning før pakken er grydeklar. Så klar, at køkkenmedarbejderne bliver tændt, og fyldt af viden og lyst til at komme videre på egen hånd. Undervisningsmodulerne med AMU som målgruppe udarbejdes sammen med Københavns Madhus. Der er afsat midler til samarbejdet med UCL om øvrige undervisningspakker. Jf. budget. De første forløb udføres og implementeres i både KF og UCL og erfaringerne herfra vil indgå i den videre formidling til køkkenpersonalet i andre offentlige køkkener. AO 1.2 Video produktioner (tæt på opskriften og råvarerne) Planen er at komme helt tæt på opskrifterne med demonstrationsklip og videointerventioner i forberedelsen af menuerne. Vi vil her samarbejde med storkøkkenkonsulenter, kokke og undervisere fra Food Lab på AAU for at få de pointer omkring de økologiske råvarer med så klart, menu- nært og dermed så lærerigt som muligt. Der vil være mange situationer, hvor menu tilrettelæggelsen sker alene eller på tomands hånd. Det er her vores værktøj skal blive produktivt, da videoerne skal inspirere og give mod på at prøve noget nyt. Vi ved at menuerne hele tiden ændrer og udvikler sig, ikke mindst ved overgangen til økologi. Derfor vil vi indbygge muligheden for en interaktivitet i det net- medium, som skal hoste video præsentationerne. Det skal være muligt at sende smart- phone video klips til os med kommentarer, kritik og forslag. Dermed er brugerne medskabende af de erfaringer, som er fører frem til succes. Man kunne forestille sig denne funktion udvidet til også at omfattet andre typer af viden og erfaringer, f.eks. foodsektor erfaringer, men i første omgang fokuseres konkret på menuerne. 15

16 AO 1.3 On Line Skype råvare guidance Råvare guidance er et mere vidensopbyggende indslag. Det skal koble køkken og primær produktion og være med til at skabe de nødvendige faglige og kvalifikationsmæssige forudsætninger. Arbejdet består af; 1. At klæde køkkenpersonale på til mødet med råvarerne. Vi skal helt ud i marken til grønkålen, vi skal ned til rødderne af porrerne og se kalvene springe rundt på engene. Disse introduktioner skal være introducerende og motivere til nærkontakt 2. Der skal også være mulighed for, at køkkenpersonalet kan komme helt tæt på de variationsmuligheder, som markedet og årstiden tillader. Det vil være en slags grønsagsbørs (med Kornbørsen som forbillede), hvor brugerne (køkkenerne) kan få information og kontakt til landbruget. Den kontakt nivelleres gennem foodsektor markedet. Køkkenerne skal kunne give et klart signal om, hvilke ønsker, de har, til råvarerne. Mange køkkener har stor selvbestemmelsesret over deres indkøb, og for dem vil denne producent information/inspiration og kontakt være speciel værdifuld. AO 1.4 Manualer for køkkenomlægning Det er en god ting for et storkøkken at have en manual for, hvordan et typisk oplægningsforløb ser ud. Det er typisk et ringbind, som man får, når man har været på kursus. Et ringbind, som ofte får lov til at stå på hylden efter endt uddannelsesindsats. Den manual, vi ønsker at producere, vil løbende blive revideret og udviklet gennem projektperiodens tre år i tæt samarbejde med Øko++ og konsulenter fra Kbh. Madhus. Det er deres erfaringer som proceskonsulenter, der skal sikre, at manualen bliver et brugbart værktøj i arbejdet. AO 1.5 Indkøbsaftalernes ABC (Årstids arrangementer, hullerne i osten) Der hersker mange myter og en del forvirring omkring hvor store barriererne i indkøbsaftaler i.h.t. tilbudslovens bestemmelser, udgør for omlægning til økologi i den offentlige bespisning. Det kan vi ikke med et trylleslag råde bod på, men vi vil gerne gøre et forsøg på at få lidt mere system i de erfaringer, vi har i Danmark med implementering af EU bestemmelser på området. Arbejdet består af planlægning og afholdelse af uddannelsesworkshops, herunder at sætte netværk i scene og producere det nødvendige undervisningsmateriale (pjecer og anden dokumentation). AO 1.6 Interaktiv uddannelse - Foodsektor information (Bruger orienteret erfaringsopsamling) Der er brug for at brugerne Køkkenerne selv kommer til orde overfor foodsektoren. Sociale medier og bloks er et godt medie for denne type erfaringsopsamling. Der kan være følsom information i denne form for kommunikation, hvorfor det er helt afgørende at der er en redaktionel bearbejdning af mediet. På AAU har vi erfaringer med dette AO 1.7 Landmands rettede aktiviteter (Ekologika, AAU- kantine projektets erfaringer mv) Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, og Producentforeningen Økologiske Skolegårde samt andre primærproducenter vil deltage i formidlingen af, hvad økologisk jordbrug betyder, og hvad råvareforståelse bygger på. Her vil eksisterende undervisningsmaterialer blive gjort tilgængelige i det omfang, det ikke allerede er sket. Kriminalforsorgen er både forbruger og 16

17 producent, hvilket betyder at kommunikationen skal tilrettelægges på en helt anden måde. Råvareforståelsen får en helt ny betydning, når KF s 3000 Ha indgår i formidlingen. AO 1.8 Good practice (fra Randers sygehus til Toscana og Roms allerbedste erfaringer) Der er brug for at se nye cases på, hvordan vi måske kan gribe producent- forbruger relationer an på helt nye måder. Disse cases er tænkt som inspiration for nye tanker snarere end som cases, der kan overføres til andre. Eksempelvis producerer Randers Sygehus pålæg til en lang række storkøkkener i det midt- og nordjyske. I Toscana og Rom møder landmanden kunderne på helt andre måder, end vi ser det i dag i Danmark. Vi vil så vidt muligt besøge stederne for at få praktikerne til selv at fortælle til kameraet, så autentiske videofilm kan formidle erfaringerne, derfor er en beskeden udgift til transport inkluderet, hvilket fremgår af budgettet. AO 1.9 Akutpakke løsninger for køkkenpersonale. Samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen om et særligt fokus på uddannelse og afhjælpning af flaskehalsproblemstillinger på storkøkken- området. Vi tror AMS og Jobcentrene har brug for fokus på de udfordringer, som den efterspørgselsdrevne udvikling af den offentlige bespisning står overfor. Denne WP kan vokse, men vi vil gerne i gang med udfordringen, derfor er den inkluderet i projektansøgningen. WP 2. Uddannelse af køkkenpersonale i Kriminalforsorgen Målet for Københavns Madhus indsats er 60% økologi i Kriminalforsorgens madproduktion. De involverede køkkener fra Kriminalforsorgen er 8 køkkener i arresthuse spredt i Danmark, hvor der produceres mad til ca. 400 indsatte og ca. 35 medarbejdere. Et stort produktionskøkken i Vestre fængsel i København med 600 indsatte, hvor der er ansat 9 medarbejdere (værkmestre), og der indgår ca. 21 indsatte i produktionen. Endelig er der to centrale frostproduktionskøkkener i Jyderup og Sdr. omme, hvor der samlet produceres ca frostportioner om dagen. Det arbejde udføres hvert sted af 5 medarbejdere (værkmestre) og ca. 20 indsatte. Fødevareindkøbet i Kriminalforsorgen involverer ca ton fødevarer om året. Heraf anvendes ca. halvdelen på de steder, hvor der er produktionskøkkener og halvdelen de steder, hvor de indsatte er selvplejende via lokale købmænd. Dette projekt vil sætte mål og have omlægningsaktiviteter i forbindelse med fællesproduktion i fængslernes storkøkkener. Projektets leverancer vil være: AO 2.1. Undervisningsforberedelse: Aktiviteterne vedrører i samarbejde med køkkenerne at indsamle viden til den kommende undervisning, undervisning i køkkenet lokalt og informationsaktiviteter rettet mod de indsatte. Samlet vil der blive prioriteret 450 timer til undervisningsforberedelse i projektet: - 25 timer pr. arresthus. Samlet 200 timer timer i Københavns fængsel - 75 timer i Jyderup og 75 timer Sdr. Omme. Samlet 150 timer. 17

18 AO 2.2. AMU forløb Madhuset og HRS i København har et fint samarbejde om amukurser og Madhuset foreslår, at der afholdes en række amukurser både i de enkelte fængler og på tværs af arresthuse og fængsler. Ligesom vi forestiller os, at kurserne både vil involvere ansatte og indsatte. Amukurserne aftales separat, men vi har i dette tilbud anslået prisen, ligesom vi har anslået omfanget af forventet amutilskud pr. deltager. Der er 2 forskellige forløb AO Et forløb for de 8 arresthuse, hvor der undervises på tværs af disse: AMU grundkursus af 5 ugers varighed AMU køkkenfaglige moduler og økologisk inspr af 1 uges varighed Seminar for køkkenledelserne (ikke amu) AMU forløbene vil afprøve WP1, AO produkter og dermed blive laboratorium for undervisningspakker, som kan anvendes i andre dele af landet. AO Et forløb der afvikles parralelt i de tre fængsler med store produktionskøkkener: 27 uge kurser for ca. 19 værkmestre og 8 medarbejdere i arresthusene ca. 1 ugers lederkursus til hver til en pris kr 450 AMU forløb for indsatte og grunduddannede. 5 ugers kursus for ca. 60 indsatte samt 150 forløb til grunduddannelse af 30 personaler i arresthusene. AMU forløbene på de tre store produktioner vil være virksomhedsforlagt, og forudsætter at værkmestrene deltager på forløbene. AO.2.3 Seminarer - Der afholdes 5 seminarer for medarbejdere et i hvert af de store køkkener og 2 for arresthusene. AO 2.4. Forankrings og inspirationspakke Der afsættes 294 timer til at sikre økologiens forankring i køkkenerne efter uddannelses og informationsforløb timer pr. arresthus. Samlet 120 timer - 74 timer til forankring i København - 50 timer i Jyderup og Sdr. Omme. Samlet 100 timer. Seminarerne og forankrings- og inspirationspakkerne vil ligeledes afprøve WP1, AO produkter og dermed også blive laboratorium for lignende tilbud som kan tilbydes i andre dele af landet. 18

19 AO 2.5. Projektledelse af delprojekt 2 (WP2/AO2) Til at gennemføre projektet allokeres der en en tredjedel projektledernormering over to år, hvilket svarer til 964 timer til projektets gennemførsel. WP 3. Uddannelse af køkkenpersonale på UCL Projektets tilrettelæggelse Efteruddannelsesforløbet og den konkrete omlægning af alle UCLs kantiner til 60%+ økologi vil sammen med WP2 være praksisgrundlaget for udviklingen af undervisningsmaterialerne i WP1, og forløbet vil anvende og afprøve materialerne i konsolideringsfasen. Se ovenstående model herfor. Omlægningen omfatter alle UCLs 5 kantiner med følgende udbudssteder: Pædagog- og læreruddannelsen i Jelling, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Pædagoguddannelsen i Odense, Læreruddannelsen i Odense, Socialrådgiveruddannelsen og Efteruddannelsen i Odense samt Sundhedsuddannelserne i Odense. Selve efteruddannelsesforløbet vil ske via en parallel udvikling af praksis, der varetages af en ekstern og intern konsulent. Den eksterne konsulent har en særlig viden om omlægning af offentlige køkkener til økologi og vil skabe et lokalt forankret forløb, der både indeholder viden om økologiske råvarer, afprøvning af nye opskrifter og brug af nye råvarer, samt viden om forandringsprocesser og innovative processer. Den interne konsulent vil følge op på den praktiske omlægning i form af indkøbsaftaler, samarbejde med uddannelserne og de studerende og vejledning og coaching af personalet i konsolideringsfasen. Det eksterne efteruddannelsesforløb vil via den interne konsulent forbindes med den daglige praksis, der vil indgå i omlægningen, som praksiseksempler. UCLs Afdeling for Forskning og Innovation bidrager med den interne konsulent, der overordnet koordinerer efteruddannelsesforløbet med de øvrige stabsafdelinger i forhold til indgåelse af indkøbsaftaler, inddragelse af studerende og medarbejdere, samt ved at sikre en opfølgende vejledning og coaching af kantinepersonalet. Efteruddannelsen tilrettelægges samlet, så den fører til en direkte omlægning af praksis i form af konkrete indkøbsaftaler med lokale økologiske producenter årstidsbestemte menuer tilbud om Take- Away fra lokale producenter koncepter for inddragelse af studerende i kantinedriften som del af deres uddannelse Faser og delelementer kantineomlægningen Fase 1: Efteruddannelse (august 2013 til maj 2014) Kompetenceudvikling af kantinepersonalet fra ekstern konsulent) Forsøg med nye typer af sæsonafhængige menuer Fase 2: Praksisudvikling (juni 2014 til december 2014) Omlægning af indkøbsaftaler til økologiske lokale producenter Forsøg med at inddrage studerende i kantinedriften som del af deres uddannelse 19

20 Forsøg med Take- Away fra lokale producenter Fase 3: Konsolidering af praksis (januar 2015 til august 2015) Justering af kantinedriften Plan for fastholdelse og udvikling af for +60% økologisk kantinedrift Projektet vil desuden inddrage de aktuelle erfaringer med at indgå indkøbsaftaler med lokale økologiske producenter fra forsknings- og udviklingsprojektet LOMA lokale madstrategier i Svendborg Kommune. I dette projekt er man i et samarbejde med den kommunale forvaltning ved at etablere et undervisningsbaseret skolemadskoncept, hvor der fra september 2013 etableres et produktionskøkken på Nymarkskolen, hvis råvareforsyningen i overvejende grad planlægges at komme fra fynske økologiske fødevareproducenter. Som en del af dette koncept vil de kommende indkøbsaftaler indeholde inddragelse af fødevareproducenterne i skolens undervisning. WP 4 Projektledelse, evaluering og afrapportering af projektet Som det fremgår af modellen for sammenhængene mellem WP1+2+3 så er det vigtigt, at der bliver afsat de tilstrækkelige ressourcer til at sikre denne sammenhængskraft. Ledelse er som kernen i løget. Hvis projektet ikke holde sammen, så mistes synergi- effekterne. AAU har planlagt at bygge denne ledelsesfunktion op omkring 3 elementer. AO 4.1 Faglig og administrativ ledelse og koordinering af projektet Løbende og tværgående koordinering mellem delprojekterne. Endvidere er det vigtigt at sikre kontakten og den tværgående indsats mellem de igangværende øko 60+ projekter. Det er viden overførslerne herfra, der skal sikre oprustningen af WP1, og det er netværket herfra, som skal være med til at sikre åbningerne og interessen i endnu uopdyrkede dele af den offentlige bespisning. Helt konkret vil dette komme til udtryk i efterspørgslen efter open source produkterne i WP 1, men også efterspørgslen af nye typer af efteruddannelses- og rådgivningsydelser. AO 4.2 Styregruppemøder Det er planlagt, at styregruppen mødes 2 gange årligt. Styregruppen sammensættes efter model fra Madkulturens 24 timers Økocamp på Gram Slot januar Økocampen var organiseret af Madkulturen, L&F, ØLF og havde repræsentanter for de toneangivende interesser omkring produktion, rådgivning og foodservice til den offentlige bespisning. Styregruppen mødes første gang 6 mdr. efter projektstart. Møderne bliver arbejdsmøder af én dags varighed. AO 4.3 Evaluering og afrapportering Evalueringen vil blive gennemført af dir. Niels Nørskov, fra Organic by Nørskov. Evalueringen bliver ikke kun en passiv afrapportering, men søges så vidt muligt tænkt med i WP 4. Niels Nørskov (NN) har fulgt økologi markedets vækst i mange år, og vil derfor være den rette til at kunne vurdere dette projekts erfaringer. NN var konsulent på Økocamp 2013 på Gram Slot, og har derfra erfaringer, der kan bruges til at få det maksimale ud af styregruppemøderne. 20

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand VIFFOS: Videncenter for Fødevarer og Sundhed Brugerdreven innovation redskab til nyt samarbejde mellem leverandør og køkken Jens Møller Tomas Vedsmand Kulinarisk kvalitet med fokus på sensorik og innovation

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Train the Trainer-forløb i service og værtskab

Train the Trainer-forløb i service og værtskab Train the Trainer-forløb i service og værtskab Målrettet ledere og nøglemedarbejdere med ansvar for udvikling og forankring af en god servicekultur Perspektivrigt Oplevelsernes Academy kvalitetssikrer

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2015

Ansøgning om tilskud i 2015 Fonden for økologisk landbrug Ansøgning om tilskud i 2015 Projektets titel: Lokal Økologi i Lokale Gryder i Lejre Kommune A. Projektejer/ansøger: Lejre Kommune Adresse: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø CVR-nummer

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Nyt Jobcenter nye kompetencer nye teams Kompetenceudvikling hos medarbejderne

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere