PRO Elteknik jagter spildtid

Transkript

1 Nr.4 juni 2012 Heidi vil læse til leder på akademi-niveau PRO Elteknik jagter spildtid Anders, Hanne og Joachim von And

2 Side 2 med KOMPETENCE i bagagen Følgende har afsluttet Den Grundlæggende Lederuddannelse. Set fra venstre: Kvalitetsinspektør Carina Schou Thomsen, Vestas Blades A/S, Lem, arbejdsmiljørepræsentant Ole Filsø Andersen, Vestas Nacelles A/S, Tim, indkøber Jesper Østergaard, JSB Plast, Ringkøbing, serviceassistent Gitte Armose Nielsen, Vestas Wind Systems A/S, Lem, tegnestueleder Jan Nielsen, JSB Plast, Ringkøbing, teamleder Tom mi Lauridsen, LPM Production A/S, Ølgod, butiksassistent Dorthe Lund Pedersen, Skjern, planlægger Kasper Christoffersen, Vestas Blades A/S, Lem, køkkenleder/formand Anja Fynbo Madsen, Vestas Shared Services A/S, Lem, planlægger Ole Termøhlen Madsen, Vestas Blades A/S, Lem, køkkenassistent / formand Heidi Hansen, Vestas SSC, Varde, kvalitetschef Jakob Bonde Christensen, LPM Production A/S, Ølgod, og kontorassistent Karin Meiner, Ringkøbing. Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse er et modulopdelt forløb på 13 kursusdage fordelt over et halvt år, hvor kursisterne - ud over en større indsigt i lederrollen og kendskab til en række gennemprøvede ledelsesværktøjer herunder kommunikation og konflikthåndtering - også typisk får etableret et værdifuldt netværk på kryds og tværs af virksomheder. - Netværket er endnu mere udtalt i lederuddannelser på akademiniveau. Dels fordi uddannelserne strækker sig over 2 eller 3 år, og dels fordi stoffet simpelthen indbyder til det, siger virksomhedskonsulent Bjarne Wølch Rasmussen fra KompetenceGruppen på UddannelsesCenter Ringkøbing- Skjern. Følgende har afsluttet Den Grundlæggende Lederuddannelse. Set fra venstre: Ole Urup, Vestas Nacelles A/S, Lem, Gitte Nielsen, GVP International A/S, Tarm, Hans- Jørgen Knudsen, Vestas Nacelles A/S, Lem, Vibeke S. Christensen, Huset Venture Midtjylland, Ringkøbing, Inger Skyggebjerg Klinge, Vestas Wind Systems A/S, Lem, Heidi Gadegaard Kallesø, Vestas Control Systems A/S, Lem, Karsten Bæk, Vestas Control Systems A/S, Lem, Jørn Klinge, Vestas Wind Systems A/S, Lem, Per Sloth Janneck, Vestas Spare Parts A/S, Videbæk, Heidi Hygum Olsen, Vestas Nacelles A/S, Lem, Anette Hansen, Eagleburgmann Bredan A/S, Ringkøbing, Knud Erik Jensen Thorup, Ulfborg, Jonna Dahl, Sprogcentret Holstebro, Holstebro, Signe Bjerre Sørensen, Vestas Wind Systems A/S, Lem, Simone Mærsk Larsen, Nørre Vium Mejeri og Pakkeri, Arla Foods Amba, Nørre Vium, Jørgen C. Clausen, Vorgod Skole, Videbæk, Frank N. Albertsen, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Skjern, og Gurli I. Bjerre, Hatting KS, Skjern.

3 Side 3 Heidi har fået appetit på lederjob - nu vil hun op på akademiniveau - Interessen for ledelse opstod, da jeg blev min leders højre hånd og stedfortræder i kantinen på Vestas' tårnfabrik i Varde. Jeg havde ingen lederbaggrund og ville derfor gerne på et lederkursus. Det ønske bakkede min leder kraftigt op. Hun havde været på det samme kursus og syntes det var godt, siger Heidi Hansen. Sammen med 12 medkursister har den 39-årige køkkenassistent fra Varde netop afsluttet Den Grundlæggende Lederuddannelse hos KompetenceGruppen på UddannelsesCenter Ringkøbing- Skjern. Og det har givet hende smag for mere. Derfor er det hendes plan at fortsætte med KompetenceGruppens 3-årige lederuddannelse på akademiniveau ikke mindst stærkt inspireret af resultaterne på akademiuddannelsen for nylig. Her præsterede 15 ledere ved den seneste eksamen et fornemt karaktergennemsnit på 9,1. Hun beskriver Den Grundlæggende Lederuddannelse med to ord: - Kort og godt! - Jeg føler mig naturligvis endnu ikke fuldt udrustet som leder. Det er derfor, jeg vil videre. Men dét, jeg har fået ud af det dét er i allerhøjeste grad brugbart, fastslår Heidi Hansen. Hendes plan om en akademiuddannelse vil glæde afdelingsformand Aage Mørch Sørensen for Lederne Midt- Vest. I et indlæg på bagsiden omtaler han en øget indsats i samarbejde med UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern om at få flere ledere i gang med akademiuddannelser. Læs hele historien

4 Side 4 med KOMPETENCE i bagagen Smartphonen bliver ordblindes bedste ven Smartphonen bliver den ordblindes bedste ven. Derfor har VUC Ringkøbing-Skjern indledt et samarbejde med den ordblinde sønderjyske superbruger Christian Bock i Gråsten, som følger den teknologiske udvikling tæt. Det sker i forbindelse med, at VUC investerer i foreløbig 14 af topmodellerne Samsungs Galaxy til undervisning af kursister, der ikke selv har en smartphone endnu. Christian Bock har udstyret de 14 smartphones med de nyeste apps og installeret dem på en måde, så de arbejder optimalt sammen i forhold til de ordblindes behov. Desuden har Christian Bock haft ordblindelærerne i Skjern og Ringkøbing på kursus og sat dem grundigt ind i smartphonens muligheder, så lærerne er bedst muligt klædt på til at se og udnytte teknologien optimalt i deres undervisning. På billedet til højre forstander Jim Lange og VUC Ringkøbing-Skjerns tovholder på ordblindeundervisning, Kirsten Cæsar med nogle af de mange smartphones. Læs hele historien

5 Side 5 Samtlige PRO Eltekniks omkring 40 medarbejdere var på LEAN-kursus i 2 dage for at lære at jagte spildtid. De kunne naturligvis ikke samtidig være væk fra firmaets daglige gøremål. Derfor var de af sted i to hold. Her er den ene halvdel af medarbejderne fotograferet, da de var på kursus hos Kompetence-Gruppen, der er en del af UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Læs hele historien PRO Elteknik jagter spildtid Siden 2009 har PRO Elteknik A/S i Lem forvandlet 7 pct. spildtid til effektiv arbejdstid og nu jagter servicevirksomheden 15 pct. mere. Det er interessant i en tid, hvor de vestjyske eksportvirksomheder kæmper hårdt for at skærpe deres konkurrenceevne. I den kamp kan effektivitetsforbedringen hos servicevirksomhederne faktisk bidrage væsentligt. Det er PRO Elteknik A/S i Lem, der beskæftiger omkring 40 medarbejdere, et markant eksempel på. Det startede med et LEANkursus i Det satte en effektiv stopper for uorden i elektrikernes værkstedsvogne. Montørerne reducerede deres spildtid med at lede efter værktøj og materialer med en halv time om dagen. Perfekt orden i værkstedsvognene har øget den effektive arbejdstid med 7 pct. Som en ekstra sidegevinst er montørernes hverdag blevet mindre stresset. Denne erfaring har igen sendt ledelse og medarbejdere hos PRO Elteknik A/S på LEAN-kursus hos KompetenceGruppen hos Uddannelses- Center Ringkøbing-Skjern. Resultatet er, at hele otte nye indsatsområder er blevet afdækket. Tilsammen repræsenterer de unødvendig spildtid, som svarer til en forøgelse af den effektive arbejdstid med 15 pct. Foreløbig er handlingsplaner for de tre mest lovende af de otte områder sat i værk. - Vi jagter spildtiden for at blive mere konkurrencedygtige ved at skabe merværdi for vore kunder. Det er en af vejene til den vækst, der skal sikre virksomheden, siger direktør Karl-Anker Krath, PRO Elteknik A/S. Mersalg pr. medarbejder Jo mindre spildtid, jo flere materialer bruger montørerne i løbet af en arbejdsdag. Det skaber et mersalg pr. medarbejder. Det er en ikke uvæsentlig sidegevinst ved medarbejdernes øgede produktivitet, påpeger direktør Karl-Anker Krath. Her fotograferet på lageret sammen med Montør Thomas Kjædegaard Marklund, der betegner det seneste LEAN-kursus som en fantastisk god idé. - Jeg håber, at effekten bliver lige så god, som den jeg oplevede efter LEAN-kurset i 2009, hvor vi lærte at holde orden i værkstedsbilerne. Det er meget hurtigere at finde materialer og værktøj, når man skal bruge det. Forskellen på dengang og nu er meget stor, siger han.

6 Side 6 med KOMPETENCE i bagagen Allan Juhler (41), fra Vostrup er glad for den nye fremtid, som Joachim Von Ands pengetank har givet ham. Det fortalte han om ved Den Europæiske GlobaliseringsFonds arrangement på UddannelsesCenter Ringkøbing- Skjern. Efter 21 år som kreaturslagter ved Danish Crown valgte Allan Juhler at skifte til et ufaglært job hos Vestas i Ringkøbing men røg ud i den store fyringsrunde. Nu er han i gang med at uddanne sig til klejnsmed på Skjern Tekniske Skole. Her er han i gang med at fremstille en rist til en grill. - Det er helt anderledes end det, jeg kommer fra. En kniv er en kniv og en ko er en ko. Det er skægt og udfordrende at arbejde med jern. Der skal tages højde for mange ting. Hvilken type stål, det er hvor meget varme tåler det. Det er en helt ny verden, og jeg kan rigtig godt lide det. Det eneste, der mangler endnu det er, at der er én, der gider tage mig som lærling. Men det kommer, det kommer, siger Allan Juhler. Fem eksempler kr. 41-årig med kreaturslagteruddannelse er gået i gang med en smedeuddannelse på Skjern Tekniske Skole, bl.a. med hjælp fra en itrygsæk for ordblinde kr. 48-årig ufaglært har taget en række relevante kurser i Esbjerg med sigte på offshore-branchen. Har netop fået job indenfor branchen kr. 27-årig ufaglært gik i gang med en it-uddannelse i Sønderborg og har netop fået job hos et it-firma i Hvidovre kr. 35-årig automekaniker har taget stort kørekort og en række bilsynskurser på Frederiksbjerg og har fået job hos en bilsynsvirksomhed i Skive kr. 52-årig ufaglært med kompetencer fra plastbranchen har taget en række AMU-kurser i Ribe, så han ender som faglært plastmager med rigtig gode jobmuligheder. Jørgen Olesen fra Holstebro har fundet sit drømmejob i ITbranchen, takket være pengene fra Globaliseringsfonden. Heller ikke han holdt taknemligheden tilbage. EGF har gjort det nemmere at få adgang til faglige kompetencer og udvikle mine kompetencer. Uden alle de ildsjæle, der har været med til at søge midlerne hjem fra EU, var jeg ikke - var vi ikke, hvor vi er i dag. En særlig tak til de ihærdige mennesker hos Kompetence- Gruppen og Jobcenter Ringkøbing-Skjern. I har været med til at flytte os menneskeligt og gjort det helt umulige levende og meget muligt. I har flyttet grænser og tænkt ud af boksen. I har troet på projektet og kørt det sikkert i mål. Efter min mening har EGFprojektet været en stor, flot solstrålehistorie. EGF Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) har til formål at hjælpe mennesker tilbage i job - f.eks. hvis en region som følge af globalisering mister mange arbejdspladser i en bestemt sektor. EGF yder økonomisk støtte til jobsøgning, karriererådgivning, skræddersyet undervisning, efteruddannelse, mentorordninger og iværksætteri. På det grundlag fik Ringkøbing-Skjern Kommune bevilget 29 mio. kr. fra EGF. Derefter fik Kompetence- Gruppen hos Uddannelses- Center Ringkøbing-Skjern opgaven at afklare de lediges ønsker og muligheder, samt bistå dem med at realisere dem.

7 Side 7 Læs mere om Peder Hannes pengetank... Med 29 mio. kr. fra EU s Globaliseringsfond var uddannelseskonsulent Hanne Kirk havnet i et sandt drømmescenarie. - En gang imellem måtte jeg knibe mig selv i armen. Det svarede fuldstændig til, at Joakim von And åbnede sin pengetank og sagde: Her, tag de alle penge, du har brug for. Hjælp de fyrede medarbejdere med at finde vejen til nye og bedre job. I de 25 år, jeg har arbejdet med at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet, har jeg ikke oplevet noget lignende. Jeg stod med en pengetank på 29 mio. kr. og kunne sige til de ledige: Du kan få alle de penge, du har brug for til din uddannelse. Det virkede fuldstændig surrealistisk, men var ikke desto mindre sandt, siger Hanne Kirk fra KompetenceGruppen i Skjern. Peder Rasmussen (52) fra Finderup er én af de mange fyrede, der har fået glæde af Hanne von Ands penge. Han har fået kr. til at blive faglært plastmager - en kompetence, der er rift om. En anden ledig har hun med tilsvarende succes investeret kr. i at uddanne. - Hvis man investerer de penge, der skal til i opkvalificering af ledige, så virker det. Så får de også job. Det har projektet bevist, siger Hanne Kirk. Læs mere om Hanne...er nu lukket Anders Lund Madsen hilser her sammenbidt på uddannelseskonsulent Hanne Kirk. Han var tydeligvis ikke glad for, at Joachim von And nu overtager den igen. Men sådan er EU-reglerne, som sendte 29 mio. kr. ind i Ringkøbing Skjern Kommunes kasse, øremærket til at bringe de ledige efter Vestas store fyringsrunde i job igen. Billedet er taget på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, hvor EU-projektets leder hos Ringkøbing-Skjern Kommune, Jolande Leinenbach havde inviteret Anders Lund Madsen til en munter afslutning for de ledige, der er blevet hjulpet af de mange penge - og projektets aktører. Hanne Kirk har dog grund til at smile over de resultater, hun har nået, mens Joachim von Ands pengetank stod pivåben.

8 Vestjyske ledere har både top- og bundrekord Redaktion: Vagn Bro Af Aage Mørch Sørensen Afdelingsformand, Lederne MidtVest Hvordan kommer vi ud af krisen og skaber ny vækst og arbejdspladser i Vestjylland? Dette er et spørgsmål, som optager os alle i denne tid. En af vejene til mere vækst handler om ledelse. Når krisen kradser og ordrebøgerne bliver tyndere, øges behovet for god ledelse. Det kræver stærk ledelse at skære ind til benet og ruste medarbejderne til de forandringer, som mange virksomheder gennemlever på grund af en trængt økonomi. Men er alle ledere i de vestjyske virksomheder nødvendigvis uddannelsesmæssigt rustet til denne opgave? Hos Lederne har vi netop lavet en større undersøgelse blandt vores medlemmer. Undersøgelsen handler blandt andet om chefernes uddannelse indenfor ledelse. Her er Vestjylland både i top og i bund. Når det gælder Den Grundlæggende Lederuddannelse i AMU-regi ligger vi på førstepladsen! På landsplan har 25 procent gennemført (eller er i gang med) denne uddannelse, mens tallet for Vestjylland er helt oppe på 38 procent. Til gengæld indtager Vestjylland sidstepladsen med hensyn til akademiuddannelsen i ledelse. Kun 10 procent af de vestjyske ledere enten er i gang eller har gennemført akademiuddannelsen, mens landsgennemsnittet er 16 procent. Her skal der gøres noget. Og der bliver gjort noget. I Lederne Midt-Vest har vi netop holdt det første møde med Uddannelses- Center Ringkjøbing-Skjern og Erhvervsakademi MidtVest om en indsats for at få flere ledere i gang med akademiuddannelsen. Mens vi kan glæde os over at ligge i top med hensyn til Den Grundlæggende Lederuddannelse, kan vi imidlertid se lidt indad og spørge os selv om, hvorfor vi ligger lavest, når det gælder akademiuddannelsen. Et bud kunne være, at det blandt andet handler om tradition. Vestjylland består overvejende af små produktionsvirksomheder, hvor man starter i én funktion og siden avancerer til leder i én og samme virksomhed. Jeg ved, at netop mange af de små produktionsvirksomheder har svært ved at undvære deres ledere i den tid, som de skal bruge på efteruddannelse. Hertil kommer udgifter til selve uddannelsesforløbet. På kort sigt kan det give besparelser at holde lederne I Lederne Midt-Vest har vi netop holdt det første møde med Erhvervsakademi MidtVest og Uddannelsescenter Ringkjøbing-Skjern om en indsats for at få flere ledere i gang med akademiuddannelsen hjemme i virksomheden, men på langt sigt vil det ramme virksomhederne i hovedet som en boomerang i form af lavere indtjening, da ledere ikke mindst i hårde tider løbende skal opdatere deres ledelsesmæssige kompetencer. Læs hele historien De fleste artikler i bladet er korte uddrag af længere artikler. Du finder dem med søgefunktionen på vore hjemmesider: vuc-rksk.dk kompetencegruppen.dk sprogcentersyd.dk uc-rksk.dk Du kan også læse de uforkortede artikler direkte ved at bruge de små barcodes ved artiklerne i bladet. Du er altid velkommen til at ringe til uddannelsescenteret på