Somaliere i Danmark. Vejleder: Hans-Åke Persson

Transkript

1 Somaliere i Danmark Vejleder: Hans-Åke Persson Gruppe 3: Alberte Johanne Fich Askgaard Anne Ranum Isaksen Nadja Adriana Frøstrup Knudsen Nikoline Meincke Larsen Sabrina Dalsgaard Rosencrone von Benzon Stine Bang Schmidt Afleveringsdato: kl Roskilde Universitet Hus 5.1 Kontaktpersons aranumi@ruc.dk Vi vil i forbindelse med vores projekt takke Nuradin, Ayan og Ali for gode og interessante interviews. Derudover vil vi takke vores vejleder, Hans-Åke Persson, for kompetent og konstruktiv vejledning gennem vores projektperiode. 1

2 Abstract The topic of this study is Somali people in the Danish society. As a starting point, we have examined theories about Somali people in the Danish society and we have chosen to use Benedict Anderson s theories about imagined communities. The theory gave us an awareness of how the imagined communities are reflected in the Danish society. Based on this theory and background knowledge we were able to create the following problem statement: Why is Somali people the most marginalized community in the Danish society? The study is based on interviews with three Somali people, two refugees and a Somali born and raised in Denmark. Through interviews, we have collected a base of knowledge, which we have used in our analysis of their answers. Through the three interviews we were able to produce an analysis based on categories concerning, Language, Cultural differences, Minorities and Majorities, and Discrimination and Prejudices. Furthermore, the analysis focuses on personal experiences, on being a Somali in the Danish society, by the three interview subjects. Due to the many different answers we have received from our interviewees, the study has developed an interesting perspective. We can conclude that Somali people are the most marginalized community in the Danish society from the Danish point of view. This can be seen through the great cultural differences that separate Danish people and Somalis. 2

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning...7 Indledning...8 Problemformulering...9 Problemfelt...9 Motivation...9 Afgrænsning...10 Forskningsoversigt...11 Dimensioner i projektet...12 Kultur og historie...12 Tekst og tegn...12 Begrebsafklaring...12 Kulturbegrebet...12 Integration...13 Hvad forstås ved vellykket integration?...13 Diskrimination...14 Etnisk minoritet, marginalisering og majoritet...15 Metode...15 Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview...15 Den hermeneutiske metode...16 Kvalitativ interviewmetode...17 Semistruktureret forskningsinterview...17 De syv stadier Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Validering Rapportering

4 Interviewkritik...22 Teori...23 Benedict Anderson - Forestillede fællesskaber...23 Begreber og definitioner...23 Kulturelle rødder og den nationale bevidstheds oprindelse...24 Kreolske pionerer, officiel nationalisme og imperialisme...25 Den sidste bølge...25 Patriotisme og racisme...26 Folkeregistrering, kort og museum...27 Erindring og forglemmelse...27 Kritik af Benedict Anderson...28 Empiriske resultater...30 Meningskondensering af Nuradin...30 Kulturforskelle...30 Somaliers integration...30 Vellykket integration...31 Diskrimination...31 Danmark...32 Meningskondensering af Ayan...32 Introduktion...32 Kulturforskelle...32 Somalieres integration...32 Vellykket integration...33 Diskrimination...33 Danmark...34 Meningskondensering af Ali...34 Introduktion...34 Kulturforskelle...34 Somalieres integration...34 Vellykket integration

5 Diskrimination...35 Danmark...35 Analyse...36 Sproget...36 Sprogkompetencer...36 Sprogbarriere...37 Sammenfatning...39 Kulturforskelle...39 Danmark og Somalia...39 Religion som kulturforskel...41 At være somalier i Danmark...42 Sammenfatning...42 Minoriteter og majoriteter...43 Bevidsthed om dét at være dansk...43 Tilhørsforhold...44 Minoritet i Danmark...45 Sammenfatning...47 Diskrimination og fordomme...48 Fællesskabets skønhed...48 Mediernes påvirkning...49 Kommunikation...50 Uden for fællesskabet...51 Sammenfatning...54 Diskussion...54 Konklusion...56 Perspektivering...57 Referenceliste...59 Litteraturliste...61 Bilag Interview med Nuradin

6 Bilag Interview med Ayan...77 Bilag Interview med Ali...91 Bilag Interviewspørgsmål til Ayan...99 Bilag Interviewspørgsmål til Ali og Nuradin

7 Læsevejledning I dette projekt er det første, der præsenteres en forskningsoversigt og en begrebsafklaring for at klargøre, hvad vores projekt udspringer fra, og hvad de begreber, der benyttes undervejs i projektet, betyder. Derefter klargøres den videnskabsteoretiske tilgang og den metode, der ligger til grund for empirien, bestående af tre interviews. Derudover redegøres der for Benedict Andersons teori Forestillede fællesskaber, da denne benyttes til at analysere de tre interviewpersoners udsagn. For at gøre forståelsen af analysen mere overskuelig, er de tre interviews komprimeret i en meningskondensering, der er lavet på baggrund af transskriberingerne. Den efterfølgende analyse er opdelt i fire kategorier: Sproget, Kulturforskelle, Minoriteter og majoriteter og Diskrimination og fordomme. Hver af disse kategorier introduceres med en kort indledning, der giver et indblik i, hvad kategorien omhandler. Hertil følger underkategorier, der overskueliggør analysens fire dele. Efter hver kategori følger en mindre sammenfatning, med kategoriens vigtigste pointer, der kan læses for sig selv, da de beskriver essensen af hver enkelt kategori. Analysen indeholder citater, der alle henviser til bilagene, vedhæftet sidst i projektet. Ydermere indeholder analysen en del henvisninger, kategorierne imellem, i form af fodnoter. Dette mener vi er med til at skabe overblik og dermed gøre læsningen lettere. 7

8 Indledning Somaliere er den mest marginaliserede etniske befolkningsgruppe i Danmark. Denne påstand lader til at dukke op flere steder. Medierne har blandt andet en tendens til at fremstille somaliere, som de dårligst integrerede i det danske samfund. Mange danskere går muligvis rundt med en nærmest ubevidst og implicit overbevisning om, at denne påstand holder stik. Men hvad der virkelig er interessant er, at der ikke findes meget materiale til at understøtte denne hypotese. For der er nemlig ikke lavet meget forskning inden for netop dette område. Det er i hvert fald, efter grundig undersøgelse, svært at få øje på. Hvad der er sandt og ikke sandt i denne sammenhæng kan diskuteres, men det faktuelle er, at denne befolkningsgruppe tilsyneladende får mest opmærksomhed, når det kommer til integrationsproblematikker i Danmark. Men hvorfor er det så netop dette folkefærd, der udadtil har de største vanskeligheder ved at blive integreret i det danske samfund? Vi er tidligt i projektforløbet nået frem til den enighed, at en relevant og interessant måde at indsamle empiri til emnet, ville være ved hjælp af den kvalitative interviewmetode med tre somaliske interviewpersoner. Disse tre interviewpersoner fortæller hver deres historie om livet som somalier i Danmark, og på baggrund af disse fortællinger, vil vi forsøge at belyse de problematikker, der kan opstå i mødet med en ny kultur. 8

9 Problemformulering Hvorfor er somaliere den mest marginaliserede befolkningsgruppe i Danmark? Problemfelt Vi har valgt at benytte os af feltarbejde ved at interviewe tre somaliere i Danmark, som enten har været igennem en integrationsproces eller har levet i Danmark hele livet med somalisk baggrund. Valget om at interviewe netop somaliere er, at vi interesserer os for, hvordan denne flygtningegruppe oplever det, at bo og integrere sig i Danmark. Hertil kommer der, om diskrimination og fordomme kan være skyld i, at man som somalisk flygtning eller somalier født og opvokset i Danmark, ikke føler en tilknytning til Danmark, da det eventuelt er svært at være på lige fod med majoriteten. Samfundsforsker Benedict Anderson (Anderson) berører, hvordan fællesskabsfølelsen kan opstå i et land, hvor man ikke kender alle sine medborgere. Grunden til, at vi fandt Andersons teori relevant var, at projektet tager udgangspunkt i tre individers forsøg på at blive en del af et fællesskab og integrere sig i en kultur, der ligger langt fra den kultur, hvor de har deres rødder. Vores projekt kommer ikke til at omhandle den somaliske befolkningsgruppe som helhed, men tværtimod de enkelte individer vi interviewer, da netop disse danner grobund for vores empiri. Gennem individorienterede interviews, er det muligt at få et indblik i personers liv og herigennem et indblik i, hvordan det at blive en del af det danske samfund, forløber for den enkelte. I vores projekt, vil vi ikke forsøge at sige noget generelt om somalieres velbefindende i Danmark, men nærmere få et indblik i de eventuelle udfordringer, der kan opstå ved at være somalier i Danmark, og om vores interviewpersoner føler at de er en del, af en marginaliseret gruppe i Danmark. Motivation På baggrund af debatter omhandlende den aktuelle situation, borgerkrigen i Syrien, der medfører stor immigration til europæiske lande, er vi på det seneste blevet gjort opmærksomme på de problemer, der opstår som følge af store flygtningestrømme. Dette lagde grobund, for de første tanker om den integrationsproces flygtninge gennemgår ved ankomst til et nyt land. Vi fandt det oplagt at undersøge disse processer i det danske samfund, men fandt Syrien irrelevant, da en 9

10 integrationsproces foregår over længere tid, hvilket udelukker de syriske flygtninge, som kun har befundet sig i det danske samfund i en mindre periode. Dette førte til tanker om Somalia, da det viste sig, at de udover at have været i Danmark i en lang årrække, også bliver betragtet som den mest marginaliserede etniske befolkningsgruppe i Danmark. Vi havde alle interesse for feltarbejde i form af interviews, hvilket var oplagt, idet projektet er baseret på et uberørt emne. Dette nødvendiggjorde indsamling af egen empiri og dermed blev ønsket om feltarbejde indfriet. En del af motivationen lå også i den ubevidste viden, vi opdagede hos os selv under gruppens diskussioner. Med dette forstås, at vi som danskere egentlig godt er bevidste om, at somaliere adskiller sig fra os i stor grad, og at de er en marginaliserede gruppe, men uden at vide hvorfor dette er tilfældet. Derfor blev det et fokus at undersøge, hvordan somaliere i Danmark oplever det danske fællesskab. Afgrænsning Projektet startede med titlen Hierarki, og i løbet af gruppedannelse reflekterede vi over, hvilke minoritetsgrupper, der var lavest i det danske hierarki. Vi fandt frem til, at personer med anden etnisk baggrund end dansk, muligvis er lavere placeret i det danske samfund end etniske danskere. Ligeledes diskuterede vi fra starten, om fokus skulle ligge på indvandrere i Danmark, eller om vi skulle tage fat på flygtninge. Vi fandt hurtigt frem til, at flygtninge ville være den mest interessante befolkningsgruppe at arbejde med, da de ved at flygte fra deres land, er nødsaget til at integrere sig i et nyt land med en ny kultur. Vi havde en forestilling om, at denne proces, i højere grad, ville skabe problemer ved kulturmødet. Som tidligere nævnt udsprang projektet fra en interesse i syriske flygtninges integration i Danmark, hvilket vi hurtigt fandt irrelevant, da de ikke har boet i Danmark tilstrækkelig lang tid til at kunne undersøge deres integrationsproces. I starten af vores projektforløb, ønskede vi at benytte os af to eller tre teoretikere. Overvejelserne involverede Homi K. Bhabha, Stuart Hall og Benedict Anderson med brug af Jürgen Habermas som videnskabsteoretiker. Vi kunne hurtigt udelukke Homi K. Bhabha og Stuart Hall, da vi ikke i lige så stor grad, fandt deres teorier relevante for projektet. Jürgen Habermas udelukkede vi først senere i processen, da det viste sig, at det eneste hans teori kunne bidrage til i projekt, var teorier om sproget, hvilket vi allerede kunne udlede fra Andersons teori om forestillede fællesskaber. 10

11 Ydermere lå vores overvejelser i, om vi skulle benytte den kvantitative metode, som for eksempel spørgeskemaer. Dette følte vi, ville have begrænset det resultat, vi ønskede at opnå, da det ikke indebar dybdegående svar. Forskningsoversigt Da vi gik i gang med projektet, havde vi på forhånd aftalt, at vi ville udarbejde egen empiri i form af interviews med tre individer med somalisk baggrund. Inden vi kunne udforme problemformuleringen, der skulle være omdrejningspunkt for hele projektet og give inspiration til udformningen af interviewspørgsmålene, som skulle forme analysen, var det en nødvendighed at have en baggrundsviden. Forskning vedrørende emnet var dog ikke så let at finde, som vi havde regnet med, da vi hurtigt fandt ud af, hvor lidt materiale, der er skrevet om somaliere i Danmark. Denne problematik gjorde det derfor vanskeligere for os at udarbejde en problemformulering. Efter lang tids søgen på både bibliotekssider og internetsider, fandt vi frem til en Ph.D. afhandling med overskriften Somalierne er de mindst integrerede i Danmark, skrevet af Orla Borg og Carsten Ellegaard ( Vi fandt også en bog Den stille integration, hvis primære fokus ligger på det store flertal, der er af indvandrere og flygtninge, som man umiddelbart ikke hører om i offentligheden. Bogen påpeger de forandringer, der hele tiden sker i Danmark, for flygtninge og indvandrere. Hertil kommer den ind på somalieres oplevelser af diskrimination, hvilket gav os ideen til at bruge diskrimination som et led til at finde ud af, hvordan somaliere reagerer på, at leve i det danske samfund. På baggrund af dette, blev diskrimination et af de væsentlige spørgsmål i de tre interviews. Den stille integration beskriver desuden det tilhørsforhold og den kulturelle baggrund, som indvandrere og flygtninge har, samt hvordan man er knyttet til sit hjemland, samtidig med, at man forsøger at være en del af det danske samfund ( Den stille integration var langt hen ad vejen den største inspirationskilde til udarbejdelsen af interviewspørgsmålene, da den netop gav os et indblik i fire udvalgte somaliers verden og skabte herigennem baggrundviden. Dette er dog det eneste forskning, vi har kunne finde frem til. Vi vurderede derfor, at der opstod en interessant problematik ved det minimale omfang af materiale, vi kunne finde. Vi stillede os undrende overfor, hvad der lå til grund for dette, hvilket gav os inspiration til projektet. 11

12 På den ene side gjorde udvalget af materiale det sværere for os at få en bred baggrundsviden, men på den anden side gav det os en inspiration til vinklingen af interviewspørgsmålene og dermed hele projektet, da projektet baseres på interviewspørgsmålene. Dimensioner i projektet Vi har valgt at forankre vores projekt i Kultur og Historie, da vores problemformulering tager udgangspunkt i mødet mellem to kulturer. Desuden er projektet forankret i Tekst og Tegn, da vores empiri bygger på kvalitative forskningsinterviews, der efter udførelsen af disse, skal transskriberes. Kultur og historie I Studiehåndbogen står der blandt andet om kultur og historie: Inden for kultur- og historiedimensionen arbejdes der med de historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også med hvordan disse betingelser formes af mennesker og menneskelivet. At arbejde inden for denne dimension vil med andre ord sige at analysere og beskrive de rammer som på én gang bestemmer og bestemmes af menneskets historisk-sociale praksis, bl.a. på forholdet mellem struktur og aktør, kollektiv og individ, kultur og natur, fortid og nutid, tradition og forandring ( Tekst og tegn I studiehåndbogen står der blandt andet om Tekst og Tegn: Tekst- og tegnteoretiske dimensionen omfatter arbejde med begreber, teorier og metoder til analyse og beskrivelse af tekster, tegn og tegnsystemer i bred forstand (...) i alle tilfælde indebærer dette arbejde strukturel, funktionel og/eller hermeneutisk analyse og fortolkning af teksten, en tilegnelse af den som et komplekst samspil mellem form, betydning, funktion og forståelse ( Begrebsafklaring Kulturbegrebet Det omdiskuterede kulturbegreb kan ikke defineres entydigt, eftersom kultur er foranderligt og definitionen, og dermed forståelsen af begrebet, er under konstant forandring. Det ses dog, at de mange forskellige definitioner, formår at finde en fælles enighed i, at kulturbegrebet ses som en fælles viden, der deles af en afgrænset gruppe på et givent tidspunkt (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 9). Ud fra denne forståelse, strækker begrebet sig over regler, normer, livsværdier og 12

13 livsforståelser, der adskiller én bestemt gruppe mennesker fra en anden gruppe. Her er det vigtigt at understrege, at kultur ikke kan fortolkes på så simpel en måde, men at der især i nyere tid, tales om et flerkulturelt samfund, hvor kulturer forandres i samspil med andre kulturer. Dermed opstår et komplekst kulturbegreb og forståelsen af en bestemt gruppe menneskers kulturidentitet vanskeliggøres. For at tilegne sig viden om en bestemt persons kulturforståelse, nødvendiggøres derfor en form for kommunikation mellem antropolog og den person, der forskes i. Dette kan, og vil i dette tilfælde blive gjort gennem interviews, som kan hjælpe til en forståelse af det samvær der opstår i forbindelse med integration. Integration Integration kan ses som et politisk middel til at skabe interaktion og samvær mellem forskellige etniske grupper på forskellige niveauer og i forskellige grader. Integration er en middelvej mellem assimilation og segregation. På visse områder skal de etniske minoriteter/mindretal underkaste sig majoritetens/flertallets regler og normer og forsøge at leve som den øvrige befolkning. På andre områder kan de beholde deres særpræg. Særprægene kan være sprog, økonomi, kultur, religion, arbejde, uddannelse, familiemønstrer, kønsroller, bolig osv. Det er valget af omfang og indhold af særprægene, der bestemmer graden af integration (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 7). Hvad forstås ved vellykket integration? For at definere og fortolke, hvad der forstås ved en vellykket eller mindre vellykket integration, nødvendiggøres en forklaring af begreberne assimilation og segregation. Den førstnævnte er den proces der foregår, når en minoritet forandres fuldstændig i forbindelse med mødet med en majoritet. Mindretallet lærer ikke blot at forstå og acceptere flertallets adfærd og normer, men adopterer disse og lader dem erstatte deres egne. På denne måde forsvinder de særpræg minoriteten må have haft, og de nye bliver videregivet til efterfølgende generationer (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 14). I kontrast til assimilation ses begrebet segregation, der indebærer den modsatte proces. I dette tilfælde beholder minoriteten alle særpræg uden påvirkning af majoritetens. De to etniske grupper lever adskilt fra hinanden i alle tilfælde med undtagelse af geografisk placering, der gør det umuligt for dem at undgå kontakt i dagligdagen. Dog ses det, at en minoritet, der er i en segregationsproces, oftest placerer sig i fælles boligområder og på den måde udelukker majoritetens kulturer. Det skal her understreges, at segregationen kan foregå på forskellige niveauer og ikke nødvendigvis behøver at være en fuldstændig adskillelse på alle områder, men kan derimod både ses socialt, uddannelsesmæssigt, økonomisk med mere (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 11). 13

14 Mellem forståelsen af disse to begreber findes integrationen der, som ovenstående citat forklarer, skaber interaktion og samvær mellem de etniske grupper. Med dette forstås, et medansvar fra både minoriteten og majoriteten i forsøg på at skabe en forståelse af den modsatte gruppes kultur og særpræg. Minoriteten skal underordne sig samfundets regler og normer, og lære at tilpasse sig hverdagslivet, så samfundets strukturer bibeholdes. Samtidig vedligeholdes personlige egenskaber og disse skal accepteres af majoriteten (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 14-15). Ud fra dette står det klart, at en mislykket integration forstås som en proces, der har flere elementer af assimilations eller segregationsprocessen, og en vellykket integration holder sig inden for de grænser, der adskiller de tre begreber fra hinanden. Det er dog ikke så simpelt at definere, hvornår en integration er vellykket, da disse er relative og må fortolkes afhængigt af omstændighederne. Dette omhandler blandt andet hvilket land, der arbejdes med. I Danmark er det den danske kultur, der definerer, hvilke værdier der værdsættes og dermed ønskes at minoriteterne overtager og erstatter sine egne med. For eksempel ses uddannelse og arbejde som stærkt værdifuldt for samfundet, og det bliver derfor et vigtigt element i integrationsprocessen i Danmark (Mølgaard & Sperchneider, 2007: 18). Derudover skal der tages hensyn til, hvem der skal integreres i hvilket samfund. En mindre vellykket integration for en gruppe mennesker, hvis kulturer allerede på forhånd lægger sig tæt op ad majoritetens, behøver ikke nødvendigvis at forstås som mislykket, for en gruppe hvis normer, regler og særpræg adskiller sig på samtlige punkter i starten af processen. I dette projekt skal forståelsen af vellykket integration forstås ud fra den danske kultur og i en større sammenhæng. Det vil sige når det beskrives, at somalierne er de mindst vellykket integrerede i det danske samfund, skal det forstås i forhold til de værdier, der definerer det danske samfund samt de værdier, der definerer det somaliske samfund. Diskrimination I vores interviewspørgsmål har vi benyttet os af ordet diskrimination, som vi ser en nødvendighed i at uddybe, da dette har en stor betydning i projektet. Diskrimination betyder at adskille, og er en, negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap (A, denstoredanske.dk). I Danmark har vi en lovgivning, der siger, at man ikke må udføre kønsdiskrimination eller diskrimination overfor folk med anden race eller etnisk baggrund uden for arbejdsmarkedet. Der gælder dog nogle andre regler for diskrimination på arbejdsmarkedet i form af diskrimination af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse ( 14

15 Etnisk minoritet, marginalisering og majoritet I vores problemformulering ønsker vi at undersøge, hvorfor somaliere er den mest marginaliserede gruppe i Danmark. Her kan der ses en sammenkobling mellem det at være marginaliseret, og det at være en minoritet. Begrebet minoritet bliver sat op imod majoriteten, og vi vil derfor uddybe disse tre begreber. Etnisk minoritet, i vores opgave somaliere, beskrives som et ( ) mindretal, hvis kulturelle identitet (etnicitet) adskiller sig fra flertalsbefolkningen i det land, hvor de bor. Betegnelsen anvendes oftest om indvandrede grupper, der bor spredt i Europa, og som ikke som bofaste nationale mindretal og urbefolkninger påberåber sig landområder i den pågældende stat. ( ) en etnisk minoritet kan ikke defineres objektivt vha. sprog, race eller religion, men kun som en befolkning, hvis mindretalsstatus er begrundet i deres sociale, kulturelle og ofte sproglige identitet( ) (B, denstoredanske.dk). Marginalisering beskrives som samfundsudvikling, hvori stigende andele af befolkningen er ved at miste tilhørsforholdet til de sociale grupper, som de er knyttet til. Begrebet er især anvendt siden begyndelsen af 1980'erne, fortrinsvis i forbindelse med langtidsledighed. I denne betydning er marginalisering et karakteristisk træk ved de seneste årtier, idet langtidsledighed øger risikoen for en mere omfattende marginalisering i form af tab af social forankring i familie og andre grupper uden for arbejdslivet (C, denstoredanske.dk). Man kan om marginalisering omtale individerne, som afvigere fra normen. Majoritet er en mængde af individer, genstande el.lign. der som del af en stor tællelig mængde udgør mere end halvdelen af denne ( altså vil det sige at majoriteten er flertallet, i vores opgave danskerne. Metode I følgende afsnit vil vi komme ind på hvilke metoder vi i projektet har benyttet os af. Derudover vil der være en redegørelse for de videnskabsteorier, der optræder gennem projektet. Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview har i vores projekt en fænomenologisk tilgang, forstået på den måde, at vi undersøger de tre interviewpersoners livsverden. Fænomenologi er en filosofi, der er grundlagt af Edmund Husserl og udsprang omkring år Fænomenologien ( ) udtrykker et krav om, at man skal undersøge måden, hvorpå noget viser sig, før det indordnes i et begrebsligt system (D, denstoredanske.dk). Fænomenologi er en tilgang, hvor man ønsker at forstå sociale 15

16 sammenhænge ud fra interviewpersonernes egne synspunkter i deres livsverden (Kvale og Brinkmann, 1997: 83). Fænomenologien ( ) indbefatter et fokus på bevidsthed og livsverden, åbenhed overfor interviewpersonernes oplevelser, afgørende vægt på præcise beskrivelser, forsøg på at sætte forhåndsviden i parentes og en søgen efter invariante, essentielle betydninger i beskrivelser (Kvale og Brinkmann, 2009: 70). På baggrund af dette, har vi i vores projekt været meget opmærksomme på, ikke at fortolke på, hvad de har forsøgt at sige under selve interviewet, ligesom vi ikke har ladet vores forforståelse påvirke os. Den fænomenologiske tilgang kommer derfor til udtryk ved, at vi, i vores projekt, forholder os til de fænomener, der optræder i interviewpersonernes livsverden. Det er derfor vigtigt, at besidde en bevidst naivitet, udvise en åbenhed overfor nye fænomener og forsøge at sætte sin egen forforståelse og egne hypoteser i parentes som interviewer (Kvale og Brinkmann, 2009: 48-49). Fænomenologien anvendes i projektet som et interviewteknisk værktøj, der skal forstås på den måde, at det udelukkende er ved den metodiske tilgang, vi bruger fænomenologi på de tre interviews. Havde vi valgt at bruge fænomenologien som et videnskabeligt paradigme, ville det ikke være muligt at fortolke interviewpersonernes livsverden, da deres svar derved ville være essentielle og umulige at analysere på. I forhold til vores problemformulering, har vi valgt at tage udgangspunkt i to somaliske mænd og én kvinde med somalisk baggrund. Her er den fænomenologiske tilgang hensigtsmæssig som redskab, da den netop fokuserer på deres livsverden. Den hermeneutiske metode Som beskrevet i afsnittet om fænomenologi, er den fokuseret på beskrivelser og analyser af bevidstheden, hvorimod hermeneutikken er en ( ) læren om fortolkninger af tekster indenfor humaniora; hermeneutisk fortolkning søger at nå frem til gyldige fortolkninger af en teksts mening (Kvale og Brinkmann, 2009: 350). Som tidligere nævnt, bliver der sat parentes om vores forforståelse i fænomenologien, hvorimod den i hermeneutikken ekspliciteres igennem meningsfortolkningen (Kvale og Brinkmann, 2009: 70). I vores projekt bruger vi hermeneutikken som et paradigme, hvor vi herved fortolker på vores interviews med hjælp fra vores valgte teoretiker, Benedict Anderson. Inden for den hermeneutiske metode, findes der forskellige grene. En af disse grene er den hermeneutiske cirkel, der består af (...) den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og helheden (...) (Kvale, 1997: 58). Gennem hele vores projekt har vi benyttet os af denne. Blandt andet havde vi en forforståelse, der postulerede, at somaliere er den mest marginaliserede befolkningsgruppe i det danske samfund. Derudfra foretog vi tre interviews og transskriberede dem. Disse transskriberinger fremstod umiddelbart som uklare, og det var nødvendigt at fortolke transkriberingernes forskellige dele ved at opdele analysen i kategorier, for derved at forstå delene 16

17 på ny, i relation til helheden (Kvale, 1997: 58). Denne nye helhed, altså konklusionen, danner grobund for en ny forforståelse, som vi kan videreføre til, eksempelvis fremtidige projekter. Kvalitativ interviewmetode I dette afsnit vil vi gennemgå og redegøre for den metodiske tilgang til indsamling og analyse af vores empiri, bestående af tre kvalitative forskningsinterviews. Vi har i vores projekt valgt at benytte kvalitativ metode, i den forstand, at vi ud fra forskningsinterviews med tre somaliere, vil forsøge at besvare vores overordnede problemformulering: Hvorfor er somaliere den mest marginaliserede befolkningsgruppe i det danske samfund? Semistruktureret forskningsinterview Den interviewform vi har valgt at benytte i vores projekt, er et såkaldt semistruktureret forskningsinterview, der har til formål at dække en række temaer og emner, der er relevante i forhold til vores problemformulering. Ved at anvende det semistrukturede forskningsinterview forholder vi os åbne overfor ændringer af interviewspørgsmålenes række og form (Kvale, 1997:129). Det kvalitative forskningsinterviews struktur, minder om en hverdagssamtale, men det er samtidig et professionelt interview, der forudsætter en særlig tilgang og spørgeteknik (Kvale, 1997: 38). Kvalitativ interviewmetode er en videnskabelig undersøgelsesmetode, hvis formål er, at prøve at forstå den interviewedes livsverden ud fra fortolkninger med det fænomen, som interviewpersonen beskriver (Kvale, 1997: 41). Vi ønsker ikke, med vores forskningsinterviews, at sige noget generelt om somaliere, der er kommet til Danmark, men formålet er snarere at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes eget perspektiv. Med dette udgangspunkt, vil vi gå i dybden med emnet integration samt tilhørsforholdet til Danmark, ud fra nogle holdninger og synspunkter, som kommer til udtryk hos de tre interviewpersoner. Inden interviewet har vi gjort os nogle tanker omkring, hvordan dette skulle forløbe. Som interviewere opstår der en række spørgsmål omkring de metodologiske og praktiske problematikker i et interviewprojekt. Her er det vigtigt, at forholde sig kritisk til spørgsmål såsom: Hvordan påbegyndes selve interviewet? Hvor mange interviewpersoner er nødvendige? Hvordan undgår vi at påvirke interviewpersonernes svar på vores spørgsmål? Hvordan kan vi være sikre på at det, interviewpersonerne siger, er rigtigt? (Kvale, 1997: 25). Ved at forholde os kritiske til det kvalitative forskningsinterview, ønsker vi at opnå troværdige og nyttige svar. De syv stadier Steinar Kvale og Svend Brinkmann beskriver i deres bog Interview, at der findes syv faser i en interviewundersøgelse. Dette skal ses som en form for ramme, der er mulig at følge, når man har med kvalitativt forskingsinterviews at gøre. Der findes ikke en endegyldig procedure for, hvordan 17

18 man kommer fra start til slut, når man ønsker at lave et tilfredsstillende interview. Derimod har Kvale og Brinkmann opstillet nogle bestemte teknikker, der er mulige at følge (Kvale og Brinkmann, 2009: 119). Kvale og Brinkmann påstår, at forberedelsen er af vigtig karakter, da man i det efterfølgende arbejde, vil få en viden af højere kvalitet. I projektet anvendes Kvale og Brinkmanns syv stadier som en guideline. 1. Tematisering Forinden interviewundersøgelsen bør man foretage en tematisering af denne. Med dette menes der en formulering (...) af forskningsspørgsmål og en teoretisk afklaring af det undersøgte tema (Kvale og Brinkmann, 2009: 125). De centrale spørgsmål i denne sammenhæng omhandler interviewets hvorfor, hvad og hvordan (Kvale og Brinkmann, 2009: 125). Interviewets hvorfor omhandler interviewundersøgelsens formål: Vores interviewundersøgelser, der tager form af tre kvalitative forskningsinterviews, er af afgørende betydning for besvarelsen af vores overordnede problemformulering (Kvale og Brinkmann, 2009: 125). Vores formål i projektet har været at undersøge, hvorfor somaliere er den mest marginaliserede befolkningsgruppe i det danske samfund og har derudover været at tilegne os ny viden inden for selvsamme emne. Interviewets hvad omhandler den begrebslige og teoretiske forståelse af emnet, vi ønsker undersøgt. Spørgsmålene, der bliver stillet under selve interviewundersøgelsen, afhænger af interviewernes viden om emnet, og bestemmer dermed, hvilke aspekter, der bliver belyst under interviewet. Det er derfor afgørende, at man allerede før interviewet er fokuseret på interviewundersøge lsens formål og er bevidst omkring analysefasen, således at interviewene indeholder relevant og fyldestgørende viden, i henhold til den videre analyse i projektet (Kvale og Brinkmann, 2009: 125). Vores forskningsspørgsmål er dannet på baggrund af Andersons teori om forestillede fællesskaber og vores egen interesse i at besvare vores problemformulering. Ligeledes er vores interviewspørgsmål blevet udformet på baggrund af forskningsspørgsmålene. Interviewets hvordan er de forskellige interview- og analyseteknikker vi har udvalgt til at forsøge at få besvaret interviewets hvorfor og opnå den nødvendige viden til projektets videre udformning (Kvale og Brinkmann, 2009, 125). 2. Design Spørgsmålet om design omhandler, hvorvidt teorien kan kobles aktivt på interviewene (Kvale: 1997: ). Herunder omhandler det, hvordan vi reflekterer over den tilgang, som vi vil tage til interviewet. Kvale og Brinkmann forklarer, at design sagtens kan ændres igennem interviewundersøgelsens forløb. 18

19 Generelt for alle interviews var, at vi ville sikre os svar på alle vores forskningsspørgsmål. Derudover diskuterede vi, hvordan interviewene skulle forløbe, for at få det bedste resultat. Da vi fra starten har været opmærksomme på, at vores interviewspørgsmål har været personlige og nærgående, besluttede vi os for, at interviewet skulle forløbe som en afslappet samtale uden brug af primær og sekundær interviewer. Dette ville muligvis give interviewpersonen mulighed for at åbne mere op og dermed ville vi opnå bedre analysemateriale. Med disse tanker, fulgte også ideen om et semistruktureret interview, som skulle give interviewpersonerne mulighed for at uddybe emner, de selv fandt mere relevant, da netop disse viser deres syn på integrationen i Danmark. Mødet med Nuradin og Ali, to af vores interviewpersoner, krævede en revurdering af vores interviewspørgsmål, da vi fik et indtryk af, at forsigtighed og ydmyghed var vigtige faktorer, i et forsøg på ikke at fornærme dem. Dermed blev de planlagte interviewspørgsmål omformuleret, så de blev så neutrale som muligt. Da Ayan, vores tredje interviewperson, er født og opvokset i Danmark, var det igen en nødvendighed at revurdere og omformulere en række af vores interviewspørgsmål for at tilpasse dem til netop dette interview. 3. Interview Når man indsamler sin egen empiri gennem interviews, er det nyttigt at bruge en interviewguide i forbindelse med, hvordan det skal gribes an. Her finder man ud af, hvordan hvert enkelt interview skal opbygges, og hvordan man for eksempel vil optage det. En anden væsentlig faktor er at gennemtænke en guide for, hvordan man vil opnå den søgte viden (Kvale, 1997: 95). Vores første interviewperson, Nuradin, fandt vi gennem dansk-somalisk venskabsforening i Høje Taastrup. Derfor havde vi ikke kendskab til ham. Vi kom i kontakt med vores anden interviewperson, Ayan, med hjælp fra en veninde, der kendte hende på forhånd. Derigennem fik vi Ayans telefonnummer og fik ved en opringning arrangeret et interview med hende. Vores tredje interviewperson, Ali, havde vi hørt om gennem en ven og besluttede derfor at tage ud på hans arbejdsplads, for at introducere vores projekt og tanker omkring et interview med ham. 4. Transskribering Efter interviewundersøgelsen, skal resultaterne omskrives fra tale til tekst. Disse resultater nedskrives, fordi det er nødvendigt at have sin empiri på skrift, da den skal bruges til en videre analyse (Kvale, 1997:95). 19

20 Da vi skulle transskribere, havde vi de tre interviews liggende som lydfiler på computeren efter at have overført dem fra telefonen. Vi downloadede programmet F5, som er et transkriberingsprogram, hvor hastigheden kan sættes ned, så det er lettere at transkribere. Under transkriberingen, hjalp programmet med at angive tidspunkter for det sagte, hvilket gjorde det nemmere for os i analysen at referere til citater. Derudover var det vigtigt, at vi havde en høj reliabilitet og vi måtte derfor sætte nogle regelsæt for, hvordan vi transskriberede, så alle transskriptioner havde samme formalia. 5. Analyse Når man skal udforme en analyse, skal man på baggrund af undersøgelsens formål, emne og interviewmaterialets karakter, udvælge en analysemetode, der er velegnet til interviewene (Kvale, 1997:95). Ud fra vores interviews, har vi måtte vurdere og reflektere over, hvilken analysemetode, der ville gavne vores projekt mest muligt. Vi ønskede at finde en analysemetode, hvor det var muligt at belyse Andersons teori i forhold til vores empiri. Ved at læse bogen Minoriteter, blev vi inspireret af de kategorier, der var blevet opstillet. Vi blev ligeledes inspireret til at opdele vores interviews i kategorier, og på baggrund af dette opnå nogle resultater, som var brugbare til en videre analyse, diskussion og konklusion. Vi opstillede fire kategorier, som vi fandt gennemgående i alle tre interviews, henholdsvis: kulturforskelle, sproget, minoriteter og majoriteter samt diskrimination og fordomme. Ud fra disse fire kategorier, var det muligt at gå i dybden med vores materiale og pointere vigtige aspekter for at komme tættere på, at kunne besvare vores problemformulering. 6. Validering Under dette stadie, vurderer man validiteten, altså gyldigheden i ens resultater. Som Kvale og Brinkmann pointerer igennem de syv stadier, er det relevant at kigge på treenigheden af generaliserbarhed, reliabilitet og validitet, da sammenspillet mellem disse viser interviewenes gyldighed. I vores projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i det, der kaldes naturalistisk generalisering, da vi hverken ønsker at komme frem til et statisk eller generelt resultat (Kvale og Brinkmann, 2009: 228). Denne form for generalisering bygger på personlig erfaring og kommer ikke med formelle forudsigelser, men snarere viden, der ekspliciteres til proporsitionel viden (Kvale og Brinkmann, 2009: 228). Vi har igennem processen været opmærksomme på, at vi på forhånd har haft en implicit forventning til udfaldet af vores interviews, da vi er blevet præget af vores forforståelse, der ligger i den hypotese vores problemformulering opstiller. Vi har derudover forsøgt at vurdere vores interviews reliabilitet, der kort sagt er interviewresultaternes konsistens (Kvale, 20

21 1997:231). Vi har taget stilling til den intersubjektive reliabilitet i transskriptionerne, som går ud på, hvorvidt de resultater vi når frem til, kan fortolkes og analyseres på forskellige måder (Kvale, 1997:231). Efter dette, skulle vi vurdere vores interviews validitet, som henviser til rigtigheden og gyldigheden af interviewresultaterne. I vores projekt, har det i den forbindelse været vanskeligt at vurdere gyldigheden, da vi har med individer at gøre og berører et sårbart emne. Vi har under forløbet, været meget refleksive over dette og mener derfor, at vores resultater er gyldige i den sammenhæng, vi bruger dem. 7. Rapportering Rapportering omhandler, hvorvidt projektet, i forhold til hovedresultaterne, har en gyldig redegørelse (Kvale, 1997: 232). En vigtig faktor inden for rapportering af interview er fortrolighed. Der kan opstå nogle konsekvenser på interviewpersonernes vegne ved at publicere projektet, og derfor er det muligt at være anonym. Rapportering er en kommunikation af undersøgelsens resultater og metoder, der skal leve op til udvalgte videnskabelige kriterier og til sidst udmunde i et læseligt produkt (Kvale, 1997: 95). Rapporteringen vil altså sige, at det færdige resultat, er det, der rapporteres ud til læserne. Vi lod det være op til interviewpersonerne, om de ville være anonyme, da vi på forhånd vidste, at vores emne kunne være sårbart for interviewpersonerne. Yderligere forberedelse til interviewene lå i brug af tidligere erfaring fra vores andre projekter, hvor det var vigtigt ikke at benytte ord og lyde til at demonstrere interesse, men derimod gøre brug af kropssprog. Dette skabte herved en lettere og mere overskuelig transskripbering, i forhold til den efterfølgende analyse, samt en mulighed for at undgå afbrydelser og misforståelser i lydfilen. Dette gjaldt især de interviewpersoner med accent og sprogvanskeligheder. I forbindelse med at vi har valgt at have en fænomenologisk tilgang til interviewene, var det vigtigt at undgå at lægge ordene i munden på interviewpersonerne, og i stedet give dem tid til at finde frem til de rigtige ord, selv ved længere pauser. Vi har i forbindelse med projektet erfaret, at det er vanskeligt at komme i kontakt med somaliere, der kunne stille op til et interview. Vi vurderede derfor, at vi blev nødt til at tage ud og opsøge somaliere. I forbindelse med vores første interview, tog vi til Høje Taastrup for at besøge en dansksomalisk forening, i håb om at få nogle kontakter. Dette viste sig at fungere langt bedre end korte samtaler over telefonen, der muligvis har skabt usikkerhed omkring interviewets formål, og samtidig har besværliggjort en troværdighed fra vores side. Efter en samtale med Nuradin, formand for foreningen, fik vi aftalt et interview. I forbindelse med vores anden interviewperson, Ali, opsøgte vi ham på sin arbejdsplads. I begyndelsen ønskede Ali ikke at deltage i et interview, da han, ud fra eget udsagn, ikke ville udstille hverken danskere eller somaliere. Samtidig var han skeptisk med hensyn til vores formål med 21

22 projektet, og hvor resultaterne ville være at finde efter projektets forløb. Gennem flere samtaler over telefonen omhandlende projektets formål, samt muligheden for anonymitet, lykkedes det os at overbevise ham om at deltage i interviewet. Vores tredje interviewperson, Ayan, var derimod meget interesseret i at blive interviewet. Det har, før hvert interview, været vigtigt og nødvendigt for os, at forklare vores interviewpersoner, at vi ikke ville bruge interviewene til andet end projektets eget formål. Dog har vi ikke fortalt dem at vores intention har været at analysere deres svar ud fra Andersons teori, hvilket kan siges at være uetisk. Endvidere oplyste vi vores interviewpersoner om, at deres interview vil indgå i et universitetsprojekt, som vi efterfølgende ville sende til de interviewpersoner, der var interesserede. Ydermere vil vi, hvis interviewpersonerne finder projektets resultat stødende, ikke publicere projektet på Rub (Roskilde Universitets bibliotek). Det har som tidligere nævnt, været vigtigt for os ikke at forvrænge deres ord, for dermed at få en bestemt betydning ud af dem. Alle vores etiske forbehold taget i betragtning, har vi alligevel fået svar fra vores interviewpersoner, der kunne anvendes i analysen og derved besvare vores problemformulering. Interviewkritik Det, at finde interviewpersoner til vores projekt, oplevede vi hurtigt som en større udfordring end forventet. Flere mislykkede opkald tydeliggjorde, at en mulig barriere mellem danskere og somaliere gav os problemer med at få kontakt til eventuelle interviewpersoner. Vi vurderede derfor, at det var nødvendigt at tage ud i felten, i håb om at få en mulighed for at uddybe vores tanker og intentioner, og dermed overbevise vores første interviewperson om at deltage i interviewet. Dette forårsagede, at de to sidste interviews først fandt sted senere i projektskrivningen. Vanskelighederne i at finde interesserede interviewpersoner har resulteret i, at alle tre i større grad har haft en større tilknytning til Danmark. Dette skal forstås ud fra et eksempel med Nuradin, der i første omgang var afvisende overfor et interview. Det lykkedes alligevel at overtale ham, men ved interviewets påbegyndelse, ønskede han ikke at blive optaget, da han ikke mente, at hans dansk var tilstrækkeligt. Denne situation viser tilsyneladende, at sproget blandt andet har været en forudsætning for, at de har haft lyst til at medvirke i et interview. På baggrund af dette, kan man udlede at sprog er en vigtig faktor for muligheden i, at finde interviewpersoner. Derfor er en væsentlig kritik af vores empiri, at de tre interviewpersoner kan tale dansk, hvilket er årsagen til, at vi har fået fat på netop disse tre, og ikke personer, der er mindre tilknyttet til Danmark. En anden kritik ligger i vores position som danske interviewforskere. Denne kritik består af to dele: for det første vores interviewpersoners bevidsthed om vores nationalitet, og for det andet, vanskeligheden i at analysere og forstå en situation ud fra en neutral position. Den førstnævnte indebærer, at svar på spørgsmål som: hvad synes du om danskerne som folkefærd? påvirkes af, at 22

23 vi som danskere, er en del af det folkefærd, vi ønsker beskrevet. Den sidstnævnte indebærer den problematik, der ligger i, at vores position som interviewforskere aldrig kan være objektiv, da vi er opmærksomme på, at vores forforståelse muligvis har begrænset os. Endvidere har vores interviewspørgsmål båret præg af en vis forestilling om, hvilke svar vi forventede at høre. Vi er reflekterede over, at vi skaber et ensidigt projekt ved kun at tage udgangspunkt i og interviewe somaliere og ikke etniske danskere. Dette er et bevidst valg, da vi på denne måde kan gå mere i dybden med, hvad det vil sige at bo i Danmark med somalisk baggrund. Teori Benedict Anderson - Forestillede fællesskaber Den britiske historiker og samfundsforsker, Benedict Anderson, er født i 1936 og opvokset i Kunming, Kina. Han flyttede i 1941 med familien til Californien, USA. I 1957 tog Anderson en bachelor i Arts in Classics på Cambridge University i England. Efterfølgende tog han en Ph.D. i Modern Indonesia ( og har sidenhen overordnet beskæftiget sig med nationernes opståen. Ud fra dette skrev han bogen Forestillede fællesskaber, hvor han beskriver, hvorfor og hvordan nationalisme opstår, og hvordan forestillingen om nationale fællesskaber udviklede sig omkring 1800-tallet ( Begreber og definitioner Anderson mener, at nationen er ( ) et forestillet politisk fællesskab og forestillet som både uafværgeligt afgrænset og suveræn. Den er forestillet fordi medlemmerne af selv den mindste nation aldrig vil kende de fleste af deres fæller, møde dem eller endsige høre om dem. Alligevel findes i tankerne hos hver enkelt billedet af deres fællesskab (Anderson, 2001: 48). Når Anderson siger, at fællesskabet er uafværgeligt afgrænset, mener han, at ingen nation ønsker, at indeholde hele den menneskelige race (Anderson, 2001: 50). Nationer ønsker at være frie, fordi symbolet på frihed, er den suveræne stat. Denne stat blev, ifølge Anderson, tidligt skabt idet mennesket erkendte pluralismen af forskellige religioner. Sprog samt geografiske afgrænsninger skabte herved menneskelige grupperinger med forskellige religioner. Vigtigt for forståelsen af fællesskabet er, at det, ifølge Anderson, skal forestilles som en horisontal linje med begyndelse af nationens mytiske oprindelse eksempelvis da Dannebrog faldt fra himlen og med slut i det mål, vi alle ønsker for nationen, altså at den skal forblive. Dette mål er upåvirket af hierarki og politiske ideologier. Det vil sige at kongelige, religiøse overhoveder og statslige magthavende er ligegyldige for nationens kontinuerlighed, da vi alle er bundet af den nation, vi forestiller os at være tilhørende. Derfor er vi alle lige, på trods af eksempelvis forskellige politiske 23

24 overbevisninger, da vi alle ønsker, at nationen skal bestå (Anderson, 2001: 54). Dette fællesskab eller kammeratskab, mener Anderson, er årsag til, at man ikke vil dræbe hinanden, men tværtimod være villig til at dø for sin egen nationalstat (Anderson, 2001: 50). Dette fællesskab eller kammeratskab er forestillet fordi, at man aldrig vil kende alle ens nationsfæller. Selvom dette virker åbenlyst, er folkets tiltro til hinanden så stærk at fællesskabet alligevel lever (Anderson, 2001: 70). Gennem værket Forestillede fællesskaber beskrives nationens oprindelse gennem analytiske historiske beskrivelser. I det følgende redegøres der for dele af denne teori, der findes relevant for projektet og den videre analyse. Kulturelle rødder og den nationale bevidstheds oprindelse Anderson mener, at den nationale bevidstheds oprindelse kommer fra diskursens materialisme og kapitalisme (Anderson, 2001: 83). Dette vil sige, at nationer fik et større forestillet fællesskab under bogtrykkets start. Først opstod fællesskaber gennem de hellige sprog, som knyttede sig til religioners hellige skrifter. Det vil sige, at fællesskabet bestod af tegn og ikke lyde (Anderson, 2001: 55). På trods af dette, mener Anderson ikke at fællesskabet opstod på baggrund af de hellige skrifter alene, da den almene befolkning ikke forstod eksempelvis latin. Fællesskabet opstod derimod, i de forskellige religiøse trosretninger, også selvom befolkningen var inddelt i hierarki. Det guddommelige lå i spidsen af denne rang (Anderson, 2001: 58). Dette ændrede sig, da opdagelsesrejsende udvidede horisonten for den religiøse befolkning, ved at opdage andre folkeslag og andre måder at leve på (Anderson, 2001: 59). Derudover ændrede fællesskabet sig også, da medier blev trykt på modersmål, og de hellige sprog blev degraderet. Dette skete af tre grunde: for det første skete der en forandring i latin og for det andet opstod reformationen som påvirkede trykkapitalismens udbredelse, hvilket medførte den tredje faktor, geografisk gruppering af bestemte modersmål. Degraderingen af latin lå i, at humanisterne genoplivede gamle latinske værker, skrevet før kristendommen. Disse værker fik humanisterne til at stræbe efter det rene og klassiske latin, hvilket fik befolkningen til at indse, at latin og kristendom ikke nødvendigvis hang sammen. Dette medførte, at latin blev mere mystisk og sværere at forholde sig til, hvilket betød, at det blev mindre værd. Dette skyldtes også reformationen, som er anden grund til, at det hellige sprog blev degraderet. Martin Luther 1 hængte sine teser op på kapellets port i Wittenberg i 1517, alle skrevet på tysk, hvilket blev trykkapitalismens start i 1520, hvor der blev trykt tre gange så mange bøger på tysk i løbet af de næste to årtier. Med Martin Luther og protestantismen vidste man nu, hvordan man skulle udnytte det skabte marked for det trykte medie på modersmålet, nemlig at trykke billige bøger på det lokale sprog for at skabe et nyt publikum, da folk nu forstod, hvad der stod skrevet (Anderson, 2001: 85-87). Herved 1 Teolog, Tyskland,