Private udbydere af AMU. Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private udbydere af AMU. Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh"

Transkript

1

2

3 Private udbydere af AMU Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

4 Private udbydere af AMU på transportområdet Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Undervisningsministeriet 2008

5 Forord Side 3 Forord I forbindelse med vedtagelsen af AMU-reformen, der trådte i kraft den 1. januar 2004, blev følgende 12 private køreskoler eller sammenslutninger af skoler godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser på transportområdet: Cramers Køreskole ApS Dansk Transportsikkerhed ApS Dansk UddannelsesCenter A/S Erhvervskøreskolen ApS Grøns Køretekniske Anlæg Juuls Køreskole Kørelærercentret A/S Nygaard Gruppen Vejle A/S Strandens Køreskole A/S TUC SYD ApS, Transport Uddannelses Center Syd Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S Vestjysk Storvognsskole Skjern De ti førstnævnte køreskoler er godkendt til at udbyde tre fælles kompetencebeskrivelser (FKB) inden for det uddannelsesområde, som Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) dækker, og en generel FKB, der kan udbydes af alle godkendte AMU-udbydere inden for Undervisningsministeriets område. De fire FKB er følgende: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2728 Grundkompetence chauffør - gods 2729 Grundkompetence chauffør - taxi 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S er godkendt til at udbyde: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2722 Specialbefordring af personer 2731 Personbefordring med bus og taxi 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU Vestjysk Storvognsskole Skjern er godkendt til at udbyde: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2728 Grundkompetence chauffør - gods 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU I foråret 2008 tog Undervisningsministeriets kontor for arbejdsmarkedsuddannelser initiativ til at gennemføre en opfølgning på de private kursusudbyderes håndtering af uddannelsesopgaven og de opnåede resultater. I løbet af de fire år, der er gået siden godkendelsen af de 12 køreskoler, har deres uddannelsesaktivitet været jævnt stigende, og de administrative rutiner er ved at være indarbejdet. Derfor ville det give mening at foretage en opfølgning på nuværende tidspunkt.

6 Side 4 Private udbydere af AMU på transportområdet Denne rapport indeholder resultatet af opfølgningen, der er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk i perioden april - juli Opfølgningen har haft tre formål: For det første at skabe et samlet overblik over de private udbyderes uddannelsesaktivitet og - kvalitet samt økonomi. For det andet at få et indblik i, hvordan deres samarbejde med andre godkendte udbydere fungerer. For det tredje at tilvejebringe en status på, hvordan de nye udbydere på AMU-området har forvaltet deres godkendelse til udbud inden for AMU. Opfølgningen skal derudover ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at en større del af AMU-udbuddet skal ske ved at inddrage private kursusudbydere. Endelig er opfølgningen en del af lovovervågningen af Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som trådte i kraft den 1. januar De 12 udbydere udgør en gruppe af forskellige virksomheder, men er primært ejerdrevne køreskoler. De tilbød allerede kørekortsundervisning før 2004, og nogle havde i forvejen AMU-aktivitet ved at fungere som underleverandører til godkendte offentlige AMU-udbydere, mens andre var helt nye på området. Siden 2004 er aktiviteten kommet godt i gang, og i alt 11 af de 12 udbydere er nu fungerende AMU-udbydere. Opfølgningen har som nævnt haft til formål at skabe overblik over udbydernes aktivitet på fire parametre: Aktivitet, kvalitet, økonomi og samarbejde med øvrige godkendte udbydere. Det har vist sig, at samarbejdet med andre AMU-udbydere - private som offentlige - sker i meget begrænset omfang. Samarbejdet analyseres derfor ikke for sig, men indgår i belysningen af parameteret aktivitet. Opfølgningen og det dermed forbundne projektarbejde har omfattet følgende aktiviteter: En statistisk analyse af data fra følgende kilder: Udbydernes aktivitetstal, som de fremgår af Undervisningsministeriets AMU-statistik, udbydernes evalueringsresultater fra Viskvalitet samt udbydernes økonomiske forhold vedrørende udnyttelse af bevilling, modtagelse af forårspakkemidler m.v. på baggrund af tal fra Undervisningsministeriets tilskudskontor. En besøgsrunde blandt alle 11 aktive udbydere, hvor de er blevet interviewet om deres erfaringer med AMU-udbuddet. En række interviews med virksomheder og jobcentre, som har haft ansatte på kursus hos en privat AMU-udbyder i foråret Interviewundersøgelsen har endvidere omfattet tidligere kursusdeltagere. Interviewene er gennemført som en stikprøve, og der er interviewet repræsentanter for tidligere kunder hos samtlige udbydere. I alt er der gennemført interviews med 29 tidligere kunder og 14 tidligere deltagere. Interviews med to store offentlige udbydere - TEC - Teknisk Erhvervsskole Center samt AMU Syd - af AMU-uddannelser på transportområdet for at få et indtryk af, hvordan udbuddet foregår hos dem. De to uddannelsesinstitutioner har fungeret som referenceinstitutioner i vurderingen

7 Forord Side 5 af, hvorvidt de private udbydere anvender samme metoder som de offentlige, samt om deres kvalitet i udbuddet lever op til de samme standarder. Interviewundersøgelserne er udført på baggrund af resultaterne fra den statistiske analyse. Den 12. udbyder - Kørelærercentret A/S - indgår ikke i undersøgelsen, fordi skolen ikke har AMUaktivitet, men forventer at få det i løbet af Resultatet af opfølgningen er overordnet set positivt. Det private udbud af AMU fungerer, og både udbydere og kunder er tilfredse med kvaliteten. Opfølgningen viser imidlertid også, at det bør gøres med forsigtighed. Det er en stor udfordring for private virksomheder, som ikke har erfaring med at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, at skulle starte et AMU-udbud op. AMU-udbud adskiller sig meget fra privat, kommerciel aktivitet, og det kræver et stort arbejde at få det til at fungere optimalt. I det aktuelle tilfælde har mange af skolerne skullet fremskaffe kvalificerede undervisere til de chaufførfaglige fag, sørge for nye undervisningslokaler, undervisningsmaterialer og materiel samt opnormere deres administrative afdeling for at kunne udbyde AMU. Det kan altså lade sig gøre, selv om det kræver en stor arbejdsindsats af den nye udbyder. De private udbydere kan til gengæld bidrage til det samlede AMU-udbud med deres fleksibelt indrettede uddannelser og små tætte hold, som kunderne sætter stor pris på. Til gengæld kan det private udbud langt fra matche de offentlige udbyderes bredde i udbuddet. Det skyldes dels, at de private udbydere har begrænsede udbudsgodkendelser, dels at de er forholdsvis små virksomheder, som skal gennemføre store investeringer, hvilket får mange af dem til at foretrække en langsom vækst. To store private udbydere - Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S og Dansk Uddannelses- Center A/S - har imidlertid et bredere udbud end de øvrige. Det tyder på, at bredden kommer med en øget volumen i udbuddet. Ovennævnte positive konklusion udfoldes og uddybes i rapporten, der er disponeret i tre kapitler: Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver belyser de konklusioner og observationer, som projektarbejdet har givet anledning til. Desuden giver kapitlet et bud på de fremtidige muligheder for brug af private udbydere på AMU-området. Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik indeholder en sammenlignende analyse af de forskellige udbydere og fokuserer på forskelle og ligheder mellem dem. Analysen er struktureret således, at den først tegner et generelt billede af organiseringen af det private udbud. Dernæst analyseres udbyderne i et tværgående perspektiv ud fra parametrene aktivitet, kvalitet og økonomi. Kapitlet inddrager endvidere viden om to offentlige AMU-udbydere på transportområdet for at give en pejling på, hvorvidt de private AMU-udbydere har tilsvarende kvalitetsniveau i deres uddannelsesudbud. Kapitel 3: Profiler af de 11 udbydere giver et dybere indblik i hver enkelt af de private udbyderes forhold. Hver profil giver først et overblik over den enkelte skoles forhold og analyserer derefter aktiviteten ud fra de samme parametre som i kapitel 2. For overblikkets skyld er kapitlet struktureret på samme vis. Endelig redegøres der for køreskolernes mere generelle erfaringer med at starte som AMU-udbyder.

8 Side 6 Private udbydere af AMU på transportområdet Rapporten indeholder derudover et bilag med de spørgeguides, der er benyttet i forbindelse med interviewene, og et bilag med de faktuelle oplysninger, som danner grundlag for analysen. Projektarbejdet er gennemført af projektleder Sidsel Høgh og researcher Nina Elisabeth Carøe. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, konklusioner og forslag. Den 29. oktober 2008 Søren Carøe Projektchef

9 Indholdsfortegnelse Side 7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Det daglige arbejde fungerer Udbuddet: Lidt, men godt Det offentlige og private udbud er ikke ens Fremtiden Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Udbydernes aktivitet Kvaliteten af udbuddet Viskvalitet Interviewundersøgelsen Udbydernes økonomi Udbydernes erfaringer med AMU-udbuddet Kapitel 3: Profiler af de 11 udbydere Profil af Cramers Køreskole ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Dansk Transportsikkerhed ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Dansk UddannelsesCenter A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Erhvervskøreskolen ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Grøns Køretekniske Anlæg Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Juuls Køreskole... 49

10 Side 8 Private udbydere af AMU på transportområdet Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Nygaard Gruppen Vejle A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Strandens Køreskole A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af TUC SYD ApS, Transport Uddannelses Center Syd Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Vestjysk Storvognsskole Skjern Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Bilag

11 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 9 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Dette kapitel sammenfatter de konklusioner, der kan drages på baggrund af opfølgningen, samt de perspektiver, der fremkommer for det fremtidige AMU-udbud. De er samlet i fire overordnede punkter, som gennemgås undervejs i kapitlet. Det gælder generelt for de private udbydere, at det er mindre virksomheder med relativt få ansatte. Som oftest er de ejerdrevne køreskoler, der har mange år bag sig. I nogle tilfælde har flere køreskoler slået sig sammen om at løfte AMU-udbuddet, mens andre kan bære det alene. Derfor er antallet af deltagere på de privat udbudte AMU-kurser ofte ganske lille sammenlignet med de store offentlige udbydere. To af de 11 udbydere stikker ud fra denne generelle retning, da de tilsammen står for 65 pct. af den samlede private AMU-aktivitet. 1 Den ene - Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S - har hele tiden haft høj aktivitet, da skolen har fortsat sit arbejde fra før AMU-godkendelsen, fordi den tidligere var underleverandør til en offentlig AMU-udbyder. Den anden - Dansk UddannelsesCenter A/S - har efter et ejerskifte i slutningen af 2006 haft en kraftig vækst gennem 2007, men var tidligere på størrelse med de mindre udbydere. Begge har et bredere udbud end de ni øvrige udbydere. Det er en interessant observation, at bredden i udbuddet tilsyneladende hænger sammen med et øget volumen, men grundlaget er for spinkelt til at sige noget om, hvordan de øvrige udbydere vil agere i fremtiden. En medvirkende årsag er især, at der er meget store forskelle på de private udbydere og deres fremgangsmåde, kundegrundlag, markedsføringsstrategi, deltagere m.v. Nogle har faste store kunder, som leverer kursister på fast basis, mens andre rekrutterer mere spredt. Deltagersammensætningen varierer også meget, fra overvejende ledige til overvejende beskæftigede personer. Det skyldes både forskellige rekrutteringsstrategier på skolerne og ledigheden i lokalområdet. I nogle områder er ledigheden så lav, at det ikke kan lade sig gøre at få ret mange elever fra denne gruppe, hvilket naturligt medfører mange elever med job. Andre skoler samarbejder derimod tæt med de omkringliggende jobcentre og lokale afdelinger af fagforeninger og har derfor mange ledige elever. En yderligere forskel i den forbindelse er, at nogle fagforeninger håndterer det private udbud meget forskelligt. Nogle skoler kan have et fint samarbejde med en lokalafdeling af en fagforening, mens en anden skole oplever, at fagforeningen afviser at arbejde sammen med en privat udbyder. Det samme gælder for de offentlige udbydere, hvis holdning til de private udbydere også varierer meget. Nogle vil slet ikke samarbejde med private udbydere, hvor andre er mere positive Det daglige arbejde fungerer Det er en generel konklusion, at det private udbud af AMU-uddannelser på transportområdet er kommet godt i gang og afvikles stabilt på alle 11 aktive skoler. De har en sund økonomi, har tilstrækkeligt mange deltagere, har regelmæssige holdstarter, og deltagere og virksomheder er tilfredse. 1 Aktivitetstallene angives i rapporten i antal kursister. Her er udregningen dog foretaget med årselever, da de to store udbydere har mange korte kurser, hvilket gør deres årlige antal kursister uforholdsmæssigt højere end de mindre udbydere.

12 Side 10 Private udbydere af AMU på transportområdet Skolerne afvikler de fulde uddannelser og arbejder kun sjældent sammen med andre godkendte AMU-udbydere. Mangler skolen lærere med kompetence inden for et område, er løsningen at købe sig til eksterne lærerkræfter, der aflønnes på timebasis. Flertallet af skolernes udbud afvikles tæt op af modellen, der kendes fra de offentlige udbydere. Eleverne samles i hold, og der er fast holdstart med jævne mellemrum. De fleste kører med holdstart hver 6. uge, så kurserne kører i forlængelse af hinanden. Nogle af udbyderne bruger forløb med løbende optag, men de fleste finder det for besværligt at administrere. Flere udbydere har således gjort forsøg med løbende optag for derefter at gå bort fra det igen. Kvaliteten af det private udbud står ikke tilbage for kvaliteten hos de offentlige udbydere. I Viskvalitet har de private udbydere gennemsnitligt lige så gode resultater som de offentlige udbydere, om end nogle af dem scorer en anelse bedre eller dårligere. Stikprøven blandt tidligere kunder og deltagere vidner også om tilfredshed. Både virksomheder, jobcentre og deltagere fokuserer meget på succesraten ved køreprøven i deres vurdering, men nævner også forhold som fleksibilitet, små hold, kort transporttid til skolen og gode lærere. Flere kunder nævner, at de private udbyderes mindre hold gør dem bedre i stand til at tage hånd om den enkelte på kurset, og at den mere individuelle tilgang er et stort plus. Den eneste kritik, som nogle af de tidligere elever nævner, er, at de synes, at der bruges for meget tid ved computere i undervisningstiden. Ellers er eleverne glade og tilfredse med de kurser, som de har deltaget i. Tilbagemeldingerne viser også, at undervisning ved computeren udgør en relativt stor del af især teoriundervisningen på kurserne hos de private, men at der normalt altid er en lærer til stede til at hjælpe eleverne med stoffet, samt at tavleundervisning og gruppearbejde stadig udgør broderparten af undervisningen Udbuddet: Lidt, men godt Hovedvægten i udbuddet er på de lange grunduddannelser inden for transport: Personbefordring med bus, Godstransport med lastbil, Kørsel med vogntog og Personbefordring med taxi samt Kvalifikation til taxikørsel, hvor der også ses en del aktivitet. 2 Derudover afvikles en del forløb i Grundlæggende kvalifikationsbevis til bus og lastbil samt nogle kortere kurser, især ADR Grundkursus i vejtransport af farligt gods. Udbuddet er endnu relativt smalt i forhold til de offentlige AMU-centre, hvilket der er flere årsager til. Den primære grund er, at de private udbydere har valgt at fokusere på det kendte i starten og få det til at fungere, inden aktiviteten eventuelt kan udvides. Når det kommer til AMU, kan de ikke skille sig ud på pris, og de prioriterer derfor at levere en god service og en høj kvalitet. Derfor foretrækker de en smal ekspertrolle, hvor de specialiserer sig, frem for at have et bredere, men dårligere fungerende udbud. Kendskabet til muligheden for at tage AMU-kurser i privat regi er endnu begrænset, og det er vigtigt for dem at blive kendt for at levere et godt produkt. Fokus er som nævnt på grunduddannelserne inden for transport, som er de uddannelsesmål, hvor skolerne havde kendskab til i hvert fald en del af aktiviteten i forvejen. Derfor har de kunnet nøjes med at supplere aktiviteten med de chaufførfaglige fag. På den måde er overgangen blevet begrænset til at udvide den igangværende aktivitet i stedet for at starte noget helt nyt op. Det er for- 2 De to første uddannelsesmål er udformet efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 og har taget over efter Grunduddannelse i kørsel med busser og Grunduddannelse i godstransport med lastbil, der tidligere var grunduddannelser inden for godstransport og personbefordring ad vej.

13 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 11 klaringen på, at de private udbydere har langt den største aktivitet inden for grunduddannelserne. De supplerer dog med enkeltstående udbud vedrørende de øvrige uddannelsesmål i de FKB, som skolerne er godkendt til. En medvirkende årsag til det smalle udbud er desuden de private udbyderes relativt lave volumen inden for AMU. De fleste af udbyderne har omkring 300 deltagere på årsbasis, og det kan på den baggrund være svært for dem at oprette separate hold i de mindre enkeltfag Det offentlige og private udbud er ikke ens Selv om forløbene kan minde meget om hinanden, er der store forskelle på de private og offentlige udbud, som primært skyldes de rammer, som de afvikles under. De private udbyderes aktivitet er ofte mere fleksibelt indrettet med hensyn til afviklingstidspunkt og holdoprettelse, fordi de ikke kun gennemfører undervisning i dagtimerne, og fordi de opretter mindre hold. Udbuddet om aftenen og i weekenden er en af de helt store forskelle på det offentlige og det private udbud, og det er et tilbud, som virksomhederne er meget glade for. Hvis de ikke kan undvære de ansatte i dagtimerne på grund af travlhed, kan det være en meget tiltrækkende mulighed for dem at kunne sende deres ansatte af sted på skæve tidspunkter. Det er ganske vist dyrere for de private udbydere at afholde kurserne på skæve tidspunkter. På den anden side giver det i mange tilfælde ekstra aktivitet på tidspunkter, hvor der ellers ikke ville komme indtjening til skolen. Et fleksibelt udbud kan tillige medvirke til, at virksomheder, som ellers måtte opgive at få deres medarbejdere på kursus, sender dem af sted alligevel. Når de private udbydere kan afvikle kurser på skæve tidspunkter, skyldes det tilsyneladende, at de har en anden omkostningsstruktur end de offentlige udbydere. Underviserne hos de offentlige AMU-udbydere er underlagt overenskomstens bestemmelser på området, og de regulerer undervisningstid, forberedelsestid, tid til efteruddannelse m.v. De private udbydere er ikke pålagt de samme restriktioner og kan derfor vælge at være mere fleksible med hensyn til, hvor meget lærerne underviser. Det er endvidere en fordel for de private udbydere at have køreskole ved siden af, hvilket langt de fleste af dem har. Hvis en lærer mangler arbejdsopgaver i AMU-regi, kan vedkommende i stedet bruges i den private afdeling, hvilket er med til at holde omkostningerne nede. En sidste faktor er, at de private udbydere i nogle tilfælde vælger at slå det meste af undervisningen på små hold i grunduddannelserne i bus og lastbil sammen. Dermed kan skolerne drage fordel af, at meget af pensum er det samme. På den måde kan to meget små hold køres parallelt, hvilket igen sikrer, at udgiftsniveauet holdes nede på de fælles fag. Det bevirker, at det kun er de fag, der er specifikke for uddannelserne hver især, som afvikles med et højt udgiftsniveau, og det bliver væsentlig billigere at afvikle hold med meget få deltagere. Desuden lægger de private udbydere vægt på ikke at aflyse hold. De kører derfor meget små hold, selv om tilmeldingerne skulle svigte. I nogle tilfælde er holdene decideret underskudsgivende, men afvikles som en service i forventning om, at den eller de pågældende kunder senere vil sende kursister til mere rentable hold.

14 Side 12 Private udbydere af AMU på transportområdet Som nævnt tyder interviewene med nogle tidligere elever på, at der bruges mere pc-baseret undervisning hos de private udbydere, men samtidig fortæller de alle, at tavleundervisning stadig udgør en stor del af undervisningen. Flere af dem lægger specifikt vægt på, at deltagerne ikke må bruge for lang tid ad gangen foran en computer, og de forsøger at planlægge undervisningen, så der er variation mellem tavleundervisning, computerbaseret undervisning og praktiske øvelser samt gruppearbejde. Selv om de bruger det digitale undervisningsmateriale meget, lægger de stor vægt på at variere undervisningen Fremtiden Der er ikke fremkommet oplysninger i forbindelse med projektarbejdet, som tyder på, at det vil være problematisk at fortsætte med at lade private udbydere tage del i AMU-udbuddet. Det har været et stort spring for mange af de private udbydere også at udbyde transportuddannelser i regi af AMU. Det har imidlertid vist sig, at når de har fået procedurer, anlæg og undervisning m.v. til at fungere, er både virksomheder og deltagere tilfredse. De private udbyderes aktivitet er generelt stigende, hvilket tyder på, at det også fremover vil være en farbar vej at have et privat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser på transportområdet. Opfølgningen peger imidlertid ligeledes på, at det er en udvikling, der skal planlægges nøje. Som nævnt er det vanskeligt for de private udbydere at have en meget bredt udbud, før de har tilstrækkelig høj aktivitet. Det ses endvidere, at de offentlige udbydere, som har en meget bred aktivitet, bruger mange penge på at efteruddanne deres undervisere. Som det er nu, supplerer de private udbydere de offentlige udbyderes meget brede aktivitet med et fleksibelt udbud, der har kort ventetid, men et begrænset udvalg. Det oplever de offentlige udbydere imidlertid let som unfair konkurrence, fordi de er underlagt flere regler og må bruge flere midler på efteruddannelse på grund af deres bredere udbud. De vurderer desuden, at de bliver kontrolleret langt grundigere end de private udbydere, og at der stilles strengere krav til uddannelsesniveauet blandt deres undervisere. Det tilgængelige materiale gør det ikke muligt at vurdere, hvilke forskelle der præcist er mellem de offentlige og private udbyderes forhold. Hvis det ovenfor beskrevne er repræsentativt for de offentlige udbyderes holdning til de private udbydere, kan det kaste lys over, hvorfor de i mange tilfælde ikke har noget ønske om at samarbejde med de private udbydere. De private udbydere betragter sig i højere grad som en del af AMU-udbuddet snarere end som konkurrenter til de offentlige udbydere. Deres aktivitet gør det i mange tilfælde muligt at forkorte de nogle gange meget lange ventelister hos de offentlige udbydere. Dertil kommer, at langt de fleste af de private udbydere er små virksomheder. Derfor mener de ikke, at de udgør en trussel mod de offentlige AMU-udbydere. Før de private køreskoler blev godkendte AMU-udbydere, oplevede flere af dem imidlertid, at deres virksomhed var truet, fordi flere og flere kursister valgte at tage stort kørekort på AMUcentrene, hvor deltagerbetalingen er meget lavere. Fleksibiliteten i det private udbud kan desuden bidrage til at øge antallet af ufaglærte og kortuddannede, der bliver uddannet eller efteruddannet. Transportvirksomhederne har ofte svært ved at undvære medarbejderne i dagtimerne, men hos de private køreskoler kan de efteruddanne sig i

15 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 13 fritiden i stedet. Mange af dem bliver mere motiveret for at efteruddanne sig, når de har fået en succesoplevelse ved at gennemføre eksempelvis chaufføruddannelsen. Det kan bidrage til et øget ønske om efteruddannelse, når de er kommet i job. Endelig kan det private AMU-udbud fremme en sund konkurrence inden for transportuddannelserne, hvor både private og offentlige udbydere forsøger at gøre den bedst mulige indsats. Det kan samlet set bidrage til at løfte det samlede udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

16

17 Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Side 15 Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Dette kapitel indeholder en sammenlignende analyse af de private udbyderes AMU-aktivitet på transportområdet. Kapitlet er struktureret således, at det først præsenterer organiseringen af det private udbud. Dernæst analyseres udbydernes uddannelsesaktivitet ved hjælp af de valgte parametre aktivitet, kvalitet og økonomi. Til sidst belyses udbydernes generelle erfaringer med udbuddet. Analysen er baseret på følgende kilder: Interviews med samtlige 11 aktive udbydere Udbydernes evalueringsresultater fra Viskvalitet En række interviews foretaget med en stikprøve af udbydernes tidligere kursister og kunder Økonomiske data fra Undervisningsministeriets tilskudskontor Undervejs i kapitlet bruges betegnelserne skole og privat udbyder afvekslende med samme indhold. Det gælder ligeledes betegnelserne elev og deltager, der begge anvendes om deltagerne i uddannelserne. Det er vigtigt at bemærke, at udbydernes baggrund er vidt forskellig. Nogle af skolerne fungerede allerede som underleverandører til nærliggende AMU-centre før godkendelsen i 2004, og de havde dermed et godt kendskab til AMU-uddannelserne på forhånd. Flertallet var imidlertid helt almindelige køreskoler, som havde erfaring med uddannelsen, der førte til storvognskørekort, men ikke med deciderede chaufføruddannelser. For gruppen uden tidligere erfaring med AMU-udbud har overgangen fra køreskole til privat AMUudbyder udgjort en stor udfordring. Der har været mange nye forhold at vænne sig til, og de har måttet udvide undervisningsfaciliteterne kraftigt for at kunne rumme AMU-eleverne. AMUuddannelserne har været en helt ny verden for dem, og de har især måttet øge det administrative personale for at kunne håndtere de dokumentationskrav, der følger med et AMU-udbud. Udover at sætte sig ind i nye bestemmelser, opgaver og funktioner m.m. har det været nødvendigt at arbejde med at udbrede kendskabet til dem selv som AMU-udbydere. Skolerne er alle kendt i lokalområdet, men langt de fleste er kun kendt som køreskole - ikke som AMU-udbydere. Derfor har mange af dem måttet bruge mange ressourcer på markedsføring for at sikre sig deltagere. Det er ikke noget problem i sig selv at tiltrække deltagere, men det forudsætter et betydeligt arbejde at opbygge et kendskab i lokalbefolkningen til muligheden for at tage AMU-kurser på en køreskole. Alligevel har den største omvæltning været den administrative del af arbejdet. I forhold til almindelige kørekort er AMU-kurser meget administrationstunge, og næsten alle skoler nævner et væsentligt øget behov for administrative medarbejdere. En undtagelse er Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S, som allerede var vant til at stå for den administrative del af udbuddet og derfor havde medarbejdere til at udføre disse opgaver. Desuden havde Dansk Transportsikkerhed ApS allerede uddannelser og administration på plads og skulle kun tilføje rådgivning af mulige kommende elever.

18 Side 16 Private udbydere af AMU på transportområdet Otte af skolerne - Cramers Køreskole ApS, Erhvervskøreskolen ApS, Grøns Køretekniske Anlæg, Juuls Køreskole, Nygaard Gruppen Vejle A/S, TUC SYD ApS, Vestjysk Storvognsskole Skjern og Strandens Køreskole A/S - har imødegået denne udfordring ved at slå sig sammen om det såkaldte administrative infocenter, hvor de i fællesskab har ansat en central administrativ medarbejder med erfaring fra et AMU-center. Hendes opgave er at stå for indberetningen af aktivitet til Undervisningsministeriet. Derudover har hun fungeret som ressourceperson, som skolerne kunne henvende sig til med spørgsmål. Flere af skolerne har desuden samarbejdet med en konsulent, der i begyndelsen bistod dem med at starte udbuddet. Det er til gengæld meget begrænset, hvor meget de private udbydere samarbejder med hinanden. En række af de jyske udbydere har tidligere arbejdet sammen om et TUP-projekt, hvor de udvekslede erfaringer og sammenlignede fremgangsmåder. Ellers består samarbejdet - udover Dansk UddannelsesCenter A/S og TUC SYD ApS, der arbejder tæt sammen - mest af, at udbyderne henviser deltagere, som de ikke selv kan hjælpe, til hinanden. Der foregår ikke ret meget samarbejde med offentlige udbydere af AMU. En af de private udbydere har dog et samarbejde på vej med et AMU-center. Det vil blandt andet omfatte fælles annoncering og gennemførelse af kurser. Tre andre udbydere samarbejder desuden med offentlige udbydere, hvilket falder godt i tråd med, at de private udbydere generelt vurderer, at de offentlige udbydere er positive i stigende grad. Det er ikke usandsynligt, at der vil komme mere samarbejde i stand med tiden. Udbyderne er generelt glade for samarbejdet med Undervisningsministeriet og TUR. De får svar på eventuelle spørgsmål, når de henvender sig, og langt de fleste benytter sig af TUR's kurser, når underviserne skal efteruddannes. Det er kendetegnende for samtlige skoler, at de udbyder de fulde kurser. Mangler de lærerkræfter til enkeltfag i eksempelvis de chaufførfaglige fag, henter de eksterne lærere ind med den fornødne kompetence. De fleste skoler kører med optag på faste hold, hvor der er holdstart med faste intervaller. Sammensætningen af hold varierer meget fra skole til skole. Nogle har mange ledige elever, mens andre har mange i beskæftigelse. Denne variation afhænger af beskæftigelsessituationen i lokalområdet samt skolens strategi og kundegrundlag. En enkelt skole - Dansk UddannelsesCenter A/S - har en rammeaftale med en række jobcentre i og uden for Storkøbenhavn om at uddanne forsikrede og ikke-forsikrede ledige i første ledighedsperiode med ret til seks ugers selvvalg. Andre udbydere fokuserer på at rekruttere beskæftigede deltagere, fordi der er meget få ledige i lokalområdet. Endelig har nogle udbydere en blandet strategi, hvilket giver sig udslag i vidt forskellige fordelinger mellem ledige og beskæftigede elever på uddannelserne. De private udbydere mener ikke, at der er nogen særlig forskel på de elever, som de har i den private afdeling, og AMU-kursisterne. I stedet er der et skel mellem deltagere i beskæftigelse og ledige deltagere. De ledige deltagere er ofte svagere og mindre målrettede end de beskæftigede. Det er endvidere primært de ledige deltagere, som har problemer med fremmøde, og nogle skoler oplever, at de har sværere ved at tage ansvar for egen læring.

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support AGENDA om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support TUR FORLAG udgiver primært bøger og e-læringskurser etableret 1980, har udgivet e-lærings

Læs mere

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen LASTBIL-chauffør BUS-& RUTEBUS-chauffør TAXI-& LIMOUSINE-chauffør EU Efteruddannelse Køreteknik ADR (farligt gods) Energirigtig kørsel Kørehviletid 1 TUC DEKRA

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center. Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik, målsætning Syddansk Erhvervsskoles udbud af uddannelse og kurser retter sig mod såvel enkeltpersoner og virksomheder mv. som mod de brancher,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Undersøgelse af erfaringer med chaufførernes lovpligtige efteruddannelse. Juni 2015

Undersøgelse af erfaringer med chaufførernes lovpligtige efteruddannelse. Juni 2015 Undersøgelse af erfaringer med chaufførernes lovpligtige efteruddannelse. Juni 2015 Efterår 2014 og forår 2015 gennemførte ITD Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport og Danske Busvognmænd

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset...

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset... udarbejdet af HAKL november 2009 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset... 4 3.2 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus...

Læs mere

Der er 3.500 forskellige AMU-kurser, som udbydes af mere end 100 udbydere. Alene disse tal fortæller om et meget omfattende system.

Der er 3.500 forskellige AMU-kurser, som udbydes af mere end 100 udbydere. Alene disse tal fortæller om et meget omfattende system. AMU SÅDAN Der er mange muligheder i AMU-systemet, hvis man ellers ved, hvad man skal spørge om. Vi har her samlet en række spørgsmål og svar, som tilbagevendende dukker op, når virksomhederne ønsker at

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1. Indledning Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) udbyder erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program VEU CENTER-sammen gør vi det lettere at tage på voksenog efteruddannelse

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC AMU DIALOGMØDE Den 27. februar 2014 hos TEC NYT FRA TUR AMU DIALOGMØDE FEBRUAR 2014 Ved Trine Nexmand Rofelt AMUKURS.DK I FORANDRING Oplev AMU Nye funktioner, blandt andet en nye sorteringsmuligheder

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser Lisbeth Olander Rasmussen Chefkonsulent, Learnmark Erhverv lor@learnmark.dk Strategiske overvejelser udgangspunkt efteråret

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis?

IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis? IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis? IKA i AMU Redigeret af Søren Carøe og Pernille Bottrup IKA i AMU Individuel kompetenceafklaring - Hvad er gældende praksis? Rapporten

Læs mere

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010 AMU DIALOGMØDE 27. oktober 2010 EUC Nordvest SIDEN SIDST Hovedpunkter i den uddannelsespolitiske udvikling SIDEN SIDST AMU RAMMEN I 2010 har regeringen budgetteret med 12.904 såkaldte årselever. Men i

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet Rengøringskurser for professionelle Rengørings- og hygiejneområdet 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere