Private udbydere af AMU. Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private udbydere af AMU. Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh"

Transkript

1

2

3 Private udbydere af AMU Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

4 Private udbydere af AMU på transportområdet Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Undervisningsministeriet 2008

5 Forord Side 3 Forord I forbindelse med vedtagelsen af AMU-reformen, der trådte i kraft den 1. januar 2004, blev følgende 12 private køreskoler eller sammenslutninger af skoler godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser på transportområdet: Cramers Køreskole ApS Dansk Transportsikkerhed ApS Dansk UddannelsesCenter A/S Erhvervskøreskolen ApS Grøns Køretekniske Anlæg Juuls Køreskole Kørelærercentret A/S Nygaard Gruppen Vejle A/S Strandens Køreskole A/S TUC SYD ApS, Transport Uddannelses Center Syd Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S Vestjysk Storvognsskole Skjern De ti førstnævnte køreskoler er godkendt til at udbyde tre fælles kompetencebeskrivelser (FKB) inden for det uddannelsesområde, som Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) dækker, og en generel FKB, der kan udbydes af alle godkendte AMU-udbydere inden for Undervisningsministeriets område. De fire FKB er følgende: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2728 Grundkompetence chauffør - gods 2729 Grundkompetence chauffør - taxi 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S er godkendt til at udbyde: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2722 Specialbefordring af personer 2731 Personbefordring med bus og taxi 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU Vestjysk Storvognsskole Skjern er godkendt til at udbyde: 2714 Grundkompetence chauffør - bus 2728 Grundkompetence chauffør - gods 2769 Individuel kompetencevurdering i AMU I foråret 2008 tog Undervisningsministeriets kontor for arbejdsmarkedsuddannelser initiativ til at gennemføre en opfølgning på de private kursusudbyderes håndtering af uddannelsesopgaven og de opnåede resultater. I løbet af de fire år, der er gået siden godkendelsen af de 12 køreskoler, har deres uddannelsesaktivitet været jævnt stigende, og de administrative rutiner er ved at være indarbejdet. Derfor ville det give mening at foretage en opfølgning på nuværende tidspunkt.

6 Side 4 Private udbydere af AMU på transportområdet Denne rapport indeholder resultatet af opfølgningen, der er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk i perioden april - juli Opfølgningen har haft tre formål: For det første at skabe et samlet overblik over de private udbyderes uddannelsesaktivitet og - kvalitet samt økonomi. For det andet at få et indblik i, hvordan deres samarbejde med andre godkendte udbydere fungerer. For det tredje at tilvejebringe en status på, hvordan de nye udbydere på AMU-området har forvaltet deres godkendelse til udbud inden for AMU. Opfølgningen skal derudover ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at en større del af AMU-udbuddet skal ske ved at inddrage private kursusudbydere. Endelig er opfølgningen en del af lovovervågningen af Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som trådte i kraft den 1. januar De 12 udbydere udgør en gruppe af forskellige virksomheder, men er primært ejerdrevne køreskoler. De tilbød allerede kørekortsundervisning før 2004, og nogle havde i forvejen AMU-aktivitet ved at fungere som underleverandører til godkendte offentlige AMU-udbydere, mens andre var helt nye på området. Siden 2004 er aktiviteten kommet godt i gang, og i alt 11 af de 12 udbydere er nu fungerende AMU-udbydere. Opfølgningen har som nævnt haft til formål at skabe overblik over udbydernes aktivitet på fire parametre: Aktivitet, kvalitet, økonomi og samarbejde med øvrige godkendte udbydere. Det har vist sig, at samarbejdet med andre AMU-udbydere - private som offentlige - sker i meget begrænset omfang. Samarbejdet analyseres derfor ikke for sig, men indgår i belysningen af parameteret aktivitet. Opfølgningen og det dermed forbundne projektarbejde har omfattet følgende aktiviteter: En statistisk analyse af data fra følgende kilder: Udbydernes aktivitetstal, som de fremgår af Undervisningsministeriets AMU-statistik, udbydernes evalueringsresultater fra Viskvalitet samt udbydernes økonomiske forhold vedrørende udnyttelse af bevilling, modtagelse af forårspakkemidler m.v. på baggrund af tal fra Undervisningsministeriets tilskudskontor. En besøgsrunde blandt alle 11 aktive udbydere, hvor de er blevet interviewet om deres erfaringer med AMU-udbuddet. En række interviews med virksomheder og jobcentre, som har haft ansatte på kursus hos en privat AMU-udbyder i foråret Interviewundersøgelsen har endvidere omfattet tidligere kursusdeltagere. Interviewene er gennemført som en stikprøve, og der er interviewet repræsentanter for tidligere kunder hos samtlige udbydere. I alt er der gennemført interviews med 29 tidligere kunder og 14 tidligere deltagere. Interviews med to store offentlige udbydere - TEC - Teknisk Erhvervsskole Center samt AMU Syd - af AMU-uddannelser på transportområdet for at få et indtryk af, hvordan udbuddet foregår hos dem. De to uddannelsesinstitutioner har fungeret som referenceinstitutioner i vurderingen

7 Forord Side 5 af, hvorvidt de private udbydere anvender samme metoder som de offentlige, samt om deres kvalitet i udbuddet lever op til de samme standarder. Interviewundersøgelserne er udført på baggrund af resultaterne fra den statistiske analyse. Den 12. udbyder - Kørelærercentret A/S - indgår ikke i undersøgelsen, fordi skolen ikke har AMUaktivitet, men forventer at få det i løbet af Resultatet af opfølgningen er overordnet set positivt. Det private udbud af AMU fungerer, og både udbydere og kunder er tilfredse med kvaliteten. Opfølgningen viser imidlertid også, at det bør gøres med forsigtighed. Det er en stor udfordring for private virksomheder, som ikke har erfaring med at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, at skulle starte et AMU-udbud op. AMU-udbud adskiller sig meget fra privat, kommerciel aktivitet, og det kræver et stort arbejde at få det til at fungere optimalt. I det aktuelle tilfælde har mange af skolerne skullet fremskaffe kvalificerede undervisere til de chaufførfaglige fag, sørge for nye undervisningslokaler, undervisningsmaterialer og materiel samt opnormere deres administrative afdeling for at kunne udbyde AMU. Det kan altså lade sig gøre, selv om det kræver en stor arbejdsindsats af den nye udbyder. De private udbydere kan til gengæld bidrage til det samlede AMU-udbud med deres fleksibelt indrettede uddannelser og små tætte hold, som kunderne sætter stor pris på. Til gengæld kan det private udbud langt fra matche de offentlige udbyderes bredde i udbuddet. Det skyldes dels, at de private udbydere har begrænsede udbudsgodkendelser, dels at de er forholdsvis små virksomheder, som skal gennemføre store investeringer, hvilket får mange af dem til at foretrække en langsom vækst. To store private udbydere - Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S og Dansk Uddannelses- Center A/S - har imidlertid et bredere udbud end de øvrige. Det tyder på, at bredden kommer med en øget volumen i udbuddet. Ovennævnte positive konklusion udfoldes og uddybes i rapporten, der er disponeret i tre kapitler: Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver belyser de konklusioner og observationer, som projektarbejdet har givet anledning til. Desuden giver kapitlet et bud på de fremtidige muligheder for brug af private udbydere på AMU-området. Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik indeholder en sammenlignende analyse af de forskellige udbydere og fokuserer på forskelle og ligheder mellem dem. Analysen er struktureret således, at den først tegner et generelt billede af organiseringen af det private udbud. Dernæst analyseres udbyderne i et tværgående perspektiv ud fra parametrene aktivitet, kvalitet og økonomi. Kapitlet inddrager endvidere viden om to offentlige AMU-udbydere på transportområdet for at give en pejling på, hvorvidt de private AMU-udbydere har tilsvarende kvalitetsniveau i deres uddannelsesudbud. Kapitel 3: Profiler af de 11 udbydere giver et dybere indblik i hver enkelt af de private udbyderes forhold. Hver profil giver først et overblik over den enkelte skoles forhold og analyserer derefter aktiviteten ud fra de samme parametre som i kapitel 2. For overblikkets skyld er kapitlet struktureret på samme vis. Endelig redegøres der for køreskolernes mere generelle erfaringer med at starte som AMU-udbyder.

8 Side 6 Private udbydere af AMU på transportområdet Rapporten indeholder derudover et bilag med de spørgeguides, der er benyttet i forbindelse med interviewene, og et bilag med de faktuelle oplysninger, som danner grundlag for analysen. Projektarbejdet er gennemført af projektleder Sidsel Høgh og researcher Nina Elisabeth Carøe. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, konklusioner og forslag. Den 29. oktober 2008 Søren Carøe Projektchef

9 Indholdsfortegnelse Side 7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Det daglige arbejde fungerer Udbuddet: Lidt, men godt Det offentlige og private udbud er ikke ens Fremtiden Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Udbydernes aktivitet Kvaliteten af udbuddet Viskvalitet Interviewundersøgelsen Udbydernes økonomi Udbydernes erfaringer med AMU-udbuddet Kapitel 3: Profiler af de 11 udbydere Profil af Cramers Køreskole ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Dansk Transportsikkerhed ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Dansk UddannelsesCenter A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Erhvervskøreskolen ApS Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Grøns Køretekniske Anlæg Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Juuls Køreskole... 49

10 Side 8 Private udbydere af AMU på transportområdet Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Nygaard Gruppen Vejle A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Strandens Køreskole A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af TUC SYD ApS, Transport Uddannelses Center Syd Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Profil af Vestjysk Storvognsskole Skjern Aktivitet Kvalitet Økonomi Erfaringerne med udbuddet Bilag

11 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 9 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Dette kapitel sammenfatter de konklusioner, der kan drages på baggrund af opfølgningen, samt de perspektiver, der fremkommer for det fremtidige AMU-udbud. De er samlet i fire overordnede punkter, som gennemgås undervejs i kapitlet. Det gælder generelt for de private udbydere, at det er mindre virksomheder med relativt få ansatte. Som oftest er de ejerdrevne køreskoler, der har mange år bag sig. I nogle tilfælde har flere køreskoler slået sig sammen om at løfte AMU-udbuddet, mens andre kan bære det alene. Derfor er antallet af deltagere på de privat udbudte AMU-kurser ofte ganske lille sammenlignet med de store offentlige udbydere. To af de 11 udbydere stikker ud fra denne generelle retning, da de tilsammen står for 65 pct. af den samlede private AMU-aktivitet. 1 Den ene - Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S - har hele tiden haft høj aktivitet, da skolen har fortsat sit arbejde fra før AMU-godkendelsen, fordi den tidligere var underleverandør til en offentlig AMU-udbyder. Den anden - Dansk UddannelsesCenter A/S - har efter et ejerskifte i slutningen af 2006 haft en kraftig vækst gennem 2007, men var tidligere på størrelse med de mindre udbydere. Begge har et bredere udbud end de ni øvrige udbydere. Det er en interessant observation, at bredden i udbuddet tilsyneladende hænger sammen med et øget volumen, men grundlaget er for spinkelt til at sige noget om, hvordan de øvrige udbydere vil agere i fremtiden. En medvirkende årsag er især, at der er meget store forskelle på de private udbydere og deres fremgangsmåde, kundegrundlag, markedsføringsstrategi, deltagere m.v. Nogle har faste store kunder, som leverer kursister på fast basis, mens andre rekrutterer mere spredt. Deltagersammensætningen varierer også meget, fra overvejende ledige til overvejende beskæftigede personer. Det skyldes både forskellige rekrutteringsstrategier på skolerne og ledigheden i lokalområdet. I nogle områder er ledigheden så lav, at det ikke kan lade sig gøre at få ret mange elever fra denne gruppe, hvilket naturligt medfører mange elever med job. Andre skoler samarbejder derimod tæt med de omkringliggende jobcentre og lokale afdelinger af fagforeninger og har derfor mange ledige elever. En yderligere forskel i den forbindelse er, at nogle fagforeninger håndterer det private udbud meget forskelligt. Nogle skoler kan have et fint samarbejde med en lokalafdeling af en fagforening, mens en anden skole oplever, at fagforeningen afviser at arbejde sammen med en privat udbyder. Det samme gælder for de offentlige udbydere, hvis holdning til de private udbydere også varierer meget. Nogle vil slet ikke samarbejde med private udbydere, hvor andre er mere positive Det daglige arbejde fungerer Det er en generel konklusion, at det private udbud af AMU-uddannelser på transportområdet er kommet godt i gang og afvikles stabilt på alle 11 aktive skoler. De har en sund økonomi, har tilstrækkeligt mange deltagere, har regelmæssige holdstarter, og deltagere og virksomheder er tilfredse. 1 Aktivitetstallene angives i rapporten i antal kursister. Her er udregningen dog foretaget med årselever, da de to store udbydere har mange korte kurser, hvilket gør deres årlige antal kursister uforholdsmæssigt højere end de mindre udbydere.

12 Side 10 Private udbydere af AMU på transportområdet Skolerne afvikler de fulde uddannelser og arbejder kun sjældent sammen med andre godkendte AMU-udbydere. Mangler skolen lærere med kompetence inden for et område, er løsningen at købe sig til eksterne lærerkræfter, der aflønnes på timebasis. Flertallet af skolernes udbud afvikles tæt op af modellen, der kendes fra de offentlige udbydere. Eleverne samles i hold, og der er fast holdstart med jævne mellemrum. De fleste kører med holdstart hver 6. uge, så kurserne kører i forlængelse af hinanden. Nogle af udbyderne bruger forløb med løbende optag, men de fleste finder det for besværligt at administrere. Flere udbydere har således gjort forsøg med løbende optag for derefter at gå bort fra det igen. Kvaliteten af det private udbud står ikke tilbage for kvaliteten hos de offentlige udbydere. I Viskvalitet har de private udbydere gennemsnitligt lige så gode resultater som de offentlige udbydere, om end nogle af dem scorer en anelse bedre eller dårligere. Stikprøven blandt tidligere kunder og deltagere vidner også om tilfredshed. Både virksomheder, jobcentre og deltagere fokuserer meget på succesraten ved køreprøven i deres vurdering, men nævner også forhold som fleksibilitet, små hold, kort transporttid til skolen og gode lærere. Flere kunder nævner, at de private udbyderes mindre hold gør dem bedre i stand til at tage hånd om den enkelte på kurset, og at den mere individuelle tilgang er et stort plus. Den eneste kritik, som nogle af de tidligere elever nævner, er, at de synes, at der bruges for meget tid ved computere i undervisningstiden. Ellers er eleverne glade og tilfredse med de kurser, som de har deltaget i. Tilbagemeldingerne viser også, at undervisning ved computeren udgør en relativt stor del af især teoriundervisningen på kurserne hos de private, men at der normalt altid er en lærer til stede til at hjælpe eleverne med stoffet, samt at tavleundervisning og gruppearbejde stadig udgør broderparten af undervisningen Udbuddet: Lidt, men godt Hovedvægten i udbuddet er på de lange grunduddannelser inden for transport: Personbefordring med bus, Godstransport med lastbil, Kørsel med vogntog og Personbefordring med taxi samt Kvalifikation til taxikørsel, hvor der også ses en del aktivitet. 2 Derudover afvikles en del forløb i Grundlæggende kvalifikationsbevis til bus og lastbil samt nogle kortere kurser, især ADR Grundkursus i vejtransport af farligt gods. Udbuddet er endnu relativt smalt i forhold til de offentlige AMU-centre, hvilket der er flere årsager til. Den primære grund er, at de private udbydere har valgt at fokusere på det kendte i starten og få det til at fungere, inden aktiviteten eventuelt kan udvides. Når det kommer til AMU, kan de ikke skille sig ud på pris, og de prioriterer derfor at levere en god service og en høj kvalitet. Derfor foretrækker de en smal ekspertrolle, hvor de specialiserer sig, frem for at have et bredere, men dårligere fungerende udbud. Kendskabet til muligheden for at tage AMU-kurser i privat regi er endnu begrænset, og det er vigtigt for dem at blive kendt for at levere et godt produkt. Fokus er som nævnt på grunduddannelserne inden for transport, som er de uddannelsesmål, hvor skolerne havde kendskab til i hvert fald en del af aktiviteten i forvejen. Derfor har de kunnet nøjes med at supplere aktiviteten med de chaufførfaglige fag. På den måde er overgangen blevet begrænset til at udvide den igangværende aktivitet i stedet for at starte noget helt nyt op. Det er for- 2 De to første uddannelsesmål er udformet efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 og har taget over efter Grunduddannelse i kørsel med busser og Grunduddannelse i godstransport med lastbil, der tidligere var grunduddannelser inden for godstransport og personbefordring ad vej.

13 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 11 klaringen på, at de private udbydere har langt den største aktivitet inden for grunduddannelserne. De supplerer dog med enkeltstående udbud vedrørende de øvrige uddannelsesmål i de FKB, som skolerne er godkendt til. En medvirkende årsag til det smalle udbud er desuden de private udbyderes relativt lave volumen inden for AMU. De fleste af udbyderne har omkring 300 deltagere på årsbasis, og det kan på den baggrund være svært for dem at oprette separate hold i de mindre enkeltfag Det offentlige og private udbud er ikke ens Selv om forløbene kan minde meget om hinanden, er der store forskelle på de private og offentlige udbud, som primært skyldes de rammer, som de afvikles under. De private udbyderes aktivitet er ofte mere fleksibelt indrettet med hensyn til afviklingstidspunkt og holdoprettelse, fordi de ikke kun gennemfører undervisning i dagtimerne, og fordi de opretter mindre hold. Udbuddet om aftenen og i weekenden er en af de helt store forskelle på det offentlige og det private udbud, og det er et tilbud, som virksomhederne er meget glade for. Hvis de ikke kan undvære de ansatte i dagtimerne på grund af travlhed, kan det være en meget tiltrækkende mulighed for dem at kunne sende deres ansatte af sted på skæve tidspunkter. Det er ganske vist dyrere for de private udbydere at afholde kurserne på skæve tidspunkter. På den anden side giver det i mange tilfælde ekstra aktivitet på tidspunkter, hvor der ellers ikke ville komme indtjening til skolen. Et fleksibelt udbud kan tillige medvirke til, at virksomheder, som ellers måtte opgive at få deres medarbejdere på kursus, sender dem af sted alligevel. Når de private udbydere kan afvikle kurser på skæve tidspunkter, skyldes det tilsyneladende, at de har en anden omkostningsstruktur end de offentlige udbydere. Underviserne hos de offentlige AMU-udbydere er underlagt overenskomstens bestemmelser på området, og de regulerer undervisningstid, forberedelsestid, tid til efteruddannelse m.v. De private udbydere er ikke pålagt de samme restriktioner og kan derfor vælge at være mere fleksible med hensyn til, hvor meget lærerne underviser. Det er endvidere en fordel for de private udbydere at have køreskole ved siden af, hvilket langt de fleste af dem har. Hvis en lærer mangler arbejdsopgaver i AMU-regi, kan vedkommende i stedet bruges i den private afdeling, hvilket er med til at holde omkostningerne nede. En sidste faktor er, at de private udbydere i nogle tilfælde vælger at slå det meste af undervisningen på små hold i grunduddannelserne i bus og lastbil sammen. Dermed kan skolerne drage fordel af, at meget af pensum er det samme. På den måde kan to meget små hold køres parallelt, hvilket igen sikrer, at udgiftsniveauet holdes nede på de fælles fag. Det bevirker, at det kun er de fag, der er specifikke for uddannelserne hver især, som afvikles med et højt udgiftsniveau, og det bliver væsentlig billigere at afvikle hold med meget få deltagere. Desuden lægger de private udbydere vægt på ikke at aflyse hold. De kører derfor meget små hold, selv om tilmeldingerne skulle svigte. I nogle tilfælde er holdene decideret underskudsgivende, men afvikles som en service i forventning om, at den eller de pågældende kunder senere vil sende kursister til mere rentable hold.

14 Side 12 Private udbydere af AMU på transportområdet Som nævnt tyder interviewene med nogle tidligere elever på, at der bruges mere pc-baseret undervisning hos de private udbydere, men samtidig fortæller de alle, at tavleundervisning stadig udgør en stor del af undervisningen. Flere af dem lægger specifikt vægt på, at deltagerne ikke må bruge for lang tid ad gangen foran en computer, og de forsøger at planlægge undervisningen, så der er variation mellem tavleundervisning, computerbaseret undervisning og praktiske øvelser samt gruppearbejde. Selv om de bruger det digitale undervisningsmateriale meget, lægger de stor vægt på at variere undervisningen Fremtiden Der er ikke fremkommet oplysninger i forbindelse med projektarbejdet, som tyder på, at det vil være problematisk at fortsætte med at lade private udbydere tage del i AMU-udbuddet. Det har været et stort spring for mange af de private udbydere også at udbyde transportuddannelser i regi af AMU. Det har imidlertid vist sig, at når de har fået procedurer, anlæg og undervisning m.v. til at fungere, er både virksomheder og deltagere tilfredse. De private udbyderes aktivitet er generelt stigende, hvilket tyder på, at det også fremover vil være en farbar vej at have et privat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser på transportområdet. Opfølgningen peger imidlertid ligeledes på, at det er en udvikling, der skal planlægges nøje. Som nævnt er det vanskeligt for de private udbydere at have en meget bredt udbud, før de har tilstrækkelig høj aktivitet. Det ses endvidere, at de offentlige udbydere, som har en meget bred aktivitet, bruger mange penge på at efteruddanne deres undervisere. Som det er nu, supplerer de private udbydere de offentlige udbyderes meget brede aktivitet med et fleksibelt udbud, der har kort ventetid, men et begrænset udvalg. Det oplever de offentlige udbydere imidlertid let som unfair konkurrence, fordi de er underlagt flere regler og må bruge flere midler på efteruddannelse på grund af deres bredere udbud. De vurderer desuden, at de bliver kontrolleret langt grundigere end de private udbydere, og at der stilles strengere krav til uddannelsesniveauet blandt deres undervisere. Det tilgængelige materiale gør det ikke muligt at vurdere, hvilke forskelle der præcist er mellem de offentlige og private udbyderes forhold. Hvis det ovenfor beskrevne er repræsentativt for de offentlige udbyderes holdning til de private udbydere, kan det kaste lys over, hvorfor de i mange tilfælde ikke har noget ønske om at samarbejde med de private udbydere. De private udbydere betragter sig i højere grad som en del af AMU-udbuddet snarere end som konkurrenter til de offentlige udbydere. Deres aktivitet gør det i mange tilfælde muligt at forkorte de nogle gange meget lange ventelister hos de offentlige udbydere. Dertil kommer, at langt de fleste af de private udbydere er små virksomheder. Derfor mener de ikke, at de udgør en trussel mod de offentlige AMU-udbydere. Før de private køreskoler blev godkendte AMU-udbydere, oplevede flere af dem imidlertid, at deres virksomhed var truet, fordi flere og flere kursister valgte at tage stort kørekort på AMUcentrene, hvor deltagerbetalingen er meget lavere. Fleksibiliteten i det private udbud kan desuden bidrage til at øge antallet af ufaglærte og kortuddannede, der bliver uddannet eller efteruddannet. Transportvirksomhederne har ofte svært ved at undvære medarbejderne i dagtimerne, men hos de private køreskoler kan de efteruddanne sig i

15 Kapitel 1: Konklusioner og perspektiver Side 13 fritiden i stedet. Mange af dem bliver mere motiveret for at efteruddanne sig, når de har fået en succesoplevelse ved at gennemføre eksempelvis chaufføruddannelsen. Det kan bidrage til et øget ønske om efteruddannelse, når de er kommet i job. Endelig kan det private AMU-udbud fremme en sund konkurrence inden for transportuddannelserne, hvor både private og offentlige udbydere forsøger at gøre den bedst mulige indsats. Det kan samlet set bidrage til at løfte det samlede udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

16

17 Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Side 15 Kapitel 2: De private AMU-udbydere - et overblik Dette kapitel indeholder en sammenlignende analyse af de private udbyderes AMU-aktivitet på transportområdet. Kapitlet er struktureret således, at det først præsenterer organiseringen af det private udbud. Dernæst analyseres udbydernes uddannelsesaktivitet ved hjælp af de valgte parametre aktivitet, kvalitet og økonomi. Til sidst belyses udbydernes generelle erfaringer med udbuddet. Analysen er baseret på følgende kilder: Interviews med samtlige 11 aktive udbydere Udbydernes evalueringsresultater fra Viskvalitet En række interviews foretaget med en stikprøve af udbydernes tidligere kursister og kunder Økonomiske data fra Undervisningsministeriets tilskudskontor Undervejs i kapitlet bruges betegnelserne skole og privat udbyder afvekslende med samme indhold. Det gælder ligeledes betegnelserne elev og deltager, der begge anvendes om deltagerne i uddannelserne. Det er vigtigt at bemærke, at udbydernes baggrund er vidt forskellig. Nogle af skolerne fungerede allerede som underleverandører til nærliggende AMU-centre før godkendelsen i 2004, og de havde dermed et godt kendskab til AMU-uddannelserne på forhånd. Flertallet var imidlertid helt almindelige køreskoler, som havde erfaring med uddannelsen, der førte til storvognskørekort, men ikke med deciderede chaufføruddannelser. For gruppen uden tidligere erfaring med AMU-udbud har overgangen fra køreskole til privat AMUudbyder udgjort en stor udfordring. Der har været mange nye forhold at vænne sig til, og de har måttet udvide undervisningsfaciliteterne kraftigt for at kunne rumme AMU-eleverne. AMUuddannelserne har været en helt ny verden for dem, og de har især måttet øge det administrative personale for at kunne håndtere de dokumentationskrav, der følger med et AMU-udbud. Udover at sætte sig ind i nye bestemmelser, opgaver og funktioner m.m. har det været nødvendigt at arbejde med at udbrede kendskabet til dem selv som AMU-udbydere. Skolerne er alle kendt i lokalområdet, men langt de fleste er kun kendt som køreskole - ikke som AMU-udbydere. Derfor har mange af dem måttet bruge mange ressourcer på markedsføring for at sikre sig deltagere. Det er ikke noget problem i sig selv at tiltrække deltagere, men det forudsætter et betydeligt arbejde at opbygge et kendskab i lokalbefolkningen til muligheden for at tage AMU-kurser på en køreskole. Alligevel har den største omvæltning været den administrative del af arbejdet. I forhold til almindelige kørekort er AMU-kurser meget administrationstunge, og næsten alle skoler nævner et væsentligt øget behov for administrative medarbejdere. En undtagelse er Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S, som allerede var vant til at stå for den administrative del af udbuddet og derfor havde medarbejdere til at udføre disse opgaver. Desuden havde Dansk Transportsikkerhed ApS allerede uddannelser og administration på plads og skulle kun tilføje rådgivning af mulige kommende elever.

18 Side 16 Private udbydere af AMU på transportområdet Otte af skolerne - Cramers Køreskole ApS, Erhvervskøreskolen ApS, Grøns Køretekniske Anlæg, Juuls Køreskole, Nygaard Gruppen Vejle A/S, TUC SYD ApS, Vestjysk Storvognsskole Skjern og Strandens Køreskole A/S - har imødegået denne udfordring ved at slå sig sammen om det såkaldte administrative infocenter, hvor de i fællesskab har ansat en central administrativ medarbejder med erfaring fra et AMU-center. Hendes opgave er at stå for indberetningen af aktivitet til Undervisningsministeriet. Derudover har hun fungeret som ressourceperson, som skolerne kunne henvende sig til med spørgsmål. Flere af skolerne har desuden samarbejdet med en konsulent, der i begyndelsen bistod dem med at starte udbuddet. Det er til gengæld meget begrænset, hvor meget de private udbydere samarbejder med hinanden. En række af de jyske udbydere har tidligere arbejdet sammen om et TUP-projekt, hvor de udvekslede erfaringer og sammenlignede fremgangsmåder. Ellers består samarbejdet - udover Dansk UddannelsesCenter A/S og TUC SYD ApS, der arbejder tæt sammen - mest af, at udbyderne henviser deltagere, som de ikke selv kan hjælpe, til hinanden. Der foregår ikke ret meget samarbejde med offentlige udbydere af AMU. En af de private udbydere har dog et samarbejde på vej med et AMU-center. Det vil blandt andet omfatte fælles annoncering og gennemførelse af kurser. Tre andre udbydere samarbejder desuden med offentlige udbydere, hvilket falder godt i tråd med, at de private udbydere generelt vurderer, at de offentlige udbydere er positive i stigende grad. Det er ikke usandsynligt, at der vil komme mere samarbejde i stand med tiden. Udbyderne er generelt glade for samarbejdet med Undervisningsministeriet og TUR. De får svar på eventuelle spørgsmål, når de henvender sig, og langt de fleste benytter sig af TUR's kurser, når underviserne skal efteruddannes. Det er kendetegnende for samtlige skoler, at de udbyder de fulde kurser. Mangler de lærerkræfter til enkeltfag i eksempelvis de chaufførfaglige fag, henter de eksterne lærere ind med den fornødne kompetence. De fleste skoler kører med optag på faste hold, hvor der er holdstart med faste intervaller. Sammensætningen af hold varierer meget fra skole til skole. Nogle har mange ledige elever, mens andre har mange i beskæftigelse. Denne variation afhænger af beskæftigelsessituationen i lokalområdet samt skolens strategi og kundegrundlag. En enkelt skole - Dansk UddannelsesCenter A/S - har en rammeaftale med en række jobcentre i og uden for Storkøbenhavn om at uddanne forsikrede og ikke-forsikrede ledige i første ledighedsperiode med ret til seks ugers selvvalg. Andre udbydere fokuserer på at rekruttere beskæftigede deltagere, fordi der er meget få ledige i lokalområdet. Endelig har nogle udbydere en blandet strategi, hvilket giver sig udslag i vidt forskellige fordelinger mellem ledige og beskæftigede elever på uddannelserne. De private udbydere mener ikke, at der er nogen særlig forskel på de elever, som de har i den private afdeling, og AMU-kursisterne. I stedet er der et skel mellem deltagere i beskæftigelse og ledige deltagere. De ledige deltagere er ofte svagere og mindre målrettede end de beskæftigede. Det er endvidere primært de ledige deltagere, som har problemer med fremmøde, og nogle skoler oplever, at de har sværere ved at tage ansvar for egen læring.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 308 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål BJ

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 35 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 35 Offentligt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Kortlægning af e-læring i AMU

Kortlægning af e-læring i AMU Kortlægning af e-læring i AMU Vallerødvænge 23 2960 Rungsted Kyst tlf.: 33 17 96 00 fax 33 91 96 60 post@strategisk-netvaerk.dk www.strategisk-netvaerk.dk E-læring i AMU Redigeret af Søren Carøe og Sidsel

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Chaufførkonference Horsens

Chaufførkonference Horsens Chaufførkonference Horsens 11.5.2015 Lovpligtig efteruddannelse for chauffører En undersøgelse forår 2015 Sådan ser det ud fra branchens side Chefkonsulent Anders Jessen ITD, Padborg Selvstændig konsulent

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision 2005 Bilag pkt. 8 Viskvalitet.dk - eller "De Systemfælles

Læs mere

Jobaftale med kompensation

Jobaftale med kompensation Jobaftale med kompensation - som buschauffør Gældende fra den 25. maj 2016 Aftalen indeholder beskrivelse af: UCplus Jobaftale med kompensation Buschaufføruddannelsen Priser Betingelser og tilmelding Betingelser

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I VVS-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag både Erhvervsakademiuddannelsen til VVS installatør og deltidsuddannelsen

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen LASTBIL-chauffør BUS-& RUTEBUS-chauffør TAXI-& LIMOUSINE-chauffør EU Efteruddannelse Køreteknik ADR (farligt gods) Energirigtig kørsel Kørehviletid 1 TUC DEKRA

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud 5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud De studerende besvarer i det følgende spørgsmål vedrørende deres deltagelse under åben uddannelse i foråret 2001. Desuden giver de deres bud på, hvilke fremtidige

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil Efteruddannelse for lastbilchauffører Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil 3F Tr a n s p o r t g r u p p e n November 2008 2 Bedre grund- og efteruddannelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support AGENDA om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support TUR FORLAG udgiver primært bøger og e-læringskurser etableret 1980, har udgivet e-lærings

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT Til Økonomiudvalget Redegørelse om administration af jobrotationsordningen Økonomiforvaltningen (ØKF)

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13% Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del, stillet til transportministeren den 24. maj 2016:

Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del, stillet til transportministeren den 24. maj 2016: TALEMANUSKRIPT Side 1 af 15 Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A-D om B165 (Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb.

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Side 1 af 5 Nummer: 46905 Titel: ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Kort titel: ADR Grund Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 29-09-2011 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM):

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER JOACHIM BOLL, RAMBØLL JOAB@R-M.COM 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE Ret til alle nyledige a-dagpengemodtagere Frivilligt og selvvalgt

Læs mere

Til alle godkendte AMU-udbydere. Ændringer i vilkår for udbud af AMU. 26. oktober 2012 Sags nr.: H.391

Til alle godkendte AMU-udbydere. Ændringer i vilkår for udbud af AMU. 26. oktober 2012 Sags nr.: H.391 Til alle godkendte AMU-udbydere Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Godkendelser af udbud til arbejdsmarkedsuddannelser

Godkendelser af udbud til arbejdsmarkedsuddannelser Godr af udbud til arbejdsmarkedsuddannelser inden for transportområdet - gældende pr 1 januar 2010 Indeholder oversigt over alle TUR`s FKB`ere fordelt på institutioner Side nr 1 Godsforudsætninger Hvor

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere