Samme sygdom, men forskellig

Transkript

1 Fokus Henning T. Mouridsen Professor, overlæge, dr. med, onkologisk Klinik, Medlem af DBCG (Den danske Brystkræftgruppe) siden Medlem af flere brystkræftforskningsgrupper. Særlige interesseområder er medicinsk behandling af brystkræft, specielt den forebyggende antihormonbehandling. Forskning Individuel cancerbehandling Biomarkører kan forudsige, hvordan kræftceller vil udvikle sig, og hvor følsomme de er over for en bestemt behandling. Det baner vejen for skræddersyet kræftbehandling. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Samme sygdom, men forskellig behandling. Kræftpatienter vil i fremtiden få personligt tilpasset medicin og behandlingsforløb. Allerede nu tester lægerne kræftvæv fra danske brystkræftpatienter for et særligt gen, der kan vise, om kvinderne kan få maksimal gavn af den traditionelle kemobehandling, eller om de i stedet skal tilbydes anden behandling. Nøgleordet i den nye behandlingsform er biomarkør, et særligt biologisk kendetegn, som kan forudsige, hvordan kræftceller vil udvikle sig, og hvor følsomme de er over for en bestemt behandling. En biomarkør kan f.eks. være et enzym, et gen eller et proteinstof, som kan ses i kræftvæv eller en blodprøve. Også inden for en række andre kræftsygdomme, bl.a. tarmkræft, leukæmi og lungekræft, arbejder danske forskere med at identificere særlige biomarkører, som kan bane vej for en langt mere målrettet behandling. På det nye grundforskningscenter Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - står professor i patobiologi, Nils Brünner, i spidsen for et forskerteam, der arbejder på at få klargjort en ny testmetode, der skal vise, om brystkræftpatienter i deres kræftvæv har et ekstra højt indhold af proteinstoffet TIMP-1, der beskytter kræftceller mod den mest anvendte kemomedicin, Antracyklin. TIMP-1 er en biomarkør, som beskytter kræftcellerne som en gasmaske. Proteinet gør, at kemoterapien ikke kan slå cellerne ihjel. Patienter, der har den type gasmaske i deres kræftceller, skal derfor have en anden behandling, forklarer Nils Brünner. Arbejdet med at finde biomarkøren TIMP-1 har stået på i 10 år, og metoden Professor Nils Brünner Fru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis længere have samme behandling er testet på kliniske prøver fra mere end patienter. Forskerne på Det Biovidenskabelige Fakultet arbejder tæt sammen med den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) og firmaet DAKO for at få TIMP- 1-testen frem til patienterne Fremover, når patienterne har fået lavet en test, som vil bestå af en kombination af en allerede udviklet gentest (TOP2A) og TIMP-1, vil man kunne skræddersy behandlingen til hver enkelt. Fru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis længere have samme behandling, forklarer Nils Brünner. Biomarkører i blodet Biomarkører indgår også i arbejdet med en tidligere opsporing af kræft ved hjælp af blodprøver, idet nogle af de proteinstoffer, som kræftceller producerer, kan ses i blodet. 6 Fokus nr cancer

2 Fokus Nils Brünner Professor, dr.med. på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Centerleder for Sino- Danish Breast Cancer Research Centre, et center under Danmarks Grundforskningsfond. Er læge med uddannelse indenfor medicinsk onkologi samt celle og molekylær biologi. Hovedinteresser indenfor forskning er translationel forskning indenfor brystkræft og tykog endetarms kræft. I særdeleshed arbejdes med biomarkører. Er forfatter til mere end 270 videnskabelige artikler. på vej Nils Brünners forskerteam arbejder også med at finde biomarkører for tarmkræft. Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og biotekselskabet Exiqon A/S har således i år indledt et samarbejde om at udvikle en test til tidlig opsporing af tyktarms- og endetarmskræft ved hjælp af en blodprøve, der kan vise mikroskopiske molekyler af typen mirna, der er afgørende for udviklingen af kræft. Ifølge Nils Brünner vil en tidlig opsporing betyde langt bedre mulighed for helbredelse. Hvert år konstateres over nye tilfælde af både brystkræft og tarmkræft. En blodprøvetest, der kan afsløre faresignaler for brystkræft, er også på vej. På samme måde som man går til helbredsundersøgelse og får målt blodtryk, kolesteroltal og undersøgt, om der er sukker i urinen, så vil man forhåbentlig om få år ved hjælp af en blodprøve kunne påvise, om biomarkørerne for tyktarmskræft og brystkræft er steget. Er det tilfældet, henvises man videre til kikkertundersøgelse eller mammografi. Prognosen for helbredelse er langt større, hvis man kan fange kræften i det indledende stadie, påpeger Nils Brünner. Biomarkører kan også vise, hvem der har brug for kemobehandling efter operation for at hindre tilbagefald, og hvem der ikke har. Pletskud frem for spredehagl Parallelt med forskningen i proteinstoffer og molekyler arbejdes der med kortlægning af genmutationer i kræftceller. En af forskerne på området er professor Henning Mouridsen, der er lægelig leder af den Danske Brystkræft Gruppes sekretariat. Han forklarer om de genetisk baserede biomarkører: Professor Henning Mouridsen Selv om forskning og ny medicin er dyr, så vil man kunne spare, fordi man vil bruge medicinen langt mere rationelt og kun give den til dem, man ved, har gavn af den Når man får kræft, udvikles genetiske forandringer i cellerne, og disse ændringer kan være forskellige fra den ene patient til den anden. Genforandringer i svulsterne har betydning for effekten af en bestemt behandling, den, der virker hos én patient, kan altså være uvirksom på en anden, forklarer Henning Mouridsen. De genetiske biomarkører har allerede været anvendt i adskillige år til at finde de brystkræftpatienter, der har gavn af efterbehandling med kræftmedicinen Herceptin, der kan forebygge tilbagefald hos kvinder med særligt aggressiv brystkræft. Stoffet kom på markedet for omkring fem år siden, men det virker kun på procent af patienterne, nemlig dem, som har den såkaldte HER-2 genforandring. Forskere arbejder intenst på at kortlægge andre genmutationer og disses reaktioner på forskellige typer kræftmedicin. Vi har allerede mange varianter af kræftmedicin, men i de enkelte tilfælde ved vi ikke med sikkerhed, om en given patient vil få mest gavn af den ene eller den anden type medicin. Hvis en kvinde er blevet opereret for brystkræft og har risiko for tilbagefald, så bruger vi i dag nærmest en haglbøsse og skyder bredt for at være sikre på at ramme. Det, vi gerne vil nå frem til, er, at bruge en pistol, så vi med ét skud rammer plet og giver den rigtige behandling med det samme, siger Henning Mouridsen. Han vurderer, at man ved hjælp af biomarkører kan spare penge på kræftbehandlingen fremover. Selv om forskning og ny medicin er dyr, så vil man kunne spare, fordi man vil bruge medicinen langt mere rationelt og kun give den til dem, man ved, har gavn af den, siger Henning Mouridsen. Stor interesse Endnu er der kun ganske få lægemidler baseret på biomarkører på markedet til kræftbehandling, men overlæge i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Steffen Thirstrup, vurderer ud fra de meldinger, han får på møderne med medicinalfirmaerne, at der er stor interesse for området. Der er i dag stort set ingen sygdomme, der ikke har noget lægemiddel. Til gengæld er der meget at arbejde på inden for de enkelte sygdomme, hvor man kan lave mere effektive og skånsomme lægemidler. Det ultimative er om ikke hver patient sin behandling, så i hvert fald en vifte af behandlingsmuligheder til hver cancersygdom, siger Steffen Thirstrup. Om de økonomiske perspektiver siger han: Der bliver jo ikke flere patienter af den her grund. Der bliver flere forskellige typer behandling til den enkelte patient. I bund og grund behøver det ikke blive meget dyrere, om man skal give den samme dyre medicin til alle patienter, eller om hver patient skal have sin egen dyre medicin. Det vil måske være lidt dyrere i begyndelsen, men omvendt vil der være gevinst i form af, at flere bliver helbredt for deres cancersygdom, siger Steffen Thirstrup. Steffen Thirstrup I bund og grund behøver det ikke blive meget dyrere, om man skal give den samme dyre medicin til alle patienter, eller om hver patient skal have sin egen dyre medicin Cancer fokus nr

3 Genkort viser vej Forskning Professor Nils Brünner Vi har materiale til at foretage undersøgelser og sammenligninger, der er langt bedre end de fleste andre lande Fokus magasinet Dansk-kinesisk samarbejde bringer dansk brystkræftforskning i førerposition Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Danske brystkræftpatienter lægger væv til den ypperste kræftforskning på verdensplan. Kvinderne og de bortopererede kræftsvulster danner grundlag for udviklingen af nye, langt mere målrettede kræftbehandlinger. Danske forskere sender prøver fra svulsterne til Kina, hvor man udarbejder detaljerede genkort for hver patient. Ved at studere genernes formationer, sammenligne dem indbyrdes og koble med oplysninger om den behandling, som den enkelte patient har fået, kan man se præcis, hvilke gener der er modtagelige for bestemte medicintype, og hvilke der ikke er. Forskningen foregår på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - i tæt samarbejde med kinesiske genanalytikere fra Beijing Genomics Institute, et af de f ørende laboratorier i verden til kortlægning af gener, samt forskere fra Aarhus Universitet, Odense Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Danske Brystkræft Gruppe Leder af forskningsgruppen, professor Nils Brünner, sammenligner genmaterialet med Rosettestenen, der blev fundet i 1798, og som i dag står på British Museum. Stenen gjorde det muligt at oversætte hieroglyfferne. Disse genetiske kort virker på samme måde, som en ordbog, forklarer Nils Brünner. Unikt klinisk materiale Life-projektet har fra Danmarks Grundforskningsfond fået bevilget 16,1 mio. kr. Grundforskningscentret blev åbnet i februar 2009 med 16 forskere tilknyttet, men staben er udvidet til snart 25. Samarbejdet mellem kinesiske og danske eksperter skal også fremme vidensdeling internationalt. Der er således også indledt samarbejde med Lunds Universitet, Royal Marsden Hospital i London og University of British Columbia i Vancouver i Canada. Vi udvider hele tiden, fordi vi finder folk, der har forskellige kompetencer og specialviden, som vi skal bruge. Det er flot, at Danmark er i sådan en f ørerposition, siger Nils Brünner, der fremhæver det helt unikke kliniske materiale, forskerne har til rådighed. En af Danmarks helt store forcer er den ensartede kræftbehandling, vi har, bl.a. at den kun foregår på bestemte offentlige hospitaler, og at der f øres detaljeret statistik. Det betyder, at vi har materiale til at foretage undersøgelser og sammenligninger, der er langt bedre end de fleste andre lande, siger Nils Brünner. Siden 1977 har omkring kvinder sagt ja til at blive registreret i DBCG s kliniske database, hvor oplysninger om sygdom, behandling og resultater for hver enkelt er blevet registreret. DU MÅ GODT! Mere viden gi r bedre sundhed et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nycigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen ild, lugt eller passiv røg, kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af røg her, som jo er damp. Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde. NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag. Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på

4 Til dem, der vil et spadestik dybere I de kommende numre kan du bl.a. læse alt, hvad der er værd at vide om organsygdomme og neurologiske sygdomme Fokusmagasinet - Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Læs eksperternes bud på fremtidens kamp mod folkesygdommene Fokusmagasinet - Mere viden gi r bedre sundhed!

5 Dødsfald pr indbyggere Fokus Carsten Rose Tørre tal % Virksomhedschef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, chef for onkologisk afdeling ved universitetshospitalet i Lund. Ekspertrådgiver for den svenske regering i forbindelse med en ny svensk cancerplan. Har tidligere arbejdet på Finsen Instituttet og på onkologisk afdeling på. Dansk kræftbehandling Den danske indsats mod kræft har i de seneste år arbejdet sig væk fra en bundplacering til en plads blandt de bedste. Men der er stadig store mangler i systemet, lyder meldingen fra to eksperter. Af Helle Tougaard, og Lone Dybdal Dansk kræftbehandling er på en række områder blandt verdens bedste. Særligt second opinionudvalget og den mulighed, det giver for nyt håb til patienter, der ellers er opgivet, f ølges med interesse internationalt. Også når det gælder hurtig ibrugtagning af ny medicin, er Danmark i f ørertrøjen og indtager i den forbindelse f ørstepladsen blandt de nordiske lande, ligesom systematiseringen og indf ørelsen af kræftpakker vækker anerkendelse. Men på andre områder er der stadig meget at indhente, bl.a. omkring forebyggelse, tidsforløbet fra mistanke om sygdom, til diagnosen stilles, efterbehandling, kommunikation og rehabilitering. Fokusmagasinet har bedt to eksperter give en vurdering af den danske kræftindsats, set henholdsvis fra patienternes synsvinkel og den lægefaglige set fra udlandet. Behandlingen godt med Direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed kipper med flaget for, at Danmark på behandlingsområdet er ved at være rigtig godt med. Det er fantastisk, at vi i løbet af de seneste syv år har fået løftet kræftbehandlingskapaciteten, både når det 10 Fokus nr cancer gælder strålebehandling, hvor kapaciteten er udvidet fra omkring 20 til næsten 70 strålekanoner, og når det drejer sig om det medicinske område, hvor der stort set er råd til at give den kræftbehandling, der er til rådighed. Og at det er lykkedes at få rekrutteret og uddannet det nødvendige personale til at løfte aktivitetsudvidelsen, siger han. Men han har også en ønskeseddel, Carsten Rose Jeg er dybt imponeret over second opinion-ordningen. Den er systematiseret, og der står respekt om den, fordi patienterne får en ensartet vurdering og fornuftige svar og på den står øget fokus på diagnostikken. Vi har stadig for lidt viden om, hvorfor man får kræft, og samtidig er der brug for at kigge på processen, fra de f ørste symptomer viser sig, og patienten går til sin praktiserende læge, til de f ørste undersøgelser på sygehuset og en egentlig behandling går i gang, siger Arne Rolighed. Han medgiver gerne, at kræftpakkeforløbene hjælper i den rigtige retning, men peger på, at der stadig kan gå halve og hele år, f ør diagnosen bliver stillet. For at pakkerne skal kunne virke, skal man vide, at smerterne i ryggen ikke er en diskusprolaps, men en kræftknude, og nogle gange går der stadig alt for lang tid, f ør man finder ud af det. Ikke mindst når man tager i betragtning, at de faglige skøn i øjeblikket lyder på, at for hver måned man venter, taber man overlevelsesmuligheder med fire pct., siger Arne Rolighed. Savner mere fokus Der bør efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse også være mere fokus på de færdigbehandlede patienter. Hvem tager patienten i hånden og hjælper med smertebehandlingen, med genoptræningen og med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og livet? Og hvordan får de, der kommer ud med uhelbredelig kræft i kroppen, klaret af, om de skal tage til Frankfurt eller Kina eller blive hjemme? siger han. Endelig foreslår Arne Rolighed en massiv indsats over for rygning: Jeg så allerhelst, at man satte folk til at rykke alle tobaksplanter i verden op. En milliard mennesker vil dø af rygerelaterede sygdomme i dette århundrede, så jo flere bestræbelser der bliver sat i værk for at begrænse røg og tobak, des bedre, siger han.

6 Fakta Færre dør af kræft Antallet af danskere, der dør af kræft, er faldet med seks pct. Det viser en statusrapport fra Sundhedsministeriet, som har sammenlignet kræftdødeligheden i perioden med perioden Rapporten viser, at der fra døde 291 ud af danskere af kræft hvert år. Fra faldt antallet af kræftdødsfald til 274 om året pr danskere. Statusrapporten er en evaluering af Kræftplan II fra rykker op i eliterækken Den danske onkolog Carsten Rose, der er chef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, vil kun fremhæve ét enkelt stort plus ved den danske indsats mod kræft, nemlig second opinion-udvalget. Og på det område tøver han ikke med at tildele Danmark f ørertrøjen. Carsten Rose er så begejstret, at han i øjeblikket samarbejder med det danske medlem af second opinion-udvalget, professor dr. med. Heine Høi Hansen, om at få en tilsvarende mulighed for kræftpatienter indf ørt i Sydsverige. Jeg er dybt imponeret over second opinion-ordningen. Den er systematiseret, og der står respekt om den, fordi patienterne får en ensartet vurdering og fornuftige svar. Især er det meget positivt, at regeringen har sat penge af til formålet. Det kan andre lære noget af, understreger Carsten Rose. På plussiden fremhæver han også de danske kræftpakker, men de kører Arne Rolighed For at pakkerne skal kunne virke, skal man vide, at smerterne i ryggen ikke er en diskusprolaps, men en kræftknude, og nogle gange går der stadig alt for lang tid, før man finder ud af det slet ikke godt nok endnu, mener han. Intentionen er god, men der er stadig meget at rette op. Danmark har investeret milliarder i at få en fornuftig kræftplan; desværre er der store problemer med at leve op til den. Pakkeforløbene er langtfra implementeret, og der er ventetid på diagnostiske udredninger, siger han og mener, at der ikke er fulgt tilstrækkeligt personale med. Der mangler både kirurger, patologer, billeddiagnostikere og onkologer. Det kan mærkes ovre hos os, hvor vi har afgivet fire svenske radioterapeuter til, siger Carsten Rose. Overlevelsen stadig for ringe Han er heller ikke imponeret over den danske overlevelsesstatistik. Den er den laveste i Norden, og stadig 10 procentpoint efter Sverige, Finland og til dels Norge. Hvis Danmark skal i f ørertrøjen, skal man rykke her. Et stort problem er, at man stadig ikke har formået at samle ekspertisen på færre centrale steder, mener Carsten Rose, der også efterlyser forbedringer i den kliniske forskning. Det går lidt bedre, men man skal ikke stille sig op og juble. Danmark er ved at arbejde sig op fra en bundplacering til at være blandt de bedste i Europa. Vejen til toppen kræver organisation, initiativ, koordinering, flere penge og mere forebyggelse, siger han. Velsmagende ernæringsprodukter Anvendelsesområder: Mellemmåltid til underernærede patienter Personer/patienter med behov for at tage på i vægt/muskelmasse Personer/patienter med behov for forbedret almentilstand Personer/patienter med nedsat immunforsvar Til erstatning af mellemmåltid Til at forbedre genopbygningsprocesserne i muskulaturen samtidigt med at du får mere energi og styrke Personer/patienter med behov for et energi- og proteinrigt mellemmåltid som led i en rekonvalescens periode efter sengeleje* * Der henvises til særskilt pjece om ernæringsterapi til underernærede og småtspisende med lille appetit. Kan rekvireres gratis på mail: info@in2zym.com. Send en mail med modtageradresse til: info@in2zym.com og modtag en gratis folder. Folderen indeholder detaljeret beskrivelse af produkterne og brugen af dem, samt videnskabelige referencer. Få oplyst nærmeste forhandler på telefon:

7 Statistikken omfatter kun patienter henvist fra praksis og fra radiologisk eller nuklearmedicinsk-/fysiologisk afdeling. Fastlagt pakkeforløbstid hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland 0 data 34 2 Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 24 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Midtjylland behandles 75 pct. af patienterne indenfor 36 dage og i Sydjylland indenfor 28 dage. Kræft i tyk- og endetarm: Fastlagt pakkeforløbstid hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 15 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Hovedstaden behandles 75 pct. af patienterne indenfor 15 dage og i Midtjylland indenfor 27 dage. Undersøgelse Indberetninger om pakkeforløb halter I de este regioner går det trægt med at få indberettet data om kræftpakkeforløbene til det landsdækkende register. Kun Region Syddanmark har leveret materiale, der tilnærmelsesvis svarer til antallet af patientforløb. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Region Midtjylland Det er stadig ikke muligt at få et korrekt billede af, hvordan det går i de enkelte regioner med at overholde kræftpakkeforløbene. Den f ørste rapport fra det landsdækkende register, Monitorerings-informationssystem (MIS Kræft), er særdeles mangelfuldt, og det er vanskeligt at skabe sig et overblik over, om regionerne overholder de fastsatte tidsforløb, hvor mange patienter det drejer sig om, og hvor store forskelle der er sygehusene imellem. Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olsen, opfordrer regionerne og sygehusene til at stramme op. MIS Kræft er ikke et overbevisende datagrundlag, og vi er bange for, at der ikke er den udvikling i indrapporteringerne, som der bør være. Normalt er registrering det ledelsesværktøj, man bruger til at sætte målrettet ind, hvis noget ikke er godt nok. Hvis man skal f ølge med i, at det går rigtigt for sig, skal det være på plads, siger han og understreger, at organisationen vil holde et vågent øje med, om der snart sker forbedringer. Der skal strammes op Der skal strammes op, og registreringerne skal indarbejdes som ganske almindelige rutiner, siger Frede Olesen, der i øvrigt roser initiativet med pakkeforløbene. Jeg venter mig meget af hele tilgangen til pakkerne, og at man behandler akut. Der er ingen tvivl om, at det kører langt bedre, end det f ør har gjort, siger han. Sundhedsstyrelsen og regionerne har netop udsendt den Region Nordjylland 12 Fokus nr cancer Region Syddanmark

8 Brystkræft Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 12 Kilde: Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen Kræft i hoved og hals Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Midtjylland behandles 75 pct. af patienterne indenfor 9 dage og Sydjylland indenfor 19 dage. Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland 0 data 6 2 Nordjylland Landsgennemsnit: 16 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Hovedstaden behandles 75 pct. af patienterne indenfor 20 dage og Sjælland indenfor 24 dage. Region Syd havde allerede inden de nationale pakkeforløb selv etableret et regionalt målesystem og har således leveret et væsentligt mere fyldestgørende materiale end de øvrige regioner. Antal kræfttilfælde fordelt på regioner: Lungekræft Brystkræft Region Sjælland Region Hovedstaden f ørste rapport med data fra regionerne til MIS Kræft. Tallene skal vise, hvor lang tid der går, fra henvisningen er modtaget på sygehuset, til behandlingen påbegyndes, og hvor mange af de henviste patienter der får be- eller afkræftet kræftdiagnosen. Tallene skal ud og arbejde Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, er enig i, at materialet er mangelfuldt, men han begrunder udsendelsen af rapporten med, at det skal få afdelingerne til at oppe sig. Vi har valgt at offentliggøre tallene, selv om vi ved, at grundlaget er spinkelt. Noget af det vigtigste er, at vi får tallene ud at arbejde, så man på afdelingerne kan se sine egne tal. Det plejer at betyde, at man hurtigere retter de ting op, som skal rettes. Det er en god metode, og vi gør det efter aftale med regionerne. Jesper Fisker vurderer, at man godt kan bruge materialet vejledende. Det giver mening at se på tallene, men man skal her i begyndelsen gøre det med nogen forsigtighed, siger han. De f ørste fire pakkeforløb blev indf ørt 1. april 2008, mens de sidste kom med fra 1. januar 2009, og for de enkelte kræftsygdomme blev der fastsat en frist på et antal dage fra henvisningstidspunkt, til behandlingen skal påbegyndes. Kniber ere steder Den f ørste MIS Kræft-rapport omfatter lungekræft, brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og kræft i hoved og hals i kvartal Tallene viser, at det flere steder kniber med at overholde de fastlagte forløbstider, og at der er regionale forskelle. Der er iværksat pakkeforløb på 34 kræftområder. En statusopgørelse fra regionerne viser, at 75 procent af sygehusene opfylder forløbstiderne for alle pakkeforløb. Danske Regioners formand Bent Hansen er stolt af resultaterne. Vi er kommet fantastisk langt på kort tid. Nu gælder det om at fastholde fokus på udfordringerne. Kapaciteten er presset, og samtidig skal vi fortælle omverdenen, at der er god grund til at have tillid til dansk kræftbehandling, udtaler Bent Hansen. Øget effektivitet Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, siger om kræftpakkerne: Jeg tror, at de giver en rationaliseringsgevinst. Man bliver tvunget til at få en mere effektiv og fornuftig arbejdsgang. På længere sigt vurderer han, at kræftpakkerne giver billigere behandlingsforløb. Patienterne kommer hurtigere gennem systemet, og deres sygdom er ikke så langt fremskreden. Det er en fordel, at de ikke skal behandles så længe og så intensivt, siger Kjeld Møller Pedersen. Cancer fokus nr

9 Her halter det med kræftpakkerne Arbejdet med kræftpakkerne er i fuld gang på landets kræftafdelinger, og 75 pct. af sygehusene opfylder forløbene for alle pakkeforløb, fremgår det af Danske Regioners seneste opgørelse, der omfatter 34 pakkeforløb. For en række kræftformer er sket store forbedringer, bl.a. på grund af ibrugtagning af flere strålekanoner. I mange af de tilfælde, hvor tidsfristerne ikke overholdes, sker der kun overskridelse med få dage. Oversigt Problemerne er forskellige fra region til region og fra sygehus til sygehus. Nogle steder skyldes forsinkelserne, at der ikke er tilstrækkelig fysisk kapacitet, andre steder mangler der personale. I det følgende ses de sygehuse og sygdomme, hvor der på et eller flere steder i pakkeforløbet er forsinkelser. Et pakkeforløb består af henvisning, udredning, operation, kemoterapi og strålebehandling. Region Syddanmark: Brystkræft: Sygehus Sønderjylland og. Vejle Sygehus Gynækologiske Vejle Sygehus Tyk- og endetarmskræft: Sygehus Lillebælt Kolding, Urologiske Sygehus Lillebælt Fredericia, Kræft i øvre mavetarm: Mave-tarm: Sygehus Lillebælt Vejle, Kolorektale levermetastaser: (få dage) Hjernekræft: Hoved-halskræft: Hæmatologiske Sygehus Lillebælt, Fredericia Region Sjælland: Brystkræft: Ringsted Sygehus, Roskilde Sygehus Gynækologiske Næstved (Få dage) Urologiske Holbæk Kræft i mandlige kønsorganer: Næstved Sygehus Mave-tarm, kolorektale levermetastaser: Roskilde Sygehus Tyk- og endetarm: Roskilde/Køge Sygehus, Næstved, Slagelse Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus Modermærkekræft: Roskilde Sygehus Region Nordjylland: Brystkræft: Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel Gynækologiske Aalborg Sygehuse (få dage) Prostatakræft: Aalborg Sygehus Urologiske Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy Mors Midtjylland Syddanmark Nordjylland Tyk- og endetarmskræft: Aalborg Sygehus (få dage) Kræft i øvre mave-tarm: Aalborg Sygehus (få dage) Aalborg Sygehus Region Hovedstaden: Gynækologiske kræftsygdomme: Herlev Hospital Tyk- og endetarmskræft: Hillerød Hospital Bornholms Hospital Nyre- og blærekraft: Herlev Hospital Prostatakræft:, Herlev Hospital Kolorektale levermetastaser: Hoved-halskræft: og Herlev Hospital Hjernekræft: Modermærkekræft: Hovedstaden Sjælland Hæmatologiske Herlev Hospital, Region Midtjylland: Brystkræft:, Regionshospitalet Randers Gynækologiske Regionshospitalet Randers Leverkræft, kolorektale levermetastaser, kræft i pankreas: Kræft i mandlige kønsorganer: AUH Skejby Urologi: AUH Skejby, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, AUH Århus Sygehus Tyk- og endetarmskræft: Kræft i,mave-tarm: Hjernekræft: Hoved-halskræft:, Hospitalsenheden Vest Modermærkekræft: Hæmatologi, KILDE: DANSKE REGIONER STATUS APRIL Fokus nr cancer