Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE. Akademisk Råd på SCIENCE. Forum. Mødedato: Fredag d. 10. februar 2017, kl

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 2. FEBRUAR 2017 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Fredag d. 10. februar 2017, kl Sted: Fakultetssekretariatet Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Lokale A-145 Forslag til dagsorden (inkl. tentative tidsrammer): Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Pause Kl Velkommen til Akademisk Råd 2. Godkendelse af dagsordenen Korte meddelelser Institutionsakkreditering og kvalitetssikring på KU og SCIENCE Implementering af undervisningsportfolio og KUs pædagogiske kompetenceprofil KUs prisopgaver og alternative muligheder for præmiering af fremragende studerende Godkendelse af bedømmelsesudvalg vedr. KU s prisopgaver Planer for Akademisk Råds arbejde i 2017 temaer og evt. justering af mødeplanen KU s retningslinjer for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter samt pixibog om interessekonflikter Kl Udviklingen af ph.d.-området på KU og SCIENCE Kl Orienteringer 12. Eventuelt BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: /

2 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 1 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 2. FEBRUAR 2017 Sag Velkommen til Akademisk Råd FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Der er valgt nye repræsentanter for de studerende til Akademisk Råd for perioden 1. februar januar Der tages en præsentationsrunde. De studerendes repræsentanter skal udpege: et medlem og en suppleant til KU s rådgivende universitetsforsamling Senatet. et medlem til ARs Forretningsudvalg. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Nye studenterrepræsentanter i SCIENCE Akademisk Råd Ved fredvalg blev der i efteråret valgt følgende studenterrepræsentanter til Akademisk Råd på SCIENCE. Cilla Mansfeldt Villadsen (Kandidatstudiet i geografi og geoinformatik) (Nyvalgt) Marie Sax Røgind (Kandidatstudiet i jordbrugsøkonomi) (Nyvalgt) Mikkel Juelsholt (Kandidatstudiet i nanoscience) (Genvalgt)

3 Suppleant for studenterrepræsentanterne: Marc Førster (Bachelorstudiet i nanoscience) (Nyvalgt) Valperioden er 1. februar 2017 til 31. januar SIDE 2 AF 2 Studenterrepræsentant og -suppleant til Senatet KU s Senat har til opgave at drøfte temaer af betydning for hele universitetet med henblik på at styrke universitetets kerneydelser, sammenhæng og samarbejde, jf. Senatets Forretningsorden. Senatet består bl.a. af én repræsentant for studenterne udpeget af og blandt studentermedlemmerne af Akademisk Råd ved hvert af de seks fakulteter, således at hvert fakultet er repræsenteret i senatet med én student. I den sidste valgperiode har Mikkel Juelsholt været medlem af senatet. Mikkel kan genudpeges. Marie Lautrup, som ikke længere er medlem af AR, har været suppleant til senatet, og der skal udpeges en ny suppleant. De øvrige senatsmedlemmer fra SCIENCE er Niels Kærgård (suppleant Ole John Nielsen) og Kristian Bjergbakke (suppleant Camilla Volden Van). De er udpeget for indeværende valgperiode for VIP og TAP, dvs januar Herudover er dekanen født medlem af Senatet. Akademisk Råds mødeforberedende udvalg Forretningsudvalg AR har nedsat et mødeforberedende udvalg Forretningsudvalg bestående af dekanen og et AR-medlem fra hhv. VIP-, TAP- og studerendegruppen. Udvalget drøfter forslag til dagsorden for AR-møderne. Udvalget varetager opgaven gennem korte møder i forlængelse af ordinære AR-møder eller pr. mail. Udvalget består pt. af dekanen, Niels Kærgård og Kristian Bjergbakke. Marie Lautrup har repræsenteret de studerende, og de studerende skal udpege et medlem til Forretningsudvalget. Bilagsoversigt Bilag 1.1: Oversigt over medlemmer af AR pr. 1. februar 2017 Forretningsordenen for AR på SCIENCE kan ses på fakultetets eksterne hjemmeside. Universitetsloven med bestemmelser om Akademisk Råd (link til Retsinformation)

4 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET (SCIENCE) Medlemmer af Akademisk Råd Dekan John Renner Hansen VIP-repræsentanter (valgt for perioden 1. februar 2016 til 31. januar 2019) Professor Ole John Nielsen Kemisk Institut (CHEM) Repræsentationsområde: Fysik, Kemi Professor Karsten Raulund-Rasmussen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Repræsentationsområde: Geografi/Geologi, Skov&Landskab, Statens Naturhistoriske Museum Professor Christian Kapel Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Repræsentationsområde: Biologi, Jordbrug/Økologi, Plantebiologi/Bioteknologi Professor Birthe B. Kragelund Biologisk Institut (BIO) Repræsentationsområde: Biologi, Jordbrug/Økologi, Plantebiologi/Bioteknologi Professor Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Repræsentationsområde: Fødevarevidenskab, Fødevareøkonomi, Human ernæring, Idræt Professor Fritz Henglein Datalogisk Institut (DIKU) Repræsentationsområde: Datalogi, Matematik, Naturfagenes Didaktik Studenterrepræsentanter (valgt for perioden 1. februar 2017 til 31. januar 2018) Cilla Mansfeldt Villadsen Marie Sax Røgind Mikkel Juelsholt 1

5 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET (SCIENCE) TAP-observatører (valgt for perioden 1. februar 2016 til 31. januar 2019) Økonomikonsulent Kristian Bjergbakke Statens Naturhistoriske Museum (SNM) Fuldmægtig Camilla Volden Van SCIENCE Fakultetssekretariat (FS) Arbejdsmiljø- og indkøbskoordinator Henriette Lerche Niels Bohr Institutet (NBI) Suppleant for Niels Kærgård Professor Lotte Holm Institut Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Suppleanter for Fritz Henglein Professor Søren Eilers Institut for Matematiske Fag (MATH) Professor Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) Suppleant for studenterrepræsentanter Marc Førster Suppleanter for TAP-observatører Kontorfunktionær Thomas Alex Schram Biologisk Institut (BIO) Økonomimedarbejder Niels Pathuel Kruse Larsen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Sekretariat Stein Larsen, SCIENCE Fakultetssekretariat Opdateret 20. december 2016/stla 2

6 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 2. FEBRUAR 2017 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. AR kan notere sig følgende priser og større bevillinger til medarbejdere på SCIENCE: Priser: Professor Jens Hjorth, Niels Bohr Institutet, har modtaget Danmarks største individuelle forskerpris VILLUM FONDENS årslegat for 2017 for sine gennembrud inden for kosmologi. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab har uddelt Galatheamedaljen til professor Katherine Richardson og professor Minik Rosing, begge fra Statens Naturhistoriske Museum, og professor Ole Mertz, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Ph.d.-studerende Martin Dybdal, Datalogisk Institut, har modtaget SCIENCE formidlingspris 2016 for sin indsats for at styrke børns digitale kundskaber f.eks. ved indførelse af et datalogi-fag i folkeskolen. Ph.d.-studerende Suraj Dhakal, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, har modtaget NOR-FEED prisen for sit arbejde med bekæmpelse af parasitter vha. planteafledte stoffer. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA

7 Forskningsbevillinger: Lektor Peter Brodersen, Biologisk Institut, har modtaget et Consolidator Grant fra det europæiske forskningsråd ERC. Consolidator grants er ERC s virkemiddel til at understøtte ambitiøse forskere, der har udvist særligt potentiale i den første del af deres karriere. En bevilling på op til to millioner euro skal hjælpe med at stadfæste deres position, og give dem mulighed for at udvikle sig yderligere. SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt: Ingen bilag

8 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 2. FEBRUAR 2017 Sag Institutionsakkreditering og kvalitetssikring på KU og SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Prodekan for uddannelse, Grete Bertelsen, vil orientere om: Arbejdet med institutionsakkreditering af KU, herunder også genakkrediteringen af BA Datalogi. Rektors godkendelse af SCIENCE s målbare standarder for kvalitet og relevans af uddannelser. Rektors tilbagemelding på dekanens årlige afrapportering på uddannelseskvalitet (DAU). DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt: Bilag 4.0 Sagsnotat: Orientering om rektors godkendelse af de målbare standarder og rektors tilbagemelding på dekanens afrapportering Bilag 4.1: Ændringer i de målbare standarder som følge af rektors bemærkninger. Bilag 4.2: Rektors tilbagemelding på DAU opfølgningspunkter

9 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Viceinstitutledere for undervisning Studieledere Studienævnsformandskaber Akademisk Råd SAGSNOTAT 30. JANUAR 2017 Vedr. Orientering om rektors godkendelse af de målbare standarder og rektors tilbagemelding på dekanens afrapportering. Sagsbehandler Chatrine Cohn Jacobsen SCIENCE UDDANNELSE LEDELSESSEKRETARIATET Til orientering er vedhæftet følgende materiale: Rektors godkendelse af SCIENCE s målbare standarder Rektor har godkendt SCIENCE s målbare standarder med enkelte bemærkninger i forhold til det, som SCIENCE ønskede og indstillede til godkendelse den 1. november Til dette punkt er vedhæftet to bilag: 1) Oversigt ændringer i målbare standarder 2) Målbare standarder 2017 Rektors tilbagemelding på dekanens afrapportering (DAU) SCIENCE har modtaget rektors bemærkninger og opfølgningspunkter til dekanens afrapportering fra oktober Alle opfølgningspunkterne er listet med overblik, hvem der er ansvarlig for proces og opfølgning. Till dette punkt er der et bilag: 1) Rektors tilbagemelding på DAU2016 opfølgningspunkter

10 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SAGSNOTAT 3. JANUAR 2017 Vedr. Ændringer i de målbare standarder som følge af rektors bemærkninger. Sagsbehandler Chatrine Cohn Jacobsen SCIENCE UDDANNELSE LEDELSESSEKRETARIATET Baggrund Efter interne drøftelser på SCIENCE indsendte dekanen målbare standarder til rektors godkendelse den 1. november. Rektor havde den 1. december en række bemærkninger til de målbare standarder, som dekanen svarede tilbage på den 14. december. Den 21. december blev svarene fra SCIENCE drøftet på et direktionsmøde og endelig godkendt af rektor. Nedenfor er en oversigt over de ændringer, som SCIENCE har foretaget på baggrund af rektors bemærkninger. Oversigt over ændringer i de målbare standarder Målbar standard Ledighedsstatisti k Godkendt internt på SCIENCE 25. oktober Ledigheden for kandidatdimittender må ikke overskride de nedenstående to standarder på samme tid: Gennemsnitlig dimittendledighed målt over de seneste 10 år er højere end det senest opgjorte nationale gennemsnit for Godkendt efter bemærkninger fra rektor Der måles nu kun på én parameter: Den gennemsnitlige kandidatdimittendledigh ed målt over de seneste 5 år må ikke overskride det senest opgjorte nationale gennemsnit for dimittendledighed på det naturvidenskabelige hovedområde.

11 dimittendledighed på det naturvidenskabelige hovedområde (aktuelt 10 %) Gennemsnitlig dimittendledighed målt over de seneste 5 år er højere end det senest opgjorte nationale gennemsnit for dimittendledighed på det naturvidenskabelige hovedområde (aktuelt 11 %) SIDE 2 AF 2 ViP/DViP-ratio i årsværk Stud/ViP-ratio i årsværk Studie- og karrierevejlednin gen (Om Quickvejledning) SCIENCE skal mindst være på niveau med landsgennemsnittet for hovedområdet teknik og naturvidenskab. Uddannelser på SCIENCE skal maksimalt have en stud/vip ratio i årsværk på 50. Det er målsætningen, at alle studerende, der møder op, bliver vejledt samme dag. SCIENCE s ratio må ikke være mindre end landsgennemsnittet for hovedområdet. Uddannelser på SCIENCE skal maksimalt have en stud/vip ratio i årsværk på 25. Alle studerende, der møder op, bliver vejledt samme dag

12 Målbare standarder for kvalitet og relevans af uddannelser Definitioner, forklaringer og undtagelser nederst i dokumentet 21. december 2016 Godkendt af rektor Parametre Optag Målbar standard Bacheloruddannelse Mindst 50 studerende årligt. Kandidatuddannelse Mindst 25 studerende årligt. Optag masteruddannelser Frafald (2020 mål) Gennemførelse på normeret tid (N) og normeret tid plus et år (N+1) (2020 mål) ECTS pr. studerende pr. år (2020 mål) Gennemsnitlig Master i idræt og velfærd skal have et optag på mindst 15 i de år, hvor der er optag. Master i landskab og planlægning og master i fødevarekvalitet- og sikkerhed skal have et optag på mindst 10 i de år, hvor der er optag på uddannelserne. Bacheloruddannelser: 1. studieår: Frafald højst 15 % af optag Samlet uddannelse: Frafald højst 25 % af optag Kandidatuddannelser: Samlet uddannelse: Frafald højst 10 % af optag Bacheloruddannelser: Minimum 70 % af bachelorerne skal have gennemført på normeret tid (N) Minimum 75 % af bachelorerne skal have gennemført på normeret tid plus et år (N+1) Kandidatuddannelser: Minimum 55 % af kandidaterne skal have gennemført på normeret tid (N) Minimum 90 % af kandidaterne skal have gennemført på normeret tid plus et år (N+1) Bacheloruddannelser: 47 ECTS point per studerende per år Kandidatuddannelser: 45 ECTS per studerende per år Bacheloruddannelser: 1

13 studietid i år (2020 mål) SCIENCE Ledighedsstatistik Den studerende må gennemsnitligt være 3,1 år om at gennemføre sit studie. Kandidatuddannelser: Den studerende må gennemsnitligt være 2,3 år om at gennemføre sit studie. Bachelordimittender: Ledigheden for bachelordimittender må ikke overstige 10 %. 21. december 2016 Godkendt af rektor Kandidatdimittender: Den gennemsnitlige kandidatdimittendledighed målt over de seneste 5 år må ikke overskride det senest opgjorte nationale gennemsnit for dimittendledighed på det naturvidenskabelige hovedområde. Eksamensklagestatiskklager Eksamensklagestistik anker Antal internationale studerende på kandidatuddannelser VIP/DVIP-ratio (årsværk) Stud/VIP-ratio (årsværk) Studiestart Fakultetsniveau For uddannelser med mere end 100 indskrevne studerende må klageprocenten ikke overstige 4 % For uddannelser med 100 eller færre indskrevne studerende må klageprocenten ikke overstige 6 % Målet er ikke at have nogen ankesager, og enhver ankesag, som resulterer i at ankenævnet giver den studerende medhold giver anledning til at undersøge sagen nærmere. Mellem 10 og 50 % af de optagne på en engelsksproget kandidatuddannelse skal være fra ikke-nordiske lande. SCIENCE s ratio må ikke være mindre end landsgennemsnittet for hovedområdet. Uddannelser på SCIENCE skal maksimalt have en stud/vip ratio i årsværk på 25. Bachelorstudiestart Resultatet af bachelorstudiestart skal som minimum være følgende: Min.85% af de nye studerende som har svaret på evalueringen har tilkendegivet at campusdagene og/eller hytteturen i høj eller nogen grad har bidraget til, at de er faldet til socialt. Min.85% af de nye studerende som har svaret på evalueringen har tilkendegivet at de i campusdagene i høj eller nogenlunde grad har fået input til, hvordan de kan studere og forberede sig til undervisningen på en god måde. Min.85% af de nye studerende som har svaret på evalueringen har tilkendegivet at de i campusdagene har fået et godt eller nogenlunde overblik over indholdet på det første halve år på deres uddannelse. 2

14 21. december 2016 Godkendt af rektor Kandidatstudiestart SCIENCE tilbyder introduktionsprogrammer målrettet henholdsvis internationale full degree studerende, udvekslingsstuderende (både bachelor og kandidat), eksterne danske og egne bachelorer Alle uddannelser tilbyder en uddannelsesspecifik kandidatintroduktion af én til halvanden dags varighed. Studie- og karrierevejledning Alle vejledere er AC vejledere, der indenfor de første 2 år efter ansættelse skal have gennemført AEU grundkursus for vejledere samt grundkursus i den motiverende samtale Der udarbejdes årlige handleplaner for studie- og karrierevejledningen Alle studenterrettede aktiviteter evalueres Alle henvendelser registreres efterfølgende ud fra en række fastsatte kriterier SLA: vejledning: Svar inden for 5 hverdage Telefonvejledning: Åbent en time alle hverdage undtagen på den ugentlige lukkedag. Det er målsætningen, at der typisk skal være max 15 minutters ventetid på telefonen. Alle opkald modtaget før lukketid besvares Qvick vejledning: Tilgængelig 6 timer ugentligt i Studenterservice Greenlighthouse og 3 timer i Studenterservice Frb. Alle studerende, der møder op, bliver vejledt samme dag. Bookede samtaler: Tilgængelig i samlet 6-12 timer, bookinger, per uddannelse om ugen. Det er målsætningen at der typisk må være max 10 hverdages ventetid på en booket samtale. Internationalisering Fakultetsniveau Der er en fuldtidsansat AC vejleder for hver 1000 indskrevne bachelor- eller kandidatstuderende SCIENCE s kandidatuddannelser udbydes som udgangspunkt på engelsk. Der kan være enkelte undtagelser, hvis der er identificeret et primært nationalt aftagerbehov. Undervisernes sprogkompetencer evalueres i forbindelse med undervisningsevalueringerne. Hvis der konstateres behov for det, følges op med tilbud om kompetenceudvikling på institutniveau jf. retningslinjerne for undervisningsevaluering. I forhold til studentermobilitet: o Der er defineret mobilitetsvinduer i alle studieordninger. o Den samlede udgående studentermobilitet på SCIENCE skal øges i samme takt som de overordnede KU-mål, jf. KU s udviklingskontrakt , dvs.: 2015: stigning på 3 % ift. baseline (2013-tal 333 studerende) 2016: stigning på 6 % ift. baseline (2013-tal 342 studerende) 2017: stigning på 10 % ift. baseline (2013-tal 355 studerende) 3

15 21. december 2016 Godkendt af rektor Pædagogisk kompetenceudvikling, fastansatte, nye undervisere og deltidsansatte Fakultetsniveau Udvikling af faglige kvalifikationer Fakultetsniveau Ph.d.-studerende og postdocs, der underviser bachelor- og kandidatstuderende, skal gennemføre Introduktion til Universitetspædagogik Adjunkter, lektorer og professorer med undervisningsforpligtelser, som er ansat efter 1. september 2013, skal gennemføre Universitetspædagogikum, medmindre de allerede ved ansættelsen har kompetencer svarende til kursets læringsmål. Alle videnskabelige medarbejdere, der fungerer som pædagogiske vejledere på universitetspædagogikum skal gennemføre Pædagogisk vejlederkursus eller tilsvarende. Alle videnskabelige medarbejdere, der fungerer som faglige vejledere på universitetspædagogikum skal gennemføre fagligt vejlederkursus eller tilsvarende. Alle Fastansatte videnskabelige medarbejdere på SCIENCE er forpligtede til og har ret til at yde en aktiv forskningsindsats på et højt videnskabeligt niveau. Det forventes, at en videnskabelig medarbejder over en flerårig periode i gennemsnit anvender ca. halvdelen af sin samlede arbejdstid på forskning. Forskningsindsatsen omfatter jævnlig publicering som hoved- eller medforfatter, fortrinsvist i anerkendte internationale tidskrifter, jævnlige bidrag til kongresser og/eller symposier, til lærebogs- eller notemateriale eller lignende, jævnlig ansøgningsaktivitet som hoved- eller medansøger til eksterne nationale såvel som internationale bevillingsgivere nationalt og/eller internationalt forskningssamarbejde, samt vejledning af ph.d.- studerende. Ikke alle punkter skal være opfyldt inden for samme kalenderår, men der skal være en tilfredsstillende årlig indsats. Den enkelte medarbejders forskningsindsats aftales og evalueres årligt af og med institutlederen blandt andet ved en årlige MUS. 4

16 Parametre Optag Optag masteruddannelser Frafald Gennemførelse på normeret tid (N) og normeret tid plus et år (N+1) ECTS pr. studerende pr. år Gennemsnitlig studietid i år Ledighedsstatistik 21. december 2016 Godkendt af rektor Definitioner, forklaringer og undtagelser. Definition Opgjort er optag. Tallet er opgjort 1. oktober år X. Optag er opgjort efter Danske Universiteters definitioner. Optag på BA er optagne gennem KOT talt hhv. 1. marts og 1. oktober i det valgte år. Optag på KA er studerende, som er optaget på en kandidatuddannelse mellem 1. oktober år X-1 til 30. september år X. Studerende som er genoptaget, har skiftet studie eller er overført fra andet universitet er ikke talt med i optag. Data trækkes fra STADS. Det er studerende, der er registeret som optaget på hele uddannelsen dette tal dækker over. Enkeltfagsstuderende tæller ikke med. 1. årsfrafald er opgjort som andelen i procent af optaget i år X pr. 1. oktober, der har afbrudt uddannelsen pr. 1. oktober år X+1. (Jf. Danske Universitets nøgletal F.3.1). Frafald for samlet uddannelse er andel studerende, der har afbrudt uddannelse indenfor normeret studietid + 1 år dvs. 3 år for kandidatuddannelser og 4 år bacheloruddannelser (Jf. Danske Universiteters nøgletal G.1.4 og G.2.4). Bachelorstudiestart år X-4, opgjort efter normeret tid + 1 år Kandidatstudiestart år X-3, opgjort efter normeret tid + 1 år Opgjort er, hvor stor andel af årgangen, der er dimitteret på normeret tid og på normeret tid + 1 år. Antal ressourceudløsende studerende er de studerende, der har bidraget til optjening af STÅ i indberetningsåret på uddannelsen. Den gennemsnitlige gennemførelsestid udregnes for bachelorerne hhv. kandidaterne i et givent år iht. Studietidsmodellen. Ledighed opgøres som andelen af ledige kvartal efter fuldført uddannelse. Se baggrundsnotat målbare standarder for dimittendledighed for yderligere forklaring. Eksamensklagestatistik for klager og anker. Opgøres for perioden 1. oktober 30. september. Eksamensklagestatistik opgøres som antal klager, heraf hvor mange der har fået medhold, samt antal anker, heraf hvor mange der har fået medhold. Klageprocenten udregnes som: 5

17 21. december 2016 Godkendt af rektor [antallet af eksamensklager indgivet af studerende indskrevet på en uddannelse i løbet af et studieår] Divideret med[antallet af studerende indskrevet på uddannelsen pr. 1/10 det pågældende studieår]. Der er ikke taget højde for antallet af eksamener. Antal internationale studerende på kandidatuddannelser VIP/DVIP-ratio (årsværk) Opgøres som andel optagne studerende på hele engelsksprogede kandidatuddannelser (full degree) med anden nationalitet end dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og færøsk pr. 1. oktober. Tællingsperioden er 1. oktober 30. september. Der kan gøres undtagelser herfra, hvis der er særlige grunde som f.eks. hvis der er mangel på kandidater til det danske arbejdsmarked. Det er dekanen og prodekanen for uddannelse, der i samarbejde vurderer, hvorvidt der er grundlag for at gøre undtagelser. ViP og DViP defineres som i ministeriets timetalsopgørelser. Omfatter de aktiviteter, der går til uddannelsen, dvs. undervisning, forberedelse, vejledning, eksamination og undervisningsadministration. Link til ministeriets vejledning hvori angives definition af ViP og DViP: Årsværk beregnes som 1924 timer. Ved sammenligning for landsgennemsnit for hovedområdet anvendes Notat for sammenligningsgrundlag, som udarbejdes af akkrediteringsinstitutionen. Landsgennemsnit for hovedområdet ViP/DViP-ratio i årsværk: , , ,9 Stud/VIP-ratio (årsværk) Til årsværksratioen anvendes studenterårsværk ud fra STÅ-beretningen, og ViP opgøres som ved ViP/DViPratioen. Antal ressourceudløsende studerende pr. 1. oktober i forhold til antal ViP er, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 6

18 Studiestart Fakultetsniveau Studie- og karrierevejledning Internationalisering Fakultetsniveau 21. december 2016 Godkendt af rektor SCIENCE udarbejde selv data for dette område. Det er SCIENCE Uddannelse, sektion studie- og karrierevejledningen, der er ansvarlig for at tilvejebringe data. SCIENCE udarbejde selv data for dette område. Det er SCIENCE Uddannelse, sektion studie- og karrierevejledningen, der er ansvarlig for at tilvejebringe data. SCIENCE udarbejde selv data for dette område. Det er SCIENCE Uddannelse, sektion international og kandidatoptag, der er ansvarlig for at tilvejebringe data. Note vedr. udgående studentermobilitet: Der anvendes Danske Universiteters nøgletal H 1, der omfatter antal udgående studerende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året), der har gennemført et praktik-, udvekslings- eller selvarrangeret studieophold i udlandet (inkl. studieophold via Udlandsstipendieordningen), hvor den studerende har fået forhåndsgodkendt merit, eller hvor udlandsopholdet er en fastlagt del af uddannelsens studieordning. I optællingen indgår også studerende med korterevarende udlandsophold. Pædagogisk kompetenceudvikling, fastansatte, nye undervisere og deltidsansatte Fakultetsniveau Udvikling af faglige kvalifikationer Fakultetsniveau SCIENCE udarbejde selv data for dette område. Det er SCIENCE HR, der er ansvarlig for at tilvejebringe data. SCIENCE udarbejde selv data for dette område. Det er SCIENCE forskning og innovation, der er ansvarlig for at tilvejebringe data. Link til danske universiteter: Link til ministeriet: Link til SCIENCE Uddannelse, uddannelsesstatistik: Link til KU s uddannelsesstatistik: 7

19 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SLT Viceinstitutledere for undervisning Studieledere Studienævnsformandsskaber SAGSNOTAT 11. JANUAR 2017 Vedr. Rektors tilbagemelding på DAU opfølgningspunkter Sagsbehandler Chatrine Cohn Jacobsen SCIENCE UDDANNELSE LEDELSESSEKRETARIATET Baggrund SCIENCE indsendte dekanens årlige afrapportering på uddannelseskvalitet (DAU) til rektor den 3. oktober Den 21. december 2016 modtog SCIENCE rektors tilbagemelding. Tilbagemeldingen indeholder en liste over alle de punkter, som SCIENCE skal give en status på i DAU Punkterne er en blanding af SCIENCE s egne initiativer, som beskrevet i DAU 2016, og rektors opfølgningspunkter. Rektor har haft DAU 2016 og årets uddannelsesevalueringer som grundlag for at opstille sine opfølgningspunkter. Årets uddannelsesevalueringer på SCIENCE var bachelor- og kandidatuddannelserne i fysik, kemi og nanoscience. Uddannelsesevalueringsrapporterne og de godkendte handlingsplaner blev fremsendt som bilag sammen med DAU Nedenfor følger en gennemgang af alle opfølgningspunkterne. Først opstilles rektors egne opfølgningspunkter, og dernæst de opfølgningspunkter som SCIENCE selv har skrevet i DAU Under hvert punkt er der anført hvem, der er ansvarlig for proces og opfølgning på SCIENCE. Gennemgang af rektors opfølgningspunkter 1. Rektors opfølgningspunkt:

20 Dekanen bedes sikre, at kvalitetskulturen og kvalitetssikringen på SCIENCE er tilstrækkelig god på alle niveauer. SIDE 2 AF 7 Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan og prodekan for uddannelse Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet 2. 1 Rektors opfølgningspunkt: Dekanen bedes sikre, at det lokale kvalitetssikringsarbejde sikres på trods af evt. besparelser. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og direktør. Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet 3. Rektors opfølgningspunkt: I uddannelsesevaluering af BA og KA fysik nævnes, at nye studieordninger for BA og KA fysik trådte i kraft pr. 1. september 2015, uden at kompetenceprofilerne var blevet opdateret. Af uddannelsesevalueringen side 11 fremgår det, at begge kompetenceprofiler generelt er mangelfulde og upræcise. Dekanen har efter LT-mødet den 14. december 2016 informeret rektor (v/ Uddannelsesservice) om, at studienævnet har godkendt den reviderede studieordning med den uændrede kompetenceprofil. Dekanen oplyser derfor om, at kompetenceprofilen fortsat kan anvendes. Rektor godtager dekanens efterfølgende forklaring og vil fremover bede dekanen om at sikre retvisende kommunikation i sine uddannelsesevalueringer. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse, SCIENCE Uddannelse, Sektion Studienævn og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, 1 Punkt 1 og 2 om dekanens ansvar for og prioritering af kvalitetssikring er fælles for alle KU s fakulteter. 2

21 Ledelsessekretariatet SIDE 3 AF 7 4. Rektors opfølgningspunkt: Af uddannelsesevaluering af BA og KA fysik fremgår det, at der ikke er udarbejdet kompetencematrix for KA fysik med henvisning til, at kompetenceprofilen er mangelfuld og upræcis (side 11), jf. ovenfor. Eftersom dekanen har informeret rektor om, at de reviderede studieordninger for BA og KA fysik er godkendt af studienævnene med de uændrede kompetenceprofiler, og at kompetenceprofilerne fortsat kan anvendes, bedes dekanen senest 1. marts 2017 fremsende den manglende kompetencematrix for KA fysik. Kompetencematricen skal indsendes til Uddannelsesservice på s: llj@adm.ku.dk og tbha@adm.ku.dk. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet, studieleder for fysik 2 Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet 5. Rektors opfølgningspunkt: I uddannelsesevaluering af kemi angiver SCIENCE, at BA kemi har en ViP/DViP-ratio på 48 (s. 4). Med henvisning til side 6 er det uklart, hvorvidt de 48 ViP kun bidrager til BA kemi, eller om de også dækker undervisning på KA kemi. Dekanen bedes fremover sikre tydelig forklaring af anvendt data. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet, Viceinstitutleder på Kemisk Institut. Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet 2 SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet vil bistå studielederen i at udarbejde en kompetencematrix ud fra den gældende studieordning. 3

22 6. Rektors opfølgningspunkter: I uddannelsesevaluering af nanoscience anføres 11 i kompetencematrix for BA nanoscience konstituerende fagelementer, som ikke nævnes i forskningsmatrix for BA, nemlig: Almen og uorganisk kemi, fotokemi og fotofysik, nanotermodynamik, molekylær statistik, kvantekemi, Advanced Quantum Chemistry, Protein Science, Membrane, genteknologi, videnskabsteori og etik for fysikere, videnskabsteori og fysik for kemikere (side 8-13). Dekanen bedes sikre overensstemmelse mellem konstituerende fagelementer i de to matricer. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet, studieleder for nanoscience SIDE 4 AF 7 Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet 7. Rektors opfølgningspunkter: I kompetencematrix for KA nanoscience nævnes flere fagelementer end i forskningsmatrix for KA nanoscience (side 11-14). Dekanen bedes sikre overensstemmelse mellem konstituerende fagelementer i de to matricer. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet, studieleder for nanoscience Ansvarlig for opfølgning på SCIENCE: Dekan, prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Gennemgang af SCIENCE s egne initiativer 1. Opfølgningspunkt: Der er søgt om genakkreditering af BA i datalogi i september 2016, svar herpå forventes i løbet af 2017 (side 4 og 5). Dekanen bedes afrapportere på resultatet af genakkrediteringen af bacheloruddannelsen i datalogi i DAU

23 Ansvarlig for proces på SCIENCE: Datalogisk Institut (DIKU), prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. SIDE 5 AF 7 2. Opfølgningspunkt: Der er igangsat en indsats med fire fokus for at fastholde internationale studerende/mindske frafaldet blandt denne gruppe (side 5-6). Dekanen bedes følge op på effekterne af disse indsatser i DAU Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Sektion International og Kandidatoptag. Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 3. Opfølgningspunkt: I november 2016 fastlægger SCIENCE's direktion, hvordan den konkrete implementering af frafaldsreducerende indsatser skal foregå. Herefter igangsættes disse med forventning om at reducere frafald. Nogle indsatser vil blive obligatoriske for alle uddannelser, nogle indsatser kun obligatoriske for uddannelser med frafald over standarderne (side 7 og 10). Dekanen bedes afgive status for implementering af de 12 frafaldsindsatser (Projekt mindre frafald) i DAU Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 4. Opfølgningspunkt: SCIENCE arbejder målrettet på at forbedre gennemførelsestiderne og 5

24 følger op med konkrete indsatser, hvis uddannelserne ikke udvikler sig tilfredsstillende (side 10). Dekanen bedes i DAU 2017 afgive en status for, om SCIENCE s uddannelser udvikler sig tilfredsstillende i forhold til gennemførelse, herunder redegøre for, hvilke konkrete indsatser der er iværksat, hvis en eller flere uddannelser ikke har udviklet sig tilfredsstillende. SIDE 6 AF 7 Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 5. Opfølgningspunkt: Dimittendledigheden på bio- og geo-uddannelser og landskabsarkitektur er for høj. Dimensionering forventes at have positiv effekt på dette, og fakultetet vil desuden selv nedsætte kapaciteten på uddannelser, hvis det vurderes nødvendigt (side 8). Dekanen bedes i DAU 2017 afrapportere på, om SCIENCE konkret har gjort sig overvejelser om at reducere kapaciteten på bio- og geouddannelserne samt landskabsarkitektur. Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 6. Opfølgningspunkt: SCIENCE vil sikre, at undervisere, der endnu ikke har udarbejdet pædagogiske kompetenceprofiler og undervisningsportfolio, får igangsat arbejdet med at udarbejde disse redskaber (side 11). Dekanen bedes afgive status for dette arbejde i DAU Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse, SCIENCE HR og Institut for Naturfagenes Didaktik. 6

25 Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. SIDE 7 AF 7 7. Opfølgningspunkt: Universitetspædagogikum på SCIENCE skal have et eftersyn med henblik på intern diskussion af kursets indhold og målsætninger (side 11). Dekanen bedes afgive status for dette arbejde i DAU Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse, SCIENCE HR og Institut for Naturfagenes Didaktik. Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 8. Opfølgningspunkt: SCIENCE overvejer at øge kapaciteten på uddannelser med mangel på dimittender (datalogi, matematik og fysik) (side 11). Dekanen bedes afgive status for disse overvejelser i DAU Ansvarlig for proces på SCIENCE: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet Ansvarlig for afrapportering i DAU 2017: Prodekan for uddannelse og SCIENCE Uddannelse, Ledelsessekretariatet. 7

26 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 5 Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum AR, 10. februar 2017 Afdeling SCIENCE HR I N D S T I L L I N G 26. JANUAR 2017 Sag Implementering af undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil SCIENCE HR Sagstype BÜLOWSVEJ FRB. C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Grete Bertelsen præsenterer kort formålet med at arbejde med undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil. kvp@science.ku.dk Baggrund LT besluttede i efteråret, at alle undervisere på KU skal udforme undervisningsportfolio og bruge den i sammenhæng med en pædagogisk kompetenceprofil til løbende refleksion over egen undervisning med henblik på styrkelse af undervisningskvaliteten på KU. KUs nye retningslinjer er trådt i kraft pr. 1. januar SCIENCE skal inden d. 1. juni 2017 fastlægge og indsende implementeringsplan til Uddannelsesservice. På SCIENCE er det prodekan for uddannelse, der sammen med VILU erne har en helt central rolle i implementeringen, understøttet af IND, der står til rådighed med workshops for undervisere i løbet af 2017, og af information og materiale på Underviserportalen. Undervisningsportfolioen skal bl.a. anvendes i forbindelse med stillingsansøgninger og ifm. MUS. Da stillingsstrukturen dels ikke længere åbner mulighed for, at lektorer ansættes på prøve mhp. pædagogisk opkvalificering, og da ændringer i KUs fælles retningslinjer for portfolio ved ansættelse på lektor- og professorniveau betyder, at det ikke længere er muligt at ansætte lektorer og professorer med begrænset undervisningserfaring blot

27 der ifm. ansættelsen lægges en plan for medarbejderens kompetenceudvikling, skal også prodekan for forskning og VIP-rekrutteringsteamet i SCI- ENCE HR på banen med opdatering af procedurer og vejledninger, ligesom HR&O i løbet af foråret vil opdatere MUS-koncepter og -vejledninger. SIDE 2 AF 2 IND holder workshop for VILU erne primo februar, og i løbet af 2017 skal der afholdes institutvise workshops for underviserne. Og hvad med D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte fsva. undervisningsportfolio? Kravet om at udforme og vedligeholde en undervisningsportfolio gælder jf. LT s beslutning alle undervisere ansat ved KU. D-VIP, postdocs, ph.d.- studerende, studenter-undervisere og TAP-ansatte, som varetager undervisningsopgaver, skal udforme en undervisningsportfolio, hvis de har undervisning af et vist omfang. Der gives således et råderum for lokal tolkning af, hvilke krav der stilles til disse grupper, således at de får mest mulig gavn af at bruge undervisnings-portfolio. UVU drøfter spørgsmålet i februar mhp. indstilling til SLT og direktion. Godkendt af Grete Bertelsen Videre proces Se udkast til implementeringsplan, bilag 3. Bilagsoversigt 1. Notat fra Uddannelsesservice vedr. implementering af undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil på fakulteterne 2. PP-præsentation Undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil på fakulteterne redskaber til styrkelse af undervisningskvalitet 3. Implementeringsplan i hovedtræk, version 12. januar 2017.

28 KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekaner og institutledere SAGSNOTAT 2. JANUAR 2017 Vedr. Implementering af undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil på fakulteterne Sagsbehandler Uddannelsesservice Fakulteternes implementeringsplan for undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil LT godkendte 5. oktober 2016, at undervisere ansat ved KU fremover skal anvende undervisningsportfolio som redskab til løbende refleksion over egen undervisning. Den tilhørende pædagogiske kompetenceprofil blev også godkendt. Det blev samtidig besluttet, at fakulteterne har ansvaret for implementering og for at udarbejde en lokal implementeringsplan. Fakulteterne bedes derfor fremsende lokal implementeringsplan til Uddannelsesservice senest 1. juni Planen fremsendes til Uddannelsesservice, Gitte Duemose, Planerne fremlægges for Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) med henblik på viden- og erfaringsdeling. Implementeringsplanen kan have startdato fra 3. januar Nedenfor følger information til brug for fakultetets udarbejdelse af en implementeringsplan. Rammerne for implementering Mht. tidsplan besluttede LT, at underviserne skal påbegynde arbejdet med at udforme en undervisningsportfolio i løbet af 2017 og skal bruge undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil i forbindelse med MUS i UDDANNELSESSERVICE FRUE PLADS KØBENHAVN K TLF DIR MOB gidh@adm.ku.dk REF: GIDH

29 Kravet om at udforme og vedligeholde en undervisningsportfolio gælder alle undervisere ansat ved Københavns Universitet. SIDE 2 AF 4 Følgende grupper af ansatte: D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte, som varetager undervisningsopgaver, skal udforme en undervisningsportfolio, hvis de har undervisning af et vist omfang. Der gives således et råderum for lokal tolkning af, hvilke krav der stilles til disse grupper, således at de får bedst mulig gavn af at bruge undervisningsportfolio. Fakulteterne skal derfor beskrive, hvilke krav fakultetet stiller om undervisningsportfolio for D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte. Beskrivelsen indgår i implementeringsplanen. De relevante dokumenter og retningslinjer vedr. undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil er tilgængelige i dansk og engelsk version på: Aktører i implementeringen Implementering af undervisningsportfolio har konsekvenser i flere administrative søjler, da redskabet skal anvendes i relation til såvel VIPrekruttering som MUS. Derfor bedes dekanerne være opmærksomme på, at implementeringen bør involvere bl.a. fakulteternes HR-afdelinger af hensyn til opdatering af procedurer og vejledninger i relation til bl.a. VIPrekruttering og MUS. I løbet af foråret 2017 vil HR&O revidere vejledninger og dokumenter vedr. MUS og øvrigt relevant vejledningsmateriale. Da undervisningsportfolio og den pædagogiske kompetenceprofil er et nyt arbejdsredskab for underviserne anbefales det ligeledes, at dekanen orienterer Samarbejdsudvalg og Akademisk Råd som en del af implementeringsplanen. Vejledning og tilbud mht. implementering Der er vedlagt slides og talenoter, der kan anvendes ved møderne, hvor dekan og institutledere skal kommunikere til undervisere og studieledere om implementering. Slides kan tilpasses og tilføjes information om lokal proces. Der er tillige adgang til et vejledningssite på Underviserportalen på KUnet målrettet underviserne på dansk og engelsk: er/undervisningsportfolio.aspx

30 Her findes information, vejledning, eksempler og inspiration til arbejdet med undervisningsportfolio. Adgang til Underviserportalen Alle VIP er, alle associerede (dvs. langt de fleste DVIP) og alle ledere er tilmeldt Underviserportalen på KUnet, og har derfor adgang til den via dropdown-menuen Arbejdsopgaver i KUnets globalmenu. De medarbejdergrupper, der ikke er obligatorisk tilmeldt Underviserportalen, kan fremsøge den ved at klikke på Alle arbejdsopgaver i dropdown-menuen. Workshops til medarbejdere De pædagogiske enheder står i løbet af 2017 til rådighed med tilbud om workshops til medarbejdere om brugen af undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil. Der vil være tilbud om workshops for følgende grupper: Undervisere forår 2017 TAP der underviser forår 2017 MUS-ansvarlige efterår 2017 Uddannelsesledere Bedømmere/faglige vejledere Ledere som en del af LUKU Der kan aftales øvrige aktiviteter ved henvendelse til de pædagogiske enheder. Aktiviteterne er betalt af KUUPI-projektet, og de pædagogiske enheder er ansvarlige for udbud af workshops således at: IND v. Hanne Andersen er ansvarlig for tilbud på Science, Sund, Jur og Teo TEACH! v. Anne Holmen er ansvarlig for tilbud på Hum PCS v. Thomas Harboe er ansvarlig for tilbud på Samf. Fakultetets valg af tilbud om pædagogiske workshops skal fremgå af implementeringsplanen. Undervisningsportfolio og kvalitetssikring (pædagogiske kompetencer) Undervisningsportfolio og den pædagogiske kompetenceprofil vil blive indskrevet i Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser. Forslag til ændringer vil blive fremlagt til godkendelse på Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) i foråret Det vil i den forbindelse blive udmeldt om der ligeledes er behov for at ændre i lokale kvalitetssikringsdokumenter. SIDE 3 AF 4

31 Spørgsmål kan rettes til Gitte Duemose, Uddannelsesservice, på eller SIDE 4 AF 4

32 1

33 KU har besluttet, at alle undervisere skal bruge undervisningsportfolio og en fælles pædagogisk kompetenceprofil som redskaber til udvikling af egen undervisning og i MUS. Grundlæggende handler det om, at KU gerne vil fremme en mere ligelig vægtning af undervisning og forskning ved at fokusere på den enkelte undervisers undervisningskompetence og lade underviserkompetencer blive en del af universitetets personaleprocesser. 2

34 Vi vil kunne arbejde mere struktureret og systematisk med udvikling af vores undervisning ved hjælp af redskaberne Ledelsen bliver bedre rustet til at tale og handle i forhold til undervisningskompetencer I sidste ende er gevinsten bedre undervisning og uddannelse 3

35 Den formelle baggrund er målet om bedre uddannelse i Strategi Den konkrete udformning af projektet om undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil er sket i det bredt sammensatte Didaktikudvalg, der fokuserede på organisering og indhold i undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling. Didaktikrapporten blev vedtaget af LT december Siden har en tværfakultær projektgruppe under KU s Universitetspædagogiske Indsats (KUUPI) i tæt samråd med styrende organer og samarbejdsråd udarbejdet den pædagogiske kompetenceprofil og udviklet og afprøvet forskellige formater for undervisningsportfolio. Både undervisere, ledere og internationale ressourcepersoner har været inddraget i arbejdet. Den 5. oktober 2016 godkendte LT arbejdet. Nu skal undervisningsportfolio og kompetenceprofil implementeres i organisationen. 4

36 I løbet af 2017 skal alle undervisere begynde at udforme sin undervisningsportfolio. Og den skal bruges i MUS i Undervisningsportfolio opbygges i takt med, at behovene opstår. Dine eksisterende materialer vil kunne bruges Der er ikke krav om at registrere bagudrettet Der er ikke et fast format, men nogle forslag og anbefalinger om format Der er altså en høj grad af fleksibilitet. 5

37 Arbejdet med undervisningsportfolio er illustreret her: En undervisningsportfolio som proces består i, at du som underviser samler dine undervisningsmaterialer, fx. kursusplaner, forelæsninger og evalueringer samtidig med, at du løbende, skriftligt og systematisk reflekterer over din undervisning for at udvikle den og dine pædagogiske kompetencer. Ved bestemte anledninger er der behov for at trække materiale fra undervisningsportfolioen som materialesamlíng for at præsentere det for andre, fx ved en stillingsansøgning eller MUS. Det kaldes også en anledningsportfolio. Her bliver undervisningsportfolio til et produkt, som er målrettet til bestemte anledninger med specifikt formål og særlige målgrupper. Afhængig af anledningen kan materialet struktureres og udvælges forskelligt. En undervisningsportfolio er altså en samling af materialer om ens undervisning, som er struktureret efter nogle principper, der passer ens behov og gemyt og løbende opdateres. 6

38 KU har valgt at knytte arbejdet med undervisningsportfolio til en fælles pædagogisk kompetenceprofil. Det er en ramme, der beskriver undervisningsmæssige kompetencer og giver et fælles sprog for hvad pædagogisk kompetence er. Den kan bruges, når man skal beskrive og reflektere over sin undervisning. Sammenhængen mellem undervisningsportfolio og den pædagogiske kompetenceprofil: Kompetenceprofilen understøtter systematikken i de refleksioner du som underviser gør dig, når du skal udforme undervisningsportfolioen til bestemte anledninger. Du kan bruge kompetenceprofilens områder til at organisere din undervisningsportfolio. Kompetenceprofilen er udgangspunktet for både undervisningsportfolioved universitetspædagogikum, ved stillingsansøgninger og for spørgsmålene om undervisning i MUS skemaet. Principper for kompetenceprofilen: Den fokuserer på aspekter, der fremmer de studerendes læring. Den siger ikke, at nogle undervisningsformer er bedre end andre. Den er ikke koblet til stillingskategorier. Alle kan være hvor som helst i viften og udvikle sig efter behov og interesser. 7

39 Ligger tæt på UK Professional Standards Framework ( recognition/uk professional standardsframework ukpsf ) 7

40 Du kan bruge kompetenceprofilens områder til at organisere din undervisningsportfolio. Profilens seks faner: Profilen er bygget op som en vifte med seks faner. Det centrale er den viden, man har om læring, undervisning og uddannelse, og de erfaringer, man har fra praksis (de to faner i midten af viften). Viden og praksis vil løbende opbygges gennem undervisningen og refleksioner over den, men kan også udvikles gennem deltagelse i kurser og seminarer og gennem deltagelse i undervisningsrettede udviklingsprojekter (de to højre faner). Den opbyggede viden kan også deles med andre, og man kan udvikle den gennem arbejde med forskellige undervisnings og uddannelsesrelaterede opgaver /ansvarsområder (kursusudvikling, studienævnsarbejde, studieledelse etc.) (de to venstre faner). 8

41 Materialesamling: Det er vigtigt at organisere sit materiale systematisk for at man kan bruge sin samling af undervisningsmateriale og refleksioner til en given anledning. Hvis du allerede har en struktur og systematik, så er der ingen grund til at ændre det. Men nye (og erfarne) undervisere kan hente inspiration på Underviserportalen til forskellige organiseringsprincipper og redskaber, der gør det nemmere. Kompetenceprofilen kan bruges om organiseringsprincip. Refleksion: Der ligger refleksionsspørgsmål, skabeloner og eksempler på Underviserportalen. Kompetenceprofilen kan også bruges som et refleksionsredskab. Anledningsportfolioer: Her er de vigtigste anledninger til at udarbejde en undervisningsportfolio listet. Derudover: Løbende udvikling af kursus eller fagelement (indføje denne på slidet i stedet) Opdatering af undervisningsaktiviteter på CURIS CURIS (PURE) bliver opdateret i 2017, så det bliver lettere at registrere undervisningsaktiviteter, og dermed integrere undervisningsaktiviteter i CV et. 9

42 Se flere refleksionsspørgsmål på Underviserportalen. En god portfolio: har et klart fokus på de studerendes læring beskriver hvad man faktisk gør i sin undervisning, og de studerendes reaktion på det viser en handlingsorienteret plan for fremtiden adresserer sammenhængen mellem det man gør og teoretisk funderet viden om læring og undervisning 10

43 11

44 Opsamling: Hvad skal du gøre som underviser? Du vil møde krav om at udforme en undervisningsportfolio til bestemte anledninger på baggrund af løbende refleksioner over egen undervisning. En anledning er MUS. En anden er refleksioner over undervisning ifm. kursusevalueringer. I løbet af foråret 2017 vil HR&O revidere vejledninger og dokumenter vedr. MUS og øvrigt relevant vejledningsmateriale Hvis man søger stilling, vil der være link til Retningslinger for undervisningsportfolio ved stillingsansøgning og til den pædagogiske kompetenceprofil. Hvis man tager adjunktpædagogikum, vil man få instruktion i arbejdet med undervisningsportfolio Den løbende undervisningsportfolio er underviserens egen. Man kan have fælles undervisningsportfolio for kurser man underviser sammen med andre. 12

45 På Underviserportalen er der adgang til vejledninger, eksempler og inspiration til at arbejde med undervisningsportfolio. Der er også en engelsk version af sitet. Alt materiale fra denne præsentation ligger på Underviserportalen. gsportfolio.aspx [Supplér evt. disse slides med fakultetsspecifikke informationer, fx procesplan for lokal implementering, og hvorledes fakultetet vil håndtere de aspekter af implementeringen, som kræver lokal udfoldelse.] 13

46 SCIENCE-implementeringsplan i hovedtræk Undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil Kort orientering af DIR Præsentation af formål, indhold og aktører samt hovedlinjer i implementeringsplan. Kort pkt. på SLT Præsentation af formål, indhold og aktører samt hovedlinjer i implementeringsplan. Ift implementeringsplanen: Har nogen institutter lyst til at være frontløbere og afholde workshops for deres undervisere i løbet af foråret, så undervisningsportfolio anvendes ifm. MUS allerede i 2017? Pkt. på UVU-møde Præsentation af formål og hovedlinjer v. GRB og Hanne Andersen VILU ernes rolle i implementeringen INDs tilbud til institutterne om at understøtte implementeringen Hovedlinjer i implementeringsplanen Ift. implementeringsplanen: Har nogen institutter lyst til at være frontløbere og afholde workshops for deres undervisere i løbet af foråret, så undervisningsportfolio anvendes ifm. MUS allerede i 2017? 10. januar 17. januar 19. januar Første drøftelse af, hvilke krav vi på SCIENCE bør stille til D-VIP, postdocs, ph.d.- studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte fsva. undervisningsportfolio mhp. indstilling til SLT/DIR. Meddelelse i SCIENCEnyt evt. Nyt fra direktionen Beslutningen, formålet, 2017 er implementeringsår, implementeringen er forankret hos UVU, og VILU erne er ansvarlige for implementeringen på institutterne. IND holder workshop for UVU Introduktion til redskaberne hvordan arbejder man med dem som underviser? Hvordan kan workshops på institutterne foregå? Hvad skal der til, for at vi kommer i mål med implementeringen sammen? Januar/februar 9. februar Endelig indstilling til SLT/DIR om, hvilke krav vi på SCIENCE bør stille til D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte fsva. undervisningsportfolio. GRB orienterer AR 10. februar GRB orienterer Studieleder-udvalget 20. februar GRB orienterer KSN 3. marts SLT drøfter implementeringsplan 14. marts Drøftelse af indstilling fra UVU om, hvilke krav vi på SCIENCE bør stille til D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte fsva. undervisningsportfolio. Orientering i FSU 17. marts DIR godkender implementeringsplan 21. marts Beslutning om, hvilke krav vi på SCIENCE bør stille til D-VIP, postdocs, ph.d.-studerende, studenterundervisere og TAP-ansatte fsva. Undervisningsportfolio. Evt. drøftelse på uddannelsesstrategisk seminar m. DIR/SLT/UVU/KSN/studerende marts Indsendelse af SCIENCE-implementeringsplan Inden 1. juni 5-6 institutvise underviser-workshops faciliteret af IND Forår 6-7 institutvise underviser-workshops faciliteret af IND Efterår 26. januar 2017

47 S C I E N C E U D D A N N E L S E, S E K T I O N S T U D I E N Æ V N Mødeforum Akademisk Råd Afdeling SCIENCE Uddannelse/Sektion Studienævn Punkt 6 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 I N D S T I L L I N G 17. NOVEMBER 2016 Sag KU's prisopgaver og alternative muligheder for præmiering af fremragende studerende (Sag udsat fra AR-mødet d. 25. november 2016) Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling AR bedes drøfte, om der kan findes andre måder at præmiere særligt dygtige studerende som alternativ til KU's prisopgaver DIR il@science.ku.dk REF: IL Baggrund KU udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet, og fakulteterne er forpligtet til at udskrive prisopgaver. Det er AR, der afgør, hvilke opgaver der skal udskrives. Udskrivningen sker i forbindelse med KU's årsfest i november. Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer, som er under universitetsuddannelse eller har afsluttet universitetsuddannelsen inden for de seneste 3 år. Forfatteren må ikke være ansat ved et universitet. På møde den 23. september 2016 drøftede AR forslag til prisopgaver for AR besluttede i den forbindelse, at man på næste møde ville drøfte principper vedr. prisopgaver og præmiering af fremragende studerende. På SCIENCE er interessen for prisopgaver ikke så stor. I de seneste 3 år er der udskrevet 2-3 prisopgaver pr. år, og der er indleveret 0-3 opgavebesvarelser pr. år.

48 Forbehandlet Nej SIDE 2 AF 2 Godkendt af Grete Bertelsen Ressourcemæssige konsekvenser Ja Nej Videre proces Dekanen vil drøfte KU's prisopgaver med rektor. Bilagsoversigt 1. KU's regler om prisopgaver

49 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1 har Københavns Universitet 31. oktober 2012 fastsat følgende regler. Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet. 2. Dekanerne sørger for, at der udskrives prisopgaver inden for fakulteternes respektive fagområder. Det akademiske råd afgør, hvilke opgaver der skal udskrives. Det akademiske råd kan delegere denne beføjelse til et udvalg. Fakulteterne kan i samarbejde udskrive opgaver, som går på tværs. I så fald aftales det, hvilket fakultet der varetager bedømmelsen. Stk. 2. Opgaverne bør give mulighed for besvarelser fra en forholdsvis bred kreds. Stk. 3. Opgaveteksterne sendes inden 1. oktober til rektor, der sørger for en samlet udskrivning i forbindelse med universitetets årsfest i november. Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen oplyses der om, at interesserede kan få udpeget en vejleder ved henvendelse til dekanen for det pågældende fakultet.

50 Besvarelsen af prisopgaver SIDE 2 AF 7 3. Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer, som er under universitetsuddannelse eller har afsluttet universitetsuddannelsen indenfor de seneste 3 år. Forfatteren må ikke ved indleveringen være ansat som adjunkt, lektor, professor eller i en tilsvarende stilling ved et universitet. Stk. 2. En besvarelse kan have indtil tre forfattere. Såfremt en besvarelse har mere end én forfatter, skal hver enkelt forfatters andel i besvarelsen kunne udskilles. 4. Besvarelser skal affattes på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Besvarelser af opgaver i klassisk filologi kan affattes på latin. Dekanen kan tillade anvendelse af et andet sprog. Stk. 2. Alle besvarelser skal have resumeer på dansk og engelsk. 5. Besvarelsen afleveres i fem eksemplarer til det fakultet, der har udskrevet opgaven. Stk. 2. Såfremt besvarelsens titel har en anden formulering end prisspørgsmålet, skal det oplyses, hvilket prisspørgsmål der er besvaret. Stk. 3. Besvarelsen skal vedlægges en af forfatteren underskreven erklæring med oplysning om forfatterens fulde navn, stilling, bopæl, CPRnummer, akademiske grader samt tidspunktet og stedet for erhvervelsen af disse. Forfatteren kan vedlægge disse oplysninger i en lukket kuvert med angivelse af, at kuverten kun må åbnes, når bedømmelsesudvalget har indstillet, at besvarelsen tildeles guld- eller sølvmedalje. Såfremt forfatteren ønsker at foretage ændringer i afhandlingen efter bedømmelsen, men før offentliggørelsen, af de i 11, stk. 2, nævnte grunde, skal dette oplyses i erklæringen. Stk. 4. Såfremt besvarelsen har mere end én forfatter, jfr. 3, stk. 2, skal det af en vedlagt erklæring fremgå, hvilke dele den enkelte forfatter har skrevet. Stk. 5. En afhandling, der tidligere er blevet bedømt på et universitet, kan ikke indleveres som besvarelse. Såfremt besvarelsen indeholder dele af et tidligere bedømt arbejde i uændret eller omarbejdet form, skal der vedlægges en redegørelse herfor. 6. Besvarelser skal indleveres til fakultetet inden kl den 15. januar i det næstfølgende kalenderår, medmindre der i opgaven er angivet en

51 anden frist. Er den 15. januar ikke en almindelig arbejdsdag, er fristen kl den følgende almindelige arbejdsdag. SIDE 3 AF 7 Stk. 2. Dekanen kan, når der foreligger særlige omstændigheder, beslutte, at en besvarelse tages under bedømmelse, selv om den indleveres senere. Bedømmelsen 7. Fakultetets akademiske råd nedsætter et bedømmelsesudvalg med to medlemmer. Det ene medlem skal være professor eller lektor eller have tilsvarende kvalifikationer; dette medlem er formand for bedømmelsesudvalget. Det andet medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udpeges som censor ved fakultetet. Stk. 2. Såfremt der i udvalget ikke er enighed om bedømmelsen, kan det akademiske råd udvide udvalget med yderligere ét medlem med kvalifikationer som nævnt i stk. 1, 2. pkt. 8. Bedømmelsesudvalget afgiver en skriftlig, motiveret indstilling til det akademiske råd om tildeling af guldmedalje, tildeling af sølvmedalje eller ingen tildeling af medalje til de enkelte forfattere. Er der uenighed, afgiver hvert udvalgsmedlem sin indstilling. Stk. 2. Forfatteren høres over indstillingen inden behandlingen i det akademiske råd. Stk. 3. Det akademiske råd træffer afgørelsen. Stk. 4. Fakultetet meddeler afgørelsen til rektor inden 1. juli. 9. Guldmedalje tildeles, når emnet er beskrevet dækkende og selvstændigt, med fuld forståelse af problemerne, med et godt overblik og på en måde, der vidner om videnskabelig modenhed. Sølvmedalje gives, når afhandlingen ikke fuldt ud opfylder disse krav, men afhandlingen dog viser den pågældendes videnskabelige evner og en særdeles god forståelse for problemerne samt giver en udmærket og selvstændig fremstilling af emnet. Stk. 2. Såfremt en forfatter til en afhandling med flere forfattere skal tildeles en medalje, skal såvel den samlede afhandling som den pågældende forfatters bidrag isoleret set, jfr. 3, stk. 2, opfylde kravene.

52 Stk. 3. Medaljerne har på aversen Pallas Athene og på reversen teksten "Ingenio et studio" omgivet af en laurbærkrans. SIDE 4 AF 7 Stk. 4. Forfattere, der får tildelt en medalje, får desuden et diplom samt et beløb, hvis størrelse fastsættes af rektor. 10. Promoveringen sker ved universitets årsfest. Offentliggørelsen og arkiveringen 11. Besvarelser, der belønnes med guld- eller sølvmedalje, skal gøres offentligt tilgængelige gennem universitetets aflevering af et eksemplar til Det Kongelige Bibliotek. Stk. 2. Inden offentliggørelsen kan forfatteren foretage ændringer, som er nødvendige for at undgå krænkelser af enkeltpersoners privatliv, jfr. herved 5, stk. 3, og Såfremt en forfatter offentliggør en afhandling, der er belønnet med guldmedalje eller sølvmedalje, og oplyser om tildelingen af prisen, skal forfatteren samtidig orientere om eventuelle ændringer og tilføjelser i teksten. 13. Besvarelser, indstillinger og referater opbevares og behandles efter de almindelige regler om universitetets arkivalier. Meritoverførsel 14. En studerende, der har fået tildelt guldmedalje, kan meritoverføre, således at besvarelsen bliver godkendt som speciale med karakteren 12. En sølvmedalje, der indleveres som speciale skal karakterbedømmes konkret. Stk. 2. Samtidig med indleveringen til bedømmelse som prisopgave eller senere kan besvarelsen indleveres til bedømmelse som speciale eller afløsningsopgave. Stk. 3. Beslutninger om godkendelse som speciale træffes af studieleder og forudsætter at opgavens emne ligger indenfor det formål, der i uddannelsesbekendtgørelsen og i studieordningen er fastlagt for den aktuelle kandidatuddannelse.

53 SIDE 5 AF 7 Ikrafttræden 15. Disse regler træder i kraft 1. november Københavns Universitet, den 31. oktober Ralf Hemmingsen, rektor Vejledning om prisopgaver 1 om udskrivningen af prisopgaver svarer indholdsmæssigt til den tidligere 1, stk. 1, men med den forskel, at det er universitetet, ikke fakultetet, der formelt set udskriver opgaverne. At det er universitetets hædersbevisning fremgår af, at den udlyses af rektor og uddeles på årsfesten. Det er fakultetets afgørelse, hvor mange prisopgaver der skal udskrives. 1 kræver, at der udskrives prisopgaver på alle fakulteter. Det er dekanen, der skal sørge for, at der bliver stillet et antal opgaver. Det er også dekanen, der fastlægger proceduren for udfindelsen af forslag. Det akademiske råd træffer beslutning om, hvilke prisopgaver der skal udskrives. I de tidligere regler fandtes en bestemmelse om medarbejdernes pligt til at fremkomme med forslag; i de nuværende er bestemmelsen udeladt som overflødig. Denne arbejdsopgave er ligestillet med de videnskabelige medarbejderes andre opgaver. Det skal tilstræbes, at de udskrevne opgaver ikke er så specielle, at de reelt udskrives til en enkelt person, jfr. 2, stk. 2. I opslaget kan der angives en senere frist end den normale, jfr. 6, stk. 1, 1. pkt., f.eks. hvis besvarelsen af opgaven forudsætter en omfattende indsamling af data.

54 Vejlederens pligter er af begrænset omfang, eftersom opgavebesvarelsen skal vise besvarerens selvstændighed. SIDE 6 AF 7 Der er ingen begrænsninger i den almindelige indleveringsadgang for specialestuderende eller ph.d.-studerende, jfr. 3. Det vil være naturligt at udpege sådanne personers almindelige vejleder til at dække også denne vejledning. 5 indeholder forskellige regler, som vedrører modtagelsen af afhandlingen og afhandlingens ydre form. Såfremt en person vælger at aflevere anonymt, kan indstillingen ikke sendes til høring efter 8, stk. 2, hvis indstillingen går ud på, at den pågældende hverken skal tildeles guld- eller sølvmedalje. Den tidligere regel om kvittering for modtagelsen er udeladt som overflødig. Det er en del af almindelig administration at kvittere for modtagelsen med angivelse af modtagelsestidspunktet. Antallet af eksemplarer er ændret fra to til fem. 6 indeholder reglerne om indleveringstidspunktet. De tidligere reglers forbud mod offentliggørelse af besvarelsen, før bedømmelsen har fundet sted, er udeladt som uhensigtsmæssig. 9 indeholder kriterierne for tildeling af guldmedalje m.m. 11 indfører en pligt til offentlig tilgængelighed og er dermed videregående end de tidligere regler. Hvis en afhandling ikke kan offentliggøres med respekt af hensynet til forsøgspersoners privatliv m.m., reguleres offentliggørelsen af stk indfører en pligt til at redegøre for ændringer i afhandlingen, hvis det oplyses, at afhandlingen er belønnet med guldmedalje eller sølvmedalje. Overtrædelse må formentlig betragtes som videnskabelig uhæderlighed og dermed som undergivet de derom gældende regler. 14 regulerer nogle spørgsmål i forbindelse med meritoverførsel. Bestemmelsen i stk. 1 har hjemmel i eksamensbekendtgørelsens 25, stk. 2. Reglen må også gælde, når guldmedaljen er opnået på et andet dansk universitet.

55 De almindelige regler om bedømmelse af specialer m.m. skal anvendes. Det er dog forudsat, at eventuelle almindelige regler om maksimering af sidetal ikke gælder i disse tilfælde. SIDE 7 AF 7 Hvis besvarelsen sideløbende skal bedømmes som speciale eller afløsningsopgave, foretages bedømmelsen af det samme bedømmelsesudvalg. Hvis besvarelsen senere indleveres til en sådan bedømmelse, kan det samme bedømmelsesudvalg nedsættes. Karaktergivningen skal ikke afvente behandlingen af indstillingen om tildeling af medalje.

56 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 7 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum Afdeling Akademisk Råd SCIENCE I N D S T I L L I N G 18. JANUAR 2017 Til: Akademisk Råd SCIENCE Vedr.: Bedømmelsesudvalg for Prisopgave 2016 Sagsbehandler: Maria Hellesen Nygaard SEKTION STUDIENÆVN BESØGSADRESSE: TAGENSVEJ KØBENHAVN N. Sagstype Beslutning POSTADRESSE: BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG Indstilling Det anbefales, at Akademisk Råd på Science med Dekanens underskrift godkender følgende bedømmelsesudvalg, da begge betingelser for udvalgets sammensætning er opfyldt jf. afsnit om Regler/Lovgivning: TLF DIR mhn@science.ku.dk Jens Meldgaard Bruun (jens.bruun@clin.au.dk) (formand) Chief physician, Adjunct professor Medical Dept. M, section of endocrinology Regional Hospital Randers, 8910 Randers NØ Louise Torp Dalgaard (ltd@ruc.dk) Lektor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet, Bygning: 28A.1, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

57 Baggrund Der er afleveret en prisopgave for 2016 Browning of subcutaneous white adipose tissue udskrevet af Institut for Idræt og Ernæring og derfor skal der nedsættes et bedømmelsesudvalg. SIDE 2 AF 2 Ifølge Københavns Universitets regler om prisopgaver af 2012, er det Fakultetets Akademiske Råd, der nedsætter bedømmelsesudvalget. Regler/lovgivning Ifølge Københavns Universitets regler om prisopgaver af 2012, skal bedømmelsesudvalget bestå af to medlemmer. Det ene medlem skal være professor eller lektor eller have tilsvarende kvalifikationer; dette medlem er formand. Det andet medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udpeges som censor ved fakultetet. Koordination Såfremt indstillingen følges, underrettes bedømmelsesudvalgets medlemmer om, at udvalget er nedsat og at bedømmelsesarbejdet kan påbegyndes Dato Underskrift

58 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 8 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 2. FEBRUAR 2017 Sag Planer for Akademisk Råds arbejde i 2017 temaer og evt. justering af mødeplanen FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Indstilling Rådet bedes drøfte det fremadrettede arbejde herunder temaer, som rådet ønsker at forberede til drøftelse på kommende møder. Baggrund Der blev i efteråret 2016 fastlagt en plan for møder i AR i 2017 (vedlagt). I planen er der angivet et antal sager, som forventes at blive behandlet på det enkelte møde. AR bør drøfte ønsker og forslag til temaer, som kan forberedes til drøftelse på kommende møder. AR har i 2016 drøftet bl.a. fremtidens universitet, etik i forskning og uddannelse og kvalitet i forskning og undervisning. De akademiske råd på KU vil i 2017 blive inddraget som høringspart i forbindelse med KU s strategi formentlig i en høringsfase en gang fra medio juni til ultimo september. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Bilagsoversigt: Bilag 8.1: Plan for møder i Akademisk Råd i 2017

59 23. september 2016/stla Plan for møder 2017 i SCIENCE Akademisk Råd (AR) (inkl. angivelse af tentative sager eksl. standardsager til behandling og forberedende prodekan/kontor i Fakultetssekretariatet.) Uge Akademisk Råd 6 Fredag d. 10. februar 2017, kl (AR 1/2017) Bülowsvej 17, lokale A-145 Velkommen til nyvalgte studenterrepræsentanter (JRH/LSEK) Planer for 2017 temaer, arbejdsform og evt. justering af mødeplan (Drøftelse JRH/LSEK) KU Senat (Orientering/Drøftelse Senatsmedlemmerne) Fakultetssekretariatets handlingsplaner 2017 (Orientering LSEK) 17 Fredag d. 28. april 2017, kl (AR 2/2017) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetnotat 2017 (Orientering JRH/ØKO) Årsberetning fra fakultetets særligt udpegede personer (Drøftelse MP/SCI-FI) Afrapportering SCIENCE-handlingsplan for Karrier, Køn og Kvalitet (Drøftelse GRB/HR) KU Senat (Orientering/Drøftelse Senatsmedlemmerne) Regnskab 2016 (Orientering ØKO/REGN) 24 Fredag d. 16. juni 2017, kl (AR 3/2017) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetopfølgning Q1 (Orientering ØKO/REGN) Bedømmelse af prisopgaver (Godkendelse UDD) KU Senat (Orientering/Drøftelse Senatsmedlemmerne) 26 Tirsdag d. 27. juni 2017, kl Bülowsvej 17, Aud. A (Festauditoriet) Fakultetets 1. budgetseminar vedr Deltagere: SLT, AR, FSU, FAMU, administrations- og kontorchefer m.fl. 38 Fredag d. 22. september 2017, kl (AR 4/2017) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetopfølgning Q2 (Orientering ØKO/REGN) KU prisopgaver 2017 (Godkendelse UDD) Mødeplan og årshjul 2018 (Godkendelse LSEK) 43 Tirsdag d. 24. oktober 2017, kl Bülowsvej 17, Aud. A (Festauditoriet) Fakultetets 2. budgetseminar vedr Deltagere: SLT, AR, FSU, FAMU, administrations- og kontorchefer m.fl. 48 Fredag d. 1. december 2017, kl (AR 5/2017) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetopfølgning Q3 (Orientering ØKO/REGN) Budget 2018 (Orientering ØKO) KU Senat (Orientering/Drøftelse Senatsmedlemmerne)

60 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 9 SCIENCE Akademisk Råd 10. februar 2017 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 1. FEBRUAR 2017 Sag KU s retningslinjer for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter samt pixibog om interessekonflikter SCIENCE FORSKNING OG INNOVATION - SCI-FI Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Det indstilles, at AR Tager orienteringen om det nye kodeks og den nye pixibog om eksternt forskningssamarbejde til efterretning. Drøfter, om der er eventuelle bemærkninger til de to dokumenter, herunder, om der kan være særlige forhold, som SCIENCE skal være opmærksom på pfni@science.ku.dk REF: PFNI Baggrund KU arbejder løbende for at styrke forskningssamarbejdet med private virksomheder og offentlige institutioner og myndigheder. Det er nødvendigt for at forskningens kvalitet og relevans kommer samfundet mest muligt til gavn. Med udgangspunkt i et behov for en KU politik om samarbejde med virksomheder, udarbejdede Praksisudvalget i løbet af 2016 et kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter. Dette kodeks blev tiltrådt af LT i oktober Kodekset skal skabe klare rammer om det forskningssamarbejde, som KU s forskere har med organisationer, virksomheder og myndigheder. Det er meget vigtigt, at der er tillid til forskningens uafhængighed. Det nye kodeks skal dermed være en garant for, at uafhængigheden og objektivitet af universitetets forskning ikke kan betvivles.

61 Kodekset har også til formål at sikre, at forskningsresultater fra samarbejder offentliggøres. Forskerne har f.eks. frihed til at præsentere deres forskning, som de vil. Publicering kan ikke være betinget af eksterne parters godkendelse, men der kan være fortrolighed om nogle informationer. SIDE 2 AF 2 Tech Trans Kontoret har samtidigt udarbejdet en pixibog om interessekonflikter målrettet KU s eksterne samarbejdspartnere. Kodekset gælder for forskning, som udføres ved KU, og det skal følges i aftaler med eksterne parter om forskning ved KU. Pixibogen er primært målrettet KU s medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere og omhandler de interessekonflikter, som kan påvirke universitetets samarbejde med en ekstern part, herunder hvordan de opstår og hvordan de bør håndteres, så de kan reduceres bedst muligt. Begge dokumenter er tilgængelige på både KUnet og internettet, og har endvidere været annonceret i en nyhed på forskerportalen i oktober 2016 og er kommunikeret ud til KUs samarbejdspartnere. Forbehandlet Kodekset og Pixibogen er godkendt af LT efter drøftelse i en række KUinterne organer, herunder HSU og KUFIR. Godkendt af ISS MP Ressourcemæssige konsekvenser Ja Nej Kommunikeres på KUnet Der har i oktober 2016 været udsendt en nyhed om kodekset på Ja Nej forskerportalen. Bilagsoversigt 1. Københavns Universitets kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter 2. Pixibog om interessekonflikter

62 Københavns Universitets kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter 1. Baggrund Københavns Universitet samarbejder i sin forskning med en lang række private virksomheder og offentlige institutioner og myndigheder. Universitetet ønsker at fastholde og styrke sådant forskningssamarbejde med eksterne parter til gavn for kvaliteten og relevansen af forskningen og til gavn for det omgivende samfund. Det er vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved forskningens integritet i forbindelse med forskningssamarbejde med eksterne parter. For de eksterne parter vil det således ofte være vigtigt, at resultaterne af samarbejdet bliver mødt med tillid, fordi de kommer fra en uafhængig og højt rangeret forskningsinstitution som Københavns Universitet; og for universitetet er det afgørende, at tilliden til institutionens uafhængighed og objektivitet ikke kan betvivles. 2. Anvendelsesområde Dette dokument fastsætter universitetets kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder med eksterne parter. Kodekset gælder for forskning, som udføres ved Københavns Universitet, og skal følges i aftaler med eksterne parter om forskning ved Københavns Universitet. Kodekset gælder ikke for samarbejdsforhold, hvori en ansat ved Københavns Universitet deltager som privatperson, og samarbejdet derfor ikke kan anses for at vedrøre forskning ved Københavns Universitet. 1 Kodekset gælder ikke, hvis deres anvendelse vil stride mod væsentlige offentlige interesser. 3. Formål Dette kodeks har til formål at udstikke de overordnede rammer for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder. Kodekset skal således afbalancere de forskellige, til tider modsatrettede, interesser mellem universitetet, universitetets forskere og eksterne parter, der kan være i forskningssamarbejder. Kodekset tjener til at sikre, at forskningsresultater offentliggøres, og til at beskytte forskningens integritet ved at fremme transparens og klarhed i samarbejdsaftaler og eksplicitering af mulige økonomiske interesser og andre særinteresser af relevans for forskningssamarbejdet. Kodekset er i overensstemmelse med gældende danske og internationale regler på området. 1 Københavns Universitets regler om bibeskæftigelse indeholder bl.a. regler om anmeldelse af bl.a. fastansatte lektorer og professorers bibeskæftigelse og offentliggørelse af bibeskæftigelse, der kan medføre interessekonflikter. 1

63 4. Definitioner: Forskningssamarbejde : Udførelse af forskningsaktiviteter, der finder sted i samarbejde mellem en eller flere eksterne parter samt en eller flere ansatte ved Københavns Universitet. Ekstern part : En fysisk eller juridisk person, der har et vedtægtsmæssigt eller driftsmæssigt formål, der adskiller sig fra formålet i Universitetslovens 2 2, herunder private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Økonomiske interesser og andre særinteresser : Alle interesser, der potentielt kan modvirke uafhængig forskning samt adgang til forskningsresultater. Interessekonflikt : En situation, hvor finansielle eller andre interesser kan kompromittere eller påvirke den professionelle vurdering 3. Det afgørende er ikke blot, om der faktisk sker en påvirkning, men også om der kan være grund til mistanke, berettiget eller uberettiget, om en påvirkning. Interessekonflikter kan forekomme i en lang række situationer. For eksempler henvises til universitetets guide om interessekonflikter. 5. Kodeks for forskere 5.1. Generelle principper Forskere må ikke påtage sig forpligtelser, som indebærer handlinger, der strider mod god videnskabelig praksis Integritet I forskningssamarbejde er der risiko for, at forskningen direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst, kan blive påvirket af en ekstern parts særinteresser, og man dermed ikke kan være sikker på den pålidelighed og troværdighed, der ellers kendetegner uafhængig forskning. Nedenstående principper skal sikre forskningens integritet: a. En ekstern part kan bidrage til fastlæggelse af forskningstema og spørgsmål, men videnskabelig metode bør udelukkende vælges på basis af videnskabeligt baserede overvejelser, og universitetsforskeren skal kunne indestå for den videnskabelige metode. b. Forskeren skal have frihed til at præsentere sin forskning, som forskeren vil. c. Med henblik på kvalitetssikring skal universitetets forskere have fuld adgang til data (inkl. rådata og metadata), som tilvejebringes eller indehaves af en ekstern part, hvis forskningen beror herpå. d. Tilførsel af økonomiske midler og andre ressourcer fra en ekstern part skal ske til en enhed på universitetet og ikke direkte til den enkelte forsker. 2 Lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august Jf. Den danske kodeks for integritet i forskning, s

64 5.3. Transparens a. Alle forskere skal åbent gøre rede for mulige interessekonflikter, som udgangspunkt på forskerens CURIS profil og forskerens hjemmeside Publicering a. Alle publicerbare forskningsresultater fra et forskningssamarbejde bør gøres tilgængelige for publikation. b. Det kan ikke aftales, at publicering af forskningsresultater er betinget af en ekstern parts godkendelse. c. Det kan aftales mellem parterne, at en forsker i passende tid skal give en ekstern part besked om tidspunkt for forestående publicering samt besked om det faglige indhold i den planlagte publikation. d. Det kan aftales, at en ekstern part, som har modtaget besked om forestående publicering, jf. pkt. c., kan kræve, at publiceringstidspunktet udsættes i et rimeligt tidsrum, som udgangspunkt 3 måneder, hvis dette er nødvendigt, for at den eksterne part kan sikre sig relevante immaterialrettigheder (Intellectual Property Rights), eller kan træffe passende forholdsregler, såfremt den planlagte publikation vedrører forskning, hvis resultater påvirker den eksterne parts interesser Fortrolig information og erhvervshemmeligheder a. I samarbejder med eksterne parter skal lovgivningens pligter vedrørende fortrolighed respekteres. b. Det kan aftales, at en ekstern parts fortrolige viden, som opfylder kravene til beskyttelse som erhvervshemmelighed i medfør af markedsføringsloven, skal hemmeligholdes. En sådan hemmeligholdelse skal dog begrænses til maks. 3 år efter projektafslutning, således at forskeren efter udløbet af perioden ikke længere er afskåret fra publicering af sin forskning på grund af pligten til hemmeligholdelse. Hvis helt særlige forhold taler for det, kan en sådan hemmeligholdelsesperiode forlænges. c. I samarbejde med offentlige myndigheder kan der ikke aftales hemmeligholdelse, bortset fra hemmeligholdelse af informationer, der ifølge lovgivningen skal behandles fortroligt, samt informationer, der er undtaget fra aktindsigt. I forhold til offentlige myndigheder kan der dog aftales hemmeligholdelse af erhvervshemmeligheder, jf. bestemmelsen i pkt. 5.5.b. 4 Københavns Universitets regler om bibeskæftigelse fastslår, at forskere på lektor og professorniveau skal offentliggøre bibeskæftigelse, der kan give anledning til interessekonflikter 3

65 6. Kodeks for enheder ved Københavns Universitet 6.1. Integritet a. Et forskningssamarbejde med en ekstern part skal være dækkende beskrevet i en skriftlig aftale og foreligge i en bestandig form (journalisering), og skal som minimum indeholde bestemmelser om parternes rettigheder og pligter, samarbejdets varighed og evt. mulighed for opsigelse. b. Aftaler om forskningssamarbejde med eksterne parter vedrørende forskning ved Københavns Universitet skal indgås mellem den eksterne part og universitetet og ikke med forskeren som fysisk person. c. Universitetet skal støtte forskernes frihed til at præsentere deres forskning, som de vil. d. Universitetet bør så vidt muligt sikre forskerne varierede arbejdsopgaver, så forskernes jobsikkerhed ikke bliver afhængig af samarbejde med én eller få eksterne parter Transparens a. Universitetet skal så vidt muligt sikre åbenhed om økonomiske interesser, for så vidt angår forskning ved Københavns Universitet. / Tiltrådt af Ledelsesteamet 6. Oktober

66 københavns universitet INTERESSEKONFLIKTER Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter En praktisk guide til universitetets forskere

67 INTERESSEKONFLIKTER Københavns Universitet ønsker at styrke forskningssamarbejdet med private og offentlige virksomheder. Københavns Universitet er en anerkendt, international forskningsinstitution og har som et af sine fremmeste mål at engagere sig i og samarbejde med det omgivende samfund. Universitetets ansatte deltager i en lang række eksterne aktiviteter. Det kan fx være offentlige rådgivende organer og råd, ekspertbistand i forskellige sammenhænge, deltagelse i den offentlige debat, konsulentbistand, start af virksomhed, samarbejde med den private sektor gennem forskningssamarbejder og kommercialisering af forskningsresultater. Universitetet anser sådanne aktiviteter som værende vigtige og i den offentlige interesse og som værdifulde bidrag både til universitetets virke og for universitetets ansatte. Når samarbejdet intensiveres, øges også risikoen for, at potentielle, reelle eller oplevede interessekonflikter opstår. En forskers primære interesse vil være erkendelse af ny viden, at denne viden publiceres, og at der tiltrækkes midler, så forskningen kan fortsætte. En interessekonflikt kan eksempelvis opstå, når: Forskere får bijob (som fx konsulent eller rådgiver). Forskere bliver ejere/medejere eller stiftere/medstiftere af en virksomhed. Forskeres opfindelser udlicenseres til en virksomhed. Forskere har anden tilknytning til en virksomhed, hvorved der skabes en situation, som betyder at vedkommende har en interesse i, at virksomheden får fortrin og fremdrift. Københavns Universitet ønsker at understøtte medarbejderes eksterne aktiviteter mest muligt samtidig med, at interessekonflikter (potentielle, reelle eller oplevede) erkendes og håndteres. 2 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

68 INTERESSEKONFLIKTER Særligt om spin-out Københavns Universitet ønsker ligeledes at understøtte etableringen af spin-out virksomheder med udgangspunkt i universitetets forskningsresultater med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser. Skaberen af forskningsresultaterne er som regel selv involveret i en sådan spin-out virksomhed. Hvis virksomheden kan drage gavn af et samarbejde med universitetet, fx som part i et forskningsprojekt, eller mere praktisk at få foretaget nogle målinger, som kun universitetet kan udføre, kan en universitetsforsker komme til at stå i en situation, hvor rollen som forsker er i konflikt med rollen som ejer eller medejer af en virksomhed. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 3

69 AFGRÆNSNING Hvad behandles i denne guide Denne guide om interessekonflikter dækker alle ansatte forskere (hel- og deltids-) og administrative medarbejdere. Der skrives dog her efterfølgende kun forsker. Denne guide omhandler de interessekonflikter, som kan påvirke universitetets samarbejde med en ekstern part, fordi: En involveret forsker har bijob i virksomheden. En involveret forskers opfindelse er blevet udlicenseret til virksomheden. En involveret forsker eller en nærtstående pårørende er ejer eller medejer af den virksomhed, som ønsker at indgå i et samarbejdsprojekt med universitetet. Der eksisterer en anden forbindelse til virksomheden, som skaber en interessekonflikt. Med udgangspunkt i bl.a. forvaltningsloven, Københavns Universitets Praksisudvalgs kodeks for god videnskabelig praksis og Danish Code of Conduct for Research Integrity gøres der her rede for sådanne interessekonflikter, hvorledes disse kan opstå, og hvordan de bør håndteres. Her beskrives de situationer, hvor forskere ønsker at indgå i et samarbejde med en virksomhed, hvori de har en direkte økonomisk eller personlig interesse (det kan fx være enten via bibeskæftigelse i eller medejerskab af virksomheden), og hvor interessekonflikten vedrører beslutning om anvendelse af universitetets udstyr og andre faciliteter samt forhandling af universitetets samarbejdsaftaler og licensaftaler. Hvis en forskers nærtstående (fx ægtefælle/samlever eller børn) har en direkte økonomisk eller personlig interesse i en virksomhed, vil ovennævnte situationer også udgøre en interessekonflikt. 4 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

70 Hvad behandles ikke i denne guide Bibeskæftigelse: Forskeres bibeskæftigelse i sig selv som kan komme til at udgøre en interessekonflikt for forskeren og forskeres forpligtelse til at deklarere bibeskæftigelse er ikke genstand for denne guide, men kan findes på Medarbejderguiden på KUnet. Find et link på side 14. God videnskabelig praksis: Denne guide beskriver ikke god videnskabelig praksis og forskeres integritet i forbindelse med samarbejde med tredjemand (fx at man kunne hælde til at fortolke resultater positivt i håbet om at tiltrække yderligere forskningsmidler fra en finansierende tredjepart). Publicering: Publicering af forskningsresultater sker i forhold til KUs retningslinjer. Aftaler om eventuel kortere udsættelse af publicering skal håndteres af universitetets Tech Trans Kontor. Forskeres samarbejde med virksomheder reguleres i samarbejdsaftaler, hvor rettigheder og forpligtelser også i relation til publicering forhandles af universitetets Tech Trans Kontor. For en mere udførlig gennemgang henvises der til Københavns Universitet overordnede principper for samarbejder med eksterne parter. Herudover findes der udførlige retningslinjer for god videnskabelig praksis i forbindelse med bl.a. publikationer. Læs mere om dette i området for god videnskabelig praksis på Forskerportalen på KUnet. Find et link på side 14. Inhabilitet: Endelig vedrører guiden ikke inhabilitet i forbindelse med fx vejledning af studerende eller phd-studerende. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 5

71 HVAD ER EN INTERESSEKONFLIKT? Som ansat forsker på Københavns Universitet er man forpligtet til at handle i universitets bedste interesse, forfølge universitetets mål og ikke lade andre interesser eller aktiviteter influere på denne forpligtelse. Interessekonflikter opstår, når en forsker har økonomiske eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan indvirke på forskerens dømmekraft. Generelt set kan dette ske, når en ekstern interesse indebærer et incitament for forskeren til at påvirke vedkommendes udførelse af sine universitetsaktiviteter, og forskeren samtidig har mulighed for at påvirke universitets beslutninger og handlinger (som fx beslutningstager eller principal investigator). Sådanne økonomiske interesser kan fx skyldes forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder). En interessekonflikt af økonomisk natur er til stede, når der er mulighed for en personlig økonomisk gevinst for en selv eller for ens nærmeste familie eller venner eller hvor en tredjepart med rimelighed kan mene, at en mulig økonomisk gevinst har indflydelse på en persons gøren og laden. Økonomiske interesser kan være: Betaling for serviceydelser Aktier, andele eller andre ejerskabsmæssige værdier Intellektuelle rettigheder (patenter, copyrights og royalties/indkomst fra sådanne rettigheder). Personlig interesse kan være i forhold til et karriereforløb, et uddannelsesforløb eller en gevinst for familie eller venner. 6 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

72 Interessekonflikter er mangeartede, og det er ikke muligt at redegøre for enhver situation, som kan udgøre en interessekonflikt. Bibeskæftigelse inden for en forskers faglige område vil ofte give anledning til en interessekonflikt, hvis den virksomhed vedkommende forsker er ansat ved, ønsker et samarbejde med universitetet. Her kan det være svært at se, om forskeren agerer som virksomhedsansat eller som universitetsansat forsker i samarbejdet. Hvis en forskers nærtstående (fx ægtefælle/samlever, børn) ejer eller er ansat i en virksomhed, kan dette også udgøre en interessekonflikt for forskeren, hvis forskeren indleder en form for samarbejde med virksomheden. Herudover kan en forsker også uden at være medejer eller ansat i en virksomhed have en økonomisk interesse i en virksomheds fremdrift, fx fordi virksomheden har indlicenseret forskerens opfindelse og kommercialiserer den, hvorved forskeren får en indtægt. Det er hverken odiøst eller forbudt at have en interessekonflikt. Det er blot vigtigt, at interessekonflikten erkendes, bliver belyst og håndteret, både af forskeren og af universitetet. Hvis disse situationer håndteres korrekt, kan aktiviteter oftest fortsætte som normalt. Herved kan både forskerens pligter over for universitetet og vedkommendes integritet sikres, og omverdenens tillid til Københavns Universitet og universitetets troværdighed udadtil opretholdes. Interessekonflikter, der derimod ikke håndteres, kan potentielt skade både forskerens og universitetets omdømme. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 7

73 INTERESSEKONFLIKTER Særligt vedrørende spin-outs Universitetsbaserede spin-out virksomheder er typisk karakteriseret ved: At de er relativt små og nydannede. At de ofte er baseret på forskningsresultater skabt ved og ejet af universitetet og indlicenseret af opfinderen, som typisk også er grundlægger af virksomheden. Inden for de seneste år er der skabt forskellige incitamentstrukturer på universitetet med henblik på at skabe flere spin-out virksomheder (fx Copenhagen Spin-outs, proof-of-concept-midler mm). Disse spin-out virksomheder præsenterer muligheder for udvikling og kommercialisering af universitets forskningsresultater, men er samtidig afhængig af det tætte samspil mellem opfinder, universitet og virksomhed. Dette samspil skaber ofte interessekonflikter for den entreprenante forsker, som ønsker både at opretholde sin universitetsansættelse og sit engagement i virksomhedsetablering. Virksomheder, der er etableret af en eller flere universitetets forskere, som (evt. i en overgangsperiode) ønsker at deltage aktivt i videreudviklingen, vil ofte kunne drage nytte af at være lokaliseret på universitetet og have adgang til laboratorier og forskerkolleger. Spin-out virksomhedens tilstedeværelse på universitetet kræver dog opmærksomhed på enhver mulig interessekonflikt, og der skal være vandtætte skotter mellem de forskningsaktiviteter, der vedrører henholdsvis universitetet og virksomheden. 8 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

74 EKSEMPLER PÅ INTERESSEKONFLIKTER Følgende tre eksempler kan tjene til illustration af interessekonflikters mangeartethed: En institutleders ægtefælle er medejer af en nystartet virksomhed, som mangler laboratorieplads. Virksomheden vil derfor gerne leje sig ind på ægtefællens institut, hvor der er netop de faciliteter, virksomheden har behov for. Da institutlederen er ansvarlig for allokering af instituttets lokaler, har institutlederen en interessekonflikt i forhandlingen med virksomheden. En forsker har stiftet en virksomhed på baggrund af en opfindelse, som han har skabt på universitetet. Forskeren ser et potentiale for både universitetet og for virksomheden i at deltage i et Innovationsfondsprojekt. I forhandlingerne om projektets opgaver, bevillingens anvendelse og virksomhedens option til opfindelser fra projektet, har forskeren en interessekonflikt. En forskers opfindelse er udlicenseret til en virksomhed, som forskeren har et kontinuerligt samarbejde med. Licensaftalen giver forskeren en årlig indkomst ved virksomhedens salg af produkter baseret på opfindelsen (i henhold til universitetets vederlagsregler). I et efterfølgende samarbejdsprojekt med virksomheden ser forskeren mulighed for at øge virksomhedens indtjening på opfindelsen (og dermed også sin egen), dog uden at det vil være den store forskningsmæssige landvinding. I dette eksempel har forskeren en interessekonflikt uden at være ansat eller medejer i virksomheden. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 9

75 REGLER FOR INTERESSEKONFLIKTER Der gælder følgende for interessekonflikter: En forsker må ikke udføre forskningsaktiviteter under forhold, hvor vedkommende har en interessekonflikt, som ikke er blevet afklaret og håndteret. En forsker må ikke deltage direkte i forhandlingen af samarbejdsaftaler, licensaftaler eller andre lignende forhold mellem Københavns Universitet og en virksomhed, hvor vedkommende forsker har en økonomisk interesse. Forskere har en forpligtelse til at anmelde bibeskæftigelse, jfr. reglerne for bibeskæftigelse, som kan læses på Medarbejderguiden på KUnet. Find et link på side 14. Dette skaber gennemsigtighed. Forskere må dog tage yderligere skridt for at sikre tilstrækkelig oplysning og gennemsigtighed på universitetet; fx hvis der skal laves en samarbejdsaftale, skal den bibeskæftigede forsker oplyse Tech Trans Kontoret om interessekonflikten og dens karakter, så der kan handles i forhold til den. Det samme gælder, hvor interessekonflikten ikke er opstået på grund af bibeskæftigelse, men på grund af andre forhold, fx medejerskab. Forskningssamarbejde samt anvendelse af universitetets lokaler og faciliteter skal ske under aftaler, som er forhandlet og godkendt af Campus service og/eller Tech Trans Kontoret. Ovennævnte gælder også i de tilfælde, hvor interessekonflikten er til stede på grund af andre forhold, fx ens families forhold. Man kan læse mere om samarbejdsaftaler på Forskerportalen på KUnet. På området for Campus Økonomi kan man læse nærmere om anvendelse af lokaler. Find links til begge områder på side FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

76 HVAD GØR MAN, HVIS MAN HAR EN INTERESSEKONFLIKT Ansvaret for at erkende og belyse en interessekonflikt ligger hos forskeren. Man bør derfor til stadighed objektivt overveje, hvordan en given situation kan anskues udefra. Åbenhed om interessekonflikten over for nærmeste overordnede og andre, som har brug for information herom, er således en vigtig parameter i den korrekte håndtering af interessekonflikter. Anmeldelse af bibeskæftigelse, hvor der er en interessekonflikt, er obligatorisk, men ikke tilstrækkelig, da en interessekonflikt også kan følge af andre forhold. Når en forsker kan se eller med rimelighed burde kunne se at vedkommende har en interessekonflikt, skal forskeren henvende sig til nærmeste leder/institutlederen (for en institutleders vedkommende dekanen, alternativt rektor). I samarbejde med nærmeste leder skal forskeren drøfte alle interessekonfliktens aspekter, herunder hvorledes interessekonflikten reduceres og/eller håndteres. Bemærk herudover, at: Bibeskæftigelse skal anmeldes i henhold til reglerne, som kan findes på Medarbejderguiden på KUnet. Interessekonflikter i denne sammenhæng skal fremgå af CURIS. Find vejledning til dette i området for CURIS registrering på Forskerportalen på KUnet. Link til begge disse områder findes på side 14. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 11

77 HVAD KAN INDGÅ I VURDERINGEN AF INTERESSEKONFLIKTENS OMFANG Hvor interessekonflikten er skabt af bibeskæftigelse, bør graden og arten af bibeskæftigelse betragtes: Hvor mange timer arbejder forskeren i virksomheden, og hvad beskæftiger vedkommende sig med er det forskerens kerneområde, eller er det i yderkanten af, hvad vedkommende beskæftiger sig med på universitetet? Hvis medejerskab af en virksomhed udgør interessekonflikten, bør forskerens ejerandel betragtes. Er der tale om 10% eller 100%? Har forskeren afgørende indflydelse på, hvad der besluttes i virksomheden? Er forskeren samtidig også ansat i virksomheden? Størrelsen af den økonomiske interesse bør dog ikke indgå som en selvstændig parameter i en vurdering af en interessekonflikt. Det, der kan være af ubetydelig interesse for én person, kan være meget signifikant for en anden. Enhver økonomisk interesse bør drøftes, uanset hvor ubetydelig den må forekomme at være. Hvor interessekonflikten er af mere indirekte karakter, fx fordi en virksomhed har indlicenseret og kommercialiserer forskerens opfindelse, bør størrelsen på det vederlag, forskeren modtager (og fremtidigt vil kunne modtage) i licensindtægter for opfindelsens udnyttelse, indgå i drøftelsen. Omvendt kan vigtigheden af forskerens deltagelse i et projekt også overvejes. Måske kan projektet gennemføres, men uden den berørte forsker. 12 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

78 HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTEN Det er institutlederens (eller for institutlederens vedkommende: dekanens eller rektors) ansvar, at der bliver truffet en beslutning om, hvordan en interessekonflikt skal håndteres. Der er mange mulige løsninger. Universitets aktiviteter kan modificeres, beslutninger, som vedrører universitetets aktiviteter, kan overlades til en anden ansat, som ikke er underlagt forskerens supervision (alternativt institutlederen), eller aktiviteterne kan overvåges af fx institutlederen. I en given situation kan det blive nødvendigt, at forskeren reducerer ansættelsen i bijobbet eller nedsætter sin ejerandel i en virksomhed. Det er forskerens ansvar at efterleve den fælles beslutning, der bliver truffet om interessekonflikten. Det anbefales, at den fælles beslutning nedfældes og lægges på forskerens personalesag. Hvis beslutningen inddrager andre instanser på universitetet, er det forskerens ansvar at informere disse herom. Man kan læse mere om interessekonflikter, bibeskæftigelse mv. på Forskerportalen på KUnet (god videnskabelig praksis) og Medarbejderguiden på KUnet (bibeskæftigelse). Find links til begge disse områder på side 14. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 13

79 LÆS MERE PÅ KUnet: Du kan læse mere relevant information om Københavns Universitets regler og praksis på de følgende på sider på KUnet. God videnskabelig praksis Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/praksisudvalget Regler og principper for samarbejdsaftaler Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/innovation/samarbejdsaftaler/ Vejledning til registrering af interessekonflikter i CURIS Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/publicering/curis_registrering/inddater/ Regler for bibeskæftigelse Medarbejderguiden på KUnet intranet.ku.dk/medarbejderguide/hr/ansat/forskere/bibeskaeftigelse/ Anvendelse af lokaler Campus Økonomi på KUnet intranet.ku.dk/cas/oekonomi/ Potentielle samarbejdspartnere kan læse mere om samarbejde med Københavns Universitet på universitetets erhvervsportal: erhverv.ku.dk 14 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

80 Forskning & Innovation Københavns Universitet, november 2016 Udgiver Københavns Universitet Kommunikation Nørregade 10 Postboks København K Kontakt Forskning & Innovation Københavns Universitet Universitetsparken København Ø Telefon inno@adm.ku.dk Redaktion Mette Andrup Karen Laigaard Foto KU Billedarkiv Pixabay Grafisk design Nanna Obel Design Tryk Best-Buy-Broker Oplag Papir Multi Art Silk (250 gram/150 gram) Typografi Adobe Garamond og Frutiger

81