Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(("

Transkript

1 ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam<bach(hus(19.1,(2012(( ( Søs(Træger(Asmussen( Mathilde(Sophie(Buch( Katerina(Kearley(Larsen( Freja(Sofie(Madsen( Nicolai(Lima(Pedersen( ( (

2 Dalits'struggle'for'land'in'Kerala ThispaperexaminesthedalitsfunctionintheIndiancastesystem,specificallythedalitsin Kerala.Thecastesystemwasofficiallyabolishedin1950bytheIndiangovernment,butisstill practicedthroughoutindiansocietyduetothepopulation straditionalandreligiousbeliefs. Thecontinuationofcastesystemleadstothediscriminationofthedalitsandtheirlackof resourcesintheindiansociety.thedalitslowstatusleadsthemtowardstryingtoaccomplish asocialandpoliticalchangeofthesocialstructureinthecastesystem.thisisapparentin Kerala,astateinsouthernIndia,wherenumerouslandreformshasnotchangedthefactthat thedalitsisstillalargepartofthe2,33,232landlessfamiliesinkerala.thestruggletowards changeistheobjectiveofthisstudy,whichexamineshowthedalitstrytocomeaboutchange throughtheattempttogaincultivableland.thepaperisbaseduponacasestudy,whichuse literaryarticlesandstatisticalmaterialaboutthedalitsinkerala.congruentwiththecase studyanapplicationofpierrebourdieuandanthonygiddenstheoreticalapproachisapplied theanalysis.itisconcludedthateventhoughitisdifficultfordalitstoreachchangeitis possible. 2

3 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen PROBLEMFELT 4 PROBLEMFORMULERING 6 UDDYBNINGAFPROBLEMFORMULERING 6 BEGREBSAFKLARING 7 PROJEKTDESIGN 9 OPSPLITNINGAFUNDERSPØRGSMÅL 11 AFGRÆNSNING 12 METODE 14 KVALITATIVE 14 KVANTITATIVE 15 EMPIRIOGKVALITETSSIKRING 16 TEORI 19 MEDBORGEROGMEDBORGERSKAB 19 BOURDIEUHABITUSOGKAPITALBEGREB 20 GIDDENSSTRUKTURATIONSTEORI 22 HISTORIK 26 KASTESYSTEMETIINDIEN 26 INDIENSHISTORIE 27 ANALYSE 29 KERALA 29 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL1 29 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL2 31 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL3 38 KONKLUSION 43 PERSPEKTIVERING 44 LITTERATURLISTE 46 BØGER 46 ELEKTRONISKEKILDER 48 BILAG 51 3

4 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Dalitters)kamp)for)landområder)i)Kerala Problemfelt* Menneskerharlevetpåjordeniomkring år,menmegeterforandretsidendeførste menneskerbetrådtejorden(giddens2006:32).særligtindenfordeseneste6.000år,er civilisationenblomstretop,ogmanharfralagtsigdeprimitive,vildeogbarbariske samfundstilstande( påfleremåderomvæltningerneidenglobalehistorie(brimnes2007:5).vedindgangentil 1700KtalletvarIndienblandtdemestudvikledeogvelståendelandeiverden.Indiens situationændredesdog,dalandetblevenbritiskkolonii1858.indienvaridenneperiode verdensstørstekoloniogetsymbolpådenbritiskeimperialisme.i1947sketederigenen drastiskomvæltningforindien.landetblevuafhængigtfrastorbritannienogd.26.januar 1950trådteIndiensforfatningikraft.Landethargennemhele1900Ktalletværetetafverdens fattigstelande,ogindienerhjemforflerefattigeendnogetandetstediverden(brimnes 2007:5). Idagrefereresderoftetilglobalisering bådeindenforpolitik,medierogiarbejdsmarkedsk sammenhænge.(giddens2006:50).globaliseringenbeskriverhvordannationerog befolkningerblivermeregensidigeafhængigeafhinanden.globaliseringenharmedvirkettil athandel,politikogvidendelespåtværsaflandegrænser.yderligereharglobaliseringen betydet,atproduktionafvarerflyttestillande,hvorudgiftertillønerlave.idenne sammenhængindgårindieniglobaliseringen,damangevirksomhederharflyttetderes produktiontilindien.dettebetyder,atindienharoplevetenbetydeligøkonomiskvækst. Vækstenerdoglangtfrakommetalletilgode,ogstoredeleafIndienerfortsatprægetaf fattigdom(brimnes2007:5). UlighediIndienkandogogsåskyldesandrefaktorer,såsomkultur,traditionogreligion.I dennesammenhængindgårkastesystemet,somgennemmangehundredeårharinddeltden indiskebefolkninghierarkisk. 4

5 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Detindiskekastesystemudspringerafhinduismenogermereend2.000årgammelt. Kastesystemetbeståraffirehierarkiskinddeltekaster.Udenforkastesystemetersamfundets lavestrangerede,somkaldesdalitter,kasteløseeller deurørlige.dalittereroftetvungettilat tiggeellererbeskæftigetindenforsundhedsskadeligejobs,somkanindebærekontaktmed dødedyrelleroprydningafaffald.generelterdehøjestekasterdemestvelstillede,mens dalitternæstenalletilhørergruppenaffattigeiindien(brimnes2007:17)(giddens 2006:298).Officieltharkastesystemetværetafskaffetsiden1950,hvordenIndiskeforfatning blevunderskrevet. Untouchability /is/abolished/and/its/practice/in/any/form/is/forbidden./the/enforcement/of/any/ disability/arising/out/of/ Untouchability /shall/be/an/offence/punishable/in/accordance/with/law. / (Bilag2:3) / CitateterendelafdenførstelovgivningefterIndiensfrigørelsefraStorbritannien,ogdermed blevundertrykkelsenafdalitterneiindienforførstegangulovliggjort(bilag2:3). Dettebetyderdogikkenødvendigvis,atdalitterneikkelængerebliverundertrykt.Ifølgeen rapportfraorganisationen HumanRightsWatch,såbliverdalitterfortsatudsatfor forskelsbehandling,udstødelsefrasamfundetogvold.selvomderervedtagetloveafden indiskeregering,somskalbeskyttedekasteløse,såimplementeresdisseikkeafdelokale myndigheder( deresoprindeligekultur,religionogtraditioner,hvilketbetyder,atselvomundertrykkelseaf dalittererforbudt,såpraktiseresdetstadig.dettebetyderf.eks.atdalittertvingestilatståaf derescykler,nårdekørerigennemhøjkastekkvarterer( ).Løbenderapporteresderomkasteløse,derbliverudsatforvold,mordogseksuelle krænkelser.detforventesat286kasterelateredemorderforgåeti2011( 19/11K12kl.15.02).Den6.februar2011blevendalitpigeoverfaldetmedenøkse,efterhun havdeafværgetengruppevoldtægt( Dennesamtandrelignendehistoriertyderpå,atimplementeringenafdenyenormerog politikkenderomgårlangsomt.kastesystemeteretkomplekstsystem,derbunderireligion 5

6 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen ogderforerdetsværtatfjernefradetindiskesamfundogkultur.somdr.ambedkar formulerer: [ ]/når/hinduer/følger/kastesystemet,/er/det/ikke/fordi/de/er/umenneskelige/eller/stædige./de/ følger/kastesystemet,/fordi/de/er/dybt/religiøse. (Ambedkar1936:153) GrundetdalittersringekåriIndienerdermange,somforsøgerattilkæmpesigressourceri kampenommeremagtisamfundet.idelstatenkeralaerspecieltjordområderenvigtig ressource,hvorvedderkonkurreresomdisse( 0.37).Mangefamilierstårudenejerskabafjord,dadenstorebefolkningkæmperomden knappemængdeland(bilag5:6).specieltgruppenafdalitter,somerdemestressourcesvage, leversomlandløse.dettekanyderligereskyldesdalittersfortidsomslaverogfæstebundne (Bilag4:2),hvormeddetkantænkesattendensen,atdalitterskaltjeneenjordejer,erfortsat tilidag( Detteledervideretilprojektopgaven,hvordetundersøges,hvorvidtdalitterkangøreopmed deresstatussomenundertryktoglavtståendebefolkningsgruppegennemdereskampfor ressourcerikerala. Problemformulering* Hvordan/forsøger/dalitter/at/opnå/social/og/politisk/forandring/gennem/deres/kamp/for/ jordområder/i/kerala,/indien,/og/hvorfor/er/de/i/stand/til/at/bryde/med/det/ellers/meget/fast/ strukturerende/kastesystem/med/fokus/fra/1950/og/frem/til/i/dag?/ Uddybning*af*problemformulering* Besvarelsenafdenneproblemformuleringvilfindestedmedudgangspunktitre underspørgsmål,somadskillesitrekapitleriopgaven.denendeligekonklusionviltage udgangspunktiunderspørgsmålenesdelkonklusioner.besvarelsenafproblemformuleringen udfraunderspørgsmåleneersomfølger: 6

7 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Redegør/på/baggrund/af/den/indiske/forfatning/og/Keralas/landreformer/hvilke/politiske/tiltag,/ der/har/været,/som/forsøg/på/fjerne/arven/efter/det/indiske/kastesystem./ / K Formåletmeddettekapiteleratopnåforståelsefordalittersrettighederrentpolitisk. Førsteskridteratforstådalitternesteoretiskepolitiskerettigheder.Idenne sammenhænginddragesafsnittreafdenindiskeforfatningsomomhandlerindernes grundlæggenderettighedersamtlandreformervedtagetikeralafra1957ogfrem. Undersøg/hvorledes/dalitter/forsøger/at/opnå/magt/gennem/deres/kamp/for/at/få/adgang/til/ ressourcer,/som/jordområder/er/et/udtryk/for/her,/i/delstaten/kerala./ / K Somendelafdettekapitelundersøgesdethvorvidtdalittertilkæmpersigressourcer ogdervedopnårmagttilatkunnebrydestrukturerneikastesystemet.idenne sammenhængbenyttesempiribeståendeafforskelligeartikleroguddragafdiverse loveogforfatninger.derudoverbliverderogsågjortbrugtstatistikkerfradelstaten Kerala,hvordalitterkæmperforderesrettilejerskabaflandjord. Diskuter/på/baggrund/af/underspørgsmål/et/og/to,/hvorvidt/det/har/været/muligt/for/dalitter/at/ bryde/med/kastesystemet./ / K IdettekapitelinddragesteorifraPierreBourdieuogAnthonyGiddensmedhenblikpå atforståparadoksetmellemstrukturogaktøroghvordandettepåvirkerdalitternes muligheder. Begrebsafklaring* * Social*og*politisk*forandring:* Medsocialforandringmenesdet,hvorvidtdalitterforsøgeratopnågrundlæggende variationerellerændringerisocialestrukturerogkulturer idettetilfældekastesystemet (Henriksen2011:626).Vivilfokuserepådetteienpolitisksammenhæng. 7

8 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen 1950*og*frem*til*i*dag:* Kastesystemetblevvedlovafskaffeti1950vedindførelsenafdenindiskeforfatning,hvorfor deriopgavenundersøgeskastesystemetsuofficiellerolleiindienfra1950ogfremtilidag (Bilag2). * Et*ellers*meget*fast*strukturerende*kastesystem:* Vedformuleringenetmegetstrukturerendekastesystemhenvisesdertildenvalgteteoriaf GiddensogBourdieu,hvorforopgavenskrivesmedforestillingenom,atdetermuligtatbryde medstrukturen. * Landløshed:* MeddettehenvisesderfolkiKerala,somikkeharellerejernogetjord.Dissejordområder skalforståssomværendefrugtbarjord,hvorderermulighedforatdyrkeafgrøder. * Politisk*tiltag:* Begrebetpolitisketiltagforståsveddeloveoglandreformer,dererudformetafdenindiske regeringoglokalpolitikkerneidelstatenkerala. * Ressourcer:* Iprojektetsættesressourcerisammenhængmedmagt,idenforstandatde,somhar ressourcerogsåharmagt. Dalit,*adivasi*,*urørlighed*og*nonFdalits/Fadivasis:* Dalittererdenofficielletermforkasteløse,sombefindersiglavestisamfundet heltudenfor kastesystemet.dalitteromtalesiprojektetligeledessom de/urørlige henførttilden oprindeligeoverbevisningomatdalittersurenhedkunnesmittesvedberøring ( 8

9 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen AdivasiererenandenmarginaliseretgruppeiIndien,beståendeafdetoprindelige stammefolk( områderundertryktpåsammevissomdalitterne,menersjældentopfattetsom urørlige (Bilag7).Iprojektetvilbetegnelsenadivasierhyppigtblivesatisammenhængmed dalitterneskamp,delsfordiatdetooftesamarbejder,menogsåfordidetypiskbehandlespå sammevis.dogvilvoresprimærefokusværepådalitter,dadisseindgårsomendelaf opfattelsenafkastesystemet. Yderligerebenyttesder,primærtistatistikmaterialet,begrebetnonRdalits/Radivasis.Dette henvisertilde,somikkeerdalitterogadivasier.detteinkludererbådemiddelkoghøjkasterne (Bilag7).! Social*rettighed*og*tryghed:* DissebegrebersættesofteiforbindelsemedThomasH.Marshall.Detførstebegrebsociale rettighedererderettigheder,mansomborgerharietsamfund.dettekunneværepolitiske rettigheder,ejendomsmagtogøkonomiskerettigheder(thuesen2011:556). Socialtryghederdesocialerettighederborgerneyderligerekanhaveisamfundettilf.eks. uddannelseogsundhed(thuesen2011:556). * * Projektdesign* Detfølgendeafsnitvilindeholdeenfiguroverprojektetsdelelementer,derudovervilder væreenforklaringafhvordanprojekteterudformet.tilsidstvilderværeenafgrænsningaf projektet. / Figur/1/ / 9

10 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Overordnetemne Ulighed*og*polarisering* *globalt*og*lokalt * / / Problemformulering Hvordan*forsøger*dalitter*at*opnå*social*og*politisk*forandring*gennem*deres* kamp*for*jordområder*i*kerala,*indien,*og*hvorfor*er*de*i*stand*til*at*bryde* med*det*ellers*meget*fast*strukturerende*kastesystem*med*fokus*fra*1950*og* frem*til*i*dag?* * Underspørgsmål Redegørende Empiri Sekundær*data:*litterære* artikler* Underspørgsmål Analyserende Begrebsafklaring Metode Kvalitative*(case)*og*Kvantitative*(statistik)* Underspørgsmål Diskuterende Historik Politik*og* Kastesystemet* * Teori Bourdieu* Teori Giddens* Teori Medborgerskab* Analyse Underspørgsmål*1 Analyse Underspørgsmål*2* Analyse Underspørgsmål*3* Konklusion * * * * Perspektivering 10

11 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Forklaring*af*figur*1:* Figur1viserhvordanheleprojektrapportenerudformet.Denneviserhvordandet overordnedeuddelteemneenderudienproblemformuleringviaetproblemfelt.detteleder dereftervideretiltreunderspørgsmål,derersatopidetretaksonomiskeniveauer; redegørende,undersøgendeogdiskuterende. Detteførervideretilbegrebsafklaringenogherefterkommermetoden,somerinddelti kvalitativeogkvantitativeundersøgelser. Metodenledervideretiletempiriafsnit,herunderogsåetafsnitmedkvalitetssikringaf samme.herefterfølgerethistoriskafsnit.disseafsnitbeståraflitteræreartiklerogstatistik. Denneempiriliggertilgrundforanalysen.Teoriafsnittetskalses,somheledenoptikman kiggerpåempirienmed,ogerderveddetapparatmananalyserermed.herefterkommer analysenafdetreunderspørgsmål,somenderudidelkonklusioner,hvilkederefterleder videretilkonklusionenafproblemformuleringen.tilsidstkommerperspektiveringen,hvor dervurderesmulighederogbegrænsningeriprojektet. Opsplitning*af*underspørgsmål* Detteprojektdesignerblevetlavetforatskabeetstørreoghurtigereoverblikoveropgaven, oghvadderskalbrugesianalysentilbesvarelsenafproblemformuleringen.dererblevet stillettreuddybendespørgsmål. Underspørgsmålenevilherblivesplittetogsatopsådeletterekanbesvares. Formål*med*underspørgsmål*generelt* Manskalsikreproblemformuleringens relevans atdengrundlæggendeantagelse virkeligerkorrekt. Engenerelorienteringiproblemfeltet,som altsåerbaggrundsstoffordenegentlige analyse. Erkendelsesopgaver*i*opgaven*omkring* kastesystemet* 0.Erdetvirkeligetproblemfordalitteratde ikkebesiddernogetlandjordogderforikke kanbrydemedkastesystemet? 1.Opnåindsigtikastesystemetogsamtidig denindiskehistorie. 2.Forståhvilkemulighederdalitterneharfor atopnåejerskabaflandjordikerala. Herformuleresproblemformuleringenforheleprojektet. 11

12 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Tilbesvarelseafanalyse1. 3.Beskrivdepolitisketiltagderergjortforat (Svareneindgårikonklusionen). Tilbesvarelseafanalyse2. (Svareneindgårikonklusionen). gøreopmedkastesystemet. 4.Belyseomdenindiskeforfatningkangøre enforskelfordalitterne 5.BeskrivkampenforressourceriKerala. 6.Belysomdetharværetmuligtatbryde medkastesystemet. 7.Belysomdalitterneharskabtsocialog politiskforandringtilegenfordel. Dette/skema/er/lavet/ud/fra/en/skitse/fra/Problemorienteret/projektarbejde./Skemaet/er/lavet/for/ at/muliggøre/at/holde/sig/til/de/faste/rammer,/som/er/aftalt/i/gruppen/(olsenogpedersen Afgrænsning* 2009:181)./ Idetkommendeafsnitvilderkommeenbeskrivelseafafgrænsningenfraathavevalgtet overordnetemne,tilproblemformuleringenogderfratilmetodeogteori.derudovervilder ogsåværeenkortgennemgangafdetilkogfravalgetprojektnaturligtmedfører. Ibegyndelsenafprojektperiodenvarheleomdrejningspunktetkastesystemetgenerelt.Ved ennærmerelitteratursøgningblevdersatfokuspådalitterogderesforandringerafderes situation,herundersocialogpolitisk.hervedblevdersatstorfokuspåselveparadokseti sociologien;sammenhængenmellemstrukturogaktør.hvormedteoretikernepierre BourdieuogAnthonyGiddensblevvalgt,tildetformålatsættefokuspåparadokset.Disse benyttesligeledessomteoretiskapparattilatudrede,hvorvidtdalitterharmulighedforat brydemedkastesystemet. Vedennærmereundersøgelseafdenmuligeempiri,blevderhervalgt,atsættefokuspå lovgivning,statistikkerogdiverseartikleromhandlendedalitter.detteførtevideretilen diskussion,omhvorvidtderskulleværeettidogrumperspektiv.hvorefterdetteledtevidere 12

13 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen tilforskelligeskelsættendeårstal,ogvedenstørregennemgangafdisse,blevårstallet1950 ogfremtilidag,etomdrejningspunkt,dadetvarherdenindiskeforfatningblev underskrevet.disseforskelligeårstal,førtevideretiletfokuspålandreformer,ogderefter dalitterskampforjordområder,sometudtrykforopnåelseafressourcerogmagt.herefter førteenlitterærsøgningefteretrumperspektiv,hvorefterdelstatenkeralaisydindien,som værendeenruraldelstat,blevvalgt.begrundelsenfordettevar,atderikeralaerhøj befolkningstæthed,hvorvedkampenomjordområderbliveretstortproblem.yderligereer dennedelstatenafdeførstetilatfågennemførtlandreformer. Ietprojektsomdetteharderudoverdeførnævntetilvalgværetendelfravalg.Dissevilkort blivegennemgåetidetfølgende.iopstartsperiodenvardermangeforskelligefokuspunkter pådagsordenen,nogleafdemkannævnessomgenerelfokuspåhøjkasterogfordeleved kastesystemet.disseblevvalgtfrapga.denmindrekritisketilgangtilhelekastesystemet. Senerehenblevderogsådiskuterethvorvidtdetindiskekastesystemmedførteet ressourcespild.somendelafkastesystemetererhvervforudbestemt,hvorfordetkan diskutereshvorvidtborgerne,somressourcer,bliverudnyttetoptimalt.detteblev midlertidigtfravalgtiforbindelsemedmanglenpåøkonomiskteori.derudoveropstodder ogsåentankeom,atmanskullegåmereindisnakkenomadviasier,ogslådennegruppeaf menneskersammenmeddalitter.detteblevdogvalgtfra,dadettevillegiveflere fokuspunkter. Eftertilvalgetafsocialogpolitiskforandring,lådetnaturligtatgåindihelebegrebsapparatet omkringsocialforandring.detteblevdogfravalgtpga.enstørreinteresseforparadokset mellemstrukturogaktører.derefterfulgteendiskussionombrugenafteoriersomsocial movementstheories,hvilketogsåvillehaveværetmegetrelevant.detteblevdogmidlertidigt valgtfrapga.denstorearbejdsindsats,detvillekræve,hvilketpåpågældendetidspunkti processenikkevarmuligt.dennetidsbegrænsningerogsåbegrundelsenforfravalgetaf interviews.derudovererderogsåmereellermindretilkogfravalgiopgaven,somikkesynes nødvendigtatgåyderligereindi. 13

14 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Metode* Idetfølgendeafsnitvilderværeengennemgangafdenkvalitativemetodesåvelsomden kvantitativemetode.dervilherudfraværeenkortlægningafdeudvalgtemetoder,og hvordandissetænkesatbrugesiopgaven.derudovervilderværeenkortdiskussionafdetilk ogfravalg,derharværetiforbindelsemedmetodevalget. Yderligereindgårdersomendelafmetodeafsnittetetafsnitomempiriogkvalitetssikringaf samme,hvorvedkildernesvurderes. Kvalitative** Denkvalitativemetodeerkarakteriseretvedatsigenogetsærligtogsubjektivtomdetgivne fænomen/studerede.denkvalitativemetodevilnormaltikkebrugestilatsigenogetgenerelt ometfænomen,menderimodkandennesigemegetomdetgivnestuderede(bjerg2008:42). Denkvalitativemetodekankommeimangeforskelligeformersåsom:feltarbejde, forskningsinterview,deltagerobservationer,litteraturstudier,diskursanalyse,historiske analyser,komparativeanalyser,casestudierosv.(reineckerogjørgensen2012:233k234). Detvillehaveværetnærliggendeatgørebrugafforskelligeforskningsinterview,menda opgavenerstærktmiddelkogtidsbegrænset,ervalgetafmetodemidlertidigtfaldetpå casestudies.forskningsinterviewethavdegivetmulighedformeresubjektivemeningerogen nuanceringafopgavebesvarelsen.(christensen,schmidtogdyhr2008:61). Forskningsinterviewetkunnehaveværetrelevantatudføremedforskelligeeksperter,men derudoverkunnedethaveværetspændende,attagetilkeralaogsnakkemeddedalitter,som faktiskerberørtafdetumiddelbartfaststrukturerendekastesystem. Etcasestudieerkarakteriseretvedatværeafgrænsetitidogsted.Derudoverkanmanbåde brugekvalitativeogkvantitativeundersøgelsertildette.etcasestudieerikkeunderlagt forskelligeparadigmer,damantypiskvilfindecasenførst.tilsidstkræveretcasestudie stærkafgrænsning,hvorderskalovervejesspørgsmålsom:hvaderdetteencaseom?oghvor langtidskalcasenværegenstandforenundersøgelse?(sociologileksikon,s90k91) 14

15 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Caseneroperationaliseretudfradeførstetankerom;hvordankastesystemethænger sammen?oghvorvidtdetfortsatbliveropretholdt?dettemedførtetankerom,hvorvidt dalitterselvgørnogetforatkommeudafdettilsyneladendefastlåstesystem?derefterblev dersnakketomdenteoretisketankeomatbrydeudafetsystem.tankenerendtmed,atderi projektetfokuserespå,hvordandalittertilkæmpersigmagtviaressourcer.heropstodså selvecasen,vedatdelstatenkeralaharstoreproblemermeddalitternesmangelpåjord.jord vilherblivesetsomenressource,ogenmulighedforatopnådennemagt,somviateorien,vil gøredetmuligtatbrydeudafdettilsyneladendefastlåstesystem. DennesøgningledtemerepræcisttilenafgrænsningiformafdelstatenKeralaogherunder dalitternesforsøgpåatopnåmagtviaressourcersomjord.tidenblevherefterbegrænsettil 1950ogfremtilidag.Årsagentilstartårstalletbeståri,atkastesystemetblevafskaffetvedlov i1950vedindførelsenafdenindiskeforfatning.afdengrundundersøgeskastesystemets uofficiellerolleiindienfra1950ogfremtilidag(bilag2:3). Kvantitative* Derimoderdenkvantitativemetodeentilstræbelsepå,atværesåobjektivogneutralsom mulig.dennemetodehartilopgaveatsigenogetgenereltometbestemtfænomen.dette gøresvianogetmåleligt(bjerg2008:49).dettegørsiggældendevedensurveykundersøgelse ellervedstatistiskmateriale.disseresultatervilendeudinoglegenerelletal,dervilsige nogetobjektivtomdetgivnefænomen( Iopgavenvilderblivegjortbrugafstatistiskmateriale.Dervilikkeblivegjortbrugafsurvey undersøgelser,daopgavenerstærktmiddelkogtidsbegrænset.detvilleellersværemeget relevantatlaveensurveykundersøgelseiforbindelsemedproblemformuleringen,daderher villeværemulighedforatopnåenmerenuanceretbesvarelseellerligefremenmerepræcis besvarelse.forståetpådenmåde,atindieneretgeografiskstortland,ogenstatistisk undersøgelsevilkunkunnesigenogetgenereltomhelelandet.hvorimodmanmedenstor surveykundersøgelseharmulighedforatsigenogetomdalitternesholdningerogmeningeri 15

16 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Kerala.Pådenmådeharmanmulighedforatnåudtildem,derfaktiskerberørtaf problemstillingen(bjerg2008:42). Vedatgørebrugafstatistikkerkanderdrageskonklusioneromgenerelletendenserif.eks.et samfund.iprojektetgøresderbrugafstatistikkerfrarapporten: SocialInequalityinLand OwnershipinIndia:AstudywithparticularreferencetoWestBengal udgivetisocial Scientist(Bilag8).Dissestatistikkerangiverblandtandetantalletaflandløseadivasierog dalitterikerala.dettegiveretindblikihvoromfattendeetproblemlandløshederikerala. Iforbindelsemedbrugenafstatistikkervilderværeendiskussionaf,hvorvidtdisse statistikkererbrugbare.vedbrugenafstatistikkeromdalitterogadivasier,skaldettagesi betragtning,atindiensiden1950harhaftafskaffetkastesystemet(bilag2:3).dettehar betydet,atderofficieltikkeeksistererurørlighed,hvilketkanhavebetydningfordet indsamledemateriale. Empiri*og*kvalitetssikring* Iforbindelsemedetforskningsprojekterdetvigtigt,atdererenvisformforkvalitetssikring. Ifølgendeafsnitvilderværeenkortgennemgangafempiriensamtdennesophavog troværdighedenafdenne. Projektetsempiribestårprimærtaflitteraturomkringdengældendecase,hvilketbeståraf artikleromhandlendedalitterskampforjordområderikerala.derudoverbliverderogså gjortbrugafstatistikkerogdiverselove.empirienerfundetudfrasøgeordsåsom:kerala, dalits,caste,landlessnessoglandstruggle.detteergjortudfraentankeomatopnåempiri, derharsammeomdrejningspunkt. Iforbindelsemedetprojekt,erdetvigtigtatskelnemellemalleredeeksisterendedata,også kaldetsekundærdataogforskerkproduceretdata,ogsåkaldetprimærdata.daprojektethar væretstærkttidskogmiddelbegrænset,erderherkunvalgtatbrugesekundærdata (Johansen1977:61K63). 16

17 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen IprojekteterderblandtandetbenyttetartiklerfraEconomicandPoliticalWeekly,someren engelsksprogetindiskavisomhandlendesamfundstendenseriindien.institutionen,som udbyderavisen,omtalersigselvsomværendesamlingsstedfordebattermellem akademikere,medlemmerafngo erogpolitiskeaktivister( ).ViharfundetdisseartiklernegennemJSTOR,hvilketerensamlingafvidenskabelige artiklerihumanioraogsamfundsvidenskab,sombenyttesafsåveldanskesomudenlandske universitetertilinformationssøgning( detteharvienformodningom,atartiklernefratidsskriftetharenstortroværdighed,og informationherfraforventesdermed,atkunnebrugessomvidenskabeligtgrundlag. ArtiklernefraEconomicandPoliticalWeeklyervedhæftetprojektetsombilag. Dereryderligerebenyttetetreferatafdokumentarfilmen ToDieforLand.TheUltimate Sacrifice ( Saratchandranvarenkendtindiskdokumentarproducer,sombenyttedesinefilmsomet politiskmiddelisinkampeomretfærdighedforundertrykteiindien ( sometpolitiskredskab,kanmanforventeatfilmenafspejlerinstruktørensegenpolitiske holdning.dareferateterskrevetiforbindelsemedendedikationtilforfatteren,kanmanved envurderingderafforvente,atdenneligeledeserpåvirketafenbestemtpolitisk overbevisning,hvorforempirienmåbenyttesderefter. Alligevelkanartiklenværebrugbaridenforstand,atderiprojektetkaninddragesetlokalt perspektiviprojektet,medholdningersommedstorsandsynlighedafspejlerdesociale bevægelsers. DererbenyttesartiklerfradetnationaledagbladInformation.Medegneordskriveravisen objektiveartiklerudenhensynstagentiløkonomiskeellerpolitiskesærinteresserogliggeren æreiatværekritiske.ifølgestatistikfradereshjemmesidebestårinformationslæsere primærtafakademikeremedinteresserindenforsamfundsmæssigediskussioner,ogselvom avisenshjemmesideunderstregerdenpolitiskeobjektivitetiartiklerne,kanmanhaveen formodningom,atdisseafspejlerdeovervejendevenstreorienteredelæseresholdninger. 17

18 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Detteudsagnerbaseretudfrainformationsegenstatistikomlæsernespolitiske holdning( Vilstemmevednæstevalg Informationslæsere landsgennemsnit A:Socialdemokraterne 10,7% 16,5% B:Radikale 9,4% 4,2% C:Konservative 2,6% 7,0% F:SocialistiskFolkeparti 35,8% 15,3% 0:DanskFolkeparti 2,1% 7,6% V:Venstre 5,3% 20,8% Ø:Enhedslisten 18,7% 1,7% Idetdagbladeterenlandsdækkendeavismedsamfundsbevidstelæsere,kanmanforvente,at artiklernekanbrugessometsamfundsvidenskabeligtgrundlagforprojektet.dogskalman overveje,hvorvidtdenenkelteartikelkanværeprægetafjournalistenseventuelle venstreorienteredeoverbevisning.fordelenvedatinddrageendanskavissomempiri,kan væreatfåetvestligtperspektivpåproblemstillingen( ). Iprojekteterderiøvrigtbenyttetstatistiktilbesvarelseafproblemformuleringen.Den gældendestatistikeroprindeligbenyttetirapporten SocialInequalityinLandOwnershipin India:AstudywithparticularreferencetoWestBengal,derblevudgivetiSocialScientist denmånedligeavisfraschoolofsocialsciencesinewdelhi.disseomhandlerblandtandet andelenafdalitter,somerlandløse.statistikkerneerfundetigennemjstor,hvormedkilden vurderessomnævntovenover. Viharbenyttesosafforskelligebøger,somprimærthargivetosetoverblikafIndien, kastesystemetogdalitter.bogen IndiaToday Economy,Politics&Society kanfremhæves somenafdeelementærebøger,dadenneindeholderfaktaogproblemstillinger,somer direkteisammenhængmedkerala.bogenertryktafforlagetpolityscience,sompublicerer 18

19 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen videnskabslitteraturindenforhumanioraogsamfundsvidenskab.dermedmådenneogså antages,atkunnebrugesudenyderligereforbehold.( Empirieniprojekteterprimærtbenyttettiludredelsenafanalysen,sombestårafbesvarelse afdetreunderspørgsmål.yderligereerderbenyttetempiritiludarbejdelsenafprojektets historiskeafsnitogtilproblemfeltet. Teori** Idetkommendeafsnitvilderværeengennemgangafprojektetsbenyttedeteori.Førstvilder væreenkortbeskrivelseafbegrebernemedborgerogmedborgerskabogdisses sammenhæng.dernæstgennemgåspierrebourdieushabitusogkapitalbegreb,hvorefter AnthonyGiddens strukturationsteoribeskrives.dettevilgøresmedfokuspåhenholdsvis magtogressourcersamtidiskussionomparadoksetmellemaktørogstruktur. Medborger*og*medborgerskab* Enmedborgererenperson,derharsocialerelationertilandreborgere(Boje2011:398). Medborgerensrettighederopnåsvedmedborgerskabisamfundet.Enmedborgersfaste socialeforholdisamfundetkaninddelesitregrupper(boje2011:398).denførsteersocial inklusion,somgivermulighedforatdeltageifællesskabet.dennæsteersocialkompetence. Dennegørdetmuligtforborgerenatorganiseresigøkonomisk,politiskogsocialt.Ogtilsidst erdergensidighed,hvilketindebæreratudføredepligter,dererpålagtén(boje2011:398). Detteledervideretilenkortbeskrivelseafmedborgerskab.Detteeretbegreb,som omhandlerindividetsrettighederogpligterfordeltagelseisamfundet(boje2011:399).her skelnerdenengelskesociologthomash.marshallmellemtretyperafrettighederindenfor medborgerskab:civile,politiskeogsocialerettigheder(boje2011:398).civiltmedborgerskab erdeøkonomiskerettighedertilejendomogkapital.politiskmedborgerskaberrettigheden tilvalgbarhedtilforskelligepolitiskeembederogrettentilatstemmevedvalg.socialt medborgerskaberensrettighedtilsocialtrygheditilfældetafatmanf.eks.bliverarbejdsløs, syg,gammelosv..denneformerførsttilkommetefterudbygningenafvelfærdsstaten(boje 2011:398). 19

20 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Bourdieu*habitus*og*kapital*begreb* IdetfølgendeafsnitvilderværeengennemgangafBourdieushabitusbegreb,herunderogså deforskelligekapitalformer.tilsidstvilderværefokuspåselvemagtbegrebet,ogdettevil blivesetilysetafproblemformuleringen.dengennemgåedeteori,vilikkegørebrugaf primærtekster,menalleredeanalyseredeteksterafbourdieu. Bourdieushabitusbegrebskalforståssometforbindelsesledmellemindividetspositioneri detsocialerumogdetsvalg. Habitus/er/et/system/af/varige,/men/foranderlige/dispositioner/ gennem/hvilke/agenter/opfatter,/bedømmer/og/handler/i/verden (Järvinen2007:353).Selvom dissedispositionererforanderligegennemheleagentensliv,vejerindividetstidlige oplevelseriopvækstentungereendoplevelsertilegnetsenereilivet(järvinen2007:353). Detidligeoplevelsersbetydningresultererihabitus selekterendeform.detteindebærerat agentensomofteststyrermodvelkendtesituationer,derbekræftertidligeoplevelser,fremfor atindgåisituationer,derudfordrerhabitus.habitusgiveragentenrealitetssansog fornemmelseforegnebegrænsninger,fordiderskabesetsammenhængendeforholdmellem denobjektivevirkelighedogagentensambitioner.realitetssansenskaberharmonimellem agentensobjektivemulighederogdemålsomagentenbetragtersomønskværdige.bourdieu argumentererfor,atselvomderisamfundetsynesatværefrietilkogfravalg,såafspejles samfundsstrukturenisocialeinklusionskogeksklusionsmekanismer.desocialeinklusionskog eksklusionsmekanismerharagentensværtvedatgennemskueogderforvanskeligtvedat påvirke(järvinen2007:353). HabitushængerstærktsammenmedBourdieustreoverordnedekapitalformerogderudover ogsådensymbolskekapital.denvidendertilegneshabitusudgøresafdenenkeltes symbolskekapital.densymbolskekapitaludgørdensamlederessourceagenteneri besiddelseaf,iformafdetreforskelligekapitaler;kulturel,økonomiskogsocialkapital. Denkulturellekapitalbestårafagentensvidenogfinkulturellefærdigheder.Denkulturelle kapitalerikkefordeltligeligtmellemmennesker,menafhængerafdenenkeltesopvækstog uddannelse.videnomfinkulturenkanværesværattilegnesig,hvisikkedenharfulgtmed 20

21 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen opvæksten,derformanglernoglesamfundsgrupperdetsystemafreferencer,derresultereri f.eks.atkunneseværdienietanerkendtkunstværksomtilhørerfinkulturen. Finkulturenkanbidragetilatfremherskendeklasserkanbevaredereshøjepositioneri samfundet,dadissevilværekultureltoverlegne.denkulturellekapitalkanderforskabeen afgrænsningmellemsamfundetssocialegrupper(järvinen2007:350k352). Denøkonomiskekapitalbestårafagentenspengeogmaterielleressourcer. Densocialekapitalbestårafdenenkeltesmedlemskabafderesspecifikkesamfundsgruppeog herigennemderesnetværkogforbindelserisamfundsgruppen. Detrekapitalertranformerestilsammensymbolskkapitalogsamfundsgruppensressourcer anvendesafgruppernetilatskabesocialeforspringihenholdtildeandregrupper(järvinen 2007:350K352). Ressourcernesrelevanssomsymbolskkapitalharkunbetydning,hvisressourcenopfattes somværdifuldogbliveranerkendtpådensocialearena,hvoragentenbefindersig.den socialearenaerderhvordeforskelligesamfundsgrupperoptræderideresdagligdag (Järvinen2007:350K352).Kapitalernesrelevansoganerkendelsekanafhængigeafden pågældendesamfundstilstand.inoglesocialearenakananerkendtkulturelkapitalvære videnomlitteraturogkunst,imensmaniandrearenaeranerkendervidenomracerløbog fodbold.agentenkanvedsinkulturellekapitalopnåindflydelseidenpågældendearena, hvormedvedkommendebesiddersymbolskkapital( ). Dedominerendeklassererde,derejerstorøkonomiskkapitalogde,derejerstorkulturelt kapital.desamfundsgrupperderlignerhinandeniformafsymbolskkapital,harstørre sandsynlighedfor,atsamarbejdeendindividermedstoreforskelleivolumenafdereskapital (Järvinen2007:350K352). 21

22 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Bourdieuanserressourcer,iformafkapitaler,somenformformagt,hvoren samfundsgruppekanfåforspringihenholdtilandresamfundsgrupper.dermedfindesder eliterindenforkulturogøkonomisamtsocialeeliter.agentenvilopnåmestmagtveden kombinationafdetre,hvisellersdisseanerkendesafdengældendearena(järvinen 2007:352).Denøkonomiskekapitalomfatterudoverpengeogsåejerskabafjord.Ejerskabaf jordindebærerenressource,hvorpåmankantjenepenge altsåøkonomiskkapital.dette bidragertilatindividetsmagtpositionogdekanherigennemanskaffesigendnuflere ressourcer.ifølgebourdieukandetværesværtformindreprivilegeredesamfundsklasserat opnåkapital,dadefremherskendesamfundsgrupperhareninteresseiatbibeholdederes positionogdervedsikre,atlavereståendegruppeikkefårandelideresressourcer(järvinen 2007:350K352). Deteoretiskebegreberhabitusogkapitalerbetyder,atdetifølgeBourdieuersværtfor agentenatbrydesamfundsstrukturen.agentenshabitusbetyder,atagentenstyrerimoddet tryggefremforimoddetfremmede.samtidigmedvirkerdensymbolskekapitaltil,atdeter sværtforindividetatfåkapitalernoktilatbegåsigindenforenandensocialarenaendden agententilhører.derudoverhardefremherskendesamfundsgruppereninteresseiatbevare deresposition,hvilketkanforekommeigennematforsikredeandresamfundsgrupperikke fårmulighedforattilegnesigdereskapitaler. Giddens*strukturationsteori* IdetfølgendeafsnitvilderværeenkortgennemgangafAnthonyGiddensstrukturationsteori, herunderdetcentralebegrebsapparattilforståelsenafteorien.gennemgangenerbaseretpå alleredebearbejdedeudgivelserafanthonygiddensteori. Modsatmangeandresociologersanalyseafvirkeligheden,hvordetcentraleentenharværet strukturelleraktør,erkernenigiddensteori,atderforegårendualitetmellemaktørog strukturisamfundet.dvs.atdeneneikkeerunderlagtdenanden,mentværtimoderde gensidigtpåvirkelige,hvormedbeggeharbetydningforudviklingenafsamfundet.dette kalderhanstrukturationsteorien.(kaspersen2007:428).giddensharudviklet 22

23 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen strukturationsteorienforatforklare:/ menneskelig/væren,/praksis,/social/reproduktion/og/ forandring (Kaspersen2001:76). Foratforståstrukturationsteorien,erdetvigtigtatvide,atsamfundetbestårafsociale praksisser,hvormeddetproduceresogreproduceresigennemopretholdelseogreproduktion afsocialtliv. Socialpraksiseretmedierendebegrebmellemhandlingogstruktur.(Kaspersen2001:54). Socialpraksisdefineressomenproces,hvordertilstadighedproduceresogreproduceres strukturer.disseerbådegrundlagetforogresultatetafaktørerneshandling.foratforstå socialpraksismåogsåstrukturbegrebetredefineres.giddensskelnermellemstrukturog system(kaspersen2007:430).f.eks.nårkirstenogolegåribiografenomsøndagen,så producererogreproducererdeenstruktur.biografenerforbundetmedenrækkereglerog rutiner.såledesskalkirstenogolestillesigbagerstikøen,førdekankøbebilletter,somdei øvrigtskalgøretiltiden,væreopmærksompåfilmensstarttidspunkt,værestilleunderfilmen ogafholdesigfraatrygeisalen.pådenmådekonstitueresalleindividersomaktører,der aktivthandler,ogdermedproducererogreproducererstrukturer(kaspersen2007:440).det kanogsåsigespådenmåde,atbiografstrukturendenikke/er,menskabesheletiden,ikraftaf deaktørerdertrækkerpåselvsammestruktur.forskellenerher,atbiografeneretsystem, pådenmåde,atdeternogethåndgribeligt,hvorimodatstrukturen,sombyggerpå hukommelse,erdet,derbliverskabt.(blokogkaspersen2011:82)(kaspersen:2001:53). DettebetegnerGiddenssometsocialtsystem.Strukturererderimodtilstedesomen mulighed.strukturerbestårikkeaframmer,sombegrænseragenten,menstrukturerskabes heletidenikraftafagenten,dertrækkerpåstrukturenogdestrukturelleegenskaber (Kaspersen2007:431). Struktur/eller/de/strukturelle/egenskaber,/som/Giddens/ofte/foretrækker/at/kalde/det,/består/af/ regler/og/ressourcer,/som/agenten/trækker/på/i/produktionen/og/reproduktionen/af/det/sociale/liv/ og/dermed/også/strukturen (Kaspersen2007:431). 23

24 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Socialpraksiserderudoveretomfattendebegreb,somindeholderflereenkeltelementer. Dissevilidetfølgeneblivedefineret. DetførstebegrebindenforsocialpraksiseragentKbegrebet.Giddensunderstreger,atagenten ervidendeogkyndig.agentenharentilstrækkeligstorvidentilatudførehandlinger,såsom atspillefodbold: Jeg/kan/spille/fodbold,/men/det/kræver/ikke,/at/jeg/skal/kunne/redegøre/for,/ hvordan/det/fysisk/er/muligt/for/mig/at/sparke/til/bolden (Kaspersen2007:429).IfølgeGiddens formuleresvidensjældenteksplicit,ellerdiskursivtsomgiddenskalderdetogvivedofte godt,hvordanviskalhandle(kaspersen2007:429).stigendevidenogkyndighedhosagenten ervigtigforopretholdelsenogreproduktionafsocialtliv(kaspersen2007:430).fordi agentenerkyndig,bliverhan/hunikkevildledtellermanipuleretafstrukturer,menagenten erderimodbevidstomstrukturerneogagererudfradisse(kaspersen2001:54k56). Handlingeretandetbegreb,derervigtigtforsocialpraksis.Giddensserikkehandlingsomet enkeltståendefænomen,menderimodsometprocesbegreb.handlingskalforståssomen procesaftankerogerkendelser,udenstartkogslutpunkt(kaspersen2007:430).handlinger altsåikkenogetenkeltstående,medmindreagententænkertilbagepåenkonkretbegivenhed, ellerhvorandrespørgertilenkonkrethandling(kaspersen2001:58).giddensmenerogså,at handlingudføresmedkyndighedogbevidsthed.handlingererformålsrettedeogintentionelle agentenerdogikkebevidstomallekonsekvenserafdehandlingerhan/hungør,hvorfor handlingertitvilhavenogleutilsigtedekonsekvenser(kaspersen2007:430).begrebet utilsigtedekonsekvenserervigtigt,dadissebliverbetingelserneforproduktionog reproduktionafhandlinger(kaspersen2001:62).vedutilsigtedekonsekvenserændres historiensforløbsigogpåenofteuforudsigeligmåde(kaspersen2007:430). Hermedervifremmevednøglebegrebet:strukturdualitet,somerkerneniGiddens praksis (Kaspersen2007:431).Densocialepraksis,iformafstrukturdualiteten,stadfæster,atderer ensammenhængenderelationmellemaktørogstruktur.strukturenergrundlagforaktørens handling,menerligeledesetproduktderaf.dermedhandleragenteribåde handlingsbegrænsendeogmulighedsskabendestrukturer afgiddensogsåkaldetreglerog ressourcer(kaspersen2001:66).f.eks.erdetdanskesprogmulighedsskabendefor 24

25 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen kommunikation,menbegrænseragenteniatsamarbejdemedfremmedsprogedepersoner (Kaspersen2001:66K67).IfølgeGiddensforankresværdierognormeriagentenfremfor strukturen.hvilketgiveragentenhandlemulighedtilatændrestrukturen.dermederdet muligtforagentenatændrestrukturenogdervedopnåforandring(kapersen2007:432). Iforbindelsemedopgavensproblemformulering,erdetmidlertidigtrelevantatsepåGiddens mådeatsepåmagtogressourcer.herunderliggergiddensogsåvægtpåselve handlingsbegrebet. Giddensmenerkortsagt at/handle/er/at/udøve/magt (Kaspersen2001:63).Forståetpåden måde,atmagterendelafallehandlingeragentenforetagersig,istedetfordeenkelte adfærdsmønstre.dettekarakteriseresblandtvedherrekbondekrelationenidetfeudale samfund,hvormagtforholdetegentliggårbeggeveje.forselvomherremandensynesathave magten,såkanbondenogsåudvisemagt,vedf.eks.atarbejdeineffektivtpåherremandens jord.deterdennemagt,dergørbondentilagentisamfundet,menhvisbondenikkeeristand tilatbrugemagtenoghandleanderledesendstrukturenangiver,vilbondensrollesomagent ophøre(kaspersen2001:63k64). Strukturdualitetenbetyder,atagentenharmulighedforatbrydesamfundsstrukturen.Dette erfordiatdensocialepraksiserenproces,hvorideteraktiveaktører,derhandlerogforsat producererogreproducererstrukturer.fordistrukturenheletidenskabesikraftafagenten, erdermulighederforsocialforandring.daaktørenerbevidstomstrukturen,bliveragenten ikkemanipuleretoghandlerkyndigtidenne.handlingenerenprocesogaktørenshandlinger bådeetgrundlagforstrukturen,menersamtidigetproduktafstrukturen.agentenhandler indenforreglerogressourcer,dettegiveragentenhandlemulighedtilatændre samfundsstrukturen.fordiatværdierognormererforankrethosaktøren,giverdette agentenhandlemulighedtilatændresamfundsstrukturen. 25

26 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Historik* Foratkunnebesvareunderspørgsmålene,vilderidetnæsteafsnitkortbliveredegjortfor kastesystemetogindienshistorie,somderefterførerovertilbesvarelsenaf underspørgsmålene.* Kastesystemet*i*Indien* Detindiskekastesystemudspringerafhinduismenogermereend2.000årgammelt (Brimnes2007:17).Kastesystemerofteblevetansetsomværendeetsystem,meni virkelighedenbestårkastesystemetaftosystemer varnaksystemetogjatiksystemet.varnak systemetinddelersamfundetifireklasser,mensjatiksystemeteretsystembeståendeaf egentligekaster(rothstein2000:86).detførstesystemkanbeskrivessometideologisk klassesystem,hvordenøversteklasseadministrererdeøvrige.jatiksystemeteretmere empirisksystembeståendeaffaktiskeksisterendegrupper.mankansige,atvarnaksystemet liggertilgrundforjatiksystemet,dakasterneerklassificeretiforholdtilførstnævntefire klasser(rothstein2000:86). Ifølgehinduistiskmytologisåopstoduniverset,daurmennesket,Purusha,blevofretaf guderne( hierarkiskrangeredeklasser.denhøjestplaceredeklasseudsprangafpurushasmundeller hoved,ogerdenklasse,somkaldesbrahmaner.denneklasseeropståetafdetøversteog dermedmestrenepåpurushaskropogderforansesdenneklasseforværendederitueltmest værdigfulde.idennegruppetilhørerlærde,præsterogandrespirituelleledere.frapurushas armeudsprangkshatriyaerne;enklassebeståendeafkrigereogledere.frahanslåropstod detalmindeligefolk,vaishyaerne,mederhvervsomf.eks.købmænd,håndværkereog landmændogtilsidstopstoddettjenendefolk,shudraerne,frapurushasfødder(rohtstein 2000:86).Symbolskkommerdettetiludtrykvedatshudraernefraskabelsenaf,eropståetaf detmesturenepåkroppen,fødderneogbrahmanernefradetmestrene,nemligmundeller hoved(rothstein2000:86). ForudendetteideologiskevarnaKsystemsåeksistererderogsådetmereempiriskejatiK system.jatiksystemetbestårafkaster(jati),somhvererrelaterettilenafdeoverordnede klasser entenbrahmanerne,kshatriyaerne,vaishyaerneellershudraerne(bertelsen,böss 26

27 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen m.fl.1988:80).ijatiksystemetfødesmanienkasteogforbliverderrestenaflivet.jatik systemeterogsåetendogamtsystem,hvilketbetyder,atmedlemmerafgivenkasteskalgifte sigmedenpersonisammekaste.derudovererkendetegnetvedkasterneatdeofte praktisereretbestemterhverv.detteerdogikkesåudprægetsomtidligere(rohtstein 2000:87).VigtigstindenforjatiKsystemeterdenhierarkiskeopdelingafbefolkningen.Derer omkring4500kasterietmereellermindretydeligthierarkibaseretpåforestillingerom renhedogurenhed,medbrahmanerneitoppenogdekasteløseibunden ( ForudendefireklasserivarnaKsystemereksistererderogsåengruppemennesker,somstår heltudenfordettesystem,dissekaldesblandtandetdalitter,kasteløseog deurørlige.de kasteløseudførerarbejde,somingenandrevilpåtagesig,dadetvilmedføreurenhed.dette kanf.eks.drejesigomarbejdemedlæderellertoiletrens,arbejdepåetslagteriellersalgaf alkohol(brimnes2007:17).dekasteløse,deransessomurene,harværetpålagttilatboi udkantenellerheltudenforlandsbyen.derudoverharforholdettildeøvrigeklasserværet prægetafenurørlighedspraksis,hvilketharbetydet,atdehøjerekasterikkemåttekommei berøringmeddekasteløse.detgjaldtogså,atdekasteløseikkemåttedelebrøndmedde andrekaster,ogigrelletilfældemåttedekasteløsekunkommeindilandsbyernepåbestemte tidspunkterogdaskulledeadvarebyensindbyggereomderestilstedeværelse ( sidenindførelsenafdenindiskeforfatning. Indiens*historie* Detindiskesubkontinentharværetunderlagtmangeforskelligeriger ( endnoglehundredeår,ogingenafdisseharhafthelesubkontinentetundersig.detmest vellykkedeforsøgvardenbritiskekolonimagt(1800k1900kt)( 6/12K ).DanmarkharligesåhaftkoloniiIndienfra1600Ktallet 1845.HvorDanmark solgtesinkoloni,trankebar,tilbriterneforenmillionrigsdalerpga.mangelpåøkonomiske indtægter(brimnes2007:24). 27

28 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Fraca.500f.Kr.erdermangerigerogdynastierderharforsøgtattilkæmpesigmagtenover heledetindiskesubkontinentbl.a.alexanderdenstore(326f.kr.),mauryadynastiet(200k talletf.kr),guptadynastiet(ca.320 ca.500),cholariget,derstyredesydindienogsrilanka (ca.850k1278)samtdelhisultanatet(1206k1526)( ). I1498sejledeVascodaGamasydomAfrikaogfandtsøvejentilIndien.Detteførtetilat europæiskelandesomf.eks.danmark,frankrig,portugalogenglandlavede handelskompagnieriindien( nationerenglandogfrankrigbekrigedeidennesammenhænghinandenfor,atopnåmagten overhandelen.dissekrigevandtengland,ogdetførtetilenstorekspansionafdetengelske handelskompagni,eastindiacompany( sejreoverlokaleindiskefyrstergjordeatdetbritiskeimperiumnæstendækkedeheledet indiskesubkontinent.i1858overtogdenbritiskekronedetindiskehandelskompagni ( Indienbestodsombritiskkolonifremtil1947,hvor2.Verdenskrighavdesvækketdet britiskestyreøkonomisk( atafkolonisere. * Sidenløsrivelsenfrabriternei1947harderløbendeværetkrigmellemPakistanogIndien samtmellemkinaogindien( IndienogPakistanharhandletomtilhørsforholdetafKashmir.Hvorstridighedernemellem IndienogKinaskyldtesKinasmanglendeanerkendelseafMcMahonlinjen,somgrænse mellemindienogkina(tibet)(brimmes2007:78). * * 28

29 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen * Analyse* Detfølgendeafsnitviludgøreenbesvarelseafdetreunderspørgsmål,hvilkeliggertilgrund fordenendeligekonklusion. Kerala* DervilnukortblivefortaltomdelstatenKerala.Detblivergjortforatkunnebesvareførste delafunderspørgsmålene. KeralaerendelstatidetsydligeIndienmedligeover30mio.indbyggere,hvilketikkeer megetiforholdtilandrestater.statenerligeledesarealmæssigtmindreendgennemsnittet ( Statensindbyggereerlangthenafvejenøkonomiskafhængigeafafgrøder,fremstillingaf tobak,tekstilerogmeddenlangekystlinjeerderogsåmegetfiskeri ( indbyggerepr.km2,hvilketerca.toenhalvgangesåhøjtsomindiensgennemsnitpå324 indbyggerepr.km2.deteryderligeremereendseksgangesåhøjtsombefolkningstæthedeni Danmark( leverpåindtjeningenfralandbrug,kandenstoremængdeafborgereskabemangedilemmaer omrettentiljordogimangetilfældestårdefattigsteidelstatenudentilgangtiljord overhovedet. * Besvarelse*af*underspørgsmål*1* Redegør/på/baggrund/af/den/indiske/forfatning/og/Keralas/landreformer/hvilke/politiske/tiltag,/ der/har/været,/som/forsøg/på/fjerne/arven/efter/det/indiske/kastesystem./ Idetfølgendeafsnitvilderværeenbesvarelseafdetredegørendeunderspørgsmålbestående afenkortgennemgangafdeforskelligepolitisketiltagherunderbådelokaleognationale. 29

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

!!"#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * +

!!#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * + !!"#$%! &()*+%, %--./(012#3,*# $4 5#3 *+ +6) 1. INDLEDNING 6 1.1. PROBLEMFELT 7 1.2. PROBLEMSTILLING 8 1.3. PROBLEMFORMULERING 8 1.4. OPERATIONALISERING AF PROBLEMFORMULERING 8 2. METODE 10 2.1. BEGREBSAFKLARING

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2016-17 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Historieopgaven 1. HF

Historieopgaven 1. HF Historieopgaven 1. HF Opgavevejledning til kursister Opgaveaflevering: 14. april, kl. 14.00 på kontoret Historieopgave 1hf 2010-2 1. Generelt om historieopgaven Historieopgaven skrives og afleveres individuelt

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse)

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) 3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret i jan. 2017 af administrationen) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Almen studieforbedelse hvordan?

Almen studieforbedelse hvordan? Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & & AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE

1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE 1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Erhvervsgymnsasiet

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere