Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Transkript

1 ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam<bach(hus(19.1,(2012(( ( Søs(Træger(Asmussen( Mathilde(Sophie(Buch( Katerina(Kearley(Larsen( Freja(Sofie(Madsen( Nicolai(Lima(Pedersen( ( (

2 Dalits'struggle'for'land'in'Kerala ThispaperexaminesthedalitsfunctionintheIndiancastesystem,specificallythedalitsin Kerala.Thecastesystemwasofficiallyabolishedin1950bytheIndiangovernment,butisstill practicedthroughoutindiansocietyduetothepopulation straditionalandreligiousbeliefs. Thecontinuationofcastesystemleadstothediscriminationofthedalitsandtheirlackof resourcesintheindiansociety.thedalitslowstatusleadsthemtowardstryingtoaccomplish asocialandpoliticalchangeofthesocialstructureinthecastesystem.thisisapparentin Kerala,astateinsouthernIndia,wherenumerouslandreformshasnotchangedthefactthat thedalitsisstillalargepartofthe2,33,232landlessfamiliesinkerala.thestruggletowards changeistheobjectiveofthisstudy,whichexamineshowthedalitstrytocomeaboutchange throughtheattempttogaincultivableland.thepaperisbaseduponacasestudy,whichuse literaryarticlesandstatisticalmaterialaboutthedalitsinkerala.congruentwiththecase studyanapplicationofpierrebourdieuandanthonygiddenstheoreticalapproachisapplied theanalysis.itisconcludedthateventhoughitisdifficultfordalitstoreachchangeitis possible. 2

3 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen PROBLEMFELT 4 PROBLEMFORMULERING 6 UDDYBNINGAFPROBLEMFORMULERING 6 BEGREBSAFKLARING 7 PROJEKTDESIGN 9 OPSPLITNINGAFUNDERSPØRGSMÅL 11 AFGRÆNSNING 12 METODE 14 KVALITATIVE 14 KVANTITATIVE 15 EMPIRIOGKVALITETSSIKRING 16 TEORI 19 MEDBORGEROGMEDBORGERSKAB 19 BOURDIEUHABITUSOGKAPITALBEGREB 20 GIDDENSSTRUKTURATIONSTEORI 22 HISTORIK 26 KASTESYSTEMETIINDIEN 26 INDIENSHISTORIE 27 ANALYSE 29 KERALA 29 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL1 29 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL2 31 BESVARELSEAFUNDERSPØRGSMÅL3 38 KONKLUSION 43 PERSPEKTIVERING 44 LITTERATURLISTE 46 BØGER 46 ELEKTRONISKEKILDER 48 BILAG 51 3

4 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Dalitters)kamp)for)landområder)i)Kerala Problemfelt* Menneskerharlevetpåjordeniomkring år,menmegeterforandretsidendeførste menneskerbetrådtejorden(giddens2006:32).særligtindenfordeseneste6.000år,er civilisationenblomstretop,ogmanharfralagtsigdeprimitive,vildeogbarbariske samfundstilstande( påfleremåderomvæltningerneidenglobalehistorie(brimnes2007:5).vedindgangentil 1700KtalletvarIndienblandtdemestudvikledeogvelståendelandeiverden.Indiens situationændredesdog,dalandetblevenbritiskkolonii1858.indienvaridenneperiode verdensstørstekoloniogetsymbolpådenbritiskeimperialisme.i1947sketederigenen drastiskomvæltningforindien.landetblevuafhængigtfrastorbritannienogd.26.januar 1950trådteIndiensforfatningikraft.Landethargennemhele1900Ktalletværetetafverdens fattigstelande,ogindienerhjemforflerefattigeendnogetandetstediverden(brimnes 2007:5). Idagrefereresderoftetilglobalisering bådeindenforpolitik,medierogiarbejdsmarkedsk sammenhænge.(giddens2006:50).globaliseringenbeskriverhvordannationerog befolkningerblivermeregensidigeafhængigeafhinanden.globaliseringenharmedvirkettil athandel,politikogvidendelespåtværsaflandegrænser.yderligereharglobaliseringen betydet,atproduktionafvarerflyttestillande,hvorudgiftertillønerlave.idenne sammenhængindgårindieniglobaliseringen,damangevirksomhederharflyttetderes produktiontilindien.dettebetyder,atindienharoplevetenbetydeligøkonomiskvækst. Vækstenerdoglangtfrakommetalletilgode,ogstoredeleafIndienerfortsatprægetaf fattigdom(brimnes2007:5). UlighediIndienkandogogsåskyldesandrefaktorer,såsomkultur,traditionogreligion.I dennesammenhængindgårkastesystemet,somgennemmangehundredeårharinddeltden indiskebefolkninghierarkisk. 4

5 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Detindiskekastesystemudspringerafhinduismenogermereend2.000årgammelt. Kastesystemetbeståraffirehierarkiskinddeltekaster.Udenforkastesystemetersamfundets lavestrangerede,somkaldesdalitter,kasteløseeller deurørlige.dalittereroftetvungettilat tiggeellererbeskæftigetindenforsundhedsskadeligejobs,somkanindebærekontaktmed dødedyrelleroprydningafaffald.generelterdehøjestekasterdemestvelstillede,mens dalitternæstenalletilhørergruppenaffattigeiindien(brimnes2007:17)(giddens 2006:298).Officieltharkastesystemetværetafskaffetsiden1950,hvordenIndiskeforfatning blevunderskrevet. Untouchability /is/abolished/and/its/practice/in/any/form/is/forbidden./the/enforcement/of/any/ disability/arising/out/of/ Untouchability /shall/be/an/offence/punishable/in/accordance/with/law. / (Bilag2:3) / CitateterendelafdenførstelovgivningefterIndiensfrigørelsefraStorbritannien,ogdermed blevundertrykkelsenafdalitterneiindienforførstegangulovliggjort(bilag2:3). Dettebetyderdogikkenødvendigvis,atdalitterneikkelængerebliverundertrykt.Ifølgeen rapportfraorganisationen HumanRightsWatch,såbliverdalitterfortsatudsatfor forskelsbehandling,udstødelsefrasamfundetogvold.selvomderervedtagetloveafden indiskeregering,somskalbeskyttedekasteløse,såimplementeresdisseikkeafdelokale myndigheder( deresoprindeligekultur,religionogtraditioner,hvilketbetyder,atselvomundertrykkelseaf dalittererforbudt,såpraktiseresdetstadig.dettebetyderf.eks.atdalittertvingestilatståaf derescykler,nårdekørerigennemhøjkastekkvarterer( ).Løbenderapporteresderomkasteløse,derbliverudsatforvold,mordogseksuelle krænkelser.detforventesat286kasterelateredemorderforgåeti2011( 19/11K12kl.15.02).Den6.februar2011blevendalitpigeoverfaldetmedenøkse,efterhun havdeafværgetengruppevoldtægt( Dennesamtandrelignendehistoriertyderpå,atimplementeringenafdenyenormerog politikkenderomgårlangsomt.kastesystemeteretkomplekstsystem,derbunderireligion 5

6 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen ogderforerdetsværtatfjernefradetindiskesamfundogkultur.somdr.ambedkar formulerer: [ ]/når/hinduer/følger/kastesystemet,/er/det/ikke/fordi/de/er/umenneskelige/eller/stædige./de/ følger/kastesystemet,/fordi/de/er/dybt/religiøse. (Ambedkar1936:153) GrundetdalittersringekåriIndienerdermange,somforsøgerattilkæmpesigressourceri kampenommeremagtisamfundet.idelstatenkeralaerspecieltjordområderenvigtig ressource,hvorvedderkonkurreresomdisse( 0.37).Mangefamilierstårudenejerskabafjord,dadenstorebefolkningkæmperomden knappemængdeland(bilag5:6).specieltgruppenafdalitter,somerdemestressourcesvage, leversomlandløse.dettekanyderligereskyldesdalittersfortidsomslaverogfæstebundne (Bilag4:2),hvormeddetkantænkesattendensen,atdalitterskaltjeneenjordejer,erfortsat tilidag( Detteledervideretilprojektopgaven,hvordetundersøges,hvorvidtdalitterkangøreopmed deresstatussomenundertryktoglavtståendebefolkningsgruppegennemdereskampfor ressourcerikerala. Problemformulering* Hvordan/forsøger/dalitter/at/opnå/social/og/politisk/forandring/gennem/deres/kamp/for/ jordområder/i/kerala,/indien,/og/hvorfor/er/de/i/stand/til/at/bryde/med/det/ellers/meget/fast/ strukturerende/kastesystem/med/fokus/fra/1950/og/frem/til/i/dag?/ Uddybning*af*problemformulering* Besvarelsenafdenneproblemformuleringvilfindestedmedudgangspunktitre underspørgsmål,somadskillesitrekapitleriopgaven.denendeligekonklusionviltage udgangspunktiunderspørgsmålenesdelkonklusioner.besvarelsenafproblemformuleringen udfraunderspørgsmåleneersomfølger: 6

7 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Redegør/på/baggrund/af/den/indiske/forfatning/og/Keralas/landreformer/hvilke/politiske/tiltag,/ der/har/været,/som/forsøg/på/fjerne/arven/efter/det/indiske/kastesystem./ / K Formåletmeddettekapiteleratopnåforståelsefordalittersrettighederrentpolitisk. Førsteskridteratforstådalitternesteoretiskepolitiskerettigheder.Idenne sammenhænginddragesafsnittreafdenindiskeforfatningsomomhandlerindernes grundlæggenderettighedersamtlandreformervedtagetikeralafra1957ogfrem. Undersøg/hvorledes/dalitter/forsøger/at/opnå/magt/gennem/deres/kamp/for/at/få/adgang/til/ ressourcer,/som/jordområder/er/et/udtryk/for/her,/i/delstaten/kerala./ / K Somendelafdettekapitelundersøgesdethvorvidtdalittertilkæmpersigressourcer ogdervedopnårmagttilatkunnebrydestrukturerneikastesystemet.idenne sammenhængbenyttesempiribeståendeafforskelligeartikleroguddragafdiverse loveogforfatninger.derudoverbliverderogsågjortbrugtstatistikkerfradelstaten Kerala,hvordalitterkæmperforderesrettilejerskabaflandjord. Diskuter/på/baggrund/af/underspørgsmål/et/og/to,/hvorvidt/det/har/været/muligt/for/dalitter/at/ bryde/med/kastesystemet./ / K IdettekapitelinddragesteorifraPierreBourdieuogAnthonyGiddensmedhenblikpå atforståparadoksetmellemstrukturogaktøroghvordandettepåvirkerdalitternes muligheder. Begrebsafklaring* * Social*og*politisk*forandring:* Medsocialforandringmenesdet,hvorvidtdalitterforsøgeratopnågrundlæggende variationerellerændringerisocialestrukturerogkulturer idettetilfældekastesystemet (Henriksen2011:626).Vivilfokuserepådetteienpolitisksammenhæng. 7

8 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen 1950*og*frem*til*i*dag:* Kastesystemetblevvedlovafskaffeti1950vedindførelsenafdenindiskeforfatning,hvorfor deriopgavenundersøgeskastesystemetsuofficiellerolleiindienfra1950ogfremtilidag (Bilag2). * Et*ellers*meget*fast*strukturerende*kastesystem:* Vedformuleringenetmegetstrukturerendekastesystemhenvisesdertildenvalgteteoriaf GiddensogBourdieu,hvorforopgavenskrivesmedforestillingenom,atdetermuligtatbryde medstrukturen. * Landløshed:* MeddettehenvisesderfolkiKerala,somikkeharellerejernogetjord.Dissejordområder skalforståssomværendefrugtbarjord,hvorderermulighedforatdyrkeafgrøder. * Politisk*tiltag:* Begrebetpolitisketiltagforståsveddeloveoglandreformer,dererudformetafdenindiske regeringoglokalpolitikkerneidelstatenkerala. * Ressourcer:* Iprojektetsættesressourcerisammenhængmedmagt,idenforstandatde,somhar ressourcerogsåharmagt. Dalit,*adivasi*,*urørlighed*og*nonFdalits/Fadivasis:* Dalittererdenofficielletermforkasteløse,sombefindersiglavestisamfundet heltudenfor kastesystemet.dalitteromtalesiprojektetligeledessom de/urørlige henførttilden oprindeligeoverbevisningomatdalittersurenhedkunnesmittesvedberøring ( 8

9 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen AdivasiererenandenmarginaliseretgruppeiIndien,beståendeafdetoprindelige stammefolk( områderundertryktpåsammevissomdalitterne,menersjældentopfattetsom urørlige (Bilag7).Iprojektetvilbetegnelsenadivasierhyppigtblivesatisammenhængmed dalitterneskamp,delsfordiatdetooftesamarbejder,menogsåfordidetypiskbehandlespå sammevis.dogvilvoresprimærefokusværepådalitter,dadisseindgårsomendelaf opfattelsenafkastesystemet. Yderligerebenyttesder,primærtistatistikmaterialet,begrebetnonRdalits/Radivasis.Dette henvisertilde,somikkeerdalitterogadivasier.detteinkludererbådemiddelkoghøjkasterne (Bilag7).! Social*rettighed*og*tryghed:* DissebegrebersættesofteiforbindelsemedThomasH.Marshall.Detførstebegrebsociale rettighedererderettigheder,mansomborgerharietsamfund.dettekunneværepolitiske rettigheder,ejendomsmagtogøkonomiskerettigheder(thuesen2011:556). Socialtryghederdesocialerettighederborgerneyderligerekanhaveisamfundettilf.eks. uddannelseogsundhed(thuesen2011:556). * * Projektdesign* Detfølgendeafsnitvilindeholdeenfiguroverprojektetsdelelementer,derudovervilder væreenforklaringafhvordanprojekteterudformet.tilsidstvilderværeenafgrænsningaf projektet. / Figur/1/ / 9

10 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Overordnetemne Ulighed*og*polarisering* *globalt*og*lokalt * / / Problemformulering Hvordan*forsøger*dalitter*at*opnå*social*og*politisk*forandring*gennem*deres* kamp*for*jordområder*i*kerala,*indien,*og*hvorfor*er*de*i*stand*til*at*bryde* med*det*ellers*meget*fast*strukturerende*kastesystem*med*fokus*fra*1950*og* frem*til*i*dag?* * Underspørgsmål Redegørende Empiri Sekundær*data:*litterære* artikler* Underspørgsmål Analyserende Begrebsafklaring Metode Kvalitative*(case)*og*Kvantitative*(statistik)* Underspørgsmål Diskuterende Historik Politik*og* Kastesystemet* * Teori Bourdieu* Teori Giddens* Teori Medborgerskab* Analyse Underspørgsmål*1 Analyse Underspørgsmål*2* Analyse Underspørgsmål*3* Konklusion * * * * Perspektivering 10

11 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Forklaring*af*figur*1:* Figur1viserhvordanheleprojektrapportenerudformet.Denneviserhvordandet overordnedeuddelteemneenderudienproblemformuleringviaetproblemfelt.detteleder dereftervideretiltreunderspørgsmål,derersatopidetretaksonomiskeniveauer; redegørende,undersøgendeogdiskuterende. Detteførervideretilbegrebsafklaringenogherefterkommermetoden,somerinddelti kvalitativeogkvantitativeundersøgelser. Metodenledervideretiletempiriafsnit,herunderogsåetafsnitmedkvalitetssikringaf samme.herefterfølgerethistoriskafsnit.disseafsnitbeståraflitteræreartiklerogstatistik. Denneempiriliggertilgrundforanalysen.Teoriafsnittetskalses,somheledenoptikman kiggerpåempirienmed,ogerderveddetapparatmananalyserermed.herefterkommer analysenafdetreunderspørgsmål,somenderudidelkonklusioner,hvilkederefterleder videretilkonklusionenafproblemformuleringen.tilsidstkommerperspektiveringen,hvor dervurderesmulighederogbegrænsningeriprojektet. Opsplitning*af*underspørgsmål* Detteprojektdesignerblevetlavetforatskabeetstørreoghurtigereoverblikoveropgaven, oghvadderskalbrugesianalysentilbesvarelsenafproblemformuleringen.dererblevet stillettreuddybendespørgsmål. Underspørgsmålenevilherblivesplittetogsatopsådeletterekanbesvares. Formål*med*underspørgsmål*generelt* Manskalsikreproblemformuleringens relevans atdengrundlæggendeantagelse virkeligerkorrekt. Engenerelorienteringiproblemfeltet,som altsåerbaggrundsstoffordenegentlige analyse. Erkendelsesopgaver*i*opgaven*omkring* kastesystemet* 0.Erdetvirkeligetproblemfordalitteratde ikkebesiddernogetlandjordogderforikke kanbrydemedkastesystemet? 1.Opnåindsigtikastesystemetogsamtidig denindiskehistorie. 2.Forståhvilkemulighederdalitterneharfor atopnåejerskabaflandjordikerala. Herformuleresproblemformuleringenforheleprojektet. 11

12 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Tilbesvarelseafanalyse1. 3.Beskrivdepolitisketiltagderergjortforat (Svareneindgårikonklusionen). Tilbesvarelseafanalyse2. (Svareneindgårikonklusionen). gøreopmedkastesystemet. 4.Belyseomdenindiskeforfatningkangøre enforskelfordalitterne 5.BeskrivkampenforressourceriKerala. 6.Belysomdetharværetmuligtatbryde medkastesystemet. 7.Belysomdalitterneharskabtsocialog politiskforandringtilegenfordel. Dette/skema/er/lavet/ud/fra/en/skitse/fra/Problemorienteret/projektarbejde./Skemaet/er/lavet/for/ at/muliggøre/at/holde/sig/til/de/faste/rammer,/som/er/aftalt/i/gruppen/(olsenogpedersen Afgrænsning* 2009:181)./ Idetkommendeafsnitvilderkommeenbeskrivelseafafgrænsningenfraathavevalgtet overordnetemne,tilproblemformuleringenogderfratilmetodeogteori.derudovervilder ogsåværeenkortgennemgangafdetilkogfravalgetprojektnaturligtmedfører. Ibegyndelsenafprojektperiodenvarheleomdrejningspunktetkastesystemetgenerelt.Ved ennærmerelitteratursøgningblevdersatfokuspådalitterogderesforandringerafderes situation,herundersocialogpolitisk.hervedblevdersatstorfokuspåselveparadokseti sociologien;sammenhængenmellemstrukturogaktør.hvormedteoretikernepierre BourdieuogAnthonyGiddensblevvalgt,tildetformålatsættefokuspåparadokset.Disse benyttesligeledessomteoretiskapparattilatudrede,hvorvidtdalitterharmulighedforat brydemedkastesystemet. Vedennærmereundersøgelseafdenmuligeempiri,blevderhervalgt,atsættefokuspå lovgivning,statistikkerogdiverseartikleromhandlendedalitter.detteførtevideretilen diskussion,omhvorvidtderskulleværeettidogrumperspektiv.hvorefterdetteledtevidere 12

13 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen tilforskelligeskelsættendeårstal,ogvedenstørregennemgangafdisse,blevårstallet1950 ogfremtilidag,etomdrejningspunkt,dadetvarherdenindiskeforfatningblev underskrevet.disseforskelligeårstal,førtevideretiletfokuspålandreformer,ogderefter dalitterskampforjordområder,sometudtrykforopnåelseafressourcerogmagt.herefter førteenlitterærsøgningefteretrumperspektiv,hvorefterdelstatenkeralaisydindien,som værendeenruraldelstat,blevvalgt.begrundelsenfordettevar,atderikeralaerhøj befolkningstæthed,hvorvedkampenomjordområderbliveretstortproblem.yderligereer dennedelstatenafdeførstetilatfågennemførtlandreformer. Ietprojektsomdetteharderudoverdeførnævntetilvalgværetendelfravalg.Dissevilkort blivegennemgåetidetfølgende.iopstartsperiodenvardermangeforskelligefokuspunkter pådagsordenen,nogleafdemkannævnessomgenerelfokuspåhøjkasterogfordeleved kastesystemet.disseblevvalgtfrapga.denmindrekritisketilgangtilhelekastesystemet. Senerehenblevderogsådiskuterethvorvidtdetindiskekastesystemmedførteet ressourcespild.somendelafkastesystemetererhvervforudbestemt,hvorfordetkan diskutereshvorvidtborgerne,somressourcer,bliverudnyttetoptimalt.detteblev midlertidigtfravalgtiforbindelsemedmanglenpåøkonomiskteori.derudoveropstodder ogsåentankeom,atmanskullegåmereindisnakkenomadviasier,ogslådennegruppeaf menneskersammenmeddalitter.detteblevdogvalgtfra,dadettevillegiveflere fokuspunkter. Eftertilvalgetafsocialogpolitiskforandring,lådetnaturligtatgåindihelebegrebsapparatet omkringsocialforandring.detteblevdogfravalgtpga.enstørreinteresseforparadokset mellemstrukturogaktører.derefterfulgteendiskussionombrugenafteoriersomsocial movementstheories,hvilketogsåvillehaveværetmegetrelevant.detteblevdogmidlertidigt valgtfrapga.denstorearbejdsindsats,detvillekræve,hvilketpåpågældendetidspunkti processenikkevarmuligt.dennetidsbegrænsningerogsåbegrundelsenforfravalgetaf interviews.derudovererderogsåmereellermindretilkogfravalgiopgaven,somikkesynes nødvendigtatgåyderligereindi. 13

14 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Metode* Idetfølgendeafsnitvilderværeengennemgangafdenkvalitativemetodesåvelsomden kvantitativemetode.dervilherudfraværeenkortlægningafdeudvalgtemetoder,og hvordandissetænkesatbrugesiopgaven.derudovervilderværeenkortdiskussionafdetilk ogfravalg,derharværetiforbindelsemedmetodevalget. Yderligereindgårdersomendelafmetodeafsnittetetafsnitomempiriogkvalitetssikringaf samme,hvorvedkildernesvurderes. Kvalitative** Denkvalitativemetodeerkarakteriseretvedatsigenogetsærligtogsubjektivtomdetgivne fænomen/studerede.denkvalitativemetodevilnormaltikkebrugestilatsigenogetgenerelt ometfænomen,menderimodkandennesigemegetomdetgivnestuderede(bjerg2008:42). Denkvalitativemetodekankommeimangeforskelligeformersåsom:feltarbejde, forskningsinterview,deltagerobservationer,litteraturstudier,diskursanalyse,historiske analyser,komparativeanalyser,casestudierosv.(reineckerogjørgensen2012:233k234). Detvillehaveværetnærliggendeatgørebrugafforskelligeforskningsinterview,menda opgavenerstærktmiddelkogtidsbegrænset,ervalgetafmetodemidlertidigtfaldetpå casestudies.forskningsinterviewethavdegivetmulighedformeresubjektivemeningerogen nuanceringafopgavebesvarelsen.(christensen,schmidtogdyhr2008:61). Forskningsinterviewetkunnehaveværetrelevantatudføremedforskelligeeksperter,men derudoverkunnedethaveværetspændende,attagetilkeralaogsnakkemeddedalitter,som faktiskerberørtafdetumiddelbartfaststrukturerendekastesystem. Etcasestudieerkarakteriseretvedatværeafgrænsetitidogsted.Derudoverkanmanbåde brugekvalitativeogkvantitativeundersøgelsertildette.etcasestudieerikkeunderlagt forskelligeparadigmer,damantypiskvilfindecasenførst.tilsidstkræveretcasestudie stærkafgrænsning,hvorderskalovervejesspørgsmålsom:hvaderdetteencaseom?oghvor langtidskalcasenværegenstandforenundersøgelse?(sociologileksikon,s90k91) 14

15 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Caseneroperationaliseretudfradeførstetankerom;hvordankastesystemethænger sammen?oghvorvidtdetfortsatbliveropretholdt?dettemedførtetankerom,hvorvidt dalitterselvgørnogetforatkommeudafdettilsyneladendefastlåstesystem?derefterblev dersnakketomdenteoretisketankeomatbrydeudafetsystem.tankenerendtmed,atderi projektetfokuserespå,hvordandalittertilkæmpersigmagtviaressourcer.heropstodså selvecasen,vedatdelstatenkeralaharstoreproblemermeddalitternesmangelpåjord.jord vilherblivesetsomenressource,ogenmulighedforatopnådennemagt,somviateorien,vil gøredetmuligtatbrydeudafdettilsyneladendefastlåstesystem. DennesøgningledtemerepræcisttilenafgrænsningiformafdelstatenKeralaogherunder dalitternesforsøgpåatopnåmagtviaressourcersomjord.tidenblevherefterbegrænsettil 1950ogfremtilidag.Årsagentilstartårstalletbeståri,atkastesystemetblevafskaffetvedlov i1950vedindførelsenafdenindiskeforfatning.afdengrundundersøgeskastesystemets uofficiellerolleiindienfra1950ogfremtilidag(bilag2:3). Kvantitative* Derimoderdenkvantitativemetodeentilstræbelsepå,atværesåobjektivogneutralsom mulig.dennemetodehartilopgaveatsigenogetgenereltometbestemtfænomen.dette gøresvianogetmåleligt(bjerg2008:49).dettegørsiggældendevedensurveykundersøgelse ellervedstatistiskmateriale.disseresultatervilendeudinoglegenerelletal,dervilsige nogetobjektivtomdetgivnefænomen( Iopgavenvilderblivegjortbrugafstatistiskmateriale.Dervilikkeblivegjortbrugafsurvey undersøgelser,daopgavenerstærktmiddelkogtidsbegrænset.detvilleellersværemeget relevantatlaveensurveykundersøgelseiforbindelsemedproblemformuleringen,daderher villeværemulighedforatopnåenmerenuanceretbesvarelseellerligefremenmerepræcis besvarelse.forståetpådenmåde,atindieneretgeografiskstortland,ogenstatistisk undersøgelsevilkunkunnesigenogetgenereltomhelelandet.hvorimodmanmedenstor surveykundersøgelseharmulighedforatsigenogetomdalitternesholdningerogmeningeri 15

16 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Kerala.Pådenmådeharmanmulighedforatnåudtildem,derfaktiskerberørtaf problemstillingen(bjerg2008:42). Vedatgørebrugafstatistikkerkanderdrageskonklusioneromgenerelletendenserif.eks.et samfund.iprojektetgøresderbrugafstatistikkerfrarapporten: SocialInequalityinLand OwnershipinIndia:AstudywithparticularreferencetoWestBengal udgivetisocial Scientist(Bilag8).Dissestatistikkerangiverblandtandetantalletaflandløseadivasierog dalitterikerala.dettegiveretindblikihvoromfattendeetproblemlandløshederikerala. Iforbindelsemedbrugenafstatistikkervilderværeendiskussionaf,hvorvidtdisse statistikkererbrugbare.vedbrugenafstatistikkeromdalitterogadivasier,skaldettagesi betragtning,atindiensiden1950harhaftafskaffetkastesystemet(bilag2:3).dettehar betydet,atderofficieltikkeeksistererurørlighed,hvilketkanhavebetydningfordet indsamledemateriale. Empiri*og*kvalitetssikring* Iforbindelsemedetforskningsprojekterdetvigtigt,atdererenvisformforkvalitetssikring. Ifølgendeafsnitvilderværeenkortgennemgangafempiriensamtdennesophavog troværdighedenafdenne. Projektetsempiribestårprimærtaflitteraturomkringdengældendecase,hvilketbeståraf artikleromhandlendedalitterskampforjordområderikerala.derudoverbliverderogså gjortbrugafstatistikkerogdiverselove.empirienerfundetudfrasøgeordsåsom:kerala, dalits,caste,landlessnessoglandstruggle.detteergjortudfraentankeomatopnåempiri, derharsammeomdrejningspunkt. Iforbindelsemedetprojekt,erdetvigtigtatskelnemellemalleredeeksisterendedata,også kaldetsekundærdataogforskerkproduceretdata,ogsåkaldetprimærdata.daprojektethar væretstærkttidskogmiddelbegrænset,erderherkunvalgtatbrugesekundærdata (Johansen1977:61K63). 16

17 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen IprojekteterderblandtandetbenyttetartiklerfraEconomicandPoliticalWeekly,someren engelsksprogetindiskavisomhandlendesamfundstendenseriindien.institutionen,som udbyderavisen,omtalersigselvsomværendesamlingsstedfordebattermellem akademikere,medlemmerafngo erogpolitiskeaktivister( ).ViharfundetdisseartiklernegennemJSTOR,hvilketerensamlingafvidenskabelige artiklerihumanioraogsamfundsvidenskab,sombenyttesafsåveldanskesomudenlandske universitetertilinformationssøgning( detteharvienformodningom,atartiklernefratidsskriftetharenstortroværdighed,og informationherfraforventesdermed,atkunnebrugessomvidenskabeligtgrundlag. ArtiklernefraEconomicandPoliticalWeeklyervedhæftetprojektetsombilag. Dereryderligerebenyttetetreferatafdokumentarfilmen ToDieforLand.TheUltimate Sacrifice ( Saratchandranvarenkendtindiskdokumentarproducer,sombenyttedesinefilmsomet politiskmiddelisinkampeomretfærdighedforundertrykteiindien ( sometpolitiskredskab,kanmanforventeatfilmenafspejlerinstruktørensegenpolitiske holdning.dareferateterskrevetiforbindelsemedendedikationtilforfatteren,kanmanved envurderingderafforvente,atdenneligeledeserpåvirketafenbestemtpolitisk overbevisning,hvorforempirienmåbenyttesderefter. Alligevelkanartiklenværebrugbaridenforstand,atderiprojektetkaninddragesetlokalt perspektiviprojektet,medholdningersommedstorsandsynlighedafspejlerdesociale bevægelsers. DererbenyttesartiklerfradetnationaledagbladInformation.Medegneordskriveravisen objektiveartiklerudenhensynstagentiløkonomiskeellerpolitiskesærinteresserogliggeren æreiatværekritiske.ifølgestatistikfradereshjemmesidebestårinformationslæsere primærtafakademikeremedinteresserindenforsamfundsmæssigediskussioner,ogselvom avisenshjemmesideunderstregerdenpolitiskeobjektivitetiartiklerne,kanmanhaveen formodningom,atdisseafspejlerdeovervejendevenstreorienteredelæseresholdninger. 17

18 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Detteudsagnerbaseretudfrainformationsegenstatistikomlæsernespolitiske holdning( Vilstemmevednæstevalg Informationslæsere landsgennemsnit A:Socialdemokraterne 10,7% 16,5% B:Radikale 9,4% 4,2% C:Konservative 2,6% 7,0% F:SocialistiskFolkeparti 35,8% 15,3% 0:DanskFolkeparti 2,1% 7,6% V:Venstre 5,3% 20,8% Ø:Enhedslisten 18,7% 1,7% Idetdagbladeterenlandsdækkendeavismedsamfundsbevidstelæsere,kanmanforvente,at artiklernekanbrugessometsamfundsvidenskabeligtgrundlagforprojektet.dogskalman overveje,hvorvidtdenenkelteartikelkanværeprægetafjournalistenseventuelle venstreorienteredeoverbevisning.fordelenvedatinddrageendanskavissomempiri,kan væreatfåetvestligtperspektivpåproblemstillingen( ). Iprojekteterderiøvrigtbenyttetstatistiktilbesvarelseafproblemformuleringen.Den gældendestatistikeroprindeligbenyttetirapporten SocialInequalityinLandOwnershipin India:AstudywithparticularreferencetoWestBengal,derblevudgivetiSocialScientist denmånedligeavisfraschoolofsocialsciencesinewdelhi.disseomhandlerblandtandet andelenafdalitter,somerlandløse.statistikkerneerfundetigennemjstor,hvormedkilden vurderessomnævntovenover. Viharbenyttesosafforskelligebøger,somprimærthargivetosetoverblikafIndien, kastesystemetogdalitter.bogen IndiaToday Economy,Politics&Society kanfremhæves somenafdeelementærebøger,dadenneindeholderfaktaogproblemstillinger,somer direkteisammenhængmedkerala.bogenertryktafforlagetpolityscience,sompublicerer 18

19 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen videnskabslitteraturindenforhumanioraogsamfundsvidenskab.dermedmådenneogså antages,atkunnebrugesudenyderligereforbehold.( Empirieniprojekteterprimærtbenyttettiludredelsenafanalysen,sombestårafbesvarelse afdetreunderspørgsmål.yderligereerderbenyttetempiritiludarbejdelsenafprojektets historiskeafsnitogtilproblemfeltet. Teori** Idetkommendeafsnitvilderværeengennemgangafprojektetsbenyttedeteori.Førstvilder væreenkortbeskrivelseafbegrebernemedborgerogmedborgerskabogdisses sammenhæng.dernæstgennemgåspierrebourdieushabitusogkapitalbegreb,hvorefter AnthonyGiddens strukturationsteoribeskrives.dettevilgøresmedfokuspåhenholdsvis magtogressourcersamtidiskussionomparadoksetmellemaktørogstruktur. Medborger*og*medborgerskab* Enmedborgererenperson,derharsocialerelationertilandreborgere(Boje2011:398). Medborgerensrettighederopnåsvedmedborgerskabisamfundet.Enmedborgersfaste socialeforholdisamfundetkaninddelesitregrupper(boje2011:398).denførsteersocial inklusion,somgivermulighedforatdeltageifællesskabet.dennæsteersocialkompetence. Dennegørdetmuligtforborgerenatorganiseresigøkonomisk,politiskogsocialt.Ogtilsidst erdergensidighed,hvilketindebæreratudføredepligter,dererpålagtén(boje2011:398). Detteledervideretilenkortbeskrivelseafmedborgerskab.Detteeretbegreb,som omhandlerindividetsrettighederogpligterfordeltagelseisamfundet(boje2011:399).her skelnerdenengelskesociologthomash.marshallmellemtretyperafrettighederindenfor medborgerskab:civile,politiskeogsocialerettigheder(boje2011:398).civiltmedborgerskab erdeøkonomiskerettighedertilejendomogkapital.politiskmedborgerskaberrettigheden tilvalgbarhedtilforskelligepolitiskeembederogrettentilatstemmevedvalg.socialt medborgerskaberensrettighedtilsocialtrygheditilfældetafatmanf.eks.bliverarbejdsløs, syg,gammelosv..denneformerførsttilkommetefterudbygningenafvelfærdsstaten(boje 2011:398). 19

20 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Bourdieu*habitus*og*kapital*begreb* IdetfølgendeafsnitvilderværeengennemgangafBourdieushabitusbegreb,herunderogså deforskelligekapitalformer.tilsidstvilderværefokuspåselvemagtbegrebet,ogdettevil blivesetilysetafproblemformuleringen.dengennemgåedeteori,vilikkegørebrugaf primærtekster,menalleredeanalyseredeteksterafbourdieu. Bourdieushabitusbegrebskalforståssometforbindelsesledmellemindividetspositioneri detsocialerumogdetsvalg. Habitus/er/et/system/af/varige,/men/foranderlige/dispositioner/ gennem/hvilke/agenter/opfatter,/bedømmer/og/handler/i/verden (Järvinen2007:353).Selvom dissedispositionererforanderligegennemheleagentensliv,vejerindividetstidlige oplevelseriopvækstentungereendoplevelsertilegnetsenereilivet(järvinen2007:353). Detidligeoplevelsersbetydningresultererihabitus selekterendeform.detteindebærerat agentensomofteststyrermodvelkendtesituationer,derbekræftertidligeoplevelser,fremfor atindgåisituationer,derudfordrerhabitus.habitusgiveragentenrealitetssansog fornemmelseforegnebegrænsninger,fordiderskabesetsammenhængendeforholdmellem denobjektivevirkelighedogagentensambitioner.realitetssansenskaberharmonimellem agentensobjektivemulighederogdemålsomagentenbetragtersomønskværdige.bourdieu argumentererfor,atselvomderisamfundetsynesatværefrietilkogfravalg,såafspejles samfundsstrukturenisocialeinklusionskogeksklusionsmekanismer.desocialeinklusionskog eksklusionsmekanismerharagentensværtvedatgennemskueogderforvanskeligtvedat påvirke(järvinen2007:353). HabitushængerstærktsammenmedBourdieustreoverordnedekapitalformerogderudover ogsådensymbolskekapital.denvidendertilegneshabitusudgøresafdenenkeltes symbolskekapital.densymbolskekapitaludgørdensamlederessourceagenteneri besiddelseaf,iformafdetreforskelligekapitaler;kulturel,økonomiskogsocialkapital. Denkulturellekapitalbestårafagentensvidenogfinkulturellefærdigheder.Denkulturelle kapitalerikkefordeltligeligtmellemmennesker,menafhængerafdenenkeltesopvækstog uddannelse.videnomfinkulturenkanværesværattilegnesig,hvisikkedenharfulgtmed 20

21 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen opvæksten,derformanglernoglesamfundsgrupperdetsystemafreferencer,derresultereri f.eks.atkunneseværdienietanerkendtkunstværksomtilhørerfinkulturen. Finkulturenkanbidragetilatfremherskendeklasserkanbevaredereshøjepositioneri samfundet,dadissevilværekultureltoverlegne.denkulturellekapitalkanderforskabeen afgrænsningmellemsamfundetssocialegrupper(järvinen2007:350k352). Denøkonomiskekapitalbestårafagentenspengeogmaterielleressourcer. Densocialekapitalbestårafdenenkeltesmedlemskabafderesspecifikkesamfundsgruppeog herigennemderesnetværkogforbindelserisamfundsgruppen. Detrekapitalertranformerestilsammensymbolskkapitalogsamfundsgruppensressourcer anvendesafgruppernetilatskabesocialeforspringihenholdtildeandregrupper(järvinen 2007:350K352). Ressourcernesrelevanssomsymbolskkapitalharkunbetydning,hvisressourcenopfattes somværdifuldogbliveranerkendtpådensocialearena,hvoragentenbefindersig.den socialearenaerderhvordeforskelligesamfundsgrupperoptræderideresdagligdag (Järvinen2007:350K352).Kapitalernesrelevansoganerkendelsekanafhængigeafden pågældendesamfundstilstand.inoglesocialearenakananerkendtkulturelkapitalvære videnomlitteraturogkunst,imensmaniandrearenaeranerkendervidenomracerløbog fodbold.agentenkanvedsinkulturellekapitalopnåindflydelseidenpågældendearena, hvormedvedkommendebesiddersymbolskkapital( ). Dedominerendeklassererde,derejerstorøkonomiskkapitalogde,derejerstorkulturelt kapital.desamfundsgrupperderlignerhinandeniformafsymbolskkapital,harstørre sandsynlighedfor,atsamarbejdeendindividermedstoreforskelleivolumenafdereskapital (Järvinen2007:350K352). 21

22 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Bourdieuanserressourcer,iformafkapitaler,somenformformagt,hvoren samfundsgruppekanfåforspringihenholdtilandresamfundsgrupper.dermedfindesder eliterindenforkulturogøkonomisamtsocialeeliter.agentenvilopnåmestmagtveden kombinationafdetre,hvisellersdisseanerkendesafdengældendearena(järvinen 2007:352).Denøkonomiskekapitalomfatterudoverpengeogsåejerskabafjord.Ejerskabaf jordindebærerenressource,hvorpåmankantjenepenge altsåøkonomiskkapital.dette bidragertilatindividetsmagtpositionogdekanherigennemanskaffesigendnuflere ressourcer.ifølgebourdieukandetværesværtformindreprivilegeredesamfundsklasserat opnåkapital,dadefremherskendesamfundsgrupperhareninteresseiatbibeholdederes positionogdervedsikre,atlavereståendegruppeikkefårandelideresressourcer(järvinen 2007:350K352). Deteoretiskebegreberhabitusogkapitalerbetyder,atdetifølgeBourdieuersværtfor agentenatbrydesamfundsstrukturen.agentenshabitusbetyder,atagentenstyrerimoddet tryggefremforimoddetfremmede.samtidigmedvirkerdensymbolskekapitaltil,atdeter sværtforindividetatfåkapitalernoktilatbegåsigindenforenandensocialarenaendden agententilhører.derudoverhardefremherskendesamfundsgruppereninteresseiatbevare deresposition,hvilketkanforekommeigennematforsikredeandresamfundsgrupperikke fårmulighedforattilegnesigdereskapitaler. Giddens*strukturationsteori* IdetfølgendeafsnitvilderværeenkortgennemgangafAnthonyGiddensstrukturationsteori, herunderdetcentralebegrebsapparattilforståelsenafteorien.gennemgangenerbaseretpå alleredebearbejdedeudgivelserafanthonygiddensteori. Modsatmangeandresociologersanalyseafvirkeligheden,hvordetcentraleentenharværet strukturelleraktør,erkernenigiddensteori,atderforegårendualitetmellemaktørog strukturisamfundet.dvs.atdeneneikkeerunderlagtdenanden,mentværtimoderde gensidigtpåvirkelige,hvormedbeggeharbetydningforudviklingenafsamfundet.dette kalderhanstrukturationsteorien.(kaspersen2007:428).giddensharudviklet 22

23 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen strukturationsteorienforatforklare:/ menneskelig/væren,/praksis,/social/reproduktion/og/ forandring (Kaspersen2001:76). Foratforståstrukturationsteorien,erdetvigtigtatvide,atsamfundetbestårafsociale praksisser,hvormeddetproduceresogreproduceresigennemopretholdelseogreproduktion afsocialtliv. Socialpraksiseretmedierendebegrebmellemhandlingogstruktur.(Kaspersen2001:54). Socialpraksisdefineressomenproces,hvordertilstadighedproduceresogreproduceres strukturer.disseerbådegrundlagetforogresultatetafaktørerneshandling.foratforstå socialpraksismåogsåstrukturbegrebetredefineres.giddensskelnermellemstrukturog system(kaspersen2007:430).f.eks.nårkirstenogolegåribiografenomsøndagen,så producererogreproducererdeenstruktur.biografenerforbundetmedenrækkereglerog rutiner.såledesskalkirstenogolestillesigbagerstikøen,førdekankøbebilletter,somdei øvrigtskalgøretiltiden,væreopmærksompåfilmensstarttidspunkt,værestilleunderfilmen ogafholdesigfraatrygeisalen.pådenmådekonstitueresalleindividersomaktører,der aktivthandler,ogdermedproducererogreproducererstrukturer(kaspersen2007:440).det kanogsåsigespådenmåde,atbiografstrukturendenikke/er,menskabesheletiden,ikraftaf deaktørerdertrækkerpåselvsammestruktur.forskellenerher,atbiografeneretsystem, pådenmåde,atdeternogethåndgribeligt,hvorimodatstrukturen,sombyggerpå hukommelse,erdet,derbliverskabt.(blokogkaspersen2011:82)(kaspersen:2001:53). DettebetegnerGiddenssometsocialtsystem.Strukturererderimodtilstedesomen mulighed.strukturerbestårikkeaframmer,sombegrænseragenten,menstrukturerskabes heletidenikraftafagenten,dertrækkerpåstrukturenogdestrukturelleegenskaber (Kaspersen2007:431). Struktur/eller/de/strukturelle/egenskaber,/som/Giddens/ofte/foretrækker/at/kalde/det,/består/af/ regler/og/ressourcer,/som/agenten/trækker/på/i/produktionen/og/reproduktionen/af/det/sociale/liv/ og/dermed/også/strukturen (Kaspersen2007:431). 23

24 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Socialpraksiserderudoveretomfattendebegreb,somindeholderflereenkeltelementer. Dissevilidetfølgeneblivedefineret. DetførstebegrebindenforsocialpraksiseragentKbegrebet.Giddensunderstreger,atagenten ervidendeogkyndig.agentenharentilstrækkeligstorvidentilatudførehandlinger,såsom atspillefodbold: Jeg/kan/spille/fodbold,/men/det/kræver/ikke,/at/jeg/skal/kunne/redegøre/for,/ hvordan/det/fysisk/er/muligt/for/mig/at/sparke/til/bolden (Kaspersen2007:429).IfølgeGiddens formuleresvidensjældenteksplicit,ellerdiskursivtsomgiddenskalderdetogvivedofte godt,hvordanviskalhandle(kaspersen2007:429).stigendevidenogkyndighedhosagenten ervigtigforopretholdelsenogreproduktionafsocialtliv(kaspersen2007:430).fordi agentenerkyndig,bliverhan/hunikkevildledtellermanipuleretafstrukturer,menagenten erderimodbevidstomstrukturerneogagererudfradisse(kaspersen2001:54k56). Handlingeretandetbegreb,derervigtigtforsocialpraksis.Giddensserikkehandlingsomet enkeltståendefænomen,menderimodsometprocesbegreb.handlingskalforståssomen procesaftankerogerkendelser,udenstartkogslutpunkt(kaspersen2007:430).handlinger altsåikkenogetenkeltstående,medmindreagententænkertilbagepåenkonkretbegivenhed, ellerhvorandrespørgertilenkonkrethandling(kaspersen2001:58).giddensmenerogså,at handlingudføresmedkyndighedogbevidsthed.handlingererformålsrettedeogintentionelle agentenerdogikkebevidstomallekonsekvenserafdehandlingerhan/hungør,hvorfor handlingertitvilhavenogleutilsigtedekonsekvenser(kaspersen2007:430).begrebet utilsigtedekonsekvenserervigtigt,dadissebliverbetingelserneforproduktionog reproduktionafhandlinger(kaspersen2001:62).vedutilsigtedekonsekvenserændres historiensforløbsigogpåenofteuforudsigeligmåde(kaspersen2007:430). Hermedervifremmevednøglebegrebet:strukturdualitet,somerkerneniGiddens praksis (Kaspersen2007:431).Densocialepraksis,iformafstrukturdualiteten,stadfæster,atderer ensammenhængenderelationmellemaktørogstruktur.strukturenergrundlagforaktørens handling,menerligeledesetproduktderaf.dermedhandleragenteribåde handlingsbegrænsendeogmulighedsskabendestrukturer afgiddensogsåkaldetreglerog ressourcer(kaspersen2001:66).f.eks.erdetdanskesprogmulighedsskabendefor 24

25 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen kommunikation,menbegrænseragenteniatsamarbejdemedfremmedsprogedepersoner (Kaspersen2001:66K67).IfølgeGiddensforankresværdierognormeriagentenfremfor strukturen.hvilketgiveragentenhandlemulighedtilatændrestrukturen.dermederdet muligtforagentenatændrestrukturenogdervedopnåforandring(kapersen2007:432). Iforbindelsemedopgavensproblemformulering,erdetmidlertidigtrelevantatsepåGiddens mådeatsepåmagtogressourcer.herunderliggergiddensogsåvægtpåselve handlingsbegrebet. Giddensmenerkortsagt at/handle/er/at/udøve/magt (Kaspersen2001:63).Forståetpåden måde,atmagterendelafallehandlingeragentenforetagersig,istedetfordeenkelte adfærdsmønstre.dettekarakteriseresblandtvedherrekbondekrelationenidetfeudale samfund,hvormagtforholdetegentliggårbeggeveje.forselvomherremandensynesathave magten,såkanbondenogsåudvisemagt,vedf.eks.atarbejdeineffektivtpåherremandens jord.deterdennemagt,dergørbondentilagentisamfundet,menhvisbondenikkeeristand tilatbrugemagtenoghandleanderledesendstrukturenangiver,vilbondensrollesomagent ophøre(kaspersen2001:63k64). Strukturdualitetenbetyder,atagentenharmulighedforatbrydesamfundsstrukturen.Dette erfordiatdensocialepraksiserenproces,hvorideteraktiveaktører,derhandlerogforsat producererogreproducererstrukturer.fordistrukturenheletidenskabesikraftafagenten, erdermulighederforsocialforandring.daaktørenerbevidstomstrukturen,bliveragenten ikkemanipuleretoghandlerkyndigtidenne.handlingenerenprocesogaktørenshandlinger bådeetgrundlagforstrukturen,menersamtidigetproduktafstrukturen.agentenhandler indenforreglerogressourcer,dettegiveragentenhandlemulighedtilatændre samfundsstrukturen.fordiatværdierognormererforankrethosaktøren,giverdette agentenhandlemulighedtilatændresamfundsstrukturen. 25

26 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Historik* Foratkunnebesvareunderspørgsmålene,vilderidetnæsteafsnitkortbliveredegjortfor kastesystemetogindienshistorie,somderefterførerovertilbesvarelsenaf underspørgsmålene.* Kastesystemet*i*Indien* Detindiskekastesystemudspringerafhinduismenogermereend2.000årgammelt (Brimnes2007:17).Kastesystemerofteblevetansetsomværendeetsystem,meni virkelighedenbestårkastesystemetaftosystemer varnaksystemetogjatiksystemet.varnak systemetinddelersamfundetifireklasser,mensjatiksystemeteretsystembeståendeaf egentligekaster(rothstein2000:86).detførstesystemkanbeskrivessometideologisk klassesystem,hvordenøversteklasseadministrererdeøvrige.jatiksystemeteretmere empirisksystembeståendeaffaktiskeksisterendegrupper.mankansige,atvarnaksystemet liggertilgrundforjatiksystemet,dakasterneerklassificeretiforholdtilførstnævntefire klasser(rothstein2000:86). Ifølgehinduistiskmytologisåopstoduniverset,daurmennesket,Purusha,blevofretaf guderne( hierarkiskrangeredeklasser.denhøjestplaceredeklasseudsprangafpurushasmundeller hoved,ogerdenklasse,somkaldesbrahmaner.denneklasseeropståetafdetøversteog dermedmestrenepåpurushaskropogderforansesdenneklasseforværendederitueltmest værdigfulde.idennegruppetilhørerlærde,præsterogandrespirituelleledere.frapurushas armeudsprangkshatriyaerne;enklassebeståendeafkrigereogledere.frahanslåropstod detalmindeligefolk,vaishyaerne,mederhvervsomf.eks.købmænd,håndværkereog landmændogtilsidstopstoddettjenendefolk,shudraerne,frapurushasfødder(rohtstein 2000:86).Symbolskkommerdettetiludtrykvedatshudraernefraskabelsenaf,eropståetaf detmesturenepåkroppen,fødderneogbrahmanernefradetmestrene,nemligmundeller hoved(rothstein2000:86). ForudendetteideologiskevarnaKsystemsåeksistererderogsådetmereempiriskejatiK system.jatiksystemetbestårafkaster(jati),somhvererrelaterettilenafdeoverordnede klasser entenbrahmanerne,kshatriyaerne,vaishyaerneellershudraerne(bertelsen,böss 26

27 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen m.fl.1988:80).ijatiksystemetfødesmanienkasteogforbliverderrestenaflivet.jatik systemeterogsåetendogamtsystem,hvilketbetyder,atmedlemmerafgivenkasteskalgifte sigmedenpersonisammekaste.derudovererkendetegnetvedkasterneatdeofte praktisereretbestemterhverv.detteerdogikkesåudprægetsomtidligere(rohtstein 2000:87).VigtigstindenforjatiKsystemeterdenhierarkiskeopdelingafbefolkningen.Derer omkring4500kasterietmereellermindretydeligthierarkibaseretpåforestillingerom renhedogurenhed,medbrahmanerneitoppenogdekasteløseibunden ( ForudendefireklasserivarnaKsystemereksistererderogsåengruppemennesker,somstår heltudenfordettesystem,dissekaldesblandtandetdalitter,kasteløseog deurørlige.de kasteløseudførerarbejde,somingenandrevilpåtagesig,dadetvilmedføreurenhed.dette kanf.eks.drejesigomarbejdemedlæderellertoiletrens,arbejdepåetslagteriellersalgaf alkohol(brimnes2007:17).dekasteløse,deransessomurene,harværetpålagttilatboi udkantenellerheltudenforlandsbyen.derudoverharforholdettildeøvrigeklasserværet prægetafenurørlighedspraksis,hvilketharbetydet,atdehøjerekasterikkemåttekommei berøringmeddekasteløse.detgjaldtogså,atdekasteløseikkemåttedelebrøndmedde andrekaster,ogigrelletilfældemåttedekasteløsekunkommeindilandsbyernepåbestemte tidspunkterogdaskulledeadvarebyensindbyggereomderestilstedeværelse ( sidenindførelsenafdenindiskeforfatning. Indiens*historie* Detindiskesubkontinentharværetunderlagtmangeforskelligeriger ( endnoglehundredeår,ogingenafdisseharhafthelesubkontinentetundersig.detmest vellykkedeforsøgvardenbritiskekolonimagt(1800k1900kt)( 6/12K ).DanmarkharligesåhaftkoloniiIndienfra1600Ktallet 1845.HvorDanmark solgtesinkoloni,trankebar,tilbriterneforenmillionrigsdalerpga.mangelpåøkonomiske indtægter(brimnes2007:24). 27

28 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen Fraca.500f.Kr.erdermangerigerogdynastierderharforsøgtattilkæmpesigmagtenover heledetindiskesubkontinentbl.a.alexanderdenstore(326f.kr.),mauryadynastiet(200k talletf.kr),guptadynastiet(ca.320 ca.500),cholariget,derstyredesydindienogsrilanka (ca.850k1278)samtdelhisultanatet(1206k1526)( ). I1498sejledeVascodaGamasydomAfrikaogfandtsøvejentilIndien.Detteførtetilat europæiskelandesomf.eks.danmark,frankrig,portugalogenglandlavede handelskompagnieriindien( nationerenglandogfrankrigbekrigedeidennesammenhænghinandenfor,atopnåmagten overhandelen.dissekrigevandtengland,ogdetførtetilenstorekspansionafdetengelske handelskompagni,eastindiacompany( sejreoverlokaleindiskefyrstergjordeatdetbritiskeimperiumnæstendækkedeheledet indiskesubkontinent.i1858overtogdenbritiskekronedetindiskehandelskompagni ( Indienbestodsombritiskkolonifremtil1947,hvor2.Verdenskrighavdesvækketdet britiskestyreøkonomisk( atafkolonisere. * Sidenløsrivelsenfrabriternei1947harderløbendeværetkrigmellemPakistanogIndien samtmellemkinaogindien( IndienogPakistanharhandletomtilhørsforholdetafKashmir.Hvorstridighedernemellem IndienogKinaskyldtesKinasmanglendeanerkendelseafMcMahonlinjen,somgrænse mellemindienogkina(tibet)(brimmes2007:78). * * 28

29 1.semesterprojektKKastesystemetiIndien SøsTrægerAsmussen Vejleder:EbbePrag MathildeSophieBuch KaterinaKearnleyLarsen FrejaSofieMadsen NicolaiLimaPedersen * Analyse* Detfølgendeafsnitviludgøreenbesvarelseafdetreunderspørgsmål,hvilkeliggertilgrund fordenendeligekonklusion. Kerala* DervilnukortblivefortaltomdelstatenKerala.Detblivergjortforatkunnebesvareførste delafunderspørgsmålene. KeralaerendelstatidetsydligeIndienmedligeover30mio.indbyggere,hvilketikkeer megetiforholdtilandrestater.statenerligeledesarealmæssigtmindreendgennemsnittet ( Statensindbyggereerlangthenafvejenøkonomiskafhængigeafafgrøder,fremstillingaf tobak,tekstilerogmeddenlangekystlinjeerderogsåmegetfiskeri ( indbyggerepr.km2,hvilketerca.toenhalvgangesåhøjtsomindiensgennemsnitpå324 indbyggerepr.km2.deteryderligeremereendseksgangesåhøjtsombefolkningstæthedeni Danmark( leverpåindtjeningenfralandbrug,kandenstoremængdeafborgereskabemangedilemmaer omrettentiljordogimangetilfældestårdefattigsteidelstatenudentilgangtiljord overhovedet. * Besvarelse*af*underspørgsmål*1* Redegør/på/baggrund/af/den/indiske/forfatning/og/Keralas/landreformer/hvilke/politiske/tiltag,/ der/har/været,/som/forsøg/på/fjerne/arven/efter/det/indiske/kastesystem./ Idetfølgendeafsnitvilderværeenbesvarelseafdetredegørendeunderspørgsmålbestående afenkortgennemgangafdeforskelligepolitisketiltagherunderbådelokaleognationale. 29