Innovationsstrategi skal skabe job og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsstrategi skal skabe job og vækst"

Transkript

1 Innovationsstrategi skal skabe job og vækst - Ministeriet for Forskning, Innovation og... Side 1 af Innovationsstrategi skal skabe job og vækst En samlet, ambitiøs innovationsstrategi skal sikre kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og job i erhvervslivet. Regeringen iværksætter nu en intensiv proces, der skal føre frem til landets første, samlede og ambitiøse innovationsstrategi i efteråret, der markant skal sikre en kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Verden står over for store udfordringer, når det gælder eksempelvis klimaforandringer, energiforsyning og en globalt aldrende befolkning og Danmark har problemer med produktiviteten og lav vækst. Regeringen tror på, at nye idéer omsat til innovative løsninger er svaret, både når vi skal skabe jobs i stedet for dem, der er forsvundet, og når vi skal håndtere de store samfundsudfordringer. Vores investeringer i forskning, innovation og uddannelse skal omsættes til vækst og beskæftigelse og til gavn for samfundet. Danmark skal være løsningernes land, og innovationsstrategien vil blive udtryk for en frigørelse fra eksisterende rammer og vanetænkning, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R). På forhånd udstikker regeringen nogle retningslinjer, der blandt andet betyder, at man vil prioritere større satsninger på udfordringer og områder, hvor Danmark har særligt gode forudsætninger for at finde løsninger, ligesom man vil skabe en arkitektur for langt mere omfattende innovationspartnerskaber mellem det offentlige, vidensinstitutionerne og det private erhvervsliv. Vi skal udnytte vores stærke offentlige sektor som motor for innovation. Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, klimaindsatsen, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger, og potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv. Vi vil skabe incitamenter, frihed og muligheder, så både forskere, virksomheder og de offentlige institutioner kan anvende den offentlige sektor som et innovationslaboratorium, siger Morten Østergaard. Regeringen har nedsat en tværministeriel koordinationsgruppe, og i de kommende måneder vil regeringen iværksætte et større analysearbejde med hjælp fra blandt andet EU og invitere virksomheder, organisationer, eksperter, offentlige institutioner og andre aktører til at deltage i debatten om, hvad er det er, Danmark kan og skal kunne for at finde ind til unikke danske innovationspotentialer og behov. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), siger: En høj innovationskapacitet handler om, at virksomhederne får de bedste rammer til at udnytte fremtidens kilder til innovation. Det kræver, at både universiteter, vidensinstitutioner, det offentlige og det private erhvervsliv engagerer sig i fremtidens globale innovationsnetværk, og det kræver, vi tør satse på områder, hvor Danmark har en unik styrke eller et forspring i forhold til de andre, ligesom vi skal fokusere på nogle af de samfundsudfordringer, vi har særligt gode forudsætninger for at finde svar på. Vi skal være mere målrettede og turde prioritere, siger Ole Sohn.

2 Innovationsstrategi skal skabe job og vækst - Ministeriet for Forskning, Innovation og... Side 2 af Innovationsstrategien skal desuden styrke innovationskapaciteten og sætte iværksætteri på dagsordenen i uddannelsessektoren, ligesom ordninger og virkemidler skal ses efter i sømmene. Det offentlige forskningsbudget er i 2012 på cirka 19,3 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 1 procent af Danmarks BNP. Regeringen vil i stort omfang stille sig til rådighed og deltage i debatter, konferencer, dialog og andre events og inviterer alle interesserede parter til at engagere sig i udviklingen af innovationsstrategien. Processen kan følges på temasiden: Innovationsstrategi For yderligere oplysninger, kontakt: Uddannelsesministeriet: pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf Erhvervs- og Vækstministeriet: pressesekretær Søren Møller, tlf Nyheder Innovationsstrategi skal skabe job og vækst Universiteterne får større frihed til at tilrettelægge optagelsessystemet Uddannelsesministeren optrapper indsatsen mod SU-snyd Ny formand for Rådet for Teknologi og Innovation Bred enighed om at sikre humaniora og samfundsvidenskaberne i Horizon RSS Del Til top

3 WORK SMARTER NOT HARDER Marts

4 Indledning Økonomisk krise sætter fokus på innovation og nytænkning. Men i hvilket omfang opleves innovation og nytænkning som en prioriteret ledelsesopgave, og i hvilket omfang er det ledernes egen opfattelse, at mål og midler hænger fornuftigt sammen, hvis målet er mere innovation? Denne korte undersøgelse kaster lys over temaet innovation som ledelsesopgave set i ledernes egen optik. Undersøgelsens resultater Ledere under pres Ledelse anno 2012 er blandt andet karakteriseret ved et meget stort fokus på omkostninger og ressourcer. Den ledelsesmæssige udfordring er ikke alene at få reduceret ressourceforbruget, men i forlængelse heraf også at få mål og ressourceanvendelse til fortsat at hænge fornuftigt sammen. Denne situation vil for mange ledere sætte fokus på innovation og udvikling som en endnu vigtigere del af lederrollen. Det er indledningsvist interessant at vide, i hvor høj grad ledere i danske virksomheder føler et pres for at få bedre balance mellem mål og ressourcer. Tabel 1. Ledelsesmæssigt pres Hvor stort et pres oplever du, at der hviler på dig som leder for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen? Procent. Intet pres Lille pres Middel pres Stort pres Meget stort pres Alle Næsten seks ud af ti ledere føler et stort/ meget stort pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen. Ikke overraskende har meget få respondenter - under ti procent tilkendegivet, at presset på dem er til at overse. Der er ikke statistisk signifikante forskelle på hverken sektor eller ledelsesniveau. Behov for bedre arbejdsprocesser Det ledelsesmæssige pres må almindeligvis forventes udmøntet i blandt andet overvejelser om, hvorvidt det er muligt at forbedre eksisterende arbejdsprocesser. 2

5 Tabel 2. Behovet for nye eller forbedrede arbejdsprocesser Hvor stort oplever du behovet er for dig og dine medarbejdere for at tænke i nye måder at gøre tingene på (nye eller forbedrede arbejdsprocesser)? Procent. Intet behov Lille behov Middel behov Stort behov Meget stort behov Alle Fokus på arbejdsprocesser har de senere mange år været en kilde til forbedret service og forbedret økonomi. Svarene i tabel 2 viser, at dette fokus ikke synes at være aftaget. Hele tre ud af fire ledere oplever et stort behov for at tænke i nye eller forbedrede arbejdsprocesser. Analyser viser, at behovet for nye eller forbedrede arbejdsprocesser vurderes som værende lidt højere hos offentlige ledere i forhold til de private ledere. Eksempelvis vurderer 81% af de offentlige ledere, at der er et stort/meget stort behov for at tænke i nye måder at gøre tingene på. Det samme gør 72% af de private ledere. Der er ikke forskel på de to ledelsesniveauer. Der er som forventet et markant sammenfald mellem svarene i tabel 1 og tabel 2. Det er herunder sådan, at 83% af de respondenter, der oplever et stort/meget stort pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen, også svarer, at de oplever er stort/meget stort behov for at tænke i nye måder at gøre tingene på. Udvikling eller drift? Lederrollen har mange dimensioner. Én af dem handler om fokus på henholdsvis drift og udvikling. Undersøgelsen afdækker ledernes egen oplevelse af, hvilke forventninger virksomheden har til deres prioritering af netop henholdsvis drift og udvikling. Tabel 3. Ledelsesmæssig prioritering Hvilke forventninger har virksomheden til din ledelsesmæssige prioritering af henholdsvis drift og udvikling? Procent. Driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver Drifts- og udviklingsopgaver er lige vigtige Udviklingsopgaver er vigtigere end driftsopgaver Alle For seks ud af ti ledere opleves drifts- og udviklingsopgaver som lige vigtige 1. Ikke overaskende er det desuden sådan, at der er flere ledere, for hvem driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver, end der er ledere med det omvendte ledelsesfokus. 1 Det er ikke ensbetydende med, at denne gruppe ledere bruger lige meget tid på de to ledelsesopgaver. 3

6 Svarene fra de to sektorer er ikke forskellige. Derimod markerer ikke overraskende ledere i den øverste ledelse i lidt højere grad til fordel for udviklingsopgaverne i forhold til driftsopgaverne. Barrierer for udvikling Én måde at skabe mere innovation og udvikling på er at fjerne eller minimere eventuelle barrierer, der måtte stå i vejen for en omprioritering af den ledelsesmæssige adfærd. Det er oplagt, at lederens egne forestillinger kan være en af disse barrierer. Tabel 3 viser ledernes egne oplevelser af forventningerne til dem, men det kan i princippet ikke udelukkes, at de faktiske forventninger på grund af utilstrækkelig afklaring ikke 100% matcher lederens egne oplevelser. Dermed kan lederens egne tolkninger og prioriteringer (og personlighed) stå i vejen for en større indsats i udviklingsopgaven. Undersøgelsen spørger ind til hvilke ydre barrierer lederne selv ser i bestræbelserne for at skabe mere kreativitet og udvikling. Tabel 4. Barrierer for nytænkning og forandringer I hvilken grad optræder følgende forhold som barrierer i bestræbelserne for nytænkning og forandringer? Prioriteret efter svaret: I høj grad. Procent. I ringe grad I nogen grad I høj grad Manglende tid Manglende muligheder for at belønne nytænkning og udvikling Manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser Gevinster ved nytænkning og udvikling påvirker ikke ressourcesituationen i min afdeling Nytænkning og udvikling er ikke et succeskriterium for mig som leder At nytænkning og udvikling ikke påvirker min løn Manglende indflydelse på ansættelse og afskedigelse af medarbejdere Nytænkning og udvikling er ikke min stærkeste kompetence Bemærk: Den oprindelige 5-punkts-svarskala er ændret: I meget høj grad og I høj grad er lagt sammen, og Slet ikke og I ringe grad er lagt sammen I denne prioriterede listning ses tydeligt, at manglende tid for godt halvdelen af respondenterne i høj grad opleves som en barriere. Og svarfordelingen på dette spørgsmål viser, at tid eller rettere mangel på samme de facto er en vigtig faktor i bestræbelserne for mere kreativitet og innovation. Fire ud af ti ledere peger på, at manglende muligheder for at belønne nytænkning og udvikling i høj grad udgør en barriere. 4

7 Disse to barrierer har en ganske klar topprioritet. Som tredje og fjerde prioritet ses manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser samt manglende mulighed for helt eller delvist at råde over eventuelle gevinster skabt ved nytænkning og udvikling. Analyser viser, at svarene på disse to spørgsmål i ganske stor udstrækning er sammenfaldende. Bortset fra spørgsmålene om tid og samspillet mellem innovation og løn viser analyser, at gruppen af øvrige ledere i højere grad end øverste ledelse markerer for, at de øvrige forhold udgør en barriere for nytænkning og forandringer. Mest iøjnefaldende er de tre spørgsmål om manglende indflydelse. Eneste markante forskel mellem offentlig og privat sektor er det forhold, at offentlige ledere i højere grad end private peger på manglende mulighed for at belønne nytænkning og udvikling. Blandt de offentlige ledere markerer 57% for, at dette i høj/meget høj grad er en barriere. Det samme gør kun 38% af de private ledere. Sammenholdes svarene i henholdsvis tabel 3 og tabel 4 fremkommer det interessante svarmønster, at ledere, der har primær fokus på enten drift eller udvikling, er mere tilbøjelige til at pege på de nævnte forhold som barrierer end ledere, hvis prioritering er lige dele drift og udvikling. Dette gælder dog ikke svarene på det sidste spørgsmål. Det er i den forbindelse interessant, at det i særklasse er ledere, hvis fokus primært er på driftsopgaverne, der markerer for, at manglende tid og belønningsmuligheder fungerer som barrierer for nytænkning og udvikling. Match mellem behov og vilkår Svarene i tabel 3 viser, at der hviler meget forskellige forventninger til vægtningen af henholdsvis drift og udvikling på ledere i danske virksomheder. Ét er, hvorvidt denne vægtning generelt set er hensigtsmæssig set i det mere langsigtede konkurrenceperspektiv. Noget andet er, hvorvidt de faktiske ledelsesvilkår matcher forventningerne til og behovet for udvikling. Tabel 5. Match mellem behov og vilkår I hvilket omfang er du enig eller uenig i, at dine ledelsesmæssige vilkår alt i alt matcher behovet for nytænkning og forandringer? Procent. Enig Hverken-eller Uenig Alle Bemærk: Den oprindelige 5-punkts-svarskala er ændret: Meget enig og Enig er lagt sammen, og Meget uenig og Uenig er lagt sammen Svarene viser, at halvdelen af respondenterne er enige i, at de ledelsesmæssige vilkår matcher behovet for nytænkning og forandringer. Under den forudsætning, at fokus på udvikling i stadig stigende omfang bliver en nøglefaktor for fremtidens danske konkurrenceevne, er svarene en anelse bekymrende. 5

8 Svarene viser ingen forskel mellem privat og offentlig sektor. Niveaumæssigt er gruppen af øvrige ledere knap så positive som den øverste ledelse. Analyser viser, at der ikke er et svarmæssigt sammenfald mellem tabel 5 og tabel 2. Match mellem behov og vilkår er således uafhængigt af, hvor stor behovet er for at gøre tingene på en ny måde (procesfokus). Derimod er der sammenfald til oplevelsen af pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen (tabel 1). Jo større presset er, jo mere uenig er respondenten i, at udviklingsbehov og ledelsesmæssige vilkår matcher. Og ligeledes er der et sammenfald til prioriteringen af henholdsvis drift og udvikling. 44% af respondenter, der er uenige i, at behov og vilkår matcher, har markeret, at driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver. Modsat giver kun 22% af de respondenter, der er enig i at behov og vilkår matcher, udtryk for, at driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver. Undersøgelsen er ikke i stand til at kvalificere svarene i tabel 5 yderligere, men analyser viser, at på visse punkter er der et sammenfald til svarene i tabel 4. Det antydes hermed, at først og fremmest manglende tid manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser manglende mulighed for at belønne nytænkning og udvikling manglende indflydelse på ansættelse og afskedigelse er en del af forklaringen på svarene i tabel 5. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført primo februar måned 2012 og baserer sig på svar på elektronisk survey fra medlemmer af Ledernes spørgepanel. Af de respondenter er 74% mænd og 26% kvinder. Med hensyn til ledelsesniveau kommer 11% fra den Øverste ledelse, dvs. administrerende direktør samt øvrige direktion. Følgelig kommer 89% fra gruppen af Øvrige ledere. Undersøgelsen har primært svar fra ledere i den private sektor. Det drejer sig om 84%. Denne sektorfordeling matcher ikke den faktiske fordeling af lederne på det danske arbejdsmarked. Eventuelle forskelle i svarene fra de to sektorer er nævnt i de enkelte afsnit. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, eller chefkonsulent Steen Ancher Jensen, Tlf.: I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100%, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes, at procentangivelsen er afrundet. 6

9 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

10 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende Projektlederuddannelse et godt tilbud til dig. Uddannelsen er et udviklingsforløb på i alt 9 dage, opbygget af 4 moduler af 2-3 dages varighed. Uddannelsen gennemføres på udvalgte uddannelsesinstitutioner, der har et specielt godt fagligt miljø omkring projektledelse. Uddannelsen er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse. Derfor er der offentlig tilskud til uddannelsen. Det betyder, at der kun skal betales et mindre deltagergebyr. Indhold Det overordnede formål med uddannelsen er at du lærer, hvordan man praktiserer god projektledelse. Hvad er god projektledelse og hvordan bliver jeg god til det? Projektlederrollen fra start til slut. Hvordan vælger jeg den rigtige projektstyringsmodel? Projektlederens værktøjer. Hvordan styrer du et projekt til succes, herunder faldgruber i de forskellige projektfaser og måder at undgå disse? Udarbejdelse af en projektplan med aktivitetsoversigt, resurseoversigt, tidsplan med milepæle. Hvordan skaber du motivation og engagement, når du skal starte et projekt og sammensætte og udvikle en projektgruppe? Hvordan forankres projektet i forhold til anvendelse og læring? Uddannelsen giver dig også mulighed for at opbygge et netværk med andre projektledere.

11 Forløb I uddannelsen veksles mellem moduler af 2-3 dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i din egen projektsituation og bygger bro mellem teori og praksis. Forløbet består af følgende 4 sammenhængende moduler: Modul 1: Projektstart Modul 2: Teamudvikling og ledelse Modul 3: Projektgennemførelse Modul 4: Projektafslutning og læring Hvert modul, undtaget det første, indledes med et tilbageblik på foregående modul samt en fælles og /eller gruppevis opsamling på mellemperioden og hjemmeopgaven. MODUL 1 Projektopstart MODUL 2 Teamudvikling og ledelse OPGAVE MODUL 3 Projektgennemførelse OPGAVE MODUL 4 Projektafslutning og læring OPGAVE

12 Moduler Modul 1: Projektopstart Præcisering af projektbegrebet Projektafgrænsning Fastsættelse af formål og mål for projektet Typiske faser i et projektforløb Interessent- og resurseanalyse Sammensætning af den optimale projektorganisation Opstart af projekt og projektgruppe Modul 2: Teamudvikling og ledelse Sammensætning og udvikling af teamets kompetencer Forandringer og faldgruber i teamledelse Målstyring som teamledelsesværktøj Samarbejde i projektorganisation Projektplan, møder og logbog Projektplanlægning og styring af flow Situationsbestemt ledelse gennem anerkendelse, motivation og engagement Modul 3: Projektgennemførelse Projektlederens rolle og ledelsesmæssige opgaver Gruppe/team udvikling Konflikter og konflikthåndtering i projekter Økonomi Risikostyring og estimat Præsentationsteknik Modul 4: Projektafslutning og læring Projektafslutning og forankring Resultat- og procesevaluering Kreativitet og innovation Dokumentation og videnformidling Forankring af læring Afsluttende projektrapport inklusiv resultatvurdering Fortsat personlig udvikling muligheder og egne ønsker

13 Moduler Projektlederuddannelsen er baseret på følgende AMU-kurser: Projektledelse Lederens projektplanlægning Ledelse af forandringsprocesser

14 Tid og sted

15 Oplysninger Hvem kan deltage Uddannelsen er for nuværende og kommende projektledere, der ikke har en lang teoretisk uddannelsesbaggrund, men har behov for de grundlæggende forudsætninger og værktøjer indenfor projektledelse og -styring. Pris og tilskud Den Grundlæggende Projektlederuddannelse er en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Uddannelsen er målrettet ledere med uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau. Der er offentligt tilskud til uddannelsen, dog skal der betales et mindre deltagergebyr. Derudover ydes der tilskud til løntabsgodtgørelse, transport og kost/logi efter gældende regler. Har du et højere uddannelsesniveau end ovenstående kan du deltage mod betaling men der kan ikke ydes tilskud til løntabsgodtgørelse, transport og kost/logi. Information og tilmelding Tilmelding foretages direkte til uddannelsesinstitutionen. Yderligere information: Se eller kontakt uddannelsesinstitutionen.

16 Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Lederuddannelsesudvalget består af: Telefon Telefax Ledernes Hovedorganisation Dansk Erhverv DI Foreningen af mejeriledere og funktionærer Handel og Kontorfunktionærernes Forbund Jordbrugsteknologer i Danmark Kommunernes Landsforening Lederuddannelsesudvalget er et underudvalg af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. 12/2008

17 Bilag xx

18 Broad, 1997 Kirkpatrick

19 Colquitt, LePine, & Noe, 2000

20 Kontoghiorghes, 2004

21 Donovan & Darcy, 2011

22 Holten 2000

23 Holton 2005

24 Holton, Bates, Chen 2006

25 Ford, Salas et al. 1998

26 Alvarez, Salas, & Garofano, 2004

27 Grossman & Salas, 2011

28 Bilag 3 Fotoalbum af jane

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41 Handel, hotel og restauration Finansiering og forretningsservice Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Total [blank] Bilag 6 Dataoversigt til målgruppebeskrivelse. (AMU) Gennemsnitsalder ved start og Tid - Kalenderår og AMU EUU - Fag (AMU) Gennemsnitsalder ved start Ledelse af forandringsprocesser 46,4 41,5 45,4 41,7 40,6 40,3 Lederens projektplanlægning 39,7 Lederens projektplanlægning 40,7 40,9 41,5 40,5 39,7 Projektledelse 40,7 Projektledelse 40,2 40,4 41, ,7 Total 46,4 40,7 43,1 41,5 40,7 40,5 (AMU) Antal kursister og Køn og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Mænd Kvinder Total % mænd Ledelse af forandringsprocesser % Lederens projektplanlægning % Lederens projektplanlægning % Projektledelse % Projektledelse % Total % (AMU) Antal kursister og Antal ansatte på arbejdsstedet og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Uoplyst/u kendt 1-9 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse Projektledelse Total (AMU) Antal kursister og Branche og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse

42 Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskolen Uoplyst/ukendt Projektledelse Total % 46% 1% 0% 4% 9% (AMU) Antal kursister og Højeste fuldført uddannelse og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse Projektledelse Total % 13% (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning 526 Lederens projektplanlægning Projektledelse 738 Projektledelse Total

43 Total Uoplyst/ukendt Transport, post og tele Offentlige og personlige tjenester Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Total 41,5 41, ,1 42,7 41,4 40,7 41,6 42,3 41,6 40,9 41,4 42,3 41, Total ansatte % % % % % %

44 Total Ph. d. mv. Lange videregående uddannelser % 0% 17% 8% 6% % Total

45 Data til brug af målgruppe analyse. Bilag 7 Analyse af målgruppen Uni-C AMU database Spørgeskemaundersøgelse Alder 41, 4 år 42,4 år Fordeling af køn 1 : Kvinder 31% 61% Mænd 59% 39% Arbejdet med projekter antal år: Mindst/højst Ingen data tilgængelig 0-30 år Gennemsnit Ingen data tilgængelig 5,1 år Virksomhed størrelse 2 : % 61 % % 39 % Branche 3 : Blank/uoplyst/ukendt 52% 39% Bygge- og 1% anlægsvirksomhed Energi- og vandforsyning Finansiering og 4% 6% forretningsservice Handel, hotel og 9% 6% restauration Industri 8% 11% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige- og personlige tjenester 17% 22% Transport, post og tele 8% 17% Uddannelsesniveau 4 : Erhvervsfaglig kortere videregående 79% Ingen data tilgængelig Mellemlange 13% Ingen data tilgængelig Videregående Ph.d. 8% Ingen data tilgængelig Data der danner grundlag for desktop analyse er et udtræk af forskellige egen generede rapporter fra Uni-C database 5, se også bilag xx.. 1 Spørgsmålet er om tilbøjeligheden til at returnere spørgeskemaer ligger mere til kvinder (af de spørgeskemaer jeg mailede ud til tidligere kursister fik jeg 4 tilbage fra 3 kvinder og 1 mand. Derfor tages der udgangspunkt i Uni-C s data, da de vurderes til at være mest repræsentative p.g.a. dataomfanget ( kursister). 2 Der tages udgangspunkt i Uni-C s data, da de vurderes til at være mest repræsentative p.g.a. dataomfanget ( kursister). 3 Da der er så stor en del i blank/uoplyst/ukendt er det svært at drage klare konklusioner fra data materialet. 4 Fordelingen på projektledelse har et udsving i forhold til hele HALK området. Fordelingen er her 83%, 7% og 3 %.. AMU s målgruppe er primært personer med en ingen, kortere videregående eller erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund. Såfremt man har en mellemlang eller videregående uddannelse stiger prisen til ca. 3 gange AMU målgruppens pris. 5

46 Mail til deltagere og tidligere deltagere på GPU. Hej alle! Håber alt vel hos jer og I er kommet godt ind i det nye år,- og selvfølgelig får brugt en masse projektværktøjer, hæ hæ! Jeg er igang med et nyt hold projektledelse og har arbejdet med jeres feedback for at tilpasse undervisningen. Jeg har brug for jeres hjælp og håber I kan sætte 5 til 10 min af i jeres travle hverdag til, at besvare vedhæftede spørgeskema og sende det til mig senest næste onsdag den 8. feb. kl i udfyldt tilstand. Det er selvfølgelig ikke noget I på nogen måde skal føle jer forpligtiget til,- det skal kun være fordi I vil hjælpe en sølle studerende med hendes projekt :-) Jeg har skrevet en lille introduktion til mit interesse område nedenfor: Som I ved er jeg i gang med en Master i IKT og der skal jeg skrive et 1. års projekt om læring og transfer. Jeg fokusere på Grundlæggende Projekt Lederuddannelse, da jeg selv arbejde med den (og har gjort det i nogle år) og I samtidig er en interessant målgruppe, fordi I et vist omfang kan planlægge jeres hverdag selv og kan prioritere jeres tid. Samtidig er I også rollemodeller og ambassadører for jeres virksomhed og virksomhedskultur. Slutteligt skulle I også gerne have indflydelse på både jeres egen, jeres chefs og jeres projektdeltageres hverdag og måden at arbejde med læring og videndeling på. Hvad er Transfer: Jo,- der bliver brugt rigtig mange penge og tid på, at sende medarbejdere på kurser og uddannelse hvert år. Transfer handler om, hvorvidt vi kan omsætte det vi lærer på et kursus til adfærd i anvendelsessituationen hjemme i hverdagen. Og dermed også om hvilket udbytte både deltageren og organisationen får ud af indsatsen. Teorierne peger på en lang række faktorer UD OVER SELVE UNDERVISNINGEN (selvom det selvfølgelig også har stor indflydelse på transfer), som understøtter tranformationen fra læring til kompetence. Og det er også her jeg har min interesse og derfor gerne vil spørge ind til nu. Hvis der er nogle af spørgsmålene I er usikre på, er I mere end velkommen til at kontakte mig :-) På forhånd tak for hjælpen og rigtig god vind derude :-) God dag...:-) De venligste hilsner Jane Mobil:

47 Spørgeskema til deltagere og tidligere deltagere på GPU. Hej! Tak fordi du vil hjælpe med at besvare nedenstående spørgsmål. Som nævnt er du anonym og de samlede resultater skal bruges til et 1. års projekt om transfer imellem uddannelsen og anvendelse af det lærte i din dagligdag. Fokus her, er ikke selve den undervisning du deltager I, men hvad og hvordan din virksomhed og dig arbejde med det lærte på modulerne. Hvis du har nogle spørgsmål, så stil dem endelig. Du er velkommen til at skrive på bagsiden af papiret hvis du ikke har plads nok til dine bemærkninger. Først lidt om din demografi Alder: Køn: Titel: Arbejdet med projekter antal år: Projektleder erfaring antal år: Antal medarbejdere i din virksomhed? 1-99: : : Over 3000: Branche: Afdeling: Privat/offentlig: Og så til spørgsmålene Hvem tog initiativet til din tilmelding til den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Mig selv: Din chef: HR afdelingen: Andre: Uddyb gerne: Er din deltagelse en del af din udviklingsplan/medarbejderudviklingsamtale? Ja: Nej: Uddyb gerne: I hvilken karrieresammenhæng tager du den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Jeg skal snart være projektleder: I mit arbejde som projektleder i dag: Jeg vil finde ud af om projektledelse er noget for mig: Jeg vil gerne have papir på mine kompetencer: Jeg søger nyt projektleder job: Hvor lang tid i forvejen vidste du, at du skulle deltage på den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Ugen før start: Mellem 1- og 3 uger før start: Tidligere end 3 uger før start:

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Økonomi for ledere Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse 2014 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som leder eller kunne du godt tænke dig at blive leder og har du en kort uddannelsesbaggrund, er Den Grundlæggende

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Er du lige blevet udnævnt eller har få års erfaring

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Har du været leder i en kort årrække eller er du lige blevet udnævnt som

Læs mere

Indhold. På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere

Indhold. På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Økonomi for ledere På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug for viden og rutine i anvendelse af økonomiske værktøjer? Ved du, hvordan du kan bruge økonomiske nøgletal fra din afdeling

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse for ledere

Grundlæggende Lederuddannelse for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som leder eller kunne du du godt tænke dig dig at at blive

Læs mere

Aalborg Handelsskole. I samarbejde med:

Aalborg Handelsskole. I samarbejde med: Økonomi Økonomi for for ledere ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug for viden og rutine i anvendelse af økonomiske værktøjer? Ved du,

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. Grundlæggende Lederuddannelse. Efterår 2011

Grundlæggende Lederuddannelse. Grundlæggende Lederuddannelse. Efterår 2011 Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Efterår 2011 Grundlæggende Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som rengøringsleder, funktionsleder eller gruppeleder i en

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som rengøringsleder, funktionsleder eller gruppeleder i en industriel virksomhed, gruppeleder i hjemmeplejen eller

Læs mere

Økonomi for ledere. KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk.

Økonomi for ledere. KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk. Økonomi for ledere KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk.dk På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Lederuddannelse. Den Grundlæggende Lederuddannelse. Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE

Lederuddannelse. Den Grundlæggende Lederuddannelse. Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse NYHED! PERSPEKTIV i Ledelse MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 PERSPEKTIV i Ledelse TEAMLEDERE, AFDELINGSLEDERE eller VIRKSOMHEDSEJERE I MINDRE VIRKSOMHEDER der søger strategisk kompetence Effektvitet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Coaching Analysen 2005

Coaching Analysen 2005 Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Grundlæggende HR-uddannelse

Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Er du ansat i en stilling som f.eks. personaleassistent i en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har HR-funktioner, men har behov for at

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Grundlæggende HR-uddannelse

Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Har du som leder ansvar for tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere, men måske mangler en HR-afdeling i virksomheden, der

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).

Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage). Projektledelse Et modul i Den offentlige Lederuddannelse Point of View tilbyder en teoretisk funderet og meget praksisnær projektlederuddannelse. For at gøre uddannelsen praksisnær anbefaler vi, at du

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere