Innovationsstrategi skal skabe job og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsstrategi skal skabe job og vækst"

Transkript

1 Innovationsstrategi skal skabe job og vækst - Ministeriet for Forskning, Innovation og... Side 1 af Innovationsstrategi skal skabe job og vækst En samlet, ambitiøs innovationsstrategi skal sikre kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og job i erhvervslivet. Regeringen iværksætter nu en intensiv proces, der skal føre frem til landets første, samlede og ambitiøse innovationsstrategi i efteråret, der markant skal sikre en kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Verden står over for store udfordringer, når det gælder eksempelvis klimaforandringer, energiforsyning og en globalt aldrende befolkning og Danmark har problemer med produktiviteten og lav vækst. Regeringen tror på, at nye idéer omsat til innovative løsninger er svaret, både når vi skal skabe jobs i stedet for dem, der er forsvundet, og når vi skal håndtere de store samfundsudfordringer. Vores investeringer i forskning, innovation og uddannelse skal omsættes til vækst og beskæftigelse og til gavn for samfundet. Danmark skal være løsningernes land, og innovationsstrategien vil blive udtryk for en frigørelse fra eksisterende rammer og vanetænkning, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R). På forhånd udstikker regeringen nogle retningslinjer, der blandt andet betyder, at man vil prioritere større satsninger på udfordringer og områder, hvor Danmark har særligt gode forudsætninger for at finde løsninger, ligesom man vil skabe en arkitektur for langt mere omfattende innovationspartnerskaber mellem det offentlige, vidensinstitutionerne og det private erhvervsliv. Vi skal udnytte vores stærke offentlige sektor som motor for innovation. Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, klimaindsatsen, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger, og potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv. Vi vil skabe incitamenter, frihed og muligheder, så både forskere, virksomheder og de offentlige institutioner kan anvende den offentlige sektor som et innovationslaboratorium, siger Morten Østergaard. Regeringen har nedsat en tværministeriel koordinationsgruppe, og i de kommende måneder vil regeringen iværksætte et større analysearbejde med hjælp fra blandt andet EU og invitere virksomheder, organisationer, eksperter, offentlige institutioner og andre aktører til at deltage i debatten om, hvad er det er, Danmark kan og skal kunne for at finde ind til unikke danske innovationspotentialer og behov. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), siger: En høj innovationskapacitet handler om, at virksomhederne får de bedste rammer til at udnytte fremtidens kilder til innovation. Det kræver, at både universiteter, vidensinstitutioner, det offentlige og det private erhvervsliv engagerer sig i fremtidens globale innovationsnetværk, og det kræver, vi tør satse på områder, hvor Danmark har en unik styrke eller et forspring i forhold til de andre, ligesom vi skal fokusere på nogle af de samfundsudfordringer, vi har særligt gode forudsætninger for at finde svar på. Vi skal være mere målrettede og turde prioritere, siger Ole Sohn.

2 Innovationsstrategi skal skabe job og vækst - Ministeriet for Forskning, Innovation og... Side 2 af Innovationsstrategien skal desuden styrke innovationskapaciteten og sætte iværksætteri på dagsordenen i uddannelsessektoren, ligesom ordninger og virkemidler skal ses efter i sømmene. Det offentlige forskningsbudget er i 2012 på cirka 19,3 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 1 procent af Danmarks BNP. Regeringen vil i stort omfang stille sig til rådighed og deltage i debatter, konferencer, dialog og andre events og inviterer alle interesserede parter til at engagere sig i udviklingen af innovationsstrategien. Processen kan følges på temasiden: Innovationsstrategi For yderligere oplysninger, kontakt: Uddannelsesministeriet: pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf Erhvervs- og Vækstministeriet: pressesekretær Søren Møller, tlf Nyheder Innovationsstrategi skal skabe job og vækst Universiteterne får større frihed til at tilrettelægge optagelsessystemet Uddannelsesministeren optrapper indsatsen mod SU-snyd Ny formand for Rådet for Teknologi og Innovation Bred enighed om at sikre humaniora og samfundsvidenskaberne i Horizon RSS Del Til top

3 WORK SMARTER NOT HARDER Marts

4 Indledning Økonomisk krise sætter fokus på innovation og nytænkning. Men i hvilket omfang opleves innovation og nytænkning som en prioriteret ledelsesopgave, og i hvilket omfang er det ledernes egen opfattelse, at mål og midler hænger fornuftigt sammen, hvis målet er mere innovation? Denne korte undersøgelse kaster lys over temaet innovation som ledelsesopgave set i ledernes egen optik. Undersøgelsens resultater Ledere under pres Ledelse anno 2012 er blandt andet karakteriseret ved et meget stort fokus på omkostninger og ressourcer. Den ledelsesmæssige udfordring er ikke alene at få reduceret ressourceforbruget, men i forlængelse heraf også at få mål og ressourceanvendelse til fortsat at hænge fornuftigt sammen. Denne situation vil for mange ledere sætte fokus på innovation og udvikling som en endnu vigtigere del af lederrollen. Det er indledningsvist interessant at vide, i hvor høj grad ledere i danske virksomheder føler et pres for at få bedre balance mellem mål og ressourcer. Tabel 1. Ledelsesmæssigt pres Hvor stort et pres oplever du, at der hviler på dig som leder for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen? Procent. Intet pres Lille pres Middel pres Stort pres Meget stort pres Alle Næsten seks ud af ti ledere føler et stort/ meget stort pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen. Ikke overraskende har meget få respondenter - under ti procent tilkendegivet, at presset på dem er til at overse. Der er ikke statistisk signifikante forskelle på hverken sektor eller ledelsesniveau. Behov for bedre arbejdsprocesser Det ledelsesmæssige pres må almindeligvis forventes udmøntet i blandt andet overvejelser om, hvorvidt det er muligt at forbedre eksisterende arbejdsprocesser. 2

5 Tabel 2. Behovet for nye eller forbedrede arbejdsprocesser Hvor stort oplever du behovet er for dig og dine medarbejdere for at tænke i nye måder at gøre tingene på (nye eller forbedrede arbejdsprocesser)? Procent. Intet behov Lille behov Middel behov Stort behov Meget stort behov Alle Fokus på arbejdsprocesser har de senere mange år været en kilde til forbedret service og forbedret økonomi. Svarene i tabel 2 viser, at dette fokus ikke synes at være aftaget. Hele tre ud af fire ledere oplever et stort behov for at tænke i nye eller forbedrede arbejdsprocesser. Analyser viser, at behovet for nye eller forbedrede arbejdsprocesser vurderes som værende lidt højere hos offentlige ledere i forhold til de private ledere. Eksempelvis vurderer 81% af de offentlige ledere, at der er et stort/meget stort behov for at tænke i nye måder at gøre tingene på. Det samme gør 72% af de private ledere. Der er ikke forskel på de to ledelsesniveauer. Der er som forventet et markant sammenfald mellem svarene i tabel 1 og tabel 2. Det er herunder sådan, at 83% af de respondenter, der oplever et stort/meget stort pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen, også svarer, at de oplever er stort/meget stort behov for at tænke i nye måder at gøre tingene på. Udvikling eller drift? Lederrollen har mange dimensioner. Én af dem handler om fokus på henholdsvis drift og udvikling. Undersøgelsen afdækker ledernes egen oplevelse af, hvilke forventninger virksomheden har til deres prioritering af netop henholdsvis drift og udvikling. Tabel 3. Ledelsesmæssig prioritering Hvilke forventninger har virksomheden til din ledelsesmæssige prioritering af henholdsvis drift og udvikling? Procent. Driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver Drifts- og udviklingsopgaver er lige vigtige Udviklingsopgaver er vigtigere end driftsopgaver Alle For seks ud af ti ledere opleves drifts- og udviklingsopgaver som lige vigtige 1. Ikke overaskende er det desuden sådan, at der er flere ledere, for hvem driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver, end der er ledere med det omvendte ledelsesfokus. 1 Det er ikke ensbetydende med, at denne gruppe ledere bruger lige meget tid på de to ledelsesopgaver. 3

6 Svarene fra de to sektorer er ikke forskellige. Derimod markerer ikke overraskende ledere i den øverste ledelse i lidt højere grad til fordel for udviklingsopgaverne i forhold til driftsopgaverne. Barrierer for udvikling Én måde at skabe mere innovation og udvikling på er at fjerne eller minimere eventuelle barrierer, der måtte stå i vejen for en omprioritering af den ledelsesmæssige adfærd. Det er oplagt, at lederens egne forestillinger kan være en af disse barrierer. Tabel 3 viser ledernes egne oplevelser af forventningerne til dem, men det kan i princippet ikke udelukkes, at de faktiske forventninger på grund af utilstrækkelig afklaring ikke 100% matcher lederens egne oplevelser. Dermed kan lederens egne tolkninger og prioriteringer (og personlighed) stå i vejen for en større indsats i udviklingsopgaven. Undersøgelsen spørger ind til hvilke ydre barrierer lederne selv ser i bestræbelserne for at skabe mere kreativitet og udvikling. Tabel 4. Barrierer for nytænkning og forandringer I hvilken grad optræder følgende forhold som barrierer i bestræbelserne for nytænkning og forandringer? Prioriteret efter svaret: I høj grad. Procent. I ringe grad I nogen grad I høj grad Manglende tid Manglende muligheder for at belønne nytænkning og udvikling Manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser Gevinster ved nytænkning og udvikling påvirker ikke ressourcesituationen i min afdeling Nytænkning og udvikling er ikke et succeskriterium for mig som leder At nytænkning og udvikling ikke påvirker min løn Manglende indflydelse på ansættelse og afskedigelse af medarbejdere Nytænkning og udvikling er ikke min stærkeste kompetence Bemærk: Den oprindelige 5-punkts-svarskala er ændret: I meget høj grad og I høj grad er lagt sammen, og Slet ikke og I ringe grad er lagt sammen I denne prioriterede listning ses tydeligt, at manglende tid for godt halvdelen af respondenterne i høj grad opleves som en barriere. Og svarfordelingen på dette spørgsmål viser, at tid eller rettere mangel på samme de facto er en vigtig faktor i bestræbelserne for mere kreativitet og innovation. Fire ud af ti ledere peger på, at manglende muligheder for at belønne nytænkning og udvikling i høj grad udgør en barriere. 4

7 Disse to barrierer har en ganske klar topprioritet. Som tredje og fjerde prioritet ses manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser samt manglende mulighed for helt eller delvist at råde over eventuelle gevinster skabt ved nytænkning og udvikling. Analyser viser, at svarene på disse to spørgsmål i ganske stor udstrækning er sammenfaldende. Bortset fra spørgsmålene om tid og samspillet mellem innovation og løn viser analyser, at gruppen af øvrige ledere i højere grad end øverste ledelse markerer for, at de øvrige forhold udgør en barriere for nytænkning og forandringer. Mest iøjnefaldende er de tre spørgsmål om manglende indflydelse. Eneste markante forskel mellem offentlig og privat sektor er det forhold, at offentlige ledere i højere grad end private peger på manglende mulighed for at belønne nytænkning og udvikling. Blandt de offentlige ledere markerer 57% for, at dette i høj/meget høj grad er en barriere. Det samme gør kun 38% af de private ledere. Sammenholdes svarene i henholdsvis tabel 3 og tabel 4 fremkommer det interessante svarmønster, at ledere, der har primær fokus på enten drift eller udvikling, er mere tilbøjelige til at pege på de nævnte forhold som barrierer end ledere, hvis prioritering er lige dele drift og udvikling. Dette gælder dog ikke svarene på det sidste spørgsmål. Det er i den forbindelse interessant, at det i særklasse er ledere, hvis fokus primært er på driftsopgaverne, der markerer for, at manglende tid og belønningsmuligheder fungerer som barrierer for nytænkning og udvikling. Match mellem behov og vilkår Svarene i tabel 3 viser, at der hviler meget forskellige forventninger til vægtningen af henholdsvis drift og udvikling på ledere i danske virksomheder. Ét er, hvorvidt denne vægtning generelt set er hensigtsmæssig set i det mere langsigtede konkurrenceperspektiv. Noget andet er, hvorvidt de faktiske ledelsesvilkår matcher forventningerne til og behovet for udvikling. Tabel 5. Match mellem behov og vilkår I hvilket omfang er du enig eller uenig i, at dine ledelsesmæssige vilkår alt i alt matcher behovet for nytænkning og forandringer? Procent. Enig Hverken-eller Uenig Alle Bemærk: Den oprindelige 5-punkts-svarskala er ændret: Meget enig og Enig er lagt sammen, og Meget uenig og Uenig er lagt sammen Svarene viser, at halvdelen af respondenterne er enige i, at de ledelsesmæssige vilkår matcher behovet for nytænkning og forandringer. Under den forudsætning, at fokus på udvikling i stadig stigende omfang bliver en nøglefaktor for fremtidens danske konkurrenceevne, er svarene en anelse bekymrende. 5

8 Svarene viser ingen forskel mellem privat og offentlig sektor. Niveaumæssigt er gruppen af øvrige ledere knap så positive som den øverste ledelse. Analyser viser, at der ikke er et svarmæssigt sammenfald mellem tabel 5 og tabel 2. Match mellem behov og vilkår er således uafhængigt af, hvor stor behovet er for at gøre tingene på en ny måde (procesfokus). Derimod er der sammenfald til oplevelsen af pres for at få mål og ressourcer til at hænge endnu bedre sammen (tabel 1). Jo større presset er, jo mere uenig er respondenten i, at udviklingsbehov og ledelsesmæssige vilkår matcher. Og ligeledes er der et sammenfald til prioriteringen af henholdsvis drift og udvikling. 44% af respondenter, der er uenige i, at behov og vilkår matcher, har markeret, at driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver. Modsat giver kun 22% af de respondenter, der er enig i at behov og vilkår matcher, udtryk for, at driftsopgaver er vigtigere end udviklingsopgaver. Undersøgelsen er ikke i stand til at kvalificere svarene i tabel 5 yderligere, men analyser viser, at på visse punkter er der et sammenfald til svarene i tabel 4. Det antydes hermed, at først og fremmest manglende tid manglende indflydelse på ressourceanvendelse og arbejdsprocesser manglende mulighed for at belønne nytænkning og udvikling manglende indflydelse på ansættelse og afskedigelse er en del af forklaringen på svarene i tabel 5. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført primo februar måned 2012 og baserer sig på svar på elektronisk survey fra medlemmer af Ledernes spørgepanel. Af de respondenter er 74% mænd og 26% kvinder. Med hensyn til ledelsesniveau kommer 11% fra den Øverste ledelse, dvs. administrerende direktør samt øvrige direktion. Følgelig kommer 89% fra gruppen af Øvrige ledere. Undersøgelsen har primært svar fra ledere i den private sektor. Det drejer sig om 84%. Denne sektorfordeling matcher ikke den faktiske fordeling af lederne på det danske arbejdsmarked. Eventuelle forskelle i svarene fra de to sektorer er nævnt i de enkelte afsnit. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, eller chefkonsulent Steen Ancher Jensen, Tlf.: I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100%, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes, at procentangivelsen er afrundet. 6

9 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

10 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende Projektlederuddannelse et godt tilbud til dig. Uddannelsen er et udviklingsforløb på i alt 9 dage, opbygget af 4 moduler af 2-3 dages varighed. Uddannelsen gennemføres på udvalgte uddannelsesinstitutioner, der har et specielt godt fagligt miljø omkring projektledelse. Uddannelsen er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse. Derfor er der offentlig tilskud til uddannelsen. Det betyder, at der kun skal betales et mindre deltagergebyr. Indhold Det overordnede formål med uddannelsen er at du lærer, hvordan man praktiserer god projektledelse. Hvad er god projektledelse og hvordan bliver jeg god til det? Projektlederrollen fra start til slut. Hvordan vælger jeg den rigtige projektstyringsmodel? Projektlederens værktøjer. Hvordan styrer du et projekt til succes, herunder faldgruber i de forskellige projektfaser og måder at undgå disse? Udarbejdelse af en projektplan med aktivitetsoversigt, resurseoversigt, tidsplan med milepæle. Hvordan skaber du motivation og engagement, når du skal starte et projekt og sammensætte og udvikle en projektgruppe? Hvordan forankres projektet i forhold til anvendelse og læring? Uddannelsen giver dig også mulighed for at opbygge et netværk med andre projektledere.

11 Forløb I uddannelsen veksles mellem moduler af 2-3 dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i din egen projektsituation og bygger bro mellem teori og praksis. Forløbet består af følgende 4 sammenhængende moduler: Modul 1: Projektstart Modul 2: Teamudvikling og ledelse Modul 3: Projektgennemførelse Modul 4: Projektafslutning og læring Hvert modul, undtaget det første, indledes med et tilbageblik på foregående modul samt en fælles og /eller gruppevis opsamling på mellemperioden og hjemmeopgaven. MODUL 1 Projektopstart MODUL 2 Teamudvikling og ledelse OPGAVE MODUL 3 Projektgennemførelse OPGAVE MODUL 4 Projektafslutning og læring OPGAVE

12 Moduler Modul 1: Projektopstart Præcisering af projektbegrebet Projektafgrænsning Fastsættelse af formål og mål for projektet Typiske faser i et projektforløb Interessent- og resurseanalyse Sammensætning af den optimale projektorganisation Opstart af projekt og projektgruppe Modul 2: Teamudvikling og ledelse Sammensætning og udvikling af teamets kompetencer Forandringer og faldgruber i teamledelse Målstyring som teamledelsesværktøj Samarbejde i projektorganisation Projektplan, møder og logbog Projektplanlægning og styring af flow Situationsbestemt ledelse gennem anerkendelse, motivation og engagement Modul 3: Projektgennemførelse Projektlederens rolle og ledelsesmæssige opgaver Gruppe/team udvikling Konflikter og konflikthåndtering i projekter Økonomi Risikostyring og estimat Præsentationsteknik Modul 4: Projektafslutning og læring Projektafslutning og forankring Resultat- og procesevaluering Kreativitet og innovation Dokumentation og videnformidling Forankring af læring Afsluttende projektrapport inklusiv resultatvurdering Fortsat personlig udvikling muligheder og egne ønsker

13 Moduler Projektlederuddannelsen er baseret på følgende AMU-kurser: Projektledelse Lederens projektplanlægning Ledelse af forandringsprocesser

14 Tid og sted

15 Oplysninger Hvem kan deltage Uddannelsen er for nuværende og kommende projektledere, der ikke har en lang teoretisk uddannelsesbaggrund, men har behov for de grundlæggende forudsætninger og værktøjer indenfor projektledelse og -styring. Pris og tilskud Den Grundlæggende Projektlederuddannelse er en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Uddannelsen er målrettet ledere med uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau. Der er offentligt tilskud til uddannelsen, dog skal der betales et mindre deltagergebyr. Derudover ydes der tilskud til løntabsgodtgørelse, transport og kost/logi efter gældende regler. Har du et højere uddannelsesniveau end ovenstående kan du deltage mod betaling men der kan ikke ydes tilskud til løntabsgodtgørelse, transport og kost/logi. Information og tilmelding Tilmelding foretages direkte til uddannelsesinstitutionen. Yderligere information: Se eller kontakt uddannelsesinstitutionen.

16 Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Lederuddannelsesudvalget består af: Telefon Telefax Ledernes Hovedorganisation Dansk Erhverv DI Foreningen af mejeriledere og funktionærer Handel og Kontorfunktionærernes Forbund Jordbrugsteknologer i Danmark Kommunernes Landsforening Lederuddannelsesudvalget er et underudvalg af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. 12/2008

17 Bilag xx

18 Broad, 1997 Kirkpatrick

19 Colquitt, LePine, & Noe, 2000

20 Kontoghiorghes, 2004

21 Donovan & Darcy, 2011

22 Holten 2000

23 Holton 2005

24 Holton, Bates, Chen 2006

25 Ford, Salas et al. 1998

26 Alvarez, Salas, & Garofano, 2004

27 Grossman & Salas, 2011

28 Bilag 3 Fotoalbum af jane

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41 Handel, hotel og restauration Finansiering og forretningsservice Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Total [blank] Bilag 6 Dataoversigt til målgruppebeskrivelse. (AMU) Gennemsnitsalder ved start og Tid - Kalenderår og AMU EUU - Fag (AMU) Gennemsnitsalder ved start Ledelse af forandringsprocesser 46,4 41,5 45,4 41,7 40,6 40,3 Lederens projektplanlægning 39,7 Lederens projektplanlægning 40,7 40,9 41,5 40,5 39,7 Projektledelse 40,7 Projektledelse 40,2 40,4 41, ,7 Total 46,4 40,7 43,1 41,5 40,7 40,5 (AMU) Antal kursister og Køn og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Mænd Kvinder Total % mænd Ledelse af forandringsprocesser % Lederens projektplanlægning % Lederens projektplanlægning % Projektledelse % Projektledelse % Total % (AMU) Antal kursister og Antal ansatte på arbejdsstedet og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Uoplyst/u kendt 1-9 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse Projektledelse Total (AMU) Antal kursister og Branche og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse

42 Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskolen Uoplyst/ukendt Projektledelse Total % 46% 1% 0% 4% 9% (AMU) Antal kursister og Højeste fuldført uddannelse og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning Lederens projektplanlægning Projektledelse Projektledelse Total % 13% (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og AMU EUU - Fag (AMU) Antal kursister Ledelse af forandringsprocesser Lederens projektplanlægning 526 Lederens projektplanlægning Projektledelse 738 Projektledelse Total

43 Total Uoplyst/ukendt Transport, post og tele Offentlige og personlige tjenester Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Total 41,5 41, ,1 42,7 41,4 40,7 41,6 42,3 41,6 40,9 41,4 42,3 41, Total ansatte % % % % % %

44 Total Ph. d. mv. Lange videregående uddannelser % 0% 17% 8% 6% % Total

45 Data til brug af målgruppe analyse. Bilag 7 Analyse af målgruppen Uni-C AMU database Spørgeskemaundersøgelse Alder 41, 4 år 42,4 år Fordeling af køn 1 : Kvinder 31% 61% Mænd 59% 39% Arbejdet med projekter antal år: Mindst/højst Ingen data tilgængelig 0-30 år Gennemsnit Ingen data tilgængelig 5,1 år Virksomhed størrelse 2 : % 61 % % 39 % Branche 3 : Blank/uoplyst/ukendt 52% 39% Bygge- og 1% anlægsvirksomhed Energi- og vandforsyning Finansiering og 4% 6% forretningsservice Handel, hotel og 9% 6% restauration Industri 8% 11% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige- og personlige tjenester 17% 22% Transport, post og tele 8% 17% Uddannelsesniveau 4 : Erhvervsfaglig kortere videregående 79% Ingen data tilgængelig Mellemlange 13% Ingen data tilgængelig Videregående Ph.d. 8% Ingen data tilgængelig Data der danner grundlag for desktop analyse er et udtræk af forskellige egen generede rapporter fra Uni-C database 5, se også bilag xx.. 1 Spørgsmålet er om tilbøjeligheden til at returnere spørgeskemaer ligger mere til kvinder (af de spørgeskemaer jeg mailede ud til tidligere kursister fik jeg 4 tilbage fra 3 kvinder og 1 mand. Derfor tages der udgangspunkt i Uni-C s data, da de vurderes til at være mest repræsentative p.g.a. dataomfanget ( kursister). 2 Der tages udgangspunkt i Uni-C s data, da de vurderes til at være mest repræsentative p.g.a. dataomfanget ( kursister). 3 Da der er så stor en del i blank/uoplyst/ukendt er det svært at drage klare konklusioner fra data materialet. 4 Fordelingen på projektledelse har et udsving i forhold til hele HALK området. Fordelingen er her 83%, 7% og 3 %.. AMU s målgruppe er primært personer med en ingen, kortere videregående eller erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund. Såfremt man har en mellemlang eller videregående uddannelse stiger prisen til ca. 3 gange AMU målgruppens pris. 5

46 Mail til deltagere og tidligere deltagere på GPU. Hej alle! Håber alt vel hos jer og I er kommet godt ind i det nye år,- og selvfølgelig får brugt en masse projektværktøjer, hæ hæ! Jeg er igang med et nyt hold projektledelse og har arbejdet med jeres feedback for at tilpasse undervisningen. Jeg har brug for jeres hjælp og håber I kan sætte 5 til 10 min af i jeres travle hverdag til, at besvare vedhæftede spørgeskema og sende det til mig senest næste onsdag den 8. feb. kl i udfyldt tilstand. Det er selvfølgelig ikke noget I på nogen måde skal føle jer forpligtiget til,- det skal kun være fordi I vil hjælpe en sølle studerende med hendes projekt :-) Jeg har skrevet en lille introduktion til mit interesse område nedenfor: Som I ved er jeg i gang med en Master i IKT og der skal jeg skrive et 1. års projekt om læring og transfer. Jeg fokusere på Grundlæggende Projekt Lederuddannelse, da jeg selv arbejde med den (og har gjort det i nogle år) og I samtidig er en interessant målgruppe, fordi I et vist omfang kan planlægge jeres hverdag selv og kan prioritere jeres tid. Samtidig er I også rollemodeller og ambassadører for jeres virksomhed og virksomhedskultur. Slutteligt skulle I også gerne have indflydelse på både jeres egen, jeres chefs og jeres projektdeltageres hverdag og måden at arbejde med læring og videndeling på. Hvad er Transfer: Jo,- der bliver brugt rigtig mange penge og tid på, at sende medarbejdere på kurser og uddannelse hvert år. Transfer handler om, hvorvidt vi kan omsætte det vi lærer på et kursus til adfærd i anvendelsessituationen hjemme i hverdagen. Og dermed også om hvilket udbytte både deltageren og organisationen får ud af indsatsen. Teorierne peger på en lang række faktorer UD OVER SELVE UNDERVISNINGEN (selvom det selvfølgelig også har stor indflydelse på transfer), som understøtter tranformationen fra læring til kompetence. Og det er også her jeg har min interesse og derfor gerne vil spørge ind til nu. Hvis der er nogle af spørgsmålene I er usikre på, er I mere end velkommen til at kontakte mig :-) På forhånd tak for hjælpen og rigtig god vind derude :-) God dag...:-) De venligste hilsner Jane Mobil:

47 Spørgeskema til deltagere og tidligere deltagere på GPU. Hej! Tak fordi du vil hjælpe med at besvare nedenstående spørgsmål. Som nævnt er du anonym og de samlede resultater skal bruges til et 1. års projekt om transfer imellem uddannelsen og anvendelse af det lærte i din dagligdag. Fokus her, er ikke selve den undervisning du deltager I, men hvad og hvordan din virksomhed og dig arbejde med det lærte på modulerne. Hvis du har nogle spørgsmål, så stil dem endelig. Du er velkommen til at skrive på bagsiden af papiret hvis du ikke har plads nok til dine bemærkninger. Først lidt om din demografi Alder: Køn: Titel: Arbejdet med projekter antal år: Projektleder erfaring antal år: Antal medarbejdere i din virksomhed? 1-99: : : Over 3000: Branche: Afdeling: Privat/offentlig: Og så til spørgsmålene Hvem tog initiativet til din tilmelding til den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Mig selv: Din chef: HR afdelingen: Andre: Uddyb gerne: Er din deltagelse en del af din udviklingsplan/medarbejderudviklingsamtale? Ja: Nej: Uddyb gerne: I hvilken karrieresammenhæng tager du den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Jeg skal snart være projektleder: I mit arbejde som projektleder i dag: Jeg vil finde ud af om projektledelse er noget for mig: Jeg vil gerne have papir på mine kompetencer: Jeg søger nyt projektleder job: Hvor lang tid i forvejen vidste du, at du skulle deltage på den Grundlæggende Projekt Lederuddannelse? Ugen før start: Mellem 1- og 3 uger før start: Tidligere end 3 uger før start:

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Økonomi for ledere Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Økonomi for ledere Kursusafdelingen Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse 2014 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen og få succes med dine projekter med

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk.dk Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Er du lige blevet udnævnt eller har få års erfaring

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som leder eller kunne du godt tænke dig at blive leder og har du en kort uddannelsesbaggrund, er Den Grundlæggende

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Har du været leder i en kort årrække eller er du lige blevet udnævnt som

Læs mere

Indhold. På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere

Indhold. På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Økonomi for ledere På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug for viden og rutine i anvendelse af økonomiske værktøjer? Ved du, hvordan du kan bruge økonomiske nøgletal fra din afdeling

Læs mere

Aalborg Handelsskole. I samarbejde med:

Aalborg Handelsskole. I samarbejde med: Økonomi Økonomi for for ledere ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug for viden og rutine i anvendelse af økonomiske værktøjer? Ved du,

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse for ledere

Grundlæggende Lederuddannelse for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som leder eller kunne du du godt tænke dig dig at at blive

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. Grundlæggende Lederuddannelse. Efterår 2011

Grundlæggende Lederuddannelse. Grundlæggende Lederuddannelse. Efterår 2011 Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Efterår 2011 Grundlæggende Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som rengøringsleder, funktionsleder eller gruppeleder i en

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14

Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse 2013/14 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige blevet udnævnt som rengøringsleder, funktionsleder eller gruppeleder i en industriel virksomhed, gruppeleder i hjemmeplejen eller

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Økonomi for ledere. KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk.

Økonomi for ledere. KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk. Økonomi for ledere KompetenceGruppen, Skolebyen 5, 6900 Skjern, telefon 9680 1500, telefax 9680 1520, e-mail: uc@uc-rksk.dk, www.uc-rksk.dk På et grundlæggende niveau... Økonomi for ledere Har du brug

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Lederuddannelse. Den Grundlæggende Lederuddannelse. Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE

Lederuddannelse. Den Grundlæggende Lederuddannelse. Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Coaching Analysen 2005

Coaching Analysen 2005 Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

PROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt

PROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter en hel

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse NYHED! PERSPEKTIV i Ledelse MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 PERSPEKTIV i Ledelse TEAMLEDERE, AFDELINGSLEDERE eller VIRKSOMHEDSEJERE I MINDRE VIRKSOMHEDER der søger strategisk kompetence Effektvitet

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS. Erhvervsskolen Nordsjælland

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS. Erhvervsskolen Nordsjælland Uddannelse for nøglepersoner og mellemledere KURSUS Erhvervsskolen Nordsjælland Uddannelse for nøglepersoner og mellemledere ET STORT, VIGTIGT SKRIDT TIL EN HELT NY VERDEN AF MULIGHEDER En mellemleder

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Grundlæggende HR-uddannelse

Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Grundlæggende HR-uddannelse Er du ansat i en stilling som f.eks. personaleassistent i en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har HR-funktioner, men har behov for at

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

PROJEKTLEDERUDDANNELSE

PROJEKTLEDERUDDANNELSE PROJEKTLEDERUDDANNELSE Bliv skarp til at planlægge og gennemføre projekter Denne projektlederuddannelse fører dig igennem alle faser, når du skal lede et projekt fra start til slut og du arbejder hele

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere