:ningen I Tranquebar :allet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ":ningen I Tranquebar :allet"

Transkript

1 Inger Højbjerg: Bybi I begyndelsen af 1 :ningen I Tranquebar :allet Tv, i.er sen for fremmede kulturer og dej~es møde med en dominerende europæisk kolonimagt har artiklens forf atter, historikeren Liger Højbjerg, fået fra mange års ophold i udlandet. Emnet er her Tranquebar by i den nuværende delstat Tamil Nctdu, hvor danskerne opholdt sig i 225 år. Rejsen til østen kaldes en afdeling på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Der hænger et fint farvelagt perspektiv over Tranquebar by med Dannebrog vajende fra kastellet og det nordre fæstningsværk. Signaturen øverst indeholder en oversigt over navne på fæstningsværkerne, malabarske pagoder og enkelte af byens andre bygninger. Hverken kunstneren eller hvilket tidspunkt tegningen stammer fra afsløres. Byen indenfor murene har et netværk af lige gader, hvor små og store huse, næsten alle med rødt tegltag, ser meget danske ud. Kun nogle enkelte fremmedartede bygninger får en til at tvivle på, om byen ligger i Danmark. Næsten alle byens gader har danske navne, såsom Kongensgade, Nørregade, Købmagergade o.lign. Men Basaren, Nickensgade og Settigaden understreger det fremmede, det eksotiske ved byen. Der er ingen mennesker i byen, kun nogle skibe på havet udenfor byen giver perspektivet liv. Alligevel virker byen ikke forladt, man fornemmer den er befolket, men får ingen antydning af med hvem og hvor mange. Den befæstede by ligger i det sydøstlige Indien, på Coromandelkysten i det, der i dag er delstaten Tamil Nadu. Vi ved også på hvilket tidspunkt, i byens historie, at den så sådan ud, nemlig i slutningen af 1690'erne. Vi tror også, vi kender tegneren, da der findes et tilsvarende koloreret bykort på Det Kgl. Biblioteks Kortsamling, signeret af Premierløjtnant Daa Trellund i Prospektet på Kronborg må være forlæg til dette. Men hvorfor der er et gab på næsten 35 år imellem den aftegnede by og det udarbejdede perspektiv, er endnu ikke helt klarlagt 2. Hidtil har vi ikke kendt meget til Tranquebar by i ovennævnte periode, hverken hvor mange, der boede i byen, hvem de var, hvilke erhverv, der fandtes i byen og hvorledes dens erhvervs- og socialtopografi så ud 3. Det, der primært har været behandlet før, er handelen og de udsendte danskere. Begge emner er beskrevet af Gunnar Olsen og Kamma Struwe i Vore gamle Tropekolonier (bd. 5 og 6) samt af Ole Feldbæk i Politikens Danmarks Historie: Kolonierne i Asien og Afrika. 67

2 *««*»^^ 68

3 Kronborgs "Trellundskort": Tranquebar by, som den så ud i slutningen af 1690'erne. Dette prospekt er forlæg til "Trellundskortet" udført i Danmark (Handels- og Søfartsmuseet). Kronborg 1 s "Trellund map " shoiuing the town of Trankebar as it looked at the end ofthe 1690's. This prospect is the model for the "Trellund map" which ivas drawn in Denmark, in (Danish Maritime Museum). Jeg skal i denne artikel forsøge at befolke byen, og dermed finde svar på ovennævnte spørgsmål. Tranquebar og Danmark Perspektivet viser Tranquebar by, som den så ud lige før år På det tidspunkt havde Tranquebar med by og opland været dansk handelsstøttepunkt i næsten 80 år. Hele området var på størrelse med Fanø. Det var primært et landbrugsområde med et par mindre byer, hvor befolkningen levede af agerbrug, kvægdrift, fiskeri og handel. Tranquebar by ude ved kysten var handels- og søfartsby, og hovedsæde for den danske handels administration og garnison i hele områdets 225-årige danske periode. At Danmark havde et så fjerntliggende handelsstøttepunkt, skyldtes Christian LV, der i 1616 oprettede det Dansk Ostindiske Handelskompagni efter nederlandsk mønster. I begyndelsen af 1600-tallet havde 2 nyetablerede handelskompagnier, det engelske East India Company og det nederlandske Vereenigten Oostindische Compagnie, sendt ekspeditioner til Ostindien, for der at hente de i Europa så efterspurgte varer. Det nederlandske kompagni opnåede hurtigt betydelig økonomisk succes, hvilket Christian IV ønskede at kopiere i dansk regi. Kompagniet sendte i november 1618 en ekspedition til Indien. 2 år efter nåede den kongeriget Tanjore, som i begyndelsen af 1600-tallet var regeret afen Nayak, udpeget af herskeren Vijayanar, hvis rige Nayak'en i 1620 frigjorde sig fra. Admiral Ove Gjedde, ekspeditionens leder, erhvervede af Nayak'en i 1620 et mindre landområde omkring en lille handelsby ude mod kysten, hvor både område og by blev kaldt Tranquebar. Der etablerede han handelsstøttepunktet, som mellem 1620 og 1777 blev administreret af danske handelskompagnier med hovedkontor i København blev administrationen overtaget af den danske konge, indtil området i 1845 blev solgt til den engelske koloniadministration. Staten Tanjore var i 1799 blevet indlemmet i det britiske kolonivælde, kongefamilien fra Tanjore blev da sat på pension og uddøde i 1855, 10 år efter englændernes køb af Tranquebar. Det bærende grundlag for danskernes tilstedeværelse i Indien var handel med varer fra Sydøstasien og fjernøsten. Peber, som groede på Malabarkysten og Sumatra, nelliker og muskat fra Molukkerne, kanel fra Ceylon, porcelæn og silke fra Kina og fine bomuldsstoffer fra Coromandel og Gujarat. Tranquebar var centrum for den såkaldte indenrigshandel. Varer, der ikke kunne skaffes i Indien, blev indkøbt andre steder og fragtet til Tranquebar. Der blev de opmagasineret eller direkte afskibet til København, hvor de blev solgt på auktion. Efterspørgslen varierede i de 225 år, og dermed også de varer, der blev produceret eller handlet i Tranquebar. 69

4 Byen Tranquebar, hvis østlige grænse var strandkanten ud mod det indiske hav, var stedet, hvor den danske fæstning Dansborg blev bygget. Herfra blev området administreret og handelen dirigeret, og her slog danskerne sig ned, når de kom til Tranquebar i kompagniets eller kronens tjeneste. Tranquebar by i begyndelsen af 1700-tallet Tranquebar var, da danskerne ankom, en gammel handels- og søfartsby, hvis bygrænse var markeret med glatslebne sten. Byens størrelse og fysiske udstrækning på den tid er ukendt. I løbet af århundredet udviklede Tranquebar sig til en befæstet by med en indisk bydel, hvori lå et adskilt kvarter for muhamedanerne, og en europæisk bydel. Flertallet af byens befolkning var indere og hinduer, et mindre antal var muslimer,og desuden fandtes en lille katolsk menighed, hvis tilhængere fortrinsvis kom fra indoeuropæerne. Det er først i begyndelsen af 1700-tallet vi hører om folketællinger i Tranquebar. Den tidligste stammer fra 1702 og er kun kendt fra et referat i en rapport fra Den næste rapport blev udarbejdet i 1730, da den nyudnævnte guvernør Diderich Muhlenport anmodede guvernementet om at udfærdige en rapport, der skulle indeholde en beskrivelse af stedets indbyggere, både europæere og indere, lutherske og katolske, deres huse, gårde og hytter, den tilstand, bygningerne befandt sig i, hvilket håndværk, der fandtes og hvad folk ernærede sig ved. Opgaven blev udført i løbet af 10 dage og afleveret juleaften Samtidig blev der udarbejdet en statistik over 3144 huse med et ukendt antal indiske beboere i kolonien, delt op på byen Tranquebar og 9 andre bebyggelser i området 5. Rapporten er i 2 dele. Den ene indeholder en liste på 178 matrikler, bebygget med 184 huse, med en beskrivelse af, hvilke materialer de var bygget af, hvor mange værelser de rummede, og hvilken tilstand bygningerne var i. 10 huse var ubeboede, resten var beboede. Ud for hvert beboet hus var anført eet navn, samt vedkommendes erhverv og religiøse tilhørsforhold. Den anden del af rapporten indeholder en opsummering af 2416 bygninger i områdets 9 landsbyer samt 544 huse i Tranquebar by. Her var 507 ren beboelse, 37 var forretninger/boliger. Husene var delt op i kategorier i forhold til byggematerialerne. Beboerne var registreret ud for husene efter en blanding af etnisk - religiøst - kaste - og erhvervsforhold. Der er ingen tal på beboerne i hvert hus, der er ingen tal på indbyggerne, hverken i Tranquebar by eller i landsbyerne. Husbeskrivelsen fortæller os noget om de økonomiske skel i byen, blandt de erhvervs- og befolkningsgrupper, der beboede husene, ud fra den betragtning at velhavende folk boede i solidt byggede huse, og fattige boede i primitive hytter. Det er en meget forenklet konstatering, men det er stort set, hvad rapportens husbeskrivelse kan bruges til. Det er først når den sammenstilles med det kendskab, vi har til byens topografi, at velstand og fattigdom kan fortælle noget om byens næringsliv. 70

5 tai^^h^^4å^é^saæa^^&i^a Coi.i'o DI IH,, \ < ; A L A, FAN "^--= */ ASA&A^/iSMSi^AA T II K I L VOX DF.U 'itss^^ O S T - I NU M A N I S C H E N SEE ^^^^i Seutterkortet: Tranquebars område ca Foruden byen Tranquebar ude ved kysten lå landsbyerne Tillali og Poriar inde i landet omgivet af rismarker. Kortet er udarbejdet efter missionærernes tegning og trykt i Frederik V's atlas, bd. 48. (Handels- og Søfartsmuseet). The Seutter map showing the Trankebar region in about As well as the town of Trankebar itself out on the coast there were the inland villages of Tillali and Poriar surrounded by paddy fieids. The map was draiun up on. the basis ofthe missionaries' drawing and. printed in Frederik V's atlas, vol. 48. (Danish Maritime Museum). 71

6 Byens gader ifølge 1730-rapporten Byens topografi kan delvist udledes af dens gadenavne. I rapportens 1. del beskrives husene, som de lå i gaderne, først mod nord, derefter mod syd. De første 11 gader har danske navne, der alle virker bekendte. Det er Slotsgade, Kongensgade, Prins Jørgensgade, Calneyensgade, Prins Frederiksgade, Pilestræde, Nygade, Smutstræde, Prins Christiansgade, Admiralsgade og Gyldenløvsgade, som var listens gade nr. 12. Fortsættelsen af rapporten læses som citeret: "13 NOTA! Siden ey vides nogen visse nafne paa de gader hvor efterfølgende waaninger ligger, saa har jeg til widere efterretning herom bemerket stederne omtrent hvor samme er beligende, nemlig:" Sic. Og den beskrivelse var for lokalkendte. Husenes beliggenhed var ikke beskrevet i forhold til de 4 verdenshjørner. Det var beskrevet, hvordan de lå i forhold til bygninger og bymurens fæstningsværker, noget som en lokalkendt kunne genkende, men som det for os i dag ikke er muligt at tegne ind på et kort. Det var huse ved Klingenborg (en af bastionerne opkaldt efter en tidligere direktør i kompagniet), huse bag den portugisiske kirke, som lå lige nord for landporten, og andre huse ved Vestre Vold og ved fæstningsværket Oldenborg, hvis beliggenhed, der er tvivl om. Her lå hus nr. 178, rapportens sidste. Bagest i rapporten er der en statistisk opgørelse over indholdet, og der kommer en forklaring på de manglende gadenavne: Efter Gyldenløvsgade står "NB: folgende gade nafne vides vel er ei saaledes som deres nafn gives hvor- Seutters bykort: Tranquebars by, som missionærerne tegnede den i Gadenavnene i den indiske bydel er: 7. De muslimske gader. 9. og 12. Settiergaden, navnet på kasten, hvorfra lærredshandlerne kom. 13. Pagodegaden. 15. Sellingergaden. 16. Smedegaden. 18. Lærredsmalergaden. 22. Fiskebasaren... Størsteparten af missionærerne var tyske, og al kommunikation mellem dem og Halle foregik på tysk. De sendte skitser af by og land hjem sammen med missionens indberetninger. Prospektet med signaturer er trykt i Frederik V's atlas, bd. 48. (Handels- og Søfartsmuseet). Seutter's map of the town. The town, of Trankebar as drawn by the missionaries in The street names in the Indian part ofthe town are as folloius: 7. The Muslim streets. 9. and, 12. Settiergaden, the name of the caste which the, canvas dealers belonged to. 13. Pagodegaden. 15. Sellingergaden. 16. Smedegaden (Blacksmith St.). 18. Lærredsmalergaden (Canvas Painter St.). 22. The Fish Bazaar... The majority ofthe missionaries were German and all communication between them and Halle was conducted, in German. They sent, home sketches of the town and the surrounding country together with the mission reports. The prospect with the signs was printed. in. Frederik V's atlas, vol. 48. (Danish Maritime Museum). for nermere oplysning der om ydmygst bedes og des formedelst kun for ad notam saa vit antages" sic. De følgende gader er: Ved Vestre Vold, den såkaldte Endeløs (det var byens længste gade med 62 huse!), Pagodegaden (på Trellelundkortet er det Settigaden), Malabarkanten (det må være bydelen mod stranden), ved Naikens huse (på Trellundkortet: Nickensgade) og Tranqvaret (bolværket ved stranden på nordmuren). Disse 6 navne der var betegnelser for kendte lokaliteter i den nordlige del af byen, men som man - guvernementet - åbenbart ikke var tilfreds med, og nu her i rapporten anmoder om at få nye navne til. Rapporten, som den nye guvernør havde bestilt, skulle videre til København, enten 72

7 ,'. «-Kf ;:<]> J i ( S ^, U! < i p j. ' o s i T. i J' % S% Jfi:-f!f,V'lK,iri.. A _\ IC J ; if! Vi.. ri \ t, 'i,ii, S r \. ' i / i*"'/»-* fd-yxslu ICC, u l'kakk'kniiaip [ S A-irAA^iSftA %ny>m ~-<:A- I > \ V < ) li V i; \ { I ' H (,!,M lp"--1' '«;" til kronen, som havde overtaget kolonien efter Ostindisk Kompagnis konkurs, eller til hovedkontoret i d e t nye Asiatiske Kompagni, som skulle overtage T r a n q u e b a r fra kronen, n å r d e n nye oktroj var underskrevet. Dvs. d e nye gadenavne skulle k o m m e fra København. Det er muligt, at guvernementet havde udarbejdet e n skitse over byen, som k u n blev vedlagt d e n originale rapport, og ikke kopien, som vi er i besiddelse af. D e n originale r a p p o r t kan være gået tabt u n d e r d e n lange sørejse til Europa. M e n d e r e r ingen steder referet til e n skitse, og d e n findes ikke i arkivalierne. J e g har heller ikke k u n n e t spore svarbrevet til rapporten 6. 73

8 Trellundkortet I 1733 kommer den første tegning over byen Tranquebar, hvor alle byens gader er navngivet, det såkaldte Trellundkort, udført af premierløjtnant Daa Trellund. Løjtnanten havde aldrig været i Tranquebar, men har formentlig udarbejdet perspektivet over byen efter en blyantskalke, som i dag findes på Frederiksborg Slot 7. Kalken/Trellundkortet er blevet dateret ud fra bygningerne, gadenavnene er der ingen oprindelse på. Hvis man ser på kalkens håndskrevne gadenavne, er skriften ikke den, der blev brugt ved 1600-tallets slutning. Den er fra en senere periode, og kan sagtens være tilføjet efter Trellundkortets færdiggørelse. På Trellunds tegning bærer størsteparten af byens gader gode danske navne. 45 ialt. 11 gadenavne i og omkring den europæiske bydel genkendes fra 1730 rapporten. Af de resterende 34 gader har ca. 1/3 også navne, som er typiske for danske byer, som f.eks. Købmagergade, Vestergade, Nørregade, Vimmelskaftet, Lavendelstræde og Vandkunsten. Knapt 2/3 af navnene ligner en beskrivelse af den funktion gaden havde som Sluse-, Ceremoni-, Pilgrims-, Tolder- og Hvilegade, eller af det erhverv, der dominerede gaden med Basaren, Veksel- og Settigade (opkaldt efter Settikasten, hvorfra lærredskræmmerne kom), samt en geografisk beliggenhed, f.eks. Sardin- og Strandstræde. Om man fordelte den europæiske og indiske bosættelse i Tranquebar by i forhold til Trellundkortets gadenavne, burde 2/5 af gaderne være europæisk befolkede og 3/5 indisk befolkede. I virkeligheden boede der både Europæere og Indoeuropæere i det europæiske kvarter, som i antal udgjorde mindre end 1/4 af byens gader. Når byen på Trellunds kort har navngivne gader, hvorfor figurerer de så ikke i rapporten fra 1730? Og hvorfor efterlyser stadsbudet i samme rapport gadenavne til byens nordlige del, der fortrinsvis beboes af indere. Det ser ikke ud til, at Trellund har haft rapporten i hånden, f.eks mangler hans tegning missionærernes huse i Kongensgade. Den danske menighedskirke, Zionskirken, indviet 1701, samt missionens nye kirke fra 1718, Jerusalemskirken, er heller ikke med. Men selv uden at have set rapporten, kendte man i København Tranquebars byplan i grove træk, det europæiske kvarters gadenavne, og enkelte andre navne på gader i den indiske bydel. Tilsyneladende har den for os ukendte kunde til Trellundperspektivet gerne villet have gode danske navne på flere af byens gader. Derfor er så hele byens gadenet blevet forsynet med danske navne, der dels var kendte, dels var nye. Forklaringen på, hvorfor Trellund i 1733 skulle tegne et bykort af Tranquebar, hænger formentlig sammen med stiftelsen af et nyt kompagni, der havde brug for ny dansk bemanding af handelskolonien. Derfor må det fine kolorerede perspektiv anses for at være et stykke bestilt "propaganda" til Asiatisk Kompagni stiftet Seutterplanen Asiatisk Kompagni og Trellund var ikke de eneste, der interesserede sig for byen Tranquebars kortlægning i den periode. Missio- 74

9 nærerne i kolonien udarbejdede også omkring 1730 en plan over byen, som de sendte til Europa, hvor den blev trykt af den tyske kartograf Mathæus Seutter i 1740'rne 8. Missionærernes byplan har en anden tilgangsvinkel til byens topografi. Planen viser byen indenfor muren, med snorlige gader, og de offentlige bygninger er markeret i de farvelagte felter mellem gaderne. Men kortets 22 gadenavne afviger en del fra dem på Trellundkortet. Nygade, Kongensgade, Prins Christiansgade, Prins Jørgensgade, Calneiensgade, en del af Dronningensgade, Prins Frederiksgade samt Basaren eller Markedet er ens på begge kort. Det er gaderne i og omkring det europæiske kvarter. Men så hører ligheden op. Missionærerne kalder gaderne ved moskeen for "die Mohrsche Strassen", dem, der hos Trellund hed Hvilestræde, Købmagergade, Munkestræde, Vestergade og Nørregade. En del af gadenavnene i byens nordøstkvarter bærer præg af beboernes erhverv. Det var "die Cattun-Schilder-Strasse, die Schmiede-Strasse, die Sellingor- Strasse" og "der Fisch Bazar". Missionærerne kendte byen og dens befolkning godt. Deres første kirke lå i den indiske bydel ved basaren. De færdedes dagligt blandt byens indiske befolkning. Deres byplan var i virkeligheden en udlægning af byens socialtopografi i grove træk. Den viser hvilke forskellige etniske, religiøse og erhvervsmæssige enheder, der boede i byen og hvor. Missionærerne kendte de danske navne på gaderne i det europæiske kvarter, og de lokale navne på gaderne i den indiske bydel. Jeg mener derfor missionærernes byplan over Tranquebar omkring 1730, er et mere realistisk billede af byens topografi end den Trellundkortet viser, hvilket er medvirkende til at bedømme sidstnævnte som et stykke PR anno Byens huse I Tranquebar by var der 728 huse, hvoraf 94 lå i den europæiske bydel, 634 i den indiske del. Og så ejede de malabarske indvånere 25 magasiner. Husene er i 1730-rapporten registreret efter hvilke materialer, de var bygget af. Der var grundmurede huse, der var stenhuse, der var ler- og halmhytter. I rapportens 1. del er husene beskrevet mere detaljeret. Det var primært europæernes huse, der blev beskrevet med antal værelser, en eller 2 etager, med eller uden veranda. Nogle havde gårdsplads eller ekstra småhuse ud mod havesiden og der er også bemærkninger om bygningernes tilstand. De mindre huse, beboet af indoeuropæiske og kristne indere, blev kun kort beskrevet efter bygningsmaterialet og antal af rum. Husene i rapportens 2. del er kun registreret efter byggematerialet, og hvilken erhvervsgruppe, der boede i/ejede dem. De lå alle i den indiske bydel. De 74 (11%) af byens huse, der var grundmurede og forsynet med tegltag, lå i det europæiske kvarter. Detvar byens bedst byggede boliger. Alle, på 2 nær, var beboet af europæere. 402 (55%) af husene i byen var bygget af sten, havde tegltag, men var ikke grundmurede. 90% af dem lå i den indiske bydel, og var beboet af indere. De 47 stenhuse i det europæiske kvarter, lå i kvarterets yderga- 75

10 SU Uddrag af "rapporten" fra Husene og deres beboere var registrerede, som de lå i gaderne, først på den nordre side, dernæst på den søndre side. Hus nr. 53 fandtes i Nygades søndre side. Rapportens nu mørnede blade smuldrer ved berøring, og blæksyren er ætset gennem papiret. Men moderne fototeknik har gjort det muligt at læse rapporten og tyde skriften på begge sider. (Foto: Rigsarkivet). Extract from. the 1730 "report". The houses and their occupants tuere registered. as they were situated in the streets, first the north side and. then the south side of the street. House no. 53 ivas situated on the south side of Nygade. The new crumbling pages of the report disintegrate on touch and the ink adel has eaten through the paper. Hoioevei; modern photo techniques have made it possible to read the report, and to make out the writing on. both sides. (Photo: The Danish National Archives). 76

11 <tyis/lsti{iaa'' rmi &* ft«^. 'i'.xaa?r/-»jh/ikvr/i, w, ^ >&a-<bi..itvu JtiMf.JUnuA,. liiihiåri : tøtiimt 'Jktvi ' \lfiti?i,y?i?i... W/.««a- - Xv.*W. V^vi(x? TAt At2md.lsd«j5x!cYH i"v'<t stnls«i i (,4«i. J< feiwi iar, MUf\ tfaa må y/ti fimijt' Uddrag af "rapporten" fra Denne side viser opgørelsen over byens indbyggere og deres boliger, opdelt efter byggematerialer. Byens hinduer havde 12 pagoder at vælge imellem, mens morerne, dvs. muslimerne måtte deles om en moske. (Foto: Rigsarkivet). Extract from the 1730 "report,". This page shows a list ofthe toivn's inhabitants and their dwellings, divided up according to building materials. The town's Hindus had 12 pagodas to choose from, while the Moors, i.e. the Muslims, had to share one mosque. (Photo: The Danish National Archives). der, og var for en stor dels vedkommende beboet af indoeuropæere. 90 (12%) af byens boliger var lerklinede huse/jordhytter med halm- eller stentag. De fandtes, med 2 undtagelser i Admiralsgade, kun i den indiske bydel. De var beboet af indoeuropæere, kristne indere og hinduer. Byens 125 primitive halmhytter, udgjorde 17% af den samlede boligmasse. 2/3 af dem var store, dvs. havde mere end eet rum, resten var små og bestod kun af eet værelse. De lå alle i den indiske bydel, beboet af indere. Hvad de 37 butikker i byen var bygget af, er ikke registreret. Ej heller deres beliggenhed. Men det udelukker ikke, at der allerede da lå nogle få butikker i det europæiske kvarter, udlejet til indere, som solgte varer primært til europæerne, sådan som tilfældet var i slutningen af århundredet. Da modtog guvernementet en afgift fra indiske forretningsfolk, som lejede 13 butikslokaler i Prins Christiansgade overfor Permual pagoden 9. Hvorvidt butikkerne også fungerede som bolig for indehaveren, kan diskuteres. Men det mener jeg, de må have været. Det var almindeligt, man boede i baglokalet. Derved kunne man også passe på varelageret. Vi kender ikke værdien af husene, men der er ingen tvivl om, at de små halmhytter var de billigste, det var her byens fattigste folk boede. Stenhusene, der havde tegltag, var den indiske bydels bedst byggede boliger. Inderne havde åbenbart ikke tradition for at grundmure deres huse, detvar en europæisk skik. Det gjorde naturligvis også

12 husene mere kostbare at bygge. De grundmurede var alle beboet af europæere. Men sammenligner vi den indiske bybefolknings boligstandard med den, befolkningen havde i Tillali, områdets største bebyggelse, ser vi, at i Tranquebar var over halvdelen af indernes huse bygget af sten, hvorimod kun 17% af Tillalis boliger var stenhuse. I Tranquebar var 17% af boligerne primitive halmhytter, i Tillali bestod 80% af boligmassen af halmhytter. At byboernes boligstandard var meget bedre end den i landsbyerne indikerer, at Tranquebars indiske bybefolkning var økonomisk bedre stillet end dens landsmænd i resten af kolonien. Europæernes huse Beskrivelsen af de europæiske huse giver os et indblik i, hvordan boligstandarden var for europæerne i Tranquebar. Det, der havde interesse i København, var bygningernes tilstand og størrelse. Hvorvidt de var nye eller gamle, havde ingen betydning. Kun eet hus, overbogholder Pancks i Kongensgade, får vi årstal på. Det var fra 1720 og i god stand. Det var ikke tilfældet med alle husene. Nogle trængte til reparation, andre var forfaldne. Der er ingen mål på matriklernes grundareal eller husenes. Vi må nøjes med antal af værelser som måleangivelse for husene. De var ikke store, 4-5 rum var den størrelse 80% af dem havde. 15% havde 6-10 værelser. 3 huse i Kongensgade var usædvanligt store, værelser. Det var missionærernes, og størrelsen hang sammen med, at husene også fungerede som skoler for de små indiske disciple ved missionen. Hvor mange 2-etages huse, der var i byen, ved vi ikke, kun at der blandt europæernes huse var 20%, der var opført med en 2. sal. Næsten alle husene i de europæiske gader var bygget med en have eller gård bagved, med plads til kreaturer, høns og en brønd. Sidebygningerne kunne rumme ekstra kamre, et køkken, brændeskur eller en eller fire "guddonger" også kaldet "godown". Med undtagelse af missionærernes huse finder vi sådanne "guddonger" ved de fleste af europæernes boliger. Detvar forrådskamre, lagerrum ved husene, ofte bygget som udhuse i haven, hvor der opbevares fødevarer samt øl, vin og spiritus, sejlet dertil fra Europa. Disse importerede drikkevarer stod i høj kurs i Tranquebar og blev omhyggeligt talt op og vurderet ved dødsfald. I arkiverne findes flere eksempler på dødsboer, hvor indholdet i "godowner" er registreret. Præsten i Tranquebar Frideric Hatten døde 1755 og efterlod i den ene "godown" bl.a. 34 flasker øl, 31 flasker Capt. madeiravin, 4 flasker god madeira, og 1 bojang med sukker 10. Inderne havde ingen "guddonger" ved deres huse. Det, at have et forrådskammer, var en europæisk luksus. Kun de fremmede købte forsyninger fra Europa, og skulle have opbevaringsmuligheden for varerne, så de kunne have tilstrækkelig med lager, indtil næste skib ville bringe nye forsyninger. Byens Pakhuse De 25 magasiner på bygningslisten var større lagerrum, hvor ris og eksportvarer kunne opbevares, og skal ikke forveksles med de private husholdningers forråds- 11

13 ;,' /'^ Ai fajaasp,\ '-. l S'S, ;.AÉAlIwm^fy - En ukendt kunstner har tegnet Tranquebar by fra reden. Det syn mødte enhver rejsende, der ankom til byen med skib. ca (Handels- og Søfartsmuseet). An unknown artist has drawn Trankebar seen from the roads. FMs ivas the, sight which met every traveller arriving at the town by ship around (Danish Maritime Museum). kamre. Disse 25 pakhuse var ejet af indiske købmænd. Kompagniet havde også et stort antal magasiner rundt om i byen. Magasiner og pakhuse var uundværlige bygninger i Tranquebar. Det er nogle af de bygninger, der er registrerede på Trellundkortet, de figurerer i mange af de bygningsrapporter, guvernementet sendte hjem til hovedkontoret og blev senere beskatningsobjekter. Uden pakhuse ingen handel, uden magasiner til opbevaring af ris, ingen sikkerhed for forsyning af fødevarer til byens indbyggere. Ris blev også brugt som betaling af sold til garnisonens soldater, da ris var den vigtigste næringskilde for den indiske befolkning. Bybefolkningen Hvor mange, der boede i Tranquebar by, er der ingen tal på. Hvis man skal dømme efter antallet af huse, var områdets største bebyggelse Tillali med 761 huse. Tranquebar by var den næststørste på området med 728 huse, og Poriar den 3. største med 596 huse. 79

14 Det tal, vi har på områdets indbyggere, stammer fra den tidligere omtalte folketælling i 1702, som er refereret i en rapport fra Da boede der indere i kolonien, heraf var de 6.047, dvs. 44%, at finde i Tranquebar by og omliggende forstæder. Nu er der 28 år imellem de to tællinger, så det er et spørgsmål, hvorvidt resultatet fra den ene tælling, kan overføres og afprøves på den anden med et brugbart resultat. Men jeg prøver alligevel. I 1730 lå der i Tranquebar by og de samme omliggende landsbyer huse, altså 38% af områdets huse. De omliggende landsbyer i 1702 var Wadi, som i 1730 talte 62 hytter, Weleapaleiam 361 havde huse/hytter og Tranquebars fiskerby med 59 hytter - tilsammen 482 boliger - hvilket er 40% af de ovennævnte huse. De resterende 60% huse lå i 1730 i byen. Antager jeg, at befolkningstætheden i landsbyerne og i Tranquebar var ens og den samme på de 2 forskellige tidspunkter, så ville det svare til, ca. 60% af indbyggere i 1702 boede i Tranquebar by, altså byboere, dvs. ca. 26% af koloniens samlede indbyggerantal. I 1730 lå 23% af koloniens huse i Tranquebar by, så konkluderet efter ovennævnte beregningsmetode, må antallet af indbyggere have været ca det år. Jeg kan nu fordele indbyggerantallet på de 6 nationale/etniske/religiøse enheder i byen, efter det antal huse, hver enhed beboer. Om beboelsestætheden var den samme i alle byens 718 beboede huse, ville der i de 52 danske huse bo 217 personer (7%), i de 19 andre europæiske huse: 93 personer (3%) og i de 42 indoeuropæiske boliger findes 186 personer (6%). Antallet af europæere med selvstændig bolig, bliver efter denne metode lidt for højt, da de ikke boede så tæt som inderne. Når det beregnede antal af europæere i byen nok alligevel er for lavt, skyldes det, statistikken ikke tager højde for det ukendte antal europæiske soldater, primært danskere, som boede i barakkerne på Dansborg. Denne mangel gør sig gældende m.h.t. antallet af den indiske bybefolkning, da de indiske soldater ved garnisionen heller ikke var talt med. De var indkvarterede i barakker, bygget tæt ved murens fæstningsværker. Nogle af dem var kristne, hvilket har indflydelse på det beregnede antal af 279 kristne indere i 71 huse (9%), da netop den gruppe leverede forholdsmæssigt mange soldater til garnisonen. Byens største befolkningsgruppe var de hinduer, der tilhørte en kaste. De udgjorde 64% af bybefolkningen og boede i 464 huse. I de 80 muslimske huse boede 341 muhamedanere (11% af indbyggerne). Bybefolkningens erhverv Byens økonomiske grundlag var handelen, både den oversøiske og den lokale, søtransporten og en del småindustri. Vi har bedst kendskab til de af byens erhvervsaktiviteter, der havde interesse for kompagniet. Det drejde sig først og fremmest om produktion af de varer, kompagniet kunne eksportere, om tilstedeværelsen af de håndværkere, der var nødvendige for at kompagniets handel og transport kunne fungere samt om de indere, der skulle samarbejde med europæerne. I begyndelsen af 1700-tallet fabrikeredes 80

15 lærredsstoffer i Tranquebar, der dels eksporteredes til Europa, dels ved salg i Sydøstasien finansierede opkøbet af krydderier og andre varer til det europæiske marked. Forarbejdning af bomuld og vævningen af stofferne foregik primært ude i landsbyerne, dekoreringen af stofferne derimod, fandt sted i byen. Jo flere væverier i kolonien jo bedre kontrol med stofproduktionen. Var der behov for et større antal stofruller end dem, der kunne væves på området, ville der også være brug for lokale købmænd, lærredskræmmere, til at opkøbe stoffer i naboområderne. For at få skibene repareret ved ankomsten eller afrejsen, var det vigtigt, at der fandtes kvalificerede tømrere, smede og kalfatrere, samt folk, der kunne reparere tovværk og sejl. Der skulle også være ledige hænder, når skibene skulle losses og lastes, samt et antal sellinger, de små lokale fartøjer, der kunne fragte mand og gods til og fra skibene, når de lå opankret ude på reden. Det var naturligt, at kompagniet også interesserede sig for vedligehold af dets bygninger. Var der håndværkere til at reparere kastellet og fæstningsværkerne? Hvor mange butikker lå i byens basarer? Det er spørgsmål som disse, rapporten svarer på. Bybefolkningens levevilkår Men vigtigst af alt var måske forsyningen af de daglige fornødenheder. Vand, først og fremmest. Drikkevand var et problem, hvilket europæerne forsøgte at løse med importerede alkoholiske drikke, suppleret med den lokale risbrændevin. Ganske vist lå byen tæt ved Upparnaflodens udløb, men dens vand blev fortrinsvis benyttet til tøjvask. Inde i byen fandtes en del brønde, men selv om vand ikke var nogen mangelvare, når der ses bort fra enkelte tørkeperioder, var det sundhedsfarligt at drikke. Forsyningen af fødevarer, derimod, var både god og rigelig. Byens markedsplads lå ikke langt fra Dansborg. Der handlede inderne hver dag med friske produkter fra omegnen. Frugter, vildfugle, æg, nødder, og olie. Også forarbejdede brugsgenstande såsom kobberog messingvarer, bomuld- og silkestoffer, sko, guld- og kobbermønter m.m. kunne købes der. På fisketorvet i den nordlige bydel, lige ud mod stranden, solgtes friske og tørrede fisk. Havets produkter kom fra nogle små fiskerlandsbyer nord for byen. Der boede kun 2 fiskere i selve byen. At markedet var åbent dagligt, skyldtes ikke blot, at klimaet fordrede dagfriske varer, men også, at byen betjente et udefra kommende publikum. I de omkringliggende landsbyer var der ingen markeder, ingen handel og kun ringe pengeøkonomi, man producerede fødevarer og nyttegenstande til eget forbrug. Udført arbejde blev ofte aflønnet med naturalier, og kun overskudsproduktionen kunne afhændes på et nærliggende marked. Bybefolkningen Byens indbyggere kan opdeles i enheder, afhængig af deres nationalitet, etniske eller religiøse forhold. Den inddeling, de danske sekretærer i Kompagniet har foretaget i rapporternes hjem, vil jeg følge i nedennævnte afsnit, hvor hver gruppe beskrives særskilt.

16 Danskerne var der maksimalt 250 danske i byen. De boede i de grundmurede huse i det europæiske kvarter, på et areal, der svarede til ca. 1/4 af byens samlede areal. Bydelen med de brede gader var et rent beboelseskvarter. Alt hvad det europæiske hushold skulle bruge af lokale produkter, skulle hentes i den indiske bydel. Stort set alle erhvervsaktive danskere var ansatte ved kompagniet, hvis guvernør også var koloniens øverste myndighed. Det 3 mand store sekrete råd varetog både handel og administration, opgaver, der beskæftigede 15 danske ansatte, plus et ukendt antal indere. Al kommunikation foregik på dansk, så kun dansksprogede personer kunne bestride de poster, der havde med regnskab og korrespondance at gøre. Guvernementet skulle administrere kolonien, udlicitere monopoler og sørge for ro og orden. Guvernøren og rådet skulle varetage kompagniets handel, sørge for opkøb af varer og forsyninger til ekspeditionernes returladninger, samt reparationer af skibene og deres udstyr. Kvaliteten på varer og vedligehold skulle helst være i top, og omkostningerne forbundet dermed så lave som muligt. På garnisonen og skibene var beskæftiget 26 danske mænd. Kompagniet havde et par mindre fartøjer, der blev benyttet til den indenrigshandel, der var nødvendig for at bringe varer til Tranquebar, inden næste ekspedition skulle retur til København. Desuden fandtes en dansk sognepræst, en organist og en skolelærer, samt 2, der var ansatte ved missionen. Flertallet af disse udstationerede havde familien med. 9 huse var beboet af danske kvinder, hvoraf 7 var enker. Ofte foretrak en enke at blive boende i Tranquebar, da enkepensionen strakte længere der end hjemme i Danmark. Desuden skulle hun selv betale for hjemrejsen, også for de eventuelle børn, og det var en bekostelig affære, som de færreste enker havde midler til. Størsteparten af garnisonens knapt 100 soldater var også danske, men vi kender ikke det nøjagtige antal, da danskerne der ikke blev registreret særskilt. Vi har kun kendskab til de soldater, der havde selvstændigt hushold i byen. Garnisonens mandskab kom ud ombord på de danske handelsskibe. Soldaterne havde bundet sig for et vist antal år, og skulle - om de havde overlevet sejladsen ud og opholdet i troperne - efter kontraktens udløb returnere med først givne skibslejlighed. Men dødsfald, sygdom og rømning betød, at der ofte manglede europæiske soldater ved garnisonen. Så selv de soldater, der ønskede at vende tilbage, fik ikke altid permission til hjemrejsen. De måtte vente til næste handelsekspedition skulle afgå. Andre europæere Foruden danskerne, levede der i byen en blanding affolk fra andre forskellige europæiske nationer. Flertallet af de andre europæere var soldater ved garnisonen. Ved missionen var 5 europæere ansatte, de 4 var tyske missionærer udsendt fra Halle. Den protestantiske missionsstation var i 82

17 1706, med den danske konges velsignelse, blevet etableret af tyske missionærer. Kort efter ankomsten havde de bygget et lille kapel, Old Jerusalem. Det lå nær havet i den nordøstlige del af byen blandt de fattigste hinduer. Nu i 1730 bestod missionsstationen af Ny Jerusalemkirken, med adresse i Kongensgade, skråt over for den danske menighedskirke Zionskirken, samt skoler og eget trykkeri. Der boede også 5 enlige europæiske kvinder i det europæiske kvarter, hvoraf de 3 levede af en enkepension. Indoeuropæerne En lille befolkningsgruppe blev i byen betegnet som "portugis", ved danskernes ankomst. Det var efterkommerne af de blandede ægteskaber mellem indiske kvinder og europæiske mænd, primært portugisere. De dannede kernen i byens lille katolske menighed. Nu i 1730 blev indoeuropæerne registreret under 3 forskellige kategorier: 16 "portugis", 37 katolikker og 24 uden nogen betegnelse andet end et navn. De udgjorde 6% af byens indbyggere, og skal ikke forveksles med de kristne indere. 1/3 af mændene var ansat ved garnisonen, et lignende antal havde et for os ukendt erhverv. Blandt kvinderne, som udgjorde næsten halvdelen af husoverhovederne, var over 50% enker. Det har jeg ingen forklaring på. Det er i det hele taget ikke meget, vi hører om indoeuropæerne i denne periode. 4 kvinder levede af at brænde risvin og 2 var daglejere. En var jordemoder, en anden tjente til det daglige brød ved at sy tøj for andre. Den indiske bybefolkning Inderne udgjorde 84% af byens indbyggere. Flertallet af dem var hinduer, medlemmer af byens forskellige kaster. Det satte sit præg på byen og især dens erhvervsliv. For at kunne forstå forskellen mellem kasterne og de andre befolkningsgrupper, er det nødvendigt med en kort introduktion til kastevæsenet i 1700-tallet 11. Kasterne Kastevæsenet i Indien er et komplekst socialt fænomen, som er vanskeligt at definere. Da flertallet af den indiske befolkning tilhører en kaste, og også gjorde det i dansktiden, blev kasterne, deres indbyrdes samspil, deres modsætningsforhold og til tider voldsomme stridigheder en hverdagsbegivenhed for danskerne i Tranquebar. Ofte nævnes kasterne i beretningerne hjem i forbindelse med deres erhverv eller den uro, deres stridigheder forvoldte. Kastesystemet er hierakisk opbygget i samfundsklasser, hvortil indplaceringen er medfødt. Braminerne er kasten hævet over alle andre kaster, og Paria, de urene, er den nederste kaste i systemet. Man indgår normalt ægteskab inden for samme kaste. En af de vigtigste karakteristika ved kastesystemer på den tid, var, at en kaste normalt associeredes med eet erhverv. Forsøg på ændringer i det mønster skabte problemer. Det stive kastesystem gav i sig selv ikke mulighed for social mobilitet. Men de fremmedes tilstedeværelse bevirkede at der opstod en forskydning i det traditionelle erhvervsliv. Nogle af jobbene hos europæerne var økonomisk set ret givtige, og dem ønskede byens dominerende kaste at 83

18 besætte med sine medlemmer. Vovede nogen fra en lavere kaste at få ansættelse i et sådant job, ja så opstod uroen straks. Danskerne lærte hurtigt, at det ikke var klogt at blande sig i de interne stridigheder i Tranquebar eller forsøge at udøve dansk jurisdiktion. Det ville have voldt endnu større vanskeligheder end dem, vi kan læse om i arkiverne. Kasterne udøvede stort set selvjustits, det var kun, når en person uden for kastesystemet var involveret, sagen skulle afgøres i Sorteretten, retten for Tranquebars indiske befolkning. Og det kunne være nok så problematisk for de danske embedsmænd, der fungerede som dommere. 64% af byens indbyggere var hinduer, der tilhørte en kaste. De boede i den indiske bydel i stenhuse, i jordhuse og i halmhytter. Det var blandt dem, folkene fandtes, der klargjorde lærredsstofferne til eksport, det var dem, der kunne præstere de håndværk, som kompagniet ville have kendskab til via rapporten. I 71 huse, boede der "pintadorer", stofmalere, der dekorerede lærredsstoffer til eksport. Formentlig var det små værksteder, hvor indtil flere stofmalere havde beskæftigelse. I andre boede et par "vadskere", dvs. folk, der vaskede stofferne, inden de skulle rulles, bankes og glattes. Sidstnævnte blev udført af en enkelt "battiqueslager", der sikkert havde flere hjælpere. Men stofrullerne skulle beskyttes mod beskadigelse under transporten. De blev pakket i groft materiale, vævet af jutefibre. Den proces foregik i 14 huse med "gunnivævere", som væverne af emballagen blev kaldt. Når tøjerne var klar til eksport, kunne de opmagasineres i byens pakhuse, indtil næste skibstransport afgik. Kristne indere Den katolske menighed og missionen havde næsten lige mange tilhængere blandt inderne. De udgjorde tilsammen 9% af byens indbyggere. Den katolske menighed eksisterede i byen da danskerne ankom. Nu var den centreret omkring den katolske kirke ude ved landporten mod vest. 1/3 af de kristne husoverhoveder var kvinder. Næsten halvdelen af mændene var soldater, 5 var vagtfolk, 4 var håndværkere og 8 lutheranere var ansatte ved missionen. 1/3 af kvinderne var enker, 1/3 tjente til livets ophold som risvinsbrændere, resten var tjenestepiger og daglejere. Det er tydeligt, at kristne indere fortrinsvis arbejdede for europæerne. I 1719 indgik missionen og kompagniet en overenskomst vedrørende de kristne indere. Ifølge den skulle missionens folk foretrækkes, når kompagniet skulle ansætte folk som dubasher (en kombineret tolk og mellemhandler), soldater eller vagtmænd. Missionær Grrindler, fra hvis rapporter vi kender aftalen, anså den for meget betydningsfuld. Han mente, det ville forbedre situationen for de omvendte kastemedlemmer, som ofte blev udstødt af deres kaste, og dermed også fra kastens erhverv 11. Vi ved ikke rigtigt, om dette problem virkeligt var så alvorligt og generelt, som beskrevet af missionærerne selv. Vi ved, også fra senere folketællinger, at de kristne indere ikke boede i særlige gader adskilt fra andre indere. De levede i det indiske kvarter med hinduinderne som naboer. Indoeuropæernes og de kristne inderes huse var registreret på 1730-rapportens 1. del sammen med europæernes. Indoeuro- 84

19 -åia w 1 '" ''' U^/f ". "i i:«', ' -r-j' /C '?/ ' Kongensgade, byens fornemste gade i den danske periode. Her fotograferet ca med den danske menighedskirke, Zionskirken, th. Mange af danskernes huse står endnu i byen, men er ret så forfaldne. Foto: Knud Heiberg. (Handels- og Søfartsmuseet). Kongensgade, the town's finest street in the Danish period. It is photographed here around 1900 with the Danish parish church, Zionskirken, on the right. Slost ofthe Dånes' houses are still standing but are very dilapidated. Photo: Knud. Heiberg. (Danish Maritime Museum). pæerne boede tættest ved de europæiske gader, nogle i stenhuse, flest i jordhytter og færrest i primitive halmhytter. De kristne indere boede oppe ved den nordlige bymur i jord- og halmhytter, blandt andre fattige indere. Muhamedanerne Muslimerne var en nyere del af den indiske befolkning. De havde invaderet Tanjore fra Delhi i begyndelsen af det 14. århundrede og havde siden da været bosat i området. Selv om de ikke var en del af det indiske kastesystem, var de påvirket af dette, især erhvervsmæssigt. Der var 80 huse beboet af muslimer. De lå oppe omkring moskeen. 77 stenhuse og 3 jordhytter. Hvilke erhverv, de havde, er ikke oplyst. Fra senere folketællinger i 1700-tallet ved vi, at de var byens skræddere, det erhverv havde de monopol på. Alle andre indbyggere i byen, der skulle have noget syet, fik dette udført af muhamedanerne. Det var stort set det eneste 85

20 erhverv, de udøvede, resten af byens håndværkere kom fra kasterne. Den eneste europæiske arbejdsplads, vi finder dem på, er som soldater ved garnisonen. Der var dog nogle få muslimer blandt byens købmænd og søfolk. Dette mønster ændrede sig ikke i resten af den danske periode, så det havde nok også været erhvervsmønstret omkring Det har været muslimerne, der reparerede sejl eller syede nye til kompagniets skibe, når det behøvedes. Det stive kastesystem, påvirkede også erhvervsmønstret for denne befolkningsgruppe. Det er ikke meget vi hører til muhamedanerne. De forblev alle tro mod deres religion, på trods af missionærernes tilstedeværelse. Ingen frafaldne sjæle her, ingen havde konverteret til kristendommen, hverken som katolikker eller protestanter. Byens erhvervstopografi Vi har kun et groft billede af byens erhvervsliv og dens topografi. Tranquebar var hovedsæde for den danske koloniadministration. Kompagniets aktiviteter beskæftigede samtlige erhvervsaktive europæere og en mindre del af de erhvervsaktive indere. Byen var i 1730 områdets centrale handels- og håndværkerby. Tillali var områdets største bebyggelse, men med kun 12 butikker i basaren, kunne den ikke konkurrere med Tranquebar, der foruden 37 forretninger i basaren også havde et stort antal håndværkere i byen. De holdt til i stadens nordlige halvdel. Mod øst fandt man f.eks. smedenes og pintadorernes gader. Mod vest boede muhamedanerne samlet i umiddelbar nærhed af moskeen. Ikke langt derfra lå Sellingergaden. Hvor mange af de 24 sellinger, der havde eget fartøj, ved vi ikke. Skal man vurdere efter boligen, var 2/3 af søfolkene så fattige, at de nok ikke ejede et fartøj. De boede i halmhytter. Kun den 3. del, der havde stenhuse, kunne ve* tænkes at have en selling. I gaderne parallelt med havet lå basaren og fiskemarkedet. Der var et større antal daglejere i byen. Løs arbejdskraft er mobil arbejdskraft, og i dette tilfælde billig arbejdskraft, at dømme efter deres usle boliger. Byens risvinsbrændere hørte heller ikke til blandt velhaverne. De var alle kvinder, nogle hinduer, andre indoeuropæere eller kristne indere. I den sydlige del af den indiske bydel boede pengevekslerne og lærredskræmmerne. Deres velbyggede stenhuse, med tegltag, lå i gaderne ud mod paradepladsen. Det tyder på, de må have hørt til blandt byens velhavere. Kort sagt I 1730 havde Tranquebar indenfor bymuren udviklet sig til en europæisk-indisk by, hvoraf 1/4 af arealet dannede et europæisk kvarter og 3/4 et indisk. Byens topografi er ikke helt klarlagt, missionærernes skitse af bybilledet fra ca er det bedste, vi har. Tranquebar havde omkring indbyggere, 10% var europæere, 6% indoeuropæere, 9% kristne indere, 64% kaste-indere samt 11% muhamedanere. 86

21 Fiskerbebyggelsen på stranden syd for Dansborg i Disse halm- eller stråhytter afviger formentlig ikke meget fra dem, byens fattigste indere, ifølge "rapporten", beboede i begyndelsen af 1700-tallet. Foto: Hans Gregersen, Sæby. (Handels- og Søfartsmuseet). A fishing village on the beach south of Dansborg in These straw huts are probably very similar to the ones lived in by the town'spoorest Indians at the beginning ofthe 18th century, according to the "report". Photo: Hans Gregersen, Sæby. (Danish Maritime Museum). I denne europæisk-indiske by var boligstandarden høj, sammenlignet med den indiske befolkning i koloniens landsbyer. Mere end halvdelen af byens boliger var bygget af sten og havde tegltag. I de europæiske gader var husene grundmurede. I den indiske bydel lå byens ydmygeste huse ude mod kysten og i byens nordlige del. Kompagniets virksomhed beskæftigede langt de fleste af byens europæere, samt en del indere, ved både administration og handel. Garnisonen var en vigtig institu- M

22 tion i Tranquebar. Kastellets funktion som fæstning betød sikkerhed for byens indbyggere imod uro og nød, skabt af krig og overgreb fra lokale fyrster. Dansborg husede de europæiske soldater, og de indiske soldater boede i barakker i selve byen. En anden institution, den lutherske mission, med kirke, skoler og trykkeri, var et nyt element i byen. Handel og håndværk var vigtige næringsveje for den indiske bybefolkning. Byen var koloniens handelscenter, hvilket de 25 indiskejede pakhuse bekræfter. Hvorvidt 24 sellinger betød et tilsvarende antal småfartøjer, fremgår ikke af hustællingen, men byens småskibe var kommunikationsleddet med omverdenen. Detvar nemmere at sejle langs kysten, end at vandre over land, uanset om man skulle transportere varer mod nord, vest eller syd. Byens udvikling var tæt forbundet med den europæiske handels udvikling. Handelsaktiviteterne toppede i sidste halvdel af århundredet, med byens indbyggertal på i 1790 som periodens højeste. Da kompagniet nedlagde Tranquebar som stabelplads i 1796, ophørte den europæiske handel helt i byen. Europæerne flyttede fra kolonien, inderne ligeså. I 1835 havde byen kun 1979 indbyggere. Den sidste aktive dansker forlod i 1845 byen, da den blev en del af Indien under britisk koloniherredømme. Noter Kgl. biblioteks Kortsamling. Ingeniørkorpsets aflevering 1911, XVIII, 3 nr. 7. Se Birthe Faarborgs artikel: Trellunds Trankebarkort s i ARKIV Særtryk, Tidsskrift for arkivforskning. 3. bind nr Artiklen her er skrevet på baggrund af mit speciale i historie fra April 1990: Tranquebars Bybefolkning KUA, Specialebiblioteket. Rigsarkivet. Danske Kancelli. D 55. Rapport af 16/ "Ostindisk Kompagni. B 4, 1448 nr en kopi af fortegnelse over huse i Tranquebar - og nr et udateret dokument, der indeholder en statistisk opstilling over erhverv, folk og huse i Tranquebar by og landsbyer. Da de 2 kilder supplerer hinanden, og formentlig er udarbejdet samtidigt, vil jeg referere til dem samlet som: rapporten. Jeg har i Rigsarkivet gennemgået arkivalierne fra Ostindisk Kompagni B. 1398, rådets kopibøger over breve til direktionen 1730/31 og 1412a, rådets kopibøger over udgåede breve 1730/31. Der er intet om rapporten. Pakkerne med indkommende breve fra samme periode: nr og 1269 med rådets rapportbøger er ikke tilgængelige. Det nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. A Frederik Vs Atlas, bd. 48, planche 43. Rigsarkivet. Kommercekollegiet. Efterladte embedspapirer. Ewald VI.A.12. Rigsarkivet. Kommercekollegiet De generelle informationer om kasterne i tallets Sydindien er hentet fra Kathleen Gough: Caste in a Tanjore Village. s i Aspects of Caste in South India, Ceylon and North-West Pakistan. Cambridge Papers in Social Anthropology. No. 2. Ed. by E.R. Leach. Cambridge 1960.

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx 1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien

Læs mere

INGER HøJ3JEfiq. TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING 1620-1ä45f. 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. ' _. í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r.

INGER HøJ3JEfiq. TR^Q EB^RS B?3EF0LKNING 1620-1ä45f. 4 L-. _ T:',\':'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. ':_. ' _. í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r. _ ~I` I _~., INGER HøJ3JEfiq _: TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING 1620-1ä45f -I 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. '. 3._. I :,J'\ / P II'!! _ P' "P \"' 'I í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r.u;fa5% * 4. _ I..

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer.

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Johannes August Fischer (1854-1921) var elev af P.S. Krøyer og bror til Paul Fischer. Johannes August Fischer kendes på sine arkitekturprægede motiver,

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

ROMAERNE. En romakvinde bliver arresteret og ført væk af politibetjente. Ukendt fotograf.

ROMAERNE. En romakvinde bliver arresteret og ført væk af politibetjente. Ukendt fotograf. ROMAERNE Historieforskningen har vist, at romaerne altid har været et uønsket, statsløst folkefærd i Europa, og også som en del af dansk indvandringshistorie har romaerne været udsat for forfølgelse og

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

På påskebesøg i Kairos Skraldeby På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 22 Nr. 1/2013 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. januar 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Det samler jeg også på. NB. Hvis

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Sådan finder du et sted

Sådan finder du et sted Sådan finder du et sted Ejendomsforholdene i Dansk Vestindien var i princippet meget lig dem, som fandtes i Danmark på samme tidspunkt. Det meste af jorden og andet af værdi var ejet af en lille overklasse,

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Sankt Vincent Grupperne. i Manipur Nordøstindien

Sankt Vincent Grupperne. i Manipur Nordøstindien Sankt Vincent Grupperne i Manipur Nordøstindien Bjergrige Manipur Nordøstindien kaldes De syv søstre Manipur er en af delstaterne Manipur har 35 forskellige stammebefolkninger. De tre etniske hovedgrupper

Læs mere

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede.

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede. 1 København, den 6. september 2016 KENDELSE Klager mod Lone Bøegh Henriksen A/S Nordstensvej 9 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2016. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E. i sag nr. 73/04. afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Gran Canaria, 12.11.-26.11.2003.

REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E. i sag nr. 73/04. afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Gran Canaria, 12.11.-26.11.2003. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 73/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Gran Canaria, 12.11.-26.11.2003. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.646 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale En verden af i går Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Undervisningsmateriale Biler, cykler, busser og færger. Pokemon Go, beskeder og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

GLÜCKSTADT OG ALTONA

GLÜCKSTADT OG ALTONA ANKOMSTER At være parat til at flytte ligger ikke jøder fjernt, for den fælles hukommelse i det jødiske samfund er i høj grad historien om vandring. Den bibelske beretning om Moses, der ledte israelitterne

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere