NATURFAGLIGE UNDERSØGELSER I NATUR/TEKNOLOGI
|
|
- Svend Johnsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATURFAGLIGE UNDERSØGELSER I NATUR/TEKNOLOGI I dette materiale finder du forslag til korte og koncentrerede undersøgelser, som du kan lave med dine elever. Målet med materialet er at gøre det nemt og overskueligt for dig at tage eleverne med på faglige ekskursioner i naturen tæt på skolen - uden at det kræver lang forberedelse, specialudstyr eller mange timer. I Vild Campus har vi udvalgt fire danske biotoper, som er nemme at finde i nærområdet. Det er fire naturtyper, som dækker det meste af Danmark, og som rummer masser af muligheder for undersøgelser i naturfag. Fagdidaktisk har vi valgt at have fokus på naturvidenskabelige metoder. Når forskere på universitetet og på Statens Naturhistoriske Museum tager på feltarbejde, bruger de særlige metoder til at samle data og lave undersøgelser. Uanset om forskeren tager til fjerne kontinenter eller ned til den nærmeste strand, er metoderne de samme: Forskerne observerer, beskriver og registrerer hvad de ser. 1 af 14
2 VILD CAMPUS - 4 NATURTYPER En naturtype er defineret ud fra arterne som lever i den og ud fra levevilkår som de er fælles om at være tilpasset til. En naturtype kan f.eks. være skov med mange store træer. Ikke en bestemt skov, men skov generelt. En naturtype på et bestemt sted kaldes også for en biotop. Det danske landskab kan inddeles i en lang række forskellige typer af biotoper. FAKTABOKS BIOTOP Ordet biotop kommer af bios- liv og -topos sted dvs. levested. Hvilke arter en biotop kan være levested for, bestemmes af miljøfaktorerne i området. Det kan f.eks. være: Temperatur: Hvor varmt eller koldt er der ved jordoverfladen eller i trætoppene? Er der f.eks. direkte sollys, der varmer jorden op? FAKTABOKS HABITAT Ordet habitat definerer mere præcist, hvor et dyr eller en plante lever inden for en biotop. F.eks. kan en dam karakteriseres som en biotop, et levested, mens den bladbille, der lever på en åkande i dammen, har åkanden som sit habitat. En biotop kan altså rumme forskellige habitater for dyr eller planter. Fugtighed: Hvor fugtig er jorden? Falder der lidt eller meget regn i området og holder jorden godt på fugtigheden som en sej lerjord, - eller siver regnen hurtigt ned gennem en sandet eller gruset jord? Pibler der grundvand frem nedefra? Er området påvirket af saltvand eller er der jævnlige oversvømmelser? Næring: Hvor meget næring indeholder jorden? Er den naturligt næringsfattig eller næringsrig og er området derudover påvirket af gødskning fra landbruget? 2 af 14
3 Næringsrigt I Vild Campus har vi valgt at fokusere på 4 biotoptyper: skov, strand, græsland og eng. Tørt Vådt Man kan gå ned i detaljer og underinddele de 4 hovedtyper af biotoper i mindre og mere specifikke undertyper. Planterne er med til at definere biotopen som levested for dyrene og svampene. En strand kan f.eks. inddeles i forstrand og strandoverdrev, både ud fra hvilke planter og dyr der lever der og ud fra levevilkårene. Ved stranden kan man også finde strandeng, som er våd på grund af oversvømmelser med saltvand. I figuren kan du se en simpel model, der viser hvordan de 4 biotoper placerer sig ud fra de to vigtigste miljøfaktorer for planter: Fugtighed og næringsindhold. Skov findes på alt fra våd til tør jord, fra næringsfattig til naturligt næringsrig jord. Den kan derfor se meget forskellig ud. Det, der definerer skoven er altså, at der er store og små træer, døde træer, skygge under tætte trækroner, men også pletvis åbne lysninger. I Vild Campus materialet fokuserer vi på løvskoven. Næringsfattigt 3 af 14
4 Som levested for planter er løvskoven meget forskellig afhængigt af, hvor tæt træerne står og hvor meget lys de slipper ned til skovbunden. Der er stor forskel på hvor meget sollys de forskellige træarter slipper igennem. Man taler om lystræer og skyggetræer. Karakteristiske lys-træer er f.eks. eg, ask, birk og el. Under disse vil du typisk finde en skovbund med mange urter og græsser. Karakteristiske skygge-træer er f.eks. bøg, ahorn, elm og rødgran. Under disse vil du typisk kun finde få plantearter. I en blandet skov med mange træarter er der flere levesteder på grund af denne forskelligartethed. Strandbiotoper kan være alt fra tørre til våde. De får generelt et næringstilskud fra havet, f.eks. via opskyllet tang. På de våde strandenge, der ofte overskylles med havvand, kan næringsindholdet være højt, mens de tørre, sandede og stenede strandoverdrev er mere næringsfattige. Vild Campus materialet tager udgangspunkt i strandbredden, hvor der er tørt, saltpåvirket og forstyrret af bølgeslaget. Selvom enge typisk er våde, findes der også enge der blot er fugtige. Og selvom de fleste græslande er udpræget tørre, kan de indeholde fugtige dele i bakkedale og lavninger. Du vil derfor sagtens kunne møde engplanter i græsland og græslandplanter i enge. I tabellen herunder er listet en række stikord for henholdsvis skov, strand, græsland og eng. STRAND Ved kysterne Dynamisk altid under forandring Påvirket af salt, vind og bølgeslag Lysåbent og soleksponeret Næringsfattigt (f.eks. stenede strandbredder) til næringsrigt (f.eks. nogle strandenge) Tørt (f.eks. strandbred og klitter) til vådt (f.eks. strandenge) ENG I ådalen og langs mindre vandløb, ved søbredder og i fugtige lysninger i skove Græsning og/eller årlig slåning ( høslæt ) Mest på næringsfattig jordbund, men kan være mere næringsrige, hvis de oversvømmes af å- eller sø-vand. Vådt til fugtigt SKOV Kan findes alle steder på nær hvor der er for vådt, for tørt, for surt eller for salt I skoven er der læ Skoven er mest skygget, men der kan også være små og store lysninger. Jordbunden kan være alt fra næringsrig (muldbund) til næringsfattig (morbund) Vådt (f.eks. aske/ellesump) til tørt (f.eks. bøgeskov) GRÆSLAND Særligt på bakker og skrænter samt i tørre skovlysninger Græsning Tørt og næringsfattigt Lysåbent 4 af 14
5 AKTIVITETER TIL ALLE 4 BIOTOPER Der er aktiviteter og undersøgelsesspørgsmål til de enkelte biotoper skov, strand, græsland og eng, men der er også muligheder for at lave aktiviteter, der kan gentages i alle de udvalgte biotoper. Brug folderne og filmene om de 4 biotoper til at lære om kendetegnene for de forskellige naturtyper og om de 6 udvalgte arter for hver biotop. Biotopernes kendetegn Lad eleverne observere biotopen og lægge mærke til kendetegn og kontraster imens de bevæger sig igennem området. Hvilke ord og begreber passer bedst på netop denne biotop? Hvordan kan vi se det? Kan vi se forskelligt plante- og dyreliv? Ligheder og forskelle? Kan vi se et mønster? Eleverne kan vælge en af de 6 arter og lave deres egne beskrivelser samt konstruere modeller (tegninger) af dem. Hvordan ser arten ud? Hvilke dele består den af? Hvilke dele er vigtige at få med på modellen (tegningen)? Er der noget, der er typisk? Særligt stort/småt eller påfaldende/karak teristisk? Hvordan kan vi lave en huskeregel for, hvordan man kan genkende netop denne art? Obs: Vær opmærksom på plantearternes blomstringstid. Eleverne kan lave en liste med begrebspar hjemmefra, der beskriver kontrasterne og derved inddrager fagord, f.eks. vådt/tørt, frodigt/bart, lysåbent/skyggefuldt, roligt/forstyrret, saltvand/ferskvand osv. Kan I finde de 6 arter? Lad eleverne gå på jagt for at finde arterne fra folderne og lad dem tænke over arternes særlige udseende og kendetegn. Hvordan kan vi kende dem? Hvor mange er der af hver? Er de almindelige eller sjældne? Findes de bestemte steder? Findes der mange andre arter end de 6? Hvordan er de forskellige? Hvordan kan vi se, at det må være andre arter? Hvilke arter er der flest af? 5 af 14
6 AKTIVITETER TIL SKOV I skoven udgør gamle træer og væltede træstammer levesteder og fødegrundlag for mange arter, som eksempelvis insekter, smådyr og svampe. Jo ældre træerne er, jo flere arter kan der leve på dem. Det skyldes, at træerne langsomt dør og derfor har både dødt og levende ved, som kan rumme mange forskellige typer levesteder. På meget gamle træer såkaldte veterantræer kan der findes helt op til 1000 arter på ét enkelt træ. For at finde ud af hvor mange arter, der findes i et træ eller en biotop, laver forskerne systematiske optællinger. På den måde kan de også finde ud af, hvor arterne befinder sig, og give gode råd til hvad man skal gøre, hvis man vil øge eller bevare biodiversiteten. Blandt andet ved vi nu, at biodiversiteten kan øges, hvis gamle træer og væltede stammer får lov til at blive i skoven. Eksempler på aktiviteter Find nogle væltede træstammer i skoven. Kan vi se forskelle på træstammerne? Hvordan kan vi se hvor gamle de er og om træet er levende eller dødt? Undersøg om der er liv på de væltede træstammer. Hvor mange forskellige smådyr og insekter kan eleverne gruppevis tælle på tid, f.eks. 10 minutter? Er der forskel på dyrene? Eleverne kan forsøge at skelne mellem smådyr og insekter (6 ben) ved optællingen. De kan også tage stilling til, om der er mange forskellige eller mange af de samme dyr på træstammerne. Særligt fokus Gamle træer og døde, væltede træstammer rummer et mylder af liv. Man kan få overblik over hvor mange arter, der lever på træer, ved systematisk at optælle og registrere dem. Der er sammenhæng mellem artsrigdom og gamle træer/dødt ved. Der er et mønster: jo ældre træer, jo flere arter. Øvelse i observation, beskrivelse og undersøgelse. Systematisk registrering/optælling af levende organismer som insekter, svampe og/eller spor efter dem. Udvælgelse af relevante data samt metodekritik. 6 af 14
7 Ud over at tælle/registrere dyr, kan vi så finde andre tegn på, at der lever mange insekter og smådyr her? Hvilke spor finder man på stammen eller under barken? Er der flere spor på nogle træer end andre? Kig også på svampene. Hvordan ser svampene, som vokser på træstammerne, ud? Er de anderledes end dem, vi finder i skovbunden? Er der flere på nogle stammer? Hvor mange forskellige? Ligheder og forskelle? For at kunne sammenligne data er det vigtig at der bliver brugt lige lang tid på hver træstamme. Eleverne kan desuden vælge at se på samme areal f.eks. et lige langt stykke stamme. Det er også vigtigt, at eleverne er lige grundige og at der er lige mange elever om at lede. Lad eleverne selv opstille undersøgelsesdesign: Vi har hørt biologen fra filmen Livet i de døde træer Dyrehaven fortælle, at der lever mange smådyr på de gamle, døde træer. Hvordan undersøger vi, om det passer? Praktisk Medbring papir og blyant til registrering og et ur eller mobil til tidtagning. Data kan noteres på flere måder, f.eks. i et skema eller ved foto, tegning eller indsamling. Forskellige muligheder Lad eleverne selv udvælge de træstammer, der skal undersøges. Lad eleverne selv (hjemmefra) forberede noteringen af data: Optællingsark/skemaer, foto af træstammer og smådyr eller tegning i felten. Lad eleverne være metodekritiske: Hvilke vanskeligheder er der ved optælling og registrering? Kan man tælle alle dyr? Tæller man de samme dyr flere gange? Betyder størrelsen af træstammerne eller placeringen af dem noget? 7 af 14
8 AKTIVITETER TIL STRAND Planterne ved stranden er tilpasset tørre, forstyrrede levesteder på forskellige måder. Nogle arter er sukkulente og kan opbevare vand. Det giver dem en fordel i tørre og saltpåvirkede områder. Nogle planter er dækket af hår, der skærmer for solens stærke stråler og mindsker fordampningen af vand fra bladene. Andre planter har en særlig evne til at udskille saltet fra kirtler på bladenes overflade. Botanikere inddeler planter i grupper efter forskelle og ligheder. De inddeles i familier efter deres slægtskab, men de kan også inddeles i grupper efter deres tilpasninger til levestedet. Det kan botanikerne netop se ud fra planternes form, tykkelse af blade, hår eller kirtler. En kendt sukkulent er kaktus. Der findes flere andre typer af sukkulenter; f.eks. knold-sukkulenter, der opbevarer vand i en knold under jorden, stængel-sukkulenter, der opbevarer vand i stænglen (som kaktus) og blad-sukkulenter (som bidende stenurt og strandkål), der opbevarer vand i bladene. Sukkulenter finder man ikke kun i ørkenen, men også på stranden i Danmark. Eksempler på aktiviteter Fortæl eleverne at sukkulenter har saftfulde blade. Eleverne kan indsamle blade, som passer på denne beskrivelse gerne flere forskellige og både fra de større urter og fra de helt små krybende planter. NB. Gør eleverne opmærksomme på altid kun at tage lidt fra hver plante og aldrig at hive planterne op med rod. Så kan planterne vokse videre. Hvordan ser planterne ud? Hvilken farve? Hvilken form? Hvilke dele? Er de saftige? Hvordan kan vi finde ud af, om de er saltholdige? Kan vi se, om de indeholder vand? Hvor opbevarer planterne vandet? Kan vi finde forskelle og ligheder mellem planterne? Eleverne kan sortere bladene efter forskelle og ligheder ud fra deres observationer og beskrivelser. Hvad kan undersøgelsen sige om planterne? Hvordan er planterne tilpasset det forstyrrede og tørre miljø på stranden? Særligt fokus Planters tilpasning til et forstyrret, tørt og salt miljø, eksempelvis de hårdføre sukkulenter med saftfyldte blade. Sammenhæng mellem planters udformning og deres levested. Kendetegn for sukkulenter. Øvelse i observation og beskrivelse, indsamling, undersøgelse, sortering og bestemmelse. 8 af 14
9 Eleverne kan observere og undersøge planter i forskellige områder. F.eks. tæt ved vandet i tangbælterne, i de kystnære klitter eller i de rækker af klitter, der ligger længere fra havet. Er der forskel på levestederne på stranden? Hvordan føles leverstederne? Hvor er vinden stærkest? Hvor er der mest salt i jorden? Hvor er jorden mest tør? Er der forskel på hvilke arter, der lever hvor? Forskellige muligheder Lad eleverne selv udvælge områder, de vil undersøge, i forskellig afstand til havet. Lad eleverne selv (hjemmefra) forberede noteringen af data: optællingsark/skemaer, foto af planterne og deres levesteder, tegning af planterne i felten eller indsamling til et herbarium. Lad eleverne tage det indsamlede materiale med hjem til videre arbejde. Lad eleverne være metodekritiske: Hvilke vanskeligheder er der ved undersøgelsen og sammenligningen? Kan vi sige noget om alle danske strande ud fra denne undersøgelse? Har vi undersøgt et stort nok område? Lad eleverne selv opstille undersøgelsesdesign: Vi har i filmen "Hårdføre planter - Tisvilde Strand" hørt biologen fortælle, at der er forskel på, hvilke arter, der vokser tæt på havet i tangbælterne, og hvilke arter der vokser længere oppe i klitterne. Hvordan undersøger vi om det passer? Praktisk Data kan noteres på flere måder, f.eks. i et skema, foto, tegning eller ved indsamling. 9 af 14
10 AKTIVITETER TIL GRÆSLAND Græslandet har plads til mange forskellige arter og har altså stor biodiversitet. Forskere laver systematiske optællinger af arter for at kunne måle om biodiversiteten er høj eller lav og om den ændrer sig. Botanikere inddeler forskellige planter i grupper efter forskelle og ligheder. Der er forskelle på grupper af plantearter som f.eks. græsser, ranunkler (f.eks. smørblomster), kurvblomster (f.eks. mælkebøtter og tidsler). De forskellige arter er blevet grundigt beskrevet og navngivet, så man kan kende dem fra hinanden. Systematiske optællinger kræver, at man følger en bestemt metode. I filmen "På safari i græslandet Vesterlyng Eskebjerg" nævnes arter pr. kvadratmeter. En anden kendt metode til undersøgelse af antal plantearter pr. areal er "Raunkiær cirklen". Eksempler på aktiviteter Find områder, hvor I vil kigge på plantearter. Hvor mange forskellige arter kan eleverne finde på tid, f.eks. 10 minutter? De kan tage stilling til, om der er mange forskellige arter eller mange planter af samme slags i området. Opdeling af de fundne arter. Hvordan kan vi kende arterne fra hinanden? Hvilke forskelle og ligheder kan vi se? Eleverne kan tildele arterne et navn efter beskrivelse af dem. Særligt fokus De mange forskellige plantearter, der findes i græslandet, og planternes diversitet. Indsigt i planternes forskelle og ligheder. Kendskab til forskellige grupper af plantearter som græsser, ranunkler (smørblomster), kurvblomster (f.eks. mælkebøtter og tidsler) og deres særlige kendetegn. Artskendskab og skelnen mellem høj og lav diversitet (artsrigdom). Øvelse i observation, beskrivelse og undersøgelse. Øvelse i optælling og registrering på et givent areal. Indsamling, sammenligning, kategorisering og navngivning. Metodekritik. Presning af planter til herbarium eller modeltegning. 10 af 14
11 Lav systematiske undersøgelser af arter på et bestemt areal. Elever kan vælge et tilfældigt sted ved at kaste en pind over skulderen. Med pinden som spyd markeres centrum af cirklen. Med en snor af en bestemt længde (f.eks. 20 cm), fastgjort til pinden, kan cirklens grænse findes. Alle de forskellige arter indenfor cirklen kan registreres med et nummer, et beskrivende navn, en indsamling (der indsamles kun én af hver art) og gerne en illustration eller et foto. Er der mange eller få forskellige arter? Hvordan kan vi kende dem fra hinanden? Hvilke er der flest af? Hvilke kendetegn har de forskellige planter? Lad eleverne være metodekritiske: Hvad kan være svært eller problematisk ved optællingen? Gør det en forskel hvordan der optælles? Hvordan holder man styr på, hvilke planter man allerede har talt? Kan man komme til at forveksle nogle af arterne? Lad eleverne selv opstille et undersøgelsesdesign: Hvad vil de undersøge? Hvordan vil de gøre det? Praktisk Medbring pinde og afmålte stykker snor til afgrænsning af areal. Data kan noteres på flere måder, f.eks. i et skema, ved foto, tegning eller indsamling. Forskellige muligheder Lad eleverne lave en enkel form for optælling: Tæl kun de blomstrende arter hvor mange er der? Hvor mange gule, blå, hvide osv.? Efter dette kan man gå videre og tælle andre. Tag udvalgte indsamlede planter med hjem med henblik på beskrivelse, identifikation og andet videre arbejde. Lad eleverne selv (hjemmefra) forberede noteringen af data; optællingsark/skemaer, foto af planterne, modeltegning af planterne i felten eller indsamling til et herbarium. Lad forskellige grupper sammenligne resultater af forskellige optællinger. 11 af 14
12 AKTIVITETER TIL ENG Mange planter på engen er afhængige af insekter for at blive bestøvet og kunne sætte frø. Derfor lokker blomsterne med sød nektar, prangende farver og dufte, der leder insekterne på rette vej. Botanikere studerer blomsternes form, farve og duft for at lære noget om planter og deres bestøvere. Nogle typer insekter foretrækker bestemte farver, f.eks. ser man ofte sommerfugle i blå, lilla og pink blomster, mens bier, biller og fluer ofte ses i hvide og gule blomster. Ved at sidde længe og observere hvilke insekter der besøger blomsterne, kan botanikerne finde ud af om blomsterne er afhængige af bestemte arter af insekter. De kan også finde ud af om der er særlige symbioser mellem planten og dens bestøver. Særligt fokus De vilde blomster og deres forskellige former, herunder "åbne" og "lukkede" blomster. Sammenhæng mellem blomsternes form, farver og dufte samt hvilke insekter der besøger dem. Udvidet billede af, hvordan en blomst ser ud. Artskendskab: Bestemte arter har bestemt udseende og bestemte kendetegn. Øvelse i observation og genkendelse af bestemte træk. Sortering og kategorisering. Afbildning af væsentlige træk modelkonstruktion via tegning. Eksempler på aktiviteter Fortæl at nogle blomster er enlige og andre er hele blomsterstande (hvor flere blomster sidder sammen). En enlig blomst er f.eks. bidende ranunkel, hvor man tydeligt kan se de 5 kronblade, støvdragerne og støvfanget i midten. En blomsterstand er f.eks. gul fladbælg, hvor flere blomster sidder sammen i en klase og på lang afstand ligner én stor gul blomst. En tæt sammensat blomsterstand, der ligner en enkelt blomst, er f.eks. mælkebøtter, kær-tidsel eller høstborst. Alle arterne er i kurvblomstfamilien. Når man kommer tæt nok på, kan man få øje på de enkelte blomster i blomsterstanden. Eleverne kan finde og undersøge planter, der har enlige blomster, og andre planter som har blomsterstande. Hvordan ser planterne ud? Har blomsterne nektar? Dufter de? Hvilke farver har de? 12 af 14
13 Vis eleverne eksempler på åbne og lukkede blomster. Nogle blomster og blomsterstande er helt åbne, og giver plads til at alle typer insekter kan lande og komme til nektaren. Andre blomster er mere rørformede og lukkede. Hos dem er det måske kun små bier og fluer, der kan komme ned til nektaren. Et eksempel på en åben blomst er f.eks. bidende ranunkel (smørblomst). En åben blomsterstand er f.eks. mælkebøtte og vild gulerod. En mere lukket og nærmest klokkeformet blomst er f.eks. eng-nellikerod og liden klokke. En lukket blomst er f.eks. gul fladbælg og dag-pragtstjerne. Eleverne kan finde, undersøge, optælle og sortere blomster der er helt tydeligt åbne og blomster der er lukkede. Kan de lukkede og de åbne blomster sorteres yderligere i forskellige typer eller farver? Er der blomster, som er svære at placere? Hvad kan blomsternes form, farve og duft have af betydning for hvilke insekter der besøger dem? Kræver det f.eks. en lang tynd snabel at nå ned til nektaren i bunden af blomsten? Forskellige muligheder Elevernes forforståelse af blomster kan afdækkes ved at de inden ekskursionen, tegner forskellige blomster (uden forlæg). Efter ekskursionen kan de tegne forskellige blomster igen og nu forsøge at huske på de forskellige former. Lad eleverne selv udvælge de blomster, som de vil undersøge og hvordan de vil sortere dem. Lad eleverne selv (hjemmefra) forberede noteringen af data; optællingsark/skemaer, foto af planterne, modeltegning af planterne i felten eller indsamling til et herbarium. Lad eleverne være metodekritiske: Hvilke vanskeligheder er der ved undersøgelsen og sammenligningen? Kan vi sige noget om alle blomster og alle insekter ud fra denne undersøgelse? Lad eleverne selv opstille undersøgelsesdesign: Hvad vil de undersøge? Hvordan vil de gøre det? Praktisk Data kan noteres på flere måder, f.eks. i et skema, foto, tegning eller indsamling. Observer insekter i området, f.eks. sommerfugle, bier, brumbasser, biller, svirrefluer eller andre. Hvilke blomster kan de forskellige insekter komme ind i? Hvordan kan de nå den søde nektar? Bliver nogle blomster besøgt af én bestemt type insekter - eller af flere forskellige typer insekter? Hvordan kan vi undersøge det? 13 af 14
14 14 af 14 Undervisningsmaterialet er udgivet i 2016 af Vild Campus. Fagligt indhold: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. Tekst og idé: Statens Naturhistoriske Museum. Layout: Kenneth Velling Johansen, SCIENCE Kommunikation. Særlig tak til: Lektor Hans Henrik Bruun. Økonomisk støtte: Nordea-Fonden. Download:
Besøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereFind Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg
Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs merePlacering: Efter eget valg. Udstyr: Evt. Kamera eller smartphone med kamera. Evt. InstagRAMMEN
1 Hvad kan de? På Sletten skal I undersøge, om der findes planter med særligt sjove, skøre eller seje egenskaber! Her finder I 8 fortællinger om allerede eksisterende specielle planter, og med denne nye
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereNaturen, byen og kunsten
Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereLivø tur Video. Grafisk & Foto
Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion
Læs merePlacering: Udstyr: Sådan dokumenterer I forskningen: Efter eget valg. Evt. Kamera eller smartphone med kamera. Evt. InstagRAMMEN
1 Hvad kan de? På Sletten skal I undersøge om der findes planter med særligt sjove, skøre eller seje egenskaber! Her finder I 8 fortællinger om allerede eksisterende specielle planter, og med denne nye
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereLærevejledning til klimaplanteskolen
Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereBiologi: En tur på stranden
Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:
Læs mereBiologi: Et dyk under overfladen
Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereFang en krabbe. Husk redningsvest!
Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereNatur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:
NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereVandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk
Vandhulsdetektiver Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Vandhulsdetektiver Vandhullet kribler og krabler af liv under overfladen og du kan
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereNatur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.
Læs mereAnemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?
Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereSom optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereUrbanGreen. - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber. Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge
UrbanGreen - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber urbangreen Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge UrbanGreen er et helt unikt og nyt koncept, der vil vi bringe
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereFællesfaglig undervisning med feltarbejde
128 Fællesfaglig undervisning med feltarbejde René Larsen Vilsholm, naturvejleder på NaturBornholm Undervisning hvor læreren arbejder sammen med en nørd Bag dette fællesfaglige undervisningsforløb ligger
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereDanmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen
SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster
Læs mereÅrsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereREGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE
REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mere