modifikation blodtryk Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark motion kost screening CDV motion mplikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "modifikation blodtryk Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark motion kost screening CDV motion mplikationer"

Transkript

1 ikationt katir tr isk syndrom odifi ikation blodtryk tes RISIKO RtR Kliniske retningslinier ntk for forebyggelse af tk kardiovask kulæ ær i Danmark r modifikation screening mplikationer motion CDV lasmalipider æra motion kost lær kardiovaskulær sygdom

2 Redaktion Den tværfaglige arbejdsgruppe for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab: Troels Thomsen (formand) a Bo Christensen b Per Hildebrandt a Helle K. Iversen c Mogens Lytken Larsen a Henrik Sillesen d Ole Snorgaard e Lars Videbæk f a Dansk Cardiologisk Selskab b Dansk Selskab for Almen Medicin c Dansk Neurologisk Selskab d Dansk Karkirurgisk Selskab e Dansk Endokrinologisk Selskab f Dansk Hypertensionsselskab Baseret på: PREVENTION OF CARDIOVASCULAR DISEASES IN CLINICAL PRACTICE Guidelines of the Third Joint Task Force of European and other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice European Heart Journal (2003) 24, udgave, 1. oplag European Society of Cardiology ISBN Grafisk design: Birger Gregers MDD Tryk: Nørhaven Book

3 Indhold 1. Arbejdsgruppens forord 2 2. Resume 2 3. Indledning 3 4. Baggrund 3 5. Væsentligste ændringer siden sidst 4 6. Prioritering 4 7. Formålet med kardiovaskulær forebyggelse 5 8. Risiko for komplikationer til CVD 5 9. SCORE-systemet som grundlag for valg af forebyggelsesstrategier Reduktion af CVD-risiko i klinisk praksis Rygning Kost Motion Modifikation af andre risikofaktorer Blodtryk Plasmalipider Diabetes Metabolisk syndrom Andre præventive medikamentelle behandlinger Screening af nære familiemedlemmer 15

4 1. Arbejdsgruppens forord Over en tredjedel af alle dødsfald i Danmark og næsten en femtedel af alle indlæggelser skyldes kardiovaskulære sygdomme (fremover forkortet fra engelsk: CVD). Der foreligger nu overvældende evidens for, at CVD kan forebygges ved risikomodificerende behandling, specielt farmakologisk intervention. Fra udenlandske undersøgelser ved vi, at læger ikke i tilstrækkelig grad tager sig af forebyggelse. For få personer med høj risiko identificeres, og vi er ikke aktive nok i vores indsats overfor dem der bliver identificeret. At polyfarmakologisk behandling er forbundet med store compliance-problemer er velkendt, og vi ved stadig for lidt om, hvordan dette skal håndteres. Dette bør givet den foreliggende evidens imidlertid ikke føre til terapeutisk nihilisme. Formålet med disse kliniske retningslinier er at give alle danske læger et fælles grundlag for forebyggelse af CVD. For at sikre et ensartet budskab og for at lette den kommende implementering, er repræsentanter for 6 danske videnskabelige selskaber gået sammen om denne danske bearbejdning af de nye europæiske retningslinier for forebyggelse af CVD: Prevention of Cardiovascular Diseases in Clinical Practice. De nye retningslinier adskiller sig på flere punkter fra de tidligere. Det epidemiologiske grundlag for risikovurdering er forbedret og handler nu om hjertekarsygdom generelt og ikke alene om iskæmisk hjertesygdom. Med lavere interventionsgrænser lægges der op til en intensivering af behandlingen af høj-risiko individer (inkl. patienter med erkendt CVD og Diabetes Mellitus). De foreslåede grænser må dog i daglig klinisk praksis opfattes som idealmål og er i mange tilfælde ikke realistiske mål for den enkelte patient. Retningslinierne gennemgår de enkelte risikofaktorer og angiver behandlingsmål, men forebyggelse af CVD tager udgangspunkt i det enkelte individ, hvor man i fællesskab med patienten kan vælge en passende strategi. I denne beslutning indgår såvel de lægefaglige vurderinger som personens egen opfattelse af problemstillingen. 2. Resume Fokus for forebyggelsen er nu på hjertekarsygdom (CVD) og ikke alene på iskæmisk hjertesygdom. Det betyder at risikovurderingen for patienter uden erkendt sygdom baseres på risiko for CVD. Høj risiko forligger, når risikoen for død af CVD er 5% over 10 år, det der i tidligere vejledninger svarede til 20% risiko for iskæmisk hjertesygdom over 10 år Prioritering for forebyggelse er stadig: 1. patienter med erkendt CVD, 2. personer med potentiel høj CVD risiko, 3. nærmeste familiemedlemmer til patienter med CVD og personer i høj-risiko, 4. andre patienter hvor forebyggelse tages op. Patienter med erkendt CVD: Rådgivning om livsstil bør tilskyndes: rygestop, sund kost og øget fysisk aktivitet Livslang behandling med acetylsalicylsyre samt betablokkere i mindst 2 år efter AMI. Medikamentel lipidsænkende behandling og antihypertensiva ordineres, hvis behandlingsmålene ikke kan opnås eller ikke forventes opnået non-farmakologisk. Behov for ACE-hæmmer vurderes. 2

5 Personer uden erkendt CVD: SCORE-skemaet eller HeartScore-programmet anvendes til bestemmelse af total CVD-risiko. Hvis denne er 5%: Rådgivning om livsstil bør tilskyndes: rygestop, sund kost og øget fysisk aktivitet HeartScore-programmet kan benyttes som redskab til at informere og motivere patienten. Behov for blodtryksreduktion, kolesterolreduktion og regulering af eventuel diabetes overvejes Der er angivet nye ideelle behandlingsmål for patienter med erkendt CVD og diabetes. 3. Indledning Rationaliteten for forebyggelse af CVD bygger på følgende iagttagelser: CVD er en betydelig årsag til for tidlig død, en af de væsentligste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet og bidrager herved betydeligt til de stigende sundhedsudgifter i Danmark. På grund af patofysiologien indtræder død, hjerteinfarkt og apopleksi ofte pludseligt, hvor der ikke umiddelbart er lægehjælp til rådighed, og i mange tilfælde er muligheden for lægelig behandling forpasset. Den individuelle risiko for CVD er stærkt forbundet med modificerbare risikofaktorer. Der er betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af risikofaktorer nedsætter dødelighed og sygelighed både for personer med diagnosticeret og udiagnosticeret CVD. 4. Baggrund CVD opstår generelt som følge af en kombination af flere risiko faktorer. Derfor indgik The European Atherosclerosis Society, The European Society of Cardiology og The European Society of Hypertension tidligt i 1990erne en aftale om at samarbejde om forslag til retningslinjer for forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom i klinisk praksis. Resultatet var et sæt anbefalinger, der blev udsendt i I 1998 udkom en revideret udgave, hvori der ligeledes blev givet anbefalinger om livsstil og behandlingsmål for forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. I udarbejdelsen af denne udgave deltog ud over de oprindelige tre organer: The European Society of General Practice/ Family Medicine, The European Heart Network og The International Society of Behavioural Medicine. Siden er der offentliggjort vigtige nye videnskabelige undersøgelser og Third Joint Task Force for CVD Prevention in Clinical Practice udsendte derfor den anden reviderede udgave af de fælles europæiske retningslinjer i september Arbejdsgruppen blev da udvidet med The European Association for the Study of Diabetes samt The International Diabetes Federation, Europe. Der har i Danmark fra flere sider længe været et ønske om på samme måde at lade flere videnskabelige selskaber i fællesskab udarbejde fælles retningslinier og strategi for forebyggelse af CVD. Disse retningslinier er det første forsøg herpå. 3

6 5. Væsentligste ændringer siden sidst De nye retningslinjer adskiller sig fra de tidligere på flere vigtige punkter: 1. Fra forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom til forebyggelse af CVD. Ætiologierne for iskæmisk hjertesygdom, iskæmisk apopleksi/tci og perifer arteriesygdom ligner hinanden. Nye interventionsundersøgelser har vist, at flere behandlingsformer forebygger ikke blot koronare hændelser og behov for revaskularisering, men også iskæmisk apopleksi/tci og perifer arteriesygdom. Beslutninger om, hvorvidt specifikke præventive foranstaltninger skal igangsættes, bør således understøttes af en vurdering af risikoen for ikke kun en koronar hændelse, men af alle vaskulære hændelser. Forebyggelse kan forventes at reducere risikoen for, ikke blot iskæmisk hjertesygdom, men også iskæmisk apopleksi/tci og perifer arteriesygdom. 2. Der er udviklet forskellige modeller til vurdering af risikoen for CVD. Arbejdsgruppen anbefaler at anvende den nyligt udviklede SCORE-model med tilhørende risikoskemaer. Risikovurdering ved hjælp af SCORE-databasen er blevet tilpasset danske forhold, ressourcer og prioriteringer. Det er et af modellens grundelementer, at risiko nu defineres som den absolutte sandsynlighed for en fatal kardiovaskulær hændelse inden for 10 år. 3. Der er taget hensyn til al ny og publiceret viden inden for præventiv kardiologi, specielt resultater af nyligt udførte kliniske undersøgelser, hvor det har vist sig at ændring af kost, modifikation af risikofaktorer og forebyggende anvendelse af visse præparater er klinisk gavnlig. Disse resultater omfatter blandt andet anvendelse af visse præparater til behandling af ældre og personer, der er i høj-risiko, men med samtidig relativt lavt totalkolesterolniveau. 4. Endelig er der opstillet en række nye idealmål for behandling af patienter med erkendt CVD og diabetespatienter. 6. Prioritering Gevinsten ved forebyggelse er størst, når den er rettet mod personer med den højeste risiko. I disse retningslinjer fastlægges derfor følgende prioriteringer om forebyggelse af CVD i klinisk praksis: 1. Patienter med erkendt iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær aterosklerotisk sygdom eller perifer arteriesygdom såvel symptomatisk som asymptomatisk (herunder nedsat ankeltryk, aorta aneurisme eller anden påvist atherosklerose) 2. Symptomfrie personer med høj risiko for at få aterosklerotiske kardiovaskulære sygdomme som følge af: a. tilstedeværelsen af flere risikofaktorer, der samlet giver en 10-års-risiko på 5 % eller derover på vurderingstidspunktet (eller ved ekstrapolering når patienten er 60 år) for at der indtræffer en fatal CVD-hændelse b. markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor: kolesterol 8 mmol/l, LDLkole ste rol 6 mmol/l, blodtryk 180/ 110 mmhg c. diabetes type 2 eller diabetes type 1 med mikroalbuminuri 3. Nære familiemedlemmer til: a. patienter med tidligt opstået ateriosclerotisk kardiovaskulær sygdom b. symptomfrie personer med særlig høj risiko 4. Andre patienter hvor forebyggelse tages op. 4

7 7. Formål Formålet med retningslinjerne er at give alle danske læger et fælles grundlag for forebyggelse af førstegangs- eller gentagne kliniske hændelser, der skyldes iskæmisk hjertesygdom, iskæmisk apopleksi/ TCI eller perifer arteriesygdom. Der fokuseres på forebyggelse af invaliditet og tidlig død. Retningslinjerne lægger derfor vægt på betydningen af modifikation af de vigtigste kardiovaskulære risikofaktorer ved ændring af livsstil og ved anvendelse af forskellige medikamentelle behandlinger. Målet er individuel risikovurdering samt individuel rådgivning og behandling med udgangspunkt i risikovurderingen. Intermediære end-points såsom venstresidig hjertehypertrofi, plaque i arteria carotis og i mindre omfang endotel dysfunktion samt ændringer i den elektriske stabilitet i myokardiet, har vist sig at øge risikoen for kardiovaskulær sygelighed, hvilket indikerer, at subklinisk organbeskadigelse har klinisk relevans. Målinger af denne art kan således integreres i mere sofistikerede modeller til bedømmelse af risikoen for at der senere indtræffer en CVD-hændelser. 8. Risiko for komplikationer til CVD Personer med erkendt CVD er alle i høj-risiko og bør som sådan tilbydes rådgivning til ændringer i livsstil og profylaktisk medicinsk behandling. Det er ikke nødvendigt med yderligere risikovurdering i denne patientgruppe for at afgøre, om intensiv forebyggelse er indiceret det er den. Personer, der på et senere tidspunkt udvikler CVD, vil ofte være asymptomatiske indtil den første behandlingskrævende hændelse indtræffer. Epidemiologiske undersøgelser har påvist en række risikofaktorer, der kan hjælpe med at identificere disse personer inden de udvikler manifest CVD. 9. SCORE-systemet som grundlag for valg af forebyggelsesstrategier For symptomfri, raske personer bør de forebyggende foranstaltninger afstemmes efter, hvor høj den totale CVD-risiko er. Personer med højeste totalrisiko bør identificeres, og der bør iværksættes intensiv rådgivning med henblik på at ændre livsstil. Ved at gennemføre livsstilsændringer nedsættes risikoen for CVD betydeligt, men der vil ofte være behov for supplerende medikamentel behandling. Der er udviklet flere modeller til at udregne risiko for, at symptomfri personer udvikler CVD. Disse modeller, hvori der anvendes forskellige kombinationer af risikofaktorer, er næsten alle baseret på multifaktorielle risikovurderinger i populationer, der er fulgt igennem flere år. I nærværende retningslinjer anbefales en nyudviklet model til vurdering af totalrisiko baseret på SCORE-systemet (SCORE står for Systematic COronary Risk Evaluation). Det nye risikoskema er baseret på SCOREundersøgelsen, og er bedre til at prediktere CVD i forskellige populationer end de tidligere modeller. SCORE-risikovurderingssystemet er baseret på et omfattende datasæt fra 12 prospektive europæiske undersøgelser og kan anvendes til at forudsige alle typer fatale aterosklerotiske end-points inden for en 10-års periode. Føl- 5

8 gende risikofaktorer er omfattet af SCORE: Køn, alder, rygning, systolisk blodtryk og totalkolesterol. Da skemaet er beregnet til at forudsige fatale end-points, er tærsklen for høj risiko sat til 5% over 10 år. Dette svarer til en 10 års risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom 20 %, som blev anvendt i tidligere retningslinier og skemaer ( der var baseret på et sammensat koronart end-point). Ved hjælp af SCORE er der nu udviklet et dansk risikoskema baseret på danske data fra WHO MONICA og Dødsårsagsregisteret (se side 7). CVD-risikovurdering bør også anvendes ved efterfølgende konsultationer, hvor man vurderer gevinsten og efterfølgende kan intensivere livstilsændringerne og/ eller den medikamentelle behandling. Anbefalingerne skal foretages på baggrund af en samlet lægelig vurdering og ikke alene baseres på grundlag af værdien af en enkelt risikofaktor og bør ej heller være bundet af en vilkårlig tærskelværdi på den kontinuerlige fordelingskurve for total CVD-risiko. fremskrevet til 60 års alderen. Fremskrivning bør anvendes ved rådgivning af unge voksne i års-alderen med lav absolut risiko i kraft af deres alder, men som allerede har en usund risikoprofil, der vil betyde en meget højere risiko, når de bliver ældre. Endvidere kan der i begge systemer arbejdes med relative risikovurderinger, hvilket sammen med den absolutte totalrisiko kan have interesse i visse tilfælde. Med indførelse af SCORE-systemet vil det ikke mere være muligt at estimere CVD-risiko hos patienter med diabetes. Ønsker man fortsat dette, kan arbejdsgruppen anbefale uændret brug af Diacard eller seneste version af UKPDS Risk Engine ( Den totale CVD-risiko kan let udledes af det trykte skema (se fig. 1) eller ved hjælp af HeartScore-programmet, som er en videreudvikling af det danske PRECARD program. Begge dele findes på nettet ( Heart- Score-programmet vil desuden indeholde oplysninger for læger og patienter om, hvordan totalrisikoen kan reduceres ved interventioner (både livsstilsændringer og medikamentel behandling), som ved epidemiologiske undersøgelser og randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser har vist sig at være både virkningsfulde og sikre. I både SCORE- og HeartScore-systemet er det muligt at vurdere totalrisikoen for CVD 6

9 Kvinder Alder Mænd Ikke ryger Ryger Ikke ryger Ryger Blodtryk (mmhg) < <1 < <1 <1 <1 <1 < <1 <1 <1 < <1 <1 <1 <1 <1 <1 < < <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 1 <1 <1 < <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 < Total kolosterol (mmol/l) Fig års-risiko for fatal CVD i Danmark efter køn, alder, systolisk blodtryk, totalkolesterol og rygning Procent Risiko Farvekode 2% = lav risiko Grøn 3-4% = moderat øget risiko Orange 5-9% = høj risiko Rød 10% = meget høj risiko Mørkerød Følgende patienttyper defineres med høj totalrisiko for en fatal kardio vaskulær hændelse: 1. patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom 2. symptomfri personer med: a. flere risikofaktorer, der samlet giver en 10-års-risiko på 5% eller derover på vurderingstidspunktet (eller ved ekstrapolering når patienten er 60 år) for en fatal CVD-hændelse b. markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor: totalkolesterol 8 mmol/l, LDL-kolesterol 6 mmol/l, blodtryk 180/110 mmhg c. diabetes type 2 eller diabetes type 1 med mikroalbuminuri 7

10 Instruktion i anvendelse af skema: En persons totale risiko for at dø som følge af CVD inden for 10 år vurderes ved at finde det skema, der passer med personens køn, rygestatus og alder. I skemaet findes den celle, hvis værdier ligger nærmest personens systoliske blodtryk (mmhg) og totalkolesterolniveau (målt i mmol/l). Virkningerne af livslang udsættelse for risikofaktorer ses ved at finde den tilsvarende værdi for den relevante alder ved at gå lodret opad i skemaet. Dette kan anvendes ved rådgivning af yngre mennesker. Personer med lav risiko bør rådgives med henblik på bevaring af denne profil. Lægens indsats bør primært være rettet mod personer med en risiko på 5 % eller derover, eller som vil nå dette risikoniveau, når de er 60 år. En persons relative risiko findes ved at sammenligne personens risikokategori med risikokategorien for en ikke-ryger med samme alder og køn, et blodtryk under 140/90 mmhg og totalkolesterol under 5 mmol/l. Skemaet kan anvendes til at give en indikation af virkningen af at flytte fra én risikokategori til en anden, f.eks. ved rygestop eller ved reduktion i andre risikofaktorer. Bemærk! Totalrisikoen for CVD kan være højere end angivet i skemaet: når personens alder nærmer sig næste alderskategori for symptomfri personer med prækliniske tegn på ateriosklerose (f.eks. konstateret ved CT-scanning eller ultralydsundersøgelse) for personer med stærk familiær tendens til tidlig CVD for personer med lavt HDL-kolesterol, med forhøjet triglycerid, med nedsat glukosetolerance og med forhøjet C-reaktivt protein, fibrinogen, homocystein, apolipoprotein B eller Lp(a) for overvægtige for stillesiddende personer 10. Reduktion af CVDrisiko i klinisk praksis Rådgivning om ændring af livsstil Stort set alle patienter med erkendt CVD eller høj risiko for CVD kan nedsætte risikoen for udvikling af CVD ganske betydelig. Selvom undersøgelser viser, at der skal gøres en betydelig indsats, kan man opnå en anseelig effekt ved at intensivere rådgivning om ændring af livsstil. Undersøgelser tyder imidlertid på, at der er en forskel mellem de anbefalinger der overordnet gives om ændring af livsstil og så den rådgivning hver enkel læge giver i den daglige kliniske praksis. Ændring af livsstil ved erkendt CVD er stort set den samme som den man tilråder personer med høj risiko. Ændring af uhensigtsmæssig livsstil (usund kost, rygning, stillesiddende livsstil), der ofte har stået på i årevis, kræver professionel håndtering baseret på viden og kliniske færdigheder som f.eks. den motiverende samtale. Mange læger synes, at patienter ofte ikke kan eller vil ændre livsstil efter lægens råd. Nogle gange fordi rådgivningen ikke tager udgangspunkt i den enkelte patients viden og risikoprofil, andre gange fordi der er en række andre forhold, der har større betydning for patienten end risikoen for CVD. Det ses hyppigst hos personer, der er so- 8

11 cialt og økonomisk dårligt stillet, som er i en utilfredsstillende jobsituation, i en belastende familiesituation eller hos personer uden et tilstrækkeligt socialt netværk. Den motiverende samtale er baseret på den opfattelse, at: Motivation til forandring skal komme fra patienten og ikke påduttes af lægen. Det er patientens opgave, ikke lægens, at formulere og finde en løsning på egen ambivalent indstilling imellem adfærd og ønsker. Forsøg på overtalelse er ikke en effektiv metode til løsning af ambivalensen. Lægen er i rollen som rådgiver lyttende, spørgende og tilbageholdende. Lægen er styrende, når det gælder om at fastholde patientens opmærksomhed på emnet og på arbejdet med problemerne, men ikke-styrende, når det drejer sig om definition af mål og valg af metode. Parathed til forandring er et produkt af interaktionen mellem lægen og patienten. (Fra DSAM s Den motiverende samtale ) 11. Rygning Følgende relativt simple strategier kan være nyttige for at reducere antallet af rygere i klinisk praksis: Alle patienter bør systematisk spørges, om de ryger, og rygestatus bør ligeledes noteres i journalen. Alle rygeres motivation for rygestop skal afdækkes, og man skal søge at påvirke motivationen. Alle rygere skal, om muligt, opfordres til at holde op. Alle rygere med ønske om rygestop bør have lagt en strategi for dette ønske. Denne strategi bør omfatte rådgivning om ryge-adfærd, nikotinsubstitutionsbehandling og/eller farmakologisk intervention. Strategien bør indeholde en aftale om et antal opfølgningsbesøg i konsultationen. Hvis det er muligt lokalt, bør alle rygere med ønske om rygestop tilbydes et egentligt rygestopkursus. 12. Kost En sund kost er vigtig ved forebyggelse af CVD og en lang række andre sygdomme. Alle bør have adækvat rådgivning om kost, og om hvordan kosten skal sammensættes for at give mindst mulig risiko for kardiovaskulær sygdom og ikke blot et råd om at spise sundt. Sund kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder vægttab, blodtrykssænkning, lipidreduktion og bedring af glukoseregulation. Generelle anbefalinger: kosten bør være varieret, og energiindholdet skal tilpasses, så den ideelle kropsvægt holdes der bør opfordres til at spise: frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter og fuldkornsbrød, fedtfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød olieholdige fisk og omega-3-fedtsyrer har særlige gavnlige egenskaber højst 30% af kostens energiindhold bør stamme fra fedtstoffer, og indholdet af mættede fedtstoffer bør ikke være højere end en tredjedel af det totale fedtindhold. Kolesterolindholdet bør være under 300 mg/dag i en isokalorisk kost kan mættede fedtstoffer delvis erstattes med komplekse kulhydrater og delvis med enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer fra grøntsager og havdyr. 9

12 Alle patienter i høj-risiko eller med arteriel hypertension, diabetes, hyperkolesterolæmi eller anden dyslipidæmi, hvad enten der suppleres med lipidsænkende medicin eller ej, skal tilbydes professionel rådgivning til kostomlægningen evt. gennem henvisning til diætist. 13. Motion Der bør tilskyndes til fysisk aktivitet inden for alle aldersgrupper fra børn til ældre og alle patienter og personer med høj risiko bør have rådgivning baseret f.eks. på motionsmanualen med henblik på at øge deres fysiske aktivitetsniveau hensigtsmæssigt og forsvarligt til mindst en halv times motion de fleste af ugens dage. Mindre fysisk aktivitet vil dog også være gavnligt for helbredet. Alle bør tilrådes at vælge aktiviteter, som de kan lide, og som passer ind i deres dagligliv helst 30 til 45 minutter 4 til 5 gange om ugen ved 60 75% af den gennemsnitlige maksimale hjertefrekvens. For patienter med erkendt CVD, skal rådgivningen være baseret på en grundig klinisk vurdering. Andre ekspertgrupper har udsendt detaljerede anbefalinger vedrørende egentlig rehabilitering af CVD-patienter. 14. Modifikation af andre risikofaktorer Overvægt og fedme At undgå at blive overvægtig eller reducere eksisterende overvægt er vigtigt for alle, men specielt for patienter med erkendt CVD og for høj-risiko personer. Et vægttab er påkrævet for alle med BMI 25 kg/m 2 eller taljemål på over 102 cm for mænd og over 88 cm for kvinder. Der er større sandsynlighed for at det lykkes, hvis han/hun modtager professionel støtte under vægttabet. Ved de første konsultationer skal der fokuseres på motivationen, senere fokuseres på vedligeholdelse af vægttabet. 15. Blodtryk Risikoen for CVD øges gradvist ved stigende blodtryk. Beslutningen om at igangsætte behandling skal ikke alene baseres på, hvor højt blodtrykket er, men også på en vurdering af den totale kardiovaskulære risiko og på, om der er eksisterende organskade og CVD. Det er afgørende, at blodtrykket måles korrekt og gentagne gange ved flere konsultationer for at få en præcis vurdering af blodtrykket. I fig. 2 gives vejledning om reduktion af blodtryk. Beslutning om medikamentel reduktion af blodtrykket bør ikke tages alene på grundlag af den totale kardiovaskulære risiko, men ligeledes ud fra, om der er eksisterende organskade. Hvis systolisk blodtryk (SBT), vedvarende ligger på 180 mmhg eller derover og/eller diastolisk blodtryk (DBT) vedvarende ligger på 110 mmhg eller derover, bør der omgående igangsættes medikamentel behandling uafhængig af den totale kardiovaskulære risiko. Hos personer med høj risiko for at udvikle CVD eller med diabetes mellitus eller eksisterende CVD og med et vedvarende SBT 140 mmhg og/eller et vedvarende DBT 90 mmhg, er der indikation for medikamentel behandling. Bortset fra enkelte undtagelser er medikamentel behandling ikke påkrævet for personer med et SBT 140 mmhg og/eller DBT 10

13 < < < < < Fig. 2 Retningslinjer for reduktion af blodtryk * Høj CVD-risiko = 10-års-CVD-risiko 5% eller (hvis fremskrevet til 60 år) 5%. Dette svarer til den tidligere anvendte 20% risiko for en sammensat iskæmisk hjertesygdomshændelse. # Muligheden for og eventuelle grunde til sekundær hypertension bør overvejes. Om nødvendigt henvises til specialist. Organskade ved hypertension: Venstre ventrikel hypertrofi, s-kreatinin / µmol/l (mænd/kvinder), eller mikroalbuminuri ( mg/døgn). Bemærk: Personer med normalt eller højt normalt blodtryk ( /85-89 mmhg) bør muligvis behandles med blodtrykssænkende medicin, hvis de tidligere har haft apopleksi, iskæmisk hjertesygdom eller har diabetes. 11

14 90 mmhg. Patienter med høj eller meget høj kardiovaskulær risikoprofil og patienter, der lider af diabetes, kan have gavn af at få blodtrykket ned på endnu lavere værdier end målet for SBT 140 mmhg og/eller DBT 90 mmhg. Ved valg af antihypertensiva er det ikke kun den blodtryksænkende effekt der skal vurderes. Der bør tillige foreligge sikker dokumentation for at præparatet nedsætter risikoen for CVD, ligesom der naturligvis skal være en god sikkerhedsprofil. Der findes aktuelt fem typer medicin, der opfylder disse krav: diuretika, betablokkere, ACE-hæmmere, calciumkanal blokkere og angiotensin II antagonister. For patienter med eksisterende CVD afhænger valget af antihypertensiva af den underliggende kardiovaskulære sygdom samt andre tilstedeværende lidelser (fx impotens, depression). Blodtrykssænkning bør for alle patienter opnås gradvist. Kombinationsbehandling med to eller flere antihypertensiva er ofte nødvendig. 16. Plasmalipider Generelt bør totalt plasmakolesterol være under 5 mmol/l og LDL-kolesterol under 3 mmol/l. For patienter med klinisk påvist CVD og patienter med diabetes bør behandlingsmålene ideelt være lavere: totalkolesterol 4,5 mmol/l og LDL-kolesterol 2,5 mmol/l. I den daglig klinik er det vigtig at søge at nå disse stramme behandlingsmål, men også have for øje, at det ikke altid er muligt, og at effekten af at nå disse behandlingsmål med højdosis statin ikke er helt afklaret. Der er ikke fastlagt bestemte behandlingsmål for HDL-kolesterol og tri glycerider, men HDL-kolesterolkoncentration og triglyceridkoncentration er markører for kardiovaskulær risiko. HDL-kolesterol 1,0 mmol/l for mænd og 1,2 mmol/l for kvinder og tilsvarende faste-triglycerider 1,7 mmol/l angiver en forhøjet risiko. Værdierne for HDL-kolesterol og triglycerider bør tages i betragtning ved valg af medikamentel behandling. Personer med høj risiko for CVD, hvis ubehandlede totalkolesterol- og LDL-kolesterolværdier i forvejen ligger tæt på henholdsvis 5 og 3 mmol/l har muligvis gavn af en yderligere reduktion af totalkolesterol til 4,5 mmol/l og LDL-kolesterol til 2,5 mmol/l som vist i Heart Protection Study, hvor man anvendte moderate doser af simvastatin (40 mg). Spørgsmålet om hvorvidt anvendelsen af højere doser er bedre end lave til moderate doser undersøges i øjeblikket i flere kliniske undersøgelser. De aktuelle behandlingsmål opnås imidlertid ikke lige let hos alle patienter og kræver undertiden højere doser/mere potente statiner. Der bør generelt ikke anvendes mindre doser, end dem der har vist klinisk effekt. Når det drejer sig om personer uden erkendt CVD eller diabetes (se fig. 3), er første skridt at vurdere den totale kardiovaskulære risiko og identificere de risikoelementer der skal ændres. Hvis 10-års-risikoen for kardiovaskulær død er mindre end 5% og ikke vil overstige 5%, hvis personens samlede risiko fremskrives til alderen 60 år, bør personen have rådgivning om hensigtsmæssig livsstil så den kardiovaskulære risiko fortsat holdes på et lavt niveau. Risikovurdering bør tilbydes f.eks. hvert femte år. Bemærk at totalrisikovurdering ikke er relevant i forbindelse med patienter med familiær hyperkolesterolæmi, da totalkolesterolværdier på over 8 mmol/l og LDL-kolesterolværdier på 12

15 < < < < < Fig. 3 Retningslinjer for reduktion af lipider hos personer uden erkendt CVD eller diabetes. over 6 mmol/l pr. definition betyder, at patienten har høj totalrisiko for at få CVD. Hvis 10-års-risikoen for kardiovaskulær død er 5%, eller vil være 5%, hvis personens samlede risiko fremskrives til alderen 60 år, bør der foretages en fuld analyse af plasmalipoproteiner og ydes intensiv rådgivning om levevis specielt kosten. Hvis total- og LDL-kolesterol falder til under henholdsvis 5 mmol/l og 3 mmol/l og den totale CVD-risiko vurderes at være kommet ned på under 5%, bør der følges op årligt for at sikre, at den kardiovaskulære risiko holdes lav uden brug af medicin. Hvis den totale CVD-risiko fortsat er 5%, skal det overvejes at anvende lipidsænkende medikamentel behandling for at få totalkolesterol og LDL-kolesterol ned på et endnu lavere niveau. Ved en sådan vedblivende høj risiko er målet en reduktion af totalkolesterol til under 4,5 mmol/l og af LDL-kolesterol til 2,5 mmol/l. Som tidligere nævnt er det uafklaret om patienter med høje ubehandlede kolesterolværdier har gavn af at nå disse behandlingsmål med højdosisbehandling. De første kliniske undersøgelser, der påviste den kliniske nytte (større overlevelse) af lipidsænkende behandling med statiner, var begrænset til personer under 70 år med totalkolesterol over 5 mmol/l. Der forligger nu dokumentation for, at statinbehandling også kan være effektiv til behandling af ældre og personer med lavere kolesteroltal. 13

16 Hos patienter med familiær hyperkolesterolæmi eller andre genetisk betingede dyslipidæmier, kan behandlingsmålene sjældent nås. Ved anvendelse af moderathøjdosis statin, eventuelt i kombinationsbehandling, er det muligt at reducere LDLkolesterol med 50% uanset udgangsniveauet, og fordi patienten kan profitere af denne reduktion, bør behandling gives. 17. Diabetes Det er nu påvist, at livsstilsændringer kan forhindre eller udskyde, at personer med nedsat glukosetolerance får diabetes. Ifølge overbevisende resultater fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser af patienter med type 1 og type 2 diabetes kan mikrovaskulære komplikationer forebygges ved god glykæmisk kontrol. Hvad angår forebyggelse af kardiovaskulære hændelser, er der også gode grunde til at stile mod god glukosekontrol ved begge typer diabetes. Ved type 1 diabetes søges god glukoseregulation opnået med en passende insulinbehandling og diæt. Ved type 2 diabetes er grundlaget for behandlingen professionel kost rådgivning, vægttab i tilfælde af overvægt og øget fysisk aktivitet. Opnås der ikke en tilfredsstillende glukoseregulation, gives der supplerende medikamentel behandling. De anbefalede behandlingsmål for type 2 diabetes er angivet i skemaet (side 15). Behandlingsmålene for blodtryk og lipider er generelt mere ambitiøse for patienter med diabetes (se ovenfor). Ideelle behandlingsmål for patienter med type 2 diabetes 1 : Mål HbA 1c (DCCT-standard) (%) 6,1 Venøs plasmaglukose Selvmonitoreret blodglukose Blodtryk Totalkolesterol LDL-kolesterol Fastende/præprandiel (mmol/l) Fastende/præprandiel (mmol/l) Postprandiel (mmol/l) (mmhg) (mmol/l) (mmol/l) 6,0 4,0 5,0 4,0 7,5 130/80 4,5 2,5 1 Arbejdsgruppens note: De anførte mål for behandlingen af type 2 diabetes er mere ambitiøse end målene anført i den danske klaringsrapport Type 2- diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling (Nr. 6, 2000) og efter arbejdsgruppens mening i forhold til den givne evidens, som beskrevet i Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling (Medicinsk Teknologivurdering 2003; 5(1)). Et normalt glukoseniveau udtrykt ved HbA1c 6,1% og de angivne mål for præ- og postprandielle glukoseværdier er vanskelig at opnå trods intensiv behandling, og med hensyn til forebyggelse af hjertekarsygdom er det valgte niveau ikke baseret på evidens fra klinisk kontrollerede undersøgelser. Blandt andet derfor er der i klaringsrapporten valgt et mere realistisk opnåeligt mål for behandlingen, HbA1c 6.5%. Et blodtryk 130/80 mmhg er også et mere ambitiøst mål end klaringsrapportens 135/85 mmhg. Det er ikke udtryk for ny evidens, men er en intention om at stile efter en større risikoreduktion. Anbefalingen af lipidsænkende behandling til alle type 2 diabetespatienter og sænkningen af behandlingsmålet fra 5.0 til 4.5 mmol/l i totalkolesterol og fra 3.0 til 2.5 mmol/l i LDL-kolesterol hviler udelukkende på Heart Protection Study med moderate statindoser. I lyset af den manglende effekt af statinbehandling til diabetespatienterne i ALLHAT- og ASCOT-studierne er der imidlertid ikke entydig evidens for denne ændring. Resultaterne af igangværende studier afventes. 14

17 18. Metabolisk syndrom I klinisk praksis kan man initialt anvende definitionen, der gives i USAs National Cholesterol Education Program, til at afgøre, om der er tale om metabolisk syndrom. Der foreligger metabolisk syndrom, når tre eller flere af følgende faktorer konstateres: 1 Taljemål 102 cm for mænd, 88 cm for kvinder 2 Serum-triglycerider 1,7 mmol/l 3 HDL-kolesterol 1 mmol/l for mænd og 1,3 mmol/l for kvinder 4 Blodtryk 130/85 mmhg 5 Plasmaglukose 6,1 mmol/l Personer med metabolisk syndrom har sædvanligvis høj risiko for at få CVD. Livsstil har en stærk indflydelse på alle delelementer af metabolisk syndrom, og hovedvægten bør derfor ved behandlingen af metabolisk syndrom lægges på professionelt overvågede forandringer i livsstil, især bestræbelser på at reducere vægt og øge den fysiske aktivitet. Ved forhøjet blodtryk, dyslipidæmi og hyperglykæmi (i diabetesområdet) kan der endvidere være behov for medikamentel behandling efter givne retningslinjer. 19. Andre præventive medikamentelle behandlinger Ud over de præparater, der kræves til behandling af blodtryk, lipider og diabetes, bør følgende præparatkategorier overvejes til brug ved forebyggelse af CVD i klinisk praksis: Acetylsalicylsyre ( mg.) bør gives til stort set alle patienter med erkendt CVD. Det er påvist, at man ved at behandle symptomfri høj-risiko personer med lave doser acetylsalicylsyre (75 mg) kan nedsætte risikoen for kardiovaskulære hændelser; det gælder personer med velbehandlet hypertension og mænd med høj multifaktoriel CVD-risiko samt muligvis også diabetikere. Dog skal risikoen for gastro-intestinal blødning altid tages i betragning. Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles forsøges clopidogrel. Dipyridamol (200 mg x 2) bør tillægges acetylsalicylsyre hos patienter med iskæmisk apopleksi/tci. Hvis dipyridamol ikke tåles, gives enkeltbehandling med clopidogrel (75 mg). Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, gives ligeledes enkeltbehandling med clopidogrel (75 mg) Betablokkere bør generelt gives til patienter, der har haft hjerteinfarkt i mindst 2 år og til patienter, som lider af venstre ventrikel dysfunktion. ACE-hæmmere bør gives livslangt til patienter med symptomer eller tegn på venstre ventrikel dysfunktion som følge af iskæmisk hjertesygdom og/eller arteriel hypertension samt til patienter uden hjertesvigt, men med erkendt CVD. Thiazid + ACE-hæmmere/Angiotensin II antagonister bør være førstevalgs antihypertensiva hos patienter med apopleksi/tci. 20. Screening af nære familiemedlemmer Nære familiemedlemmer til patienter med tidlig CVD (mænd 55 år og kvinder 65 år) og personer fra familier med familiær hyperkolesterolæmi eller anden arvelig dyslipidæmi bør screenes og risikovurderes for CVD, da alle de pågældende personer har øget risiko for at udvikle CVD. 15

18 Hovedpunkter fra disse retningslinier: Patienter med erkendt CVD: Rådgivning om livsstil bør tilskyndes: rygestop, sund kost og øget fysisk aktivitet. Livslang behandling med acetylsalicylsyre og betablokkere i mindst 2 år efter AMI. Lipidsænkende medikamentel behandling og antihypertensiva ordineres, hvis behandlingsmålene ikke kan opnås eller ikke forventes opnået non-farmakologisk. behov for ACE-hæmmer vurderes. Personer uden erkendt CVD: SCORE-skemaet eller HeartScore-programmet anvendes til bestemmelse af total CVD-risiko. Rådgivning om livsstil bør tilskyndes: rygestop, sund kost og øget fysisk aktivitet HeartScore-programmet kan her benyttes som redskab til at informere og motivere patienten. Behov for blodtryksreduktion, kolesterolreduktion og regulering af eventuel diabetes overvejes. 16

19 Dette dokument er baseret på: PREVENTION OF CARDIOVASCULAR DISEASES IN CLINICAL PRACTICE Guidelines of the Third Joint Task Force of European and other Societies* on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice * European Society of Cardiology, European Atherosclerosis Society, European Society of Hypertension, International Society of Behavioural Medicine, European Society of General Practice/Family Medicine, European Heart Network, European Association for the Study of Diabetes, International Diabetes Federation-Europe Guy De Backer (formand) e, Ettore Ambrosioni e, Knut Borch-Johnsen a, b, Carlos Brotons h, Renata Cifkova e, Jean Dallongeville e, Shah Ebrahim e, Ole Færgeman c, Ian Graham e, Giuseppe Mancia e, Volkert Manger Cats d, Kristina Orth-Gomér g, Joep Perk e, Kalevi Pyörälä e, José L. Rodicio f, Susana Sans e, Vedat Sansoy e, Udo Sechtem e, Sigmund Silber e, Troels Thomsen e, David Wood e a European Association for the Study of Diabetes (EASD) b International Diabetes Federation Europe (IDF-Europe) c European Atherosclerosis Society (EAS) d European Heart Network (EHN) e European Society of Cardiology (ESC) f European Society of Hypertension (ESH) g International Society of Behavioural Medicine (ISBM) h European Society of General Practice/Family Medicine (ESGP/FM) Endvidere har følgende eksperter bidraget til dele af retningslinjerne: Christian Albus, Nuri Bages, Gunilla Burell, Ronan Conroy, Hans Christian Deter, Christoph Hermann-Lingen, Steven Humphries, Anthony Fitzgerald, Brian Oldenburg, Neil Schneiderman, Antti Uutela, Redford Williams, John Yarnell ESC Committee for Practice Guidelines (CPG): Silvia G. Priori (formand), Maria Angeles Alonso Garcia, Jean-Jacques Blanc, Andrzej Budaj, Martin Cowie, Veronica Dean, Jaap Deckers, Enrique Fernández Burgos, John Lekakis, Bertil Lindahl, Gianfranco Mazzotta, Keith McGregor, João Morais, Ali Oto, Otto Smiseth, Hans-Joachim Trappe Gennemgang af retningslinjerne: Retningslinjerne er gennemgået af eksperter, der var udvalgt af deres organisationer, og som var uafhængige af arbejdsgruppen: Andrzej Budaj (CPG Review Coordinator) e, Carl-David Agardh a, Jean-Pierre Bassand e, Jaap Deckers e, Maciek Godycki-Cwirko h, Anthony Heagerty e, Robert Heine a, Philip Home b, Silvia Priori e, Pekka Puska g, Mike Rayner d, Annika Rosengren e, Mario Sammut h, James Shepherd c, Johannes Siegrist g, Maarten Simoons e, Michal Tendera e, Alberto Zanchetti f European Heart Journal (2003) 24, , doi: /s x(03)

20 ko ygdom forebyggelse iabe komplikationer motion o d i f i k a t i o n iat iast kos motion i ko Dansk selskab for almen medicin Dansk Neurologisk Selskab Dansk Selskt Karkirurgisk Selskab Dansk Hypertensionsselskab creening klinisk praksisr metabol gkost diabetes rygning kardiovasku risikofakto

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark CF Version, dato 08.08.04 Redaktion: Den tværfaglige arbejdsgruppe for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark nedsat

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Kolesterol og sygdom

Kolesterol og sygdom Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Hypertension er der noget nyt?

Hypertension er der noget nyt? K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen 638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Vurdering og Behandling af Kardiovaskulœre Risici hos Kvinder

Vurdering og Behandling af Kardiovaskulœre Risici hos Kvinder Tjekliste for effektiv vurdering af kardiovaskulœr risiko ESC Task Force on Gender Initial konsultation Slægtsanamnese Cigaretter/dag Alkoholforbrug Menopausal status Alder Kronisk nyresygdom Diabetes

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik

Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik UNDERSØGELSE 91 Praktiserende lægers håndtering af patienter med dyslipidæmi i daglig klinik Bo Christensen, Peter Clemmesen, Hans Christian Hansen, Charlotte Bach-Dal & Mogens Lytken Larsen En interviewundersøgelse

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer

Læs mere

Klinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave

Klinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis 2. Reviderede udgave Dansk selskab for almen medicin - 2002 Indhold Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis

Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Familiær hyperkolesterolæmi

Familiær hyperkolesterolæmi HJERTE-KAR-SYGDOM 529 Familiær hyperkolesterolæmi Niels Ingerslev & Per Ingerslev Læger bør interessere sig for familiehistorien ved iskæmisk hjertesygdom. De bør være mere aktive for at få sat patienter

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til ESC Guidelines: CVD PREVENTION IN CLINICAL PRACTICE (EUROPEAN GUIDELINES ON) HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: DCS arbejdsgruppe vedrørende præventiv kardiologi og

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 7. september 2006 Axel Heides Gade 1 2300 København S Indstilling til tilskudsstatus for

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Diabetes og Hjertesygdom

Diabetes og Hjertesygdom Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere