IND TRYK MAJ JUNI 05 NR 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IND TRYK MAJ JUNI 05 NR 10"

Transkript

1 IND TRYK MAJ JUNI 05 NR 10 LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP LEDERUDDANNELSE Til august begynder den fælles lederuddannelse på KTS. Men hvad forventer lederne egentlig at blive bedre til? Læs fire lederes bud. EFTERUDDANNELSE KTS forsøger at få virksomhederne i tale for at få et bedre udbud af efteruddannelse. Men virksomhederne har for travlt. LØVEBRØL Godnat til dyrene i Københavns Zoo gav deltagerne interessant viden om dumme flamingoer, dovne løver og snu bjørne. indtryk.indd :22:51

2 IND TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil Marousca Helqvist Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Pernille Dehn Direkte Mobil Forsidebillede: Bent Lawsen Deadline for indlevering af materiale til næste nummer: torsdag den 14. juni udkommer cirka den 28. juni send materialet til : INDHOLD 3 Leder 4 Lederne tilbage på skolebænken 6 Svedig rock skaffede praktikpladsen 7 Sparsom reaktion efter konference 8 Alle skal i uddannelse 9 Gennemførsel er alles ansvar 10 Htx er bare det bedste 11 Tilløbsstykke på Stevnsgade 12 Skolen er god for hovedet 14 Nyt tv-studie på Brønderslevs Allé 15 Optagelse af udenlandske studerende 17 KTS superbrugerskole 18 Snu bjørne og dumme flamingoer 19 Kort nyt - Info fra Løn- og personaleafdelingen - Gratis reklame for dit arrangement - Ny HK-tillidsrepræsentant - Indtryk i nye klæder - På glatis i april - Vejledertræf - Den rå, den store og den følsomme - Nyt om navne - Nyt fra vinklubben indtryk.indd Sek1: :23:02

3 Temperaturmåling på arbejdsmarkedsuddannelserne Rådet for Erhvervsrettet Voksenog Efteruddannelse (REVE) har i marts 2005 taget temperaturen på, om intentionen bag regeringens reform af arbejdsmarkedsuddannelserne også er blevet til virkelighed på erhvervsskolerne? Målet med undersøgelsen er at se på, hvorvidt det er lykkes uddannelsesinstitutionerne at realisere regeringsambitionen om en styrket, prioriteret og fleksibel indsats i forhold til aktuelle arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål og udfordringer herunder ikke mindst en løbende og praksisnær kompetenceudvikling i virksomhederne. REVE konstaterer, at der endnu er et godt stykke vej til en udvidet aktivitet og et brugerstyret udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne. Ganske vist er den samlede aktivitet på arbejdsmarkedsuddannelserne på årselever i 2004, cirka årselever større end i Men stigningen ses alene udløst af regeringens forårspakke og modsvares i øvrigt af et tilsvarende fald i aktiviteterne under åben uddannelse. Situationen er altså nærmest status quo. Rådet peger på, at uddannelsesinstitutionerne bør blive bedre til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og opstiller en række anbefalinger om ny praksis på erhvervsskolerne. Anbefalingerne rummer blandt andet forslag om et bedre strategisk samspil mellem skoleledelse og bestyrelse, en styrket synergi mellem AMU- og EUD-aktiviteter og en mere intensiv markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne specielt over for små og mellemstore virksomheder. På Københavns Tekniske Skole hilser vi REVE s initiativ velkomment. Det er vigtigt nøje at følge gennemslaget af en så stor og afgørende reform som arbejdsmarkedsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i januar Vi kan også tilslutte os, at skoleledelse og bestyrelse har et særligt ansvar for at være både markedsanalyserende og markedsopsøgende, når det gælder implementering af de nye uddannelser. Københavns Tekniske Skole har derfor i løbet af de seneste to år gennemført to store markedsanalyser inden for de brancher og virksomheder, skolen servicerer. Her var uddannelses- og efteruddannelsesbehovet inden for bygge og anlæg, den grafiske industri medier/kommunikation, serviceerhvervene og medicinalindustrien i fokus. Skolens bestyrelse og ledelse vurderede i fællesskab markedsanalysernes resultater og opstillede fem indsatsområder, som der nu konkret arbejdes videre med på alle skolens adresser. REVE nævner også problematikken omkring finansiering af arbejdsmarkedsuddannelserne og stiller forsigtigt spørgsmålet, om den ministerielle økonomistyring på AMU mon fremmer de overordnede målsætninger med reformen af arbejdsmarkedsuddannelserne i retning af mere fleksible og effektive udbudsformer? Her rammer REVE-rapporten efter skolens opfattelse et centralt problem! På de ene side lægger lovgivningen visionært op til en hidtil uset fleksibilitet og behovsstyring i udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser, og på den anden side forhindrer den ministerielle økonomistyring - med nøje afmålte institutionsbudgetter reelt skolen i at være en markedsopsøgende og troværdig leverandør af virksomhedernes efteruddannelse. Økonomistyringen består som bekendt af den såkaldte aftalemodel, hvor ministeriet årligt tildeler skolerne en bestemt budgetramme. Rammer skolerne ikke dette budgetmål, straffes de med et fradrag på 10 % på taxametrene for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette skal ses i lyset af, at taxametrene i forvejen langt fra rækker til gennemførelsen af AMU-aktviteterne. Formanden for Danmarks Erhvervsskoleforening Peter Kay Mortensen oplyste således på foreningens generalforsamling i 2004, at skolerne for hver helårselev i arbejdsmarkedsuddannelserne i 2003 havde haft et underskud på cirka kroner. Dette generelle underskud på AMU-aktiviteterne synes fortsat at gælde i 2004, når vi ser på regnskabstallene på KTS. Københavns Tekniske Skole anbefaler derfor, at der også etableres en ny praksis i Undervisningsministeriet. Hvis målet fortsat er et behovsstyret udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, bør ministeriet revidere taxametersatserne for arbejdsmarkedsuddannelserne og erstatte den rigide økonomistyring med et system, der helt på linie med for eksempel taxameterstyringen på erhvervsuddannelserne reelt tillader skolerne at være offensive, markedsopsøgende og fleksible leverandører af efteruddannelse til virksomhederne. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3 indtryk.indd Sek1: :23:02

4 Lederne tilbage på skolebænken Af Michael Schmidt Når det nye skoleår starter til august, er det ikke kun den skolesøgende ungdom, der nødtvungen må tilbage på skolebænken. Det er også skolestart for hele ledergruppen på Københavns Tekniske Skole. Som omtalt i forrige nummer af Indtryk er alle med ledelsesansvar, høj som lav, blevet tvangsindskrevet på et toårigt lederkursus. Men hvad synes de om ideen med kollektiv lederudvikling? Hvad er forventningerne, og hvad håber de på at blive bedre til i deres daglige virke som leder. Vi spurgt en lille håndfuld af de kommende studerende. der, er man overladt til sig selv. Sådan har Helle Ramlyng i hvert fald oplevet det. Har savnet ledelsesværktøjer For hende måtte tilbudet om uddannelse gerne være kommet tidligere. I de 5-6 år, hun har været uddannelsesleder, har hun mange gange savnet nogle værktøjer til at udøve sin ledergerning, og mange ting har hun måtte lære på den hårde måde. Hun glæder sig derfor meget til lederkurset. Når du et startet som underviser og får en titel som uddannelsesleder, så står du pludselig meget alene. Dem, der før var dine kolleger, ser dig nu i en anden rolle, og det er en meget meget svær overgang, påpeger Helle Ramlyng. fortæller Helle Ramlyng, der også har et ønske om at blive mere bevidst om sin rolle i systemet, noget hun tror mange andre også savner. Investerer gerne ekstra tid Udsigten til hjemmearbejde afskrækker ikke Helle Ramlyng. Selv om selve kurset vil foregå inden for arbejdstiden, er det nok svært at undgå, at det kommer til at koste ekstra tid. Dels er der jo ingen, der laver mit arbejde, mens jeg er på kursus, dels vil der gå tid med forberedelse. Men den tid investerer jeg gerne, så det er jeg ikke skræmt af, forsikrer Helle Ramlyng. 4 Uddannelseslederen: Vil gerne blive bedre til at lytte Mine forventninger til kurset er, at jeg bliver en bedre leder. Jeg kom direkte fra et job som faglærer, og det har nogle gange været meget svært, for jeg havde ikke noget med i rygsækken, fortæller Helle Ramlyng, uddannelsesleder på tandteknikeruddannelsen. Skal man være faglærer, får man pædagogikum, men bliver man le- Supermotiveret En anden grund til at Helle Ramlyng hilser lederkurset velkommen er, at hun ser en mulighed for at bruge sin uddannelse bredere, for eksempel hvis hun på et tidspunkt er interesseret i at komme til en anden afdeling eller en anden skole. Der vil selvfølgelig være nogle, der er mere interesserede og motiverede end andre. Jeg er meget motiveret for det her og kunne godt tænke mig at gøre det færdigt som en masteruddannelse, fortæller Helle Ramlyng. Mere bevidst om lederrolle Hun håber, at kurset blandt andet kan lære hende at blive bedre til at lytte. Mange beslutninger er skud for hoften. Ofte er jeg nødsaget til at diktere et eller andet, fordi jeg ikke lige har andre løsninger. Og så sker det, uden at jeg egentlig er bevidst om, hvorfor jeg træffer beslutningerne, som jeg gør, og uden at jeg får taget folk med på råd, Produktudviklingschefen: Vi behøver fælles sprog og fælles debat Vi er nærmest pr. tradition autodidakte ledere her på skolen, og det går rimeligt godt med det. Men vi mangler et fælles sprog, en større fælles bevidsthed om, hvad ledelse er, hvordan man bedriver ledelse og ikke mindst muligheden for at diskutere med hinanden, hvad ledelse er her på KTS. Og det tror jeg, dette kursus kan være med til at skabe, siger Tøger Kyvsgaard, produktudviklingschef. indtryk.indd Sek1: :23:04

5 Umiddelbart kunne man tro, at Tøger Kyvsgaard var mæt af uddannelse i hvert fald for en stund. Han har netop afsluttet en toårig masteruddannelse i offentlig administration, som også handlede om ledelse. Alligevel ser han frem til at deltage i det forstående lederkursus. Gå i clinch med hinanden For mig er det spændende, hvordan man skaber et miljø, hvor det er muligt og tage faglige og pædagogiske diskussioner med hinanden på en fornuftig og afbalanceret måde, så det skaber fælles udvikling. Det håber jeg, vi kan arbejde med i forbindelse med lederudviklingskurset, og det kan jeg bestemt også få noget ud af, siger Tøger Kyvsgaard. Han håber at kurset giver mulighed for, at man kan gå i clinch med hinanden i de forskellige lederteams og tage en åben diskussion om indsatsen. Helst uden at det ender i slagsmål, gråd og mavesår, understreger Tøger Kyvsgaard. Ledelsesproblemer på tværs Der er klassiske lederproblemer, som alle i ledergruppen står med, men som man ikke har noget fælles sprog og ingen fælles debat omkring. Nogle ledelsesproblemer går på tværs, for eksempel problemet med det man kalder ledelsesresistente fagprofessionelle miljøer. Det kender vi jo alle sammen, uanset om vi er uddannelsesleder på Tæbyvej eller har med htx at gøre på Jagtvej. Det må handle om at få sådanne diskussioner med på kurset ved at trække emner frem, som både har relevans for den enkelte og samtidig har en bredde, så flere kan diskutere det, fordi man kan se samme problemstilling fra flere vinkler, siger Tøger Kyvsgaard. Vigtigt hvem der underviser For Tøger Kyvsgaard er det altafgørende, hvem der bliver hyret som undervisere. Det skal være nogen, der har arbejdet med virksomhedsudvikling og ledelse i mange år, og som har overblik og kan formidle ordentligt. Vi skal have fat i nogle reflekterende praktikere. Vi skal ikke undervises af nogle ph.d.ere, som kommer med et tunnelsyn efter at have siddet begravet i et ph.d.-projekt, og ikke har lavet andet end at gå i skole. Det duer slet ikke, fastslår Tøger Kyvsgaard. Inspektøren: Os jernfolk får altid at vide, at vi taler grimt og hårdt Jeg må indrømme, at jeg ikke har været i enerum og tænkt igennem, hvad mine forventninger til kurset er. Men jeg synes, det er en rigtig god idé. Sådan som jeg forstår oplægget, får de forskellige lederteams på afdelingerne lov til at arbejde sammen, så det bliver nærværende. Det glæder mig meget, siger Flemming Nyvang Petersen, inspektør på Tuborgvej. Skoleafdelingen på Tuborgvej har et helt nyt lederteam. Der er kommet to nye uddannelsesledere, som ikke har haft lederjob før. Alle kender hinanden fra andre stillinger på KTS, men skal nu til at lære hinanden at kende på lederniveau. Og det bliver en anden rolle, som man skal øve sig på. Flemming Nyvang Petersen håber derfor, at lederkurset også giver mulighed for teambuilding. En spade er en spade Det er altid noget, man kan blive bedre til, for eksempel det at planlægge sin hverdag, og at sige ting klart og tydeligt, men samtidig på en pæn måde, fastslår Flemming Nyvang og fortsætter: Nu er jeg jo jernmand, og os jernfolk får altid at vide, at vi taler grimt og hårdt, hvilket jeg også har fået beviser på her på Tuborgvej. Måske kan kurset lære mig at kommunikere mere tydeligt. Det kunne jeg godt ønske mig. Synlig ledelse Flemming Nyvang Petersen har en ambition om, at ledelsesarbejdet på hans skoleafdeling bliver mere synligt. De visioner ledergruppen arbejder med på de forskellige seminarer, de deltager på, må gerne komme tydeligere frem. Og det skulle meget gerne udmønte sig i handling. Hvordan vi får knækket den nød, er noget vi skal arbejde på. Det vil jeg prøve at drage med ind i et sådant kursus, siger Flemming Nyvang Petersen. Han synes, det er ok at bruge en halv dag om ugen på ledelsesudvikling. På Tuborgvej holder de alligevel ledermøde en formiddag hver uge. Man kan jo forestille sig, at vi kan klare nogle af de ting på kurset, vi normalt bruger tid på ved vores ugentlige møde, specielt der hvor vi skal lave fælles projekter. Det har jeg da en forventning om, siger Flemming Nyvang Petersen. Lektielæsning i weekenden Ifølge Flemming Nyvang Petersen er hele ledelsesgruppen på Tuborgvej, både kontorlederne og de tre uddannelsesledere, meget positive over for lederkurset. Dog sporer han en vis bekymring for omfanget af hjemmearbejdet. Til kursusintroduktionen i marts måned lød det som om, at der var en del forberedelse. Selv tager jeg nu helt roligt. Det er vist ikke det, der er formålet med kurset. Formålet er, at vi mødes den halve dag om ugen, og så må vi få det med os, vi kan. Det er jo også helt frivilligt, om man vil tage eksamen med. Personligt har jeg ikke brug for at bestå en eksamen, slutter Flemming Nyvang. 5 indtryk.indd Sek1: :23:09

6 Afdelingslederen: Vi skal blive et bedre team i ledergruppen Jeg har en forventning om, at vi bliver et bedre team i ledergruppen. Det vil nok være den største gevinst specielt nu, hvor vi skal på lederkursus sammen. Det er et spørgsmål om at have fodslag, tale samme sprog og få nogle fælles værdinormer. Det vil være en støtte for os her i afdelingen, fortæller Vibeke Jetmar, afdelingsleder på grafisk afdeling i Julius Thomsens Gade. Personligt har Vibeke Jetmar ikke ekstreme forventninger til kurset. Som uddannet diplomleder og merkonom i administration og organisation handler det mest om at få genopfrisket nogle ting. Men også at få rusket lidt op i sig selv i forhold til at bruge ledelsesværktøjer, hun har lært tidligere, lidt mere i praksis. Blandt andet fordi der er mange ting, hun har skulle lære om organisationen, efter hun tiltrådte stillingen som gruppeleder (det der i dag hedder afdelingsleder) for snart fire år siden. Træde mere i karakter Jeg håber, at jeg ved at gennemføre kurset vil få lettere ved at stå fast ved nogle beslutninger, og at jeg vil kunne træde mere i karakter. Her hjælper det selvfølgelig, at man har opbakningen fra resten af lederteamet, eller at man i hvert fald er enige om nogle fundamentale ting, udtaler Vibeke Jetmar. Hun tror på, at et fælles fodslag i lederteamet efterhånden vil komme til at skinne igennem, så holdningen om at løfte i fælles flok vil brede sig ned i systemet. Noget vil være overflødigt Efter Vibeke Jetmars mening havde man måske fået et større udbytte, hvis man havde tilpasset lederkurset de enkelte afdelingers behov. Jeg tror sådan set ikke, der vil være meget spildtid, men der vil sikkert være en del, der er overflødigt for nogle, og som vil blive vægtet lavt på forhånd, påpeger hun. På den anden side tror hun at det, at man skal arbejde sammen afdelingsvis, giver en vis mulighed for at tilpasse indholdet til den enkelte afdeling og dens lederstab. Ser frem til kursusplan Jeg savner at vide, hvad det er, vi ser frem imod. En mere detaljeret plan for, hvad vi skal igennem. Der var ikke så meget konkret om indholdet i kurset i den information, vi fik til informationsmødet i marts måned, siger Vibeke Jetmar. 6 Elev Jacob Møllgaard Carlsen (t.v.) og mester Jan List fandt sammen på utraditionel vis. Svedig rock skaffede praktikpladsen Under en pause i musikken ved en 50-års fødselsdag skaffede mediegrafikerelev Jacob Møllgaard Carlsen sig den forjættede praktikplads Af Pernille Dehn Til daglig håndterer Jacob Møllgaard Carlsen computermus og software, men om aftenen skifter han det ofte ud med en guitar. I Ringsted kender folk bandet Beefcake, som Jacob spiller i. Det gjorde Jan List også, så han hyrede Jacob, som er guitarist og Kim, der normalt er forsanger i bandet, til at levere en god gang hyggerock til sin 50 års fødselsdag. Udover at være fan af det lokale band er Jan List også daglig leder af reklamebureauet Bjørn & List. Fredag den 11. marts havde han inviteret til rund fødselsdag, og de to velspillende ungersvende fra Beefcake sørgede for livemusik til den festlige sammenkomst. I en af pauserne kølede Jacob og Kim af i køkkenet, og Jan spurgte, om de ikke kunne spille en time mere. Det koster en praktikplads, svarede Jacob for sjov. Men det skulle vise sig at blive alvor. Vi kom til at snakke om, hvad Jacob lavede, og han fortalte, at han ventede på at komme i skolepraktik. Det synes jeg er noget værre møg, så jeg tænkte i løbet af aftenen over, at han jo lige så godt kunne starte hos os, siger Jan List. Værre end Fremmedlegionen Efter et par samtaler blev de enige om, at 28-årige Jacob kunne starte i firmaet, der beskæftiger 12 mand i alt. Jacob gik ellers og ventede på at kunne begynde i skolepraktik på KTS afdeling i Julius Thomsens Gade. Lad os nu se, om han overlever de tre måneders prøvetid. Jeg har jo fortalt ham, at det er værre end at være i Fremmedlegionen, spøger Jan List. Jacob bekræfter grinende og forsikrer, at der er et godt socialt liv i firmaet. Efter blot tre uger nyder han også at se, at hans arbejde rent faktisk kan bruges. Det er fedt at være i gang med at lære en hel masse, og fra dag et bliver tingene brugt, siger Jacob. Ja, du har jo allerede afleveret to logoer og brevdesign, der er blevet godkendt af kunderne, siger Jan List, der lægger stor vægt på, at eleverne inddrages i den daglige produktion. De skal jo mærke de stramme deadlines og føle chefens ånde i nakken, siger han og kigger drillende på Jacob. indtryk.indd Sek1: :23:11

7 Sparsom reaktion efter konference KTS har kun modtaget reaktioner fra to virksomheder efter opfølgningen på en konference om efteruddannelse inden for byggeriet Virksomhedernes ønskeliste: Certifikatområdet: Rulle- og bukkestillads, system stillads, vejen som arbejdsplads, kran C m.v. Efteruddannelseskurser: Nivellering, kloakering, kabel- og ledningsarbejde Holdningsbearbejdende kurser: Introduktion til arbejdsmiljø, videndeling i produktionsgrupper, kommunikation i produktionsgrupper, kvalitetsbevidsthed Efteruddannelse af svende: tagarbejde, murede konstruktioner, historisk- og nutidspuds, vådrum, terrazzo m.v. Af Pernille Dehn I februar holdt KTS og Dansk Byggeri en konference om fleksibel efteruddannelse på afdelingen på Tæbyvej. Ideen var og er, at virksomhederne fortæller skolen, hvilke behov de har for efteruddannelse, så KTS kan finde ud af, om skolen kan opfylde deres ønsker. KTS har nu som lovet givet en individuel tilbagemelding til de 25 deltagende virksomheder, der spænder fra en-mandsfirmaer til store entreprenørfirmaer med flere end 350 ansatte. Men kun to af de 25 virksomheder har reageret på brevene. Ifølge inspektør i Glostrup, Vibeke Uhrenholdt Wiingaard, skyldes det, at sommerhalvåret ikke er sæson for kursusaktiviteter. Det bakkes op af kontorchef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri, der var med til at arrangere konferencen. I øjeblikket er der rigtig meget gang i byggeriet, og så nedprioriteres efteruddannelse. Men det handler også om, at der ikke er tradition for efteruddannelse i branchen, og det ændrer vi ikke ved, blot ved at holde en konference. Der er vi nødt til at følge virksomhederne tættere og vise dem, at det kan betale sig at ændre adfærd på det område, siger Eva Kartholm, der også har foreslået KTS at holde et evalueringsmøde med de virksomheder, der deltog i konferencen i februar. Men det skal vi nok ikke invitere til lige nu midt i højsæsonen, siger hun. Mangler god ledelse Entreprenørerne ønskede blandt andet praksisnær, individuel kompetenceafklaring ude i skurvognen. Det retter sig især mod at give timelønnede og ikke så uddannelsesorienterede medarbejdere et kompetenceløft i form af efteruddannelse. Et eksempel kan være at give ufaglærte en voksenlærlingeuddannelse som struktør. Men det kan også være et godt tilbud til de mindre arbejdspladser, hvor mester måske ikke altid har tid til at planlægge kurser for sine medarbejdere. Sådan et tilbud efterlyste H.P. Clausen fra BMT Byg ved konferencen i februar, men han har efterfølgende ikke reageret på brevet fra KTS. Det er ikke fordi, jeg ikke har tænkt mig at reagere. Jeg synes, responsen fra KTS er god, og brevet ligger også hjemme på skrivebordet, men vi er inde i en vanvittig travl periode, hvor vi ligger vandret i luften, siger en tydeligt travl H.P. Svendsen fra biltelefonen. Men efter et øjebliks tavshed tilføjer han. På den anden side det er jo noget pjat! Det burde ikke være noget problem, at vi har travlt. Det kan ikke være rigtigt, at vi i branchen kun kan finde ud af at sende folk på kurser de to måneder i vinterhalvåret, hvor vi ikke har travlt. Vi mangler simpelthen evner til god ledelse i branchen, siger han eftertænksomt. Men hvad skal der i givet fald til for at få jer i tale? Skal I kontaktes direkte af skolen, skal I ringes op? Ja, for søren. Hvis et møde først er plottet ind i kalenderen, er det jo en del af hverdagen, siger H.P. Svendsen, der også synes, at et evalueringsmøde lyder som en god ide. Men nok ikke før til efteråret. KTS kan i stor udstrækning tilbyde disse kurser. Et andet ønske var, at skolen arrangerer leverandørkurser, hvor firmaer præsenterer deres nye produkter. Her arbejder KTS i øjeblikket med en plan for gennemførelse af den type arrangementer, så skolen også kan være et levende sted, hvor mestre og virksomheder mødes. H.P. Svendsen fra BMT Byg efterlyste konsulenthjælp til at lave uddannelsesplaner for sine medarbejder ved konferencen i februar, men siden har han haft for travlt til at følge op på sit behov. 7 indtryk.indd Sek1: :23:15

8 Konferencen og talerne 8 Danmarks Erhvervsskoleforening holdt onsdag den 11. maj 2005 en konference om frafaldet i erhvervsuddannelserne. Oplægsholderne var: Undervisningsminister Bertel Haarder (V) Formand for Integrationsministeriets tænketank, direktør Erik Bonnerup Forfatter og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Manu Sareen Uddannelseschef fra Aarhus tekniske Skole Annette Ernst Lauridsen Undervisningsminister Bertel Haarder i snak med administrationschef André Sejer Winther under et besøg på Københavns Tekniske Skole i april. Ved konferencen den 11. maj løftede ministeren sløret for nogle af regeringens tiltag på uddannelsesområdet. Alle skal i uddannelse Ved en konference om frafaldet i erhvervsuddannelserne benyttede undervisningsministeren lejligheden til at offentliggøre nye regeringsinitiativer for at få flere i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse Af Pernille Dehn Undervisningsminister Bertel Haarder benyttede formiddagen ved Erhvervsskoleforeningens konference om frafald den 11. maj i Parken til at lancere nogle af regeringens nye tiltag på integrationsområdet. Fremover skal alle unge i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det skal blandt andet sikres ved, at de unge mellem 18 og 25 år ikke kan få kontanthjælp og ved at fjerne børnefamilieydelser, hvis den unge ikke er i uddannelse eller i job. På den måde lægges der et økonomisk pres på familien. - Ingen må gå ud af 9. klasse til ingenting, fastslog Bertel Haarder ved konferencen. Hos KTS vicedirektør Flemming Brandt vækker udsigten til mange nye elever, hvor af en stor del vil have indvandrerbaggrund, ikke kun begejstring. Jeg er lidt nervøs for, om vi er klædt på til at modtage alle de unge, som i dag slet ikke laver noget efter 9. klasse - mange af dem vil jo havne hos os. Jeg ved ikke, om vi er klædt på til det, sagde han. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen forstod bekymringen. Der er ingen konkrete erfaringer, så man er nok nødt til at prøve sig frem, sagde han. Ikke alt er pisk i oplægget. En gulerod er, at virksomheder skal belønnes for at tage en praktikant. Tanken er, at der skal være langt flere praktiske indgange til erhvervsuddannelserne. Hvad forslaget præcist indeholder, vides dog endnu ikke, men Bertel Haarder lovede dog en ting: Præmieordningen til arbejdsgiverne bliver med tilbagevirkende kraft, så ingen bør standse deres aktiviteter med at skaffe praktikpladser. På Undervisningsministeriets hjemmeside kunne man samme dag læse, at skoler, der skaffer ekstra praktikpladser, også vil få et tilskud - dog uden uddybning af, hvad ordene ekstra og tilskud præcist betyder. Kritik af UU-vejledningen For at sikre, at de unge kommer i gang med den rigtige uddannelse, eller i det mindste hurtigt får skiftet, hvis han eller hun har valgt forkert, skal vejledningen styrkes. Noget kunne tyde på, at det er tiltrængt, for der var hårde ord fra både publikum og nogle af oplægsholderne til netop Ungdomsvejledningen, der gennemgik en stor reform sidste år. Især det faktum, at næsten alle de nye vejledere i UU-vejledningscentrene har en baggrund som vejledere i folkeskolen, vækker forundring. Man skal vejlede de unge om deres fremtid, og så sætter man folk til det, der ved noget om deres fortid, konstaterede direktør og formand for Integrationsministeriets tænketank Erik Bonnerup. Bertel Haarder var ikke afvisende over for kritikken. Med reformen er strukturen kommet i orden, men hvis der er et problem med vejlederne, må vi tage fat i det, sagde han. Ud over vejledningens kvalitet skal der også sættes ind i forhold til kommunikationen om de unge. Det betyder, at skoler, vejledere og sociale myndigheder skal blive langt bedre til at informere hinanden om, hvad de unge laver. I dag er det alt for nemt for en ung at starte på en ny uddannelse, uden at nogen ved, at han eller hun måske allerede har afbrudt en eller adskillige uddannelser tidligere. Det værste for de unge er, at ingen lægger mærke til, om det går dem godt, sagde Bertel Haarder. 10. klasse som brobygger Regeringen lægger op til, at 10. klasse fremover skal være begyndelsen på en ungdomsuddannelse, og ikke afslutningen på folkeskolen. Forslaget kommer til at indeholde en kombination af almene fag og brobygning til ungdomsuddannelserne. Produktudviklingschef fra KTS Tøger Kyvsgaard spurgte, om man overvejede at gøre det muligt, at hele 10. klasse kunne foregå som brobygningsforløb på erhvervsskolerne. Jeg har tænkt meget over det. Hvis vi skal ind i sådan en løsning, vil det være logisk at indføre statstaxameter til 10. klasse, men det kan medføre økonomisk spekulation. Derfor skal der tænkes meget over, hvordan vi økonomisk skruer det sammen, svarede Bertel Haarder. Erik Bonnerup kommenterede forslaget, efter at ministeren havde forladt konferencen: Det er en god ide med 10. klasse på erhvervsskolerne, og det er en skam, hvis man lader økonomiske spekulationer gå ud over de unges fremtid. Man er nødt til at være åbne over for forsøg, hvis man vil noget, sagde han. indtryk.indd Sek1: :23:18

9 Gennemførsel er alles ansvar Mange konkrete forslag til, hvordan skolerne kan arbejde med at få frafaldet ned, blev luftet på Erhvervsskoleforeningens konference om frafald Af Pernille Dehn Alle var enige om en ting ved Erhvervsskoleforeningens konference den 11. maj i Parken: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er alt for højt. Alle var også enige om, at det ikke kun findes blandt unge med indvandrerbaggrund, men her er problemet størst. Derudover var alle enige om, at alle har et ansvar i arbejdet med at bringe frafaldet ned. Og alle inkluderer ikke kun deltagerne; erhvervsskoleledere, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, politikere, embedsmænd og undervisere, men også elever, vejledere, og ikke mindst forældre. Især forældre til unge med indvandrerbaggrund. Forfatter og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen har stor erfaring med integrationsarbejde, og han gav konferencedeltagerne et indblik i kulturforskelle, og hvordan man kan arbejde med dem for at forbedre chancerne for gennemførsel. Ansvar for egen læring er et naturligt begreb blandt danske unge og deres forældre, men hos de etniske familier er holdningen en helt anden. Her siger familien: Det er mit barn, nu går det i skole hos jer, så I har ansvaret for det. Det ansvar skal vi give de etniske unges forældre, sagde Manu Sareen. Helt konkret skal skolerne blive langt bedre til at inddrage forældrene, også hvis det betyder, at man fra skolens side er nødt til at tage hjem og ringe på døren for at få dem over på skolen. Reager på problemer! Lærerne kan også ændre adfærd i forhold til de unge med indvandrerbaggrund. Manu Sareen har gentagne gange oplevet, at lærere har svært ved at sætte krav og reagere på problemer med etniske unge og deres familier, fordi de ikke kan lide at forholde sig til det. Manu Sareen gav et eksempel. En elev sagde til sin lærer, at hans far havde banket ham. Læreren ringer til Manu Sareen for at høre, hvad hun skal gøre, og han siger, at hun skal reagere - det skal man ifølge loven. Hun kan melde det til myndighederne eller tage hjem og tale med forældrene. Læreren vælger at tage hjem til familien, og faren siger, at det er rigtigt, at sønnen har fået tæsk, men efterfølgende gør læreren ikke mere ved sagen. Hun siger, at hun ikke kan lide det, men i virkeligheden lader hun sin elev i stikken her. Han mister tillid til hende og til systemet, sagde Manu Sareen og tilføjede, at det er meget vigtigt at reagere over for den type sager og køre dem til ende. Skab klare regler Også i forhold til den daglige omgangstone kan skolerne gøre noget. Mange unge med indvandrerbaggrund er opdraget på en gammeldags måde. De responderer ikke på demokratiske metoder, for de er ikke vant til det. Derfor skal de have tydelighed og konsekvens, sagde Manu Sareen, der varmt anbefalede, at man på skolerne opnår konsensus om, hvordan lærergruppen omgås elever, også dem med indvandrerbaggrund. En måde er at lave et værdigrundlag, hvor man skriver, hvordan skolens tilgang til både danske og etniske elever er. Det er både godt for konsensus i lærergruppen, men det er også godt for de unge. På den måde ved de, at sådan er reglerne her, og man undgår, at de måske udnytter svagere lærere i lærergruppen. En blandt publikum spurgte, hvad man kan gøre, når de unge skændes voldsomt på deres eget sprog. Manu Sareen mener godt, at man kan kræve, at der skal tales dansk Gennemførsel på erhvervsuddannelserne 68 % gennemfører grundforløbet Efterfølgende gennemfører 77% hovedforløbet Tal for unge med udenlandsk baggrund: 60 % gennemfører grundforløbet Efterfølgende gennemfører 70 % hovedforløbet Pigerne klarer sig på linje med de etnisk danske unge. Af de unge mænd af udenlandsk oprindelse gennemfører således kun en tredjedel hele deres erhvervsuddannelse. Gode råd til øget gennemførsel Bedre introduktion til ungdomsuddannelserne, både via vejledning og brobygning Skab flere praktiske indgange til uddannelserne Flere praktikpladser til indvandrerunge ved hjælp af trainee-ordninger og forpraktik Inddrag forældrene Bland indvandrere og danskere bedre på skolen Mere lektiehjælp og ekstraundervisning Styrk kontaktlærerfunktionen Øget samarbejde mellem UU-centre, skoler og myndigheder Skolepraktik for særlige grupper Skab konsensus om omgangsformer på skolerne - skriv værdigrundlaget ned Udvalg af anbefalinger fra Integrationsministeriets tænketank, Manu Sareen og Bertel Haarder, der ikke nødvendigvis er enige om anbefalingerne! på skolerne. Og man kan også sige fra og sætte grænser over for voldsom tale. Vi indvandrere taler anderledes, råber højt og sviner hinanden voldsomt til. Det meste er tom snak, men jeg kan se, at det gør indtryk på danskerne. Det her er også en værdi- og kulturkamp, så sig fra! Det er vi forpligtede til, sagde Manu Sareen, der afsluttede med en generel opfordring: Prøv tingene af, for jeg er bekymret for fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Efter sommerferien vil Indtryk se nærmere på, hvordan KTS arbejder med at reducere frafaldet. 9 indtryk.indd Sek1: :23:20

10 Ditte Svendsen Junesco (bagest til venstre) og Desiree Mogensen (til højre) laver projektarbejde i deres nye klasselokale på HTX Vibenhus. 10 Htx er bare det bedste Htx-eleverne fra Tuborgvej har indtaget deres nye omgivelser på Vibenhus. De er begejstrede for deres nye fysiske forhold, men endnu mere for deres uddannelse Af Pernille Dehn /Foto: Ib Pedersen Håndværkerne rumsterer livligt i lokaler og gange, der trækkes kabler, males og bygges vægge. På den gamle Maskinmesterskole på Jagtvej 163 er de store skibsmotorer flyttet ud, og på trods af byggerod er de første htx-elever allerede flyttet ind. De kommer fra Københavns Tekniske Skoles afdeling på Tuborgvej, hvor htx indtil slutningen af marts havde til huse. Og de er allerede glade for deres nye omgivelser. Her er godt og lyst, og når alting er helt på plads, bliver det rigtigt godt, siger Ditte Svendsen Junesco fra 2.b. Efter sommerferien starter de nye elever i 1.g, og de kan ikke blot se frem til lyse omgivelser, men også til et fremragende socialt sammenhold, undervisningsformer, der kan bruges og en bærbar computer til hver. Sammenhold på tværs af årgangene Hussain Hamid, Ditte Svendsen Junesco, Desiree Mogensen og Steffen Jespersen går alle i 2. b på det nye Vibenhus Tekniske Gymnasium. Når man spørger dem, hvad der er godt ved gymnasiet, er de helt enige: Du lærer hurtigt folk at kende på tværs af årgangene, og det er specielt. Det er helt anderledes end på de almene gymnasier, siger Desiree Mogensen. I lighed med sine tre klassekammerater har Desiree kammerater, der går i almene gymnasier. Steffen Jespersen har også været på besøg på et alment gymnasium, da han gik i folkeskolen. Jeg var en uge på et gymnasium i 9. klasse, og det var alt for stort og forvirrende. Her er det småt, man kan ikke undgå hinanden, så man bliver bedre rystet sammen, siger Steffen, der sammen med Desiree og Ditte sidder i café-udvalget, som arrangerer fredagscafé for alle eleverne. Som elev mødes man dog ikke kun i fredagscaféen. Hver tirsdag og torsdag er der lektiecafé, hvor eleverne hjælper hinanden med lektierne. Lærerne har peget på nogle gode elever fra 2. og 3.g., som får lidt penge for at hjælpe andre. Men alle årgange kommer i lektiecaféen, og det er ikke kun dem, der er ansat til det, der hjælper. Man hjælper hinanden, forklarer Steffen. Løser realistiske opgaver I det hele taget opfordrer skolens undervisningsform til, at eleverne skal lære at arbejde selvstændigt. Man er meget godt rustet til at arbejde selvstændigt, når man har taget en htx her. De fleste lærere har erhvervserfaring, og de kommer ikke bare for at undervise i en eller anden teori, forklarer Ditte. Hussain tilføjer: Når man for eksempel spørger til en formel eller en teori, får man direkte besked om, hvad den kan bruges til. Også i opgaveløsningen er virkeligheden tæt på. Lærerne stiller realistiske opgaver, hvor eleverne skal løse konkrete problemstillinger. I matematik regner vi for eksempel på, hvor mange kræfter der påvirker en bro, og i vores eksamensprojekt arbejder vi med emnet forsyning, altså vand-, energi- og fødevareforsyning, siger Steffen. Man sidder ikke i sin egen lille verden og drømmer sig til resultaterne. Vi er nødt til at besvare spørgsmål som for eksempel, hvad koster det, er det muligt, er der en målgruppe, forklarer Ditte. Bærbare computere til eleverne De nye 1.g ere, der begynder efter sommerferien, kan også se frem til rigtig meget projektorienteret undervisning. I løbet af det første halve år, der efter gymnasiereformen hedder grundforløbet, skal eleverne i 1.g igennem tre projekter. Det første projekt er lærerstyret. Her skal eleverne først og fremmest lære om de forskellige værktøjer, de skal bruge til at løse opgaver. Temaet bliver inden for teknologi og samfund. I det andet projekt, der handler om energi, skal eleverne selv udforme og udføre et eksperiment, der skal dokumenteres i projektrapporten. Det sidste projekt bliver et stort tværfagligt projekt på tværs af ni forskellige fag, fortæller uddannelsesleder på htx Vibenhus, Ellen Houmøller. En af de nye undervisningsformer, der kommer i kølvandet på gymnasiereformen, er den virtuelle. Derfor vil de nye elever få stillet en bærbar computer til rådighed af skolen, siger Ellen Houmøller. Alle klasseværelserne er udstyret med adgang til internet, og når de nye elever begynder til sommerferien, vil der også være trådløs netadgang fra den store kantine, der endnu ikke er bygget færdig. indtryk.indd Sek1: :23:20

11 Studerende Frank Bay foran AutoCAD-programmet, der kan tegne i tre dimensioner. Tilløbsstykke i Stevnsgade Verdens sjette største softwarevirksomhed holdt konference i Stevnsgade. Elever og forhandlere strømmede til, og der var ros til både skole og elever Af Pernille Dehn Københavns Erhvervsakademi fik ros efter en stor konference den 21. april i Stevnsgade. De venlige ord kom fra Autodesk, verdens førende forhandler af computersoftware til byggeindustrien, de såkaldte AutoCAD-programmer, der stod bag konferencen. Country manager i Autodesk Trude Berg var meget begejstret for både fremmøde, engagement og KEAs generelle indstilling til den teknologiske udvikling. Ledelsen her ved, hvad den vil, nemlig være den bedste på sit felt. Det smitter af på de studerende, der er meget engagerede, sagde Trude Berg under pressemødet efter konferencen. Også den amerikanske AutoCADekspert Lynn Allen, der deltog i konferencen, havde rosende ord til de studerende. De er meget dygtige og åbne og forstår hurtigt nye ting, så du behøver ikke forklare så meget, sagde Lynn Allen. Studenterros Frank Bay går på 3. semester på uddannelsen til bygningskonstruktør, og han har også ros til sin skole. KEA er nok en af de uddannelsesinstitutioner, der er bedst til at uddanne i tre-dimensionel tegning (3D) i AutoCAD. Der er en meget stor interesse på skolen, men vi skal også kunne det. Arbejdsgiverne står jo nærmest i kø efter os, når vi er færdige, sagde Frank Bay, mens han viste rundt under konferencen. Eller viste frem i undervisningen kunne man også sige, for konferencen var dels bygget op over en række foredrag, dels en række undervisningsseancer, hvor deltagerne kunne se, høre om og prøve den nye software. En tegning til det hele Deres udsendte fik en forklaring på det revolutionære i 3D-tegning. I byggeriet har man typisk altid tegnet to-dimensionelt. Det betyder, at man tit starter forfra med at tegne, når man kommer til en ny fase i et byggeprojekt. Med 3D er der meget arbejde i starten, men når grundtegningen er lavet, er det den, der efterfølgende bruges til at tegne detaljer i. Det sparer tid og mindsker fejl, forklarer Frank Bay. Ved siden af studiet arbejder han for en tegnestue. En af hans opgaver er at opbygge en database, der skal forbedre kommunikationen mellem parterne i byggeriet. En byggesag starter hos de rådgivende og ender i skurvognen, og det er vigtigt, at alle arbejder efter de nyeste tegninger. Det stiller krav til kommunikationen, siger Frank Bay. Ifølge Lynn Allen er der også i USA lang vej endnu, før 3D for alvor slår igennem. Det bliver sikkert til noget om nogle år, men der er stadig mange især mindre arkitektfirmaer, der sidder og håber, at de kan fortsætte med 2D, sagde Lynn Allen. Fuldt hus i festsalen, og oplægsholderen Lynn Allen havde også tilhørernes fulde opmærksomhed. 11 indtryk.indd Sek1: :23:22

12 Skolen er god for hovedet Han gik ud af folkeskolen efter 8. klasse, men nu er ungdomslandsholdsspilleren Alvaro Diaz Rivera begyndt på Københavns Tekniske Skole. Han vil være frisør 12 Af Pernille Dehn Duggen ligger tykt i det velplejede græstæppe på KB s træningsbaner på Frederiksberg. Fra en dybblå himmel stråler forårssolen. Klokken er 8.30, det er tirsdag, og på banen løber fem unge mænd rundt med hver sin bold og varmer op til dagens fodboldtræning. 17-årige Alvaro Diaz Rivera har spillet i KB, siden han var 13. Han lever og ånder for fodbolden, og det eneste, der virkelig kan slå ham af banen, er tanken om at blive skadet. Mit mål er at blive professionel fodboldspiller, men jeg ved godt, at det er hårdt arbejde. Der er stor kamp om pladserne, og man kan nemt være uheldig og blive skadet, siger Alvaro, hvis angst for netop skader på et tidspunkt gjorde ondt værre. Han havde fået en forholdsvis harmløs ankelskade, men da han blev spilleklar, var han så bange for at blive skadet igen, at han blev overforsigtig på banen. Det var rent psykologisk, og træneren forklarede mig, at netop når man er angst, er man mest udsat. Så bliver man forsigtig og slap i tacklingerne, og så sker skaderne nemmest. I den senere tid er det gået op for Alvaro, at det er en rigtig god ide at have hovedet med på flere planer. Lige inden påske begyndte han på Service-grundforløbet på Københavns Tekniske Skoles afdeling Sukkertoppen i Valby. Alvaro vil gerne være frisør, men forud ligger mange års frustration i forhold til det at gå i skole. Privatlærer i klubben Jeg kunne egentlig godt lide at gå i skole, men læreren var tit sur eller kom for sent. Jeg synes også, min lærer var hård ved mig. Engang skulle vi fortælle, hvad vi havde lavet i sommerferien. Jeg sagde, at jeg havde været i Spanien og spillet fodbold med nogle spanske drenge, og så sagde min lærer, at det lød kedeligt. Vi havde også tit vikarer, men de var faktisk bedre end vores egen lærer, husker Alvaro. En anden, der også kender Alvaros skoletid godt, er en af hans trænere, elitemanager i KB, Niels Sørensen. For to et halvt år siden hyrede KB og Team Danmark en privatlærer til Alvaro, som underviste ham i to timer hver eftermiddag i dansk og matematik. På det tidspunkt havde Alvaro ikke gået i skole i et års tid, og da hans forældre accepterede, at han holdt op i skolen og i stedet fik ekstraundervisning, begyndte det at gå bedre for Alvaro, og han har udviklet sig meget siden da, fortæller Niels Sørensen. Skolen kombineres med træning Efter et år med privatundervisning ville KB og Team Danmark gerne bidrage med penge til, at Alvaro kunne forsætte med privatlæreren, men Hvidovre Kommune, hvor Alvaro gik i skole, ville ikke være med. Kommunens tilbud var, at Alvaro skulle på en produktionsskole, men det ville hverken han selv eller hans forældre. Løsningen blev, at Alvaro fulgte et dansk- og matematikhold inden for voksenundervisning (VUC), indtil Alvaro viste interesse for frisørfaget. indtryk.indd Sek1: :23:28

13 Fodbolden har ført Alvaro rundt i Europa. Indtil videre har han besøgt ti lande. Da Alvaro så selv gav udtryk for, at han gerne ville være frisør, bakkede vi ham op. Københavns Tekniske Skole sponserer en række ungdomshold, og i den forbindelse tager de en gang om året ud i klubberne og fortæller drengene om skolens uddannelser. Her hørte jeg sidste gang, at skolen har særlige tilbud til unge, der ikke er så gode til at læse og skrive. Jeg ringede til skolen, og i løbet af et par dage fik vi arrangeret, at Alvaro kunne starte, samtidig med at han kan træne to formiddage om ugen. Alvaro ville ikke kunne leve uden sin fodbold, så jeg synes, det er perfekt, at KTS kan tilpasse sig hans fodbold. Og det er fantastisk, at det kunne komme i stand så hurtigt, siger Niels Sørensen. Ikke den skrappeste Alvaro synes også selv, det går godt, selv om det ikke er helt nemt for ham. Jeg gik ud af skolen i 8. klasse, og i det næste år trænede jeg bare fodbold, indtil jeg fik en lærer i klubben. Jeg er ikke så god til at skrive, jeg skriver ikke så flydende, men det er blevet bedre nu. Der var meget, jeg havde glemt fra skolen. Mine tre større søskende går alle på universitetet, så jeg var den eneste, der ikke var i gang med en uddannelse. Jeg kan andre ting, så jeg er ret ligeglad, men jeg vil selvfølgelig gerne, også selv om jeg ikke er den skrappeste, siger Alvaro. Hans to ældre søstre har haft en vis indflydelse på Alvaros ønske om at blive frisør. Da jeg var lille, sagde min søster tit: Du får fem kroner, hvis du reder mit hår og masserer mig i en halv time, og det er nok derfor, jeg godt kan lide det, siger Alvaro og griner. Godt for hovedet Hver tirsdag og torsdag starter Alvaros dag på banerne hos KB, og ind imellem er han væk i længere tid, når han er i træningslejr med Faglærer Camilla Saebel viser Alvaro, hvor skilningen skal sidde, inden han ruller håret op. ungdomslandsholdet. I dag kommer han til designundervisningen for første gang i en uge, og der er en del, han er gået glip af. Jeg er bange for at komme bagud. Jeg har lige været til landsholdssamling og har misset næsten en uge i skolen. Det kan godt være et problem, for jeg kan have svært ved at følge med. Især hvis jeg kommer midt i noget, der er blevet gennemgået før. Så må jeg spørge de andre i klassen eller læreren, siger han. Alvaros lærer tager sig god tid til at forklare ham, hvad de andre har arbejdet med. Alle har afleveret en planche med tekst, billeder og en skriftlig rapport om en klassisk periode. Alvaro skal også aflevere en opgave om romerne. Nu skal jeg hjem og lave lektier, sukker han. Alvaro synes, at han arbejder hårdt både for fodbolden og for skolen. Han træner alle hverdage og spiller kamp hver weekend, så der er ikke tid til kærester. Jeg er den eneste dreng i klassen her, og det kan jeg godt lide. Det er meget trygt, for pigerne fortæller mig alt muligt, men jeg har ikke tid til at have en kæreste. Skolen giver ham dog en masse energi. Man skal have noget ved siden af fodbolden. Man lærer at tænke bedre ved at gå i skole, og det kan jeg mærke på banen. Hvis jeg bare er derhjemme og slapper af, er jeg mere slap i hovedet og reagerer ikke så hurtigt på banen. Det kan jeg mærke nu. Jeg er meget mindre træt nu, hvor jeg går i skole i forhold til før, hvor jeg var derhjemme hele dagen. 13 indtryk.indd Sek1: :23:30

14 Her ses et udsnit af alle de knapper, man nu kan pille ved i Brønderslev Allés nye tv-studie. Nyt tv-studie på Brønderslev Allé Nu kan tv-eleverne producere udsendelser med op til fire kameraer i eget studie på Brønderslev Allé 14 Af Pernille Dehn Når tv-avisen eller det direkte tvshow ruller over skærmen om aftenen, sidder der nogle mennesker og styrer, at kameraerne optager de rigtige billeder, og at der er hul igennem på de rigtige mikrofoner. Indtil for ganske kort tid siden måtte tv-lærerne på Brønderslev Allé enten ud i byen og leje en såkaldt OB-vogn, hvorfra man kan afvikle tv, eller låne et tv-studie, når eleverne på tv-hovedforløbet skulle undervises i flerkamera-produktion, men det er fortid nu. Et splinternyt studie med fire kameraer, tre stationære og et bærbart, med tilhørende, topmoderne udstyr til afvikling er nu taget i brug på Københavns Tekniske Skoles afdeling for elektroniske medier, afdelingen på Brønderslevs Allé på Amager. Nu har vi alle muligheder for at lave alle mulige slags digitale effekter, for eksempel cromakey også kaldet bluescreen, som vi kender det fra vejrudsigten i tv eller fra det virtuelle studie i programmet Viden om på DR2, siger inspektør Hanne Eriksen, mens hun begejstret trykker og drejer på en masse knapper på et af panelerne i kontrolrummet. Ja, og det allerbedste er næsten, at vi kan være herinde, tilføjer tonemester Henrik Jørgensen og demonstrerer med meget bøjet hoved, hvordan han tidligere har måttet krølle sine knap to meters højde sammen i de lejede OBvogne. Piller næse og går på wc Det, der især har manglet, er kontrolrummet, hvorfra produceren, lydmanden og producerassistenterne sidder og styrer slagets gang, når man skal afvikle et direkte tvprogram. Altså al den teknik, vi for eksempel kun opdager under aftenens tv-avis, når noget går galt. Når nyhedsværten pludselig kigger i det forkerte kamera eller sidder og piller næse, når grafikken ikke passer til historien, eller når de interviewedes navne ikke står forneden på skærmen. Eller i den lidt sjovere afdeling: når lydmanden har glemt at slukke for en mikrofon, og personen snakker videre i lykkelig overbevisning om, at kun de nærmeste kan lytte med. Eller når personen, der bærer mikrofon, glemmer, at lydfolkene kan følge med i alt og overalt, når de glemmer at slukke for den. Også på toilettet. Isenkrammet skal bruges Alle folk inde i studiet er udstyret med hovedtelefoner og mikrofoner og får løbende ordrer fra produceren, hvis de for eksempel skal tættere på, optage fra en anden vinkel eller flytte en mikrofon. Produceren kan typisk også tale med journalisterne og værterne via øresnegle og informere dem, hvis noget skal ændres undervejs. I kontrolrummet sidder der folk og styrer billeder, lyd og effekter. En særlig styringsenhed ved navn CCU styrer kameraerne, men skal betjenes af et menneske, en CCUtekniker. Et andet topprofessionelt stykke isenkram på Brønderslev Allé er en såkaldt Inscriber. Den kan afvikle tusindvis af effekter enten manuelt eller automatisk, hvis den først bliver fodret med de rette informationer. Eleverne på hovedforløbet er allerede i fuld gang med at bruge udstyret. Og de bliver fanget af det fra dag et. Den enkelte elev kaster sig hurtigt over det, han eller hun kan lide, siger Henrik Jørgensen. Det bliver dog ikke kun elever på hovedforløbet, der får glæde af det nye udstyr. Vi regner med at integrere undervisning i tv-studie i flere undervisningsforløb. Nu, det er her, skal det sørme bruges, siger en glad Hanne Eriksen. Tonemester Henrik Jørgensen i studiet med et af de nye kameraer. indtryk.indd Sek1: :23:33

15 Optagelse af udenlandske studerende Samarbejdet med Udlændingestyrelsen væsentligt forbedret Af Susanne Lund, international studievejleder, Multimedieuddannelsen Der meldes om større åbenhed og nye samarbejdsformer i kontakten mellem uddannelsesstederne og Udlændingestyrelsen. Alle uddannelsesinstitutioner bliver nu tilknyttet en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen med kendskab til den enkelte uddannelse og de tilbud, der gives til studerende fra udlandet. Alt sejlede sidste år 2004 var et rædselsår, der forhåbentlig aldrig gentager sig. De studerende ventede i op til 9-10 måneder for at få et visum til et 4 måneders studieophold i Danmark. Det hændte, at visumansøgninger blev væk, og skolerne kunne ikke planlægge kurser, da de ikke vidste, hvor mange kursister der dukkede op. Udlændingestyrelsen var umulig at komme i kontakt med. De hverken ringede, mailede eller faxede tilbage, når man lagde en besked. Timers, da- ges og ugers ventetid blev til frustrationer og klager over sagsbehandlingen. Lidt historik Antal af opholdstilladelser til udenlandske studerende var i 1994: 2253 og i 2004: Med andre ord en eksplosiv udvikling de sidste 10 år. Familiesammenføring og asyl var i 1994: 8835 og i 2004: 4443, det vil sige en halvering på 10 år. Men først nu her i 2005, er kontorerne i Udlændingestyrelsen omorganiserede, og resurser flyttet til Kontoret for Studier, Forskere m.v. og sagsbehandlerne fordelt på de forskellige skoler. De 6326 udenlandske studerende, der fik bevilliget ophold i Danmark i 2004, fordeler sig som følger: Kina: 1943, USA: 1254, Indien: 283, Polen: 191, Litauen: 90, Øvrige: I denne forbindelse er det værd at bemærke, at det er Kontoret for Studier, Forskere m.v. i Udlændingestyrelsen, der giver tilladelse til au-pair og landbrugsmedarbejdere. Proceduren, alle skal igennem Alle udenlandske studerende, der søger om opholdstilladelse til studier i Danmark, skal henvende sig til ambassaden (eller konsulatet) i hjemlandet. Hvis det drejer sig om forlængelse af en opholdstilladelse, sker det hos politiet eller direkte i Udlændingestyrelsen, når det gælder en studerende, der bor i København. Der skal derfor tydeligt markeres på ansøgningen, at det gælder en forlængelse. Alle udenlandske studerende bliver interviewet lokalt på den danske ambassade eller konsulat. Er der ikke en dansk ambassade eller et dansk konsulat i regionen, er muligheden at henvende sig til en af de andre nordiske diplomatiske repræsentationer. 15 indtryk.indd Sek1: :23:38

16 rejse med, hvis studiet varer 3 år eller længere. Der skal så indsættes kroner ekstra per familiemedlem på bankkontoen. Omhyggelig sagsbehandling Udlændingestyrelsen, ligesom konsulaterne i øvrigt, pointerer, at de ønsker, at det er kvalificerede studerende, som kommer til Danmark, og at de selvfølgelig ønsker at medvirke til dette. Samtidig ønsker man ikke, at der skabes en negativ holdning i befolkningen på grund af historierne og snyd og bedrageri. Derfor er vi også nødt til at være omhyggelige med vores behandling af de udenlandske ansøgere, så vi får de seriøse studerende til Multimedieuddannelsen, og ikke dem, der bare vil til et Schengenland for at gå under jorden, arbejde sort eller lignende. Udlændingestyrelsen anbefaler, at vi interviewer ansøgerne, og at vi tester deres sproglige kundskaber. Dette for at imødegå, at vi bliver offer for et globalt organiseret og lukrativt marked for snyd og plattenslageri. 16 For studerende fra visse lande er det obligatorisk, at der bliver indsat kroner på en bankkonto til dækning af leveomkostninger. Og kontoen skal være i en europæisk bank, helst en dansk bank. Årsagen er, at der tidligere har været et betydelig snyd med dette pengekrav. Studerende fra følgende lande er omfattet af pengekravet: Pakistan, Indien, Bangladesh, Cameroun, Togo, Benina, Nigeria. Studerende fra de samme lande er i øvrigt også under observation for forskellige typer forfalskninger. Studerende, der kommer fra de nye østeuropæiske lande som Polen, Litauen, Letland, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Ungarn, skal henvende sig i Statsamtet med deres studietilsagn og derefter til Udlændingestyrelsen for at få deres arbejdstilladelse. Det sidste er en ekspeditionssag, og de får en studiearbejdstilladelse med det samme. Hvis der opstår problemer i Udlændingestyrelsen med en studerendes ansøgning, er det kun den studerende, der har lov til at se ansøgninger og Udlændingestyrelsens udtalelser. Der bliver givet tilladelse til at studere i op til et år i alt på et forberedende kursus til de videregående uddannelser. Opstrammet praksis Der er nu en ny opstrammende praksis, som betyder, at Udlændingestyrelsen vil slå ned på det, man kalder uddannelsesshopping, altså at studerende, der ikke opnår tilladelse på en skole, blot suser videre og forsøger sig et nyt sted. Udlændingestyrelsen appellerer til uddannelsesinstitutionerne om samarbejde, så det er de seriøse studerende, der hurtigt får opholdstilladelse og de useriøse, der hurtigt bliver sendt hjem. Fremover skal et forberedende kursus indeholde fag, der er knyttet til det videregående studie. Der må undervises i engelsk i et omfang, der dækker 20-30% at tiden, dog skal det engelske knyttes til faget, for eksempel teknisk engelsk, business-engelsk eller præsentation på engelsk. Familiemedlemmer har lov til at Kinesermafia Et land som for eksempel Australien har stort set sat en stopper for studerende fra Kina på bachelorniveau. Forklaringen er, at der er opstået en kinesermafia af rganiserede agenter, der snyder de studerende, og som har givet kinesiske studerende et dårligt ry i Australien. Der er også masser af eksempler på, at kinesere forfalsker flybilletter og visa. Kontrollen ved indrejse fra Kina er derfor meget skærpet. Fremtiden Den største vækst i ansøgninger spås at komme fra lande som Indien, Ukraine og Pakistan. Der er en række tydelige tendenser i typen af ansøgere. Mange ansøgere er fagligt og sprogligt meget lidt kvalificerede, og andre er overkvalificerede i forhold til det konkrete studieforløb, og der opstår hele tiden nye netværk af agenter. Den største stigning i ansøgninger er på au-pair-området. Og på Multimedieuddannelsen mærker vi også, at mange starter i Danmark som au-pair for så at søge videre hos for eksempel os, når de kender det danske system bedre. indtryk.indd Sek1: :23:42

17 Per Ludvig er udpeget til superbruger i SPS-administration KTS superbrugerskole på Specialpædagogisk Støtte Et nyt edb-system og etableringen af en superbrugerordning skal forenkle sagsbehandlingen af Specialpædagogisk Støtte til handicappede elever. Københavns Tekniske Skole har påtaget sig at være superbrugerskole Af: Michael Schmidt Specialpædagogisk Støtte (SPS) skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk handicap kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Københavns Tekniske Skole har cirka 150 SPS-ansøgninger årligt. Det er for eksempel ansøgninger om penge til ekstraundervisning, edbudstyr, lærebøger indlæst på cdrom, døvetolkning og handicaphjælpere. Edb-baseret sagsbehandling Som noget nyt vil SPS-ansøgningsproceduren fremover udelukkende foregå elektronisk. For at overgangen til den ændrede administrationsform kan ske så smidigt som muligt, har Statens Uddannelsesstøtte, som er den instans, der bevilger pengene til SPS, indgået en aftale med blandt andet KTS om at fungere som superbrugerskole. I den forbindelse har skolen skullet udpege en administrativ medarbejder, der skal oplæres i at anvende et nyt edb-system og instrueres i den ændrede sagsbehandling. Medarbejderen får så til opgave at oplære og servicere andre erhvervsskoler. Servicere syv erhvervsskoler Det bliver Per Ludvig, fuldmægtig i regnskabsafdelingen, som skal varetage funktionen som superbruger i SPS-administration. Han er i forvejen sagsbehandler på SPS-støtten til KTS elever. I den kommende tid skal han på kursus i det nye edb-system og de nye administrative procedurer. Derefter får han ansvaret for at undervise dels skolens egne studievejledere dels medarbejdere på syv andre erhvervsskoler. Det er TEC, Hotel- og Restaurantskolen, Laborantskolen, TeSe, Roskilde Tekniske Skole, Erhvervsskolen Hamlet og Fodterapeutskolen, København. Som SPS-superbruger skal Per Ludvig stå til rådighed for de syv skoler, hvis de har spørgsmål til eller problemer med at administrere det nye edb-system. Mindre administrativt arbejde Per Ludvig hilser det nye edb-system velkommen. Jeg tror, det bliver meget bedre og meget nemmere at gå til. Der vil sikkert være en del arbejde med at oplære og servicere de andre skoler. Men det er kun i opstartsfasen. På sigt vil det give mindre administrativ arbejde, det er jeg ret overbevist om, siger Per Ludvig, som samtidig fortæller, at man fremover ikke længere skal skrive en evalueringsrapport for hver støtteansøgning. Noget studievejlederne på de enkelte skoleafdelinger sikkert vil glæde sig over. 17 indtryk.indd Sek1: :23:46

18 Snu bjørne og dumme flamingoer Af Pernille Dehn Man kan få megen brugbar (og sjov) viden om dyrelivet ved at tage med på Personaleforeningens arrangement i Københavns Zoo, Godnat til dyrene. Onsdag den 4. maj mødte over 80 ansatte og ledsagere op på toppen af Valby bakke til en dejlig aften i selskab med oplagte zoo-guider og underholdende dyr. Her er nogle af de interessante oplysninger, vi fik om havens indbyggere. Som det fremgår af billedet, forstår bjørnen at nyde livet, og snu er den også. Zoo ville på et tidspunkt aktivere deres to bjørne og installerede en pumpe, der transporterede honning op i et hult træ. Tanken var, at bjørnene skulle klatre rundt i træet og forsøge at få honningen ud. Bjørnene fandt dog hurtigt ud af, at der kun var noget at kravle efter, når de kunne høre pumpen gå i gang! En anden mindre fiasko var, da Zoo satte fisk ud i vandbassinet i grotten. Zoo fik fiskene fra et dambrug, og her står de under deres opvækst så tæt op ad hinanden i vandet, at de ikke kunne holde balancen i bjørnebassinet. De væltede simpelthen om på siden, så bjørnene syntes ikke, det var så spændende at jage dem. Flamingoer har ikke særlig store hoveder, så i sagens natur er der heller ikke plads til en særlig stor hjerne indeni. Det kan man blandt andet konstatere ved at se flamingoernes adfærd, der har en tendens til at gentage sig med ganske korte mellemrum. Det skulle ifølge en af Zoo s guider skyldes, at de ganske enkelt hurtigt glemmer, hvad de foretog sig for et øjeblik siden. Den store og mægtige hanløve brølede adskillige gange til ære for publikummerne under rundvisningen. Den har heller ikke så meget andet at se til. Det meste af dagen går med at sove, og ud over det består pligterne at æde, holde fjender væk (nemt arbejde i zoo) og befrugte hunnerne, når de er i brunst. Ikke noget hundeliv... indtryk.indd Sek1: :23:49

19 KORT NYT Info fra Løn- og personaleafdelingen Information om ferie og særlige feriedage Ferie Ferie optjenes på følgende måde: Eksempel - ansat i hele kalenderåret Optjeningsåret: 1. januar december 2004 Antal feriedage: 12 mdr. a 2,08 = 25 dage m/løn Afholdelsesperiode: 1. maj april 2006 Eksempel - ansat 1. juni - midt i kalenderåret Optjeningsåret: 1. juni december 2004 Antal feriedage: 7 mdr. a 2,08 = 14,56 dage m/løn 5 mdr. a 2,08 = 10,44 dage u/løn Afholdelsesperiode: 1. maj april 2006 Særlige feriedage optjenes på følgende måde: Eksempel - ansat i hele kalenderåret Optjeningsåret: 1. januar december 2004 Antal feriedage: 12 mdr. a 0,42 = 5 dage m/løn Afholdelsesperiode: 1. maj april 2006 Eksempel - ansat 1. juni - midt i kalenderåret Optjeningsåret: 1. juni december 2004 Antal feriedage: 7 mdr. a 0,42 = 2,94 dage m/løn Afholdelsesperiode: 1. maj april 2006 Fuld normal ferie udgør 25 dage pr. ferieår - baseret på en 5-dages uge. Ferien udgør således 5 kalenderuger. Der optjenes 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (optjeningsåret = kalenderåret). For deltidsansatte nedsættes optjeningen forholdsmæssigt. Selv om en ansat ikke har optjent ret til fuld ferie med løn eller ikke har optjent ferie overhovedet, har den pågældende i henhold til ferielovens 8 ret til at holde op til 25 dage pr. ferieår. Der vil dog blive foretaget løntræk for holdte feriedage, som ikke er optjent med løn. Timelønnede holder ferie med feriepenge - det vil sige, at der løbende afregnes 12,5 % til Ferie- Konto. Særlige feriedage Aftalen er gældende for ansatte med ret til fuld løn under sygdom. Særlige feriedage optjenes og afvikles på samme måde som andre feriedage, det vil sige, at de optjenes i kalenderåret og afvikles i det efterfølgende ferieår. De behandles som øvrig ferie, men kan afvikles som enkeltdage eller eksempelvis som halve dage. Dog kan der ikke afholdes flere særlige feriedage, end der er optjent ret til med løn. Der optjenes 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 særlige feriedage pr. år. (optjeningsåret = kalenderåret) For deltidsansatte nedsættes timeoptjeningen forholdsmæssigt. AC-timelærere og kvotatimelærere er ikke omfattet retten til særlige feriedage. Har du spørgsmål om optjening af din ferie eller særlige feriedage er du velkommen til at ringe til Løn- og personaleafdelingen. 19 indtryk.indd Sek1: :24:00

20 KORT NYT Gratis reklame for dit arrangement På hjemmesiden Uddannelsesguiden (www.ug.dk) kan man lægge informationer ind i en arrangementskalender, og det er ganske gratis. Hjemmesiden har registrerede brugere (elever og lærere over hele landet), og langt de fleste har oprettet brugerprofiler, så de får en , når der er nyheder inden for deres interesseområder. At oprette et arrangement kræver et såkaldt UNI-login. It-chef Torben Johanneson oplyser, at mange lærere og vejledere på KTS allerede har et UNI-login. Har man ikke et, kan man kontakte Torben Johanneson. Det tager et par dage, inden login et er klar. Sådan opretter du et arrangement: Nederst på klikker du på linket Arrangementer. I det nye vindue kommer et menupunkt til syne i venstre side, nemlig Opret arrangement. Klik på det, og du kommer nu til logindialogen. Efter du er logget på, udfylder du formularen med oplysningerne om dit arrangement og husker at slutte af med at trykke på knappen Opret nederst på siden. pde KORT NYT Indtryk i nye klæder Som det nok er indlysende, har ihåndenværende publikation skiftet udseende! Vi har valgt at gå over til et mere økonomisk format, som samtidig er mere miljøvenligt, da der nu ikke skal skæres en masse overflødigt papir fra, der tidligere røg lige i papirkurven. Samtidig har vi ændret layoutet, så det forhåbentligt er blevet både mere overskueligt og læsbart. Skrifttypen i artiklerne er en type med såkaldte seriffer. Det vil sige, at bogstaverne har små fødder, og ifølge alle undersøgelser på området skulle sådanne skrifttyper være nemmere at læse. Vi håber, ændringen falder i de flestes smag. Kommunikationsafdelingen Ny HK-tillidsrepræsentant HK-klubbens medlemmer holdt tirsdag den 3. maj ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt ny tillidsrepræsentant og stedfortræder for denne. Helle Højbjerg fra Julius Thomsens Gade blev valgt som tillidsrepræsentant og Susanne Riisbjerg fra Sukkertoppen blev valgt som stedfortræder HK-klubben 20 indtryk.indd Sek1: :24:02

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Tilmelding til grundforløb Grundforløb,-Mediegrafikerudd

Tilmelding til grundforløb Grundforløb,-Mediegrafikerudd Tilmelding til grundforløb Grundforløb,-Mediegrafikerudd Grafisk tekniker uddannelsen. annels. Grundforløb, start 10. start august 11. august 2015. 2014. Ansøgningsfrist 23. april 23. april 2015, 2014

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen.

Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen. Tilmelding til Grundforløb - Mediegrafikeruddannelsen. Grundforløb, start 10. august 2015. Ansøgningsfrist 23. april 2015, kl. 12.00 Ansøger: For- og efternavn: CPR nr.(alle 10 tal) Adresse Sted Postnr.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud

Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud UUV den 8.5.2012 Team skole på besøgsdag den 17. april 2012 til EUC Sjælland og Waldemarsbo efterskole. Arr. V. Søren og Gertrud Reportage fra dagen v. Louise: EUC Sjælland Oplæg v/ pædagogisk konsulent

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Forældre får lektiehjælp

Forældre får lektiehjælp Nyhedsbrev Marts 2010 nr. 25 Forældre får lektiehjælp Brøker, ligninger, gangestykker og procent volder far og mor problemer, når de forsøger at hjælpe børnene med at holde styr på tallene i regnebogen.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Handelsskolen Viborg. Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse

Handelsskolen Viborg. Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse Handelsskolen Viborg Handelsskolen Viborg er for dig, som ønsker en erhvervsrettet uddannelse Det er stedet hvor unge og voksne dannes, uddannes og udvikles både fagligt og personligt og hvor man kan erhverve

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Vil have uddannelse ændret

Vil have uddannelse ændret Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF lillebælt-fyn Lillebælt- Fyn Næstformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen, og faglærer Peter Rolaj, Kold College, er enige om, at der skal laves

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere