MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :30. Mødelokale på regionsgården H3. Psykiatriudvalget - mødesag

Transkript

1 DAGSORDEN Psykiatriudvalget - mødesag MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Mette Abildgaard Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Side 1 af 18

2 INDHOLDSLISTE 1. Orienteringssag: Status for spiseforstyrrelsesområdet 2. [UDKAST] - Beslutningssag: Procesplan for treårsplan for udvikling af psykiatrien - Iben 3. Beslutningssag: Arbejdsplan og årshjul Orienteringssag: Skolen for Recovery 5. Eventuelt Side 2 af 18

3 1. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR SPISEFORSTYRRELSESOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget har ønsket en status for samlingen af al behandling for voksne mennesker med spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup. Udvalget har samtidig bedt om en status for den ambulante behandling til mennesker med spiseforstyrrelser, herunder brugen af udgående team. INDSTILLING Administrationen indstiller: at psykiatrudvalget tager orientering om behandling for voksne med spiseforstyrrelser til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens Psykiatri behandler forskellige sværhedsgrader af og former for spiseforstyrrelser og varetager både hovedfunktioner, regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner på området. Behandling på hovedfunktionsniveau varetages af alle de almenpsykiatriske sengeafsnit med støtte fra den højt specialiserede funktion. På Psykiatrisk Center Ballerup varetages behandling på regionsfunktionsniveau og der er 13 døgnsenge samt daghospital og ambulatorium. De to sidsnævnte er på Gentofte matriklen. Endvidere varetages der også ambulant behandling på Psykiatrisk Center Stolpegård. Psykiatrisk Center København (Rigshospitalets matrikel) varetager den højtspecialiserede behandling, og der er 10 sengepladser til voksne. Både hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion for børn og unge er samlet på Børneog Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg. Der er 9 døgnsenge, 6 dagpladser og et stort ambulatorium. Hertil kommer et igangværende satspuljeprojekt, hvor et mobilt udgående team afprøves. Afdelingen kan i et vist omfang tilbyde ambulante samtaler i Hillerød, hvis det er praktisk for familierne. Desuden er som bilag vedlagt en konkret case på et forløb med behandling af en spiseforstyrrelse. Etablering af enhed for spiseforstyrrelser i Ballerup Regionsrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2013 at samle behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser på PC Ballerup i en fysisk og funktionsmæssigt sammenhængende enhed. Etableringen af den sammenlagte enhed indgår anlægsmæssigt som en del af Ny Psykiatri Ballerup. Det blev således besluttet at samle de 10 senge på PC København og de 13 senge på PC Ballerup i en samlet enhed for spiseforstyrrelsesbehandling på PC Ballerup. 16 af sengene etableres i nybyggeri og 7 senge etableres i eksisterende byggeri. Den behandling der foregår på matriklen i Gentofte og den behandling der varetages på Psykoterapeutisk Center Stolpegård samles også i den nye enhed på PC Ballerup. Det nuværende personale flyttes også til den nye enhed. Endelig er der i budgetaftalen for 2016 afsat 8 mio. kr. årligt til etablering af 4 intensive sengepladser i den nye enhed for spiseforstyrrelser. Den fysiske og organisatoriske samling af behandlingen af spiseforstyrrelser skal understøtte bedre sammenhæng i patientforløbene og mulighed for at tilrettelægge forløbene mere fleksibelt med udgangspunkt i patientens behov. Det er forventningen, at samlingen af spiseforstyrrelser på voksenområdet, der sker ultimo 2017, kan sikre en bedre planlagt overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien end i dag. Side 3 af 18

4 I psykiatriens forskningsstrategi er spiseforstyrrelsesområdet prioriteret, da der mangler evidens for de behandlingstilbud der gives. Psykoterapi er den behandling som oftest tilbydes. Der arbejdes endvidere med patientens motivation for at følge behandlingen, da den ofte svinger i behandlingens forskellige faser. Det er afgørende for behandlingen, at patienten selv er motiveret, og det kræver ofte flere behandlingsforsøg. Der er indtil nu begrænset viden om årsagerne til sygdommen og om effekten af den nuværende behandling, og derfor er det afgørende at få styrket forskningen på området. Det er forventningen, at den nye samlede enhed får skabt et stærkt fagligt miljø inden for behandling af spiseforstyrrelser. Der er allerede nu etableret en forskergruppe og forskningssamarbejde både nationalt og internationalt, og det er forventningen, at forskningsindsatsen vil blive styrket. Det er også forventningen, at etableringen af et stærkt fagligt miljø understøtter rekruttering af ekspertise til området, og PC Ballerup oplever allerede en stigende interesse. Samarbejdet med kommunerne Borgere med psykisk sygdom, herunder spiseforstyrrelser, har ofte behov for både kommunal hjælp og støtte og regional behandling på samme tid over en længere periode. Opgavefordelingen der blev fastlagt med kommunalreformen er, at regionene har ansvaret for at behandle borgere med psykisk sygdom. Kommunerne har ansvaret for at yde social hjælp og støtte, tildele botilbud, beskæftigelsesindsats, misbrugsbehandling samt ansvar for forebyggelse og rehabilitering i forhold til alle borgere, herunder også borgere med psykisk sygdom. Den koordinerede indsats sker via sundhedsaftalen, som på det psykiatriske område er suppleret af samarbejdsaftaler, der fastlægger, hvornår det er psykiatrien eller kommunen, der har ansvaret for borgeren, herunder ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige og den kommunale støtte til borgeren. De enkelte psykiatriske centre samarbejder med kommunerne om den enkelte patient. Det kan være samarbejde inden og uden for regionen og med flere forskellige forvaltninger, fx jobcenter og socialpsykiatri. Der afholdes netværksmøder om og med den enkelte patient hvor fx jordemoder, sundhedplejerske og kommunal sagsbehandler deltager. Desuden er der på de psykiatriske centre ansat socialrådgivere, som støtter op om dialogen med kommunerne samt sikrer, at patienten får søgt den rette støtte fra kommunen. Mundtlig orientering På psykiatriudvalgets møde deltager en repræsentant fra Region Hovedstadens Psykiatri, som vil orientere om: behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser status på samlingen af spiseforstyrrelsesbehandlingen for voksne på Psykiatrisk Center Ballerup, implementering af beslutningen med budgetaftale 2016 om indførelse af 4 intensive sengepladser til behandling af patienter med spiseforstyrrelser visioner for behandlingsindsatsen - herunder styrkelse af forskningen på området. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 4 af 18

5 1. Case om spiseforstyrrelsesbehandling Side 5 af 18

6 2. [UDKAST] - BESLUTNINGSSAG: PROCESPLAN FOR TREÅRSPLAN FOR UDVIKLING AF PSYKIATRIEN - IBEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE INDSTILLING Administrationen indstiller: at POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION Tomt indhold TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Koncerndirektør [for sager til FU/RR - dette slettes!] eller Koncerndirektør / Centerdirektør [for sager der afsluttes i udvalget - dette slettes!] JOURNALNUMMER Tomt indhold Side 6 af 18

7 3. BESLUTNINGSSAG: ARBEJDSPLAN OG ÅRSHJUL 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget skal fastlægge og prioritere, hvilke emner udvalget ønsker at beskæftige sig med i 2016, herunder drøfte arbejdsplan og årshjul for politikformulerende, politikkontrollerende og opfølgende sager. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at psykiatriudvalget drøfter de af administrationen foreslåede emner for udvalgets arbejde i 2016, og 2. at psykiatriudvalget drøfter og godkender indhold i arbejdsplan. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget har planlagt, at der afholdes ti møder i Hertil kommer to dialogmøder med repræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd. Udvalgets opgaver er, jf. styrelsesvedtægten, politikformulerende og politikkontrolerende og opfølgende opgaver på følgende områder: patientforløb kvalitet i psykiatri og praksissektor recovery og netværksinddragelse tvang psykisk syge med alkohol- og stofmisbrug Den Sociale Virksomhed. Arbejdsplan Administrationen har jf. nedenfor listet en række aktuelle og kommende emner, hvoraf flere er af politikformulerende karakter, og som det er relevant, at udvalget arbejder med. Desuden er det i budgetaftalen for 2016 "Hovedstaden på forkant" besluttet, at psykiatriudvalget skal fremlægge en treårig plan for regionsrådet for den igangværende omstilling med fokus på sammenhængen mellem somatik og psykiatri jf. forrige sag. Den treårige plan er en videreførsel fra budget 2015 "Vi bygger fremtiden" for den igangværende omstilling med at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet, styrke fagligheden og kvaliteten, nedbringe brugen af tvang og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Endelig fremgår det af budgetaftalen, at det skal undersøges, hvordan den ældrepsykiatriske behandling udvikles på et godt fagligt grundlag, ligesom psykiatriudvalget skal drøfte evalueringen af det familieterapeutiske team. På den baggrund udmøntes arbejdsplanen i tre dele med en "treårsplan for udvikling af psykiatrien", øvrige aktuelle emner samt årshjulet. Treårsplan for udvikling af psykiatrien Der henvises til sag nr. 2 om procesplan for treårsplan for udvikling af psykiatrien. Emner fra treårs planen er indarbejdet i udvalgets arbejdsplan. Øvrige aktuelle emner Side 7 af 18

8 evaluering af psykiatrisk gadeplansteam - beslutning om projektet skal gøres permanent og indspil til budget 2017 undersøgelse om ældrepsykiatrisk behandling og udvikling - indspil til budget 2017 slutevaluering og eventuel permanentgørelse af Skolen for Recovery psykiatriens Huse - status for projektet med Københavns Kommune samt plan for, hvordan psykiatrihuse kan udbredes til øvrige kommuner i regionen status for arbejdet med koordinerede indsatsplaner for mennesker med psykisk sygdom og misbrug evaluering af det familieterapeutiske team i børne- og ungdomspsykiatrien. Årshjul I arbejdsplanen indgår også arbejdet med at følge budgettet samt følge op på andre områder, som er tilbagevendende og i faste intervaller, og som kan sættes ind i et "årshjul". Psykiatriudvalget kontrollerer og følger op på implementering af budget 2016 og følger som hidtil de driftsmål og indikatorer, der gælder for psykiatrien og Den Sociale Virksomhed. Endelig kommer den tilbagevendende opfølgning på at nedbringe brugen af tvang samt overholdelse af udredning- og behandlingsret. De tre delelementer er alle indarbejdet i arbejdsplanen nedenfor. Arbejdsplan 2016 Side 8 af 18

9 Januar Februar Marts April Maj Juni 3 årsplan- temadrøftelse Slutevaluering og eventuelt permanentgørelse af Skolen for Recovery 3 årsplan- temadrøftelse Evaluering af psykiatrisk gadeplansteam - beslutning om projektet skal gøres permanent og indspil til budget årsplan- temadrøftelse Undersøgelse om ældrepsykiatrisk behandling og udvikling - indspil til budget 2017 Indspil til budget 2017 Monitorering på udrednings- og behandlingsret Tvang - afrapportering til partnerskabsaftale 3 årsplan- temadrøftelse Indspil til budget 2017 Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget årsplan - patient- og pårørendeindragelse 3 årsplan - ½ dagsseminar Indspil til budget 2017 LUP-Psykiatri - opfølgning 3 årsplan - godkendelse i PSU (og RR i august) Monitorering på udrednings- og behandlingsret Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget 2016 Juli ////////FERIE///////////////////////////////////// August Evaluering af det familieterapeutiske team i børne- og ungdomspsykiatrien September Oktober November Monitorering på udrednings- og behandlingsret Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget årsplan - fra 2017 årlig statusopfølgning Status for arbejdet med koordinerede indsatsplaner for mennesker med psykisk sygdom og misbrug Psykiatriens Huse - status for projektet med Københavns Kommune samt plan for, hvordan psykiatrihuse kan udbredes til øvrige kommuner i regionen ½ år status om brugen af tvang Opfølgning på budget 2016 Opfølgning på driftsmål Monitorering på udrednings- og behandlingsret Side 9 af 18

10 Arbejdsplanen vil være dynamisk, emner kan udgå, og nye kan komme til. Emner vil blive forelagt udvalget i takt med at beslutningsgrundlaget tilvejebringes og under hensyntagen til udvalgets prioriteringer og arbejdsbyrde iøvrigt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget forelægges endelig arbejdsplan for 2016 på mødet den 24. november DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 10 af 18

11 4. ORIENTERINGSSAG: SKOLEN FOR RECOVERY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget blev den 17. februar 2015 præsenteret for et pilotprojekt om Skolen for Recovery, som skal styrke patient- og pårørendeuddannelsen i regionen. Skolen, der har kørt som afprøvning i 2015 med et lille kursuskatalog, er blevet evalueret og midtvejsevalueringen forelægges psykiatriudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at psykiatriudvalget tager midtvejsevalueringen for recovery skolen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget blev i september 2014 orienteret om strategien På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse og samarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri. Det indgår i strategien, at der skal igangsættes initiativer til at understøtte brugerne i at mestre sygdom ved at øge viden om sygdom og recoverykompetencer hos brugere såvel som medarbejdere. Et af initiativerne i strategien er, at det skulle undersøges, om der var grundlag for at etablere en recoveryskole i regionen efter inspiration fra den britiske model for recoverycollege, hvor brugere og medarbejdere udvikler kompetencer sammen. Psykiatriudvalget blev i februar 2015 præsenteret for et pilotprojekt om etablering af en recoveryskole i lighed med recovery college kendt fra England. Skolen har bl.a. til formål, at patienter, pårørende og medarbejdere i fællesskab udvikler kompetencer, der understøtter mulighederne for at komme sig og/eller leve bedst muligt med psykisk sygdom og skabe rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og medarbejdere. Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdede i samarbejde med brugerorganisationerne et forslag til afprøvning af en Skole for Recovery i 2015 med et lille kursuskatalog. Skolen for Recovery, der er et tilbud til patienter, medarbejdere og pårørende i regionen, udbyder ni kurser i Kurserne er målrettet såvel patienter, der er indlagt eller i ambulant behandling og deres pårørende som medarbejdere ansat i psykiatrien. Skolen for Recovery har en hjemmeside, hvor der kan læses mere om skolens tilbud: Midtvejsevalueringen fra oktober 2015, der er vedlagt, viser, at skolen er kommet godt fra start. Der er 41 på venteliste til kurserne, der alle er fyldt op frem til årsskiftet, og udbuddet kan således ikke følge med efterspørgslen med det lille kursuskatalog der afprøves i pilotprojektet. Kursisterne er overvejende positive og tilfredse med at deltage i undervisningen og med opholdet på skolen. Kursisterne får et godt udbytte af at sidde på skolebænken sammen med andre patienter, pårørende eller medarbejdere, og det er positivt, at undervisningen foregår i et team med en underviser med brugererfaring og en underviser med fagspecifik baggrund. Evalueringen viser nogle forskellige udviklingsområder, fx mere ligelig fordeling af patienter, pårørende og medarbejdere og videreudvikling af kurserne med de nævnte parter og eksterne samarbejdsparter. På baggrund af midvejsevalueringen anbefales det at skolen gøres permant, og at undervisningskapaciteten udvides, så efterspørgslen kan imødekommes. Slutevaluering Når resten af kurserne i 2015 er gennemført, vil der blive udarbejdet en slutevaluering som grundlag for Side 11 af 18

12 beslutning om den videre udvikling af Skolen for Recovery og dens tilbud. I slutevalueringen vil der blive målt på samme parametre som i midtvejsevalueringen, blandt andet deltagersammensætning og vurdering af undervisningens indhold og form. Datagrundlaget vil dog være større og slutevalueringen vil derfor indeholde flere krydstabeller. Psykiatriudvalget vil få forelagt slutevalueringen primo 2016, herunder spørgsmål om skolen skal gøres permanent. En permanentgørelse af skolen må forventes at medføre behov for midler til drift samt midler til udvidelse af kursuskataloget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget får forelagt slutevaluering primo 2016, herunder spørgsmål om skolen skal gøres permanent. Slutevalueringen indgår i det videre arbejde med 3 årsplan for udvikling af psykiatrien. DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Midtvejsevaluering af Skolen for Recovery oktober 2015 Side 12 af 18

13 5. EVENTUELT Side 13 af 18

14 DAGSORDEN Psykiatriudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Mette Abildgaard Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Side 14 af 18

15 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse - Tidshorisont for afsnit til surrogat-anbragte 2. Meddelelse - Bæltefiksering contra medicinering 3. Meddelelse - Kommende møder Side 15 af 18

16 1. MEDDELELSE - TIDSHORISONT FOR AFSNIT TIL SURROGAT- ANBRAGTE MEDDELELSER I budget 2015 Vi bygger fremtiden er der afsat midler til at omdanne et lukket sengeafsnit til et særligt sengeafsnit for surrogatanbragte patienter. Målet er at samle en stor del af de surrogatanbragte patienter, som i dag er indlagt på lukkede sengeafsnit fordelt på alle de psykiatriske centre. Baggrunden er: at retslige patienter med afvigende, antisocial adfærd kan være svære at håndtere, ikke mindst i afsnit, hvor der både er patienter med afvigende adfærd og patienter med psykotiske tilstande at personalet på de almindelige lukkede sengeafsnit ofte savner mere specifik viden om retslige foranstaltninger og dertil knyttede begrænsninger. Det kan betyde længere indlæggelsestider i psykiatrisk regi end nødvendigt. Der er afsat 4,0 mio. kr. i 2015 til selve etableringen. Til at dække de merudgifter, der er forbundet med driften af afsnittet (højere bemanding), er der afsat 4,5 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. om året fra Placeringen af afsnittet Der har været mange overvejelser i relation til placeringen af afsnittet for surrogatanbragte patienter. Der har været drøftelser med de involverede psykiatriske centre, og der har været to studieture til Vordingborg, hvor der er et velfungerende sengeafsnit til surrogatanbragte patienter. Studieturene har fx medvirket til at afklare kravene til sikkerhed. Både Psykiatrisk Center (PC) Sct. Hans og Psykiatrisk Center Hvidovre har været i spil som mulige lokationer. På PC Sct. Hans er der en problemstilling om manglende sammenhæng til retskredsene, og der er udfordringer med transport af patienterne. På PC Hvidovre er det en problemstilling, at centret, ved en omdannelse af et sengeafsnit, vil miste forholdsmæssigt mange af de senge, som i dag anvendes i betjeningen af optageområdet. Det er overvejelser, der har været med til at forsinke beslutningen om, hvor afsnittet skal etableres. Region Hovedstadens Psykiatri har nu valgt at placere afsnittet på PC Hvidovre. Dog ikke som en omdannelse af et eksisterende afsnit men ved etablering af yderligere sengepladser. Bygningerne på centret er imidlertid ikke optimalt indrettet sikkerhedsmæssigt. Derfor er det nødvendigt med en særlig sikring af afsnittet med hegn omkring hele bygningen. Jf. meddelelse på psykiatriudvalgets møde den 1. september 2015 er der ved ændring i optageområdet mellem PC Hvidovre og PC Amager midlertidigt etableret flere senge på Psykiatrisk Center Amager således, at en større del af de akutte patienter også kan forblive på PC Amager. Pr. 1. februar 2016 flyttes der sengepladser fra PC Hvidovre til PC Amager. De penge, der midlertidigt var disponeret til at øge sengetallet på PC Amager, kan derfor i stedet bruges til at etablere et ekstra sengeafsnit på PC Hvidovre, som efter ombygning kan omdannes til at rumme surrogatanbragte patienter. På PC Hvidovre pågår et større ombygningsprojekt, hvor afsnittet for surrogatanbragte skal indarbejdes, og det forventes at kunne tages i brug om 9-12 måneder. Ud over de ovennævnte midler fra budget 2015 er der i budget 2016 "Hovedstaden på forkant" afsat 11 mio. kr. til opnormering af særlige sengepladser i retspsykiatrien. JOURNALNUMMER Side 16 af 18

17 2. MEDDELELSE - BÆLTEFIKSERING CONTRA MEDICINERING MEDDELELSER Tvang - meddelelse I forbindelse med sag nr. 5 på det foregående møde ½-årlig afrapportering til Task Force om nedbringelse af tvang gav udvalget udtryk for, at det ønskes undersøgt, om det er muligt at opgøre, om forbruget af beroligende medicin er steget hos de borgere, man nu har undladt at bæltefiksere/i stedet har anvendt anden magt i forhold til. Administrationen har undersøgt muligheden for en sådan opgørelse. Det er ikke muligt at lave en statistik, som viser udviklingen i antallet af patienter, der nu modtager beroligende medicin i stedet for at blive bæltefikseret, da der ikke foreligger registreringer af, hvilke patienter der ville være blevet bæltefikseret, hvis de ikke havde fået beroligende medicin. Opgørelse i brugen af de to tvangsformer viser dog ikke tegn på, at der er en substitution mellem de to typer af tvang. Nedenstående graf viser, at der ikke er sket en stigning i medicinering med beroligende medicin samtidig med, at der er sket et fald i udviklingen i antallet af bæltefikseringer. Brugen af beroligende medicin er endda faldet en smule i perioden fra 1/ / Der ses en stigning i brugen af fastholdelser i perioden men den modsvarer ikke faldet i brugen af fikseringer. JOURNALNUMMER Side 17 af 18

18 3. MEDDELELSE - KOMMENDE MØDER MEDDELELSER Der er et møde tilbage i psykiatrudvalget i 2015: 24. november kl Derudover er der studietur for udvalget den 4-5. november JOURNALNUMMER Side 18 af 18

19 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Status for spiseforstyrrelsesområdet Bilag 1 - Side -1 af 2 Patientforløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, PC Stolpegård (Casebeskrivelse) Henvisning og symptomer En 21 årig kvinde henvises til Psykiatrisk Center Stolpegård af egen læge pga. anorektisk spiseforstyrrelse. Patienten har spist sparsomt gennem knapt et år, hun tvangsmotionerer og har tabt 8 kg. Forud herfor har hun haft kropsutilfredshed siden puberteten og flere kortere slankekure. Den aktuelle BMI er 17,5. Hun har nogle gange opkastninger også efter almindelige måltidsstørrelser. Hun er det meste af dagen optaget af tanker om mad, krop og vægt. Hun har ofte tristhedsfølelse, nedsat selvværd og er meget sårbar i samvær med andre. Ved behandlingsstart har patienten en restriktiv sparsom spisning og tvangsmotionerer. Patienten er utilfreds med egen krop og ønsker at tabe sig, men mangler energi til yderligere træning. Ved førstesamtale og efterfølgende lægesamtale vurderes patienten med anorektisk spiseforstyrrelse. Der er ingen psykiatrisk komorbiditet og ingen selvmordsrisiko. Der er lettere selvskadende adfærd i form af at ridse sig. Til vurdering af patientens ambivalens/parathed til adfærdsændring benyttes en parathedsskala, hvor patienten selv scorer hvor parat er jeg til at ændre på denne adfærd fra Hvis patientens egen vurdering ligger under 5 (specielt i restriktive spisevaner), er det ofte bedst at starte med et MET forløb. Parathedsskalaen viser, at patienten er meget ambivalent i forhold til at skulle ændre adfærd. Specielt frygter hun at slippe den restriktive spisning af frygt for vægtøgning. Patienten deltager i det obligatoriske psykoedukative introduktionsforløb med følgende 4 sessioner: 1. Læge om spiseforstyrrelser, baggrunde og symptomer 2. Diætist om fysiologi, ernæring og diætistbehandl. 3. Psykoterapeut om psykoterapi, gruppebehandl. og pårørendeinddragelse 4. Fysioterapeut om kropsterapi og fysisk aktivitet Herefter påbegynder hun i gruppeforløb i MET-motivationsgruppe (Motivational Enhancement Therapy). Gruppeforløbet strækker sig over 12 uger og består dels af ugentlig vejning og somatisk monitorering af patienten forud for terapien v/klinisk diætist dels af ugentlig gruppeterapi i gruppe med 7 deltagere og to psykoterapeuter. Gruppedagene afsluttes med frokost i kantinen. Næstsidste gang deltager en diætist i gruppen med henblik på undervisning i forskelle og ligheder mellem MET-motivationsgruppe og adfærdsændrende gruppe. Patienten ønsker at fortsætte i den adfærdsændrende gruppe, og det besluttes på efterfølgende behandlingskonference. Ved forberedende samtale før ny gruppe revurderes patientens sociale, psykiske og fysiske tilstand. Tilstanden findes let bedret. Hun har fortsat svært ved at spise alene, men prøver at lave spiseaftaler med veninder. Hun har planer om at genoptage sit studie, som hun har været sygemeldt fra. 1

20 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Status for spiseforstyrrelsesområdet Bilag 1 - Side -2 af 2 Patienten påbegynder adfærdsændrende gruppe, hvor kravet er at vægtøge til BMI på mindst 20. Såfremt patientens symptomer er bedret herunder regelmæssig menstruation støttes patienten i at opnå stabilvægt imellem BMI 20 og 25. Patienten laver behandlingsmål ved gruppestart, gennemgår og skalerer dem, evaluerer målene midtvejs og igen ved gruppeafslutning. Ved 14. gruppesession har patienten opnået en BMI på 20. Sideløbende med den adfærdsændrende gruppe går patienten til diætistbehandling. Patienten får to individuelle samtaler med diætist og deltager i gruppetilbuddet intensivt diætistmodul, som er et gruppetilbud på 5 uger bestående af diætistundervisning, motivationsarbejde, konkret støtte til adfærdsændring samt måltidstræning. Denne behandling er et nødvendigt supplement til det terapeutiske forløb hos patienter med store vanskeligheder med at implementere regelmæssig spisning. Dvs. patienten møder i en 5 ugers periode 2 gange om ugen. Dels til adfærdsændrende gruppeterapi og dels til diætistgruppe. Patienten har supplerende samtale med lægen pga. fysiske gener. Blodprøvetagning viser let nedsat værdi på Kalium og Natrium (grundet opkastning). Der afholdes 2 flerfamiliearrangementer med de pårørende, som patienten selv finder vigtige i forhold til hendes helbredelsesproces. Ved de to arrangementer deltager patienter fra i alt 3 adfærdsændrende grupper og deres pårørende. Efter et oplæg fra terapeuterne er der forskellige gruppedannelser, hvor pårørende får lejlighed til at udveksle erfaringer med hinanden. Ved det sidste arrangement får pårørende mulighed for at stille spørgsmål til andre patienter i den såkaldte ekspertrunde. Disse arrangementer evalueres som særdeles meningsfulde og positive af de pårørende. Efter endt forløb beskriver patienten, at spiseforstyrrelsen ikke længere har magten i hendes liv. Hun er ikke længere så trist. Hun er mindre optaget af, hvad andre tænker om hende, og hun er lykkes med at genoptage studiet. Patienten har fortsat kropskritiske tanker og arbejder aktivt med at vænne sig til at acceptere kroppen, som den er. Patienten tager 8,8 kg. på i forløbet. Behandlingseffekten monitoreres via terapieffekt, som er et spørgeskema, som patienten udfylder før førstesamtale, før adfærdsændrende gruppe og ved behandlingsafslutning. Patienten vil endvidere blive opfordret til at besvare spørgeskemaet 1 år og 2 år efter behandlingsophør. Alle parametre undtagen fobisk angst og mistroiskhed ligger over normal værdi før behandlingen. Efter endt behandling ligger scoren på alle parametre inden for normalværdi. Patienten tilbydes 3 individuelle terapisamtaler med én af gruppeterapeuterne (planlægges efter behov med patienten, indenfor ½ år) med henblik på at fastholde bedring og hindre tilbagefald. Patienten tilbydes endvidere at deltage i 4 temaeftermiddage. 2

21 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -1 af 18 0

22 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -2 af 18 Resumé Skolen for Recovery er kommet godt fra start! Siden starten i medio august har skolen hurtigt fået fyldte kurser og tilmed ventelister. Ultimo september 2015 er der foreløbig 235 tilmeldinger til Skolen for Recovery fra skolens start i august til semestrets afslutning medio december Heraf har flere deltaget på op til 3 kurser. I alt har der har været 136 forskellige kursister på kurserne. Der er pt. 41 på venteliste til de næste kurser frem til årsskiftet, som også er fyldte på nuværende tidspunkt. Udbuddet kan således ikke følge med efterspørgslen. Evalueringen viser, at kursisterne overvejende er positive og tilfredse med at deltage i skolens undervisning og at være på skolen. Det fremgår af tilbagemeldingerne, at kursisterne finder det udbytterigt at sidde på skolebænken sammen - patienterne, pårørende og medarbejdere. Ligeledes er der positive tilbagemeldinger på, at undervisningen altid foregår i et team af to - en underviser med brugererfaring og en underviser med en fagspecifik baggrund. På baggrund af de første måneders erfaringer og evalueringer fremhæves her de væsentligste udviklingsområder for Skolen for Recovery. - At tilstræbe en endnu mere ligelig fordeling af de tre målgrupper, patienter, pårørende og medarbejdere på vores kurser. - Videreudvikle vores kurser i samarbejde med vores målgrupper og eksterne samarbejdspartnere, så udbyttet af kurserne skærpes yderligere for alle tre målgrupper. - Skærpe fokus på at Skolen for Recovery er et tilbud der dækker alle regionens centre og deres patienter, pårørende og medarbejdere. - Sikre at RHP som helhed systematisk bidrager med sundhedsfaglige og fagprofessionelle undervisere til skolen - Udvikle et kort forløb med kompetencegivende undervisning til interne såvel som eksterne undervisere på skolen for at skærpe deres didaktiske profil og skabe et fælles grundlag for undervisningen. - Iværksætte kvalitativ og kvantitativ forskning til skolen allerede fra starten af 2016 indenfor læring og recovery. - Udarbejde en elektronisk tilmeldingsformular på skolens hjemmeside for at frigive administrativ kapacitet. På baggrund af udviklingsområderne anbefales følgende: - At Skolen for Recovery gøres til et permanent og blivende tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. - At undervisningskapaciteten udvides fra 2016 for at kunne imødekomme den store efterspørgsel på kurserne på Skolen for Recovery. - For at leve op til Skolen for Recovery som et tilbud til hele regionen, anbefales det at det bliver muligt som supplement at afholde kurser på andre lokaliteter end i Ballerup, for på denne måde at nå bredere ud til hele målgruppen. - At RHP vedtager og udbreder fælles retningslinjer for formaliseret brug/anvendelse af eksterne undervisere på skolen 1

23 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -3 af 18 Præsentation af pilotprojektet Formålet er at etablere en recoveryskole i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) - i første omgang som pilotprojekt i år Skolen har fået navnet Skolen for Recovery. Etableringen af skolen er en del af brugerdeltagelsesstrategien i RHP. Overordnet er der i udviklingen af Skolen for Recovery samt i udarbejdelsen af kurserne hentet inspiration fra Recovery Colleges i England samt i anbefalingerne fra den tidligere arbejdsgruppe for Recoveryskolen i RHP. Projektet er henhørende Forum for recovery, patientsikkerhed og tvang. Organisatorisk er Skolen for Recovery placeret under Psykiatrisk Center Ballerup og herunder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. Skolen tilbyder undervisning til patienter, pårørende og personale i RHP. Skolen for Recoverys overordnede formål: At tilbyde undervisning, der støtter og udvikler den enkelte deltager i at være ekspert i egen recovery-proces såvel som i recovery-orientering. At pårørende og medarbejdere i psykiatrien udvikler recovery-orienterede kompetencer til at støtte patientens recoveryproces At patienter, pårørende og medarbejdere i fællesskab udvikler kompetencer, der understøtter mulighederne for at komme sig og/eller leve bedst muligt med psykisk sygdom At tilbyde undervisning af mennesker med egne erfaringer og mennesker med professionelle erfaringer i psykiatrien. Skolen for Recovery er et undervisningstilbud, som komplementerer de eksisterende behandlings- og rehabiliteringstilbud, der er i RHP. Skolen tilbyder ikke behandling, men derimod undervisning med fokus på recovery derunder håb, muligheder og empowerment og herunder at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv for den enkelte samt recoveryorienteret kompetenceudvikling. Et centralt element i skolens grundlag er samskabelsen/co-produktionen mellem undervisere med patienterfaring og undervisere med fagspecifik uddannelse. Alle kurser co-produceres og co-faciliteres. Coproduktionen og herunder peersupport er et gennemgående princip for skolens udvikling, drift og læringsprocesser. Skolen for Recovery er etableret i eget hus på Psykiatrisk Center Ballerup, hvilket har skabt muligheden for at etablere et skolemiljø med undervisningslokaler og tilhørende caféområde. Der er ansat 4 faste undervisere hvoraf de 3 har brugererfaring. Ud over det at have egne erfaringer fra psykiatrien har alle undervisnings- og pædagogiske kompetencer/erfaringer samt en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er ansat 1 sundhedsfaglig underviser med mange års erfaring som sygeplejerske i psykiatrien og som ligeledes har undervisnings- og pædagogiske kompetencer og erfaringer. Den faste gruppe af undervisere er hhv. ansat to med 25 t, en på 30 t, og en på 34 t. Der er yderligere tilknyttet 5 eksterne undervisere, heraf 3 fra RHP. De 5 eksterne undervisere er ansat på baggrund af deres særlige faglige kompetencer og erfaringer fra psykiatrien hhv. 1 fysioterapeut, 2 psykologer, 1 socialrådgiver og 1 mindfulness instruktør. De eksterne undervisere ansættes for et enkelt kursus af gangen. Der er yderligere tilknyttet 2 del-projektledere; en projektleder for Skolen og lederen af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery samt 1 AC-medarbejder. Der bruges ca. ½ årsværk alene 2

24 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -4 af 18 på at administrere tilmeldinger til skolen. Der er i den faste projektgruppe udviklet en skabelon for kursusbeskrivelserne, lærerplanerne samt en kvalitetsstandard for kurserne. Alle kursusbeskrivelser og overordnede lærerplaner er godkendt i projektgruppen. Der er oprettet et Advisory Board til skolen som et rådgivende, konsultativt og sparrende forum, der skal bidrage til skolens fortsatte udvikling. Det skal i dette forum være muligt at drøfte problemstillinger omkring skolens udvikling og udveksle ideer og overvejelser i forhold til skolens fremtid (se bilag 2) Kursusperioden løber fra medio august til medio december 2015 og der udbydes i alt 9 forskellige kurser. Kurserne udbydes flere gange over denne periode og der er i alt plads til 445 kursister det er muligt max. at vælge tre længevarende kurser pr. kursist. Da flere kursister har meldt sig til flere kurser, vil der derfor ikke være 445 unikke kursister. Kurserne varierer i længden og der er sat et max. på 15 deltagere pr. kursus, et enkelt med et max. på 8 deltagere og et med max. 12 deltagere. Ud over de 9 kurser afholdes der 6 introduktionssessioner kaldet Introduktion til skolen og din individuelle læringsplan af 2 ½ times varighed, hvor skolen og kurserne præsenteres, hvor det også er muligt at udarbejde en individuel læringsplan. Udbud og længde af kurser fordeler sig i efterårssemestret således: Introduktion til Recovery 2 ½ time, udbydes 8 gange Recovery - et liv i forandring 4 x 2 ½ time, udbydes 3 gange At leve med bipolar lidelse 6 x 2 ½ time, udbydes 2 gange At leve med psykose og skizofreni 6 x 2 ½ time, udbydes 2 gange 5 veje til et godt liv 6 x 2 ½ time, udbydes 2 gang Tag kontrollen i dit liv 6 x 2 ½ time, udbydes 2 gang Introduktion til Mindfulness 3 x 2 ½ time, udbydes 2 gange Fortæl din historie 4 x 2 ½ time, udbydes 2 gange Den gode udskrivelse 2 timer, udbydes 8 gange Da Skolen for Recovery er et tilbud for hele Region Hovedstadens Psykiatri, er der foretaget en bred rekruttering af kursister på de psykiatriske centre i regionen. Rekrutteringen er foretaget ved udgående besøg af undervisere og projektleder på regionens centre og i brugerorganisationer og har været afholdt i forskellige settings alt efter de specifikke centres og organisationers forslag og behov. Der har i denne sammenhæng været afholdt åbent hus arrangementer, oplæg på personalemøder, oplæg på fællesmøder osv. med fokus på at sprede budskabet om Skolen for Recovery og skolens tilbud (se bilag 3 for udspecificering af rekrutteringen). I forbindelse med opstart af projektet er der i samarbejde med Regionh Design udviklet et grafisk, visuelt univers og herunder et kursuskatalog og plakat. Om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen er opdelt i tre dele: 1. Evaluering af demografi, antal kursister, tilmeldinger, ventelister mm. (i alt 93 besvarelser) 2. Kursisternes evaluering af kurserne og af selve undervisningen (i alt 93 besvarelser). 3. Kursisternes evaluering af kursernes effekt (i alt 26 besvarelser) 3

25 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -5 af 18 Evalueringerne er foretaget på baggrund af de på nuværende tidspunkt afholdte kurser i perioden fra skolens opstart medio august til primo oktober. 1. Evaluering af demografi, antal kursister, tilmeldinger, ventelister mm. (n=93) Alder: Aldersfordelingen på Skolen for Recovery er forholdsvis jævn. Kursisternes alder spænder fra 18 år og op til 72 år med en lille overvægt af kursister i de to aldersgrupper og Køn: Fordelingen af køn blandt kursisterne fordeler sig på 2/3 kvinder og 1/3 mænd. Uddannelsesniveau: Af de kursister som har deltaget på Skolen for Recovery har over halvdelen en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 4

26 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -6 af 18 Tilknytning til RHP og rejsetid til og fra skolen: Skolen for Recoverys målgruppe er patienter som på tilmeldingstidspunktet er tilknyttet et forløb i Region Hovedstadens Psykiatri, pårørende og medarbejdere. Fordelingen mellem disse målgrupper viser, at patienter tegner sig for 57 % af kursisterne, medarbejderne for 28 %, mens den mindste gruppe, de pårørende, tegner sig for 15 % af skolens kursister. Kursisterne er ved tilmelding blevet bedt om at oplyse, hvilket center de er tilknyttet samt hvilket afsnit/afdeling. Opgørelsen viser at der er kursister på skolen (det samlede efterårssemester) fra størstedelen af Region Hovedstadens Psykiatris centre. Der er tilmeldt flest kursister fra de store centre i RHP, PC København og PC Ballerup BUC Hillerød PC Hvidovre PC Ballerup PC Amager PC Nordsjælland PC København PC Stolpegård 37 PC Glostrup 7 3 Kristineberg PC Frederiksberg Patientkursisterne kommer både fra ambulant- og døgnregi. 5

27 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -7 af 18 Fordelingen viser at den brede rekruttering har båret frugt, men evalueringen viser også at der er relativt få kursister fra de centre der geografisk ligger langt fra Ballerup. De nuværende kursister er blevet spurgt om de synes deres rejsetid til og fra skolen er passende. Her svarer 76 % af kursisterne at rejsetiden er passende, mens 20 % af kursisterne finder rejsetiden for lang. Skolens fysiske rammer: Skolen for Recovery er beliggende i ny-renoverede rammer på PC Ballerup og består af undervisningslokaler samt en stor café. I indretningen er der lagt stor vægt på at adskille sig fra behandlingspsykiatrien og i stedet skabe et inspirerende og indbydende uddannelsesmiljø som afspejler at kursisterne befinder sig på en skole. Det lader til at være lykkes, da knap 96 % af kursisterne svarer at skolens fysiske rammer er rare at opholde sig i. Den individuelle læringsplan: For at konkretisere og anskueliggøre kursistens ønsker til udbyttet af kurserne opfordres kursisterne til at udarbejde en individuel læringsplan. Den individuelle læringsplan er frivillig at udfylde og den indeholder kursistens ønsker til egen (kompetence)udvikling, udbytte og mål med deltagelse på kurset. Den individuelle læringsplan er hovedsalig tiltænkt kursister på de længere kurser, og den samlede procentdel, der har udfyldt planen er på 20 %. Målet er at den individuelle læringsplan fremadrettet bliver et integreret og aktivt redskab for den enkelte kursist, hvorved læringsplanen er et fortsat udviklingspunkt for skolen fremover. Ventelister: Da udbuddet af kurser ikke har kunnet stå mål med efterspørgslen er en del kursister blev afvist eller har ikke fået det/de kurser de har efterspurgt. Som følge heraf blev der oprettet ventelister til alle kurserne frem til udgangen af Der er primo oktober 41 personer på venteliste, heraf er størstedelen patienter. Der blev først besluttet at oprette egentlige ventelister et stykke tid efter skolestart. Forinden er flere blevet afvist på grund af overtegning, og nogen har siden ikke ønsket at blive skrevet på venteliste, hvorved det faktiske antal af personer der ønsker deltagelse på skolens kurser reelt er højere. Antal tilmeldte og fordeling af tilmeldte: Ultimo september 2015 er der foreløbig 235 tilmeldinger til Skolen for Recovery fra skolens start i august til semestrets afslutning medio december Det dækker over 136 unikke kursister, men er ikke inklusiv de kursister der står på ventelisten. Fordelingen af de 136 unikke kursister er 80 patienter, 39 personaler, 17 pårørende. Et af de kortere samt introduktionssession til skolen er ikke medregnet i ovenstående opgørelse, da tilmelding ikke er påkrævet, men der har samlet deltaget minimum 65 kursister. Yderligere forventes der flere tilmeldinger frem til årsskiftet på de kurser med ledige pladser. 6

28 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -8 af Evaluering af kurserne og undervisningen Underviserne har uddelt nedenstående spørgsmål efter endt kursus til alle kursister. Længden af kurserne kan som nævnt variere, hvorfor besvarelserne både kan være efter et kursus på fx 2 ½ time og et kursus på fx 6 x 2 ½ time. Der er i alt 93 besvarelser. Der er i alt 53 patienter, 14 pårørende og 26 medarbejdere der har svaret på nedenstående. Samlet tilbagemelding på kurserne og undervisningen (n=93) Kommentarer Der ses en samlet positiv tilbagemelding fra kursisterne i forhold til ovenstående spørgsmål, der vedrører kursernes indhold, selve undervisningen samt struktur på undervisningen. Når der skelnes mellem kursisttype er der ikke forskel i besvarelserne, hvad enten det er patienter, pårørende og medarbejdere idet flertallet svarer i kategorierne i nogen grad, i høj grad og i meget høj grad. Det var muligt for kursisterne i evalueringsskemaet at komme med kommentarer. Der ses mange positive kommentarer såsom jeg ville ikke have undværet kurset, Super godt og inspirerende og det har været et rart miljø at færdes i, og jeg har haft lyst til at komme hver gang Der er nogle temaer, der går igen i kommentarerne: Mangel på tid/mere tid: ønsker om, at der er mere tid og mere tid til fordybelse i stoffet Det er positivt at være blandet (patienter, pårørende og medarbejdere) og at det at høre og dele erfaringer opleves som værdifuldt,. 7

29 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -9 af 18 En kursist udtaler Godt at dele erfaringer med de andre kursister og en anden udtaler Skolen for recovery er et virkelig godt projekt med stor og god mulighed for sparring og recovery! og en tredje udtaler Det er et fantastisk kursus inspirerende og så godt vi er blandet. 3. Evaluering af den individuelle udvikling og effekt Kursisterne har efter endt længerevarende kursus fået tilsendt et elektronisk spørgeskema via mail efter afsluttet kursus, der fokuserer på den individuelle udvikling og forandring hos kursisterne ud fra centrale temaer i personorienteret recovery samt fokus på recoveryorienteret kompetenceudvikling. Da de spørgsmål der stilles patienterne ses som værende vigtige temaer i en unik personlig forandringsproces, som foregår gradvist og ved at prøve sig frem, er der ikke en forventning om at resultaterne udelukkende er positive. Skolens stræber efter at kunne bidrage til kursistens unikke forandringsproces. Nogle kursister kan opnå en forandringsproces i løbet af kurset, mens kurserne for andre kan være kimen til på sigt at arbejde videre med deres egen recovery-proces. Spørgeskemaet er differentieret ud fra de tre målgrupper; patienter, pårørende og personale. Der er i alt 26 besvarelser, heraf 17 patienter, 2 pårørende og 7 medarbejdere. Evalueringens resultater skal tolkes i relation til det lille antal, men resultaterne kan alligevel give et indblik i feltet, vi bevæger os i. Patienter Sundhed og velvære (n=17) 8

30 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -10 af 18 Genopbygning af tilværelsen (n=17) Netværk og relationer (n=17) Under temaerne Sundhed og velvære samt Genopbygning af tilværelsen ses der overvejende positive tilbagemeldinger. I temaet om netværk og relationer ses ingen effekt. Dette kan skyldes for lidt fokus på dette i undervisningen, men også at det at udvide sit netværk er en langvarig proces. 9

31 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -11 af 18 Personale Forståelse af personlig recovery (n=7) Faglig og personlig udvikling og kompetence (n=7) 10

32 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -12 af 18 De pårørende er blevet spurgt til forståelsen af personlig recovery samt rollen som pårørende. Her er kun to besvarelser. Begge svarer positivt på om de har haft udbytte af kurserne. Udviklingsområder, anbefalinger og visioner Udviklingsområder: På baggrund af evalueringerne og de første erfaringer fremhæves her de væsentligste udviklingsområder for Skolen for Recovery. Det ønskes: - At tilstræbe en endnu mere ligelig fordeling af de tre målgrupper, patienter, pårørende og medarbejdere på vores kurser. - At videreudvikle vores kurser i samarbejde med vores målgrupper og eksterne samarbejdspartnere, så udbyttet af kurserne skærpes yderligere for alle tre målgrupper. - Forsat at skærpe fokus på at Skolen for Recovery er et tilbud der dækker alle regionens centre og deres patienter, pårørende og medarbejdere. - At sikre at RHP som helhed systematisk bidrager med sundhedsfaglige og fagprofessionelle undervisere til skolen (se bilag 1) - At udvikle et kort forløb med kompetencegivende undervisning til interne såvel som eksterne undervisere på skolen for at skærpe deres didaktiske profil og skabe et fælles grundlag for undervisningen. - At iværksætte kvalitativ og kvantitativ forskning til skolen allerede fra starten af 2016 indenfor læring og recovery. - At udarbejde en elektronisk tilmeldingsformular på skolens hjemmeside for at frigive administrativ kapacitet. Anbefalinger: På baggrund af de nuværende erfaringer og ovenstående udviklingsområder, anbefales det: - At Skolen for Recovery gøres til et permanent og blivende tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. - At undervisningskapaciteten udvides fra 2016 for at kunne imødekomme den store efterspørgsel på kurserne på Skolen for Recovery. - For at leve op til Skolen for Recovery som et tilbud til hele regionen, anbefales det at det bliver muligt som supplement at afholde kurser på andre lokaliteter end i Ballerup, for på denne måde at nå bredere ud til hele målgruppen (fx PsykInfo i indre København, PC Nordsjælland og PC Bornholm). I større skala kræver dette en kapacitetsforøgelse. - At RHP vedtager og udbreder fælles retningslinjer for formaliseret brug/anvendelse af eksterne undervisere på skolen. Se Oplæg til hvordan sundhedsfaglige og fagprofessionelle inddrages som undervisere (se bilag 1). 11

33 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Skolen for Recovery Bilag 1 - Side -13 af 18 Visioner: Forudsat at Skolen for Recovery gøres til et permanent og blivende tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri er visionerne for skolen: - At kunne påvise at Skolen for Recovery bidrager til at kursister (patienter og pårørende) får vedvarende udbytte af skolens kurser i form af øget livskvalitet, samt at medarbejderne tilegner sig øgede kompetencer til at kunne understøtte patienternes recoveryproces. - At bidrage til en reel forandring i psykiatriens kultur og praksis i en recovery-orientering retning. - At skabe et stærkt partnerskab med kommunerne til gavn for kursisterne. - At skabe et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvorfra skolen kan hente eksterne undervisere og omvendt selv bidrage/afholde kurser på disse uddannelsesinstitutioner (fx sygeplejerskeuddannelsen og medicinstudiet). - At sikre et tættere samarbejde med bruger- og interesseorganisationer. Bilag: Bilag 1: Oplæg til hvordan sundhedsfaglige og fagprofessionelle inddrages som undervisere Bilag 2: Oversigt over medlemmer af Skolen for Recoverys Advisory Board Bilag 3: Oversigt over formidling vedr. Skolen for Recovery år