Det fælles grundlag Plan for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Transkript

1 Det fælles grundlag Plan for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

2 Titel: Det fælles grundlag. Plan for den socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget den 11. april Forsidefoto: Colourbox Øvrige fotos: Job- og Aktivitetscenteret Layout: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Social & Sundhed Gentofte Kommune Bernstorffsvej Charlottenlund Tlf

3 indhold 3 Indhold Forord Introduktion Indledning, Processen, Læsevejledning, 6 2. Rammen for den socialpsykiatriske indsats på det specialiserede område Definition af psykisk sygdom, Funktionsevne, Hvem modtager støtte, Udvidelse af målgruppe, Indsatsen i Gentofte Kommune, Nærhedsprincippet og inklusion, Behandlingspsykiatrien og snitfladen til socialpsykiatrien, Et nyt perspektiv en indsats i et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Recovery og rehabilitering, Vision og principper Gentofte Kommunes vision, De syv udvalgte principper, Indsatser der kan fremme og støtte et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling, Myndighedsudøvelse, De socialpsykiatriske tilbud, Akuttilbud Midlertidige boliger Støttecenter Beskæftigelsestilbud 5.4 Tværsektorielt samarbejde, Understøttende udviklingstiltag Borgerinddragelse og pårørendeinddragelse, Sundhed og forebyggelse, Velfærdsteknologi, Frivilligindsatsen, Den videre proces, herunder anbefalinger... 24

4 4 forord Forord Gentofte Kommune sætter fokus på socialpsykiatrien. Det fælles grundlag er en plan, der angiver retningen for det socialpsykiatriske område, og skaber derved en platform, som vi kan udvikle vores indsatser ud fra. Rehabilitering og recovery er omdrejningspunktet. Indsatsen sker altid med borgeren i centrum, og vi vil gerne i højere grad inddrage borgerens egne erfaringer og ressourcer. Det kan f.eks. også handle om at inddrage familie og/eller netværk. Med Det fælles grundlag ønsker vi at fastholde og udvikle kvaliteten af de ydelser, vi leverer sammen med og til borgere med en psykisk sygdom. Erfaringerne viser, at det psykiatriske område er meget komplekst og især for borgeren. De mange aktører og professionelle kan opleves meget overvældende for borgeren. Vi kan og skal ikke ændre på, at der er mange professionelle som med deres faglighed støtter den enkelte borger i at mestre livet igen. Men vi føler os overbeviste om, at vi kan blive endnu bedre til at koordinere, planlægge og udføre indsatserne og ikke mindst til at inddrage de konkrete erfaringer og ønsker som borgeren har. Det fælles grundlag er også udtryk for den ambition. Jeg ser frem til at følge den udvikling og vil her gerne takke for alle de gode og konstruktive bidrag, som har muliggjort udformningen af Det fælles grundlag. Det fælles grundlag henvender sig i første omgang til de professionelle i kommunen, der arbejder med psykisk sårbare borgere. Planen er også til samarbejdspartere og andre, der har brug for at kende til kommunens planer og intentioner på det socialpsykiatriske område. Det fælles grundlag er politisk godkendt den 11. april Læs en forkortet udgave i planen med de 7 principper i Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats på Kirsten Kirkegaard Formand for Socialudvalget

5 introduktion 5 1. Introduktion 1.1 Indledning FN har med den vedtagne handicapkonvention foretaget et stort skridt hen imod en generel lovgivning. Lovgivningen skal forbyde diskriminering og sikre ligestilling af mennesker med funktionsnedsættelse i de lande, der ratificerer konventionen. Danmark har ratificeret FN konventionen i Med Servicelovens indførelse i Danmark i 1997 blev institutionsbegrebet formelt afskaffet på voksenområdet. I dag hedder det tilbud, f.eks. dagtilbud og botilbud. En borgers bolig og den hjælp og støtte, en borger har behov for, blev formelt adskilt. Det var hensigten, at den standardiserede omsorgs- og plejestruktur, hvor ydelser og akti viteter foregår på institutionens præmisser, skulle erstattes af en individorienteret indsats med fokus på selvbestemmelse og inklusion. Der arbejdes fortsat hen imod en afinstitutionalisering ikke mindst på det socialpsykiatriske område i form af en omlægning fra centraliserede omsorgsydelser til botilbud med individuel støtte i lokalområdet. Her kan borgere med særlige behov med den nødvendige kompensa tion bosætte sig på lige fod med alle andre borgere og selv indrette deres tilværelse, som de ønsker. Inklusion bliver således et nøglebegreb. Kommunalreformen satte øget fokus på kommunernes mulighed for at være selvforsynende og for at levere ydelser i lokalsamfundet til borgere med en psykisk sygdom. Det blev relevant at se på, om den måde borgerne blev støttet på, gav dem tilstrækkelige muligheder for at komme sig. Det betød, at der kom et fornyet fokus på rehabilitering som et vigtigt bidrag til at styrke den enkeltes evne og mestring af de helbredsrelaterede og sociale problemer samt af de uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede udfordringer. Rehabilitering sætter borgeren i fokus og fordrer, at der lyttes til den enkelte borgers ønsker og behov. Det er særlig interessant, fordi det har vist sig, at kvaliteten i og effekten af det so ciale og sundhedsfaglige arbejde i høj grad er et spørgsmål om de professionelles anerken delse af den enkelte borgers ønsker og behov. Anerkendelsen af den enkelte borgers ønsker og behov er ikke ensbetydende med, at rammen for den sociale indsats sprænges. Lovgivningen med de dertilhørende rettigheder og pligter er selvfølgelig fortsat gældende. I kraft af de pligter, samfundet har som fællesskab over for hver enkelt borger og borgerne som helhed, kræves der også om ikke tilsvarende, så at den enkelte borger har forskellige pligter. Pligter som blandt andet kan være afhængige af, at visse ydelser kan bevilliges og gives. Som landets øvrige kommuner står Gentofte Kommune over for en række særlige udfordringer på det specialiserede socialområde. Dels er det en udfordring fortsat at fastholde og udvikle bæredygtige og fagligt specialiserede tilbud til borgere med særlige behov og samtidig udnytte de enkelte tilbuds styrkepositioner så fleksibelt og effektivt som muligt. Dels er der generel usikkerhed om efterspørgslen efter kommunens tilbud, idet de øvrige kommuner omstiller egne tilbud og hjemtager egne borgere. Herudover er området præget af ændrede behov i form af både ændrede målgrupper og skær pede krav til aktivt indhold i indsatsen f.eks. særlige sammenhængende støtteforløb, aktive beskæftigelsesforløb, aktive fritidstilbud samt sundheds- og idrætstilbud. Det sætter igen øgede krav til bredden og dybden af de socialpsykiatriske tilbud, og det giver skærpede krav til visitation, mål for indsatsen, opfølgning og effektmåling af ydelserne generelt. Gentofte Kommunes Perspektivplan for social- og specialundervisningsområdet fra 2011 er grundlaget for at imødegå udfordringerne og dermed sikre, at Gentofte Kommune bedst muligt kan håndtere den fremtidige udvikling. Perspektivplanen udstikker således den fælles retning, som Gentofte Kommune ønsker for hele området, og fungerer som fundament for bl.a. kommunens indsats for at sikre fleksible, rummelige og ressourceeffektive tilbud af høj kvalitet til gavn for den enkelte borger. For at konkretisere udviklingen på området for socialpsykiatri blev det med Perspektivplanen besluttet at udarbejde en særskilt socialpsykiatriplan til politisk forelæggelse. Målet er at opnå en bedre og koordineret indsats for borgere med en psykisk sygdom uden rammeudvidelser. Gentofte Kommune finder fortsat, at der er behov for såvel en rehabiliterende som en speciali seret indsats med særlige tilbud rettet til mennesker med psykisk sygdom. Udfordringen i dag er, at der også er behov for en langt mere fleksibel indsats. Fleksibiliteten skal eksistere både for så vidt angår bevillingen af ydelser som i udførelsen af den konkrete indsats. Der skal være tale om rette hjælp til rette tid. Eksistensen af fleksible indsatser og tilbud vil samtidig understøtte, at en psykisk sygdom ikke er en statisk tilstand, hvorfor indsatsen heller ikke skal være det. Det stiller specielle krav til planlægning og udførelsen af indsatsen på kommunalt og regionalt niveau og især til inddragelsen af borgerne som aktive medborgere. Denne plan Det fælles grundlag angiver retning og grundlag for den

6 6 introduktion videre udvikling af de tilbud til borgere med en psykisk sygdom, som vi ønsker i Gentofte Kommune. Planen er derfor ikke en statusbeskrivelse af de differentierede tilbud, som vi i dag har, bestående af botilbud og andre støtteforanstaltninger til borgere med en psykisk sygdom. Den er derimod tænkt som et grundlag for en videreudvikling af tilbudsviften og dermed også ramme for dialog af og med vores mange gode tilbud på området om, hvordan planens værdier og principper kan udmøntes i praksis til gavn og glæde for borgerne. Denne socialpsykiatriplan har således til opgave at være retningsanvisende for en udviklingsproces; en proces, som involverer mange forskellige fagprofessionelle, forskellige opgaveområder og sektorer og ikke mindst de borgere, som har eller får en psykisk sygdom. Men planen for den fremadrettede indsats involverer også det omgivende samfund; hvordan skabes og støttes rummelighed i lokalsamfundet? Hvordan sættes inklusion på dags orden i hele den kommunale forvaltning, boligorganisationer, kulturog aktivitetsliv i området og blandt Gentofte Kommunes borgere generelt? Dermed pointerer Gentofte Kommune også, at det er en proces der tager tid og kræver involvering over en bred kam i Gentofte Kommune. Inklusion bliver nøgle ordet både som midlet for at kunne komme sig af en psykisk sygdom og som mål for indsatsen. Samarbejde mellem sektorerne bliver en nødvendighed. Processen hen imod en reelt rehabiliterende og fleksibel indsats i forhold til den enkelte udgør et paradigmeskifte for den samlede indsats. 1.2 Processen Socialpsykiatriplanen er blevet til i en længere proces. Der har været afholdt workshop med brugerinddragelse fra tilbuddene, der har været nedsat en projekt- og en styregruppe, en referencegruppe og samarbejdspartnere har været inddraget og der har været aflagt besøg i an dre kommuners tilbud. I forbindelse med samarbejdet om Socialpsykiatriplanen har vi mødt stor velvilje og positiv interesse. Vi vil derfor takke alle, der har stillet sig til rådighed på de sociale tilbud, i de for skellige opgaveområder og ikke mindst i Gladsaxe Kommune, på akuttilbuddene i Lyngby-Taarbæk og Rødovre/Herlev kommuner, Distriktspsykiatrien og Psykiatrisk Center Ballerup. En særlig tak til alle brugere og beboere på Gentofte Kommunes sociale tilbud for gode og kon struktive indspark, som har bestyrket os i vores retning samt tak til alle, der har deltaget aktivt i projektgruppe, arbejdsgrupper, referencegruppe, styregruppe og i konkrete arrangementer. I har alle brugt både tid og kræfter på projektet og har været uundværlige som leverandører af inspiration, engagement og viden på området. Endelig vil vi især takke Knud Fischer- Møller og Marie Sanne Caroline Malmros for deres aktive bidrag med viden og erfaring. Deres bidrag og tilstedeværelse har været den største kilde til inspiration og viden. 1.3 Læsevejledning I de første afsnit skitseres rammen for den aktuelle plan Det fælles grundlag. Rammen for den socialpsykiatriske indsats består bl.a. af definitionen af begrebet psykisk sygdom, beskrivelse af hvem indsatsen retter sig mod og hvilke metoder, der anvendes i forbindelse med den indsats, der skal gøres fremadrettet for de mennesker der er ramt eller rammes af en psykisk sygdom. Ef terfølgende beskrives indsatsen i Gentofte Kommune og Gentofte Kommunes samarbejde med behandlingspsykiatrien samt de udfordringer, der kan være i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. I afsnit 3 beskrives det nye rehabiliterende og inkluderende perspektiv efterfulgt af afsnit 4, hvor visionen og principper for indsatsen beskrives. Afsnit 5 og 6 konkretiserer de overordnede indsatsområder og de fire understøttende til tag. Indsatsområderne og de understøttende tiltag skal efterfølgende sammentænkes med den nuværende struktur på det sociale område og i det konkrete analysearbejde i forbindelse med udarbejdelsen af den Moderniseringsplan 1, der pt. er i gang. Den videre proces, herunder anbefalingerne, skitseres kort i det sidste afsnit, afsnit 7. 1 Moderniseringsplanen Det gode liv i nye rammer er en plan for udviklingen af de fysiske rammer for sociale institutioner, bo- og dagtilbud. Projektet blev igangsat februar I 2014 udarbejdes der byggeprogrammer med udgangspunkt i det fælles værdibaserede program for konkrete lokaliteter i samarbejde med lokale projektgrupper.

7 rammen for den socialpsykiatriske indsats 7 2. Rammen for den socialpsykiatriske indsats 2.1 Definition af psykisk sygdom I Danmark og det meste af verden i øvrigt bruges WHO s diagnosesystem, ICD-10, en for kortelse for 10. udgave af International Classification of Disease. ICD-10 ICD-10 inddeler de psykiske sygdomme i 10 hovedgrupper, F0 - F9: F0) organiske psykiske sygdomme: F1) Psykiske sygdomme og adfærdsforstyrrelser, som skyldes alkohol- eller stof misbrug. F2) Skizofreni, forbigående psykoser og paranoide psykoser, dvs. forfølgelses-til stande. F3) Affektive sygdomme, dvs. stemningssygdomme som depression eller mani. F4) Angst og sygdomme, der er udløst af stress eller belastninger. F5) Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser og seksuelle forstyrrelser. F6) Forstyrrelser af personligheden. F7) Mental retarde ring. F8) Psykiske forstyrrelser hos børn. F9) Psykiske forstyrrelser hos unge 2. ICD-10 er bygget op ud fra en række symptomer. Har man mindst et bestemt antal af disse symptomer, opfylder man kriterier ne for en bestemt diagnose. Endelig er det en betingelse for at opfylde kriterierne, at man ikke har nogen fysiske sygdomme, der forklarer symptomer. 2 F7 og F8 er ikke omfattet af nærværende plan. Som det fremgår af definitionen ovenfor er der tale om et bredt spekter, der spænder over en række forskelligarte de lidelser. Gentofte Kommune finder det alligevel forsat relevant at bruge begrebet og benævnelsen psykisk sygdom. Vi anerkender sygdommen og vil samtidig signa lere, at man kan blive rask 3. Selv om diagnoserne langt hen af vejen vil have indflydelse på vurderingen af borgerens situa tion ønsker vi at forlade det sygdoms- og kronikerbaserede perspektiv og i stedet lade den enkelte borgers funktionsniveau og behov for støtte og hjælp være afgørende. Hertil kommer at for mange mennesker med en psykisk sygdom handler det ikke alene om sygdommen, men også om at overvinde de følger, som sygdommen har haft, f.eks. fattigdom, udstødelse pga. f.eks. arbejdsløshed 4. Individuel og fleksibel indsats, når det kommunale system møder det enkelte menneske, er derfor afgørende sammen med fokus rehabilitering baseret på borgerens hele livssituation. 2.2 Funktionsevne En borgers funktionsevne er et overordnet udtryk for, hvad borgeren kan. Funktionsevne be skriver det konkrete og komplekse samspil mellem borgerens svækkelse, sygdom, omgivelserne og personlige faktorer, der er afgørende for borgerens muligheder for at udføre daglig dags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv med positive og sociale relationer. Den metode er inspireret af WHO s ICF1 5. I Gentofte Kommune anvendes Voksenud- 3 At være psykisk sårbar bruges i flere sammenhænge og i stigende grad i stedet for at sige, at man har en psykisk sygdom. Vi har dog valgt at bruge betegnelsen psykisk syg frem for den mere brede definition 4 En helt anden hjælp 2006, side 8 5 ICF: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard af WHO i 2001 VUM og Fælles Sprog II er funderet på ICF. redningsmetoden (VUM), som er et socialfagligt udredningsredskab til at afdække borgerens funktionsniveau. VUM fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktionsevnenedsættelse påvirker borgerens mulig hed for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorer nes betydning, så der også sættes fokus på de udefrakommende faktorer, som har indvirkning på måden, hvorpå borgeren kan mestre sin funktionsevnenedsættelse. Metoden henter inspiration i ICF s systematik, der anskuer borgerens funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv. Funktionsevne er en fællesbetegnelse for borgerens evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage aktivt i samfundslivet. Modellen på næste side viser systematikken for temaerne i udredningen. Som det fremgår af mo dellen er temaerne inddelt i tre kategorier; temaer relateret til kroppens fysiske og psykiske funktionsnedsættelse samt eventuelle sociale problemer, temaer der anvendes til at beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til aktivitet/deltagelse og endelig temaer vedrørende omgivelserne. Modellen viser endvidere det komplekse samspil, som giver udtryk for en borgers funktionsniveau.

8 8 rammen for den socialpsykiatriske indsats Model 1 - Funktionsevne omgivelser Mobilitet Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Sundhed Socialt liv Psykisk funktionsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Gentofte Kommunes tilbud er fremkommet som knopskydning senest i forbindelse med strukturreformen. I den forbindelse kom der tilbud til Gentofte Kommune, der primært forsyner en række andre kommuner. Hertil kommer, at en del af de social- omgivelsesfaktorer Aktivitet deltagelse Krop Socialt Problem Model 6 Det komplekse samspil mellem de forskellige faktorer skal også være synligt for borgeren. Det betyder, at den enkelte borger skal opleve en sammenhæng mellem ydelser på tværs af afde linger i Gentofte Kommune, sektorer og faggrænser, og at indsatsen i rehabiliteringsforløbet vil være baseret på tværfaglig udredning og vurdering sammen med borgeren. Målsætningen er, at få borgerens livssituation og beslutninger til at indgå som en naturlig del af en målrettet, koordineret og vidensbaseret indsats. 2.3 Hvem modtager støtte Målgruppen for indsatsen er borgere som er psykisk syge eller er socialt udsatte, som har be hov for støtte, råd og vejledning for, at få hverdagen til at fungere. Som det fremgår af defini- 6 Modellen er kopieret fra Voksenudredningsmetoden, Metodehåndbog. 2. udgave, januar 2012, Udarbejdet af Deloitte Business Consulting for Social- og Indenrigs ministeriet, KL og Socialstyrelsen i forbindelse med projekt Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksne området (DHUV). tionen på psykisk sygdom i tidligere afsnit, er det en bred og sammensat målgruppe. Gentofte Kommunes kontakt med borgere, som har en psykisk sygdom er derfor meget for skellig af karakter både i forhold til indsatsen og i forhold til kontakten/støtten. Nogle borgere har behov for en begrænset støtte i en kort periode, andre en meget indgribende støtte i en kort periode. For andre kan der være behov for en længerevarende indsats som f.eks. kan veksle mellem både begrænset som indgribende støtte. 2.4 Udvidelse af mål gruppen Gentofte Kommune ser i dag en tendens til ændringer i målgruppe. Der er f.eks. en tilgang af borgere med nyere psykiatriske diagnoser som f.eks. ADHD, OCD og af borgere med selvska dende adfærd. Hertil kommer borgere, som ikke i tilstrækkeligt grad opfanges i det nu værende system, f.eks. borgere med dobbeltdiagnoser. Udvidelse af målgrupper og nogle mål gruppers komplekse problemstillinger medfører et behov for ændringer i behovet for støtte. 2.5 Indsatsen i Gentofte Kommune Gentofte Kommunens indsats og tilbud til borgere med en psykisk sygdom har en forholdsvis lang og forskellig historie, men fælles for dem alle er, at de som udgangspunkt er etableret for at skabe rammer og muligheder, der kunne give ro og tryghed for den enkelte borger. Det vil sige etableret ud fra en forestilling om, at f.eks. et fælles bosted med en grad af tilgængelig hjælp kunne skabe betingelser for et tilfredsstillende liv for beboerne eller, at en fast støtte kunne give ro og tryghed.

9 rammen for den socialpsykiatriske indsats 9 psykiatriske tilbud er selv ejende tilbud, men området er også præget af, at kommunens og regionens aktiviteter udvik ler sig uafhængigt af hinanden med deraf manglende sammenhæng i tilbudsstrukturen. Gentofte Kommunes tilbud har derfor ikke været tænkt ind i en sammenhængende tilbuds struktur og er derfor ikke nødvendigvis tilpasset kommunens samlede behov. Udover at borgere med en psykisk sygdom kan modtage et konkret tilbud i Gentofte Kommune, kan en borger også modtage støtten fra en anden kommune, alternativt i et privat tilbud. Bor gere fra andre kommuner kan ligeledes modtage konkret støtte fra Gentofte Kommunes tilbud. Tilbudsstrukturen hænger også sammen med styringen og visitering af ydelser. Gentofte Kommunes visitation til forskellige ydelsestyper har ligesom tilbudsstrukturen udviklet sig. I dag er kvalitetsstandarder et grundlag for en kvalificeret visitation og et vigtigt arbejdsred skab. Målet med kvalitetsstandarderne er, at borgerne tydeligt kan se, hvilke ydelser, kommu nen kan yde samt kvaliteten og omfanget af ydelsen. Den enkelte kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af formålet med ydelsen, målet, hvilke aktiviteter der kan indgå i ydelsen, ydelsens omfang, hvem der kan modtage ydelsen, hvem der leverer ydelsen samt hvilke krav der er til den, der skal udføre opgaven. Visitationen til ydelserne sker ud fra en individuel konkret vurdering efter Voksenudredningsmetoden, jf afsnit 2.2. om funktionsevne. Tydeliggørelse af baggrund for og målet med indsatsen er især styrket de seneste år, ligesom der i dag lægges langt mere fokus på borgerens ressourcer og mulig heder i stedet for barrierer og sygdom. 2.6 Nærhedsprincippet og inklusion I forhold til borgerens behov er det afgørende at skabe sammenhæng. Nærhedsprincippet spiller her en afgørende rolle. Stadig flere borgere ønsker at kunne bo i egen selvstændig bolig med forskellige former for støtte, der kan variere over tid. Den sideløbende behandling skal samtænkes med den kommunale socialpsykiatriske indsats i form af vejledning, støtte i hjem met, støtte i beskæftigelse, i uddannelse eller i aktiviteter samt støtte i fritids- og kultur livet. Alt dette har sit naturlige centrum i borgeren og dér, hvor borgeren bor. Når nærheden bliver så vigtig, bliver

10 10 rammen for den socialpsykiatriske indsats selvforsyning en naturlighed. Derfor bliver det vigtigt, at Gentofte Kommune kan stille med den støtte, der er behov for i en given situation og på et givent tidspunkt for at sikre, at borgeren fortsat kan leve så selvstændigt et liv som muligt. Med borgeren i centrum skal indsatsen foregå både tværsektorielt mellem kommune og region og tværfagligt mellem de forskellige professioner og opgaveområder og altid med borgeren som aktiv deltager. 2.7 Behandlingspsykia trien og snitfladen til socialpsykiatrien I forhold til den tværsektorielle udvikling i psykiatrien er der sket markante ændringer. Der er i dag både færre og kortere indlæggelser og en stigning i den ambulante behandling. En ud vikling, som vi hilser velkommen, da det i mange henseender er yderst gavnligt i forhold til rehabilitering og inklusion. Når det er sagt, er det også vigtigt at påpege, at det medfører et øget pres på den kommunale indsats. Regionernes behandlingspsykiatri 7 tager sig af borgere med de mest behandlingskrævende diag noser, f.eks. skizofreni, og behandlingen leveres i hospitalsregi gennem behandling under indlæggelser, så længe indlæggelse giver mening for behandlingen. Derefter kan bor geren modtage ambulant behandling i distriktspsykiatrisk regi. Fra 1997 til 2007 er antallet af borgere i psykiatrisk behandling på landsplan steget med personer. Antallet af sengepladser er faldet med 25%, 7 Gentofte Kommune hører under Psykiatrisk Center Ballerup, hvor den psykiatriske skadestue netop er flyttet til Ballerup og hvorunder der fremover kun vil være 2 distriktspsykiatriske centre. Regionens psykiatriske behandlingstilbud til borgere fra Gentofte Kommune er således placeret langt fra borgernes hverdag og er ikke særlig tilgængelige transportmæssigt. og antallet af liggedage i samme periode er faldet med 27% 8. F.eks. er antallet af borgere med diagnoser som skizofreni og personlighedsforstyrrelser steget med 14% i antal og har det største fald i indlæggelsestid. Gruppen har i stedet fået mere ambulant behandling. Borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og misbrug) er vokset, hvilket har medført stor stigning i antallet af skadestuebesøg. Målgruppen har på landsplan også forandret sig, f.eks. i relation til et større fokus på unge, nydiagnosticerede og borgere med ikke psykotiske lidelser 9. Antallet af førtidspensioner grundet psykisk sygdom er steget med 79%. I Gentofte Kommune har der i 2011 været 456 indlæggelser, heraf 261 genindlæggelser. 147 borgere har haft én indlæggelsesperiode, mens 98 borgere har været indlagt flere gange. 16 af de 98 borgere har været indlagt 5 eller flere gange10. Hver indlæggelse koster kr. i med - fi nansieringsbidrag pr. gang. Kortere indlæggelser, mere ambulant behandling samt fokus på nye målgrupper giver kommu nerne både nye og flere opgaver (færdigbehandlet, men ikke rask), men medfører også et øget antal aktører, hvilket giver et stort behov for koordinering, herunder koordinering i for hold til udredning. Samtidig er der behov for, at regioner og kommuner opbygger et fælles sprog og afklarer de nye snitflader, som opstår som følge af opgaveændring, opgaveøgning og opgaveglidning. 8 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til sinds lidende Danske Regioner Madsen et al. 2011: Tal oplyst af Psykiatrisk Center Ballerup Oveni bærer snitfladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien i dag præg af, at det er orga nisationen frem for borgeren, der er i centrum. Tilbud og ydelser til borgerne tilvejebringes ikke med afsæt i målgruppespecifikke behov og er ikke tilrettelagt ud fra et borgerperspektiv, men ud fra såvel den regionale som den kommunale struktur, dvs. ud fra hvem, der påtager sig det konkrete ansvar for et indsatsområde eller ikke gør det. Samlet set viser ovenstående, at der de seneste år er sket en markant udvikling inden for psy kiatrien, som stiller store krav til samarbejdet mellem social psykiatrien og behandlingspsykia trien.

11 et nyt perspektiv en indsats i et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Et nyt perspektiv - en indsats i et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Det generelle syn på det at have en psykisk sygdom har i de seneste årti bevæget sig fra at være et statisk syn til at være et dynamisk og recovery-orienteret perspektiv. Det væsentlige i dette perspektiv er et opgør med opfattelsen af, at psykiske sygdomme er kroniske. Det skal ikke forstås sådan, at man nødvendigvis som menneske med en psykisk sygdom bliver hel bredt, men at nogle gør, og at rigtig mange kommer sig så meget, at symptomerne ikke forhindrer et godt og indholdsrigt liv. 3.1 Recovery og rehabilitering I et recovery-orienteret perspektiv lærer det enkelte menneske at forholde sig til hverdagsli vets udfordringer, og der kommer derfor naturligt et langt større fokus på og ønske om at støtte borgeren aktivt, så det bliver muligt at leve bedst muligt i eget liv. Det afgørende bliver at støtte rehabiliterende op om borgeren, dvs. at genopbygge borgerens hverdag i sammenhængende og parallelle forløb i en proces mellem borgeren, net værk og de professionelle. Hverdagsrehabilitering er aktivitetstræning frem for passiv hjælp og perspektiverer omsorg og genoptræning af borgerens individuelle funktion med et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser. Det betyder, at borgere med psykiske sygdomme bliver til aktive og afgørende parter i tilrettelæggelsen af den relevante professionelle hjælp. 11 Definition af begrebet er fra Hvidbog om rehabilitering, Marcelisborgcentret Inklusion i samfundet og særligt i lokalsamfundet bliver derfor også et relevant parameter i forhold til at komme sig af en psykisk sygdom, idet den enkelte for at yde sit til fællesskabet har krav på også at være en del af det sociale fællesskab, i nærmiljøet, på det lokale bibliotek, i fritidstilbuddene og ikke mindst på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt for Gentofte Kom mune, at såvel den sociale indsats som den behandlingsmæssige indsats for borgere med en psykisk sygdom i højere grad ydes i tilknytning til borgernes øvrige liv. Det betyder, at omfan get af ambulant behandling øges og udvikles. Det lokale og nære perspektiv skal derfor fastholdes og forankres kommunalt, dér hvor livet leves. Når en psykisk sygdom bliver betragtet som en dynamisk størrelse,

12 12 et nyt perspektiv en indsats i et rehabiliterende og inkluderende perspektiv og støtten går fra at være kompenserende til at være rehabiliterende, stiller det afgørende og nye krav til, hvordan støt ten ydes og tilrettelægges, hvem den tilrettelægges i samspil med, til kompetencerne hos medarbejdere og borgere og ikke mindst til, hvilke tilbud der bedst muligt støtter op omkring en recovery-orienteret og rehabiliterende proces. I det perspektiv bliver det derfor afgørende løbende at se på dels kompetenceudvikling, dels tilgangen til og rådgivning og bevilling af ydelser samt den tilbudsvifte, der i dag er til borgere med en psykisk sygdom. Den udvikling er i gang i mange kommuner. Medarbejdere og borgere kompetenceudvikles sammen, og mange kommuner har enten omlagt eller er i gang med at omlægge tilbudsviften. Botilbud og væresteder omlægges eller lukkes, og støttecentre og rehabiliteringshuse udbygges med fokus på kursusforløb og beskæftigelsesrettede tiltag. Den socialpædagogiske støtte ydes som forløb og med fastsatte mål, gruppeydelser i forløb søges udviklet, og i forlængelse af de mange forskellige ændringer i struktur etableres akuttilbud og andre midlertidige boformer. Den udvikling er Gentofte kommune en del af og nærværende socialpsykiatriplan Det fælles grundlag skal derfor ses som retningsanvisende for fremtidens socialpsykiatri i Gentofte Kommune. Recovery Recovery er betegnelsen for den tilgang, der kendetegner borgerens egen proces, hvori em powerment indgår som en væsentlig del. Recovery er en individualiseret tilgang, der forud sætter, at borgeren kan og vil arbejde med sig selv og dermed er i stand til at skabe de nød vendige forandringer for at kunne opnå bedring. Recovery forudsætter også, at den professio nelle medarbejder er i stand til at give slip på sine egne holdninger og på sin magt og understøtte borgeren gennem processen fra medindflydelse over medbestemmelse til selvbestem melse, og dermed give borgeren rum og mulighed for at styre sit eget liv. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårø rende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige be grænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktions evne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og be står af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 11.

13 vision og principper Vision og principper Gentofte Kommunes vision er: Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt 4.1 Gentofte Kommunes vision Visionen betyder, at Gentofte Kommunes indsats tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og de ønsker og håb, en borger med en psykisk sygdom, har til livet. Indsatsen tager derfor udgangspunkt i en rehabiliteringsindsats i samarbejde med den enkelte borger. Den enkelte borgers livssituation og vedkommendes ønsker og mål for fremtiden er derfor ud gangspunktet for ydelsen. Ydelsen er kendetegnet ved at være fleksibel, lokalt forankret, in kluderende, rettet mod det civile samfund, helhedsorienteret samt effekt- og vidensbaseret. Det overordnede ønske for udvikling for indsatserne er, at vi går fra særlige tilrettelagte enhe der med begrænset kobling til civilsamfundet til mere parallelle og forbundne forløb. Det kan illustreres som følgende: Model 2. Den retningsgivende indsats for rehabilitering og inklusion Kompetenceudvikling, velfærdsteknologi, partnerskaber og forpligtende samarbejde Fra et liv i et botilbud à egen bolig med fleksibel og tilgængelig støtte og beredskab Fra en fritid i væresteder og dagcentre à træning og kursustilbud mhp. inklusion og rehabilitering i civilsamfundet Civilsamfundet Bolig Fra manglende tilknytning til det ordinære arbejdsmarked à arbejdsmarkedstræning à træning på arbjdsmarkedet mhp. ordinær beskæftigelse Fra behandling centralt à primær behandling i eller nær eget hjem mhp. forløbsprogrammer og styrket sundhedsfremme Myndighedsudøvelse fra placering til fokus på mål, opfølging og effekt Sundhed Arbejde Uddannelse Fritid Frivillige og mentorer samt forpligtende samarbejde

14 14 vision og principper Det er ønsket, at den fremtidige indsats i Gentofte kommune skal tage udgangspunkt i en række væsentlige principper, dvs. at indsatserne, organiseringen og måden, hvorpå ydelserne kan gives, skal have et særligt grundlag. Alle principper og vurderingskriterier tager udgangs punkt i, at borgeren er i centrum De syv udvalgte principper De enkelte principper 12 vil i det følgende blive gennemgået 1. princip: Recovery og rehabilitering Helt grundlæggende tager vi udgangspunkt i den erkendelse, at selv efter svær psykisk syg dom kan man blive hel eller delvis rask igen, og at følgerne efter sygdommen kan overvindes. Vi vil se psykisk sygdom som en sygdom, der i perioder kan gøre nogle områder af den enkel tes liv svært eller til tider uudholdeligt, og hvor vi altid vil have opmærksomheden på, hvordan vi kan understøtte de ressourcer, der kan få borgeren til at leve sit liv på en for vedkommende tilfredsstillende måde. Vores indsats skal tage udgangspunkt i psykosocial rehabilitering, der betyder, at vi giver støtte på netop de områder, der opleves relevante for den enkelte borger og at denne støtte bygger på en målrettet aftalt indsats. 2. princip: Individuel og fleksibel indsats Rehabiliteringsindsatsen skal etableres i forhold til borgerens specifikke behov og ønsker. Den enkelte borgers behov skal være styrende for udbuddet af tilbud og ikke omvendt. Hjælpen skal være let tilgængelig. Vi skal være parat til løbende at tilpasse støtten til den enkeltes va rierende behov og derfor løbende kunne ændre ydelsen, hvis målene med indsatsen ikke nås eller hvis behovet ændres. 3. princip: Helhedsorienteret indsats baseret på forpligtende tvær fagligt og tværsektorielt samarbejde Borgerens mål er den gennemgående ledetråd i hele indsatsen. Borgeren skal være sikker på, hvad næste skridt efter henvendelsen vil være. Udredningen og eventuel iværksættelse af støtte skal foregå af kompetent personale. Borgerens plan skal være klar og forståelig og skal problemfrit kunne udbyg ges og konkretiseres af andre faggrupper/andre professionelle. Når indsatsen er aftalt med borgeren skal det klart fremgå, hvem der har ansvar for hver enkelt del af indsatsen. Så længe det er relevant sikrer alle medarbejdere, at en anden medarbejder/instans har taget over, før forløbet med borgeren afsluttes. Borgeren har et eget ansvar for engagement i sin rehabilite ring, men overlades ikke alene med ansvaret. Borgeren, der er i kontakt med både behandlingspsykiatri og socialpsykiatri, skal opleve en helhedsorienteret indsats uden at det har betydning, at den leveres fra 2 forskellige sektorer. 12 Principperne tager bl.a. udgangspunkt i de 4 bærende principper fra Perspektivplanen; 1) Selvforsyning, nærhed, inklusion og kvalitet i indsatsen 2) Ungeindsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret 3) Fokus på fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen 4) Teknologi og innovative løsninger skal indtænkes i opgaveløsningen.

15 vision og principper princip: Målorienteret indsats med løbende opfølgning og evaluering Indsatsen skal være målrettet og tilrettelægges ud fra en grundig og tilbundsgående udred ning. Indsatsen bygger på borgerens ønsker og mål og tager udgangspunkt i en undersøgelse af såvel borgerens ressourcer og stærke sider som borgerens svage sider og nedsatte funkti onsevne. De 7 principper har meget forskelligt indhold, men fokus er på den enkelte borger og vil være udgangspunktet for de indsatser, som fremover skal fremme og støtte et rehabiliterende og in kluderende perspektiv. Målene, som indsatsen skal støtte, vil ofte være både kortsigtede og langsigtede. Den løbende opfølgning og evaluering vil dreje sig om selve målene og deres indhold, men også om justering af indsatsen og af hvem der er ansvarlig for denne. 5. princip: Inkluderende perspektiv i handlinger og indsatser Vi vil lægge vægt på, at alle borgere får mulighed for at leve deres liv så selvstændigt som muligt og samtidig har mulighed for at engagere sig i uddannelse, arbejde, familie, venner, fritid og i det hele taget være en del af samfundet. Indsatsen skal kunne gives individuelt til netop det livsområde, hvor borgeren aktuelt har et behov for støtte. Det inkluderende perspektiv drejer sig også om at åbne og gøre de omgivende lokalmiljøer til gængelige for alle. 6. princip: Bæredygtighed i forhold til ressourcer Ønsket om at bevare Gentofte kommunes service ydelser af høj kvalitet er ledsaget af en be stræbelse på at forandre serviceydelserne, så de bedre opfylder det enkelte menneskes behov. Det betyder et konstant pres på ressourcerne, hvorfor det bliver endnu vigtigere at have fokus på effekten af den indsats, der gøres, sammenholdt med en økonomisk evaluering. Det bety der, at vi udover at under søge effekten af indsatsen, også skal sikre at vi anvender ressour cerne bedst mulig. 7. princip: Videns- og forskningsbaseret indsats Det er afgørende for udviklingen af serviceydelserne, at der til stadighed forskes i forhold til praksis og at praktikerne formår at integrere og omsætte forskningen i praksis. Det betyder, at det vil være afgørende for den fremadrettede indsats, at der løbende arbejdes med dokumen tation og evidens i de ydelser, der gives til borgerne. Helt konkret betyder det, at vi skal måle, hvordan indsatser i socialpsykiatrien virker, og bruge det der virker. Sammen skal de forskel lige opgaveområder i Gentofte Kommune arbejde metodisk og bruge tværfaglighed til at kombinere forskellige typer af data og analyser, så vi får en helhedsorienteret viden om den socialpsykiatriske praksis.

16 16 indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv 5. Indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Gentofte Kommune ønsker at understøtte fokus på rehabilitering og inklusion for borgere med en psykisk sygdom. Det skal afspejles alle steder, hvor borgeren og kommunen arbejder sam men; i den konkrete sagsbehandling, i kommunens tilbud, i det interne samarbejde i kommu nen, i det tværkommunale og i det tværsektorielle samarbejde. På den baggrund rettes der fokus mod forskellige men fælles for området samlede indsatser, der kan fremme og støtte det rehabiliterende og inkluderende perspektiv med vægt på de be skrevne principper. Indsatserne kan inddeles i fire hoved overskrifter: 1. Kompetenceudvikling 2. Myndighedsudøvelsen 3. De sociale tilbud 4. Tværsektorielt samarbejde Hvert område udfoldes i det følgende. Beskrivelsen af områder og indsatser, vil på forskellig vis og ud fra en samlet vurdering af de forskellige principper være væsentlige i forhold til at styrke en rehabilitering generelt set. Indsatserne overlapper dog hinanden, og det skal derfor efterfølgende vurderes, hvilke indsatser der bedst kan løfte opgaven. Det skal herudover tænkes ind i den nuværende struktur på hele det sociale område, og som tidligere nævnt tænkes ind i forbindelse med arbejdet med Modernise ringsplanen. 5.1 Kompetenceudvikling Som tidligere beskrevet er Gentofte Kommunens tilbud til borgere med problematikker afledt af psykisk sygdom oprindelig etableret for at skabe rammer og omsorg, der kunne give ro og tryghed for beboerne og brugerne. Den forestilling er de senere år blevet udfordret af den holdning, at ønsket om et liv på egne præmisser ikke stopper, fordi man får en psykisk sygdom. Fra at se et bofællesskab eller et andet støttetilbud som et sted eller en ydelse, der kan skabe ro i tilværelsen og give tryghed om fremtiden, skal den konkrete ydelse snarere ses som en mulig mellemstation på rejsen, hvor borgeren kan udvikle færdigheder mod et liv kreeret på egne betingelser. Den enkelte borgers potentiale for at komme sig kan dog være meget forskellig. Nogen vil have et behov for vedvarende støtte og omsorg, hvorfor krav og forventninger altid skal være realistiske i forhold til den enkelte borger. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i dag yder en stor og faglig god indsats. Alle medar bejdere er optaget af at give den enkelte borger de bedst mulige betingelser for at fungere, oftest i det aktuelle tilbud. Når vi i Gentofte Kommune vil arbejde recoveryorienteret - og rehabiliterende for borgere med en psykisk sygdom, fordrer det, at medarbejderne er klædt på til at arbejde ud fra denne til gang, også selv om det udfordrer mere traditionelle opfattelser af omsorg og tildeling af kompenserende hjælp. Det indebærer, at medarbejdere og ledere i Social & Sundhed, dvs. Social & Handicap Myndig hed og Drift, Pleje & Sundhed Myndighed og Drift men også Jobcenter Gentofte, skal samar bejde og dygtiggøres til at levere/tilbyde de rette indsatser under hensynstagen til den enkelte borgers proces og motivation, og at de mål for rehabiliteringsindsatsen, der formuleres sam men med borgeren, må være klare og formidlet, så alle involverede arbejder i samme retning. Udvikling af de faglige metoder og kompetencer samt samarbejdsrelationer skal derfor styrkes. Opkvalificering af personalet vil foregå over tid og på flere områder. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af en omlægning og udbygning af kursusog undervisningstilbud med fælles lærings- og udviklingsprocesser for både borgere og medarbejdere, dvs. bl.a. fælles deltagelse i kurser. Den specifikke undervisning i en recoveryfremmende tilgang til borgeren og undervisning i re habiliterende arbejdsmetoder skal f.eks. bestå af udvikling af hjælpeværktøjer som redskabet Åben dialog til medarbejderne, som bl.a. skal have fokus på at matche den enkelte borgers ønsker og mål og borger/bruger- og pårørende inddragelse. Fastholdelsen af udviklingen af indsatserne kan stimuleres ved en løbende selvevaluering på de enkelte indsatser og tilbud. Det bliver herudover vigtigt, at der oprettes og understøttes selvhjælpsgrupper, og at brugerne uddannes til at uddanne medarbejdere. Den socialpsykiatriske indsats kan variere afhængig af målgruppens forskellige behov og øn sker til tilværelsen. Der skal derfor kunne stilles en bred mangfoldighed af kvalificerede kom petencer til rådighed i indsatsen. Fremadrettet skal der derfor fokuseres på og inddrages en bredere gruppe af fagprofessionelle som udover pædagoger, sosu-assistenter, idrætsuddannede og sygeplejersker også f.eks. kunne være ergo- og fysioterapeuter, diætister, lærere og musikterapeut hvis til buddene løbende skal kunne rumme nye indsats- og

17 indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv 17 behandlingsformer. Herudover vil det være hensigtsmæssigt at kunne inddrage kompetencer fra blandt andre behandlingsområdet i et tværsektorielt og forpligtende samarbejde for at sikre et mere sammenhængende forløb for den enkelte borger og endelig kan en oplagt mulighed være at ansætte personale med brugerbaggrund. Enkelte kompetenceudviklingstiltag er let realiserbare både i forhold til implementering, be slutning og økonomi. Andre er mere komplicerede både indholdsmæssigt og med hensyn til finansiering. 5.2 Myndighedsudøvelse Flere forskellige afdelinger i Gentofte Kommune kan være sagsbehandlende myndighed for borgere med en psykisk sygdom, alt efter hvilken støtte borgeren søger og har brug for, her under hvad borgeren har ret og pligt til at indgå samarbejde om. Det at kommunen er opdelt i opgaveområder, med erfaring og viden inden for opdelte fagområder kan udfordre målet om, at borgerne skal opleve én indgang til kommunen. I Gentofte Kommune er borgere med psykisk sygdom oftest i forbindelse med følgende myn dighedsområder: Job & Ydelser; der arbejder med beskæftigelsesrettede tiltag over for borgerne. Herud over varetager afdelingen økonomiske opgaver omkring forsørgelsesgrundlag som kontanthjælp og førtidspension, jf. afsnit om den beskæftigelsesrettede indsats. Social & Handicap Myndighed; der kan visitere til forskellige sociale ydelser som social pædagogisk støtte i hjemmet, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud og misbrugsbehandling. Pleje & Sundhed Myndighed; der bl.a. bevilger og visiterer til praktisk og personlig hjælp og pleje, hjemmesygepleje, ældre- og plejeboliger, plejehjem, midlertidige pladser, hjælpemidler, specialundervisning på syns- og høreområdet, dagcentre og daghjem der bl.a. kan visitere til praktisk hjælp og pleje, og hjælpe midler. Borgere med en psykisk sygdom har behov for forskellig hjælp og støtte, ofte varierende over tid. Som grundlag for at vurdere, hvilken hjælp der er nødvendig foretager myndighedsafdelingerne ofte en funktionsudredning af borgeren som afsæt for en vurdering af, hvilken ydelse og støtte der er den mest hensigtsmæssige. Fælles for myndighedsudøvelsen er, at den skal danne afsæt for sammen med borgeren at af klare, hvilken indsats der er nødvendig i forhold til at opfylde borgerens behov for støtte, og de mål borger og myndighedsfunktionen opstiller sammen. Det at forskellige afdelinger varetager forskellige opgaver gør, at borgerne kan få kontakt til flere sagsbehandlere. For nogle er det en udfordring for andre er det ikke. Gentofte Kommune bestræber sig på at sikre størst mulig koordination for borgere, der har behov herfor, således at borgeren er omdrejningspunktet for tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen frem for vores opdeling i afdelinger med hver vores opgaveafgrænsning. Det at sikre den nødvendige koordination overfor borgere og deres pårørende kan gøres på flere måder: Der kan arbejdes med tovholderfunktioner, hvor det primært er én sagsbehandler, som borgeren er i dialog med, og hvor denne sagsbehandler sørger for at koordinere med flere myndighedsområder Der kan arbejdes i specifikke møde fora og i tværfaglige teams, som kan lægge en fælles plan sammen med borge ren for den indsats, der skal iværksættes Der kan etableres fysiske enheder, hvor flere myndighedsområder er til stede, sådan at borgeren let kan komme i kontakt med relevant person/personer Der kan arbejdes med en koordinationsplan mellem de forskellige afdelinger, så denne plan er den fælles aftale med borgeren om, hvad der arbejdes efter i de enkelte afde linger Sagsbehandleren kan sidde på rådhuset, så borgeren henvender sig dér eller sagsbehand leren kan sidde fremskudt, så der kan sagsbehandles i de lokaliteter, hvor borgerne oftest befinder sig. Det kan være i klubber, centre, væresteder mv. 5.3 De socialpsykiatriske tilbud Udvikling af nye typer af indsatser er ikke det samme som, at vi starter fra bunden. En eventuel omlægning af kapaciteten i eksisterende tilbud og ikke mindst vurdering af hvilke af disse, som bedst kan omstille, tilpasse og matche nogle af de nye problemstillinger i forhold til mindre indgribende indsatser, bliver det afgørende. Særligt vil der være fokus på, hvem der kan levere de målrettede rehabiliteringsforløb, som i dag blandt gives under f.eks. Jobmind og hvem der i øvrigt er konkurrence dygtige mv.

18 18 indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv Nedenfor følger fire forskellige indsatser som alle men på forskellige vis og grad, kan under støtte Gentofte Kommunes proces og mål på det socialpsykiatriske område Et akuttilbud Et akuttilbud er et sted for mennesker med et akut behov for omsorg og rådgivning. Det er et supplement til eksisterende tilbud og vil sammen med mindre indgribende indsatser kunne erstatte de mere indgribende tilbud. Akuttilbuddet er gearet til at håndtere borgernes vekslende behov i et andet omfang end den øvrige socialpsykiatri, hvor servicen er visiteret ud fra et mere statisk billede af borgerens behov og funktionsniveau. Fleksibiliteten og tilgængeligheden er afgørende, når der kommer henvendelser fra personer i akut psykisk krise, og det er en afgørende force ved akuttilbuddet, at det er lettilgængeligt for en hurtig indsats på alle tidspunkter af døgnet. Det er i særlig grad den lette adgang til støtte, rådgivning og omsorg uden om visitatorer, sygehusets akutmodtagelse eller den praktiserende læges henvisning, som er vigtig. Akuttilbuddet kan derfor også ses som et alternativ til hen vendelse på Psykiatrisk Center Ballerup, og som støtte til borgere der oplever et behov for akut hjælp hvor de andre støttetilbud ikke er tilgængelige. Endelig er det afgørende i forhold til tilgængelighed, at akuttilbuddet holder åbent, hvor andre offentlige tilbud har lukket. Døgndækningen betyder, at der skal opretholdes et vist bered skab, men den udvidede åbningstid har vist sig at være afgørende for at sikre, at det supplerer de øvrige tilbud Tværgående notat: Forsøg med akuttilbud for per soner med sinds lidelser (2012) Socialstyrelsen og Niras. Formålet med et akuttilbud er først og fremmest at forebygge, at menneskers psykiske kriser forværres, og Gentofte Kommune finder det derfor vigtigt, at der arbejdes mod, at alle borgere får mulighed for at opnå egen og helt selvstændig bolig med mulighed for fleksibel støtte i svære situationer Midlertidige boliger Midlertidige boliger skal som udgangspunkt sikre ophold, herunder weekendophold, til perso ner med behov for aflastning, botræning og afprøvning af fremtidige bomuligheder, ophold i forbindelse med udslusning m.v.. Her følger beskrivelse af tre typer af boliger, som kunne være relevante for Gentofte Kommune: Aflastningsophold for borgere med psykisk sygdom i perioder, hvor ophold i egen bolig ople ves som værende for belastende. Det vil sige, at tilbuddet er rettet mod borgere, der i en periode har behov for et roligt og støttende miljø, og hvor målet er at borgeren igen skal flytte tilbage til egen bolig. Udredningsophold for borgere med psykisk sygdom med henblik afklaring af eventuelt støtte behov. Sigtet er at finde frem til en mere permanent bolig. Træningsophold for borgere, hvor der er lavet aftale om en konkret og tidsafgrænset træ ningsindsats som middel til at kunne bo på en måde, som er mere individuel og tilfredsstil lende end borgeren kan i dag. Et midlertidigt botilbud kan herudover også tilbyde en række aktiviteter for borgeren. Ligesom det øvrige indhold skal aktiviteterne kunne udvikles og justeres løbende, afhængig af de aktu elle beboere/brugere. Et midlertidigt botilbud vil således kunne skaleres op og ned i forhold til størrelse og indhold og fleksibiliteten vil naturligvis være størst, såfremt det er et stort tilbud og såfremt der bliver indgået meget individuelle kontrakter med de aktuelle borgere. Fleksibiliteten øges yderligere ved ansættelse af medarbejdere i tidsbegrænsede ansættelser og ved at man har medarbej dere med brede kompetenceområder, som så kan løse forskelligartede opgaver og derfor bru ges fleksibelt. Erfaringer fra 7 akut tilbud: Der har været mellem 5-12 henvendelser pr. døgn fordelt på tlf., sms, mail og fysiske henvendelser i gennemsnit i Antallet af henvendelser pr. år er støt stigende. Henvendelserne sker primært i tidsrummet 15:00-22:00. 1/5 af brugerne er kendte i socialpsykiatrien, 1/3 er medicinerende. Indikationer på at akuttilbuddene for flere borgere - evt. i sammenhæng med moderat bostøtte - kan udgøre et forebyggende og mindre indgribende tilbud for borgeren. Det vurderes, at der er mulige økonomiske besparelser, bl.a. pga. mulighed for mindre indgribende foranstaltninger Tværgående notat: Forsøg med akuttilbud for per soner med sinds lidelser (2012) Socialstyrelsen og Niras.

19 indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv 19 Gentofte Kommune ønsker at have en bred tilbudsvifte, som er fleksibel i forhold til skiftende borgere/beboere med forskellige forudsætninger. Forskellige borgere der stiller forskellige krav til den samme bolig i boligens levetid. Vi skal derfor sikre boliger med åbne rammer, som kan tilpas ses nye behov. På nuværende tidspunkt har Gentofte Kommune en vigende efterspørgsel for egentlige botil bud/bofællesskaber, men det skønnes, at der er et behov for gode lejeboliger, samt et behov for aflastningspladser, udrednings- og/ eller træningsophold. Med afsæt i socialpsykiatriplanen vil indsatsen på kort sigt rette sig mod at undersøge om eventuel ledig kapacitet i de eksisterende botilbud vil kunne rumme mulighed for på forsøgs basis at tilbyde forløb svarende til f.eks. aflastningspladser, udrednings- eller træningsophold. Mulighed for nyetablering af midlertidige boliger drøftes i forbindelse med Moderniseringspla nen Støttecenter Et støttecenters formål er at sikre en mere helhedsorienteret, sammenhængende og en langt mere individuelt orienteret social indsats, som bl.a. skal bidrage til, at den enkelte borgere kan udnytte de muligheder, som civilsamfundet tilbyder. Indsatsen er rettet mod de mange, som vurderes at kunne klare sig selv, hvis de tilknyttes et støttecenter. Ydelserne i et støttecenter kan ska leres op og ned og i tæt tilknytning til mål og bestilling. Der kan f.eks. være tale om ydelser, hvorfra man som borger kan hente opbakning til hverdagens aktiviteter og let få adgang til rådgivning, vejledning generelt og individuelt, f.eks. bostøtte, sagsbehandling, rehabiliterings forløb i forhold til job men også f. eks. forebyggelses- og sundhedsinitiativer, herunder genoptræningsforløb bl.a. ved brug af de velfærdsteknologiske muligheder. Tilbuddet vil herudover kunne tilbyde udrednings forløb og netværksskabende gruppeforløb og kompetenceudviklingsforløb. Et støttecenter vil også kunne være centrum for et øget samarbejdet med regionens behandlingspsykiatri, jf. afsnit 5.4. Tilbuddet vil for en dels vedkommende kunne være et alternativ til en bofællesskabsbolig og vil kunne fungere som samlingssted for brugerne, der bor i selvstændig bolig. Et støttecenter vil således kunne indeholde mange forskellige ydelser

20 20 indsatser der fremmer og støtter et rehabiliterende og inkluderende perspektiv efter serviceloven, sundhedsloven be skæftigelseslovgivningen, og vil alt efter den øvrige tilbuds- og ydelsesstruktur kunne have mange varianter, hvorfor også målgruppen for et støttecenter vil være bred og fleksibel. Gentofte Kommune kan med et støttecenter skabe baggrund for en integrerende og en hel hedsorienteret indsats for borgerne og samtidig give mulighed for at yde et samlet støtteforløb for de borgere som har behov herfor, og, hvor et opsøgende støtteforløb ikke er den rigtige løs ning. Støttecentret vil herudover kunne understøtte samarbejdet på tværs mellem såvel opgaveområder internt i Gentofte Kommune, mellem region og kommune, herunder samarbejdet med di striktspsykiatrien og praktiserende læger. Muligheden for en eventuel sammenhængende enhed, og deraf behov for fysisk samplacering skal drøftes i forbindelse med Moderniseringsplanen. For så vidt angår samarbejdet med Regi onen se afsnit Beskæftigelsestilbud Der er flere forhold, som tyder på, at beskæftigelse for personer med en psykisk sygdom ser ud til at være en særlig udfordring. Flere personer forlader i dag arbejdsmarkedet med en førtidspension pga. en psykisk syg dom end tidligere. Mens psykiske sygdom udgjorde 26% af de tilkendte pensioner i 1999, så udgjorde de i 2009 og 2010 ca. 51 pct 15. Halvdelen af i alt nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagno sen psykisk sygdom eller adfærdsmæssig for- 15 SFI(2011). Notat: Handicap og beskæftigelse fokus på beskæftigelsesregionerne. styrrelse og når unge under 30 år går på pension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykisk sygdom 16. Beskæftigelsen er forholdsvis lav for personer med en psykisk sygdom. I 2010 var 31% med en psykisk sygdom beskæftiget mod 47%, og 68% blandt personer med hhv. mobilitetsproblemer og sanse- og kommunikationsproblemer. Borgere med en psykisk sygdom er forholdsvis ofte ansat på særlige vilkår, og de har for holdsvis ofte fået tilpasset deres arbejdsforhold i form af fx nedsat arbejdstid, hjælpe midler eller tilpasninger. Hertil kommer mange unge, der befinder sig i en slags ingenmandsland. På den ene side har de så store psykiske vanskeligheder, at de aktuelt ikke kan magte de ordinære uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede tilbud, og på den anden side er de så rimeligt fungerende i daglig dagen, at en massiv psykiatrisk behandlingsindsats og eventuelle indlæggelsesperioder vil være et for stort indgreb i deres dagligdag. Endelig skal det i denne sammenhæng nævnes at er der en glidende overgang fra reaktioner på livets mange udfordringer til en egentlig psykisk sygdom. Afgrænsningen fra det såkaldte normale til det afvigende er både tids- og kulturbestemt, og det afspejler sig også på beskæftigelsesområdet. Gentofte Kommune ser derfor positivt på den indgåede aftale om førtidspension og fleksjob. Aftalen 17 betyder, at unge som udgangspunkt 16 Danmarks statistik(2010) Offentlig forsørgede, årige 17 Fra om reformen ikke skal på førtidspension, men have en indivi duel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Dette har hele tiden været udgangspunktet for indsatsen i Gentofte Kommune. Derfor er det meget positivt at det nu er på lov. Samtidig målrettes fleksjo bordningen til de, der har størst behov. Det er samtidig besluttet, at der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Et team der sikrer, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig ind sats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Desuden skal en klinisk funktion i regionen være re præsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator. Borgere under 40 år skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare op til fem år ad gangen i stedet for pension. Målet med ressourceforløbene er at give borgere særligt unge en tværfaglig og sammenhængende indsats, der kan hjælpe den enkelte videre i livet og på sigt væk fra offentlig forsørgelse. Borgere over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Endelig indebærer reformen, at borgere under 40 år højst kan få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er beretti get til et fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke kan komme i ordinær beskæftigelse.