DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE. Årsberetning '08

Transkript

1 DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE Årsberetning '08

2 Indhold Indledning 3 Center for Døves konsulenter får topkarakterer 4 DØVBLINDEKONSULENTERNE Generelt om døvblindekonsulentordningen 6 At finde sit jeg gennem deltagelse i en netværksgruppe - Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab - 9 Jeg er ikk` så dårlig endda NYT fra projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne 12 Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 14 DØVEKONSULENTERNE Generelt om døvekonsulentordningen 17 Døve elever og Mentorordningen 20 Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig 24 Statistik vedr. døvekonsulentordningen 27 FAMILIEKONSULENTERNE Generelt om familiekonsulentordningen 30 Mind Map et livslandskab et tankekort 34 Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager 36 FORÆLDREVEJLEDERNE Generelt om forældrevejlederordningen 39 Det visuelle barn 42 ÆLDREVEJLEDERNE Generelt om ældrevejlederordningen 45 3 små cases fra ældrevejlederens dagbog 48 2

3 Indledning I årsberetningerne for de to foregående år har vi haft meget fokus på kommunalreformen og de ændringer, som fulgte i dens kølvand, som stillede Center for Døve overfor store udfordringer har været et år præget af større stabilitet, og vi har derfor i langt højere grad kunnet sætte fokus på den faglige udvikling af vores konsulentområder. Samarbejdet mellem Center for Døve og VISO angående specialrådgivning til gruppen af døvblindblevne har fundet et tilfredsstillende leje, og der er sket væsentlige administrative forenklinger, som har givet konsulenterne mere tid og overskud til at servicere den enkelte borger. En undersøgelse på dette område iværksat af Servicestyrelsen viser en meget høj grad af tilfredshed med døvblindekonsulenternes tilbud og er yderligere med til at styrke samarbejdet mellem VISO og Center for Døves konsulenter. Fra kommunernes side er der en meget høj grad af opbakning omkring Center for Døves tilbud, som også har været en væsentlig medvirkende faktor til en stabilisering af konsulentområdet. Vores årsberetning er en vigtig information til vores samarbejdspartnere om konsulenternes arbejde i det forgangne år, men også om indholdet i de forskellige tilbud. Arbejdet med de faglige indlæg tjener til at synliggøre og dokumentere den helt særlige faglige viden som Center for Døves konsulenter besidder, som er vigtig at bevare, sådan at den kan komme andre til gode både internt i vores organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere. Indholdet i de faglige artikler spænder vidt og viser bredden i vores tilbud Der er indlæg omhandlende behovet for netværksdannelse, lovgivningsmæssige problemer, beskæftigelses og uddannelsessituationen for døve og døvblinde samt tilbud til døve og døvblinde med psykiatriske lidelser. Desuden gives eksempler på metoder i familiekonsulenterne arbejde, og på hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer. Endelig bringes nogle små cases til belysning af ældrevejledernes arbejde. Som noget nyt har vi i år medtaget Forældrevejledningen til Døve, som er et projekt iværksat for satspuljemidler og organisatorisk forankret i vores Kompetencecenter. Området er medtaget med det formål at skabe større klarhed over forskellen mellem vores forskellige konsulenttilbud, især familiekonsulentordningen og forældrevejledningen, som nogle samarbejdspartnere har haft vanskeligt ved at adskille. God fornøjelse med læsningen. Helle Brøgger Chef for konsulentområdet 3

4 INDLEDNING Center for Døves konsulenter får topkarakterer I Center for Døves konsulentområde har vi de seneste år haft særligt fokus på kompetenceudvikling. Der har været afsat mange ressourcer til efteruddannelse, både til kurser i tegnsprog og til andre faglige kurser, herunder diplomuddannelse alt sammen naturligvis med det formål at kvalificere vores medarbejdere til at yde den bedst mulige service både overfor døve og døvblinde borgere, men også over for andre professionelle medarbejdere i de kommunale forvaltninger. AF OMRÅDECHEF HELLE BRØGGER En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Capacent for Servicestyrelsen viser også, at Center for Døves konsulenter scorer højt både hos døvblinde brugere af rådgivningen, men også hos de kommunale medarbejdere. Servicestyrelsen iværksatte i anden halvdel af 2008 en stor undersøgelse og analyse af døvblindblevne området, idet der fra interesseorganisationernes side havde været fremført en række kritikpunkter af den service, som blev tilbudt døvblindblevne efter kommunalreformen. Man havde bl.a. anført, at serviceniveauet var blevet uensartet at ikke alle døvblinde havde mulighed for at trække på døvblindekonsulenternes ekspertise, idet nogle kommuner havde valgt ikke at indgå aftale med Center for Døve om specialrådgivning til gruppen af ældre døvblindblevne. Denne gruppe var ikke omfattet af VISO s tilbud om special rådgivning. Både kommuner og borgere er blevet spurgt Undersøgelsen blev foretaget af Capacent i sidste halvdel af 2008, og resultaterne er netop blevet offentliggjort. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt alle landets kommuner samt 619 døvblinde borgere, som har fået rådgivning fra Center for Døve og/eller VISO. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet suppleret med dybdegående interviews med både kommuner og borgere. Stor tillid både til VISO og til døvblindekonsulenterne Undersøgelsen viser, at Center for Døve er den dominerende aktør som leverandør af specialrådgivning på døvblindblevne området. 75 % af de adspurgte kommuner har angivet, at de benytter døvblindekonsulenterne enten gennem en kontraktaftale eller gennem VISO. Kendskabet i kommunerne både til døvblindekonsulentordningen og til VISO er stort, og der er generelt stor tillid til både ydelser og rådgivning. Generelt viser undersøgelsen en stor grad af tilfredshed med den service som ydes både af VISO og af døvblindekonsulenterne både fra borgernes side og fra kommunernes side. Kommunernes tilfredshed Det fremgår af de kvalitative interviews, at de kommuner, som benytter Center for Døves tilbud om rådgivning til døvblindblevne har stor tillid til døvblindekonsulenternes ekspertise. Bl.a. beskrives døvblindekonsulenterne som seriøse folk, der sætter borgeren i centrum og har en god etik 1. Kompetenceniveauet vurderes også til at være højt, og nogle kommuner mener slet ikke at kunne undvære hjælp fra døvblindekonsulenterne. En af de ting, som kommunerne værdsætter døvblindekonsulenterne for, er deres hjælp til at finde egnede kontaktpersoner til de døvblinde borgere. Borgernes vurdering Også blandt de adspurgte døvblinde borgere er der stor tilfredshed med døvblindekonsulenternes rådgivning. 86 % af de adspurgte døvblinde borgere svarer således, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Ud af disse svarer 50 % meget tilfreds. Kun 3 % angiver at være utilfredse og kun en enkelt meget utilfreds Det skal nævnes, at undersøgelsen ingen sammenhæng har vist mellem den 4 1 Servicestyrelsen, Undersøgelse af døvblindblevne området, Capacent 2008, afsnit 5.4.

5 86 % af de adspurgte borgere er meget tilfredse eller tilfredse med døvblindekonsulenternes service. døvblinde borgers tilfredshed og alderen. Ligeledes kan der heller ikke påvises nogen sammenhæng mellem tilfredsheden og handicappets kompleksitet altså om VISO har været inddraget. De ikke adspurgte døvblindblevne Resultaterne fra Servicestyrelsens undersøgelse baserer sig som nævnt på en omfattende undersøgelse med henvendelse til både kommuner og borgere, langt overvejende døvblinde borgere, som Center for Døve allerede var i kontakt med på undersøgelsestidspunktet. De borgere, som ikke har haft kontakt med en døvblindekonsulent eller med VISO, og som ikke er identificeret som døvblinde, har man af gode grunde ikke kunnet kontakte. Man ved fra flere internationale undersøgelser, at der findes langt flere funktionelt døvblinde end de knap 700, som er kendte af døvblindekonsulenterne. Om man i kommunerne er opmærksomme på disse borgere og sikrer, at de bliver kompenseret for deres handicap, er uvist, og undersøgelsen giver ikke noget fingerpeg om dette. Kommunernes forebyggende medarbejdere Erfaringerne fra de opsporings- og undervisningsprojekter, som Videnscenter for Døvblindblevne har foretaget i samarbejde med døvblindekonsulenterne er, at kommunernes forebyggende medarbejdere er nøglepersoner, når det drejer sig om at skærpe opmærksomheden på den lille sårbare gruppe af ofte meget gamle mennesker, som har alvorlig kombinerede syns- og høreproblemer. Døvblindekonsulenterne tilbyder vederlagsfri undervisning til de forebyggende medarbejdere i de kommuner, som har indgået betalingsaftale med Center for Døve, men hvad med de øvrige kommuner? Er der her tilstrækkelig opmærksomhed på gruppen af ældre med synsog høreproblemer? Det ved man faktisk ikke noget om, men man ved, at ældre i den gruppe vi taler om, hvor gennemsnitsalderen er omkring de 85 år, er mennesker, der ikke er vant til at råbe op, og som ikke stiller store krav. Stadig behov for faglig udvikling Vi er i Center for Døve naturligvis meget glade for, at døvblindekonsulenterne har fået så gode skudsmål i.f.m. Servicestyrelsens undersøgelse, som tilfældet er, men vi er også klar over, at vi ikke skal hvile på laurbærene, men fortsat have fokus på at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Målet må være 100 % tilfredshed med vores servicetilbud både fra kommuners og borgeres side. I undersøgelsen peges der også på nødvendigheden af en proaktiv indsats med henblik på at identificere de døvblindblevne, som endnu ikke er blevet fundet, og som ikke kommer til orde i den foreliggende undersøgelse. Her ligger en meget vigtig opgave for konsulentordningen fremover, sådan at man sikrer, at alle døvblindblevne i hele landet får samme rehabiliteringstilbud. 5

6 DØVBLINDEKONSULENTERNE De der er født døve og benytter tegnsprog kan have særlige støttebehov. Om døvblindekonsulentordningen Center for Døve har haft døvblindekonsulenter ansat siden 1991, hvor ordningen blev oprettet, fordi amterne ikke selv kunne dække behovet for specialrådgivning til en forholdsvis lille handicapgruppe. I forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, blev finansieringen af specialrådgivning til handicappede borgere, delt mellem kommunerne og staten (VISO). Der er indgået kontrakt mellem VISO og Center for Døve om specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede sager. De fleste af landets kommuner har desuden indgået aftale med Center for Døve om den øvrige specialrådgivning for døvblindblevne borgere. Om erhvervet døvblindhed Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen er døvblindhed et særdeles alvorligt handicap, idet begge de to vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt kompenserer man for tabet af den ene sans ved brug af den anden, men når både syns- og høresans er reduceret, er denne mulighed ikke tilstede. Døvblindhed er derfor et selvstændigt, specifikt handicap, som medfører særlige vanskeligheder i forhold til: Kommunikation og socialt samspil Muligheder for informationstilegnelse Evne til orientering i omgivelserne For gruppen af døvblindblevne, som er født døve og opvokset med tegnsprog, er situationen yderligere kompliceret. Manglende tilbud om kompensation til mennesker med døvblindhed vil betyde manglende muligheder for samfundsdeltagelse og dermed alvorlig isolation. 6

7 GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTORDNINGEN Døvblindekonsulenternes lovgrundlag Kommunerne er ansvarlige for at deres borgere får den nødvendige rådgivning. I de mest specialiserede sager kan de benytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseret igennem VISO, Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste kommuner har valgt at indgå kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning vedrørende ældre døvblindblevne og i forbindelse med kontaktpersonordningen. Servicelovens 13: Omhandler statens (organiseret igennem VISO) forpligtelse til at yde specialrådgivning og udredning for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer med erhvervet døvblindhed. Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver Specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, som er i kontakt med disse om muligheder for kompensation Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens 98 og supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele landet kan få bedre tilbud om rehabilitering Målgrupper for døvblindekonsulenternes rådgivning Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, der kommer i kontakt med disse. Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde efter, at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk eller tegnsprog. Mennesker med erhvervet døvblindhed er meget forskellige og benytter sig af forskellige kommunikationsformer. Gruppen omfatter både mennesker, der taler dansk med støtte af tekniske hjælpemidler, tegnsprogsbrugere, taktilbrugere og brugere af andre alternative kommunikationsformer. Døvblindekonsulenternes rådgivning foregår uden tolk og tilpasses borgerens behov for kommunikationsmetode. 7

8 GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTERNE Visitation og finansiering Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser, som finansieres af VISO. Den kommunale finansiering Har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning, kan både borgere, pårørende og professionelle frit benytte rådgivningstilbuddene. Dette gælder også konsulenternes kursustilbud. VISO s tilbud Ønsker en borger eller en kommune at benytte VISO s tilbud om specialrådgivning, skal dette godkendes af VISO. Visitationen kan finde sted efter henvendelse fra kommunen, borgeren eller dennes pårørende. Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. Hvor findes døvblindekonsulenterne Center for Døve har ansat 11 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København 8

9 DØVBLINDEKONSULENTERNE Kære alle I dejlige kvinder Jeg vil sige tusind tak for i går. Det er dejligt at møde sådan en opbakning, lydhørhed og forståelse som i jeres selskab. Det er smadder hårdt, men også meget givende. En god proces i livet for mig i hvert tilfælde. Jeg har aldrig drømt om, at jeg ville blive så heldig at komme i så god en gruppe. Jeg føler mig meget tryg sammen med jer, også selvom. jeg både græder og griner indimellem Citatet er udpluk fra en . AF DØVBLINDE- KONSULENTERNE ELSE MARIE JENSEN OG ANETTE RUD JØRGENSEN At finde sit JEG gennem deltagelse i en netværksgruppe Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab. at jeg ville blive så heldig at komme i så god en gruppe. Citatet er udpluk fra en . Citaterne på siden er udpluk af ordene fra en yngre kvinde med erhvervet døvblindhed, som åbenhjertet beskriver, hvordan mødet med ligestillede, har givet hende en personlig oplevelse, som berører hende dybt. Hun har nu igennem et år med intervaller på ca. 6 uger deltaget i en netværksgruppe sammen med 5 andre kvinder, alle med et alvorligt kombineret syns og høretab. Kvinderne har i årets løb udvekslet erfaringer om både små og store emner, som relaterer sig til en hverdag med syns-og høreproblemer. De nikker genkendende til hinandens beretninger. Pludselig føler man sig ikke længere som Palle alene i verden. Det giver en særlig styrke, som man kun kan opleve sammen med andre, som helt præcist ved, hvordan det er at leve med nedsat syn og hørelse. Flere af kvinderne beskriver mødet med de andre kvinder som et centralt vendepunkt i livet. Ved at deltage i gruppen kan man finde nye måder og strategier til at klare hverdagen på ved at lytte til, hvordan andre i samme situation møder forskellige udfordringer. Deltagelse i gruppen bliver således også indledningen på en læringsproces. 9

10 DØVBLINDEKONSULENTERNE Jeg føler mig nogle gange så utrolig ensom. Er der mon nogen, som har det ligesom mig? Hvordan tackler andre døvblindblevne deres rolle som mor, som ægtefælle, som kollega? Modelfoto, den døvblinde kvinde på billedet har ikke selv deltaget i netværksgruppen. Vi er to døvblindekonsulenter, som har haft den faglige udfordring at lede denne proces. Fra ide til realitet netværksgruppen opstår Via vores arbejde som døvblindekonsulenter er vi blevet mødt med ovenstående udsagn og spørgsmål flere gange. Velvidende, at vi ikke har de rette forudsætninger for at svare på det hele, har vi i stedet valgt at udnytte vores kompetencer til at skabe mulighed for at døvblinde kan mødes: Anette: Jeg havde i en periode haft kendskab til en yngre kvinde med ægtefælle og små børn, som skulle forholde sig til at være nydiagnosticeret med syndromet Usher 2. Else Marie: Jeg havde kontakt med en kvinde, hvis synstab var progredieret og i den forbindelse oplevede, at rollen som mor var besværliggjort. Anette: Så opstod ideen om at lade de to kvinder møde hinanden. Samtidig havde en tredje kvinde tidligere udtrykt ønske om at træffe ligestillede. Else Marie: Ved at udbrede vores tanker om netværksgruppen endte vi pludselig med at have seks kvinder fra forskellige steder i Danmark, som gerne ville være med. To kvinder i 30 erne og de øvrige kvinder i 40 erne. En betingelse for deltagelse i gruppen var, at kvinderne havde børn, hvilket vi dog valgte at se bort fra i et enkelt tilfælde. Den pågældende kvinde har til gengæld haft store overvejelser omkring, hvor vidt hun vil have børn eller skal fravælge dette. Forcen ved gruppen er, at vi har haft mulighed for at fordybe os i sådanne svære problematikker. Det er okay, at man ikke altid kan gøre, som andre gør Og vi har været omkring mange problematikker. Fælles for kvinderne er, at de frygter at være en belastning for deres omgivelser især deres partner. Syns- og hørenedsættelsen påvirker rollerne i familien og ansvarsfordelingen i hjemmet. Spørgsmålet er, hvordan man alligevel bevarer et ligeværdigt forhold til sin ægtefælle. Relationen til børnene er også forbundet med bekymring. Nogle af kvinderne oplever, at børnene bliver små voksne og nogle gange fungerer som en slags formidler mellem far og mor. Når mor ikke kan høre, hvad far siger, så løber barnet hen til mor og gentager det sagte. Enkelte af kvinderne beretter om, hvordan kommunikationsbarrierer gør det svært at skabe kontakt med andre forældre i børnenes børnehave eller skole. Fælles for kvinderne er også, at de bruger mange ressourcer på at kompensere for syns- og høretabet, og at selv almindelige hverdagssituationer tapper dem for megen energi. En kvinde fortæller, hvordan hun forbereder sig i mindste detalje dagen før, hendes barn skal have en legekammerat med hjem, således at hun på selve dagen kun skal koncentrere sig om 10

11 Fakta Hovedparten af de seks kvinder er funktionelt døvblinde som følge af et medfødt høretab og den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa. Sidstnævnte medfører bl.a. indskrænket synsfelt (kikkertsyn) og mørkeblindhed. En af kvinderne har brug for, at den mundtlige kommunikation bliver understøttet af tegnsprog. De øvrige kvinder er, ved flere personer tilstede, afhængige af høretekniske foranstaltninger. Mødet med andre kvinder kan give det fornødne overskud til komme videre i omstillingsprocessen. kommunikationen med børnene. For kvinderne vil gerne kunne det og gøre det, som andre kvinder kan og gør. De forsøger længst muligt at agere ligesom andre, og i det omfang det er muligt, forsøger de at skjule deres begrænsninger. Vi har i gruppen talt om, at man ikke altid kan gøre tingene på den måde, andre gør, og at det ikke er ensbetydende med at være en dårlig mor, en dårlig ægtefælle, en dårlig veninde etc. Det handler ikke om at være god eller dårlig, men blive bevidst om, hvad man har overskud til. Ligesom det er vigtigt, man ikke får bragt sig i situationer, som er for svære at tackle. Erkendelse er her et vigtigt nøgleord, idet det er udgangspunktet for, at man kan begynde at udforske nye måder at håndtere hverdagen på. Når erfaringsudveksling bliver en del af livsomstillingen At skulle omstille sig til en tilværelse som døvblind er en svær udfordring. Kvinderne befinder sig forskellige steder i denne omstillingsproces. Med et progredierende syns- og høretab vil kvinderne ikke kun en gang, men flere gange i livet opleve at skulle omstille sig. Nogle har kendt deres diagnose i flere år, mens andre først for nylig er blevet konfronteret med en diagnose. Enkelte har stadig tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle kæmper for at blive der, mens andre har måttet opgive et arbejdsliv. For nogle er det fortsat hårdt at skulle fortælle om sine syns- og høreproblemer, mens andre er parate til at indvie omgivelserne i deres vanskeligheder. Erfaringsudvekslingen i gruppen er en ressource, som den enkelte kvinde kan udnytte i sin egen omstillingsproces. Nordiske undersøgelser 3 peger netop på, at flere mennesker med erhvervet døvblindhed oplever at være ensomme i denne proces. Den professionelle samtalepartner Vi har hørt mange eksempler på, hvordan kvinderne ofte føler sig anderledes blandt deres omgivelser. I flere situationer mangler de samhørighed med de andre, når de oplever at stå uden for kommunikationen. I netværksgruppen er alle ligestillede medlemmer. Her er ingen den svage part. Vi har i denne kontekst defineret vores opgave til at være professionelle samtalepartnere for kvinderne. Kort opridset betyder det, at vores centrale rolle har været at igangsætte og støtte gruppens proces. Vi har indledningsvist haft ansvar for sammen med kvinderne at fastsætte rammerne og indholdet for møderne, og vi har undervejs fungeret som tovholdere. Det er ukompliceret at være i gruppen her kan man være sig selv Som en af kvinderne formulerer det, handler det netop om at kunne være sig selv. At turde være sig selv og at finde sit jeg. Det er i mødet med de andre kvinder, at den enkelte kvinde kan få mod til at virkeliggøre sig selv og sine muligheder. 3 Göransson, Lena.(2007): Dövblindhet i ett livsperspektiv, HAREC Samhällsmedicinska institutionen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö. Ravn Olesen, Birgitte og Kirsten Jansbøl.(2005): Nordisk Projekt, Videnscentret for Døvblindblevne. 11

12 DØVBLINDEKONSULENTERNE Nyt projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne Jeg er ikk` så dårlig endda Som led i et kursusforløb under projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne har Lisbet netop gennemført et 5 ugers praktikophold i en boghandel. Lisbet kan med tilfredshed tænke tilbage på praktikopholdet, hvor hun også fik en flot anbefaling at føje til sit CV. AF DØVBLINDE- KONSULENT OG PROJEKTLEDER ANETTE RUD JØRGENSEN Fra den tidligste barndom har Lisbet haft et svært høretab, og da hun i starten af 1990 erne yderligere fik et fremadskridende synstab, måtte hun opgive sin tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. I dag har hun et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job med løntilskud til førtidspensionister (tidligere skånejob). Hvad laver du så? Dette er ofte det første spørgsmål, som vi stiller hinanden i festligt lag. Spørgsmålet afspejler det faktum, at vi identificerer og kategoriserer hinanden ud fra, hvad vi laver. Således kan man nemt føle sig sat uden for det gode selskab, hvis man ikke har et job. Denne følelse kan flere af deltagerne i projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne genkende. For nogle af deltagerne er tilværelsen som førtidspensionist forholdsvis ny, mens andre deltagere for længe siden har forladt arbejdsmarkedet. En gang imellem vil jeg gerne kunne fortælle, at jeg har et arbejde, når andre spørger, hvad jeg laver, siger Lisbet. Udover at arbejdet giver identitet, er der andre motivationsfaktorer, som er afgørende for, at hun søger et job med løntilskud: Jeg vil gerne gøre en indsats, gøre en forskel. Jeg vil gerne have nye input. Jeg vil gerne være en del af et team. At komme hjemmefra et par gange om ugen og snakke med nogle kolleger har betydning for mig. Ønskerne er blevet realiseret i boghandlen, hvor Lisbet har oplevet at få arbejdsmæssige udfordringer, sociale relationer til kolleger og virksomhedens anerkendelse af hende som både medarbejder og kollega. At være ærlig over for sig selv og virksomheden En forudsætning for et vellykket praktikophold og på sigt et vellykket job er, at de nødvendige skånehensyn som fx reduceret arbejdstid bliver tilgodeset allerede fra begyndelsen. I takt med at høreeller synstabet er forværret, har flere af deltagerne måtte opgive deres arbejde. Arbejdet udgjorde til sidst en så stor belastning, at de blev tappet for al energi. Som forberedelse til praktikken har vi haft fokus på, hvordan deltagerne kan passe på sig selv - hvordan de får sagt fra og til. For at skabe de optimale arbejdsvilkår kræver det også, at arbejdsgiver og kolleger får en orientering om, hvad et høre- og synstab betyder for personens udførelse af arbejdsopgaverne. Hvad betyder det fx at have et kraftigt høretab på 80 db og et synsfelt på mindre end 10 grader? Hvordan skal omgivelserne forholde sig til det? Og hvordan tackler personen selv konkrete situationer? Jeg har brug for at lære at fortælle, hvad jeg kan høre, og hvad jeg kan se. Og hvad der kræves i kommunikationen med kolleger. Deltagerne har øvet sig i at præsentere deres syns- og høremæssige situation for hinanden via bl.a. rollespil. En uvant situation for de fleste og svært fordi deltagerne generelt mangler viden om deres diagnose. Undervisningsdage i både syn og hørelse har givet deltagerne en større indsigt i egen situation. Men ud- 12

13 Fakta Med en bevilling fra Socialministeriet på ca. 1.8 mill. for en to-årig periode igangsatte Center for Døve marts 2007 projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne med det formål at understøtte døvblindblevnes muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har gennemført to kurser bestående af undervisning og praktik for henholdsvis tegnsprogsbrugere og talebrugere. Kurserne er tilrettelagt som rehabiliteringsforløb. Der er bl.a. etableret praktikker på hotel, mejeri, sygehuskøkken, plejehjem og i en kiosk. Projektet afsluttes sommeren Lisbet på arbejde i boghandlen Bøger og Papir. fordringen er ikke kun at skulle formidle faktuelle oplysninger, men også at være åben om sin situation. At turde være ærlig og have lyst til at være ærlig. Ønsket om ikke at skille sig ud fra de andre medarbejdere og at kunne det samme som dem kan fraholde personen fra at være ærlig om sin situation. Dette er netop årsag til, at nogle deltagere kan berette om misforståelser i deres tidligere arbejdsliv. Misforståelser som betød, at deres reelle skånebehov ikke blev opfyldt. Lisbet har erkendt, at det er vigtigt at få ryddet misforståelser af banen. Det kræver åbenhed fra min side. Jeg skal turde at spørge om hjælp og ikke gå og fumle med noget, fordi jeg ikke har hørt en besked rigtigt. Mine kolleger skal lære, at de ikke bare peger ud i luften og snakker med hovedet halvt nede i en kasse. Jeg skal også have god tid til at lære arbejdspladsen at kende. Tid til at få den ind på nethinden. Som projektets leder har jeg sammen med deltagerne været med ved den indledende praktiksamtale på arbejdspladsen og bidraget med informationer og efterfølgende deltaget i opfølgning i det omfang, der har været behov for det. At finde det rigtige match Lisbet fremhæver især to ting, som har haft en positiv indflydelse på hendes trivsel i boghandlen: 1. de fysiske omgivelser og 2. de ansatte. Eftersom boghandlen er en relativt lille virksomhed, følte Lisbet sig hurtigt sikker ved at færdes. Samtidig gjorde kollegerne hende opmærksom på, hvis de havde sat kasser eller andet på gulvet. Bagerst i butikken er der ekstra belysning, og derfor var der her de optimale betingelser for Lisbet at arbejde under. Der er få ansatte i butikken. Dvs. få nye mennesker at forholde sig til (en person med erhvervet døvblindhed bruger mange ressourcer i kontakten med andre mennesker). Få mennesker i frokostlokalet. Det minimerer både støjniveauet og snakken på kryds og tværs, således at Lisbets chancer for at følge med i kommunikationen blev øget. Lisbet deltog bl.a. i følgende opgaver: varemodtagelse, udpakning og kontrol, prismærkning og vareopfyldning. Med en kontoruddannelse og erhvervserfaring fra kontor- og butiksbranchen var arbejdet i boghandlen ikke ukendt for Lisbet. I afklaringen af deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet er der taget udgangspunkt i den enkelte deltagers interesser samt faglige og personlige kvalifikationer. Som det fremgår af ovenstående, er der flere kriterier, som skal være opfyldt, for at vi kan tale om det rigtige match mellem deltager og virksomhed. Kan jeg magte et arbejde? Denne tanke har naturligt nok strejfet flere af deltagerne. På kurset har Lisbet og de øvrige deltagere hørt mennesker med et funktionstab fortælle om, hvordan de magter et job på særlige vilkår. Især oplægget fra en mand med samme syndrom, som er årsag til Lisbets døvblindhed gjorde indtryk på hende. Det fik mig til at tænke, at når han kan, så kan jeg også. Det kan lade sig gøre på arbejdsmarkedet. Flere af deltagerne har bevist, at det kan lade sig gøre. Lisbet er nu på vej i en ny praktik og måske på vej til fast arbejde. Ti timer om ugen fordelt på tre dage, hvor hun på en skole tæt på sin bolig skal løse opgaver på skolens kontor og bibliotek. 13

14 STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE Tal & Statistik Døvblindekonsulenternes rådgivning i Antal døvblinde kendt af døvblindekonsulenterne Region år år år 80+ år I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2008 kendskab til i alt 671 borgere med erhvervet døvblindhed. Det er en lille smule færre end foregående år. Samlet set har der dog været tale om en markant stigning i antallet af nyhenviste borgere til rådgivningen (jf. statistik nr. 6) 2. Kommunikationsform Region Dansktalende Tegnsprogsbrugere I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt af de døvblinde borgerne var talesprogsbrugere, mens 99 var tegnsprogsbrugere. 14

15 STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE 3. Social status Social status fordelt på alder år år år 80+ år I alt Folkepension Førtidspensionist uden beskæftigelse Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51. (skånejob) Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter serviceloven Kontanthjælpsmodtager Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Har beskæftigelse på almindelige vilkår Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) Foreningsarbejde Andet I alt Langt de fleste kendte døvblinde borgere er folkepensionister, nemlig 537 ud af 671 kendte. 95 er førtidspensionister, heraf 18 i skånejob eller beskyttet beskæftigelse. De resterende knap 40 fordeler sig med nogle få på kontanthjælp, i almindelig beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse og beskæftiget med foreningsarbejde. 4. Antal kontakter Hele landet år år år 80 år og derover I alt 1 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt Døvblindekonsulenterne har i årets løb været i kontakt med 568 ud af de 671 kendte døvblinde borgere. 15

16 STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE 5. Antal betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordning Region Antal betalingsaftaler primo 2008 Opsagte aftaler i løbet af 2008 Nye betalingsaftaler 2008 Antal betalingsaftaler ultimo 2008 Antal betalingsaftaler vedr. døvblinde tegnsprogsbrugere Antal kontrakter vedr. døvblinde dansktalende Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden I alt Ved udgangen af 2007 var der 264 døvblinde, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangen af 2008 steget til 276. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om konsulentbistand og supervision til kontaktpersonerne. 6. Førstegangsbesøg i løbet af 2008 og henvisende instans Region Henvist fra syns- og hørerådgivninger/ kommunikationscentre Henvist fra kommunal medarbejder (fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen, forebyggende medarbejder eller sagsbehandler) Fra læge- eller sygehusregi (fx egen læge, speciallæge, audiologisk afdeling eller synsafdelingen) Henvist fra Pårørende Henvist fra Brugerorganisationerne (fx FDDB eller Dansk Blindesamfund) Henvist fra Andre I alt Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hele landet Der har i 2008 været aflagt besøg hos i alt 162 nyhenviste borgere, en markant stigning i forhold til året før, hvor antallet var 126. De fleste henvisninger er kommet fra syns og hørerådgivningerne, kommunerne og konsulenter i brugerorganisationerne. 16

17 GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Tegnsprog er at betragte som døves modersmål, mens dansk er første fremmedsprog. Om døvekonsulentordningen Døvekonsulentordningen har eksisteret som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud til døve og til offentlige myndigheder siden I forbindelse med Servicelovens indførelse blev ordningen i 1998 flyttet fra Socialministeriet til den landsdækkende, selvejende institution, Center for Døve, som nu har overenskomst med Gladsaxe kommune. Fra 2007, i forbindelse med kommunalreformen, blev det besluttet at videreføre døvekonsulentordningen som en samlet ordning under Center for Døve, nu finansieret af kommunerne efter objektive kriterier. Om døve og døvhed Man regner med, at der i Danmark er ca voksne døve, som benytter sig af tegnsprog. Det drejer sig om en lille gruppe mennesker, som er født med en alvorlig hørenedsættelse, eller har fået denne så tidligt i barndommen, at de ikke har nået at udvikle et talesprog eller har fået en auditiv referenceramme. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at give kommunikationsproblemer også kan betyde, at borgeren har et informations - og videnshandicap. Det er svært for døve at tilegne sig den samme viden og få de samme informationer som andre mennesker i samfundet. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er dansk at betragte som det første fremmedsprog. Grammatikalsk er dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og mange døve har derfor problemer med det danske skriftsprog. Dette gælder både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt og evnen til at indholdslæse. I dag får de fleste døve børn foretaget en CI - operation (cochlear implant, som er et avanceret elektronisk høreapparat). Det betyder, at mange kommer til at kunne klare sig med det danske sprog og derfor kan integreres i normalskolerne. Denne operation skal dog foretages meget tidligt i barndommen for at give det optimale udbytte 17

18 GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulentordningens lovgrundlag Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning og udredning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager via Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation, VISO. Der har ikke vist sig at være et større behov for tilbud om specialrådgivning gennem VISO på døveområdet i 2007 og 2008, idet døvekonsulenterne har dækket behovet. Center for Døve har dog en aftale med VISO om at påtage sig særlige opgaver om specialrådgivning og udredning efter behov. Døvekonsulenternes arbejdsopgaver Døvekonsulenterne yder specialrådgivning til voksne døve. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningen omfatter: Specialkonsulentbistand til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål i relation til handicappet, herunder kommunikation og muligheder for kompensation. Specialrådgivning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt på følgende områder: Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering og uddannelse Rådgivning til alle voksne døve om kompenserende muligheder efter lovgivningen, herunder om hjælpemidler Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet Rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, som har behov for en særlig indsats med støtte i hjemmet Rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med anden etnisk baggrund Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO 18

19 GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Målgrupper for døvekonsulenternes rådgivning Døvekonsulenterne yder konsulentbistand til døve, deres netværk og til professionelle. Målgrupperne for ydelsen er især: Kommunale sagsbehandlere. Andre professionelle, der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært hørehandicap. Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise. Døves familie og netværk. Visitation og finansiering Der er fri, gratis adgang til uden visitation at benytte sig af døvekonsulenternes rådgivningstilbud for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle. Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal der ske en visitation. Hvor findes døvekonsulenterne Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København 19

20 DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulenten rådgiver unge døve om uddannelses- og erhvervsmuligheder. AF DØVEKONSULENT INGER SWIATECKA Døve elever og Mentorordninger Samfundsmæssigt er der et voksende krav om generelt højere uddannelsesniveau for at sikre job i fremtidens videnssamfund, og her er den lave uddannelsesprocent blandt døve et problem, idet resultatet er få integrationsmuligheder på arbejdsmarkedet for unge døve. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 48 % af døve i alderen år er i beskæftigelse mod 70 % af den hørende befolkning 4. Derfor er det relevant at se på, hvad der kan få flere unge døve elever igennem Ungdomsuddannelser. 20

21 DØVEKONSULENTERNE Fakta En undersøgelse foretaget af EPINION i 2006 om døves uddannelses- og arbejdsmarkedsfor-hold viste, at næsten halvdelen af alle unge døve får ikke en uddannelse efter folkeskolen. Denne kendsgerning er dokumenteret i den seneste undersøgelse fra Epinion om Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold 4. Tallene viser, at for 53 % af de voksne døve er grundskolen eneste uddannelse. For den hørende befolkning er tallet 31 %. I forbindelse med min Masterafhandling, Master i Social Integration, fra Aarhus Universitet i januar 2007, valgte jeg derfor at sætte fokus på. Døve elever og Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk perspektiv 5. For alle elever er læsefærdigheder, forældrenes socialøkonomiske baggrund, elevens personlige, sociale eller psykiske problemer, faktorer, der spiller ind på chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For døve elever er der yderligere faktorer ud over de generelle, primært et kommunikationsproblem samt betydeligt større vanskeligheder med at skaffe praktikpladser. Funktionsnedsættelse eller et handicap? Om døve borgere beskrives ud fra en medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer), som anvendes i rehabiliteringssammenhænge, eller som en sproglig minoritet er i høj grad kontekstafhængigt og et holdningsmæssigt spørgsmål. Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. (FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede, 1994). Man kan sige, at en funktionsnedsættelse kun er et handicap i de situationer, hvor samfundet ikke kan kompensere for funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet ikke åbner mulighed for integration. Ligeværdig kollega Anerkender man på arbejdspladsen en person med funktionsnedsættelse, en døv medarbejder, som en ligeværdig kollega, kompenseres der for funktionsnedsættelsen med tegnsprogstolkning, og kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen i form af manglende hørelse ikke nødvendigvis være et handicap i den arbejdsmæssige situation, men alene en funktionsnedsættelse. Det er dog de færreste døve, der arbejder i et tegnsprogsmiljø - og netop eleverne på erhvervsskolerne er typisk på private arbejdspladser, hvor eleven er den eneste døve medarbejder, og hvor der ikke anvendes tegnsprog. Som konsulenter medvirker vi til at sikre døve borgeres rettigheder, og bagved sikringen af rettigheder ligger der implicit en mulighed for anerkendelse. En anerkendelse af at være borger med rettigheder og selvstændigt ansvar for planer og beslutninger om eget liv. 4 Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion management analyse Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet Inger Swiatecka 21

22 DØVEKONSULENTERNE Offentlig/formel ret og pligt Uvejleder, studievejleder, praktikvært Mentor Den unge praktikant Mentor Privat/uformel familie, venner, fritid En mentor kan være brobygger mellem den unge døve og praktikpladsen. Om anerkendelsesteori i forhold til personer med funktionsnedsættelse/ døve borgere. I min masterafhandling om døve elever og erhvervsuddannelserne valgte jeg at bruge Axel Honneths teorier om anerkendelse beskrevet i: Kamp om anerkendelse. 6 Fokus var ikke en psykologisk udviklingsorienteret beskrivelse af anerkendelsesbegrebets forskellige faser, men teorien anvendtes som en sociologisk forståelsesramme for, hvordan mennesker interagerer og derfor i dannelse af deres identitet er afhængig af omverdenens respons. Særligt personer med funktionsnedsættelse (døve) kan derfor få problemer med egen identitet pga. mangelfuld interaktion og kommunikation både i deres nære miljø og med personer i det omgivende samfund. Nu er anerkendelse jo et gensidigt forhold, og der skal to ligeværdige parter til at anerkende hinanden, så anerkendelse er ikke noget naturgivet, man kan kræve af sine medmennesker, men en proces hvor begge parter ved kendskab til hinanden udvikler accept og anerkendelse. For unge døve elever, der skal ud i en hørende virksomhed, hvor der kan være fordomme om døve (læs manglende kendskab til) er det afgørende, at eleven får mulighed for at vise sine evner og potentialer, så der kan opstå en gensidig respekt og anerkendelse gennem deltagelse i samfundslivet. At få åbnet dørene kræver derfor, efter en individuel vurdering, somme tider særlige økonomiske tilskud eller mentor aftaler. Kommunikationsproblemet: Døve elever vil have behov for tegnsprogstolke, men tolke løser ikke alle kommunikationsproblemerne. En grundig forberedelse og information om brug af og samarbejdet med et fast team af tegnsprogstolke, ekstra timer til udvikling af fagtegn, et tolkebrugerkursus og information til lærere og elever er nogle af de ting, der skal bruges ekstra tid på at få planlagt og introduceret for at få et uddannelsesforløb til at fungere. For samarbejdspartnere kan døvekonsulentens forudgående almene kendskab til målgruppen og det individuelle kendskab til den unge døve elev medvirke. til at få tydeliggjort de individuelle ressourcer frem for udelukkende at fokusere entydigt på funktionsnedsættelsen. Ved ansættelse af praktikanter/elever med ikke synlige handicaps er det vigtigt med en åben dialog om det skjulte handicap. Hvordan skal de øvrige ansatte tackle de problemer, der vil opstå, så der ikke er berøringsangst overfor det ukendte kommunikationsproblem. Her viser erfaringerne at information og aftale om ansættelse af mentor kan spille en vigtig rolle, hvor mentoren kan fungere som mediator og fast kontaktperson. Mentorer: En mentoraftale kan forebygge frafald og medvirke til at få problemer opfanget i tide. Figuren øverst skal tydeliggøre, at særligt for en gruppe unge døve, der ikke har haft fritidsjob eller erhvervsarbejde, og som står uden kendskab til kulturen på en hørende arbejdsplads og uden kend- 6 Honneth, Axel, Kamp for anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels forlag, København 22

23 DØVEKONSULENTERNE Der kan være behov for vejledning, hvis den unge døve støder på forhindringer i forbindelse med uddannelsen. skab til alle de uformelle regler, kan have gavn af en mentor, som kan være brobygger imellem praktik/ arbejdspladskultur og den unge døve elev 7. For døve elever må der, som for hørende elever, skelnes mellem, om der i forbindelse med uddannelse er brug for en faglig eller en socialmentor, eller evt. begge dele. Manglende boglige eller faglige forudsætninger kan ikke løses via mentorer alene, og kan kræve samarbejde om en specialpædagogisk indsats. En prioritering og afklaring af indsatsområderne er derfor vigtige forudsætninger for et godt resultat. Mentorens rolle: At være brobygger imellem de unge døves kultur og uddannelsesinstitutionens kultur/praktikpladsens kultur At anerkende de døve elever som elever med potentiale, der kan udvikles Vejlede i at overvinde de forhindringer, der opstår i forbindelse med uddannelse og praktik Praktikpladsproblemer Mange falder fra, fordi de ikke får praktikplads, og en stor del af eleverne giver udtryk for, at de mangler støtte og vejledning i praktikken og har for mange skiftende praktikpladser. Selv med en lav arbejdsløshedsprocent har det i 2008 været svært for døve elever at få praktikpladser i Region Midtjylland. Ved etablering af de nye Jobcentre med en statslig og kommunal del er virksomhedsbesøg med information om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret, derfor er der et ekstraordinært behov for information om kompenserende muligheder og tættere samarbejde mellem implicerede parter. Specialfunktionen Job og Handicap påpeger netop i deres årsrapport 2007, at mange små private virksomheder ikke har kendskab til kompensationsmuligheder, ligesom mange døve heller ikke selv har kendskab til kompensationsmuligheder, som udover mentorordninger kan være: Personlig assistance (tegnsprogstolk) og hjælpemidler, løntilskud, revalideringsydelse, eller for udlærte en Isbryderordning. Tilskud til arbejdsgiver Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren kunne være et effektivt redskab til at smelte isen ved at give de unge mulighed for at komme ind og vise, hvad de kan tilbyde virksomheden. I forhold til elevens eget selvværd/anerkendelse er det også af betydning at tilskuddet er begrænset til en veldefineret indkøringsperiode. I modsat fald vil eleven kunne opleve et tilskud som en krænkelse negationen til anerkendelse. Efter en kortere tilskudsperiode vil netop den gensidige anerkendelse mange gange overflødiggøre behovet for tilskud. For at få flere unge elever igennem en ungdomsuddannelse og for at forebygge frafald er der derfor behov for et tættere samarbejde imellem elever, studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere, sagsbehandlere og døvekonsulenter. 7 Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser? Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration. 23

24 DØVEKONSULENTERNE Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig Center for Døves konsulenter har mange samarbejdspartnere, og der iblandt et tæt samarbejde med Region som modtager døve, døvblinde og svært hørehæmmede patienter, der har behov for, at kommunikationen foregår på tegnsprog. AF DØVEKONSULENT ANNE-DORTE KROGH Anne-Dorte Krogh, som igennem mange år har været ansat som døvekonsulent og senest døvblindekonsulent ved Center for Døve og haft en koordinerende funktion i forhold til afdelingen i Ballerup, sætter her fokus på arbejdet med døve borgere, der har en psykiatrisk lidelse. Undersøgelser og drøftelse i døveteamet Når en døv eller døvblind patient indlægges på døvepsykiatrisk afdeling, tilbydes en grundig undersøgelse og udredning, inden behandling iværksættes. I undersøgelsesfasen indhentes relevante akter fra tidligere indlæggelser, skoleforløb m.v., idet også audiologiske, kommunikative og udviklingsmæssige aspekter om muligt søges belyst. Efter den første psykiatriske undersøgelse drøftes patienten af døveteamet ved det ugentlige fællesmøde, og den videre udredning planlægges. Der foretages efter behov psykologiske undersøgelser og evt. neurologiske, audiologiske eller oftalmologiske undersøgelser. Undersøgelserne og observationsfasen kan derved strækkes over 2 til 3 uger. Tegnsprog er et vigtigt led i behandlingen I behandlingsfasen tilbydes en kombination af medicinsk og psykologisk behandling, samtidig med at man yder den nødvendige bistand til vedligeholdelse eller bedring af patientens sociale funktioner. Her er afdelingens tegnsprogskompetencer en meget vigtig del af behandlingen. Muligheden til at blive forstået og få relevant feedback på tegnsprog er yderst vigtig. Dette kombineret med indsigt i døves kultur og den psykiske lidelse er vigtige ingredienser i behandlingen. Behandlingsvarigheden er individuel og kan strække sig fra dage til flere måneder. Center for Døves konsulenter er en del af døveteamet, hvor vi i samarbejde med den psykiatriske overlæge samt plejepersonalet drøfter den konkrete behandlingsmulighed i forhold til udslusning og rehabilitering. 24