Hvordan har du det? side 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? side 18"

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n m a j Hvordan har du det? side 18

2 indhold TEMA: Digitalisering 4 MED PÅ JOB: Sundt arbejdsliv i ældreplejen 10 SUNDHED 12 MED PÅ JOB: Frøken blå finder ind til de gamle 18 PROFIL I MSO: Ann Toustrup 14 VORES TESTER: Sundhed og Omsorgs nye el-raketter 20 Kolofon Oplag: 4000 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen iot@aarhus.dk Pernille Bonne Rasmussen pebor@aarhus.dk Allan Witte alw@aarhus.dk Helle Erenbjerg heer@aarhus.dk Claus Rasmussen cras@aarhus.dk Ansvarshavende: HR-chef Thune Korsager VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling.

3 TEMA: Hvordan har du det, Aarhus? 22 PERSONALENYT 28 MED PÅ JOB: Lækker mad er livskvalitet 30 AKTUELT: CareWare URIN-skala ARBEJDSMILJØ 34 DET RØR' SIG 36 Redaktionsudvalg: Chef for HR-Kommunikation Bjarke Østergaard, , Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard, Lokalcenter Sabro, Sygeplejerske Mette Wahlfelt, Område Vejlby-Risskov, , Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette Samuelsen, Område Vejlby-Risskov , Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , Næste nr. udkommer i juni 2014 Deadline 26. maj Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Tema: Digitalisering I Danmark har mere end en halv million borgere mellem 16 og 89 år aldrig brugt internettet. Heraf er cirka 75 procent over 65 år. Kun knapt halvdelen af de ældre over 75 år har været på internettet. Kravet om en digital postkasse er derfor en stor udfordring for rigtig mange ældre, og hos flere af dem fylder opgaven uforholdsmæssigt meget. 4 vores magasin maj 2014

5 Dav Jacobsen er ansat i Aarhus Kommune, Område Vest. Han tager på hjemmebesøg og hjælper borgere over 65 år med at oprette digital postkasse. Her kan du læse om hans erfaringer. Udfordringen er ikke Tekst og foto Dav Jacobsen Illustration Nikolaj Lauritzen står dér. Med en slap Den finger peger kvinden på sin pc med samme entusiasme som hvis hun pegede på en uge-gammel opvask. Et skrivebord med tre stole omkring er vores fælles ramme den næste times tid. Jeg er på hjemmebesøg og skal hjælpe en borger på 75 år med at oprette den lovbefalede digitale postkasse. Computeren er allerede tændt, men det kan man bestemt ikke sige om kvinden. Hvis du sætter dig foran computeren, siger jeg og peger på stolen nærmest computeren, så sætter jeg mig ved siden af og siger hvad du skal gøre. Hun sukker og sætter sig yderst på sædet. Stolen står så langt fra bordet at hun kun kan nå tasterne ved at læne sig frem. Måske skal du rykke lidt tættere på? forsøger jeg. Modstand og entusiasme Eksemplet er ikke enestående. En del ældre har modstand mod Nem- Id og digital postkasse. Men lad mig skynde mig at tilføje at endnu flere ældre, uden at have det ringeste kendskab til en pc, entusiastisk kaster sig ud i projektet. De forvirres over pop up-beskeder på skærmen og den tilbagevendende information om cookies, roder på tastaturet efter snabel-a, har svært ved at styre musen og glemmer deres kodeord. Men de er alligevel hverdagens helte, for de bliver ved og ved og ved indtil det sidder, og det er dejligt at se smilet i deres øjne når det lykkes. Siden 1. august 2013 har jeg besøgt flere end 75 hjem i Område Vest. Groft skåret kan jeg dele de ældre ind i to grupper. Den ene gruppe er dem der ihærdigt prøver. Og bliver ved og ved. Kvinden i indledningen tilhører den anden gruppe. Dem, der af forskellige årsager har modstand mod projekt Nem-Id. Min oplevelse er at modstanden ikke går på teknikken. Uviljen har langt mere komplekse forklaringer. Flere udtrykker bekymring for, om alt socialt samvær fremover skal foregå via internettet. Frygt for at ødelægge noget, kan også være en forklaring. Manglende tiltro til egne evner er en tredje mulighed. Og der er helt sikkert flere årsager. Men hvor lang tid folk ønsker at bruge foran pc en, er helt og aldeles deres eget valg. De kan stadig gå til banko, folkedans og foredrag. På pc en kan du ikke gøre noget forkert. Du kan muligvis ikke finde ud af hvad du skal gøre, men så er der hjælp at hente. På lokalcentrene, på biblioteket eller hos sådan nogen som mig. Det samme med Dankortet I midten af 80 erne blev Dankortet indført i Danmark, og det har vi vist alle sammen lært at bruge. Selv var jeg modstander, fordi jeg ikke syntes det kom nogen ved hvad jeg bruger mine penge til. Men man skal vælge sine slag med omhu, og i dag kan jeg trække på smilebåndet af mig selv. Sidste år brugte vi tilsammen Dankortet over en milliard gange, og hvis en bankassistent gider bruge tid på at konstatere at jeg var i Netto fire gange i februar, så fred være med det. Jeg bruger Dankortet som eksempel, fordi det ligesom internettet er kommet for at blive. Vi kan være modstandere, sure, oprørte og stritte imod men hvem går den negative energi egentlig mest ud over? Nem-Id og digital post kommer vi ikke udenom. Vi kan derfor arbejde med eller vi kan arbejde imod digitaliseringen. Arbejdsmængden er den samme. Den 75-årige kvinde i indledningen elsker måske ikke Nem-Id i dag. Men hun var kendeligt oplivet da jeg gik, fordi hun opdagede at hun faktisk kunne finde ud af det. Og det er min generelle erfaring: Vi kan godt jeg har endnu til gode at møde nogen der har måttet give op. n vores magasin maj

6 Tema: Digitalisering Du må GERNE bruge digital post til udveksling af personfølsomme oplysninger mellem kommunale afdelinger, myndigheder og borgere. Når du bruger digital post og nemid, er posten krypteret, og du kan sende oplysninger fortroligt og sikkert, som man skal jf. persondatalovens 41, stk. 3. Her er det vigtigt at skelne mellem digital post og . Du må IKKE sende personfølsomme oplysninger via mail. Det ville så nogenlunde svare til at sende dem på et åbent postkort. Tekst Ingrid Terkelsen Illustration Nikolaj Lauritzen De ansatte skal også lære at bruge digital post Èn ting er at borgerne skal lære og vænne sig til at modtage post fra det offentlige digitalt. Medarbejderne skal også lære at sende digital post til borgerne. Foreløbig er der oprettet én digital postkasse i hvert område, som medarbejderne kan sende og modtage post fra. Mange vil hellere sende breve på papir, men ideen går jo ligesom fløjten, hvis vi ikke selv efterlever de regler som vi gerne vil have borgerne til at følge. Så vi har en opgave i at motivere vores kolleger og klæde dem på til opgaven, siger Poul Martin Christensen, chef for Digitaliseringsenheden. De medarbejdere der skal klædes på, er først og fremmest dem der sender mange breve til borgerne, fx administrativt personale i områderne, forebyggelseskonsulenter, borgerkonsulenter, postkasseansvarlige i afdelingerne, visitationen, administrativ service og boligadministrationen. Frem til 1. november, hvor ordningen med digital post træder i kraft, vil disse medarbejdere bliver undervist af konsulenter i Digitaliseringsenheden i hvordan man bruger digital post. n En grøn og en rød bunke breve Det nationale succeskriterium for indførelsen af digital post er at 80 procent af alle borgere opretter en digital postkasse. Men hvad så med de sidste 20 procent, eller hvor mange det nu ender med at blive? Hvordan bærer man sig ad med at sortere posten fra til dem og få den pakket og sendt på den gammeldags vis? Det sker automatisk, hvis man bruger programmet doc2mail. Hvilket vi selvfølgelig gør i Aarhus Kommune. Programmet fodres med alle adresserne, hvorefter det selv finder ud af om folk har digital postkasse eller ej. Den sorterer herefter i to bunker, en grøn og en rød. De grønne ryger ud via digital post, de røde bliver sendt til en kæmpeprinter i Ballerup, printet ud og puttet i kuverter, alt sammen mens medarbejderen sidder på sin stol i Aarhus uden at få ømme fingre eller frimærkesmag på tungen. 6 vores magasin maj 2014

7 Tekst Ingrid Terkelsen Illustration Nikolaj Lauritzen Familien kan hjælpe i plejeboligerne Størstedelen af beboerne i plejeboligerne vil formentlig have svært ved selv at håndtere en digital postkasse. Men det betyder ikke nødvendigvis at de skal fritages. Der er andre muligheder. Er man pårørende til eller værge for en beboer, kan beboeren give fuldmagt til at man får læseadgang til beboerens digitale post, fortæller Marianne Stefansson, der er konsulent i Digitalisering i Sundhed og Omsorg. Det er en mulighed der ikke er så kendt, men for mange i plejeboligerne vil det være en rigtig god ide. Hvis borgerne ikke selv kan håndtere deres papirpost i dag, får de også tit hjælp af familien, så forskellen er ikke så stor. Det kræver selvfølgelig at de ældre borgere er friske nok til at få et nemid bestille det online, naturligvis med hjælp, eller møde op på Borgerservice eller til et af de arrangementer hvor de kan få det udstedt straks. Digitalisering er i dialog med bl.a. beboer- og pårørenderådene for at gøre opmærksom på mulighederne. Ligeledes planlægger Medborgerskab og Folkesundhed to store arrangementer for pårørende den 19. Og den 22. maj på Folkestedet for at oplyse om de forskellige muligheder. Og endelige planlægger Sundhed og Omsorg i samarbejde med Borgerservice en yderligere en rundtur til alle plejeboligenhederne i efteråret, for at hjælpe og vejlede beboerne og ikke mindst deres familie. n Fra 1. marts i år har det været muligt at bede om fritagelse fra digitaliseringen af den offentlige kontakt. Man kan blive fritaget fra at modtage sin post digitalt fra det offentlige, hvis man: Har en funktionsnedsættelse, der hindrer én i at modtage digital post Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i sit hjem Er registreret som udrejst af Danmark Er hjemløs Har sproglige vanskeligheder Har praktiske vanskeligheder ved at fremskaffe NemID For at blive fritaget skal man møde op hos Borgerservice på Rådhuset eller få en anden til at bede om fritagelse for én via en fuldmagt. Det er også muligt blot at blive undtaget fra at modtage digital post i en to-årig periode. Det kan man blandt andet gøre, hvis man gerne vil føle sig mere sikker på at bruge it, inden man går over til udelukkende at få sin offentlige post digitalt. Kilde: Borger.dk Pak din egen digitale kuffert På den fælles Medarbejderportal er der oprettet en underside kaldet Rejsekufferten, hvor du kan finde simpelthen ALT om digital post: Almindelig information, vejledningsmateriale til bor-gere og til implementering på arbejdspladsen, argumenter for at tage digital post i brug og meget mere. Ideen er, at du som medarbejder selv kan "pakke" og gøre brug af de elementer, der giver mening for dig og din afdeling. Du finder rejsekufferten via MSO- Portalen, vælg værktøjer og den fælles medarbejderportal. vores magasin maj

8 Tema: Digitalisering NemID og digital pos sådan gør du! Tekst Ingrid Terkelsen Illustration Nikolaj Lauritzen Pr. 1. november i år er det slut med papirbreve fra det offentlige til borgerne. Al post fra det offentlige bliver fra denne dato sendt digitalt til din digitale postkasse. En digital postkasse er ikke det samme som en e-boks. I dag modtager du blandt andet din lønseddel fra Aarhus Kommune i e- boks, men det betyder IKKE at du automatisk er tilmeldt al post fra det offentlige. Det skal du aktivt gøre på eller via For at kunne logge på borger.dk skal du have et NemID. Hvis du ikke allerede har et (med offentlig signatur) kan du bestille det på eller du kan få det ved at oprette en netbank-aftale gennem din bank. Herefter kan du oprette en digital postkasse på - og i øvrigt læse om, hvad det vil sige at have en digital postkasse og hvad man kan med den. Nu er du klar til at modtage din post digitalt og til at hjælpe din familie, dine venner, dine kolleger og borgerne med at oprette deres digitale postkasser. Spiselig præmie Sundhed og Omsorg mener det er vigtigt at alle medarbejderne er klar til digital post fra start. Vi er repræsentanter for det offentlige i forhold til borgerne, derfor giver det god mening at vi ved hvad der foregår og kan hjælpe andre med opgaven. For at gøre det hele lidt sjovere bliver der sendt en spiselig præmie til alle team i takt med at lederen kan melde hele teamet klar til digital post. Har du brug for hjælp? Spørg dine kolleger, din leder, din familie, dine venner og bekendte de har alle sammen den samme udfordring som dig, og sammen skal I nok finde ud af det. Hos Borgerservice kan du få hjælp til at få udstedt NemID. Husk pas, kørekort eller lignende gyldig legitimation med bil- 8 vores magasin maj 2014

9 tkasse lede. Du kan finde Borgerservice ikke mindre end 11 forskellige steder i Aarhus: Rådhuset (tårnindgangen), International Citizen Service, Gellerup Bibliotek, Hasle Bibliotek, Højbjerg Bibliotek, Lystrup Bibliotek, Risskov Bibliotek, Tilst Bibliotek, Tranbjerg Bibliotek, Viby Bibliotek, Åby Bibliotek. Støder du på problemer med NemID hjemme foran din egen computer, kan du ringe til Digital Hotline på tlf Den er åben mandag-torsdag kl. 9-21, fredag kl og søndag kl Vil du læse mere om NemID og digital selvbetjening, kan du klikke dig ind på n Digitaliseringsopgaven i Sundhed og Omsorg, herunder borgerjournalen, blev pr. 1. oktober 2013 samlet i et nyt kontor Digitalisering. Baggrunden er et ønske om at styrke og fokusere digitaliseringsindsatsen i Sundhed og Omsorg eller sagt på mere jævnt dansk: at sørge for at organisationen har den rigtige teknologi, og at medarbejderne er i stand til at bruge den. De i alt 18 medarbejdere i Digitalisering løser en lang række opgaver omkring digitaliseringsstrategi, dokumentation, e-læring, borgerjournalen, kursusportal og mobil it. Find ud af mere om Digitalisering på deres side på Portalen: sundhedogomsorg.dk. Skriv digitalisering i søgefeltet. vores magasin maj

10 Med på job Sundt Arbejdsliv i Ældreplejen 600 medarbejdere fra områderne Midtbyen, Viby- Højbjerg, Vest og Marselisborg har deltaget i projektet. De har bl.a. lært at håndtere pressede dage og smerter og har trænet fysisk i arbejdstiden. Projektet er gennemført sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og med 6,8 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projektet er at forebygge fysisk nedslidning. Projektet sluttede officielt i april, og lige nu er man ved at finde ud af, hvordan erfaringerne kan bruges til at kvalificere det videre arbejde med motion i arbejdstiden. De fleste steder fortsætter medarbejderne træningen på egen hånd. 10 mi gør 10 vores magasin maj 2014

11 nutter om dagen godttekst Ingrid Terkelsen Foto Brian Rasmussen/Fotografhuset Råbet gjalder igennem MOTION!!! gangene på første sal på Lokalcenter Møllestien. Og opfordringen giver pote: medarbejderne dukker op i dagligstuen, hvor en lille håndfuld beboere sidder med formiddagskaffen. Livlig musik toner ud i rummet, og 6-8 medarbejdere og et par beboere går i gang med den daglige motion. Nogle med lange, brede, grønne elastikker, nogle ved at svinge med armene. Er du med, Vera? spørger en af gymnasterne er gammel dame i kørestol. Med et filursmil løfter hun hånden og vifter med én finger. Jo, Vera er med. Det er personalet også. Hver dag kl. 10 samles dem der har tid, i dagligstuen til de daglige 10 minutter. Og det giver faktisk godt, siger sosu-hjælper Hanne L. Pedersen. Jeg kan virkelig mærke, at det er godt for ryggen og skuldrene, siger hun, mens hun strækker og løsner de ømme nakkemuskler. Medarbejderne på Møllestien har dyrket motion i projekt Sundt Arbejdsliv i Ældreplejen, og da projektet sluttede, blev man enige om at fortsætte motionen på denne måde, i dagligdagen. I begyndelsen var det kun os ansatte, der lavede øvelser, men efterhånden er flere af beboerne blevet smittet af motionslysten, siger sygehjælper Eva Døssing. Jeg tror også det gør en forskel for dem. De kan se at vi kan lide det og har det sjovt, så de vil også være med. Fortsætter med træning Selv om projektet officielt er slut, fortsætter motionen og andre initiativer i Sundhed og Omsorg. Selvfølgelig fortsætter vi! fastslår projektkoordinator Lise Eeg Guldvang. Nu har vi en masse erfaringer, som vi skal bruge til at udvikle vores strategi for sundhedsfremme, så den kommer til at virke i praksis og i hverdagen på vores arbejdspladser. I Sundt Arbejdsliv i Ældreplejen har vi afprøvet konkrete indsatser, og nu skal vi se på, hvordan vi kommer videre. Både i Sundhed og Omsorg og på tværs i hele Aarhus Kommune. Vi mærker et stort behov for redskaber til at forebygge og håndtere meget travle og til tider stressende hverdage. Derfor bliver mental sundhed også en meget vigtig del af vores nye sundhedsfremmeindsats for medarbejderne og i Aarhus Kommunes sundhedspolitik. Medarbejdernes førsteprioritet er borgerne, og det SKAL det også være. Derfor forsøger vi at opstille rammer, så medarbejderne kan træne samtidig med at de er sammen med borgerne. Som de gør på Lokalcenter Møllestien. n vores magasin maj

12 sundhed Stå op og snak i telefon Det er sundt for dig at stå op og bevæge dig i løbet af din arbejdsdag. Det gør flertallet af medarbejderne med garanti også; men til de ganske få, der har meget stillesiddende arbejde, er her et godt råd: At stå op og tale i telefon er en af de nemmeste former for aktivitet. Hvis du står op tre timer i løbet af din arbejdsdag i stedet for at sidde ned, øges din hjerterytme og dermed din forbrænding. På årsbasis svarer det til at løbe adskillige maratons! Sidder du og taler i telefon i 30 minutter, bruger du 45 kilojoule. Vælger du at stå op og tale i telefon, bruger du 75 kilojoule. n Fakta Du kan følge med og se billeder af holdene på den fælles medarbejderportal. Husk også DHL stafetten den 20. august. POP OP Cykelværksteder I Sundhed og Omsorg ønsker vi at understøtte alle former for fysisk aktivitet, der lægger op til fællesskab på den sjove og også gerne sunde måde. Derfor har vi opfordret til at så mange medarbejdere som muligt deltager i kampagnen Vi Cykler til arbejde, som koordineres af Dansk Cyklistforbund og som kører i hele maj måned. Som et ekstra tilbud og for at opmuntre medarbejderne - har det i løbet af maj måned været muligt at få et gratis tjek af din cykel, så den er klar til foråret og sommeren. POP OP værkstedet har stået på udvalgte kommunale arbejdspladser, som er udvalgt, så der er sikret en vis geografisk spredning. Derudover har cykelby Aarhus og foreningen Viva Los Pedalos stået for Pop OP værksteder på udvalgte steder rundt i Aarhus Midtby. n 12 vores magasin maj 2014

13 Vi hjælper borgerne med at hjælpes ad Tekst Helle Erenbjerg aldre, forskellige livssituationer giver forskellige udfordringer og behov, Forskellige og det er blandt andet udgangspunktet for at vi har lavet det nye tiltag med de lokale forebyggelsesgrupper. Sådan fortæller forebyggelseskonsulenterne Dorte Grosen og Anne Dorthe Prisak fra Område Midtbyen om et af de seneste initiativer på området sundhedsfremme og forebyggelse. Som forebyggelseskonsulenter skal vi sørge for at der er tilbud og muligheder, som understøtter livskvalitet i en Kærlig Kommune. Altså at vi giver al magt til borgerne, og vi hjælper dem ved at skabe rammerne for at det kan lade sig gøre. Det TeMA har vi mange forskellige eksempler på og et af de seneste tiltag på den front er de lokale forebyggelsesgrupper. Alle lokalområder har etableret en forebyggelsesgruppe bestående af minimum en fra brugerrådet, en fra direktionen, frivilligkoordinatoren og forebyggelseskonsulenten. Gruppen ser i fællesskab på, hvilke initiativer der kan understøtte det gode liv. Forebyggelseskonsulenterne sørger blandt andet for de forebyggende hjemmebesøg, tilbyder samtaler på lokalcenteret, afholder temadage, arrangerer netværksgrupper og understøtter i det hele taget at borgerne får så mange handlemuligheder som muligt, når det drejer sig om at bevare eller genfinde livskvaliteten og at kunne klare sig selv i hverdagen. Og i den forbindelse har konsulenterne et særligt ønske til kollegerne i Sundhed og Omsorg: Som forebyggelseskonsulenter har vi en særlig opgave. Vi skal medvirke til, at der er tilbud der understøtter sundhedsfremme og fællesskab for vores borgere. Og derfor har vi i særlig grad brug for at kollegerne i Sundhed og Omsorg ved at vi findes, og hvordan vi sammen kan bruge hinanden. Vores opfordring og ønske til dem er at de er opmærksomme på borgere som er særligt udsatte. Sammen kan vi se på hvilke muligheder vi har eller kan skabe, siger Anne Dorthe Prisak. n Forebyggelseskonsulenten i dit lokalområde vil gerne samarbejde med dig Forebyggelseskonsulenterne du finder hende her: Du kan kontakte de 9 forebyggelseskonsulenter her: OMRåDe FORebyggeLSeSKONSuLeNT TLF. viby-højbjerg Helle Linde Vamberg helleh@aarhus.dk syd Gitte Sand gsa@aarhus.dk et - d Christiansbjerg Lina Engen lin@aarhus.dk vejlby-risskov Anne-Grethe Jakobsen agja@aarhus.dk midtbyen Anne Dorthe Prisak adbp@aarhus.dk marselisborg Ella Aalling eaa@aarhus.dk vest Ida M. Hovgaard ih@aarhus.dk r nord Anne Dorthe Hvid Johannesen annedj@aarhus.dk Hasle-åbyhøj Hanne Petersen hanp@aarhus.dk vores magasin maj

14 Profil i MSO Blå Bog Ann Toustrup 47 år, bor i Hornslet sammen med Flemming, der er fotograf. Mor til Christina på 20 og Kristian på 17. Uddannet sygeplejerske. Har arbejdet i hospitalsvæsnet og som hjemmesygeplejerske. Diplomuddannelser i projektledelse og ledelse. Leder af hjemmeplejen på lokalcenter Fuglebakken Ledetrådsagent Nu leder af plejeboligerne på Fuglebakken. Medarbejderne får ideerne - jeg sidder bare og labber i mig! Ann Toustrup Eriksen er leder i plejeboligerne på Fuglebakkevej. Og så er hun god til at tage imod ideer fra sine medarbejdere. Og til at få ideerne omsat til liv og sjæl i plejeboligerne. 14 vores magasin maj 2014

15 Madam Blå og andre genstande stritter fra lærredet og ud i rummet på Fuglebakkens sansevægge. tekst ingrid terkelsen foto Flemming Poulsen ved du hvor Ann Toustrup har kontor? En Undskyld yngre kvinde i fritidstøj stiller spørgsmålet netop som jeg træder ind ad døren til Lokalcenter Fuglebakken, på vej til det aftalte interview med netop Ann Toustrup Eriksen, leder af plejeboligerne. I fællesskab finder vi Anns kontor på første sal, og jeg lader storsindet kvinden komme først det tager kun et øjeblik! Deres samtale foregår i døren, og jeg lytter mig til at kvinden er en forælder fra lokalcentrets nabo Møllevangskolen, som vil høre om lokalcentret vil være med til at søge Nordea-fonden om penge til et fælles projekt med motionsaktiviteter. Ann er straks fyr og flamme, og efter at de har aftalt nærmere, sprinter kvinden ned ad trappen. Det var en dejlig gave fra morgenstunden! smiler Ann Toustrup. I forvejen har vi et fint samarbejde med Møllevangskolen. Blandt andet med 3. b, som har lavet forskellige aktiviteter sammen med beboerne i plejeboligerne. De har holdt fælles julehygge, de har snakket om at gå i skole dengang og nu, de skal i gang med at lave billedkunst sammen, og til sommer tager vi på en fælles picnic-tur til Botanisk Have. Det er også børnene, der har haft gang i saksen, fortæller Ann og peger på en bunke gækkebreve på mødebordet. Åben for alt nyt Ann Toustrup Eriksen er altid åben over for alt nyt og synes det er spændende at prøve nye ting af. Et eksempel er Frøken Blå, der har været plejehjemsklovn i en periode og nu er gået i gang med at lære personalet at bruge klovnemetoderne til at komme i kontakt med blandt andet beboere med demens. (Se artikel om Frøken Blå andetsteds i bladet). Jeg elsker at være med til at udvikle den slags spontane ideer. Jeg kunne nok have en nemmere arbejdsdag, hvis jeg lod være med alle mine projekter hun lægger hånden på en 20 cm høj bunke papir i plastic-chartekker på skrivebordet men det er ikke derfor jeg er her. Jeg vil skabe glæde i hverdagen for borgerne og for medarbejderne, på så mange forskellige måder som vi kan finde på. Et andet eksempel er sansevæggene. På alle væggene på de tre etager i plejeboligenheden hænger store lærreder prydet med kagedåser, kaffekander, salmebøger, ugeblade, Puk-bøger og alle mulige andre ting fra beboernes barndom og ungdom. Vi fik kr. til at gøre jeg ved ikke hvor mange meter vægge mere spændende og sanselige, så vi allierede os med Produktionshøjskolen. vores magasin maj

16 Profil i MSO På Fuglebakken drikker man ikke kaffe af hvide kopper med grønne striber. Institutions-inventaret har ikke meget sjæl. Det siger ikke gamle mennesker noget. Men nu snakker de om de ting, de selv har haft derhjemme. Så der skal egentlig ikke så meget til for at skabe besjæling, siger Ann Toustrup. De gamle kopper er fundet på loppemarkeder, sammen med en masse andre gamle stel, broderede duge, sofapuder og den slags. Ann Toustrup bor i Hornslet og tager gerne cyklen de ca. 30 km til og fra jobbet på Fuglebakken. Jeg elsker de ture, man ser og oplever så mange dejlige ting. Så fik de unge mennesker også et indblik i de gamles verden, fortæller Ann Toustrup. Hvad ville du gøre derhjemme? I det hele taget gøres der rigtig meget for at plejeboligerne og hele lokalcentret er mere som et hjem og mindre institutionsagtigt. Det handler om at spørge sig selv: Hvad ville du gøre derhjemme? Her drikker vi for eksempel ikke af hvide kopper med grønne striber! fastslår Ann Toustrup. Og det går op for mig at vi faktisk sidder og drikker kaffe af fine, tynde kopper med blå blomster og guldkant. De er fundet på loppemarkeder, sammen med en masse andre gamle stel, broderede duge, sofapuder og den slags. Institutions-inventaret har ikke meget sjæl. Det siger ikke gamle mennesker noget. Men nu snakker de om de ting, de selv har haft derhjemme. Så der skal egentlig ikke så meget til for at skabe besjæling, siger Ann Toustrup. Næste projekt handler om at skaffe gamle borde og stole, og så er der også gang i at anlægge en gårdhave - Fuglebakken ligger midt imellem boligblokkene, og vi har slet ingen have her - og få fat i en rickshaw-cykel, så folk kan komme en tur i Botanisk Have og få noget frisk luft. Desuden er hun ved at få lavet en salgspjece om plejeboligerne, med nogle ordentlige plantegninger, så folk kan se hvad det er de flytter ind i og hvor mange møbler der er plads til. Medarbejderne har overhalet Ann Toustrup kom til Fuglebakken i 2006 og var leder af hjemmeplejen, indtil hun i 2012 blev ledetrådsagent. Nu er hun tilbage på Fuglebakkevej igen, som leder af plejeboligerne med 25 beboere og cirka 28 medarbejdere. Jeg er kisteglad for at være her! Jeg har godt nok skullet lære mange nye mennesker at kende, men det kan jeg godt li. Jeg leder efter det fantastiske i 16 vores magasin maj 2014

17 "Jeg leder efter det fantastiske i alle mennesker. Og jeg er helt sikker på at jeg har kommunens bedste personale!" alle mennesker. Og jeg er helt sikker på at jeg har kommunens bedste personale! De kommer selv med ideerne til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Min vigtigste rolle er at vise vejen og få folk med ind på den. Mange af dem har allerede overhalet mig, og det er supergodt. Jeg sidder bare her og labber i mig! Så jeg er slet ikke i tvivl om at vi når vores mål: at blive byens bedste plejehjem! n Busstoppestedet i gangen er et meget populært sted at sidde og hvile sig lidt. Stoppestedet er en tro kopi af den ægte vare ude på Fuglebakkevej hvor man i øvrigt kan se linje 12 standse, hvis man kigger ud ad vinduet. Ann Toustrup med Fuglebakkens kat Her var et vældigt postyr i går, fordi den var rendt væk! Alle var ude at lede mis-mis-mis, lød det over det hele, og vi prøvede at lokke den til med leverpostej og andre lækkerier. Det hjalp ikke, men heldigvis kom den hjem igen af sig selv. vores magasin maj

18 Med på job tekst ingrid terkelsen foto brian rasmussen Frøken finder ind til Hver tirsdag formiddag får plejeboligerne på Fuglebakkevej besøg af Frøken Blå. I sin blåprikkede kjole, røde sko, en lillebitte rød hat og matchende næse vimser hun rundt og ja, hvad egentlig? Jeg kommunikerer med beboerne, men ikke så meget med ord. Jeg spejler dem med mit ansigt og mit kropssprog, både de åbne og de lukkede. Det skaber tryghed, fordi de kan se noget af sig selv i mig, forklarer Frøken Blås alter ego Majken Ambrosen, dramapædagog og en af de få demensklovne i Danmark. Majken Ambrosen Det skulle da prøves For et års tid siden kontaktede Majken Ambrosen Lokalcenter Fuglebakken og tilbød sin kunnen. Vi havde da nogle bekymringer over, om sådan en klovn ville være nedværdigende for borgerne; men det skulle da prøves og det har vist sig at være en stor oplevelse, både for beboerne og for personalet, siger leder af plejeboligerne Ann Toustrup Eriksen. Majken startede i ulønnet praktik, og fra august til februar var hun ansat på puljemidler. Nu er projektet blevet forlænget, og Majken fortsætter med at mødes med beboerne, samtidig med at hun også lærer fra sig i forhold til medarbejderne. Jeg tror de kan bruge nogle af de ting jeg gør. Det er en anderledes kommunikationsform, hvor jeg bruger kroppen og mimikken, tager afsæt i det beboerne kommer med og spiller videre med det. Jeg har en lille taske med nogle småting en ballon, en spilledåse, hvad jeg nu finder på men jeg bruger også gerne de ting der er her i forvejen. Et tæppe i en stol kan fx blive til et sjippetov, en tabt serviet på gulvet kan man spille fodbold med alt kan bruges, siger Majken. 18 vores magasin maj 2014

19 Blå de gamle Majken Ambrosen har netop fået en aftale i stand med Lokalcenter Trøjborg om at Frøken Blå også skal besøge beboerne der. Og hvis andre er interesserede, kan såvel Majken som Frøken Blå kontaktes via foreningen Forglemmigej: De fleste af beboerne har taget godt imod Frøken Blå. Nogle af dem var lidt forsigtige og tilbageholdende i begyndelsen, men nu har de vænnet sig til mig og har åbnet op. Der er en enkelt, som har klovnefobi, hun kan ikke tage Frøken Blå og bliver vred, når hun ser mig, så hende holder jeg mig selvfølgelig på afstand af. Men de fleste kan jeg skabe nogle gode her-ognu-øjeblikke med, og selv om de måske ikke kan huske at jeg har været der, så bliver den gode følelse i kroppen. Krabbe på enden Frøken Blå synger gerne med beboerne. Mange kan huske de gamle sange, og kan forholde sig til teksterne. For eksempel 'I en kælder sort som kul, hvor en beboer sagde: 'det er lissom mig!', da vi kom til linjen med musene der aldrig blev vasket.en anden beboer er meget legesyg, og en dag ville hun ned at sidde på gulvet i dagligstuen, så det gjorde vi. Hun kunne så ikke lige komme op igen, men det var ikke noget problem. Hun og jeg krabbede os på enden hele vejen ned ad gangen til hendes værelse! Jeg var helt nervøs for, at hun skulle komme noget til, men hun tog det med godt humør og var meget stolt af sig selv og sine gymnastikøvelser bagefter! Majken Ambrosen arbejder også som dramapædagog med to-seks-årige i daginstitutioner. Ind imellem er det påfaldende hvor meget kommunikationen med de små børn og de gamle ligner hinanden. Det er måske ikke så mærkeligt, men der er én væsentlig forskel: livserfaringen. Og det er den, jeg prøver at nå ind til, at finde de ressourcer der måske er glemt, men som stadigvæk er der. n Frøken Blå vores magasin maj

20 VORES TESTER Sundhed og Omsorgs nye el-raketter Tekst Daniel Skjoldborg Isaksen Foto Brian Rasmussen/Fotografhuset siger det overhovedet ikke, da Jeres udsend- WROOOOOOM!!! te testkører drejer nøglen og træder på speederen i Sundhed og Omsorgs splinternye bud på bæredygtig transport i hjemmeplejen: En sølvgrå Volkswagen e-up!. Men hvor er motorlyden, spørger testkøreren forundret. Den må du fremover lytte længere og længere efter, hvis du kører ud fra Sundhed og Omsorgs lokalcentre. I løbet af de næste fire år er det planen, at der i alt kommer 66 elbiler på lokalcentrene. Elbilerne er et led i Aarhus Kommunes klimaplan frem mod 2030, hvor målet er at være en CO2-neutral kommune. Her skal Sundhed og Omsorg gå forrest, blandt andet fordi hjemmeplejen med sine køreture egner sig godt til at skifte over til elbiler, forklarer Annette Mærkedahl, der er konsulent på hjemmeplejebilerne i Sundhed og Omsorg. Bruger nul benzin Testkøreren cruiser til dagligt rundt i en Nissan Almera fra en såkaldt bil med sjæl (læs: En bil, der ikke overlever næste syn). Til forskel fra den kunne undertegnede ved afgang fra Hasle Lokalcenter konstatere, at det vante gearskifte ikke blev nødvendigt her. Hjemmeplejens nye biler har nemlig automatgear. Man fristes til at lave en let omskrivning af en Povl Kjøller-strofe, når man sidder i elbilen for første gang: En elbil larmer ikke og bruger nul benzin. Det er nemlig heller ikke nødvendigt med benzinkort til en tankstation. I stedet bliver VW e-up! tanket op med strøm via ladestanderne på lokalcentrenes parkeringspladser. Faktisk kan den reelt også oplades i et almindeligt strømstik. Ladetiden bliver i så fald forlænget med et par timer i forhold til de seks-otte timer, en fuld opladning tager på lokalcentrenes ladestandere. Plejepersonalet synes, det er spændende med de nye biler. Vi får tilbagemeldinger på, at de er gode og nemme at køre, og at langt de fleste er rigtig glade for automatgearet, fortæller Annette Mærkedahl. Glider godt i gaden På sin prøvetur til Hasle Bakker kunne Jeres ydmyge svar på Euroman- 20 vores magasin maj 2014

21 VORES udsendte medarbejder var fascineret af teknologien i el-raketten, selvom den ikke scorer så højt på "Brian-indekset." En e-up! kan lades op til 80 procent på 30 min. på Combo-hurtigladestationer. Den koster kr. Volkswagen e-up! Køretid på fuldopladet batteri: Max. Ydelse: Tophastighed: km/t: Gear: Batterikapacitet: Batteritype: Forbrug: CO2-udledning: 135 km (163 km ved Eco+-kørsel) 82 hk 130 km/t 12,4 sekunder Automatisk 1-trins 18,7 kwh Lithium-ion 11,7 kwh/100 km 0 lokalt motorredaktøren Christian Grau bekræfte plejepersonalets generelle opfattelse. Bilen glider godt i gadebilledet og egner sig fint til køreture rundt i bybilledet. Samtidig bliver man hurtigt fascineret af teknologien og den mængde oplysninger, som den ellers forholdsvis lille bil kan give dig som chauffør. Hvis du kører normal bykørsel, kan du køre 135 km på en fuld opladning. Men hvis du trykker på den her knap forklarer Annette Mærkedahl og trykker på en knap påtrykt Eco+ så kan den nå op på godt 160 km på en opladning. Eco+-funktionen gør, at bilen sætter grænsen for, hvor hurtigt du kan køre for at køre økonomisk. En anden energibesparende funktion ved e-up! er evnen til at lade lidt på batteriet hver gang du bremser eller lader bilen rulle. Hjem i stikket Ifølge Annette Mærkedahl har hjemmeplejen i Aarhus Kommune i øjeblikket 140 biler, der kan komme rundt til borgerne. Ud af dem er fire i øjeblikket VW e-up!. Når vi skriver 2017, vil sandsynligheden for at se en elbil med Sundhed og Omsorg-logoet på gader og stræder være endnu større. Kommuneleasing har indgået en aftale med Volkswagen i Risskov om i alt 66 styks VW e-up!, hvilket er den største enkeltordre på elbiler i Danmark. Tilbage på Hasle Lokalcenter er det tid til at trække stikket for testkørerens første elbilsoplevelse. Eller rettere: Det er faktisk tid til at sætte stikket i. Hasle Lokalcenter er i øjeblikket ét af 12 lokalcentre i Aarhus Kommune med ladestandere, som giver Sundhed og Omsorgs miljørigtige køretøjer energi. En god energi, som hjemmeplejen så kan kanalisere videre til de borgere, de kommer ud til. Selvom undertegnede har særlige følelser for sin egen besjælede Nissan Almera, så er det svært ikke at blive imponeret af den lydløse og lette el-raket. Måske scorer Sundhed og Omsorgs nye bil ikke højt på Brian-indekset. Til gengæld brager den igennem på bæredygtighedsskalaen. Og så må testkøreren bare smide den overflødige benzin på charmebålet i stedet n vores magasin maj

22 tema: hvordan har du det? Hvordan har du det, Aarhus? Tekst Ingrid Terkelsen I marts udkom Hvordan har du det? 2013, som er en landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhedstilstand. Sundhedsprofilen udkom første gang i 2006 og igen i Hvordan har du det? 2013 tegner en sundhedsprofil for regioner og kommuner af borgere i alderen 16 år og opefter aarhusianere har deltaget i undersøgelsen. Hvordan har du det? 2013 er tyk som en gammeldags telefonbog, men vi har plukket lidt forskelligt fra den, som du kan læse her. Og så har vi spurgt Otto Ohrt, ansvarlig for sundhedsudviklingsenheden i Aarhus Kommune, hvad man egentlig kan bruge sådan en undersøgelse til i praksis. Sabro Tilst Gellerup Hasle Langenæs Du kan se hele Sundhedsprofilen på n Mårslet Man ser landskabet. Undersøgelsen afspejler virkeligheden vi kan se, at vi i Aarhus er godt med på nogle områder og har udfordringer på nogle andre. Solbjerg - Otto Ohrt 22 vores magasin maj 2014

23 Meget sunde sogne Sunde sogne Middelsunde sogne Usunde sogne Meget usunde sogne Skåde Hjortshøj Beder Brabrand Egå Elev Ellevang Elsted Harlev Kasted Lyngby Mårslet Ormslev Risskov Sankt Johannes Sankt Pauls Skåde Skæring Tulstrup Vor Frue Aarhus Åby Astrup Borum Framlev Fredens Fårup Hvilsted Hjortshøj Kolt Lisbjerg Malling Mejlby Sabro Sankt Lukas Skødstrup Sønder Årslev Tiset Todbjerg Tranbjerg Vitved Holme Lystrup Skejby Skelager Spørring Ølsted Vejlby Viby Christians Langenæs Sankt Markus Skjoldhøj Tilst Trige Gellerup Hasle Helligånds Møllevang Ravnsbjerg Nogle gange skal sundhed måske hedde noget andet for eksempel trivsel Tekst Lousin Hartmann er sådan set klar nok, men bestemt ikke Opgaven nem. Det handler om at omsætte akademiske tal til konkrete forandringer for aarhusianerne, og den opgave løser man kun på tværs af kommunen i fællesskab og i dialog med borgerne. Sådan beskriver Otto Ohrt arbejdet med at omsætte tallene fra undersøgelsen af befolkningens sundhedstilstand til konkrete handlinger og initiativer. Otto Ohrt er ansvarlig for sundhedsudviklingsenheden i Sundhed og Omsorg og nyudnævnt formand for Sund By Netværket. En af udfordringerne er, hvor tæt kommunen egentlig skal gå på borgerne, når det drejer sig om deres sundhed. Det er et væsentligt spørgsmål, som vi er nødt til at tage stilling til, siger Otto Ohrt. Det afskrækker nogle mennesker at tale om sundhed, men 72 procent af befolkningen svarer at kommunen skal skabe sunde rammer for dem. Nogle gange skal sundhed måske bare hedde noget andet for eksempel trivsel. Alkohol, kost og bevægelse Et af de områder, hvor Aarhus Kommune har knap så pæne tal i undersøgelsen, er på alkoholfronten. For nu at sige det mildt. Vi ligger nr. 1 i rusdrikkeri, nr. 2 i højrisiko-forbrug og nr. 4 i tegn på alkoholproblemer. Kun Samsø har værre tal end Aarhus. Aarhus har helt klart en større udfordring her end andre vores magasin maj

24 tema: hvordan har du det? Otto Ohrt omsætter akademiske tal til konkrete forandringer i gaderne i Aarhus. midtjyske kommuner, påpeger Otto Ohrt og fortæller at der allerede er gang i indsatser på området, bl.a. i byens natteliv og med ansvarlig udskænkning. Jeg tror da helt sikkert at alkohol er det, der skal snakkes om nu, siger han med henblik på nye indsatsområder, hvor han også nævner overvægt, mere bevægelse, trivsel og lighed i sundhed. Omvendt gør det Otto Ohrt glad at se, hvordan Aarhus Kommune er rigtig godt med omkring kost og tobak. Begge områder markerer sig med pæne tal, som et udtryk for at der er sket ændringer til det bedre i befolkningens vaner. Og eksempelvis sammenhængen mellem kost og bevægelse er en afgørende indsats i kampen for at aarhusianerne ikke kommer til at slås med overvægt. Sammen om sundhed I Aarhus Kommune er en ny sundhedspolitik ved at tage form, og i den forbindelse kan tallene fra Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det? bruges som pejleredskab for nye indsatsområder. "Det er helt afgørende at frontpersonalet oplever at være klædt godt på til at tage samtalen omkring sundhed og trivsel med borgerne." - Otto Ohrt Man ser landskabet, siger Otto Ohrt. Undersøgelsen afspejler virkeligheden vi kan se, at vi i Aarhus er godt med på nogle områder og har udfordringer på nogle andre. Den første oversættelse af tallene fra undersøgelsen sker til den sundhedspolitik, der pt. arbejdes med. Næste skridt er at finde ud af, i hvilken grad den viden, der ligger i sundhedsprofilen, kan bruges til at understøtte kerneopgaverne i de forskellige forvaltninger på tværs af kommunen Man bliver klar over, hvilke forvaltninger og hvilke medarbejdere vi skal have i spil for at løse udfordringerne og arbejde videre med successerne. Eksempelvis bidrager pædagogen og byplanlæggeren på hver sin måde uvurderligt til sundhedsindsatsen. Byplanlæggeren skaber cykelstierne til bevægelse, og pædagogerne er afgørende for at der i samarbejde med forældrene bliver skabt sunde rammer for børnene siger Otto Ohrt. Det handler om kommunikation Men hvordan kan tallene i undersøgelsen hjælpe dem, der arbej- 24 vores magasin maj 2014

25 derne med borgerne, til at blive bedre til at tackle borgernes sundhedsproblemer? Skal sundhedsindsatsen lykkes, handler det om at tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, fastslår Otto Ohrt: Når vi snakker om sundhed, skal vi gøre det på en måde så dem, der i forvejen føler sig presset og trængt på sundheden, ikke trækker sig længere væk. For så er vi med til at øge uligheden. Og hvordan tager du så den dialog som medarbejder? Og hvornår er man tryg i forhold til ikke at overskride sine beføjelser? Det handler om viden og om kommunikation, og så handler det om at oversætte tallene og teorierne til nogle konkrete tilbud til borgerne og måske endnu vigtigere, at få det til at være en del af de tilbud som allerede eksisterer. Under alle omstændigheder er det helt afgørende at frontpersonalet oplever at være klædt godt på til at tage samtalen omkring sundhed og trivsel med borgerne. Og så er det vigtigt at få lederne med, da de skal understøtte initiativerne. n Alkohol: Det er de unge mellem 25 og 34 og de årige som rusdrikker (når man drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed). Herudover ses et højrisikoforbrug hos mænd mellem 55 og 74 (21 genstande om ugen og derover). Udviklingen viser kun en anelse fald på kurven fra 2006 til Kost: I Aarhus Kommune er der sket et fald i andelen af borgere med et usundt kostmønster fra 2006 til Aarhus markerer sig, sammen med Odder, med et fald til 8 %, som er den laveste andel i regionen med et usundt kostmønster. Rygning: I Aarhus Kommune er der signifikant færre dagligrygere end i hele befolkningen. Udviklingen fra viser at andelen af rygere generelt falder. Farmors og farfars sundhed er blevet kortlagt Ny undersøgelse gør os klogere på, hvordan ældre midtjyder har det. Resultaterne skal blandt andet bruges til at indrette sundheds- og forebyggelsesindsatserne til fremtidens behov. Tekst Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ældre udgør en stærkt stigende andel af befolkningen. Det anslås, at en fjerdedel af befolkningen vil være over 65 år i 2042 mod cirka en femtedel i dag. Den massive ændring i befolkningssammensætningen får betydning for, hvordan sundhedsvæsnet skal indrettes. Sundhedsprofil for ældre Region Midtjylland har derfor udarbejdet en sundhedsprofil for de årige. Sundhedsprofilen er lavet på baggrund af befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? Det er noget andet at være ældre i dag end for blot 20 år siden. I Hvordan har du det? spørger vi de ældre selv og får deres egen vurdering af deres helbred, deres behov for hjælp i hverdagen og hvorvidt de er motiverede for en sundere livsstil. Med de mange svar kan vi tegne et mere nuanceret billede af, hvordan de ældre i regionen har det lige nu, og resultaterne kan bruges i arbejdet med at tilrettelægge indsatserne i fremtiden, fortæller seniorforsker Mathias Lasgaard fra CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, som har gennemført befolkningsundersøgelsen for Region Midtjylland. Sundheden er skævt fordelt Sundhedsprofilen for de ældre midtjyder viser blandt andet, at de lavtuddannede ældre har det markant dårligere end de højtuddannede. Der er en meget klar social skævhed, som for eksempel giver sig udslag i at forekomsten af 13 ud af 18 kroniske sygdomme er størst hos de lavtuddannede. Andelen af ældre, der vurderer deres helbred som dårligt og har behov for hjælp i hverdagen, er også markant større blandt vores magasin maj

26 tema: hvordan har du det? lavtuddannede, fortæller Mathias Lasgaard. Desuden kan vi se, at en mere risikobetonet livsstil med usunde vaner i høj grad er koblet til lavt uddannelsesniveau. Svær overvægt og manglende fysisk aktivitet koster på helbredet i den sidste ende, så en sundhedsfremmende indsats for netop denne gruppe vil kunne gøre en forskel. Ægteskab fremmer sundheden Sundhedsprofilen viser også, at der generelt er en højere forekomst af risikable sundhedsvaner, dårligt selvvurderet helbred, behov for støtte og hjælp i dagligdagen og flere kroniske sygdomme hos ældre, der lever alene, sammenlignet med ældre, der er gift eller samlevende. Det er tydeligt, at ældre, der lever alene, er mere udsatte. Det at have en samlever synes at være en beskyttende faktor i forhold til sundheden, fortæller Mathias Lasgaard og peger på, at også et tæt netværk med andre end lige ægtefællen kan virke sundhedsfremmende, og at det derfor kan være en vigtig indsats at styrke netværket omkring de ældre. Det nytter at gøre noget Den nye ældregeneration forventes at have et bedre helbred og være mindre nedslidt end tidligere. Alligevel peger sundhedsprofilen på, at der især blandt de ældste ældre, og blandt lavtuddannede og enlige, er behov for social- og sundhedsmæssige indsatser. Der er nogle rimeligt klare billeder på, at den sociale ulighed, man ser i voksenlivet, fortsætter ind i alderdommen. Vi håber derfor, at ældreprofilen vil blive brugt til at identificere de grupper af ældre, som har særlig behov for støtte til en sundere livsstil, og at den kan blive et redskab i den fremtidige prioritering af indsatser, siger Mathias Lasgaard. n Fakta: Sådan har de årige det: 24 % har behov for støtte og hjælp til dagligdagens gøremål 5 % er afhængige af hjælp til at vaske sig, klæde sig på og/eller spise 16 % er dagligrygere 7 % har et højrisikoforbrug af alkohol 14 % viser tegn på alkoholproblemer 22 % er fysisk inaktive 13 % har et usundt kostmønster 15 % er svært overvægtige 24 % har et dårligt selvvurderet helbred 84 % har mindst én kronisk sygdom 60 % er multisyge (to eller flere kroniske sygdomme) 21 % har fire eller flere kroniske sygdomme Figur 1. Fire former for alkoholforbrug. I parantesen står antallet af genstande, som svarpersonerne drikker pr uge. Figur 2. Tre former for risikabelt alkoholforbrug. Rusdrikkeri, højt ugentligt forbrug og tegn på afhængihed i den såkaldte Cage-C-test. % 72 Voksne år Ældre år % Voksne år Ældre år Drikker ikke alkohol (0) Lavrisikoforbrug (<=7/14) Moderat forbrug (8-14/15-21) Højrisikoforbrug (>14/21) 0 Ugentligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (Cage-C) 26 vores magasin maj 2014

27 7000 aarhusianere er afhængige af alkohol Et nyt tiltag skal hjælpe de mange borgere der går rundt med alkoholproblemer uden at få nogen former for hjælp. De praktiserende læger er vigtige samarbejdspartnere. Tekst Lousin Hartmann Det nye tiltag er et innovationsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling og Folkesundhed Aarhus. 20 læger, som deltager i projektet, bliver bl.a. undervist i at tage den motiverende samtale, altså hvordan de bliver bedre til at tale åbent med deres patienter om alkohol og alkoholrelaterede sygdomme. Alkoholkoordinator Bente Hvid fra Folkesundhed Aarhus mener der er god brug for en større indsats på området: Med et slag på tasken, så går der 7000 mennesker rundt og er afhængige af alkohol i vores kommune. Der er børn på landsplan, som vokser op i en familie med et alkoholproblem. Center for Alkoholbehandling modtager ca borgere om året, og så er der altså et stykke vej op til de Hvor er de henne, og hvem taler alkohol med dem? spørger Bente Hvid og forklarer, hvorfor lægerne er vigtige samarbejdspartnere: 80 % af den voksne danske befolkning har kontakt til deres læge i løbet af et år, så det er der borgerne kommer, og eftersom det har en helbredskonsekvens at forbruge alkohol i større mængder, så er lægerne jo oplagte samarbejdspartnere. Alkohol er et svært emne Alkohol kan være svært at tale om for os alle og derfor også for de læger og det klinikpersonale som møder dem der drikker for meget. Ifølge Bente Hvid vil det nye tiltag gøre op med den holdning. Det er jo ærlig snak, lige såvel som jeg får at vide hvad det betyder for mig hvis jeg spiser usundt når jeg har diabetes, siger hun og henviser til en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden om Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne fra 2009, hvor det viste sig at folk generelt ikke har noget imod at blive spurgt til alkohol: De synes det er meget naturligt at lægen eller hospitalet spørger ind til alkoholvaner, fordi det jo er en del af deres arbejde, forklarer Bente Hvid. Og kæder man den viden sammen med undersøgelsen Hvordan har du det? 2013, som fortæller at personer med et højrisikoforbrug af alkohol og personer der viser tegn på alkoholproblemer har et ønske om at nedsætte deres alkoholforbrug, tegner innovationsprojektet godt. n vores magasin maj

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!!

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!! 1. april 2014 Liv og glade dage på tværs af generationer 7. 13. april 2014 Opdatering nu nærmer vi os!!! Højtlæsning Fastelavn for store og små Banko på lokalcentret I uge 15, den 7. 13. april, vil der

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Lokalcenter Fuglebakken

Lokalcenter Fuglebakken Aktiviteter på Fuglebakken Ann Toustrup Eriksen, Leder af plejebolienheden Fuglebakken Der er mange aktiviteter på Fuglebakken, og de er meget forskelligartet, da der er mange forskellige ønsker. Såfremt

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Forklaringer til opsætning og layout

Forklaringer til opsætning og layout 0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG VISITATIONEN: 87 13 16 00 VISITATIONSLINJEN: Central telefonlinje med to opkaldsnumre: 8713 1600: for alle 8713 1616: for sygehusene Sundhedsfagligt personale/visitatorer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer

Aktiviteter og arrangementer Det er forår og derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil udkomme hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken, nyt fra Den Sociale Vicevært, Informationer fra Ejendomskontoret,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien Af Jesper Andersen foto lars bahl 86 dage med en elbil Alle snakker om elbiler, men kun få har prøvet dem. Henrik Egholm Andersen er en af de heldige. Han har deltaget i projektet Testenelbil.dk og har

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere