Krop og Hoved. Natur/Teknik MELLEMTRIN

Transkript

1 Krop og Hoved Natur/Teknik MELLEMTRIN

2 Indledning til Natur og Teknik Natur og teknik er lang fra et stillesiddende fag i skolen, det er et eksperimenterende fag, hvor eleverne undersøger og gør sig nogle erfaringer som leder frem til den faglige læring. Her er det selvfølgelig oplagt at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet. Det er en selvfølgelighed, at man bruger det højloftet klasseværelse (skoven) i dette fag og det giver mange elever mulighed for albuerum og bevægelse. Der vil selvfølgelig også være mange emner i faget, hvor de stillesiddende aktiviteter vil være at foretrække, men en god kombination af begge dele vil giver mange elever den optimale undervisning. De emner der er berørt i dette materiale er følgende: Find fem fejl: tag eleverne med en tur i naturen og placere forskellige ting som ikke høre til. Eleverne skal nu finde fejlene. Hvad kan min krop: eleverne skal lære om menneskets sanser og kropsfunktioner. Eleverne arbejder i værksteder, hvor kroppens funktioner undersøges. Energi og bevægelse: I denne aktivitet lærer eleverne om det menneskelige organsystem, herunder kredsløb og hvilke ydre påvirkende faktor vi udsætter vores krop for fx motion og kost. Hvor meget skal vi bevæge os hvis vi spiser denne fx marsbar eller dette æble? Danmark rundt: Lær eleverne almen geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af Verden. Eleverne trækker et kort og placere det på Danmarkskortet. Tag på sporjagt: Tag klassen med på opdagelse i skovbunden og find dyrespor. 2 - Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin

3 Find fem fejl Denne aktivitet er ideel til sammensmeltning af biologi og idræt. Den fremmer iagttagelsesevnen og kombinationen puls/hukommelse. Antal deltagere: 10 til 30. Klassetrin/alder: Fra 5. til 7. klasse. Tidsforbrug: Ca. 1 time. Materialer: Ting der ikke hører til i skoven, evt. snor til ophæng. Organisering: Deltagerne kan deles i par af to til fire. De kan dog også være alene om at gennemføre aktiviteten. Beskrivelse af aktiviteten: I et område placeres 5 til 8 ting, der ikke burde være der (i skoven kunne det være tang, en affaldssæk, en sko der hænger i et træ, en dukke osv.). Genstandene er placeret enten løst i området eller langs en sti. Foregår det løst i området, skal deltagerne bevæge sig i området og finde/huske tingene. Foregår det langs sti, er det oplagt at deltagerne skal bevæge sig i løb, dvs. de har strækning/tid de skal tilbagelægge. Når man når tilbage til udgangspunkt nævnes tingene (altså en slags bevægelses -kims-leg). Udviklingsmuligheder: Legepræget: I en bestemt skovtype får deltagerne til opgave at finde hvilke andre slags træer der er. Eller: Hvilke ting så I, som I ikke forbinder med skoven? Konkurrencepræget: Hvor hurtigt kan I langs stien finde og nævne mindst 5 genstande, der ikke hører til? Personlig udfordring: Samme aktivitet kan foregå i et lille område med underskov, hvor al bevægelse skal foregå krybende, således at tilværelsen/tingene iagttages fra denne horisont Det er taget fra idræt for sjov Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin - 3

4 Hvad kan min krop? Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne om menneskets sanser og kropsfunktioner. Materialer Kridt, målebånd, stopur, sugerør, bordtennisbolde, metermål i træ, ærteposer, bolde, eventuelt et sjippetov samt en fløjte eller andet, der kan give lyd. Opgavens forløb Lav en række værksteder, hvor forskellige dele af kroppens funktioner undersøges. Værksted I: Styrke Hvor højt og hvor langt kan du hoppe? (på højre/venstre ben, samlede ben, fra hugsiddende, baglæns, med tilløb osv.). Hvor langt fremme på gulvet kan du tegne en kridtstreg, når du kun har gulvkontakt med knæene? Værksted II: Teori Hvor mange gange slår dit hjerte før og efter løb eller sjipning i et minut? Mål pulsen ved at holde pege-og langefinger ind på halsen og tæl pulsens slag i 30 sekunder. Gang så med to. Værksted III: Teori Hvor mange gange trækker du vejret før og efter løb (straks efter og efter et, to og tre minutter)? Undersøg med målebånd, hvor langt der er rundt om brystkassen, når lungerne er helt tomme for luft og helt fulde af luft. Kan du ved at puste gennem et sugerør holde en bordtennisbold i luften? I så fald hvor længe? Værksted IV: Reaktionsevne Hvor hurtigt reagerer du ved hjælp af synet og ved hjælp af hørelsen? Alle elever sidder på hug bag en linje og kigger lige frem. Først skal de reagere ved hjælp af synet. Læreren står bagved eleverne og triller en bold frem over den linje, eleverne sidder på. Når de kan se bolden, må de løbe. Gentag øvelsen, hvor eleverne skal prøve at reagere ved hjælp af hørelsen. Nu må eleverne løbe, når de hører læreren klappe eller fløjte. Værksted V: Balance Hvor længe kan du stå på et ben? Kan du stå på et ben og spille bold op af muren? Kan du stå på et ben med en ærtepose på hovedet? Hvor længe kan du stå på et ben med lukkede øjne? Prøv at ligge på alle fire og løft så højre arm og venstre ben på samme tid. Prøv alle øvelser med begge arme og ben. Variation Værksteder kan laves et par gange om året, så I kan undersøge, hvordan elevernes sanser og kropslige formåen udvikler sig over et skoleår. 4 - Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin

5 Energi og bevægelse Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne om vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som f.eks. kost og motion. Formålet er også at eleverne lærer om hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt. Materialer Forskellige fødevarer, eksempelvis æbler i små stykker, rosiner, agurkeskiver, nødder, sukkerknalder, flødeboller, saftevand og mælk -alt sammen i små, afmålte portioner. Opgavens forløb Læreren giver en introduktion til, hvad energi er, og hvor meget energi, der er i et gram kulhydrat, fedt og protein. Fortæl også, hvor længe der skal arbejdes for at forbrænde energien igen, alt afhængig af energikilden. Brug eventuelt billeder om kroppen fra Bevæg dig nu. Fortæl også om forskellen på forskelligt arbejde, eventuelt ved hjælp af denne beregner fra Bevæg dig nu-sitet. Tag derefter fødevarerne frem og forklar eller skriv på tavlen, hvor meget energi der er i hver portion. Ved at bruge energiberegneren skal eleverne regne sig frem til, hvor meget energi, der skal til for at forbrænde nok til at spise en eller flere af de fødevarer, der er stillet frem. Derefter skal de gå ud og lave aktiviteten i det antal minutter, de har regnet sig frem til. Når de kommer tilbage, kan eleverne så spise de portioner, der svarer til den energimængde, de har brugt på den selvvalgte aktivitet. Gentag eventuelt i flere runder. Variation Lav en forbrændingsbutik. Eleverne skal selv etablere forskellige aktiviteter, hvor de optjener point (eventuelt kilojoules) som f.eks. ved slutningen af en temadag kan indløses i en forbrændingsbutik, hvor tingene i butikken koster et antal points afhængig af hvor meget energi, de indeholde Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin - 5

6 Danmark rundt Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne almen geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden. Materialer Kridt eller gulvtæppe. Opgavekort med byer og atlas. Opgavens forløb Danmarkskortet tegnes f.eks. på et kasseret gulvtæppe af filt. Det kan også tegnes med kridt i skolegården. Udvalgte byer skrives på andre kort. Eleverne arbejder sammen i grupper af to. Parrene løber hen til en kurv i den ene ende af lokalet eller skolegården og trækker et kort, som de skal placere på landkortet. Hvis de ikke umiddelbart kan placere bynavnet på landkortet, løber eleverne hen i den anden ende af lokalet, hvor der ligge nogle atlas. Her kan de slå byens placering op og derefter placere byen det rigtige sted på det store danmarkskort. Variation Når byerne er placeret, kan den ene elev guide den anden fra by til by. Den, der guider, bestemmer om der skal hoppes, kravles, hoppes på et ben osv. fra by til by. Alle børn står i den ene ende. Læreren råber Nordjylland. Alle børn løber derhen, hvor de tror Nordjylland ligger. Man fortsætter herefter med de andre landsdele, øer, Lillebæltsbroen osv. Man kan også arbejde med seværdigheder som f.eks. Himmelbjerget, Den Gamle By, Kronborg, Grenen osv. Brug bagefter tid på at snakke om, hvad der er i seværdighederne. Lad børnene selv foreslå nogle, og få dem til at vise, hvor de ligger. 6 - Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin

7 Tag på sporjagt Når skoven står bar og bladløs her om vinteren, er der gjort klar til jagt for sporjægerne. Tag klassen med og drag på sporjagt efter skovens dyr. Mange dyr får I slet ikke at se, medmindre I er meget heldige. Men dyrene efterlader spor, der afslører dem. Dyrespor er ikke kun aftryk af dyrenes fødder. Lorte og afgnavede kogler er f.eks. også dyrespor. I skemaet nedenfor kan I se eksempler på de spor, som forskellige dyr afsætter. Der er selvfølgelig mange flere. Måske finder I en lille rød hue fra en nisse... Fodaftryk: Mudder og snevejr er perfekt til at finde fodaftryk i. Når der ligger sne, går der ikke mange timer, før den hvide flade er fyldt med spor efter dyr. Mudder er bestemt heller ikke at foragte. Dyrene går ikke udenom, som vi ofte gør tværtimod. Ædespor: Kogler og nødder er ædespor. Kogler er meget afslørende. En mus gnaver kogleskællene af. Egernet flår de enkelte kogleskæl af, så koglen bliver mere flosset at se på. Lortespor: Gæt en lort. Naturpatruljen gættede en lort, nu er det jeres tur. Rovdyrets lort ser anderledes ud end planteæderens. Der er en verden derude af spor. God fornøjelse. Når skoven st teren, er der jægerne. Tag Dyr Fodaftryk Andre spor Hvad har I fundet? Det er taget fra idræt for sjov Krop og hoved - Natur/Teknik - mellemtrin - 7

8