Akkrediteringskriterier

Transkript

1 Akkrediteringskriterier

2 2 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Akkrediteringskriterier 1. udgave, oktober 2010

3 3 Akkrediteringskriterier Indledning I Kriminalforsorgen bruges akkreditering til at vurdere, hvorvidt de behandlingstilbud der udbydes, lever op til standarderne for god behandling. Akkreditering skal dog ikke ses som en enkeltstående hændelse, men som en proces, der stiler mod kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddet. Det vil derfor kun sjældent ske, at et behandlingstilbud akkrediteres fuldt i første forsøg. Efter en afsluttet akkrediteringsproces skal behandlingstilbuddet desuden løbende rapportere om status og udvikling til akkrediteringssekretariatet. Bedømmelsen af behandlingstilbuddet foretages på baggrund af en ansøgning, som bliver vurderet af et panel, der består af personer med stor viden og erfaring med misbrugsbehandling, socialt udsatte, straf og resocialisering. Ansøgningen skal skrives med udgangspunkt i otte fastlagte kriterier, der har til formål at komme rundt om alle relevante dele af behandlingen. Kriterierne er udarbejdet med afsæt i den svenske Kriminalforsorgs akkrediteringsmodel, og de er herefter tilpasset danske forhold. Kriterierne Kriterierne er udformet på baggrund af forskning om, hvad der virker i behandlingsøjemed. Ved en besvarelse af kriterierne kommer man rundt om de processer, rammer, refleksioner og beslutninger, som behandlingstilbuddet bygger på. Fordi akkreditering i høj grad handler om udvikling, er det vigtigt, at det i ansøgningen beskrives, hvis der er kriterier, behandlingstilbuddet umiddelbart ikke opfylder. Desuden skal det beskrives, hvordan forbedringer kan opnås. De otte kriterier, der skal beskrives, er følgende: 1. Behandlingsmodel 2. Målgruppe og deltagergruppe 3. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde 4. Varighed, intensitet og struktur 5. Etik 6. Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse 7. Personale 8. Dokumentation og kvalitetssikring Kriterium 1-5 har til formål at beskrive kerneproduktet altså selve behandlingen hvortil kriterium 6-8 mere har fokus på områder, der ligger uden for det daglige arbejde med behandling af brugerne. Sammenhængen mellem kriterierne er søgt illustreret i nedenstående model.

4 4 Akkrediteringskriterier Arbejdsmiljø Kriterium 7: Personale og økonomi Straffuldbyrdelse Kriterium 6: Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse Mål for behandlingen Kriterium 1: Behandlingsmodel Klienter og Værdigrundlag for Metode i behandlingen brugere Man behandlingen Kriterium 3: kan overordnet set anskue kriterierne 1-5 Kriterium for at være 2: en beskrivelse af selve kerneproduktet misbrugsbehandlingen. Kriterium 5: Etik Behandlingsmetoder og Det er her behandlingens Målgruppe indhold og og formål skal beskrives. Der skal motivationsarbejde forklares, hvilke metoder, der bruges for at deltagergruppe komme hen til målet, hvilke deltagere behandlingen har med at gøre, hvordan selve behandlingstilbuddet er bygget op i forhold til eksempelvis dagsrutiner og moduler samt hvilken etik, behandlingsarbejdet bygger på. I kriterium 6 beskrives sammenhængen Behandlingsforløb mellem behandlingsforløbet og straffuldbyrdelsesforløbet, herunder hvordan samarbejdet med fængslet Kriterium er. 4: I Varighed, kriterium 7 skal personalegruppen og det interne samarbejde beskrives, og endelig skal intensitet der i kriterium og struktur 8 redegøres for, hvordan dokumentation bliver indsamlet og brugt som et aktivt redskab i planlægningen og udviklingen af behandlingstilbuddet. Opnås målene? Kriterium 8: Dokumentation og kvalitetsudvikling Illustration af sammenhængen mellem de otte kriterier. Brugerne (kriterium 2) er placeret i centrum, og rundt om disse findes selve behandlingsgrundlaget og indholdet (kriterierne 1,3, 4 og 5). Som en ramme rundt om behandlingen findes først sammenhængen mellem straffuldbyrdelse og behandlingsforløbet (kriterium 6), og dernæst personalesituationen (kriterium 7). Disse er kontekstafhængige faktorer, der ligger

5 5 Akkrediteringskriterier uden for selve kerneproduktet, men som har indflydelse herpå. Nederst i illustrationen findes kriterium 8, der henviser til, at summen af behandlingsarbejdet skal dokumenteres. Læsevejledning til kriterierne Under hvert enkelt kriterium er der listet en række spørgsmål. De overordnede spørgsmål er markeret ved en, og disse kan f.eks. besvares ved at besvare underspørgsmålene markeret med. Der er under flere af spørgsmålene indsat forklarende/uddybende tekst i kursiv. Ansøgningen skal ikke være en minutiøs besvarelse af hvert enkelt underspørgsmål. De skal ses som forslag til, hvad man kan besvare for at komme hele vejen rundt om de overordnede spørgsmål. Formkrav til ansøgningen Ansøgningen må maksimalt fylde 50 sider Bilagsmaterialet skal alene fungere som dokumentation, hvilket vil sige, at ansøgningen skal kunne læses og bedømmes uden, at læseren undervejs er nødsaget til at orientere sig i bilagsmaterialet Samtlige behandlingsmanualer skal vedlægges ansøgningen som bilag I tilfælde af, at behandlingstilbuddet ikke er blevet akkrediteret, og det skal vurderes på ny, skal ændringer og tilføjelser indarbejdes i en ny ansøgning. Det er således ikke nok at aflevere et tillæg eller bilag til den tidligere ansøgning Kildehenvisning skal benyttes, hvis der hentes direkte inspiration fra andres ansøgninger, manualer eller bøger, ligesom der også skal henvises til kilder ved brug af tekstpassager eller direkte citater. Ved akkreditering offentliggøres ansøgningen samt bedømmelsen. For mere information om akkrediteringsprocessen henvises der til Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger, der er at finde på Kriminalforsorgens hjemmeside under menupunktet behandling.

6 6 Akkrediteringskriterier Kriterium 1. Behandlingsmodel I det første kriterium skal behandlingsmodellen beskrives. I en behandlingsmodel skal der gøres rede for, hvilke mål deltageren skal opnå gennem behandlingen, og med hvilke behandlingsmetoder disse skal opnås. Valget af behandlingsmetoder bør kunne begrundes ud fra forskning om behandlingsmetodernes effekt. Endeligt skal en behandlingsmodel indeholde en beskrivelse af, hvordan behandlingsmetoderne tilpasses fængslets rammer samt deltagernes forskellige baggrund, ønsker og behov. Beskrivelsen af kriterium 1 skal ikke gå i detaljer med den praktiske udmøntning af behandlingen, men i grove træk gennemgå sammenhængen mellem behandlingens mål og metoder. Den mere detaljerede beskrivelse af, hvordan behandlingen udføres i praksis, foretages i kriterium 3, 4 og 6. Ved beskrivelsen af behandlingsmodellen anbefales det, at der indledningsvist kort introduceres til behandlingen, herunder hvem og hvilken type misbrug tilbuddet retter sig mod. Beskrivelsen af kriterium 1 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad ønskes opnået for den enkelte deltager gennem behandlingen? o Hvilke individuelle mål arbejdes der hen imod i behandlingen på henholdsvis kort og lang sigt? Et kortsigtet mål opnås, mens deltageren er i behandling. Det kan f.eks. være ændringer i holdninger eller adfærd, motivation til at gøre noget ved sit misbrug eller skadesreduktion. Et langsigtet mål skuer længere ud i fremtiden og kan f.eks. handle om deltagerens stoffrihed, tilbagefald til kriminalitet eller deltagelse i behandling efter løsladelse. o Hvordan hænger de kortsigtede og langsigtede individuelle mål sammen? Betyder en opnåelse af det kortsigtede mål, at deltageren er et skridt nærmere det langsigtede mål? Hvis deltageren eksempelvis opnår en forbedring af sine kognitive færdigheder, forventes det så at have en positiv indvirkning på et langsigtet mål om, at deltageren skal forblive stoffri efter behandlingen Hvilke organisatoriske mål arbejdes der med i behandlingen? Et organisatorisk mål er et kriterium for, hvornår behandlingen overordnet set vurderes som værende en succes. Et eksempel kan være, at der er opsat et individuelt mål om, at deltageren skal være aktiv og engageret i behandlingen. Det organisatoriske mål i denne sammenhæng kan eksempelvis være, at mindst 75 % af deltagerne fremmøder til mindst 75 % af behandlingssessionerne.

7 7 Akkrediteringskriterier Hvilke metoder anvendes i behandlingen? En metode kan f.eks. være kognitiv færdighedstræning eller den motiverende samtale (MI) Hvorfor er netop de anvendte behandlingsmetoder valgt? o Er der videnskabelig dokumentation (evidens) for, at de anvendte metoder har den ønskede effekt dvs. er effektive i forhold til at opnå behandlingens mål? o Hvor udbredte er de anvendte behandlingsmetoder? Er der andre, der anvender samme behandlingsmetoder, såvel indenfor som udenfor fængselsregi og har de i så fald gjort sig erfaringer, der kan drages nytte af i behandlingen? Hvordan påvirker fængselsrammerne behandlingsindsatsen? Giver det for eksempel, i forbindelse med fastsættelse af mål og metoder, anledning til særlige overvejelser, at behandlingen foregår i et fængsel? Kan behandlingsmodellen forbedres? Reflekter over behandlingsmodellens udformning. Er den valgte behandlingsmodel f.eks. velegnet til at nå de mål, der arbejdes hen imod, eller er der områder, der kan udvikles?

8 8 Akkrediteringskriterier Kriterium 2. Målgruppe og deltagergruppe For at et behandlingstilbud skal have den ønskede effekt, skal det henvende sig til en relevant målgruppe. Det er derfor vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem der kan deltage i behandlingen, og hvem der ikke kan deltage. I denne forbindelse skal der udvikles egnede visitationsredskaber, der løbende kan sikre, at de indsatte, der deltager i behandlingen, hører til målgruppen. Det er vigtigt, at målgruppen er sammensat optimalt i forhold til behandlingens mål og metoder. I kriterium 2 skal det derfor klart fremgå, hvilke klienter der er målgruppen for programmet, og målgruppens særlige karakteristika skal beskrives. Endelig skal det beskrives, om de klienter, der deltager i behandlingen, er en del af målgruppen. Beskrivelsen af kriterium 2 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem er i målgruppen, og hvordan udvælges den? o Hvad er afgørende for, om en klient er egnet til behandling/i målgruppen? o Hvilke særlige fysiske, psykiske og sociale problemer kendetegner målgruppen? o Hvordan er ansøgnings- og visitationsprocedurerne tilrettelagt? Hvordan vurderes og udvælges ansøgerne? Hvordan vurderes deltagerens motivation forud for optagelse i behandlingstilbuddet? Hvem er ikke i målgruppen? o Hvad er afgørende for, at en klient ikke er egnet til behandling/i målgruppen, og hvorfor er netop disse kriterier valgt? Stemmer den reelle deltagergruppe overens med den beskrevne målgruppe for behandlingen? o Hvis deltagergruppen ikke er det samme som målgruppen for behandlingen, er behandlingen så justeret, så den retter sig mod deltagergruppens forudsætninger og behov? Kan de anvendte visitationsprocedurer og egnethedskriterier udvikles og forbedres? Reflekter over visitationsproceduren og de anvendte egnethedskriterier. Opnås den ønskede målgruppe eksempelvis ved hjælp af de anvendte procedurer, eller kan de målrettes eller udvikles? Giver sammensætningen af den reelle deltagergruppe eksempelvis anledning til at ændre egnethedskriterierne?

9 9 Akkrediteringskriterier Kriterium 3. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde I kriterium 1 blev målene for behandlingen samt de behandlingsmetoder, der benyttes til at nå disse mål, beskrevet i grove træk. I kriterium 3 skal behandlingsmetoderne beskrives nærmere. Endelig skal der gøres rede for, hvordan de anvendte metoder er tilpasset deltagerne og deres baggrund. Det er væsentligt for behandlingens effekt, at deltagerne er og forbliver motiverede for behandling under hele forløbet. Deltagernes motivation afhænger blandt andet af, hvordan behandlingen afvikles, og om behandlingens metoder og indhold er afstemt i forhold til deltagernes forventninger og forudsætninger. Det bør derfor beskrives, hvordan deltagerne motiveres og inddrages i behandlingen. Hvis der er udarbejdet manualer til personalet om, hvordan behandlingen skal udføres, kan de vedlægges som bilag til ansøgningen. Beskrivelsen af kriterium 3 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skaber de anvendte behandlingsmetoder de ønskede forandringer hos deltageren? Hvilke færdigheder opnår deltagerne ved eksempelvis kognitive metoder? Kan behandlingen gennemføres, hvis deltageren ikke taler dansk? Hvis ja, hvordan? Hvordan er metoderne tilpasset fængslets forhold? Overvej om det skaber nogen særlige muligheder eller begrænsninger, at behandlingen foregår i et fængsel. Er der eksempelvis aktiviteter, der ikke kan gennemføres netop fordi, at behandlingen foregår i et fængsel? Hvordan er metoderne tilpasset danske forhold? Spørgsmålet er kun relevant at besvare i tilfælde, hvor et program er importeret fra udlandet. Er behandlingsmetoderne tilpasset deltagernes køn, alder, seksualitet, etnicitet og/eller religion? Hvilke metoder anvendes forud for den egentlige behandling for at motivere indsatte til at ville deltage i behandlingen? Hvordan introduceres deltagerne til behandlingen forud for opstart? Udleveres der eksempelvis skriftligt informationsmateriale til deltagerne forud for behandlingen?

10 10 Akkrediteringskriterier Hvilke metoder anvendes for at opretholde deltagernes motivation i løbet af behandlingen? Inddrages familie eller andet netværk i arbejdet med at støtte og motivere deltagerne? Er der tiltag der sikrer, at deltagere med særlig risiko for ophør, støttes og fastholdes i behandlingen? Hvilken rolle indtager de forskellige faggrupper, der er ansat, i arbejdet med at støtte og motivere de indsatte? Hvordan deltager eksempelvis socialrådgivere og fængselsbetjente i dette arbejde? Hvordan sikres det, at behandlingsmetoderne praktiseres i overensstemmelse med lærebøger og behandlingsmanualer? Kan metoderne og motivationsarbejdet udvikles og forbedres?

11 11 Akkrediteringskriterier Kriterium 4. Varighed, intensitet og struktur Antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder mv. skal være tilpasset behandlingsdeltagernes behov og forudsætninger. Ligeledes skal de enkelte dele af programmet afvikles i en hensigtsmæssig rækkefølge. Beskrivelsen af kriterium 4 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan er optagsproceduren til behandlingen tilrettelagt? Er der f.eks. løbende eller fast ugentligt/månedligt optag? Hvor lang tid varer et behandlingsforløb, og hvad er begrundelsen herfor set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvis en deltager har gennemført behandlingsforløbet, kan vedkommende så fortsætte helt eller delvist i behandlingen? Er behandlingen inddelt i faser, og hvordan er de i så fald tilrettelagt? o Hvordan ser hhv. dags-, uge- og månedsplanen ud for den enkelte deltager? o Hvilken intensitet har de enkelte aktiviteter i behandlingen? Beskriv gerne hvor mange timer om ugen, der er afsat til f.eks. gruppeterapi, individuelle samtaler, praktiske gøremål, fællesspisning, idræt eller andet. o Hvad er begrundelsen for tilrettelæggelsen og intensiteten af behandlingen set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvordan håndteres det, hvis behandlingsforløbet ikke gennemføres som planlagt? o Hvordan sanktioneres regelbrud, og hvilken betydning har det for den indsattes videre deltagelse i behandlingen? o Af hvilke grunde kan der ske udelukkelse eller bortvisning af deltagerne før tid? Kan behandlingstilbuddets varighed, intensitet og struktur udvikles og forbedres?

12 12 Akkrediteringskriterier Kriterium 5. Etik En stor del af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er socialt udsatte og har haft svære livsforløb. Denne baggrund og situation bør der tages højde for i behandlingen. Grænserne mellem frivillighed og tvang er desuden mindre klare, når behandlingen udføres i et fængsel. Det er derfor vigtigt, at de behandlingstilbud, der tilbydes i kriminalforsorgen, retter opmærksomhed mod og har respekt for den enkelte deltagers integritet, baggrund, behov og ønsker. Ansøgningen skal indeholde etiske overvejelser om behandlingstilbuddets værdigrundlag, metoder og rammer. Beskrivelsen af kriterium 5 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er behandlingstilbuddets værdigrundlag? Grundlæggende værdier kan f.eks. være fællesskab, individualisme, respekt for forskelligheder, ærlighed, loyalitet, disciplin eller religiøse værdier og forestillinger. Hvorfor er netop dette værdigrundlag valgt, og hvordan egner det sig til et behandlingstilbud for indsatte, hvor en stor del er socialt udsatte? Kan behandlingen rumme alle grupper af deltagere uanset seksualitet, etnicitet, religiøs baggrund mm.? Hvordan sikres deltagerens personlige integritet i behandlingsforløbet? Hvis behandlingen eksempelvis foregår i gruppebaserede forløb, hvordan sikres det så, at der tages hensyn til den enkelte deltagers ønsker og behov? Indeholder behandlingstilbuddet elementer af straf eller tvang, eksempelvis fratagelse af rettigheder, udelukkelse fra gruppeforløb el. lign.? Hvordan sikres det, at etiske overvejelser løbende indgår i arbejdet med behandling?

13 13 Akkrediteringskriterier Kriterium 6. Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem den indsattes deltagelse i behandlingen og straffuldbyrdelsesforløbet i øvrigt. Deltagelse i behandling skal derfor være en integreret del af den indsattes handleplan. Hvis der ikke er en handleplan, skal det på anden vis sikres, at det videre forløb overvejes og drøftes med deltageren. I alle tilfælde skal der lægges planer for fremtiden med inddragelse af relevante personer og myndigheder uden for den afdeling, hvor behandlingen finder sted, således at der opnås de bedste betingelser for at støtte deltageren efter endt behandling. Beskrivelsen af kriterium 6 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan sammentænkes deltagelse i behandlingstilbuddet med den indsattes nuværende og videre forløb? o Hvordan integreres behandlingstilbuddet i den enkelte deltagers handleplan, såfremt denne skal udarbejdes? o Hvordan planlægges deltagerens forløb efter deltagelse i behandlingstilbuddet, både i tilfælde af at afsoningen skal fortsætte, og i tilfælde hvor deltageren løslades efter endt behandling? Hvordan tages der i planlægningen hensyn til deltagerens behov og ønsker? Hvilke tiltag iværksættes for deltagere, hvor behandlingsforløbet afbrydes før tid? Hvordan sikres det eksempelvis, at den indsatte (gen)placeres hensigtsmæssigt? Hvilke faggrupper er tilknyttet behandlingstilbuddet, og hvilke roller og ansvarsområder har de hver især i forhold til at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløbet og straffuldbyrdelsen i øvrigt? o Hvilke rutiner er der for samarbejde mellem behandlingspersonale og andre faggrupper i fængslet i forhold til planlægning af hhv. deltagerens afsoning, udslusning og eventuelle tilsynsforløb? Hvordan er samarbejdet med eksterne parter herunder kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling, uddannelsesinstitutioner og andre relevante myndigheder? Kan arbejdet med at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløb og straffuldbyrdelse i øvrigt udvikles? Kan samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og eksterne parter forbedres?

14 14 Akkrediteringskriterier Kriterium 7. Personale Et behandlingstilbuds kvalitet afhænger bl.a. af medarbejdernes kvalifikationer og erfaringer med behandlingsarbejdet. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne løbende tilegner sig ny viden om behandling, og at deres engagement i arbejdet opretholdes. Ligeledes er et godt arbejdsmiljø af stor betydning for udførelsen af behandlingen. Et godt arbejdsmiljø kan f.eks. handle om at skabe tydelige rammer og rutiner for samarbejdet, enighed om arbejds- og ansvarsfordeling, passende mødeaktivitet, god ledelse eller måden, hvorpå problemer og konflikter håndteres. Endelig er det vigtigt for en optimal udmøntning af behandlingsarbejdet, at der er opbakning til behandlingstilbuddet i institutionens øverste ledelse og blandt det øvrige personale i institutionen. Beskrivelsen af kriterium 7 kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke kvalifikationer, herunder uddannelse og erfaring, skal personalegruppen besidde for at kunne varetage behandlingsopgaven bedst muligt? Hvilken uddannelse og erfaring har behandlere og andre medarbejdere, der er tilknyttet behandlingstilbuddet? Udarbejd gerne en detaljeret beskrivelse af medarbejdernes kvalifikationer til besvarelse af dette spørgsmål. Hvilke retningslinjer er der for rolle- og ansvarsfordelingen mellem medarbejdergrupperne, og efterleves de i praksis? Hvilke mødeaktiviteter er der i personalegruppen, og hvor ofte afholdes møderne? Hvordan introduceres nye medarbejdere til arbejdet i behandlingstilbuddet? Hvordan opretholdes og udvikles medarbejdernes faglige viden? Er der mulighed for og/eller krav til supervision og efteruddannelse? Hvad gøres der generelt for at skabe/opretholde et godt arbejdsmiljø? Hvordan håndteres konflikter og problemer i personalegruppen? Hvordan sikres det, at behandlingstilbuddet opnår accept og forståelse blandt ansatte og indsatte i institutionen i øvrigt?

15 15 Akkrediteringskriterier Kriterium 8. Dokumentation og kvalitetssikring Dokumentation er en samlet betegnelse for de forskellige typer af oplysninger om behandlingsforløbet, der indhentes og anvendes systematisk. Dokumentation dækker således alt fra statistiske opgørelser og spørgeskemaundersøgelser, over kvalitative interviews til mødereferater og logbøger. Indsamling af dokumentation har to formål. For det første skal den bruges til at vise, om behandlingen forløber som planlagt og i hvilket omfang de mål, der er fastsat for behandlingstilbuddet, opnås. For det andet skal dokumentationen anvendes i en udvikling og kvalitetssikring af behandlingen. I kriterium 1 blev det beskrevet, hvilke mål den enkelte deltager skal opnå gennem behandlingen og hvilke organisatoriske mål, der er opstillet for behandlingen. I kriterium 8 skal det beskrives, hvordan det dokumenteres, om såvel individuelle som organisatoriske mål opnås. En god dokumentationspraksis indebærer desuden, at der indsamles oplysninger om, hvor mange og hvem der gennemfører eller falder fra behandlingen. En sådan gennemførelses- og frafaldsanalyse kan bruges til at opnå viden om, hvilke deltagergrupper behandlingen er effektiv overfor, og hvor der eventuelt bør udvikles. Det er vigtigt at understrege, at de dokumentationsredskaber, der anvendes i behandlingen, skal være enkle og lette at arbejde med. Desuden skal det nøje overvejes, hvilken dokumentation der indsamles. De oplysninger, der indhentes, skal være relevante og kunne anvendes i det daglige arbejde. Beskrivelsen af kriterium 8 kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke dokumentationsredskaber anvendes, og hvordan bruges de til at dokumentere, hvorvidt behandlingens individuelle og organisatoriske mål opnås? o Hvordan måles og dokumenteres de ønskede forandringer hos deltagerne i behandlingen? o Hvordan dokumenteres det, om de organisatoriske mål for behandlingen opnås? o Hvilke baggrundsoplysninger (f.eks. køn, alder, etnicitet og misbrug) indsamles for hver deltager? o Indgår baggrundsoplysningerne i analyser af deltagernes opnåede forandring? o Hvordan dokumenteres det, om deltagerne gennemfører behandlingen? Og i tilfælde af at en deltager afbryder sit behandlingsforløb, hvordan indhentes der da oplysninger om årsagerne dertil (f.eks. i form af interview efter endt deltagelse)?

16 16 Akkrediteringskriterier o Indgår der i frafaldsanalyserne overvejelser om sammenhængen mellem deltagernes frafald og faktorer såsom køn, misbrug, etnicitet, religion eller andet? Bliver baggrundsoplysningerne med andre ord anvendt til se og forstå nuancerne i deltagernes afbrudte behandlingsforløb? Hvordan anvendes indhentet dokumentation til at sikre, at behandlingen forløber, sådan som det er beskrevet i behandlingsplaner og manualer? Hvordan indhentes og benyttes feedback fra deltagerne i behandlingen i forbindelse med udvikling og kvalitetssikring af behandlingen? Indsamles og opbevares dokumentationen i overensstemmelse med Datatilsynets regler om registrering af personfølsomme oplysninger? Kan indsamlingen og anvendelsen af dokumentation forbedres?

17 17 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret August 2010