Akkrediteringskriterier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkrediteringskriterier"

Transkript

1 Akkrediteringskriterier

2 2 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Akkrediteringskriterier 1. udgave, oktober 2010

3 3 Akkrediteringskriterier Indledning I Kriminalforsorgen bruges akkreditering til at vurdere, hvorvidt de behandlingstilbud der udbydes, lever op til standarderne for god behandling. Akkreditering skal dog ikke ses som en enkeltstående hændelse, men som en proces, der stiler mod kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddet. Det vil derfor kun sjældent ske, at et behandlingstilbud akkrediteres fuldt i første forsøg. Efter en afsluttet akkrediteringsproces skal behandlingstilbuddet desuden løbende rapportere om status og udvikling til akkrediteringssekretariatet. Bedømmelsen af behandlingstilbuddet foretages på baggrund af en ansøgning, som bliver vurderet af et panel, der består af personer med stor viden og erfaring med misbrugsbehandling, socialt udsatte, straf og resocialisering. Ansøgningen skal skrives med udgangspunkt i otte fastlagte kriterier, der har til formål at komme rundt om alle relevante dele af behandlingen. Kriterierne er udarbejdet med afsæt i den svenske Kriminalforsorgs akkrediteringsmodel, og de er herefter tilpasset danske forhold. Kriterierne Kriterierne er udformet på baggrund af forskning om, hvad der virker i behandlingsøjemed. Ved en besvarelse af kriterierne kommer man rundt om de processer, rammer, refleksioner og beslutninger, som behandlingstilbuddet bygger på. Fordi akkreditering i høj grad handler om udvikling, er det vigtigt, at det i ansøgningen beskrives, hvis der er kriterier, behandlingstilbuddet umiddelbart ikke opfylder. Desuden skal det beskrives, hvordan forbedringer kan opnås. De otte kriterier, der skal beskrives, er følgende: 1. Behandlingsmodel 2. Målgruppe og deltagergruppe 3. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde 4. Varighed, intensitet og struktur 5. Etik 6. Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse 7. Personale 8. Dokumentation og kvalitetssikring Kriterium 1-5 har til formål at beskrive kerneproduktet altså selve behandlingen hvortil kriterium 6-8 mere har fokus på områder, der ligger uden for det daglige arbejde med behandling af brugerne. Sammenhængen mellem kriterierne er søgt illustreret i nedenstående model.

4 4 Akkrediteringskriterier Arbejdsmiljø Kriterium 7: Personale og økonomi Straffuldbyrdelse Kriterium 6: Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse Mål for behandlingen Kriterium 1: Behandlingsmodel Klienter og Værdigrundlag for Metode i behandlingen brugere Man behandlingen Kriterium 3: kan overordnet set anskue kriterierne 1-5 Kriterium for at være 2: en beskrivelse af selve kerneproduktet misbrugsbehandlingen. Kriterium 5: Etik Behandlingsmetoder og Det er her behandlingens Målgruppe indhold og og formål skal beskrives. Der skal motivationsarbejde forklares, hvilke metoder, der bruges for at deltagergruppe komme hen til målet, hvilke deltagere behandlingen har med at gøre, hvordan selve behandlingstilbuddet er bygget op i forhold til eksempelvis dagsrutiner og moduler samt hvilken etik, behandlingsarbejdet bygger på. I kriterium 6 beskrives sammenhængen Behandlingsforløb mellem behandlingsforløbet og straffuldbyrdelsesforløbet, herunder hvordan samarbejdet med fængslet Kriterium er. 4: I Varighed, kriterium 7 skal personalegruppen og det interne samarbejde beskrives, og endelig skal intensitet der i kriterium og struktur 8 redegøres for, hvordan dokumentation bliver indsamlet og brugt som et aktivt redskab i planlægningen og udviklingen af behandlingstilbuddet. Opnås målene? Kriterium 8: Dokumentation og kvalitetsudvikling Illustration af sammenhængen mellem de otte kriterier. Brugerne (kriterium 2) er placeret i centrum, og rundt om disse findes selve behandlingsgrundlaget og indholdet (kriterierne 1,3, 4 og 5). Som en ramme rundt om behandlingen findes først sammenhængen mellem straffuldbyrdelse og behandlingsforløbet (kriterium 6), og dernæst personalesituationen (kriterium 7). Disse er kontekstafhængige faktorer, der ligger

5 5 Akkrediteringskriterier uden for selve kerneproduktet, men som har indflydelse herpå. Nederst i illustrationen findes kriterium 8, der henviser til, at summen af behandlingsarbejdet skal dokumenteres. Læsevejledning til kriterierne Under hvert enkelt kriterium er der listet en række spørgsmål. De overordnede spørgsmål er markeret ved en, og disse kan f.eks. besvares ved at besvare underspørgsmålene markeret med. Der er under flere af spørgsmålene indsat forklarende/uddybende tekst i kursiv. Ansøgningen skal ikke være en minutiøs besvarelse af hvert enkelt underspørgsmål. De skal ses som forslag til, hvad man kan besvare for at komme hele vejen rundt om de overordnede spørgsmål. Formkrav til ansøgningen Ansøgningen må maksimalt fylde 50 sider Bilagsmaterialet skal alene fungere som dokumentation, hvilket vil sige, at ansøgningen skal kunne læses og bedømmes uden, at læseren undervejs er nødsaget til at orientere sig i bilagsmaterialet Samtlige behandlingsmanualer skal vedlægges ansøgningen som bilag I tilfælde af, at behandlingstilbuddet ikke er blevet akkrediteret, og det skal vurderes på ny, skal ændringer og tilføjelser indarbejdes i en ny ansøgning. Det er således ikke nok at aflevere et tillæg eller bilag til den tidligere ansøgning Kildehenvisning skal benyttes, hvis der hentes direkte inspiration fra andres ansøgninger, manualer eller bøger, ligesom der også skal henvises til kilder ved brug af tekstpassager eller direkte citater. Ved akkreditering offentliggøres ansøgningen samt bedømmelsen. For mere information om akkrediteringsprocessen henvises der til Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger, der er at finde på Kriminalforsorgens hjemmeside under menupunktet behandling.

6 6 Akkrediteringskriterier Kriterium 1. Behandlingsmodel I det første kriterium skal behandlingsmodellen beskrives. I en behandlingsmodel skal der gøres rede for, hvilke mål deltageren skal opnå gennem behandlingen, og med hvilke behandlingsmetoder disse skal opnås. Valget af behandlingsmetoder bør kunne begrundes ud fra forskning om behandlingsmetodernes effekt. Endeligt skal en behandlingsmodel indeholde en beskrivelse af, hvordan behandlingsmetoderne tilpasses fængslets rammer samt deltagernes forskellige baggrund, ønsker og behov. Beskrivelsen af kriterium 1 skal ikke gå i detaljer med den praktiske udmøntning af behandlingen, men i grove træk gennemgå sammenhængen mellem behandlingens mål og metoder. Den mere detaljerede beskrivelse af, hvordan behandlingen udføres i praksis, foretages i kriterium 3, 4 og 6. Ved beskrivelsen af behandlingsmodellen anbefales det, at der indledningsvist kort introduceres til behandlingen, herunder hvem og hvilken type misbrug tilbuddet retter sig mod. Beskrivelsen af kriterium 1 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad ønskes opnået for den enkelte deltager gennem behandlingen? o Hvilke individuelle mål arbejdes der hen imod i behandlingen på henholdsvis kort og lang sigt? Et kortsigtet mål opnås, mens deltageren er i behandling. Det kan f.eks. være ændringer i holdninger eller adfærd, motivation til at gøre noget ved sit misbrug eller skadesreduktion. Et langsigtet mål skuer længere ud i fremtiden og kan f.eks. handle om deltagerens stoffrihed, tilbagefald til kriminalitet eller deltagelse i behandling efter løsladelse. o Hvordan hænger de kortsigtede og langsigtede individuelle mål sammen? Betyder en opnåelse af det kortsigtede mål, at deltageren er et skridt nærmere det langsigtede mål? Hvis deltageren eksempelvis opnår en forbedring af sine kognitive færdigheder, forventes det så at have en positiv indvirkning på et langsigtet mål om, at deltageren skal forblive stoffri efter behandlingen Hvilke organisatoriske mål arbejdes der med i behandlingen? Et organisatorisk mål er et kriterium for, hvornår behandlingen overordnet set vurderes som værende en succes. Et eksempel kan være, at der er opsat et individuelt mål om, at deltageren skal være aktiv og engageret i behandlingen. Det organisatoriske mål i denne sammenhæng kan eksempelvis være, at mindst 75 % af deltagerne fremmøder til mindst 75 % af behandlingssessionerne.

7 7 Akkrediteringskriterier Hvilke metoder anvendes i behandlingen? En metode kan f.eks. være kognitiv færdighedstræning eller den motiverende samtale (MI) Hvorfor er netop de anvendte behandlingsmetoder valgt? o Er der videnskabelig dokumentation (evidens) for, at de anvendte metoder har den ønskede effekt dvs. er effektive i forhold til at opnå behandlingens mål? o Hvor udbredte er de anvendte behandlingsmetoder? Er der andre, der anvender samme behandlingsmetoder, såvel indenfor som udenfor fængselsregi og har de i så fald gjort sig erfaringer, der kan drages nytte af i behandlingen? Hvordan påvirker fængselsrammerne behandlingsindsatsen? Giver det for eksempel, i forbindelse med fastsættelse af mål og metoder, anledning til særlige overvejelser, at behandlingen foregår i et fængsel? Kan behandlingsmodellen forbedres? Reflekter over behandlingsmodellens udformning. Er den valgte behandlingsmodel f.eks. velegnet til at nå de mål, der arbejdes hen imod, eller er der områder, der kan udvikles?

8 8 Akkrediteringskriterier Kriterium 2. Målgruppe og deltagergruppe For at et behandlingstilbud skal have den ønskede effekt, skal det henvende sig til en relevant målgruppe. Det er derfor vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem der kan deltage i behandlingen, og hvem der ikke kan deltage. I denne forbindelse skal der udvikles egnede visitationsredskaber, der løbende kan sikre, at de indsatte, der deltager i behandlingen, hører til målgruppen. Det er vigtigt, at målgruppen er sammensat optimalt i forhold til behandlingens mål og metoder. I kriterium 2 skal det derfor klart fremgå, hvilke klienter der er målgruppen for programmet, og målgruppens særlige karakteristika skal beskrives. Endelig skal det beskrives, om de klienter, der deltager i behandlingen, er en del af målgruppen. Beskrivelsen af kriterium 2 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem er i målgruppen, og hvordan udvælges den? o Hvad er afgørende for, om en klient er egnet til behandling/i målgruppen? o Hvilke særlige fysiske, psykiske og sociale problemer kendetegner målgruppen? o Hvordan er ansøgnings- og visitationsprocedurerne tilrettelagt? Hvordan vurderes og udvælges ansøgerne? Hvordan vurderes deltagerens motivation forud for optagelse i behandlingstilbuddet? Hvem er ikke i målgruppen? o Hvad er afgørende for, at en klient ikke er egnet til behandling/i målgruppen, og hvorfor er netop disse kriterier valgt? Stemmer den reelle deltagergruppe overens med den beskrevne målgruppe for behandlingen? o Hvis deltagergruppen ikke er det samme som målgruppen for behandlingen, er behandlingen så justeret, så den retter sig mod deltagergruppens forudsætninger og behov? Kan de anvendte visitationsprocedurer og egnethedskriterier udvikles og forbedres? Reflekter over visitationsproceduren og de anvendte egnethedskriterier. Opnås den ønskede målgruppe eksempelvis ved hjælp af de anvendte procedurer, eller kan de målrettes eller udvikles? Giver sammensætningen af den reelle deltagergruppe eksempelvis anledning til at ændre egnethedskriterierne?

9 9 Akkrediteringskriterier Kriterium 3. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde I kriterium 1 blev målene for behandlingen samt de behandlingsmetoder, der benyttes til at nå disse mål, beskrevet i grove træk. I kriterium 3 skal behandlingsmetoderne beskrives nærmere. Endelig skal der gøres rede for, hvordan de anvendte metoder er tilpasset deltagerne og deres baggrund. Det er væsentligt for behandlingens effekt, at deltagerne er og forbliver motiverede for behandling under hele forløbet. Deltagernes motivation afhænger blandt andet af, hvordan behandlingen afvikles, og om behandlingens metoder og indhold er afstemt i forhold til deltagernes forventninger og forudsætninger. Det bør derfor beskrives, hvordan deltagerne motiveres og inddrages i behandlingen. Hvis der er udarbejdet manualer til personalet om, hvordan behandlingen skal udføres, kan de vedlægges som bilag til ansøgningen. Beskrivelsen af kriterium 3 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skaber de anvendte behandlingsmetoder de ønskede forandringer hos deltageren? Hvilke færdigheder opnår deltagerne ved eksempelvis kognitive metoder? Kan behandlingen gennemføres, hvis deltageren ikke taler dansk? Hvis ja, hvordan? Hvordan er metoderne tilpasset fængslets forhold? Overvej om det skaber nogen særlige muligheder eller begrænsninger, at behandlingen foregår i et fængsel. Er der eksempelvis aktiviteter, der ikke kan gennemføres netop fordi, at behandlingen foregår i et fængsel? Hvordan er metoderne tilpasset danske forhold? Spørgsmålet er kun relevant at besvare i tilfælde, hvor et program er importeret fra udlandet. Er behandlingsmetoderne tilpasset deltagernes køn, alder, seksualitet, etnicitet og/eller religion? Hvilke metoder anvendes forud for den egentlige behandling for at motivere indsatte til at ville deltage i behandlingen? Hvordan introduceres deltagerne til behandlingen forud for opstart? Udleveres der eksempelvis skriftligt informationsmateriale til deltagerne forud for behandlingen?

10 10 Akkrediteringskriterier Hvilke metoder anvendes for at opretholde deltagernes motivation i løbet af behandlingen? Inddrages familie eller andet netværk i arbejdet med at støtte og motivere deltagerne? Er der tiltag der sikrer, at deltagere med særlig risiko for ophør, støttes og fastholdes i behandlingen? Hvilken rolle indtager de forskellige faggrupper, der er ansat, i arbejdet med at støtte og motivere de indsatte? Hvordan deltager eksempelvis socialrådgivere og fængselsbetjente i dette arbejde? Hvordan sikres det, at behandlingsmetoderne praktiseres i overensstemmelse med lærebøger og behandlingsmanualer? Kan metoderne og motivationsarbejdet udvikles og forbedres?

11 11 Akkrediteringskriterier Kriterium 4. Varighed, intensitet og struktur Antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder mv. skal være tilpasset behandlingsdeltagernes behov og forudsætninger. Ligeledes skal de enkelte dele af programmet afvikles i en hensigtsmæssig rækkefølge. Beskrivelsen af kriterium 4 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan er optagsproceduren til behandlingen tilrettelagt? Er der f.eks. løbende eller fast ugentligt/månedligt optag? Hvor lang tid varer et behandlingsforløb, og hvad er begrundelsen herfor set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvis en deltager har gennemført behandlingsforløbet, kan vedkommende så fortsætte helt eller delvist i behandlingen? Er behandlingen inddelt i faser, og hvordan er de i så fald tilrettelagt? o Hvordan ser hhv. dags-, uge- og månedsplanen ud for den enkelte deltager? o Hvilken intensitet har de enkelte aktiviteter i behandlingen? Beskriv gerne hvor mange timer om ugen, der er afsat til f.eks. gruppeterapi, individuelle samtaler, praktiske gøremål, fællesspisning, idræt eller andet. o Hvad er begrundelsen for tilrettelæggelsen og intensiteten af behandlingen set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvordan håndteres det, hvis behandlingsforløbet ikke gennemføres som planlagt? o Hvordan sanktioneres regelbrud, og hvilken betydning har det for den indsattes videre deltagelse i behandlingen? o Af hvilke grunde kan der ske udelukkelse eller bortvisning af deltagerne før tid? Kan behandlingstilbuddets varighed, intensitet og struktur udvikles og forbedres?

12 12 Akkrediteringskriterier Kriterium 5. Etik En stor del af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er socialt udsatte og har haft svære livsforløb. Denne baggrund og situation bør der tages højde for i behandlingen. Grænserne mellem frivillighed og tvang er desuden mindre klare, når behandlingen udføres i et fængsel. Det er derfor vigtigt, at de behandlingstilbud, der tilbydes i kriminalforsorgen, retter opmærksomhed mod og har respekt for den enkelte deltagers integritet, baggrund, behov og ønsker. Ansøgningen skal indeholde etiske overvejelser om behandlingstilbuddets værdigrundlag, metoder og rammer. Beskrivelsen af kriterium 5 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er behandlingstilbuddets værdigrundlag? Grundlæggende værdier kan f.eks. være fællesskab, individualisme, respekt for forskelligheder, ærlighed, loyalitet, disciplin eller religiøse værdier og forestillinger. Hvorfor er netop dette værdigrundlag valgt, og hvordan egner det sig til et behandlingstilbud for indsatte, hvor en stor del er socialt udsatte? Kan behandlingen rumme alle grupper af deltagere uanset seksualitet, etnicitet, religiøs baggrund mm.? Hvordan sikres deltagerens personlige integritet i behandlingsforløbet? Hvis behandlingen eksempelvis foregår i gruppebaserede forløb, hvordan sikres det så, at der tages hensyn til den enkelte deltagers ønsker og behov? Indeholder behandlingstilbuddet elementer af straf eller tvang, eksempelvis fratagelse af rettigheder, udelukkelse fra gruppeforløb el. lign.? Hvordan sikres det, at etiske overvejelser løbende indgår i arbejdet med behandling?

13 13 Akkrediteringskriterier Kriterium 6. Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem den indsattes deltagelse i behandlingen og straffuldbyrdelsesforløbet i øvrigt. Deltagelse i behandling skal derfor være en integreret del af den indsattes handleplan. Hvis der ikke er en handleplan, skal det på anden vis sikres, at det videre forløb overvejes og drøftes med deltageren. I alle tilfælde skal der lægges planer for fremtiden med inddragelse af relevante personer og myndigheder uden for den afdeling, hvor behandlingen finder sted, således at der opnås de bedste betingelser for at støtte deltageren efter endt behandling. Beskrivelsen af kriterium 6 kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan sammentænkes deltagelse i behandlingstilbuddet med den indsattes nuværende og videre forløb? o Hvordan integreres behandlingstilbuddet i den enkelte deltagers handleplan, såfremt denne skal udarbejdes? o Hvordan planlægges deltagerens forløb efter deltagelse i behandlingstilbuddet, både i tilfælde af at afsoningen skal fortsætte, og i tilfælde hvor deltageren løslades efter endt behandling? Hvordan tages der i planlægningen hensyn til deltagerens behov og ønsker? Hvilke tiltag iværksættes for deltagere, hvor behandlingsforløbet afbrydes før tid? Hvordan sikres det eksempelvis, at den indsatte (gen)placeres hensigtsmæssigt? Hvilke faggrupper er tilknyttet behandlingstilbuddet, og hvilke roller og ansvarsområder har de hver især i forhold til at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløbet og straffuldbyrdelsen i øvrigt? o Hvilke rutiner er der for samarbejde mellem behandlingspersonale og andre faggrupper i fængslet i forhold til planlægning af hhv. deltagerens afsoning, udslusning og eventuelle tilsynsforløb? Hvordan er samarbejdet med eksterne parter herunder kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling, uddannelsesinstitutioner og andre relevante myndigheder? Kan arbejdet med at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløb og straffuldbyrdelse i øvrigt udvikles? Kan samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og eksterne parter forbedres?

14 14 Akkrediteringskriterier Kriterium 7. Personale Et behandlingstilbuds kvalitet afhænger bl.a. af medarbejdernes kvalifikationer og erfaringer med behandlingsarbejdet. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne løbende tilegner sig ny viden om behandling, og at deres engagement i arbejdet opretholdes. Ligeledes er et godt arbejdsmiljø af stor betydning for udførelsen af behandlingen. Et godt arbejdsmiljø kan f.eks. handle om at skabe tydelige rammer og rutiner for samarbejdet, enighed om arbejds- og ansvarsfordeling, passende mødeaktivitet, god ledelse eller måden, hvorpå problemer og konflikter håndteres. Endelig er det vigtigt for en optimal udmøntning af behandlingsarbejdet, at der er opbakning til behandlingstilbuddet i institutionens øverste ledelse og blandt det øvrige personale i institutionen. Beskrivelsen af kriterium 7 kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke kvalifikationer, herunder uddannelse og erfaring, skal personalegruppen besidde for at kunne varetage behandlingsopgaven bedst muligt? Hvilken uddannelse og erfaring har behandlere og andre medarbejdere, der er tilknyttet behandlingstilbuddet? Udarbejd gerne en detaljeret beskrivelse af medarbejdernes kvalifikationer til besvarelse af dette spørgsmål. Hvilke retningslinjer er der for rolle- og ansvarsfordelingen mellem medarbejdergrupperne, og efterleves de i praksis? Hvilke mødeaktiviteter er der i personalegruppen, og hvor ofte afholdes møderne? Hvordan introduceres nye medarbejdere til arbejdet i behandlingstilbuddet? Hvordan opretholdes og udvikles medarbejdernes faglige viden? Er der mulighed for og/eller krav til supervision og efteruddannelse? Hvad gøres der generelt for at skabe/opretholde et godt arbejdsmiljø? Hvordan håndteres konflikter og problemer i personalegruppen? Hvordan sikres det, at behandlingstilbuddet opnår accept og forståelse blandt ansatte og indsatte i institutionen i øvrigt?

15 15 Akkrediteringskriterier Kriterium 8. Dokumentation og kvalitetssikring Dokumentation er en samlet betegnelse for de forskellige typer af oplysninger om behandlingsforløbet, der indhentes og anvendes systematisk. Dokumentation dækker således alt fra statistiske opgørelser og spørgeskemaundersøgelser, over kvalitative interviews til mødereferater og logbøger. Indsamling af dokumentation har to formål. For det første skal den bruges til at vise, om behandlingen forløber som planlagt og i hvilket omfang de mål, der er fastsat for behandlingstilbuddet, opnås. For det andet skal dokumentationen anvendes i en udvikling og kvalitetssikring af behandlingen. I kriterium 1 blev det beskrevet, hvilke mål den enkelte deltager skal opnå gennem behandlingen og hvilke organisatoriske mål, der er opstillet for behandlingen. I kriterium 8 skal det beskrives, hvordan det dokumenteres, om såvel individuelle som organisatoriske mål opnås. En god dokumentationspraksis indebærer desuden, at der indsamles oplysninger om, hvor mange og hvem der gennemfører eller falder fra behandlingen. En sådan gennemførelses- og frafaldsanalyse kan bruges til at opnå viden om, hvilke deltagergrupper behandlingen er effektiv overfor, og hvor der eventuelt bør udvikles. Det er vigtigt at understrege, at de dokumentationsredskaber, der anvendes i behandlingen, skal være enkle og lette at arbejde med. Desuden skal det nøje overvejes, hvilken dokumentation der indsamles. De oplysninger, der indhentes, skal være relevante og kunne anvendes i det daglige arbejde. Beskrivelsen af kriterium 8 kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke dokumentationsredskaber anvendes, og hvordan bruges de til at dokumentere, hvorvidt behandlingens individuelle og organisatoriske mål opnås? o Hvordan måles og dokumenteres de ønskede forandringer hos deltagerne i behandlingen? o Hvordan dokumenteres det, om de organisatoriske mål for behandlingen opnås? o Hvilke baggrundsoplysninger (f.eks. køn, alder, etnicitet og misbrug) indsamles for hver deltager? o Indgår baggrundsoplysningerne i analyser af deltagernes opnåede forandring? o Hvordan dokumenteres det, om deltagerne gennemfører behandlingen? Og i tilfælde af at en deltager afbryder sit behandlingsforløb, hvordan indhentes der da oplysninger om årsagerne dertil (f.eks. i form af interview efter endt deltagelse)?

16 16 Akkrediteringskriterier o Indgår der i frafaldsanalyserne overvejelser om sammenhængen mellem deltagernes frafald og faktorer såsom køn, misbrug, etnicitet, religion eller andet? Bliver baggrundsoplysningerne med andre ord anvendt til se og forstå nuancerne i deltagernes afbrudte behandlingsforløb? Hvordan anvendes indhentet dokumentation til at sikre, at behandlingen forløber, sådan som det er beskrevet i behandlingsplaner og manualer? Hvordan indhentes og benyttes feedback fra deltagerne i behandlingen i forbindelse med udvikling og kvalitetssikring af behandlingen? Indsamles og opbevares dokumentationen i overensstemmelse med Datatilsynets regler om registrering af personfølsomme oplysninger? Kan indsamlingen og anvendelsen af dokumentation forbedres?

17 17 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret August 2010

Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse

Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 7-7-2011 Journalnr.: 10-64-0013 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling

Læs mere

Kravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland

Kravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 6-7-2011 Journalnr.: 11-64-008 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Niels Løppenthin Direkte telefon 7255 4605 Kravspecifikation

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Genakkreditering - en vejledning til ansøger

Genakkreditering - en vejledning til ansøger Genakkreditering - en vejledning til ansøger 2 Genakkreditering en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Genakkreditering

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Opfølgning på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet

Opfølgning på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet . Opfølgning på - en vejledning til behandlingstilbuddet 2 Opfølgning på en vejledning til behandlingstilbuddet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401

Læs mere

Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet

Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Den sociale højskole, Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen 8 (9) dimensioner til vurdering af et programs kvalitet 1. Forandringsmodel

Læs mere

Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen

Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret September 2008 J.nr. SFK 03-210-21 Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen I. Indledning

Læs mere

Årlig tilbagemelding på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet

Årlig tilbagemelding på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet Årlig tilbagemelding på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet 2 Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401 København K 4. udgave, januar

Læs mere

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005

Læs mere

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet Midtjylland

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet Midtjylland Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. september 2012 Journalnr.: 09-64-0025 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud til indsatte i Statsfængslet på Søbysøgård

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud til indsatte i Statsfængslet på Søbysøgård Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 28. august 2012 Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud

Læs mere

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 14. maj 2012 Journalnr.: 09-64-0029 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

1. Formål og baggrund. Direktoratet for Kriminalforsorgen

1. Formål og baggrund. Direktoratet for Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 3. april 2012 Journalnr.: 09-64-0001 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Præcisering af arbejdsopgaver for kognitive instruktører

Præcisering af arbejdsopgaver for kognitive instruktører Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Til alle institutionspostkasser København, den 5. december 2008 Journalnr.: 02-0221-13 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

PROJEKTÅRET 2011 I TAL

PROJEKTÅRET 2011 I TAL PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget

Læs mere

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling, efterbehandlingsafdeling og støtte under afgiftning i Statsfængslet i Vridsløselille

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling, efterbehandlingsafdeling og støtte under afgiftning i Statsfængslet i Vridsløselille Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 15. juni 2012 Journalnr.: 09-64-0017 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E-mail:

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Cirkulære om uddannelsen til fængselsbetjent

Cirkulære om uddannelsen til fængselsbetjent Cirkulære om uddannelsen til fængselsbetjent Kapitel 1 Uddannelsens mål, varighed og struktur 1. Eleven skal gennem skoleundervisning, praktikuddannelse og egen aktive tilegnelse opnå den viden, de færdigheder

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Version 5 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indledning Frederikssund Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet indeholder en samlet information

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere