Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede
|
|
- Else Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finanslovsforslaget for udgave februar 2006
2 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger 1. Indledning Målgruppe Afgrænsning Læsevejledning Ændringer i forhold til udgave fra august Nye poster på balancen som følge af bevillingsreformen Likviditet og finansiering Statsforskrivning Egenkapitalens poster Reserveret bevilling Overordnet beskrivelse af processen Balancen skal tilpasses to gange Identifikation af særlige områder...10 Punkt 1. Indledende flytninger...12 Punkt 2. Anlægsaktiver...13 Ikke operationelle/særlige statslige anlægsaktiver...13 Anlægsaktiver under opførsel...14 Øvrige anlægsaktiver...14 Punkt 3. Omsætningsaktiver...16 FF2 Finansieringskonto...16 Øvrige omsætningsaktiver...17 Punkt 4. Videreførelser...19 Reserveret bevilling...20 Bortfald af videreførelserne...21 Overført overskud...22 Forbrug af videreførelserne...22 Punkt 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital...23 Statsforskrivning...24 Reguleret egenkapital/startkapital Dokumentationskrav til tilpasningen af balancen...25 Notat til Finansministeriet vedr. tilpasning af balancen...25 Bilag 1: Eksempel på en tilpasset balance...29 Identifikation af særlige områder...29 Trin 1: Indledende flytninger...29 Trin 2: Anlægsaktiver...30 Trin 3: Omsætningsaktiver...30 Trin 4: Videreførelser...31 Trin 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital...32 Bilag 2: Behandling af særlige områder...36 Dokumentation og udskilning af særlige områder...36 Konkret behandling af særlige områder...38 Bilag 3. Skabelon for notat vedr. tilpasset balance, der skal afleveres til Finansministeriet senest d. 20. marts
3 1. Indledning Med Finansudvalgets tiltrædelse af Akt 163 af 24. juni 2004 er det besluttet at indføre omkostningsbaserede bevillinger på finansloven fra En vigtig opgave i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger er, at institutionernes balancer skal tilpasses, hvilket er emnet for denne vejledning. Formålet med tilpasningen af balancen er at indarbejde de nye balanceposter, der følger af bevillingsreformen herunder gæld, overført overskud mv. Dermed sikres et korrekt udgangspunkt for institutionernes budgetter. Med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber har alle statslige institutioner udarbejdet en åbningsbalance. Arbejdet med åbningsbalancen har primært været koncentreret om at få værdiansat institutionernes aktiver. En korrekt værdiansættelse giver bl.a. grundlaget for opgørelsen af institutionernes afskrivninger, der er en vigtig del af omkostningerne. I forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger er det særligt institutionernes fremtidige disponeringsmuligheder, der er interessant. Disse disponeringsmuligheder er opgjort ved sammensætningen af aktiver og forpligtelser og den afledte fordeling på fri egenkapital og gæld. Derudover er det centralt, at balancen tilpasses til det nye system for tildeling af bevillinger, likviditet og finansiering. Derfor skal departementerne senest d. 20. marts 2006 aflevere en korrekt tilpasset balance for hver institution på ministerområdet. Afleveringen skal ske i henhold til de retningslinier, der er opstillet i afsnit 4. Bilag 3 indeholder desuden en skabelon for afleveringen til Finansministeriet. Den tilpassede balance vil i første omgang danne grundlaget for den budgettering af balance og drift, som benyttes til at fastsætte den omkostningsbaserede bevilling. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger vil tilpasningen af balancen bestemme de balanceposter, som institutionerne indtræder med i det nye system fx institutionens gæld, overskud, reserverede bevilling mv. Det er den enkelte institution, der har ansvaret for, at balancen tilpasses til omkostningsbaserede bevillinger. Desuden skal ressortdepartementet inddrages i processen med at tilpasse balancen. Med hensyn til de områder på balancen, der har bevillingsmæssig betydning, er det vigtigt, at væsentlige skøn og vurderinger har været forelagt og er godkendt af institutionens departement. Den endelige og tilpassede balance skal godkendes af Finansministeriet. 1.1 Målgruppe Vejledningen henvender sig til institutionerne såvel som ressortdepartementerne samt de paragrafansvarlige i Finansministeriet. Vejledningen henvender sig primært til de institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finansloven for De institutioner, der overgik til omkostningsbevillinger på finansloven for 2006, og dermed skal tilpasse deres balancen for anden gang, skal imidlertid også benytte denne vejledning. 1.2 Afgrænsning Når institutionerne skal overgå til omkostningsbaserede bevillinger, kan processen hensigtsmæssigt beskrives og gennemføres i en række trin. Disse overordnede trin er beskrevet i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. 3
4 Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger skal balancen tilpasses to gange. Først skal balancen primo 2006 tilpasses, da dette bl.a. danner grundlag for fastsættelsen af bevillingen for Dette er trin 1 i den overordnede proces. Igennem år 2006 modtager institutionen imidlertid udgiftsbaserede bevillinger. Grundlaget for opgørelsen af institutionens egenkapital, gæld mv. pr. 1. januar 2007 vil afhænge af det faktiske regnskabsresultat for 2006, og vil derfor ikke være korrekt tilstede, når institutionen starter med at modtage omkostningsbevillinger i Derfor skal institutionen primo 2007 tilpasse sin balance én gang til i praksis med virkning for finansåret Denne gang vil fastsættelsen af egenkapitalen, gælden mv. være den, som bliver gældende i det fremtidige bevillingssystem. Dette er en del af overgangen til drift med de omkostningsbaserede bevillinger. Nedenstående figur giver et overblik over de trin, som institutionen skal igennem i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillingsprincipper. En beskrivelse af overgangen til omkostningsbaserede bevillinger findes i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Den indrammede boks er det trin, der beskrives i denne vejledning. Forberedelse af reformen Vejledning Kom godt i gang med bevillingsreformen Vejledning Budgettering af balance og drift Trin 1 Tilpasning af primobalance 2005 Trin 2 Budgettering af balance og drift Trin 3 Fastsættelse af bevilling og låneramme Vejledningsmateriale om overgangen til drift Vejledning Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger Vejledning Anmærkninger på FL i et omkostningsbaseret bevillingssystem Trin 4 Indarbejdelse af bevilling og låneramme på FFL07 Overgang til drift Særligt for institutioner, der er overgået til omkostningsbaserede bevillinger på FL06 En række institutioner har deltaget i 2. og 3. runde af forsøget med omkostningsbevillinger på finansloven for For disse institutioner beskriver vejledningen den endelige tilpasning af balancen, og her vil fastsættelsen af egenkapitalen, gælden mv. være den, som er gældende i det fremtidige bevillingssystem. I vejledningen indgår en række årstal. Disse årstal er rettet mod de institutioner, der deltager i den generelle overgang til omkostningsbaserede bevillinger. For pilotinstitutionerne skal vejledningens årstal derfor i visse tilfælde henføres til året før det angivne årstal. Det skal desuden bemærkes, at der gælder en særlig tidsplan for pilotinstitutionernes overgang til drift med omkostningsbevillinger jf. vejledningen Implementeringen af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning fra november
5 1.3 Læsevejledning Vejledningen er opbygget således, at den først giver en kort beskrivelse af de nye poster, der indføres i forbindelse med bevillingsreformen. Dernæst beskrives overordnet, hvordan processen med at tilpasse balancen gribes an. Desuden beskrives, hvordan institutionen kan identificere områder, der skal behandles særligt i forbindelse med tilpasningen af balancen. Herefter beskrives punkt for punkt, hvorledes processen med at tilpasse balancen udføres. Der er i alt fem punkter, der skal gennemgås for at nå frem til den endelige tilpassede balance. Bilag 1 indeholder et eksempel på en institution der, ved at følge de enkelte punkter, tilpasser sin balance til omkostningsbaserede bevillinger. Bilag 2 giver en nærmere beskrivelse af, hvordan eventuelt identificerede særlige områder skal behandles. Bilag 3 indeholder en skabelon for aflevering til Finansministeriet d. 20. marts. Det vil formentligt være nødvendigt at læse hele vejledningen for at opnå et samlet overblik over, hvordan balancen skal tilpasses til forsøget med omkostningsbevillinger. Bilag 1 kan læses, hvis der ønskes en nærmere gennemgang af tilpasningen ved hjælp af et eksempel. Bilag 2 bør kun læses, hvis det kan identificeres, at institutionen har særlige områder. Bilag 3 bør læses af de personer, der skal skrive notatet vedrørende afleveringen af den tilpassede balance til Finansministeriet. 1.4 Ændringer i forhold til udgave fra august 2005 Der er kun foretaget mindre ændringer i forhold til vejledningen fra august Vejledningen er derudover blevet tilpasset på en række punkter for at fremstå mere overskuelig og anvendelig. I forhold til udgaven fra august er vejledningen ændret på følgende punkter: Der er indsat et nyt punkt 1 i processen, der vedrører indledende flytninger inden den egentlige tilpasning af balancen. Disse flytninger vedrører blandt andet en flytning af egenkapitalen, som også skulle foretages i den tidligere vejledning, men som nu er tydeliggjort. Derudover skal donationer flyttes fra de kortfristede gældsforpligtelser til de langfristede gældsforpligtelser. Som konsekvens af dette nye punkt bliver behandlingen af anlægsaktiverne henvist til punkt 2. Punkt 3 i processen bliver nu behandlingen af omsætningsaktiverne. Disse skal nu fratrækkes både de kortfristede gældsforpligtelser samt de hensatte forpligtelser. Inddragelsen af de hensatte forpligtelser i reguleringen af omsætningsaktiver sker i forbindelse med, at behandlingen af de hensatte forpligtelser tydeliggøres. Det tidligere punkt 3 i vejledningen fra august slettes herefter. I forbindelse med punkt 4 i processen fremhæves det, at institutionerne i forbindelse med behandlingen af deres videreførelser selv skal finansiere deres hensatte forpligtelser Skabelonerne vedrørende tilpasningen af balancen indgår nu som en integreret del af de budgetskabeloner, som institutionerne også skal anvende i forbindelse med budgetteringen af balance og drift. Budgetskabelonen kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Eksemplet i vejledningen er tilpasset den nye opdeling i punkterne. 5
6 2. Nye poster på balancen som følge af bevillingsreformen I forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber har institutionernes arbejde med åbningsbalancen primært været koncentreret om at få værdiansat aktiverne. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger skal balancen tilpasses, så den både kan rumme en ændret bevillingsog likviditetstildeling, men også således at opgørelsen af videreførelsen bliver en integreret del af regnskabsaflæggelsen. Derfor skal balancen tilpasses, så den kan rumme de nye balanceposter, som følger af bevillingsreformen. Dette er poster, der vedrører: Likviditet og finansiering En statsforskrivning Egenkapitalens poster Reservation af bevillingen De nye balanceposter er vist i tabel 1: Tabel 1: Nye eller ændrede poster på balancen Aktiver Passiver Egenkapital: Finansielle anlægsaktiver: Statsforskrivning Likvide beholdninger: FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Reguleret egenkapital/startkapital Reserveret egenkapital Overført overskud Langfristede gældsforpligtelser: FF4 Langfristet gæld FF6 Bygge- og IT-kredit Kortfristede gældsforpligtelser Reserveret bevilling 2.1 Likviditet og finansiering I det nye bevillingssystem er principperne for likviditetstildeling og finansiering ændret. Ordningen om selvstændig likviditet udvides til at omfatte betalinger vedrørende såvel drift som investeringer. Institutionerne tilføres a conto-likviditet svarende til bevillingen, også selv om dele af bevillingen, fx afskrivninger, ikke indebærer konkrete betalinger. Institutionerne skal anvende op til fire SKBkonti: En FF7 finansieringskonto En FF4 langfristet gæld En FF5 uforrentet konto En FF6 bygge- og IT-kredit 6
7 Finansieringskontoen og langfristet gæld Når institutionen gennemfører investeringer, optages en gæld ved at finansiere investeringen gennem en særlig FF4-SKB-konto eller ved at overflytte midler fra FF4-SKB-kontoen til FF7-kontoen. Afdrag betales ved at flytte midler den modsatte vej. På den måde kan den langfristede gæld til finansiering af investeringer optages på en særskilt konto i balancen, uden at det medfører en egentlig låneadministration. FF7 finansieringskontoen fungerer som en kassekredit, hvor saldoen vil svinge omkring nul, mens saldoen på FF4-kontoen svarer til den langfristede gæld. Uforrentet konto Der oprettes en uforrentet likvid konto (FF5). Institutionerne posterer likvider på denne konto i forbindelse med en afstemning af nettoomsætningsformuen. Ligeledes skal en reservation af bevillingen og hensatte forpligtelser også modsvares af uforrentet likviditet. Bygge- og IT kredit For bygge- og anlægsprojekter samt IT-projekter er der en særlig usikkerhed vedrørende endelig pris, indhold og ibrugtagningstidspunkt. Derfor skal der til sådanne projekter være en separat konto, hvor man fører et særligt højt forrentet oparbejdningslån. Denne konto kaldes bygge- og ITkreditten eller FF6-kontoen. Når projekterne er færdiggjort, overføres den oparbejdede gæld til den langfristede gæld. 2.2 Statsforskrivning Egenkapitalen kan efter tilpasningen i udgangssituationen være ganske beskeden eller lig nul. Derfor indskydes der i forbindelse med bevillingsreformen et illikvidt aktivt i institutionernes initiale balance svarende til en statsforskrivning. En statsforskrivning er et dokument, hvor staten påtager sig en forpligtelse på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Statsforskrivningen skal placeres under institutionens finansielle anlægsaktiver. Modposten til statsforskrivningen skal være posten reguleret egenkapital/startkapital på institutionens egenkapital. Dermed sikres, at institutionen ikke opnår en negativ egenkapital. Statsforskrivningen fastsættes svarende til 2 pct. af de budgetterede bruttoudgifter under institutionens driftsbevillinger i Hvis institutionen har bevillingstypen statsvirksomhed, fastsættes startkapitalen til 5 pct. af institutionens budgetterede bruttoudgifter i Egenkapitalens poster Reguleret egenkapital/startkapital Reguleret egenkapital/startkapital kan opfattes som den kapital, staten udstyrer institutionen med ved bevillingsreformens ikrafttræden. Den regulerede egenkapital er lig statsforskrivningen. 7
8 Reserveret egenkapital Visse institutioner har særlige ikke-operationelle statslige aktiver. Et ikke-operationelt statsligt aktiv er en ressource, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Dette kan fx være nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende. Sådanne forvaltningsaktiver kan i visse tilfælde indregnes i institutionens balance, men vil fremover være finansieret af en anlægsbevilling og påvirkes derfor ikke af overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Modposten til disse særlige statslige aktiver er reserveret egenkapital. Den reserverede egenkapital benyttes også, hvis institutionen helt undtagelsesvist har særlige områder. Overført overskud Det overførte overskud er den del af egenkapitalen, som institutionen frit kan disponere over. Det overførte overskud vil fremover udgøres af de akkumulerede resultater til videreførelse, der fremkommer ved resultatdisponeringen på resultatopgørelsen. 2.4 Reserveret bevilling Institutionen modtager bevillingen som en modydelse for at løse konkrete opgaver. Bevillingen indtægtsføres i resultatopgørelsen i 12-delsrater, og der følger likviditet med bevillingen. Den indtægtsførte bevilling på resultatopgørelsen behøver dog ikke at være helt den samme som bevillingen på finansloven. Hvis institutionen ikke har løst bestemte opgaver, reserveres bevillingen til disse opgaver. På balancens passivside opføres beløbet som en periodiseringspost under de kortfristede gældsforpligtelser. Den indtægtsførte bevilling i resultatopgørelsen nedreguleres tilsvarende, og likviditeten, der fulgte med bevillingen til de ikke-udførte opgaver, placeres på en uforrentet konto. I praksis sker indtægtsføringen således i to tempi. Når institutionen i de følgende år udfører opgaverne, indtægtsføres den reserverede bevilling i resultatopgørelsen. Når balancen tilpasses, kan der således være opgaver fra tidligere år, som institutionen ikke har udført, og som skal stå under den reserverede bevilling. Den reserverede bevilling vil stå i institutionernes balance som en særskilt post under gruppen kortfristet gæld. Den reserverede bevilling kan sammenlignes med en forudbetaling, og er dermed ikke udtryk for noget, som institutionen har tjent. 8
9 3. Overordnet beskrivelse af processen Den enkelte institution har selv ansvaret for, at balancen tilpasses til de omkostningsbaserede bevillinger. Desuden skal ressortdepartementet inddrages i processen med at tilpasse balancen. Med hensyn til de områder, der har bevillingsmæssig betydning, er det vigtigt, at skøn og vurderinger har været forelagt og godkendt af institutionens departement. Den endelige og tilpassede balance skal samtidig godkendes af Finansministeriet. Institutionen skal i forbindelse med tilpasningen af balancen igennem 5 punkter. Inden disse punkter, skal institutionen imidlertid først identificere, om den har områder, der skal behandles særligt. Dette er områder, hvor der eksisterer en særlig lovgivning for finansieringen af institutionens aktiviteter. Sådanne særlige områder forekommer kun helt undtagelsesvist, og disse behandles i bilag 2. Det første punkt i processen består i, at der skal foretages visse indledende flytninger, inden balancen kan tilpasses til de nye poster. Først skal egenkapitalposten reguleret egenkapital/startkapital flyttes til det overførte overskud. Herefter skal donationer flyttes fra de kortfristede gældsforpligtelser til langfristede gældsforpligtelser. I punkt 2 behandles anlægsaktiverne. Behandlingen af disse bestemmer institutionens bygge- og ITkredit samt den langfristede gæld, og påvirker desuden det overførte overskud. Derudover kan behandlingen af anlægsaktiverne også påvirke institutionens reserverede egenkapital. Punkt 3 i processen vedrører omsætningsaktiverne, de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser. Forholdet mellem omsætningsaktiverne på den ene side og de hensatte forpligtelser samt de kortfristede gældsforpligtelser på den anden side påvirker institutionens uforrentede konto og det overførte overskud. Institutionens videreførelser behandles i punkt 4. Videreførelserne har betydning for den reserverede bevilling og den uforrentede konto. Desuden påvirker videreførelserne også finansieringskontoen og det overførte overskud. Endelig skal statsforskrivningen og den regulerede egenkapital indregnes på balancen i forbindelse med punkt 5. I tabel 2 er vist, hvorledes de forskellige punkter i processen påvirker balancens poster: 9
10 Tabel 2: Tilgang til processen Punkter Område Påvirker Punkt 1 Indledende flytninger Reguleret egenkapital/startkapital Overført overskud Kortfristede gældsforpligtelser, periodeafgrænsningsposter Langfristede gældsforpligtelser, finansiering via donation/refusion Punkt 2 Anlægsaktiver FF6 Bygge- og IT-kredit FF4 Langfristet gæld Reserveret egenkapital Overført overskud Punkt 3 Omsætningsaktiver FF5 uforrentet konto Overført overskud Punkt 4 Videreførelser Overført overskud Reserveret bevilling FF7 finansieringskonto FF5 uforrentet konto Punkt 5 Tilladte negative udsving Statsforskrivning Reguleret egenkapital/startkapital 3.1 Balancen skal tilpasses to gange Institutionen skal tilpasse balancen to gange. Først skal primobalancen for 2006 tilpasses. Dette svarer til trin 1 i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Tilpasningen af primobalancen for 2006 sker for at etablere et grundlag for budgettering af balance og drift og dermed for de nye omkostningsbaserede bevillinger for 2007 og de efterfølgende år. Det skal understreges, at når der tales om en tilpasning af primo 2006-balancen, er der alene tale om en beregnet tilpasning. Den faktiske 2006-balance er naturligvis uændret, da institutionen først modtager omkostningsbaserede bevillinger med virkning fra 1. januar Når institutionen går i drift med de omkostningsbaserede bevillingsprincipper skal der herefter - på baggrund af årsafslutningen for ske en tilpasning af primobalancen for Dette er en del af overgangen til drift, der også beskrives i vejledningen Kom godt i gang med bevillingsreformen. Tilpasningen af primobalancen for 2007 vil være den rigtige tilpasning af balancen. I denne tilpasning bestemmes poster som institutionens gæld og det overførte overskud. 3.2 Identifikation af særlige områder Inden institutionen kan gå i gang med at behandle de nye poster på balancen, er første skridt at identificere, om der undtagelsesvist er områder, der skal udskilles fra balancen. Dette er områder, hvor det på baggrund af særlig lovgivning eller hjemmel vurderes nødvendigt at adskille de aktiver, der kan henføres til det pågældende særlige område fra institutionens øvrige aktiver, fx helt særlige hvile-i-sig-selv områder, hvor en opdeling af ejendomsretten til aktiverne vurderes nødvendig. 10
11 Den typiske statsinstitution vil ikke have sådanne særlige områder, og det skal bemærkes, at en udskillelse af aktiver efter finansiering kan være særdeles vanskelig og tidskrævende. Finansiering af visse aktiviteter via gebyrer eller andre former for indtægter bør ikke i sig selv medføre en opdeling af balancen. I bilag 2 gennemgås, hvordan særlige områder skal behandles i forbindelse med tilpasningen af balancen til omkostningsbaserede bevillinger. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har områder, der skal behandles særligt, når balancen tilpasses. Hvis institutionen udskiller områder som særlige, skal det samtidig godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet. Institutionen skal derfor rådføre sig med sit departement og Finansministeriet, inden den begynder at behandle et område som særligt. Tilskudsfinansierede og andre indtægtsdækkede områder Institutionen kan også have aktiver, der er finansieret gennem tilskudsfinansierede aktiviteter, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed eller andre former for donationer. Alternativt kan det være dele af aktiver eller projekter, der er finansieret gennem tilskud. Tilskudsfinansierede aktiver skal imidlertid ikke behandles som et særligt område. Donationer eller tilskud modtaget til opførsel eller køb af anlægsaktiver indregnes som en passivpost til den andel, som donationen eller tilskuddet repræsenterer af anlægsaktivets regnskabsmæssige værdi. Tilstedeværelsen af denne passivpost sikrer, at der bliver taget hensyn til donerede aktiver, når balancen tilpasses til omkostningsbaserede bevillinger. I forbindelse med tilpasningen af balancen skal institutionerne heller ikke opgøre andre indtægtsdækkede områder særskilt. Institutionerne skal dog som hidtil være i stand til at lave et særskilte regnskaber for disse områder, når årsrapporten aflægges. 11
12 Punkt 1. Indledende flytninger Det første punkt i processen er, at der skal foretages visse indledende flytninger, inden balancen kan tilpasses til de nye poster. Først skal egenkapitalposten reguleret egenkapital/startkapital flyttes. Beløbet på denne post skal flyttes ned under det overførte overskud, og det bliver således posten overført overskud, der sikrer, at aktiver og passiver er lig hinanden. I udgangssituationen vil aktiver minus forpligtelser (og eventuelle opskrivninger) derfor være lig det overførte overskud. Den senere tilpasning af balancen har imidlertid stor betydning for det overførte overskud, så dette ændres gennem tilpasningsprocessen. Institutionen kan have aktiver, der er finansieret gennem donationer. Modposten til de donerede aktiver er posten periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter, som findes under de kortfristede gældsforpligtelser. Disse donationer skal flyttes til de langfristede gældsforpligtelser i forbindelse med tilpasningen af balancen. Ud over de beskrevne flytninger kan der være forhold, der bevirker, at der er behov at foretage yderlige regnskabsmæssige flytninger i forbindelse med tilpasningen af balancen. Sådanne flytninger vil kunne foretages under dette punkt, men disse skal være særligt beskrevet og aftalt med ressortdepartementet og med Finansministeriet. Figur 1 viser de indledende flytninger. Figur 1: Indledende flytninger 1. Indledende flytninger Flytning af egenkapital Flytning af donationer Startkapital/ Overført Kortfristede Langfristede reguleret egenkapital overskud gældsforpligtelser gældsforpligtelser Oversigt: Indledende flytninger Post Metode Påvirker Flytning af egenkapital I. Tag posten reguleret egenkapital/startkapital II. Flyt beløbet ned til posten overført overskud Flytning af donationer I. Tag posten periodeafgrænsningsposter, forudbetalte indtægter og opgør den del, der udgøres af donationer. II. Flyt dette beløb op under de langfristede gældsforpligtelser til posten finansiering via donation/refusion Reguleret egenkapital/startkapital Overført overskud Kortfristede gældsforpligtelser, periodeafgrænsningsposter Langfristede gældsforpligtelser, finansiering via donation/refusion 12
13 Punkt 2. Anlægsaktiver Det næste punkt i processen med at tilpasse balancen vedrører anlægsaktiverne. Disse opdeles normalt i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver, men i tilpasningen af balancen skal der bruges en anden opdeling. Anlægsaktiverne skal her underopdeles i følgende grupper: Ikke-operationelle/særlige statslige anlægsaktiver Anlægsaktiver under opførsel Øvrige anlægsaktiver Opdelingen af anlægsaktiverne skyldes, at disse skal behandles forskelligt, alt efter hvilken gruppe de tilhører. I figur 2 er vist, hvorledes anlægsaktiverne skal behandles for, at balancen kan tilpasses retningslinjerne i bevillingsreformen. Figur 2: Anlægsaktiver og tilpasning af balancen 2. Anlægsaktiver Ikke operationelle/ Anlægsaktiver Øvrige særlige statslige under opførsel anlægsaktiver anlægsaktiver Reserveret FF6 Bygge- FF4 Langfristet egenkapital og IT-kredit gæld Ikke operationelle/særlige statslige anlægsaktiver En opgave består i at identificere særlige statslige anlægsaktiver (ikke-operationelle), som er indregnet på balancen. Modposten til særlige statslige aktiver er reserveret egenkapital. Et særligt statsligt aktiv defineres som et forvaltningssubjekt, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Særlige statslige aktiver kan fx være: nationalejendom fredede arealer herunder naturparker og miljøinvesterede områder infrastruktur finansielle anlægsaktiver 13
14 Sådanne særlige statslige aktiver er ikke omfattet af bevillingsreformen. Disse finansieres i fremtiden gennem anlægsbevillinger og ikke driftsbevillinger og der vil således gælde specielle regler for særlige statslige aktiver. Særlige statslige aktiver vil i visse tilfælde være indregnet i institutionernes balancer, mens sådanne aktiver i andre tilfælde ikke indregnes. De præcise indregningskriterier fremgår af regnskabsreglerne. Hvis institutionen har særlige statslige aktiver, skal modposten til disse være reserveret egenkapital på egenkapitalen. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til de særlige statslige aktiver fra det overførte overskud til den reserverede egenkapital. Hvis en del af de særlige statslige aktiver er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes den reserverede egenkapital. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har særlige statslige aktiver. Klassifikationen af særlige statslige aktiver skal dog godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet, da sådanne aktiver behandles særligt i det nye bevillingssystem. Sådanne aktiver er formentlig allerede blevet identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af institutionens åbningsbalance. Anlægsaktiver under opførsel Den anden gruppe, som anlægsaktiverne skal deles op i, er anlægsaktiver under opførsel. Med anlægsaktiver under opførsel menes de aktiver, som institutionen har indregnet under følgende poster: Udviklingsprojekter under udførelse (under immaterielle anlægsaktiver) Igangværende arbejder for egen regning (under materielle anlægsaktiver) Anlægsaktiver under opførsel er således aktiver, som institutionen selv udvikler, bygger, fremstiller eller lignende. Når anlægsaktiverne under opførsel er opgjort, skal modposten til disse være institutionens FF6 bygge- og IT-kredit. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til anlægsaktiverne under opførelse fra det overførte overskud til bygge- og IT-kreditten. Hvis en del af anlægsaktiverne under opførsel er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes bygge- og IT-kreditten. Øvrige anlægsaktiver Den tredje og sidste gruppe af aktiver, som anlægsaktiverne skal deles op i, er øvrige anlægsaktiver. Til gruppen af øvrige anlægsaktiver hører anlægsaktiver, der ikke kan karakteriseres som særlige statslige aktiver, og som er placeret under følgende poster på balancen: færdiggjorte udviklingsprojekter erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. grunde, arealer og bygninger produktionsanlæg og maskiner transportmateriel inventar og IT-udstyr 14
15 finansielle anlægsaktiver, hvor sådanne rent undtagelsesvist forekommer. Når de øvrige anlægsaktiver er opgjort, skal modposten til disse være institutionens FF4 langfristede gæld. Institutionen skal derfor flytte et beløb svarende til de øvrige anlægsaktiver fra det overførte overskud til den langfristede gæld. Hvis en del af de øvrige anlægsaktiver er finansieret gennem donationer, skal beløbet dog fratrækkes den langfristede gæld. Oversigt: Anlægsaktiver Post Metode Påvirker Særlige statslige aktiver I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil de særlige statslige aktiver III. Flyt et beløb svarende til de særlige statslige aktiver fra det overførte overskud til den reserverede egenkapital Anlægsaktiver under opførsel Øvrige anlægsaktiver I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil anlægsaktiverne under opførsel III. Flyt et beløb svarende til anlægsaktiverne under opførelser fra det overførte overskud til bygge- og IT-kreditten I. Tag anlægsaktiverne II. Udskil de øvrige anlægsaktiver III. Flyt et beløb svarende til de øvrige anlægsaktiver fra det overførte overskud til den langfristede gæld Reserveret egenkapital Overført overskud FF6 Bygge- og IT-kredit Overført overskud FF4 Langfristet gæld Overført overskud Anlægsaktiver med tilhørende langfristede gældsforpligtelser I visse tilfælde kan der være langfristede gældsforpligtelser knyttet til anlægsaktiverne. De tilhørende langfristede gældsforpligtelser vil primært optræde, hvis institutionen har haft hjemmel til at benytte ekstern finansiering. Dette vil kun forekomme i sjældne tilfælde. Hvis der er langfristede gældsforpligtelser knyttet til en gruppe af anlægsaktiver, skal der tages højde for dette i forbindelse med tilpasningen af balancen. Her skal de tilhørende langfristede gældsforpligtelser trækkes fra aktivgruppens værdi, hvorefter der fremkommer de beløb, der skal indregnes på passivsiden. Findes der fx for gruppen af anlægsaktiver under opførelse tilhørende langfristede gældsforpligtelser, fratrækkes disse fra værdien af aktiverne. Herefter fremkommer det beløb, som skal indregnes under institutionens bygge- og IT-kredit. 15
16 Punkt 3. Omsætningsaktiver Det tredje punkt i processen vedrører omsætningsaktiverne. Her skal ses på varebeholdningerne, tilgodehavenderne, de kortfristede værdipapirer samt de likvider, som institutionen er i besiddelse af inden tilpasningen. Ligesom anlægsaktiverne kan omsætningsaktiverne også opdeles. Omsætningsaktiverne kan underopdeles i: FF2 Finansieringskonto Øvrige omsætningsaktiver I figur 3 er vist, hvorledes omsætningsaktiverne skal behandles, for at balancen kan tilpasses efter retningslinjerne i bevillingsreformen. Figur 3: Omsætningsaktiver og tilpasning af balancen 3. Omsætningsaktiver FF2 Finansieringskonto nulstilles Øvrige omsætningsaktiver hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser FF5 Uforrentet konto FF2 Finansieringskonto Institutioner omfattet af den hidtidige ordning om selvstændig likviditet har en FF2 konto. Denne konto benyttes til at foretage almindelige likvide transaktioner, og samtidig bliver likviditet svarende til bevillingen indsat på denne konto. Institutioner, der ikke har været omfattet af ordningen om selvstændig likviditet, har ikke en FF2 finansieringskonto. Hvis institutionen har indeståender på FF2 finansieringskontoen, nulstilles kontoen, og saldoen fratrækkes samtidig det overførte overskud. Er FF2 finansieringskontoen i overtræk nulstilles den også, og dette beløb tilgår det overførte overskud. Behandlingen af FF2 finansieringskontoen er kun relevant for institutioner, der har været omfattet af den hidtidige ordning om selvstændig likviditet. 16
17 Øvrige omsætningsaktiver Når FF2 finansieringskontoen er nulstillet, skal de øvrige omsætningsaktiver behandles. Denne gruppe indeholder institutionens almindelige omsætningsaktiver, der knytter sig til institutionens almindelige drift. Når denne gruppe er opgjort, skal de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser fratrækkes. Ved at fratrække de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser fremkommer det beløb, som skal posteres på institutionens FF5 uforrentede konto. Er de øvrige omsætningsaktiver mindre end de tilknyttede forpligtelser, betyder dette, at institutionen skal have tilført likvider på den uforrentede konto svarende til denne forskel. Er de tilknyttede forpligtelser imidlertid mindst, skal institutionen have fratrukket likviditet på den uforrentede konto: Øvrige omsætningsaktiver > hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser institutionen skal have fratrukket likvider på den uforrentede konto svarende til denne forskel Øvrige omsætningsaktiver < hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser institutionen skal have tilført likvider på den uforrentede konto svarende til denne forskel Det beløb, som posteres på institutionens uforrentede konto, skal modposteres på det overførte overskud. Bemærk dog at eventuelle donationer, der nu er flyttet op under de langfristede gældsforpligtelser, ikke skal indgå i opgørelsen af institutionens kortfristede gældsforpligtelser. Definition af øvrige omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser Øvrige omsætningsaktiver: De øvrige omsætningsaktiver indeholder institutionens omsætningsaktiver fratrukket en eventuel FF2 finansieringskonto. De øvrige omsætningsaktiver udgør dermed varebeholdningerne, tilgodehavenderne, de kortfristede værdipapirer og posten andre likvider. Hensatte forpligtelser: Hensatte forpligtelser omfatter forpligtelser, som er retslige eller faktiske, og som institutionen ikke har nogen realistisk mulighed for at undgå at betale. Hensatte forpligtelser er således sandsynlige men uvisse med hensyn til tidspunkt for betaling og det nøjagtige beløb, som skal betales. Posten har således en usikker karakter med hensyn til det beløb, som skal indfries. Eksempler på hensatte forpligtelser er skyldig resultatløn, hvor beløb og forfaldstidspunkt ikke er kendt, reetableringsforpligtelser, fx i forbindelse med indgåelse af lejemål, tabsgivende kontrakter, retssager/erstatningskrav, miljøforurening, omstruktureringsomkostninger og fratrædelsesgodtgørelser. Kortfristede gældsforpligtelser: De kortfristede gældsforpligtelser er defineret som forpligtelser, hvor tidspunkt for betaling og beløb er kendt og betaling forfalder inden for et år. De kortfristede gældsforpligtelser omfatter posterne leverandører af varer og tjenesteydelser, anden gæld, skyldige feriepenge, igangværende arbejde for fremmed regning og periodeafgrænsningsposter. Det er muligt at læse mere om disse begreber på Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( 17
18 Oversigt: Omsætningsaktiver Post Metode Påvirker FF2 Finansieringskonto I. Tag omsætningsaktiverne II. Nulstil FF2 finansieringskontoen III. Modposter på det overførte overskud FF2 finansieringskonto Overført overskud Øvrige omsætningsaktiver I. Tag omsætningsaktiverne II. Udskil de øvrige omsætningsaktiver III. Fratræk de hensatte forpligtelser og de kortfristede gældsforpligtelser IV Placer uforrentet likviditet svarende til denne forskel og modposter på det overførte overskud FF5 uforrentet konto Overført overskud Særlige statslige omsætningsaktiver Blandt omsætningsaktiverne kan der i sjældne tilfælde være aktiver, der kan karakteriseres som særlige statslige aktiver. Et særligt statsligt aktiv defineres som et forvaltningssubjekt, som bidrager til virksomhedens målopfyldelse, og som søges forvaltet ud fra hensynet til dets kulturelle, miljømæssige, historiske eller samfundsmæssige betydning. Særlige statslige aktiver kan blandt omsætningsaktiverne fremkomme i form af fx værdipapirer og beredskabslagre. Særlige statslige aktiver vil i sjældne tilfælde være indregnet i institutionernes balancer. For det meste indregnes sådanne aktiver ikke, og de præcise indregningskriterier fremgår af regnskabsreglerne. Hvis institutionen har særlige statslige omsætningsaktiver indregnet på balancen, skal de behandles på følgende måde: Først tages den bogførte værdi af aktivet. Herefter undersøges, om der er eventuelle kortfristede gældsforpligtelser, der knytter sig til aktivet. Er dette tilfældet trækkes disse fra værdien af aktivet. Herefter fremkommer det beløb, som skal indregnes under posten reserveret egenkapital på egenkapitalen. Det er op til institutionen selv at dokumentere, at den har særlige statslige aktiver. Klassifikationen af særlige statslige aktiver skal dog godkendes af ressortdepartementet og Finansministeriet, da sådanne aktiver behandles særligt i det nye bevillingssystem. 18
19 Punkt 4. Videreførelser Videreførelserne har inden overgangen til omkostningsbaserede bevillinger været uden for institutionernes balance. Videreførelser under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed skal nu indregnes i balancen. På baggrund af ovenstående skal der ske en specifikation af videreførelsessaldoen. Specifikationen er som udgangspunkt en selvangivelse, og skal derfor ske i tæt samarbejde med ressortdepartementet. Selvangivelsen omfatter en fuldstændig redegørelse for videreførelsessaldoen pr. 1. januar 2006 efter bevillingsafregningen og den forudsatte anvendelse heraf. Det vil være hensigtsmæssigt at dele specifikationen op i to dele. Den første del omfatter alene en specifikation af videreførelsessaldoen pr. 1. januar 2006 opdelt på de poster, der skal indgå i den beregnede tilpasning af balancen primo Videreførelserne skal opdeles i følgende poster: Reserveret bevilling Bortfald af videreførelserne (skal ikke indregnes i balancen) Overført overskud Den anden del omfatter en specifikation af den planlagte anvendelse af videreførelsessaldoen i 2006, i 2007 og i budgetoverslagsårene. I figur 4 er vist, hvorledes videreførelserne skal opdeles for, at balancen kan tilpasses til retningslinjerne i bevillingsreformen: Figur 4: Videreførelser og tilpasning af balancen 4. Videreførelser Reserveret bevilling Bortfald af Overført overskud videreførelse FF7 Finansierings- konto FF5 uforrentet konto 19
20 Baggrund for behandlingen af videreførelserne Med overgangen til omkostningsbevillinger ændres håndteringen af opsparing og overskud. Det hidtidige system har haft den store ulempe, at man ikke kan se, om et overskud er udtryk for, at institutionen har gjort det godt, eller om den ikke har nået de forudsatte opgaver. Dette ændres på to punkter: 1. I forbindelse med overgangen ændres håndteringen af videreførelsen, således at denne opdeles i reservation og i overført overskud. Reservation er i lighed med reservation inden for reservationsbevillinger den del af videreførelsen, som er øremærket til bestemte formål eller projekter. Overskuddet er den del af videreførelsen, som ikke er bundet til bestemte formål eller projekter. Reservation afsættes til bestemte projekter eller særlige aktiviteter. Det kan enten ske på baggrund af særbevillinger eller nærmere bestemmelser i anmærkningerne, eller det kan være projekter defineret af institutionen selv. Det handler alene om projekter, dog ikke investeringer, som er helt eller delvist forudsat finansieret af opsparingen ikke om projekter, som på sædvanlig vis finansieres af den løbende bevilling. Overskuddet overføres og akkumuleres som egenkapital på virksomhedens balance og vil ikke længere fremgå af videreførelsesoversigten i finanslovforslagets anmærkninger. Overskuddet kan frit anvendes af virksomheden inden for dennes generelle formål. Samtidig indgår overskuddet i vurderingen af institutionens økonomi og bevillingsbehov det kan ikke være bundet til et bestemt formål eller projekt. 2. På lidt længere sigt er det tanken at udbrede anvendelsen af aktivitetsafhængige bevillingssystemer, hvorved bevillingen vil afhænge af, om de budgetterede aktiviteter er nået. Reserveret bevilling Reserveret bevilling er midler, der er reserveret til bestemte opgaver, og kan derfor ikke efterfølgende bruges til andre formål end det, som de er reserveret til. Reservationen er dermed bundet til bestemte formål eller projekter, og kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål undtagen ved en ny bevillingslov eller efter aftale med Finansministeriet. Reservationen af bevilling til hver enkelt opgave skal dokumenteres og kræver godkendelse af Finansministeriet. Proceduren ved den første reservation er, at institutionen modtager likviditet, som den indsætter på sin uforrentede konto. Samtidig opfører den reservationen som reserveret bevilling under de kortfristede gældsforpligtelser på balancen. Kriterier for reservation Såfremt opgaven/formålet ikke er løst, skal de overskydende midler bevilget til opgaven/formålet reserveres. Størrelsen af reservationen afhænger af opgavens færdiggørelsesgrad. Den samlede sum af reserveret bevilling i forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger kan ikke overstige videreførelsesbeholdningen primo Opgaven eller formålet og de økonomiske rammer herfor skal være konkret defineret. Institutionerne kan kun reservere midler til konkrete projekter, der ikke er påbegyndt eller ikke er afsluttet inden for finansåret, såfremt disse er fastsat i finanslovens anmærkninger, på særbevillinger eller lignende. Det skal ligeledes være muligt efterfølgende at vurdere og dokumentere, hvorvidt opgaven er blevet løst. 20
21 Den reserverede bevilling fastsættes ud fra opgavernes færdiggørelsesgrad. Hvis færdiggørelsesgraden ikke kan opgøres præcist, så fastsættes størrelsen af den reserverede bevilling efter bedste skøn. Beløb under kr. reserveres ikke. Der kan ikke reserveres til finansiering af anskaffelser. Årsagen er, at anskaffelser fremover skal lånefinansieres, så institutionen behøver ikke have midler stående til finansiering af anskaffelser. Videreførelsesbeløb under de gamle anlægsbevillinger Efter overgangen til omkostningsbevillinger vil institutionen alene modtage anlægsbevillinger til investeringer i særlige statslige aktiver, såsom nationalejendom, infrastruktur, samfundsdatabaser mv., og som herved fortsat er underlagt en central investeringsstyring. Anlægsprojekter, der skal overføres til driftsbevilling hhv. statsvirksomhedsbevilling som igangværende arbejder er anlægsprojekter, der ikke vedrører investeringer i særlige statslige aktiver, og som endnu ikke er afsluttet. Videreførsel primo 2006 skal indgå i opgørelsen af lånerammen (bygge- og IT-kredit), og skal i denne forstand annulleres i forbindelse med overgang til omkostningsbevillinger. Det er alene igangværende anlægsprojekter, hvor bevillingen hidtil er givet som særskilt anlægsbevilling, og hvor finansieringen af de pågældende opgaver fremover vil blive erstattet af lånefinansiering, der skal overflyttes til driftsbevillingen. Videreførelsesbeløb vedrørende investeringsområder, der fortsat skal underlægges en særskilt bevillingsstyring skal ikke reserveres, og bevillinger hertil vil fortsat skulle fremgå af særskilte hovedkonti. Bortfald af videreførelserne En del af institutionens videreførelser kan bortfalde i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Dette bortfald skal ikke indregnes på balancen. Der kan være to grunde til bortfaldet: Videreførelsen er planlagt til investeringer, der skal aktiveres Videreførelsen bortfalder efter yderligere aftale med Finansministeriet En del af institutionens videreførelser kan være planlagt til investeringer, der skal aktiveres. Denne del af videreførelsen skal bortfalde, da institutionen nu kan lånefinansiere investeringer. Endelig kan en del af videreførelsen også bortfalde efter aftale med Finansministeriet. Særligt om håndteringen af hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser skal finansieres af institutionerne selv. Dog gælder det, at hvis der er institutioner, som har mindre hensatte forpligtelser end et eventuelt bortfald ved bevillingsafregningen for 2005, betragtes disse hensatte forpligtelser som finansieret af bortfaldet. Hvis de hensatte forpligtelser er større end et eventuelt bortfald ved bevillingsafregningen for 2005, skal institutionerne selv finansiere differencen mellem bortfaldet og den hensatte forpligtelse. Det gøres ved, at den pågældende institutions bevilling reduceres svarende til differencen. Den hensatte forpligtelse skal finansieres indenfor en fireårig periode. 21
22 Overført overskud Den del af videreførelserne, der ikke reserveres til ikke-udførte opgaver, og som ikke bortfalder, overføres til institutionens overførte overskud på egenkapitalen. Dette betyder samtidig, at institutionen får tildelt likvider på dens kassekredit svarende til opgørelsen af det overførte overskud. Hvis institutionens overførte overskud er positivt, går der således likviditet ind på kassekreditten. Bliver det overførte overskud negativt, fratrækkes der likviditet fra institutionens kassekredit. Oversigt: Videreførelser Post Metode Påvirker Reserveret bevilling I. Tag videreførelserne II. Opgør reservationen til ikke udførte opgaver III. Placer likviditet svarende til den reserverede bevilling på den uforrentede konto og modposter på posten reserveret bevilling Bortfald af videreførelsen I. Tag videreførelserne II. Opgør det samlede bortfald III. Bortfaldet indregnes ikke i balancen FF5 uforrentet konto Reserveret bevilling Bortfaldet indregnes ikke i balancen Overført overskud I. Tag videreførelserne II. Fratræk den reserverede bevilling og bortfaldet III. Placer likviditet svarende til denne forskel på FF7 finansieringskontoen og modposter på det overførte overskud FF7 finansieringskonto Overført overskud Forbrug af videreførelserne Institutionerne skal også opgøre forbruget af videreførelserne. I forbindelse med budgetteringen af videreførelserne skal institutionen redegøre for: Anvendelsen af den reserverede bevilling Eventuel anvendelse af det overførte overskud Oprindeligt tiltænkte investeringer og hensatte forpligtelser For institutioner omfattet af lønsumsstyring vil der skulle foretages en opdeling mellem lønsumsbeholdninger og øvrige beholdninger. Dette gælder for anvendelsen af den reserverede bevilling og det overførte overskud. Videreførelser, som er planlagt anvendt til anskaffelser, bortfalder i forbindelse med tilpasningen af balancen. Institutionen skal redegøre for de oprindeligt planlagte anskaffelser og de heraf afledte afskrivninger. Denne opgørelse er nyttig i den senere bevillingsfastsættelse og fastsættelse af lånerammen. Forbruget af videreførelserne skal budgetteres i den skabelon, der kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Et eksempel er også vist i bilag 1. 22
23 Punkt 5. Statsforskrivning og reguleret egenkapital Det sidste punkt i processen er at fastsætte statsforskrivningen og den regulerede egenkapital. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger indskydes et illikvidt aktivt i institutionernes balance svarende til en statsforskrivning. En statsforskrivning er et dokument, hvor staten påtager sig en forpligtelse på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Statsforskrivningen placeres som et finansielt anlægsaktiv. Modposten til statsforskrivningen er posten reguleret egenkapital/startkapital på institutionens egenkapital. Statsforskrivningen fastsættes svarende til de tilladte negative udsving for det overførte overskud på egenkapitalen. Statsforskrivningen fastsættes i udgangspunktet svarende til 5 pct. af bruttoomkostningerne i 2005 for statsvirksomheder og 2 pct. for institutioner med driftsbevilling, med mindre der er særlige forhold, der tilsiger en højere eller lavere statsforskrivning. Dette vil i givet fald skulle godkendes af Finansministeriet. Den regulerede egenkapital/startkapitalen er som nævnt modposten til statsforskrivningen. Med denne post sikres, at institutionens egenkapital i udgangspunktet er positiv. Fremover vil der gælde en regel om, at en negativ saldo for det overførte overskud på egenkapitalen ikke må være numerisk større end den regulerede egenkapital/startkapitalen. Dermed kan den samlede egenkapital på intet tidspunkt blive negativ. Statsforskrivning og reguleret egenkapital/startkapital ændres efterfølgende kun ved større bevillingsmæssige ændringer og lignende, således at årlige tekniske reguleringer af balancen så vidt muligt undgås. I figur 5 er vist, hvorledes statsforskrivningen og den regulerede egenkapital skal behandles for, at balancen kan tilpasses retningslinjerne i bevillingsreformen: Figur 5: Statsforskrivning, reguleret egenkapital og tilpasning af balancen 5. Fastsættelse af tilladte negative udsvning Statsforskrivning Reguleret egenkapital 23
Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07
Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede
Læs mereEndelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede
Endelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finansloven for 2007 3. udgave april 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereIndledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer.
Bilag 4 14. september 2007 ØKO Vejledning i bogføring af tilpassede balancer Dette notat beskriver, hvordan virksomhederne skal bogføre de endelige tilpassede balancer primo 2007 som led i overgangen til
Læs mereTillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen
Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for
Læs mereSTATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement
STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede
Læs mereRIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland
Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning
Læs mereCirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde
Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger
Læs mereKravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen
Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 25. februar 2013 1
Læs mereVejledning om håndtering af donationer. Juni 2018
Vejledning om håndtering af donationer Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Generelt for donationer 4 2.1 Donationer under 1 mio. kr. 4 2.2 Donationer over 1 mio. kr. 5 2.3 Periodisering af donationer
Læs mereVejledning om ændringer i nummerstrukturen
Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...
Læs mereFinansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e
Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater
Læs mereKravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen
Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Økonomistyrelsen 14. september 2009 Anvendelsen
Læs mereBudgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07
Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07 4. udgave februar 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3
Læs mereFinansiel årsrapport 2015
Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...
Læs mereImplementering af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning
Implementering af den nye statslige likviditets- og finansieringsordning Økonomistyrelsen, juli 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Organisering... 3 3. Regelgrundlaget... 3 4. Følgende
Læs mereBeretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6
Forsvarsministeriets finansielle regnskab 28 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Reservation, hovedkonto 12.11.1. Departementet 6 1.4 Forventninger
Læs mereVejledning om bevillingsafregning for 2014
Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af
Læs mereBudgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07
Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3
Læs mereFinansiel årsrapport 2014
Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3
Læs mereOm håndtering af donationer
Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den
Læs mereFinansielt regnskab 2015 for Klimarådet
Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet marts 2016 Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...
Læs mereKravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen
Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 14. marts 2012 Anvendelsen
Læs mereKom godt i gang med bevillingsreformen. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov
Kom godt i gang med bevillingsreformen - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov for 2007 4. udgave - februar 2006 2 Kom godt i gang med
Læs mereÅrsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016
Årsrapport 2015 Energiklagenævnet Marts 2016 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2015 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning
Læs mere- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede
Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I
Læs mereFinansiel årsrapport 2012
Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende
Læs mereÅrsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet
Årsrapport 2016 Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Marts 2017 Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- og Fødevareministeriet departement / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets
Læs mereFinansielt regnskab Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5
Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5 2. Beretning 2.1 Præsentation af Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement varetager opgaver vedrørende lovgivning,
Læs mereOm bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1
Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede
Læs mereRedaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement
Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets departement Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning
Læs mereBeretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6
Forsvarsministeriets finansielle regnskab 29 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Opgaver og ressourcer 6 Regnskab 2.1 Anvendt regnskabspraksis 6
Læs mereVejledning om bevillingsafregning 2015
Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2014
Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk
Læs mereÅrsrapport for Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd
Årsrapport for 2006 Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd April 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Beretning...3 3. Regnskab...11 3.1
Læs mereFinansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015
Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2008
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.
Læs mereFinansielt regnskab 2016 for Klimarådet
Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet Marts 2017. Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...
Læs mereÅrsrapport Energiklagenævnet
Årsrapport 2016 Energiklagenævnet 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2016 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning 5 2.3 Kerneopgaver
Læs mereBudgettering af balance og drift 2008
Økonomistyrelsen, den 15. marts 2007 Budgettering af balance og drift 2008 Vejledning om anvendelse af regneark til budgettering af balance og resultatopgørelse i relation til finanslovforslaget for 2008
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2015
Rigsombudsmanden på Færøerne Årsrapport for regnskabsåret 2015 RIGSOMBUDSMANDEN PÅ FÆRØERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden på Færøerne Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereom omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten
Finansudvalget Aktstk. 105-7 Bilag 5 Offentligt FINANSUDVALGETS SEKRETARIAT Tlf.: 33 37 55 62 33 37 55 64 7. august 2006 Notat om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Sammenfatning:
Læs mereMøller og Wulff Logistik ApS
Møller og Wulff Logistik ApS Teglvænget 89 7400 Herning Årsrapport 28. oktober 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/03/2018 Daniel
Læs mereVejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016
Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereRevirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS)
Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS) CVR-nr. 30 81 89 97 Årsrapport for perioden 1. juni 2014 til 31. maj 2015 (8. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
Læs mereVejledning om årsrapport for statslige institutioner. Januar 2016
Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Januar 2016 Indhold Forord 3 Indledning 4 I.1 Regelsæt 4 I.2 Dispensation 5 I.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 I.4 Årsrapportens indhold
Læs mereVejledning om årsrapport for statslige institutioner
Vejledning om årsrapport for statslige institutioner November 2014 Indhold Forord 3 1 Indledning 4 1.1 Regelsæt 4 1.2 Dispensation 5 1.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 1.4 Årsrapportens
Læs mereNordsøenhedens årsrapport 2006
Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende
Læs mereNotat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.
Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-
Læs mereÅrsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Årsrapport 2011 for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beretning... 3 2.1 Årets økonomiske resultat... 3 2.2 Opgaver og ressourcer...
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2013
Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk
Læs mereBUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018
BUSINESS 88 ApS Center Boulevard 5 2300 København S Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/11/2018 thorbjørn henriksen
Læs mereOm udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner
Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Januar 2014 Indhold Forord 4 1 Indledning 5 1.1 Årsrapportens formål 5 1.2 Regelsæt 5 1.3 Dispensation 6 1.4 Aflevering og ressortdepartementernes
Læs mereDEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS
DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS Produktionsvej 1 2600 Glostrup Årsrapport 4. juli 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/06/2016 Juliett
Læs mereArealudviklingsselskabet I/S
28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...
Læs mereSide 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:
Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige
Læs mereResultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud
Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Statstilskud
Læs mereOm den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser
Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser April 2012 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Disposition 3 2 Definitioner af forpligtelser 4 2.1 Hvad er en gældsforpligtelse? 4 2.2 Hvad
Læs mereIndledning. Årets økonomiske resultat
Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et
Læs merePN1 HOLDING IVS. Lemnosvej København S. Årsrapport 1. januar december 2018
PN1 HOLDING IVS Lemnosvej 5 2300 København S Årsrapport 1. januar 2018-31. december 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/06/2019 Andre Nesgaard Dirigent
Læs mereMidget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15
c/o 4audit DK ApS Søndergade 44,4 8000 Århus C CVR-nr. 13120803 Årsrapport for 2014/15 25. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17. december 2015
Læs mereRevisorerne Bastian og Krause. Årsrapport 2016/17
Registrerede revisorer ApS Guldborgvej 8 st. tv. 2000 Frederiksberg CVR-nr. 27335616 Årsrapport 2016/17 14. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den
Læs mere3 Virksomhedens årsregnskab
3 Virksomhedens årsregnskab Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for indholdet i virksomhedens årsregnskab og årsrapport Redegøre for opbygningen af årsregnskabet Forstå hovedposterne
Læs mereGlostrup Kommunes Regnskab 2017
Rettelsessider til Glostrup Kommunes 2017 BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har foretaget en analyse af mellemregning mellem årene for flere kommuner. I den forbindelse er de nået frem til, at
Læs mereÅrsrapport for 2014. De Økonomiske Råd
Årsrapport for 2014 De Økonomiske Råd Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af De Økonomiske Råd... 4 2.2 Virksomhedens omfang... 5
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2009
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2009 17. november 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 4 2.2.
Læs mereOPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017
OPEKA ApS Stålmosevej 19 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/04/2018 Peter Klausen Dirigent Side
Læs mereÅrsrapport 2017 Departementet
Årsrapport 2017 Departementet Marts 2018 2 Miljø- og Fødevareministeriet / Årsrapport 2017 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning
Læs mereSYVSTEN KRO INVEST ApS
SYVSTEN KRO INVEST ApS Ålborgvej 439, st tv 9352 Dybvad Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11/06/2018 Liselotte
Læs mereÅrsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der
Læs mereSkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Årsrapport 2017
CVR-nr. 35394206 Årsrapport 2017 5. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30-05-2018 Inge Nilsson Dirigent Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning
Læs mereNOTAT. Delregnskaber for CVR-nr april 2018
NOTAT Delregnskaber for 2017 16. april 2018 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 9 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7
Læs mereFOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2016
FOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2016 SKOLER KOMBINERET MED EFTERSKOLER INDGÅR IKKE Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning.
Læs mereUdviklingsgruppen Sønderborg ApS
Udviklingsgruppen Sønderborg ApS CVR-nr. 78 33 54 16 Årsrapport 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16.06.2018 Claus Schmidt Dirigent Udviklingsgruppen
Læs mereRESULTAT FØR AFSKRIVNING OG FINANSIELLE POSTER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER
Side 11 RESULTATOPGØRELSE 1. januar - 31. december 2005 Note 2004 kr. Omsætning... 1 12.274.994 11.934.454 Vareforbrug m.v.... 3.724.221 3.381.569 8.550.773 8.552.885 Andre omkostninger m.v.... 3.921.080
Læs mereIndholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===
Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.
Læs mereResultatopgørelse 1. januar marts 2016
Resultatopgørelse 1. januar - 31. marts Omsætning 3.663 3.859 Direkte Omkostninger -6.438-6.598 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -2.775-2.739 Afskrivninger Afskrivning på materielle anlægsaktiver
Læs mereDelregnskab maj CVR-nr
Delregnskab 2008 4. maj 2009 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Ledelsens regnskabspåtegning
Læs mereJACOBSEN VVS VIBORG ApS
JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 05/11/2014 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11
Læs mereCPH Håndværker Gruppen 786 ApS
CPH Håndværker Gruppen 786 ApS Vesterbrogade 104 1620 København V Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/01/2019 Muhammad
Læs mereÅrsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler Marts 2019 dok. nr. 416452 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereDok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler
Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden
Læs mereHaslev-Hansen VVS & Kloak ApS
Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Håbets Allé 18 2700 Brønshøj CVR-nr.: 73 29 25 14 Årsrapport for året 2011/2012 (28. regnskabsår) 1 Årsrapport Indholdsfortegnelse: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning
Læs mereBilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.
1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.
Læs mereFOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2017
FOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2017 SKOLER KOMBINERET MED EFTERSKOLER INDGÅR IKKE Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på en lang række forskellige kurser. Kurserne har
Læs mereMurermester Jensen ApS
Murermester Jensen ApS Blødevej 9 3600 Frederikssund Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/11/2017 Thomas Jensen Dirigent
Læs mereUndervisningsministeriets departement Årsrapport 2009
År sr appor t2009 f or Under vi sni ngsmi ni st er i et sdepar t ement Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Beretning...2 2.1 Præsentation af departementet...2 2.2 Årets økonomiske resultat...3 2.3
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereL&K ENTREPRISE - ISOLERING APS. Bakkeledet 9. Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår)
Bakkeledet 9 4600 Køge Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår) CVR-nr. 34351090 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling Køge, den 23. december 2015 Lene
Læs mereÅrsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne
Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mere2200 HOLDING IVS. Fafnersgade 3, 2 tv 2200 København N. Årsrapport 4. december december 2015
2200 HOLDING IVS Fafnersgade 3, 2 tv 2200 København N Årsrapport 4. december 2014-3. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/05/2016 Mads Clausen
Læs mereÅrsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2019 Akt 379438 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereVejledning om. bevillingsafregning og resultatdisponering
Vejledning om bevillingsafregning og resultatdisponering Økonomistyrelsen, 20. januar 2009 Side 1 af 30 Vejledning om bevillingsafregning Indledning... 3 1. Proces og overordnet tidsplan... 4 2. Bevillingsafregningen
Læs mereNJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015
NJ BOLIG ApS Strandhusevej 13 7130 Juelsminde Årsrapport 1. april 2014-31. marts 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2015 JIMMI LILLELUND Dirigent
Læs mere2H Biler IVS. Sjællandsvej Hobro. Årsrapport 15. juli december 2017
2H Biler IVS Sjællandsvej 12 9500 Hobro Årsrapport 15. juli 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 02/03/2018 Per Barslund Dirigent Side
Læs mereInformationsmøde om årsafslutningen Velkomst ved Lene Lindhardtsen
Informationsmøde om årsafslutningen 2008 Velkomst ved Lene Lindhardtsen Oplægsholdere Kontorchef Lene Lindhardtsen, Økonomistyrelsen Konsulent Birgit Gohs-Jensen, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Søren Larsen,
Læs mereJACOBSEN VVS VIBORG ApS
JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11
Læs mereÅrsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2019 Akt.nr. 416269 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mere