Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudfordringer. i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom"

Transkript

1 Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDS - KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008

2 Indledning... 3 Resumé... 4 Læsevejledning... 6 Præsentation af klyngen... 8 Det centrale produkt Data... 8 Karakteristik af social- og sundhedsklyngen...10 Beskæftigelsen inden for social- og sundhedsklyngen...10 Alder...11 Køn...14 Uddannelse...16 Uddannelse og alder Uddannelse og køn Uddannelse og delområde Rekrutteringsproblemer og mangel på arbejdskraft...24 Udvikling i medarbejderstaben...30 Forventede udviklingstendenser...32 Faktorer der forventes at få betydning for den fremtidige udvikling på området...32 Øget Konkurrence...32 Teknologisk udvikling, forandringshastighed og globalisering...33 Ny viden, nye forbrugerpræferencer og nye forbrugertyper...34 Lovgivning...36 Mangel på arbejdskraft...36 Social- og sundhedsvirksomhedernes strategier...38 Fremtidens strategier...38 Fastholdelse og udvikling af medarbejdere...39 Konkurrence på kvalitet og pris...40 Produkt- og procesudvikling...41 Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner...41 Design...41 Nye geografiske markeder...41 Outsourcing...42 Rekruttering af dansk og udenlandsk arbejdskraft...42 Organisatoriske forhold og nye indsatsområder...42 Kompetencebehov i social- og sundhedsvirksomhederne...44 Prognose for beskæftigelsen inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland...44 Kompetencebehov...46 Specialiseret viden og differentieret målgruppe...47 Tekniske færdigheder...48 Dokumentation, skriftlighed og kvalitet...48 Kommunikation, vejledning, pædagogik, psykologi og samarbejde...49 Anden afdækning af kompetencebehovet...49 Kompetenceoversigt...50 Kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet...52 Strategi eller uddannelsesplan...52 Kompetenceudvikling nu og i fremtiden...53 Metoder til at indfri fremtidige kompetencebehov...56 Kompetenceglidning...58 Udfordringer og perspektiver på social- og sundhedsområdet

3 Mangel på arbejdskraft, aldring og faldende arbejdsstyrken...60 Samarbejde på tværs...60 Udnyttelse af personalets ressourcer...60 Sektorens image...60 Scenarier Fremtidens Social- og sundhedsområde år Det innovative samfund - Social- og sundhedsområdet år De innovative social- og sundhedsvirksomheder år Europa i forening Social- og sundhedsområdet år De europæiske social- og sundhedsvirksomheder år Den Fleksible Globalisering - Social- og sundhedsområdet år De fleksible globaliserede social- og sundhedsvirksomheder år Litteraturliste

4 Indledning I denne publikation sættes fokus på kompetenceudfordringerne i social- og sundhedsvirksomhederne i Nordjylland. Publikationen er en analyse under projekt Kompetenceudfordringer i Nordjylland. Der er tale om et udviklings- og pilotprojekt med inddragelse af mange parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland, og har til formål at give et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden inden for seks erhvervsklynger i Nordjylland. I projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes (eller mangler) hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden. Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft (og stadig har) en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover. Fælles for de 6 erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt. Følgende områder indgår i projektet: Jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, Oplevelseserhvervene, Byggeklyngen, Fødevareklyngen samt Social- og sundhedsklyngen. Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig. Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Analyserne er baseret på flere forskellige datakilder. Her er der indkøbt særkørsler fra Danmarks Statistik, der er gennemført en større interviewundersøgelse med både virksomheder og eksperter indenfor hvert delområde. Endelig er der i forbindelse med projektet blevet gennemført et større survey med i alt 623 nordjyske virksomheder. Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op. Derudover er der udarbejdet seks rapporter/analyser én for hver erhvervsklynge samt en metoderapport. Hver af klyngerapporterne/analyserne er skrevet sammen til en lidt mindre publikation, hvor det er muligt hurtigt at få et overblik over hovedresultaterne indenfor hver erhvervsklynge. Alle rapporterne er tilgængelige fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands og Region Nordjyllands hjemmesider. Alene hovedrapporten og de 6 sammenskrevne publikationer findes i trykt form. Alle andre materialer kan frit downloades. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem en række uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske aktører i Nordjylland nemlig: Region Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, VUC, EUC, LO, DI, AC, Aalborg Universitet og Væksthuset.. 3

5 Resumé I denne rapport sættes fokus på de nordjyske social- og sundhedsvirksomheders kompetencekrav og kompetencebehov. Rapportens analyser er baseret på data fra Danmarks Statistik samt data fra en i projektet gennemført interviewundersøgelse og et survey med 100 nordjyske social- og sundhedsvirksomheder. Analysen viser, at beskæftigelsen inden for social- og sundhedsområdet er steget med 19 % procent i perioden Her har der været en særlig stor stigning i beskæftigelsen inden for medicoindustri, handel med medicinalvarer og inden for behandlingsinstitutioner. Samtidig er antallet af beskæftigede i virksomheder inden for administration, uddannelse mv. dog blevet reduceret med hele 59,3 %. Medicoindustrien og virksomheder inden for medicinalvarer udgør en relativt lille del af beskæftigelsen i Nordjylland, hvorfor nærværende analyse særligt har sit fokus på offentlige behandlingsinstitutioner. Analyser af de beskæftigedes uddannelsesniveau viser, at der fra 1995 til 2006 har været en tendens til øget professionalisering af social- og sundhedsområdet i den forstand, at uddannelsesniveauet/-varigheden er steget blandt de beskæftigede indenfor området. Her ses bl.a. at efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft er på kraftig tilbagegang. Social- og sundhedsområdet er traditionelt domineret af kvinder. Analysen viser da også, at kvinderne - til trods for en stor stigning i beskæftigelsen - fortsat udgør 86 % af de beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet. Dette er problematisk, da andre analyser har vist, at fag og brancher med stor kønsskævhed er særligt udsat for flaskehalsproblemer. Mangel på arbejdskraft fremhæves da også som et gennemgående problem i analysen. Her viser Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2008, at der i Nordjylland er 19 stillingsbetegnelser indenfor social- og sundhedsområdet, hvor der er registreret tværgående strukturel mangel på arbejdskraft. Her er social- og sundhedshjælpere på top-10- listen over de 10 stillingsbetegnelser i 1. halvår 2008, hvor der er størst tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft i region Nordjylland. Manglen på arbejdskraft indenfor området underbygges af de data, der er indsamlet i surveyet. Her har 17 ud af 100 adspurgte virksomheder bekræftet, at de indenfor de seneste 2 måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere. Opskaleres dette tal til at omfatte alle social- og sundhedsvirksomheder i Nordjylland betyder det, at 17 % af alle social- og sundhedsvirksomheder i Nordjylland har haft problemer med at rekruttere arbejdskraft indenfor de seneste 2 måneder. Manglen på arbejdskraft inden for området er bekymrende, da analysen viser, at der i perioden er sket en forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning således, at de årige nu udgør 1/3 af de beskæftigede. Det vil sige, at op mod 1/3 af de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste år. Det vil altså sige, at det kan forventes manglen på arbejdskraft vil blive endnu mere udbredt i de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder i den nærmeste fremtid. I analysen er der desuden sat fokus på de 35 uddannelser, hvor der er flest beskæftigede over 50 år. Her ses, at, at det indenfor de næste år kan forventes, at kortuddannede, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, 645 læger og 594 social- og sundhedsassistenter vil forlade det nordjyske arbejdsmarked på grund af alder. Analysen peger på nogle områder, hvor aldersudviklingen er særlig bekymrende. Her er det særligt bekymrende, at: 55 % af de beskæftigede læger er over 50 år. 60 % af de beskæftigede sygeplejersker med en videregående uddannelser er over 50 år 53 % af de beskæftigede tandlæger er over 50 år 49 % af tandklinikassistenterne er over 50 år 41 % af socialrådgiverne er over 50 år 42 % af psykologerne er over 50 år 54 % af farmaceuterne er over 50 år Disse områder findes særlig problematiske, da der allerede er mangel på arbejdskraft indenfor flere af disse stillingsbetegnelser. 4

6 Analysen sætter endvidere fokus på, at der er forskel på, hvor stor manglen på arbejdskraft er, alt efter om der er tale om regionale eller kommunale institutioner. Årsagen til dette er angiveligt, at unge finder det mere attraktivt at arbejde på de regionale end på de kommunale institutioner. Det skyldes bl.a., at det er mere attraktivt for en social- og sundhedsassistent at arbejde på et sygehus, da der her er flere faglige og personlige udfordringer. Det skyldes angiveligt, at man på sygehusene har vist større vilje til at overlade en del af sygeplejerskernes opgaver til social- og sundhedsassistenterne. Der er altså allerede nu blevet arbejdet med horisontal og vertikal kompetenceglidning i regionalt regi, mens dette ikke er så udbredt i kommunalt regi. Analysen af udviklingstendenserne peger på, at der i fremtiden vil blive større konkurrence på kvalitet, mens konkurrence på pris er mindre væsentlig. Ny teknologi, IT og robotter forventes at komme til at betyde langt mere på social- og sundhedsområdet fremover. Det betyder større krav til personalet, men også større krav til de offentlige budgetter. Der skal her investeres i ny teknologi, i uddannelse af medarbejdere, og så skal der også satses på at få samarbejdet omkring teknologien til at virke. Undersøgelsen viser også, at flertallet af social- og sundhedsvirksomhederne forventer, at nye forbrugerpræferencer vil få positiv betydning for virksomhedernes udvikling indenfor de næste 5 år. I interviewene sættes der fokus på, at der pga. en ændret struktur på sundhedsområdet, aldring i befolkningen og øget informationsflow vil ske et skift i forbrugernes præferencer og efterspørgsel efter sundhedsydelser. Øget aldring i befolkningen betyder bl.a., at de ældre på plejecentrene bliver mere plejekrævende. Dertil kommer, at livsstilssygdomme er blevet mere udbredt. Det stiller naturligvis krav til virksomhederne og personalet. Både eksperter og virksomheder peger på, at bl.a. Internettets indtog i de danske hjem stiller store krav til virksomhederne indenfor sundhedsområdet. Der bliver i højere grad tale om en brugergruppe, der stiller større krav, og som er bedre vidende end tidligere. Patienterne sætter sig i højere grad ind i deres egen situation og vil selv være med til at tage stilling til sygdoms- og behandlingsforløbet. De stiller også mange flere spørgsmål som følge af adgang til store mængder af information og misinformation. Det stiller større krav til personalet om at være opdaterede på den sidste nye viden og om at kunne støtte og rådgive. Samtidig er der stadig en stor gruppe af brugere, af bl.a. ældre borgere, der har en stor autoritetsfølelse, og som forventer at få at vide, hvad de skal gøre. Det betyder med andre ord, at personalet skal være gode til at reflektere og til at differentiere mellem patienter. Analyserne af de nordjyske social- og sundhedsvirksomheders strategier viser, at virksomhederne vil lægge størst vægt på fastholdelse og udvikling af deres medarbejdere. Resultatet giver god mening, specielt set i lyset af, at ca. 1/3 af medarbejderstaben indenfor social- og sundhedsområdet i Nordjylland kan forventes at forlade arbejdsmarkedet indenfor de næste år, og at der allerede nu er mangel på arbejdskraft indenfor flere arbejdsområder. Det ser altså ud til, at virksomhederne har forstået, at der, hvis der ikke reageres nu, vil blive massiv mangel på personaleressourcer fremover. Et flertal af virksomhederne afviser helt at gå ind på nye geografiske markeder. Ligesom et klart flertal af virksomhederne afviser at flytte produktions- eller udviklingsopgaver til udlandet. Her er det overraskende, at det indenfor alle delområder mere eller mindre afvises, at virksomhederne vil outsource produktions- eller udviklingsopgaver til udlandet. I delrapporten peges der på, at det er altafgørende, at social- og sundhedsvirksomhederne begynder at fokusere på rekruttering og tiltrækning af medarbejdere til social- og sundhedssektoren i Nordjylland. For at afhjælpe manglen på arbejdskraft mener respondenterne dels, at man skal arbejde på at skabe et bedre image for sektoren og gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige, dels at man bliver nødt til at rekruttere medarbejdere fra andre regioner af Danmark og andre lande. Også her ser der ud til at være væsentlige regionale og kommunale forskelle. Her er regionen allerede i gang med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, mens dette ikke er tilfældet i kommunerne. Kompetencebehovene i de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder kommer i analysen til syne på flere forskellige måder. Mangel på arbejdskraft er i sig selv et udtryk for et udækket kompetencebehov. Det vil altså sige, at der allerede på nuværende tidspunkt er et kompetencegab mellem, hvad virksomheder efterspørger, og hvad der er af tilgængelig arbejdskraft. Overordnet set må det konkluderes, at faglighed vægtes højt inden for social- og sundhedsområdet. Af 5

7 samme grund kan det være vanskeligt at opnå beskæftigelse inden for området, hvis personen ikke har den nødvendige faglige uddannelse. I forbindelse med analyse af kompetencebehovet er der i analysen blevet set nærmere på en prognose for, hvordan beskæftigelsen på området kan tænkes at udvikle sig, samt en redegørelse for, hvilke særlige kompetencebehov og kompetencekrav som kan blive fremherskende i fremtiden. Prognosen viser, at antallet af beskæftigede inden for området formentlig vil stige med mellem 8 og 14 % frem mod år Her ser det ud til, at der kan komme til at mangle omkring beskæftigede alene på social- og sundhedsområdet i Nordjylland. Prognosen underbygger endvidere, at social- og sundhedsområdet i disse år gennemgår en professionalisering, hvor behovet for kortuddannet arbejdskraft er på kraftig tilbagetog. Udover prognosen er der i analysen set nærmere på nogle kvalitative bud på, hvilke kompetencer som arbejdskraften skal være i besiddelse af fremover. Generelt kan det konkluderes, at virksomhederne efterspørger følgende kompetencer: Høj faglighed, tværfaglighed, gode samarbejdsevner og gode tekniske færdigheder. Derudover ses bl.a. et stærkt stigende behov for specialistviden, skriftlighed, kommunikative evner, psykologi, pædagogik, vejledning, omstillingsparathed og gode refleksionsevner. Endelig viser analysen, at der i fremtiden vil blive brug for gode samarbejdsevner og tværfaglighed. Alt i alt er der altså klare indikationer på stigende kompetencekrav. Afslutningsvis tegnes der kapitlet et bud på en oversigt over behovet for kompetencer anno år Denne oversigt følges i slutningen af analysen op af tre scenarier dvs. tre udfaldsrum - for hvorledes fremtidens social- og sundhedsvæsen kan udvikle sig. Hvert af de tre scenarier følges op med, at der gives et bud på hvilke kompetencer, der kan blive behov for i fremtiden. I undersøgelsen er der endvidere sat fokus på kompetenceudviklingen i de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder. Undersøgelsen viser, at 59 af de adspurgte nordjyske social- og sundhedsvirksomheder har en strategi eller uddannelsesplan for kompetenceudvikling af deres medarbejderstab. Af disse virksomheder har 54 virksomheder sammentænkt strategien eller uddannelsesplanen med virksomhedens øvrige strategier. I forhold til den konkrete kompetenceudvikling viser analysen, at virksomhederne prioriterer kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere med en længerevarende uddannelse. Jo kortere uddannelse medarbejderen har, jo mindre arbejdes der systematisk med kompetenceudvikling. Dette gør sig både gældende på nuværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid. Analysen sætter endvidere fokus på, hvilke metoder virksomhederne påtænker at anvende for at indfri deres kompetencebehov. Resultaterne viser her, at virksomhederne primært vil lægge vægt på ekstern og intern uddannelse af deres medarbejdere samt sidemandsoplæring. Kompetenceglidning har været et centralt element i de kvalitative interview. Kompetenceglidning kan her ses som en metode til at imødekomme det nuværende og fremtidige kompetencebehov på området. Undersøgelsen viser her, at ledelsen i flere social- og sundhedsvirksomheder finder, at hver faggruppe har en tendens til at holde fast på egne kompetenceområder. Der er tale om et skel mellem forskellige faggrupper såsom læger og sygeplejersker eller sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor man oplever en angst og uvilje til at afgive egne og overtage andres kompetenceområder, men der er også tale om et skel mellem medarbejdere i den kommunale og den regionale sektor. Undersøgelsen peger på, at social- og sundhedsområdet generelt er præget af manglende samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper og offentlige instanser. Der er på ledelsesniveau en oplevelse af, at det er vanskeligt at få ordentlig gang i kompetenceglidningen. Det anses for paradoksalt, da kompetenceglidning netop fremhæves som en af de strategier, der kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft på området. Til trods for de påpegede problemer er der dog indikationer på, at der er gang i en spirende kompetenceglidning i social- og sundhedsvirksomhederne. Alle de steder, hvor det er muligt, arbejdes der med kompetenceglidning. Kompetenceglidning betyder imidlertid, at der i fremtiden vil blive stillet højere krav til medarbejdernes kompetencer, da de enkelte faggrupper skal overtage nogle kompetenceområder, som de ikke nødvendigvis er uddannet til. Her er det problematisk, at ledelsen på virksomhederne finder, at det faglige niveau hos de nyuddannede er for nedadgående, da kompetenceglidning netop kræver en højere faglighed hos de nyuddannede. Læsevejledning Delrapporten på social- og sundhedsområdet er inddelt i seks hovedkapitler. I det første kapitel gives en beskrivelse af klyngens centrale produkt samt analysens datagrundlag, og herefter gives en overvejende statistisk beskrivelse af social- og sundhedsområdet i Nordjylland i 2006 samt udviklingen fra 1995 til Her ses der bl.a. på udviklingen i beskæftigelsen, alders- og kønsfordelingen samt de beskæftigedes uddannelsesniveau. Afslutningsvis ses der i kapitlet nærmere på den nuværende mangel på arbejdskraft. 6

8 I det næste kapitel ses der nærmere på de udviklingstendenser, som der er blevet peget på i surveyet og i de gennemførte interview. Her ses der bl.a. nærmere på, hvad øget konkurrence, teknologisk udvikling, ny viden, nye forbrugerpræferencer, ny lovgivning og mangel på arbejdskraft kan komme til at betyde for udviklingen i virksomhederne i den nærmeste fremtid. I rapportens tredje kapitel ses der nærmere på social- og virksomhedernes strategier. Hvad er det for nogle strategier, som virksomhederne vil lægge vægt på i fremtiden? Herunder ses der nærmere på virksomhedernes holdning til fastholdelse og udvikling af medarbejderne, konkurrence på kvalitet og pris, produkt- og procesudvikling, samarbejde med andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner, design og om virksomhederne påtænker at gå ind på nye geografiske områder eller nye anvendelsesområder. Endelig ses der nærmere på om virksomhederne påtænker at outsource arbejdsopgaver samt om de påtænker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Endelig ses der nærmere på, hvilke andre faktorer der eventuelt skal satses på i fremtiden. I det fjerde og femte kapitel ses der nærmere på, hvilke kompetencebehov social- og sundhedsvirksomhederne kan forventes at få i fremtiden, herunder også hvordan virksomhederne ser på kompetenceudvikling nu og i fremtiden. I det sjette kapitel præsenteres tre scenarier for social- og sundhedsområdet. Det vil sige tre udfaldsrum, som social- og sundhedsområdet kan tænkes at bevæge sig i. Disse scenarier afsluttes hver i sær med et bud på, hvorledes kompetencebehovene kan se ud i fremtiden. 7

9 Præsentation af klyngen I dette kapitel gives en præsentation af social- og sundhedsklyngen, herunder en beskrivelse af klyngens centrale produkt, datagrundlaget, udviklingen i beskæftigelsen, de beskæftigedes karakteristika, en præsentation af delområderne /- klyngerne samt en kort beskrivelse af de nuværende rekrutteringsproblemer og mangel på arbejdskraft indenfor området. Endelig gives et bud på, hvorledes de nordjyske social- og sundhedsvirksomheder forventer medarbejderstaben vil udvikle sig i fremtiden. Det centrale produkt... Principperne bag sammensætningen af klyngerne i analysen, dvs. gruppering af branchekoderne, er at der tages udgangspunkt i den vare, der produceres. Et sådant princip betyder, at virksomhederne bliver grupperet omkring det centrale produkt. Et produkt, hvor flere virksomheder kan bidrage til den endelige skabelse af produktet. I forhold til social- og sundhedsklyngen er et sådant grupperingsprincip en udfordring. Her vil de offentlige virksomheder have én type produkt serviceydelsen i forhold til patienterne mens private virksomheder vil have én anden type produkt for eksempel produktion af farmaceutika. Forskellene i det centrale produkt kan medføre, at de offentlige henholdsvis private virksomheder har forskelligt fokus i forhold til konkurrenceparametre, forretningsmarkeder med videre. Dertil kommer, at rammevilkårene for offentlige virksomheder henholdsvis private virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet er forskellige. Det offentlige sundhedssystem er underlagt politiske og økonomiske rammevilkår, der har betydning for vilkårene og kravene til det arbejde, der skal og kan leveres, mens de private virksomheder primært er underlagt de frie markedskræfter. Analysen af social- og sundhedsvirksomhederne adskiller sig altså fra analyserne af, de andre klynger i projektet, da der ikke er ét entydigt produkt. På baggrund af ovenstående er det selvfølgelig vanskeligt at udarbejde en analyse, der både inddrager og har fokus på private og offentlige social- og sundhedsvirksomheder. Til trods herfor er det i denne analyse valgt at betragte private og offentlige virksomheder indenfor social- og sundhedsområdet under ét. Dette er valgt, da de statistiske data ikke giver mulighed for at adskille de offentlige og private social- og sundhedsvirksomheder i analysen. I stedet er dataene grupperet med udgangspunkt i klyngeprincippet. Der er her fundet frem til, at social- og sundhedsområdet kan opdeles i fire delområder: Medicoindustri Handel med medicinalvarer mv. Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsen Administration, uddannelse mv. Denne opdeling betyder, at der kan være både private og offentlige virksomheder repræsenteret indenfor delområderne. For eksempel vil både offentlige og private sygehuse være at finde i kategorien behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsen 1. Data Analyserne af social- og sundhedsområdet er baseret på flere forskellige datakilder. Der er til projektet indhentet statistisk data fra årene 1995 til 2006 fra Danmarks Statistik. Dataene er grupperet efter klyngeprincippet. Dertil kommer, at der er gennemført et survey med i alt 616 nordjyske virksomheder indenfor de 6 klynger. Det er her væsentligt at påpege, at der er opnået besvarelse fra 616 virksomheder, dvs. at der ikke er tale om et repræsentativt survey. Af de 616 besvarelser stammer 100 besvarelser fra social- og sundhedsvirksomheder. Når der i denne rapport refereres til resultaterne fra surveyet, er det besvarelserne fra disse 100 social- og sundhedsvirksomheder, der henvises til. 1 Se mere herom i metoderapporten. Det skal bemærkes, at social- og sundhedsklyngen i analyse ikke rummer de samme virksomheder som den spirende sundhedsteknologiklynge, biomed.com, som inddrages i den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi. Projektets analyser favner bredere og har fokus på kompetencebehovene og kompetencekravene inden for social- og sundhedsområdet generelt (Region Nordjylland 2007: 32-33; Biomed Community 2007) 8

10 De statistiske data fra Danmarks Statistik og det gennemførte survey er grupperet således, at det er muligt at analysere i forhold til social- og sundhedsområdet generelt og i forhold til de fire delområder. De fire delområder anvendes som analyseparametre i de statistiske analyser. De fire delområder dækker over følgende: 1. Medicoindustri a. Medicinalvareindustri b. Fremstilling af medicinsk og kirurgisk apparatur c. Fremstilling af udstyr til medicinsk og dental brug 2. Handel med medicinalvarer, ortopædisk, udstyr mv. a. Engroshandel med medicinalvarer og hospitalsartikler b. Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 3. Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsen a. Hospitaler mv. b. Praktiserede læger og tandlæger c. Fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer mv. d. Behandlingsinstitutioner i øvrigt 4. Administration, uddannelse mv. Udtræk fra KraksMarkedsData viser, at der i starten af 2008 var ca virksomheder i Nordjylland, der havde minimum én ansat, og som havde tilknytning til social- og sundhedsklyngen. Derudover er der en række virksomheder, der har en mere perifer tilknytning til social- og sundhedsområdet, men som ikke er inddraget i social- og sundhedsklyngen, da deres primære produkt ligger inden for et andet brancheområde. De 100 social- og sundhedsvirksomheders fordeling på delområde ses af nedenstående figur. Figur: Antal social- og sundhedsvirksomheder fordelt på delområde Medicoindustri Handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv. Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsenet Administration og uddannelse på sundhedsområdet mv. Kilde: Af de 100 social- og sundhedsvirksomheder, der har deltaget i surveyet, tilhører 13 virksomheder medicoindustrien, 18 virksomheder beskæftiger sig med handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv., 62 virksomheder tilhører kategorien behandlingsinstitutioner inden for sundhedsvæsenet, mens 7 virksomheder tilhører kategorien administration og uddannelse på social- og sundhedsområdet mv. 9

11 Omsætningen hos virksomhederne spreder sig fra en årlig omsætning på under 10 mio. kr. til en omsætning på over 200 mio. kr.. Her har 65 virksomheder en omsætning på under 10 mio. kr. De adspurgte virksomhederne er bredt fordelt over hele Nordjylland. Dog er størstedelen lokaliseret i Aalborg kommune. Virksomhedernes størrelse fordeler sig fra at have 0 ansatte, dvs. enkeltmands virksomheder, til over 100 ansatte. Et flertal af de deltagende virksomheder er mindre virksomheder, det vil sige virksomheder med 0-10 ansatte. Endelig var det hensigten, at analyserne skulle baseres på et stort interviewmateriale med både eksperter og nordjyske social- og sundhedsvirksomheder. På tidspunktet for interviewgennemførelsen udbrød der imidlertid strejke på området. Det har betydet, at det har været overordentligt vanskeligt at få adgang til at tale med de offentlige social- og sundhedsvirksomheder. Det har betydet, at der kun er blevet indsamlet 4 virksomhedsinterview og 1 ekspertinterview. Karakteristik af social- og sundhedsklyngen I følgende afsnit gives en statistisk beskrivelse af beskæftigelsen indenfor social- og sundhedsklyngen i 2006 samt udviklingstendenserne fra 1995 til Der analyseres både i forhold til social- og sundhedsklyngen generelt og i forhold til de fire delområder. Dette gøres for at undersøge om de beskæftigede indenfor delområderne har specifikke karakteristika og om der er forskelle i udviklingen i beskæftigelsen indenfor delområderne. I afsnittet gives løbende en kort karakteristik af de fire virksomheder, der har indgået i interviewundersøgelsen. Beskæftigelsen inden for social- og sundhedsklyngen I social- og sundhedsklyngen er der fra 1995 til 2006 sket en stigning i beskæftigelsen fra beskæftigede til beskæftigede. Det svarer til en stigning på beskæftigede, dvs. en stigning på 19 %. I den følgende tabel ses antallet af beskæftigede inden for de fire delområder og hele social- og sundhedsklyngen fra 1995 til Tabel: Antal beskæftigede inden for social- og sundhedsklyngen med bopæl i Nordjylland, 1995 og Fordelt i forhold til delområder Udvikling i antal beskæftigede (pct.) Medicoindustri ,5 Handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv ,0 Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsenet ,1 Administration uddannelse mv ,3 Social- og sundhedsklyngen i alt ,1 Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik, egne beregninger Fra 1995 til 2006 er der sket en stigning i beskæftigelsen indenfor social- og sundhedsområdet generelt. I samme periode er antallet af beskæftigede i virksomheder indenfor administration, uddannelse mv. imidlertid blevet reduceret med 59,3 %. Til sammenligning er der sket en stigning i beskæftigelsen på mellem 23 og 34,5 % inden for de tre andre delområder. Fra 1995 til 2006 har der især været en stigning i antallet af beskæftigede indenfor medicoindustri, hvor beskæftigelsen er steget med 34,5 %. Her skal der dog tages højde for, at antallet af beskæftigede indenfor delområdet er steget fra et relativt lavt niveau på 887 beskæftigede i 1995 til beskæftigede i Det vil altså sige, at medicoindustrien stadig er et relativt lille område set med beskæftigelsesmæssige øjne. Det samme gør sig gældende for personer, der er beskæftigede i virksomheder, der handler med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv. Af nedenstående figur ses andelen af beskæftigede med bopæl i regionen i 2006 fordelt på de fire delområder. 10

12 Figur: Beskæftigede på social- og sundhedsområdet, 2006, fordelt på delområder Procent Medicoindustri Andel af beskæftigelsen 3,4 3,1 89,3 4,2 Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik, egne beregninger Handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr mv. Behandlingsinstitutioner inden for sundhedsvæsenet Administration uddannelse mv. Af figuren ses, at behandlingsinstitutioner beskæftiger langt størstedelen af de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet. Behandlingsinstitutioner indenfor sundhedsvæsenet beskæftigede hele 89,3 % af de beskæftigede indenfor området i Nordjylland i Behandlingsinstitutioner dækker både over offentlige og private behandlingsinstitutioner, herunder privathospitaler, lægeklinikker mv. Det formodes dog, at den offentlige sektor er overrepræsenteret indenfor behandlingsområdet. Alder I det følgende belyses aldersfordelingen og udviklingen i de beskæftigedes alderssammensætning på social- og sundhedsområdet i Nordjylland i perioden 1995 til Dette ses i nedenstående figur. 11

13 Figur: Beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet 35,0 30,0 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0 0, år år år år år år år ,2 9,5 29,3 31,0 19,3 2,3 0, ,1 7,8 22,4 30,8 28,4 5,1 0,4 Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik, egne beregninger Af figuren ses, at der er sket en forskydning i aldersgrupperne fra 1995 til 2006 således, at der er blevet relativt færre beskæftigede i alderen år og relativt flere i alderen år. Den største forskydning er sket i forhold til aldersgruppen år, der i 1995 udgjorde 19,3 % af de beskæftigede mod 28,4 % i Samtidig er andelen af beskæftigede i alderen år, år og år blevet relativt færre således, at de i 2006 kun udgør henholdsvis 5,1 %, 7,8 % og 22,4 % af de beskæftigede i social- og sundhedsklyngen. Her er det største fald sket for de årige, hvor deres andel er faldet fra 29,3 % i 1995 til 22,4 % i I 2006 udgjorde de årige 33,9 % af de beskæftigede i social- og sundhedsklyngen i Nordjylland. Det vil sige, at op mod 1/3 af de beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet i Nordjylland kan forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste år. I virksomhedsinterviewene påpeger, virksomhederne også, at de ansatte har et højt aldersgennemsnit. Virksomhedsprofil 1: Ældreområdet i en nordjysk kommune Ældreområdet beskæftiger, 75 Ufaglærte, 152 social- og sundhedshjælpere, 43 social- og sundhedsassistenter, 4 plejehjemsassistenter, 15 hjemmehjælpere og 1 pædagog. Derudover er der ansat ca. 635 medarbejdere på kommunens centre og i alt 65 sygeplejersker. Der er kun ganske få mænd ansat. Virksomheden oplyser, at et flertal af medarbejderne er over 40 år og at ca % af de ansatte nærmer sig efterlønsalderen. Der er kun få unge ansat, da de videreuddanner sig. Det er virksomhedens oplevelse, at området har lavstatus, hvilket betyder, at unge ikke ønsker at arbejde indenfor området. 12

14 Virksomhedsprofil 2: Apotek Det er et gammelt apotek. Virksomhedens ansatte er som en stor familie med faste traditioner. Apoteket bestræber sig på at have en god kollegial tilnærmelsesvis familiær samværsform og omsorg for den enkelte medarbejder. Dette gøres blandt andet som led i fastholdelse af medarbejdere. Der er meget demokrati og medarbejderindflydelse på virksomheden. Apoteket beskæftiger 1 apoteker (ejer) og 36 medarbejdere, heraf er 3 farmaceuter, 19 farmakonomer og 3 farmakonomelever. Dertil kommer 9 ansatte, der ikke er apoteksuddannede, heraf er 2 chauffører, 2 cykelbude, 1 fejemand, 2 til at fylde robotten op med medicin, 2 til at stille varer på hylderne. Af de sidste 9 ansatte er 2 på fuld tid og resten er på deltid. Medarbejderne er hovedsageligt kvinder, og apotekeren betragter faget som værende et kvindefag. Gennemsnitsalderen hos de ansatte er over 50 år. Her er alle de fastansatte over 50 år. Sædvanen er, at de ansatte går på pension så snart, de har mulighed herfor. Ejeren af apoteket er 66 år og planlægger at gå på pension som 70-årig. Apoteket er beliggende i en gammel bygning, det betyder, at der ikke er mulighed for udvidelse og tilbygning. Apotekets fysiske udformning betyder, at der kan være mere end 20 kunder samtidig, men der er ikke faciliteter til, at kunderne kan sidde ned, mens de venter på at blive ekspederet. Ventetiden for kunderne er øget på grund af elektronisk receptstyring. Til trods for at bygningen er af ældre dato, er der tale om et moderne apotek, som arbejder med robotter og med receptserver i cyberspace. Serveren er stillet op af Lægemiddelstyrelsen. Lægen sender recepten til serveren, som formidler til apoteket. Apoteket modtager dagligt recepter. Kravet om at ekspedere dette antal er fuldstændig afhængig af IT-teknologien. Kundebilledet er på 500 betjeninger om dagen. Kunderne udtrykker utålmodighed over ventetid og over, at de ikke kan sidde ned medens de venter. Der står altid omkring 20 kunder og kigger på farmakonomerne. Kundernes utilfredshed samt de mange ventende og stirrende kunder stresser farmakonomerne. Analyser på det tilgængelige datamateriale viser, at der er væsentlige forskelle i de beskæftigedes aldersprofiler alt efter hvilket delområde, personen er beskæftiget indenfor. Mens medicoindustrien primært beskæftiger personer i alderen år og år, beskæftiger de tre andre delområder primært personer i alderen år og år. Indenfor medicoindustrien er ca. 81 % af de beskæftigede under 50 år. Til sammenligning udgør andelen af beskæftigede under 50 år indenfor handel med medicinalvarer 61,1 % af de beskæftigede, 65,7 % indenfor behandlingsinstitutioner og 66,5 % af de beskæftigede indenfor administration, uddannelse mv. De beskæftigede indenfor medicoindustrien har altså en væsentlig yngre aldersprofil end de tre andre delområder. Figur: Beskæftigede med bopæl i regionen, fordelt efter alder og delområde, ,0 35,0 30,0 Procent 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Medicoindustri 4,7 6,5 35,3 34,8 16,0 2,4 0,3 Handel med medicinalvarer ortopædisk udstyr mv. Behandlingsinstitutioner inden for sundhedsvæsenet år år år år år år år 9,6 8,3 17,5 25,6 30,8 6,1 2,0 4,8 7,7 22,1 31,1 28,8 5,2 0,4 Administration uddannelse mv. 8,6 9,3 21,9 26,7 28,2 4,4 1,0 Kilde: Særkørsel Danmarks statistik, egne beregninger 13

15 I nedenstående figur ses den procentvise udvikling i de beskæftigedes alderssammensætningen indenfor de fire delområder i 2006 i forhold til Figur: Udvikling i de beskæftigedes alder, fordelt efter delområde, 2006 i forhold til ,0 150,0 100,0 Procent 50,0 0,0-50,0-100,0 Medicoindustri -50,5-59,0 41,8 128,3 107,7 154,5 50,0 Handel med medicinalvarer ortopædisk udstyr mv. Behandlingsinstitutioner inden for sundhedsvæsenet 25,0 65,5-10,7-8,8 83,6 91,4 120,0 0,9 22,2-2,6 24,7 78,8 182,8 49,3 Administration uddannelse mv. -83,0-76,4-68,1-53,6 11,3 28,0 133,3 Kilde: Særkørsel, Danmarks statistik, egne beregninger Som ved social- og sundhedsområdet generelt ses, at der er en tendens til, at de beskæftigede bliver ældre og ældre, mens antallet af unge falder. Her er de kraftigste fald i antallet af unge sket inden for medicoindustrien og virksomheder indenfor administration og uddannelse. Førstnævnte er overraskende, da de nordjyske virksomheder indenfor medicoindustrien overordnet set har den yngste aldersprofil. Antallet af unge under 30 år er steget hos virksomheder indenfor handel med medicinalvarer, ortopædisk udstyr samt behandlingsinstitutioner. I 2006 udgjorde andelen af beskæftigede under 30 år 17,9 % af de beskæftigede inden for handel med medicinalvarer i 2006 og 12,5 % af de beskæftigede indenfor behandlingsinstitutioner. Køn Social- og sundhedsområdet er traditionelt domineret af kvinder. Analysen viser da også, at 86 % af de beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet med bopæl i Nordjylland i 2006 er kvinder. Til trods for, at der indenfor social- og sundhedsområdet er sket en stigning i beskæftigelsen på 19 % fra 1995 til 2006, er kønsfordelingen i social- og sundhedsklyngen den samme i 2006 som den var i Andre undersøgelser har vist, at kønsskævheden er endnu større indenfor plejehjem og i hjemmeplejen. Her er mere end 95 % af de ansatte kvinder. Der peges dog på, at kønsmønsteret kan være på vej til at ændre sig. De traditionelle kønsmønstre og husmoderinstinktet er nemlig indsocialiserede fænomener og forskning peger på, at de yngre generationer af piger og drenge ikke besidder dem i nær så høj grad som tidligere generationer. Herved kan der også være ændringer på vej indenfor social- og sundhedsområdet (Hjalager mf.l.: 9,12,15). Nedenstående figur viser, at der er en tendens til, at mænd der er beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet relativt set er ældre end kvinderne. Eksempelvis ses, at mens ca. 42 % af mændene indenfor social- og sundhedsområdet er i alderen år, gør dette sig kun gældende for 32 % af kvinderne. Det betyder formentlig, at der i de kommende år vil være en tendens til, at relativt flere mænd end kvinder vil forlade branchen som følge af alder. Forskellene i alderssammensætningen hos de to køn hænger formentlig sammen med uddannelsesniveauet hos de to køn. 14

16 Figur: Beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet med bopæl i Nordjylland, fordelt efter køn og alder, Procent år år år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Særkørsel Danmarks statistik, egne beregninger Det er på grund af manglende data ikke muligt at belyse om der er kønsmæssige forskelle i aldersprofilerne indenfor de fire delområder. Det er uheldigt, da der i interviewmaterialet er indikationer på, at delområdet har betydning for kønsforskellene. Her er der bl.a. indikationer på, at der er flere mænd ansat indenfor medicoindustrien, samt at kvinderne i medicoindustrien primært varetager de ufaglærte job. Det har dog ikke ud fra det statistiske datamateriale været muligt at afdække kønsproblematikkerne nærmere. Virksomhedsprofil 3: Regional døgninstitution Virksomhedens historie kan føres tilbage til ca Virksomheden blev en selvstændig institution i 1960 erne. Der før var virksomheden en afdeling af en større virksomhed. Virksomhedens tilbud hører under Serviceloven. Der er ca. 120 beboere på institutionen. Alle beboere er udviklingshæmmede, og flere har overbygningsdiagnoser, som for eksempel: Autisme, demens eller psykiske diagnoser. Derudover har enkelte af beboerne en domfældelse. Der er til virksomheden også et dagtilbud til ca. 140 mennesker. Beboerne kommer fra hele landet, dog hovedsageligt fra de omkringliggende kommuner og region Nordjylland. Virksomheden er opdelt i 10 afdelinger inklusiv dagtilbud. Der er ca. 350 ansatte svarende til ca. 300 fuldtidsstillinger. Heraf er ca pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Derudover er der på institutionen ansat ufaglærte, sygeplejersker, musikterapeuter, håndværkere, HK-personale, konsulenter, servicepersonale, ergoterapeut og lærere. I afdelingerne har alle i princippet samme arbejde, dog er der forskel på kompetence- / ansvarsområder. Gennemsnitsalderen på virksomheden er ca år, og kønsfordelingen er ca. 300 kvinder og ca. 50 mænd. 15

17 Virksomhedsprofil 4, Producent af medicinalvarer, Virksomheden producerer nåle til koncernens pensystemer og andre doseringsenheder. Virksomheden har ansvaret for produktion af mange millioner nåle om året. Virksomheden lægger her stor vægt på at hver eneste nål kommer i berøring med et menneske, derfor skal alle nåle fungere. Kvalitet er altafgørende, og kvalitet gennemsyrer dagligdagen i virksomheden. Produktionen foregår døgnet rundt og omfatter: Støbning af plastkomponenter, montage og pakning af de enkelte dele, logistik og new product entry. Fabrikken beskæftiger ca. 210 medarbejdere, fordelt på ca. 150 faglærte og specialarbejdere og 60 funktionærer. Mere nøjagtig fordeler medarbejderne sig som følger: 110 ufaglærte - mest kvinder. Dog har flere af disse en erhvervsuddannelse fra før, de blev ansat på virksomheden faglærte mest mænd. Disse er primært uddannet som håndværkere, herunder elektrikere, smede, maskinarbejdere mv., teknikere 20 akademikere 10 administrative medarbejdere Medarbejderne kører gerne langt for at arbejde på virksomheden. 40 % af medarbejderne har mere end 10 års anciennitet på virksomheden. Gennemsnitsalderen er ca. 45 år. I 2000 var der 135 ansatte på virksomheden, og der var et ønske om, at virksomheden ikke skulle udvide sin medarbejderstab yderligere, men i stedet bruge teknologi ved udvidelse. Sidenhen har det dog vist sig, at arbejdsområderne kræver mere og mere udvikling, hvilket har krævet flere folk. Derfor er der nu ansat ca. 210 medarbejdere på virksomheden. Uddannelse I dette afsnit belyses uddannelsesniveauet i social- og sundhedsklyngen fra 1995 til I region Nordjylland var der i 2006 i alt beskæftigede inden for social- og sundhedsområdet med bopæl i regionen. Heraf var kortuddannede 2 (21 %), var faglærte (39 %), havde en kort videregående uddannelse (KVU, 4 %), havde en mellemlang videregående uddannelse 3 (MVU, 28 %), mens havde en lang videregående uddannelse 4 (LVU, 8 %). Analyserne viser, at der fra 1995 til 2006 har været en tendens til øget professionalisering af social- og sundhedsområdet i den forstand, at uddannelsesniveauet/-varigheden er steget blandt de beskæftigede indenfor området. Af følgende tabel ses udviklingen i antal beskæftigede fordelt i forhold til deres højeste fuldførte uddannelse fra 1995 til Tabel: Antal beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet med bopæl i Nordjylland, 1995 og 2006, fordelt i forhold til uddannelsesniveau Udvikling , antal Udvikling, (pct.) Kortuddannede ,2 Faglærte ,1 KVU ,1 MVU ,5 LVU ,0 I alt ,1 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel og egne beregninger Mens der er sket en stigning i andelen af beskæftigede med enten en faglært baggrund, en korterevarende, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, er der sket et fald i andelen af beskæftigede med en kort uddannelse. Her 2 Det vil sige personer, der har gennemført en grundskole uddannelse, en gymnasial uddannelse eller som har et uoplyst uddannelsesniveau. Sidstnævnte gruppe inkluderer bl.a. indvandrere, der ikke har fået godkendt deres uddannelse i Danmark. 3 De mellemlange videregående uddannelser omfatter bl.a. professionsbachelorerne. Der er her væsentligt at være opmærksom på, at professionsbachelorerne og bachelorerne er grupperet i to forskellige uddannelsesgrupper. 4 Det vil sige personer med en bachelorgrad, kandidatgrad, ph.d. m.fl. 16

18 er der fra 1995 til 2006 sket et fald i antallet af beskæftigede med en kort uddannelse på 24 %. Til sammenligning er der i samme periode sket en stigning i andelen af beskæftigede med en faglært baggrund eller en lang videregående uddannelse på 44 %. Det skal bemærkes, at denne udvikling til dels kan skyldes, at der er sket en omstrukturering af uddannelsessystemet indenfor social- og sundhedsområdet. For eksempel opnår studerende på flere af de sundhedsfaglige uddannelser nu en professionsbachelorgrad. Dertil kommer, at for eksempel hjemmehjælpere nu skal være uddannet som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere. Samtidig kan forskydningerne i uddannelsesniveauet afspejle, at ældre generationer har forladt arbejdsmarkedet og er blevet afløst af yngre generationer, hvor uddannelsesniveauet og kravene er højere. Uddannelse og alder Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede på social- og sundhedsområdet er interessant, da analyserne allerede nu har vist, at ca. 1/3 af de beskæftigede indenfor social- og sundhedsområdet i Nordjylland er i alderen år. Det vil sige, at det må forventes, at der indenfor de næste år vil ske en væsentlig aldersbetinget afgang fra social- og sundhedsområdet. Det er i denne forbindelse væsentligt, at de yngre generationer har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer, så de kan tage over, når afgangen fra social- og sundhedsområdet for alvor tager til. Her kan det konkluderes, at til trods for, at de årige kun udgør 5,5 % af de beskæftigede svarende til beskæftigede - indenfor social- og sundhedsklynge, så har relativt mange af disse en videregående uddannelse. Det er her tydeligt, at personer, der har en lang videregående uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, har en tendens til at udskyde pensionsalderen. Af samme grund kommer personer med en lang videregående uddannelse til at udgøre en større andel af de beskæftigede i de ældste aldersgrupper. Figur: De beskæftigedes uddannelsesniveau, 2006, fordelt på alder Procent år år år år år år år Kortuddannede Faglærte KVU MVU LVU Kilde: Særkørsel Danmarks statistik, egne beregninger Forskning peger i denne forbindelse på, at de senere års reformer af uddannelsessystemet (bl.a. indenfor sundhedsområdet) kan ses som et forsøg på at påvirke medarbejdernes karrieremønstre og styrke fastholdelsen af medarbejderne. Uddannelse er nemlig en betydningsfuld faktor i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet (Hjalager m.fl.: 13,46). Jo 17

19 mere relevant uddannelse, jo længere arbejdsliv. At løfte de mellemlange videregående uddannelser således, at de færdiguddannede opnår en professionsbachelorgrad, kan både ses som et løft i fagligheden, men også som et politisk forsøg på at fastholde personalet indenfor social- og sundhedsområdet længere på arbejdsmarkedet. Endelig er det interessant, at forskning også peger på, at lønnen betyder relativt lidt for om man bliver i sektoren eller ej (Hjalager m.fl.: 49-57, 97). Antallet af beskæftigede fordelt på alder og uddannelse ses af følgende tabel. Tabel: Region Nordjylland, Antal beskæftigede på social- og sundhedsområdet med bopæl i Nordjylland, 2006, fordelt efter alder og uddannelse år år år år år år år år Kortuddannede Faglærte KVU MVU LVU I alt Kilde: Særkørsel Danmarks statistik, egne beregninger Til trods for, at andelen af personer med en lang videregående uddannelse er højere blandt de ældste aldersgrupper, er der grund til at være opmærksom på, at antallet af beskæftigede i alderen år med en lang videregående uddannelse faktisk er højere end hos de årige. For beskæftigede i alderen år skal det bemærkes, at den forholdsvis høje andel af helt unge, der er beskæftiget inden for social- og sundhedsområdet, og som kun har en kort uddannelse, formentlig skyldes, at de unge er beskæftiget i en anden type job end de lidt ældre beskæftigede. For eksempel må det formodes, at flere af de beskæftigede i alderen til år er beskæftiget i sommerjob, studiejob, fritidsjob, deltidsjob og lignende. Dette bekræftes af anden forskning på området (Hjalager m.fl.: 43). Nedenstående tabel viser antallet af beskæftigede under og over 50 år med specifikke uddannelser ansat indenfor social- og sundhedsklyngen og med bopæl i Nordjylland i Tabellen skal læses som en top 35 over de uddannelser, hvor der er flest beskæftigede over 50 år. Det er ved læsning af tabellen væsentligt at være opmærksom på, at de beskæftigede kan have gennemført en uddannelse, men være ansat med en anden stillingsbetegnelse. Her vil det formentlig vække undren, at der eksempelvis er så relativt mange folkeskolelærere, frisører, mekanikere og tømrer ansat indenfor social- og sundhedsområdet, men det kan altså skyldes, at personer med disse uddannelser varetager job, som de ikke er uddannet til eksempelvis rengøring, pedelarbejde eller lignende. Det er på grund af datamangler desværre ikke muligt at lave en lignede tabel på stillingsbetegnelser eller opdelt i forhold til delområderne. Alligevel giver dataene en indikation på, hvilken type af medarbejdere, der for alvor kan komme til at mangle i fremtiden. Der skal her tages højde for, at der naturligvis også pendler beskæftigede med tilsvarende uddannelser til Nordjylland for at arbejde. 18

20 Tabel: Beskæftigede, uddannelse, social- og sundhedsklyngen, Nordjylland, 2006 Andel beskæftigede Højeste gennemførte uddannelse under 50 år over 50 år I alt over 50 år (pct.) Kortuddannede Social- og sundhedshjælper Sygeplejerske Læge Social- og sundhedsassistent Kontor generelt Detailhandel Pædagog Sygeplejerske videregående Tandlæge Bioanalytiker Farmakonom Omsorgsassistent Folkeskolelærer Tandklinikassistent Fysioterapeut Socialrådgiver Defektrice Psykologi Frisør mv Ergoterapeut Økonoma Finans Farmaceut Pædagogik, faglig Mekaniker Ernærings- og serviceassistent mv Maskinarbejder mv Jordemoder Assistent indenfor teknik Smed Tømrer mv Sundhedshjælpemidler Laboratorie- og bioteknologi Beklædning Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel og egne beregninger Af tabellen ses bl.a., at det indenfor de næste år kan forventes, at kortuddannede, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, 645 læger og 594 social- og sundhedsassistenter vil forlade det nordjyske arbejdsmarked på grund af alder. Set i lyset af, at social- og sundhedsområdet i perioden har undergået en øget professionalisering, anses det ikke for specielt problematisk, at så relativt mange kortuddannede er over 50 år. Behovet for denne type arbejdskraft vil formentlig blive mindre i de kommende år. Løbende aldersbetinget afgang fra denne gruppe vil derfor formentlig ikke være det helt store problem for den beskæftigelsesmæssige balance på området. For social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter set det imidlertid ud til, at der kan opstå massiv mangel på arbejdskraft i fremtiden. Her skal man dog være opmærksom på, at gennemsnitsalderen for nyuddannede social- og sundhedshjælpere i 2001 var på 32,4 år, og for assistenterne var gennemsnitsalderen på 35,7 år. For begge grupper er gennemsnitsalderen steget med 5 år siden uddannelsens start. Dimittendernes høje gennemsnitsalder peger 19

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. social- og sundheds- KlYngen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland social- og sundheds- KlYngen fremkom Oktober 2008 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland SOCIAL- OG SUNDHEDSKLYNGEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom

Kompetenceudfordringer. i nordjylland. Jern- og MetAlBrAnChen. fremkom Kompetenceudfordringer i nordjylland Jern- og MetAlBrAnChen fremkom 2 FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland JERN- OG METALBRANCHEN Foto: Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Udarbejdet af Niels Anker, Poul Sørensen, Morten Hørmann, COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom

Kompetenceudfordringer. i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT. FremKom Kompetenceudfordringer i Nordjylland BYGGE - OG ANLÆGS- KLYNGEN - DELRAPPORT FremKom November 2008 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den nordjyske bygge- og anlægsklynge... 3 2.1. Identifikation af den nordjyske

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere