Mentor og mentorordninger

Transkript

1 Mentor og mentorordninger Et kursus- og studieforløb for medarbejdere på danske høj- og efterskoler Manchet På dette kursus betragter vi og drøfter, hvad et mentorskab er og hvordan en mentorrelation kan have en afgørende forskel i et andet menneskes liv. Vi vil også se nærmere på, hvad det er for målgrupper vi oftest møder i de forskellige ordninger, og hvad mentors rolle udvirker her i et samfundsperspektiv. Kurset bidrager med perspektiver, der kan være hjælpsomme, når man selv skal indlede et mentorskab ift. at etablere en tillidsfuld relation og skal bistå et andet menneske i svære udviklingsopgaver mod en tilværelse med større kvalificeret selvbestemmelse. Kurset veksler mellem oplæg, drøftelser og konkrete øvelser med udgangspunkt i egen praksis. Miriam Dimsits er underviser på alle kursets dage. Miriam er adjunkt hos VIA University College, hvor hun underviser på Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Miriam har bl.a. selv arbejdet som mentor i kommunalt regi og har indgående kendskab til vejledningsfeltet samt unges identitetsudvikling i teori og praksis. Rita Buhl er underviser på kursets 2. dag sammen med Miriam. Rita er lektor hos VIA University College og har mange års praksiserfaring med vejledning, og er en erfaren underviser på Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Rita har rødder i højskoleverden og er for tiden i gang med at uddanne virksomhedsmentorer. Rita deltager i forskning- og udviklingsprojekter, der har fokus på forskellige vejledningsformer, vejledningskommunikation samt unges læring og motivation i forhold til uddannelse. Litteratur til kurset Der er angivet forskellig litteratur til de enkelte kursusdage. Den litteratur mærket med (G) står for grundbogslitteratur og forventes læst som forberedelse. Grundbøgerne er følgende: Day, Harck og Kaiser (2009): Den reflekterende mentor, VUE Kapitel 8 i Eide, Grelland, Kristiansen, Sævareid og Aasland (2008): Til den andens bedste, Dansk Psykologisk forlag Den øvrige litteratur der kan supplere kursusdagene er mærket (K) og foreligger i kompendieform og kan hentes på ffd s hjemmeside. Det er tænkt som supplerende litteratur for de ekstra videbegærlige og særligt til de som overvejer at tage modulet som et diplommodul og gå til eksamen. 1

2 Forberedelse til kurset Alle medbringer en nedskreven fortælling fra egen eller andres mentorpraksis. En fortælling der er kompleks og rummer en udfordring, et problem, et dilemma osv. I skal bruge jeres fortælling fra praksis alle 3 dage, så det er et vigtigt og centralt element i kurset. Program Dag 1, d.26. september kl Kl Mentorordning i et historisk og socialt perspektiv Drøftelse i grupper: Hvilke emner er vigtige i mentorkontrakten? Fælles opsamling Kl Praksisfortællinger i reflekterende teams Introduktion til aftenopgave: Hvordan arbejde i reflekterende teams? Fremlæggelse i gruppe og gruppefeedback. Fokus: Hvad er/kunne være mentorskabets udviklingsopgaver i deltagernes egen praksisfortælling? Teori og praksiseksempler fra kursusdagen inddrages i gruppens feedback Hvad er en mentor, og hvad er historien? Mentorordninger et redskab til social inklusion Præsentation i arbejdsgrupper: Mig og min praksis Hvorfor mentorordninger på danske højskoler? V. Jakob Hvenegaard Mentorskabets roller Øvelse: hvilken slags mentor kunne jeg tænke mig at blive? Dag 2, d. 27. september kl Kl : Introduktion til eksamen i Mentor, for dem som kunne være interesserede: Læringsmål og eksamensform Kl Kl Filosofisk spadseretur: Om relationer i et psykologisk og filosofisk perspektiv Mentorskabets anatomi Den lærende relation i teori og praksis Mentorskabets mål og forløb - i teori og praksis Arbejde med fælles case i grupper: Hvad er mentorskabets udviklingsopgaver diskussion og refleksion At lave en mentorkontrakt et redskab til grænsedragning I mindre grupper skal I arbejde med et udleveret spørgsmål, hvor I sætter egne levede erfaringer i spil, mens i går en tur Vi samles til et fælles kort oplæg om et psykologisk perspektiv på relationen, hvorefter grupperne diskuterer perspektivet og det udleverede spørgsmål. 2

3 Vi samles igen til et fælles kort oplæg om et filosofisk perspektiv på relationen, hvorefter grupperne diskuterer perspektivet og det udleverede spørgsmål Fælles opsamling om gruppernes udleverede spørgsmål, samt metadrøftelse om den afprøvede arbejdsform i mentorskabet Identitetsarbejde gennem deltagelse og læring i praksisfællesskaber Arbejde i mindre grupper: Idégenerering på baggrund af teoretiske perspektiver - Hvordan kan mentor støtte mentees identitetsarbejde? Kl Kommunikation, dialog og den svære samtale Kommunikation: Hvad taler vi om, hvem taler, og hvad betyder det? Øvelse med reflekterende team: Den svære samtale Anerkendelse i teori og praksis Gode spørgsmål og refleksion i dialogen Øvelse: A: Lav i fællesskab en spørgeguide, der hjælper mentee med at udfolde temaet fra forrige øvelse med spørgsmål B: Afprøv spørgeguiden i gruppen med reflekterende team. Introduktion til hjemmearbejdsopgave Dag 3, d. 10. oktober kl Kl Motivation, læring og identitetsarbejde i mentorskabet Præsentation af centrale lærings- og motivationsteorier Arbejde i grupper: Fremlæg i gruppen jeres fund i hjemmearbejdet relater fundene til de teoretiske begreber Kl Relationel magt og etik i praksis Litteratur Lovgivning og professionelt samarbejde (herunder aktindsigt, tavshedspligt, underretningspligt) v. Jakob Hvenegaard Arbejde i grupper med fælles case: Mentors dilemmaer ift. lovgivning Relationsmagt, etik og den professionelle dømmekraft Arbejde i grupper med fælles case om professionel dømmekraft: Hvilke etiske dilemmaer? Hvilke handlemuligheder og hvilke konsekvenser? Mentorkompetencer erfaringer og nye læringsområder Tak for nu held og lykke med mentorskaberne! Grundbogen for hele kurset er Day, Harck og Kaiser (2009): Den reflekterende mentor, VUE og Kapitel 8 i Eide, Grelland, Kristiansen, Sævareid og Aasland (2008): Til den andens bedste, Dansk Psykologisk forlag. På kurset inddrages desuden litteratur som kan supplere de enkelte temaer. Denne litteratur er mærket (K) og foreligger i kompendieform og kan hentes på ffd s hjemmeside. Det er tænkt som supplerende 3

4 litteratur for de særligt interesserede og til jer som overvejer at tage modulet som et diplommodul og gå til. Dag 1 Day m.fl. (2009): Den reflekterende mentor. VUE, Kap 1 og kap 2 (G) Elm Larsen, Jørgen (2009): Forståelser af begrebet social udsathed, s i Udsat for forståelse, Rådet for socialt udsatte. (K) Holmboe og Møller (2010): Turen går til mentorland (K) Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen og Sørensen (2009): Ungdomsliv. Samfundslitteratur, (K) Olsen, Lars (2010): Eliternes triumf. Sohn, s (K) Pedersen, Carsten mfl (2009): Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed. Hans Reitzels Forlag, kap 1 (K) Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. PhD, s (hele afhandlingen er lagt ind!!!) (K) Wilken, Lisanne (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur, s (K) Dag 2 Buhl og Flindt Pedersen: Den ægte dialog, Gyldendal, 2001, s (K) Day mfl. (2009): Den reflekterende mentor. VUE, s (G) Eide mfl. (2009): Til den andens bedste, kap.2, 4 og 6 (G) Hermansen, Løw, Petersen (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea. S (K) Holmboe, Lars (2012): Inkluderende mentoring - at skabe sig en verden at leve i. Ph.d. RUC. Kap. 3, s (K) Kaiser, Birte: Forandringer gennem professionelle relationer. Pædagogisk og psykologisk rådgivning (K) Tønnesvang og Hedegaard (2012): Vitaliseringsmodellen en introduktion. (K) Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr ( kap. 2 Winslade og Monk (2008): Narrativ vejledning i skolen. Dansk psykologisk Forlag, kap.1 (K) Dag 3 Dansk Folkeoplysnings Fællesråd, Elsborg og Pedersen (2013): Folkeoplysning og motivation for livslang læring. Dansk FolkeopLysnings Samråd Day mfl. (2009): Den reflekterende mentor, s (G) Eide mfl. (2009): Til den andens bedste, kap 1,3,4 og 7 (G) Elsborg og Pedersen (2009): Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen. 4

5 IAEVGs etiske standarder u=2 Mik-Meyer, Nanna (2007): Magtens former. Kap 2 og 4 (K) Sørensen, Nielsen, Hutters, Juul, Katznelson (red): Unges motivation og læring. s og (K) Tønnesvang og Ovesen (red) (2012): Kvalificeret selvbestemmelse- en introduktion, (K) Ziehe, Thomas (2007): Øer af intensitet i et hav af rutine. Politisk Revy, s (K) Principper for etik i vejledningen 5