Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring?
|
|
- Adam Michelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring? ÆLDREFÆLLESSKABER OG KULTUR Tænketanken Fremtidens Biblioteker Tine Rostgaard Professor VIVE 27.november 2017
2 Dagens oplæg Hvad er ensomhed? Hvad er mekanismerne og konsekvenserne? Hvem er de ensomme ældre og hvor mange er de? Hvad kan indsatsen være? Kulturelle aktiviteter?
3 Begrebet ensomhed Ensomhed betragtes som en individuel oplevelse af at føle sig alene. Ensomhed hænger sammen med kvaliteten af den enkeltes relationer frem for antallet af kontakter At føle sig ensom er ikke det samme som at være alene. Man kan være selvvalgt alene, men man vælger ikke selv at føle sig ensom. Ensomhed defineres i dansk sammenhæng typisk som følelsen af at være uønsket alene ; dvs. alene, når man hellere vil være sammen med andre Men man kan også føles sig ensom, selvom man er sammen med andre, ofte pga. funktionstab som nedsat hørelse/sproglige udfordringer, så man ikke kan følge med i lokalsnakken. Definitionen af ensomhed handler derfor også om at konkret føle sig ensom (men mere stigmatiserende måde indkredse det på) Dog kun moderat overlap mellem at føle sig uønsket alene og ensom fx 43 % af ældre svarer bekræftende til begge spørgsmål. Dette kunne tyde på, at en del af de ældre, der ofte er uønsket alene, ikke ofte føler sig ensomme, mens en del ældre føler sig ensomme, selvom de ikke ofte er uønsket alene (Lasgaard og Friis, 2014)
4 Mekanismerne Livsfænomen: Begrænset viden, men indikation af kronisk ensomhed over livet for 10-15% af befolkningen (Jopling & Sserwanja) Ensomhed blandt ældre, andel 65+ der ofte føler sig ensomme, forskellige EU lande Kultur og kulturskift: Kan afspejle oplevelsen af den samlede kvalitet af intime relationer og mis-match mellem forventninger og oplevelse Ældre med anden etnisk baggrund udtrykker fx mere ensomhed Ældre i Syd Europa fx ofte mere ensomme end nordpå Kilde: Sundström.fl. 2016,EJA
5 Ændring i livssituationer og livsbegivenheder Særlige grupper af ældre er i særlig risiko for at opleve ensomhed og social isolation: Ældre der mister ægtefælle eller samlever Ældre med ægtefælle eller samlever, der er alvorligt syg (fysisk eller kognitivt) Ældre der har oplevet tab af fysisk funktionsevne (fx hørelse) Ældre mænd er særligt udsatte. Mange kommuner oplever, at der skal gøres en særlig indsats, hvis mændene skal rekrutteres til at deltage i lokale tilbud. Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2014
6 Baggrundsfaktorer og ydre faktorer som påvirker risiko for ensomhed Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2012
7 Konsekvenser Ældre, der oplever ensomhed: Oplever over tid mindre selvværd og forringet livskvalitet/livsglæde Oplever lavere selvvurderet helbred Har øget risiko for sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers, depression mm. Har markant større risiko for at modtage hjemmepleje end ældre, som ikke oplever ensomhed. Ensomhed har ligeså stærk indflydelse på dødeligheden som andre risikofaktorer som rygning, alkoholindtag, fysisk inaktivitet og overvægt Ældres ensomhed er derfor ikke kun et socialt problem: det øger presset på social- og sundhedssektoren og er en moralsk udfordring for et moderne og veludviklet velfærdssamfund Kilder: Swane, 2013; Juel, 2006
8 Konkrete tal på konsekvenserne af ensomhed besøg hos alment praktiserende læger er relateret til svage sociale relationer (Swane, 2013) Mere end indlæggelser om året er relateret til svage sociale relationer (ibid) dødsfald om året kan relateres til svage sociale relationer (ibid) Knap danskere over 65 år dør hvert år uden familie eller venner omkring sig (Juel m.fl. 2006).
9 Hvem er de ensomme ældre og hvor mange er de? Tal baseret på Ældredatabasen, som gentages hver 5. år (seneste tilgængelig data fra 2012); ældre år Operationalisering af ensomhed: Sker det nogen sinde, at De er alene, selv om De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? ( Ofte og Af og til ) Hvor ofte sker det at De føler Dem ensom? ( Ofte og Af og til )
10 Udbredelse af ensomhed blandt ældre Én ud af seks ældre år føler sig ofte eller af og til ensom Ingen stigning i andelen af ensomme ældre over tid Kilde: Ældredatabasen
11 Fremskrivning ensomhed blandt ældre Med stigende antal ældre, også sandsynligt at vi antalsmæssigt får flere ensomme ældre i fremtiden Kilde: Ældredatabasen
12 Hvad karakteriserer de ældre ensomme? Helbred Store forskelle på ældre uden funktionsnedsættelse (14%) ift. 1 funktionsnedsættelse (24%) og 2+ funktionsnedsættelser (30%) Bomønster Alene boende mere ensomme (34 %) end dem der bor sammen med andre (9 %) Partnerstatus Ældre med ægtefælle/partner mindre ensomme (8%) end ældre uden (31 %) (andre undersøgelser baseret på SHARE data viser højere ensomhed hvis man yder pleje og omsorg til ægtefælle/partner) Køn Flere ældre mænd (19%) er ensomme end kvinder (13%) Uddannelse Ældre med længere uddannelse end folkeskole er mindre ensomme (15%) end ældre med kun folkeskoleuddannelse (18%) Kilde: Ældredatabasen
13 Hvad kan afhjælpe ensomhed? Primære indsatstyper fokuserer på at skabe rammer for relationsopbygning. Kan tilrettelægges som: Gruppebaserede aktiviteter Eksempelvis: sorggrupper, samværsgrupper, pårørendegrupper osv. (høj evidens) Individuelle indsatser Eksempelvis: besøgsvenner, motionsvenner, individuelle spisevenner. (moderat evidens) Foreningsaktiviteter Eksempelvis: pensionistforeninger, venneforeninger, aktivitetstilbud på centre mv. (Dog ingen påvist evidens) Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2014
14 Orienteringsformer Ensomme ældre orienterer sig om aktiviteter ift. : Lokalaviser Familie, venner og bekendte Opslag på biblioteker (samt medborgerhuse, aktivitetscentre o.lign.), 19,5% (og langt flere end ikkeensomme) Flere ensomme (15,8 pct.) end ikke-ensomme (5,6 pct.) oplever dog ikke at være orienteret om aktiviteter i lokalområdet. Kilde: Wahl-Brink m.fl., 2014
15 Typiske barrierer for at deltage i aktiviteter Ensomme ældre savner nogen at følges med De kan ikke finde lokale tilbud, der passer til deres ønsker De oplever, at det er svært at komme ind i fællesskabet som ny De kan ikke komme frem/deltage pga. fysiske helbredsproblemer Kilde: Wahl-Brink m.fl., 2014
16 Kulturforbrug og ensomhed Mange ældre deltager i forskellige kulturelle aktiviteter Især andelen af ældre, der læser bøger har været stigende siden 2002 Ældre år, 2012 Læser bøger Læser aviser, ugeblade. Går til teaterforestilling, filmforevisning, musikarrangement etc. Kommer i en forening Går til fritidsundervisning Kilde: Ældredatabasen
17 Sammenhæng med at være ensom: og ikke at læse aviser og ugeblade Ikke at gå til teaterforestilling etc. Ikke læse bøger Men kausalitet uklar: hvad leder til hvad? Yderligere analyser viser at det at deltage i kulturelle begivenheder ikke kurerer ensomhed. Det der over tid forårsager ensomhed er at miste sin ægtefælle/partner Kilde: Ældredatabasen
18 Konklusion: Aflivning af nogle myter om ensomhed De fleste ældre føler sig ikke ensomme Men hver sjette person 65+ oplever ofte eller af og til ensomhed. Alder i sig selv er ikke årsag til ensomhed Man kan også være ensom på andre tidspunkt i livet, men når man bliver gammel ændres hverdagens sociale og kropslige vilkår sig Der er ikke tegn på stigende ensomhed blandt ældre Men det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at være ensom. Og der kommer flere ældre Ensomhed blandt ældre er ikke kun et individuelt problem At være ensom øger behovet for sociale og sundhedsydelser samt risiko at dø. Ensomhed er derfor et samfundsproblem, såvel som en moralsk samfundsudfordring
19 Kilder og links Wahl-Brink m.fl. (2012): Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Swane, Christine (2013): Ensomhed i alderdommen. Ældres ensomhed kan opspores og lindres. Månedsskrift for Almen Praksis, 91. årg., nr. 9, s Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. (2006) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed Platz, Merete (2005): Et ældreliv i ensomhed. Hellerup: Gerontologisk Institut. Marselisborg (2012): Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland. Lasgaard, M. og Friis, K. (2014) Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser Links: Ældre og ensomhed: Ensomme Gamles Værn, Aktivtaeldreliv.dk, Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Ensomhed generelt: Ensomhed.info.dk, Maryfonden, Folkebevægelsen mod Ensomhed, Netwerk Sådan! og Værket
20
1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål
1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereEnsomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg
April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereUndersøgelsen Ældre og Ensomhed
Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og
Læs mereÆldre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner
September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og
Læs mereDen 25. september 2012
Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed blandt ældre i 25 kommuner Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. Den 25. september 2012 Rapporten er udarbejdet
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereOKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune
OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereDe nye ældre og de svageste ældre
De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereEnsomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.
ÅRSMØDE I HJERTEMOTION 8. SEPTEMBER 2018 Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. Oplæg ved Marie Asserhøj, Projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed Program Hvem er Folkebevægelsen mod Ensomhed Hvad er
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereEFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune
EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del
Læs mereBehovsanalyse omkring ældre og ensomhed
Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs merePuljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
Dato 04-03-2019 makm Sagsnr. 7-2214-11/1 Puljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på ældreområdet for
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereVIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA
VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink,
Læs mereEt sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk
Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereEnsomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres
Gerontologi Ensomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres Af Christine E. Swane Biografi Forfatter er mag.art., ph.d. i kultursociologi. Hun er direktør og forskningsleder i Ensomme Gamles
Læs mereForebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne
Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne KLs Ældrekonference, september 2013 Lise Skov Pedersen, projektleder, Socialstyrelsen Forebyggelse i Serviceloven Formål 1.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereNy viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:
Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger
Læs mereSU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Baggrund Mennesker ramt af ensomhed er mere syge og er længere
Læs mereTEMADAG OM ÆLDRE OG MENTAL SUNDHED
TEMADAG OM ÆLDRE OG MENTAL SUNDHED HVORDAN KAN MENINGSFULDE FÆLLESSKABER STYRKE EN GOD ALDRING Ida Kopart Timm, Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereHvordan kan vi forstå og hjælpe socialt isolerede ældre?
Hvordan kan vi forstå og hjælpe socialt isolerede ældre? SUFOs Årskonference Hotel Nyborg Strand, 17. marts 2019 Christine E. Swane, mag.art. i kultursociologi, ph.d. Direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereNår mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre?
Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Danske Ældreråd: Ældrepolitisk konference Vingstedcentret, 24. oktober 2017 Christine E. Swane, mag.art. i kultursociologi,
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereAktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk
Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne
Læs mereSJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED
SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED 04.12.18 PROGRAM Velkommen Hvem er du? / Hvem er vi? Kort oplæg og øvelser Hvem er de frivillige? Anledning, behov og motiver for engagement i
Læs mereNotat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning
1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereForebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet
Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereKommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.
1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-
Læs mereEn værdig ældrepleje, fordi
En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereVærdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314
Værdig Seniorpolitik SUOC - Team Sundhed og Udvikling 19-12-2018 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe 289053/18 18/1314 Indledning Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup kommune. En vigtig
Læs mereDET GODE ÆLDRELIV- FOREBYGGELSE AF ENSOMHED OG ISOLATION
DET GODE ÆLDRELIV- FOREBYGGELSE AF ENSOMHED OG ISOLATION Hvordan kan vi være med til at skabe det gode liv for os selv og for andre? Aristoteles bog om etik En analyse af venskaber Hvor mange her mener
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereMænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mere