Bilag 2: VIDENBROER TIL VÆKST - metodeovervejelser

Transkript

1 KØBENHAVN, D. 14. SEPTEMBER 2016 Bilag 2: VIDENBROER TIL VÆKST - metodeovervejelser 1. Indledning Dette notat er udarbejdet af REG LAB som led i forberedelsen af projekt Videnbroer til vækst Next practice i regionale vidensamarbejder. Notatet supplerer projektbeskrivelsen dateret 17. August. Notatet er inspireret af dialog med partnerne samt med en lang række andre aktører. Notatet har tre afsnit: Først præsenteres forskellige definitioner og afgrænsninger af videnbroer og vidensamarbejder. Herefter redegøres der i notatet for samarbejdspotentialet og for hvor projektet med fordel kan fokusere analyse- og udviklingsindsatsen. På baggrund heraf opstilles et forslag til analysemodel. Sidst i notatet gennemgås relevant datakilder kortfattet. 1

2 2. Definitioner og afgrænsninger Videnbroer er de formelle/strukturelle koblinger mellem offentlige leverandører af viden og private aftagere af denne viden med det formål at øge virksomheders vækst og produktivitet. Vidensamarbejder vedrører i denne fokusanalyse samarbejde (formelt såvel som uformelt) mellem private virksomheder og offentlige kanaler/kilder til viden. Her bidrager en eller flere forskere med allerede publiceret, forskningsbaseret viden, mens virksomheden bidrager med sin viden fra praksis. Parterne samarbejder om at kombinere deres viden i udviklingen af fx et nyt produkt i virksomheden. Vidensstrukturerne vedrører i denne analyse, de aktører, institutioner som på forskellige vis er med til at skabe og facilitere at vidensamarbejder sker. Det omhandler bl.a. netværk/klynger, erhvervsråd, regionale og nationale aktører, GTS-institutter mv. For at styrke danske virksomheders efterspørgsel og brug af ny viden kan man overordnet gå to veje: Kapacitetsopbygning: på den ene siden kan man styrke virksomhedernes innovationsparathed. Det kan for eksempel være ved at tilføre ressourcepersoner til bestyrelsesarbejdet. Eller det kan være ved at sikre, at kommende medarbejdere via uddannelsessystemet er trænet til at opsøge og anvende ny viden eller trække på eksterne rådgivere. Incitamentskabelse: på den anden side kan man øge virksomhedernes incitament til at efterspørge og bruge ny viden. Det kan for eksempel være via det offentliges rolle som indkøber eller via offentlig regulering, tekniske standarder eller økonomiske incitamenter (Ekspertgruppe om videnspredning, Videnskabsministeriet, 2011: Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre). Studier af danske virksomheder har identificeret to typer af læring og innovation: Science and Technology-driven Innovation, STI (FoU-aktive virksomheder) samt Doing, Using and Interacting, DUI (uformel læring, medarbejderinvolvering, kundesamspil m.v.). Virksomhederne kan inddeles i fire grupper: A. Statiske virksomheder med lav grad af læring (ca. 40% af danske virksomheder med over 20 ansatte) B. DUI-baserede virksomheder (ca. 30% af danske virksomheder med over 20 ansatte) C. STI-baserede virksomheder (ca. 10% af danske virksomheder med over 20 ansatte) D. DUI- og STI-baserede virksomheder (ca. 20% af danske virksomheder med over 20 ansatte) 2

3 De bedste innovationspræstationer skabes i de virksomheder, der kombinerer de to innovationsformer (segment D). Så jo flere virksomheder, der kan flyttes over i det segment, jo bedre. Segment A kan understøttes med innovationstræning og uddannelse i processer og metoder til DUI. Segment B kan skubbes via metodemotivation ved at formidle forskningsbaseret viden og netværk mhp. konkrete udviklingsprojekter. Segment C kan påvirkes positivt mod innovationsintegration fx ved at øge fokus på samarbejde med leverandører og/eller kunder. For segment D er opgaven primært at opretholde et højt niveau af samspil både med kommercielle partnere og med vidensystemet. (Region Midtjylland, 2008: Brobygning som genvej til innovation; gengiver Bengt-Åke Lundvall m.fl., 2007: Forms of Knowledge and Modes of Innovation). En nyere analyse udført for Region Midtjylland 1 har sat nogle parallelle etiketter samt nærmere tal på de forskellige segmenter af små og mellemstore virksomheder. Analysen viser produktivitet og eksportandel for hhv. vækstboblere med i gennemsnit 13 fuldtidsansatte og 1,5 mio. kr. i omsætning pr. medarbejder (20 mio. kr. pr. virksomhed) og vækstvirksomheder med fuldtidsansatte og 2,8-3,1 mio. kr. i omsætning pr. medarbejder (76-87 mio. kr. pr. virksomhed). Antal fuldtidsbeskæftigede Omsætning pr. medarbejder Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget Eksport i pct. af omsætning Høj vækst 27 2,8 mio. kr kr. 30 Moderat 28 3,1 mio. kr kr. 24 vækst Vækstboblere 13 1,5 mio. kr kr. 22 Uden for vækstlaget 11 2,2 mio. kr kr. 28 Kilde: Iris Group for Region Midtjylland, 2015: Det midtjyske vækstlag. Analysen er senere udbredt til andre regioner. I analysen konkluderes det, at hovedpotentialet ligger i at gøre vækstboblere til vækstvirksomheder ved at løfte dem fra 13 til ansatte. Det indebærer primært at få virksomhederne ind i en såkaldt skaleringsfase med tydeliggørelse af virksomhedens værdikæde, effektivisering af organisation, opbygning af salgskanaler samt udvikling af ledelse og medarbejdere. I transformationen ændres organisationsstrukturen som regel også fra enkel ejerledelse til professionel og funktionsopdelt ledelse. Som tabellen viser indebærer springet fra vækstbobler til vækstvirksomhed kun en moderat øget eksportandel (højvækst virksomhedernes eksportandel er på 30 pct. mod 22 pct. i vækstboblerne). 2 Det er først i en senere vækstfase (koncept- og 1 Iris Group for Region Midtjylland, 2015: Det midtjyske vækstlag 2 I industrien er eksportandelene i runde tal 10% for virksomheder med 1-9 ansatte, 20% for ansatte, 30% for ansatte, 40% for ansatte og 60% for 100+ ansatte. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger 3

4 ekspansionsfasen), at virksomhedernes internationalisering for alvor øges. I den fase ses der også oftere virksomhedsopkøb enten fra industrielle ejere eller fra kapitalfonde m.v. 3. Broer mellem erhvervslivet og vidensystemet er vigtige for Danmark Videnbroer og vidensamarbejde er en vigtigt komponent i dansk økonomi. En række analyser har vist at virksomheders produktivitet og vækst øges markant, når virksomheder indgår i samarbejdsrelationer med videninstitutioner. Samtidig peger studier også på at de institutionelle regionale innovationssystemer har en betydning for samarbejdsrelationerne Med et øget videnbehov i virksomhederne taler meget for at behovet for vidensamarbejde fremadrettet vil vokse. Et samspil som dermed kan være medvirkende til at øge Danmark vækst og produktivitet. Ift. sammenlignelige virksomheder har forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, en merproduktivitet pr. medarbejder på 9 pct. Merproduktiviteten er højest for virksomheder, der både samarbejder med universiteter og GTS-institutter (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2011: Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner). Ift. de øvrige EU-lande ligger innovationen i de små og mellemstore danske virksomheder på gennemsnittet, mens Danmark ligger i toppen (kun overgået af Belgien, Storbritannien og Island) målt på andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre (EU, 2016: European Innovation Scoreboard 2016 Country Profile Denmark). Danmarks position som innovation leader i EU er bl.a. funderet på en stærk samarbejdskultur. En stigende andel af de innovative danske virksomheder, samarbejder med universiteter og GTS-institutter (Ekspertgruppe om videnspredning, Videnskabsministeriet, 2011: Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre) Et studie af Sveriges position inden for innovation, iværksætteri m.v. har dokumenteret, at Sveriges innovationsstyrke i høj grad bygger på landets store koncerner, mens Danmark er globalt førende målt på kvaliteten af de formelle og uformelle institutioner, der bl.a. er ramme for samarbejde (Martin Andersson m.fl. for Vinnova, 2013: Det innovativa Sverige Sverige som kunskapsnation i en internationell kontext). Studiet forklarer også de nordiske (europæiske) landes konkurrenceevne med tilstedeværelsen af såkaldte institutionelle regionale innovationssystemer. Potentialet for videnbroer og vidensamarbejder Når potentialet skal vurderes er det vigtigt at undersøge, hvilke virksomheder der i dag deltager i vidensamarbejder og ikke mindst, hvilke virksomheder der har potentiale for at indgå relation med videninstitutioner. 4

5 Danmarks Statistik har undersøgt den population af virksomheder der vurderes at have potentiale for at være forskning-, udviklings eller innovationsaktive. Gruppen består at ca virksomheder. Den gruppe er særdeles interessant af to årsager. For det første står de for 70 pct. af beskæftigelse og værditilvækst i den private sektor og for det andet må en markant del af den population være målgruppe for nyt eller øget samarbejde med videninstitutioner. Af de virksomheder er ca F&U aktive. Ved at undersøge ovenstående virksomheder på størrelse, geografi og brancher vil REG LABs fokusanalyse relativ struktureret kunne være præcise med hvor potentialet er. Og analysen vil søge at beskrive, hvordan et potentiale kan blive forløst (Styrelsen for Forskning og Innovation har i øjeblikket et arbejde i gang for at kvalificere ovenstående udvælgelse). Når vi betragter de virksomheder, som deltager i offentlig støttede programmer, kan de grundlæggende deles op i to grupper. En gruppe (A) af virksomheder deltager i de mere forskningsrettede programmer, som talenter, internationale projekter, store projekter og til dels kommercialisering. De deltager flere gange, har en høj andel af højtuddannede, er lokaliseret i Hovedstadsregionen eller Østjylland har under 250 ansatte og kommer fra industri eller erhvervsservice En anden gruppe (B) af virksomheder deltager i de mere innovationsrettede programmer, som små projekter og netværk. De har færre højtuddannede ansat, deltager typisk for første gang er ofte lokaliseret i Østsjælland, Vest- og Sydsjælland og Fyn, har under 50 ansatte og kommer fra mange forskellige brancher (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). Potentialet for yderligere videnløft gennem vidensamarbejde kan ligge i a) at fastholde og uddybe samarbejdet med A-segmentet, b) at udvikle en længerevarende relation til/samspil med B-segmentet og c) af skabe ny tilgang til B-segmentet (det skal fokusanalysen afklare nærmere). I erhvervslivets brede underskov er der mange virksomheder, der ikke har fokus på ny viden. Det kan typisk være, fordi de har travlt med at producere og sælge. Det kan også være, fordi de ikke råder over de nødvendige medarbejdere og kompetencer (Ekspertgruppe om videnspredning, Videnskabsministeriet, 2011: Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre). Næsten 3/4 af de nordjyske brugere har kun anvendt en regional ordning mens meget få virksomheder kun har anvendt en national ordning. Billedet er omvendt særligt i Region Hovedstaden, hvor relativt flere virksomheder kun deltager i nationale ordninger. Generelt er deltagelsen i de regionale ordninger højere vest for Storebælt end i Østdanmark. Region Midtjylland er den region, hvor flest virksomheder har deltaget i både 5

6 et regionalt og nationalt program. Region Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder har deltaget i både et regionalt og nationalt program. (Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland, 2015, region Midtjylland). Metodemodel et udkast Analysens tilgang vil blive efterspørgselsorienteret. Metodisk ønsker vi at tage udgangspunkt i eksempler på, at det lykkes at give virksomhederne et mærkbart og effektfuldt videnløft. Der er altså fokus på output, eksempelvis i form af virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået et videnløft, og i form af grupper af virksomheder og klynger, som har fået et samlet løft eller lokale/regionale miljøer, der er blevet styrket med højere konkurrenceevne, øget eksport, højere produktivitet som resultat. Om trickeren til dette output er et lokalt, regionalt eller nationalt initiativ eller en kombination er helt sekundært: Vi tager ikke udgangspunkt i at evaluere specifikke instrumenter. Fokus er på den succesfulde videnbro og den læring, generalisering og formidling, vi kan uddrage deraf. Målgruppen af virksomheder for denne analyse har som udgangspunkt to niveauer (se også modellen på næste side): Virksomheder, typisk små og mellemstore virksomheder som er lokaliseret uden for de store byer og ikke har den store innovationskapacitet (beskrevet som de statiske i modellen nedenfor; vækstboblere er de også blevet kaldt). Virksomheder, som er innovative, har godt samspil med leverandører og kunder (beskrevet som DUI i nedenstående model), men som kan løfte sig yderligere ved at øge deres FoU kapacitet gennem øget samspil med videninstitutioner også kaldet de potentielle FUI -virksomheder ( virksomheder). De virksomheder er procentuelt fordelt ligeligt på tværs af regionerne. Tesen er at den første gruppe primært skal understøttes med kapacitetsunderstøttende tiltag såsom innovationstræning, ansættelse af videregående personer, mindre samarbejdsprojekter, netværksdeltagelse m.v. Den anden gruppe af virksomheder indgår i forskellige netværksrelationer med kunder og leverandører og har et vækstperspektiv, men som ikke har et samspil med videninstitutioner og som vil kunne løfte sig ved øge vidensniveauet i virksomheden. Tesen er at denne gruppe af virksomheder kan understøttes bl.a. med udviklingsprojekter med videninstitutioner Målet er at ende op med to eller flere modeller for, hvordan videnbroer succesfuldt kan understøtte ovenstående to grupper af virksomheder. 6

7 Det indebærer, at analysere på de konkrete virksomheder og undersøge de centrale årsager til at de succesfuldt er lykkes med at indgå i et vidensamarbejde. Og hertil undersøge hvilke strukturer, som har været medvirkende til at understøtte det succesulde samarbejde $reelt$ ak+ve$firmaer$ $firmaer$i$$ FUI5popula+on$ (70%$af$privat$$ værdiskabelse$$ og$beskæcigelse)$ 3.600$$ FoU5ak+ve$$ virksomheder$ Samarbejde++ leverandører/a5agere+ STI# STI+DUI# De#sta,ske# Udviklings*+ samarbejder+ Problemløsning,++ innova9onstræning+og++ kapacitetsopbygning+ DUI# Videnbro strukturer De#irrelevante# Men det handler ikke kun om at få tilført viden til virksomheden. Denne analyse skal også undersøge hvordan de succesfulde virksomheder formå at omsætte den tilegnede viden til en konkurrencefordel jf. nedenstående model. 7

8 4. Fakta klippet fra diverse datakilder Hvad motiverer virksomhederne til vidensamarbejde? 53 pct. af de adspurgte virksomheder (120 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) ønsker sparring til udvikling af nyt produkt og 35 pct. ønsker sparring til udvikling af forretning/organisation (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). De deltagende virksomheder i forsknings- og innovationssystemet har typisk en høj andel af højtuddannede blandt deres ansatte, hvilket både gælder i de mere forskningsrettede programmer og i små projekter og netværk. I de deltagende virksomheder er 24 pct. af de ansatte højtuddannede, mens FoUaktive virksomheder i gennemsnit har 8 pct. højtuddannede blandt deres ansatte (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). Hvor mange virksomheder er interesseret i vidensamarbejde? 57 pct. af de adspurgte virksomheder (120 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) er interesseret i vidensamarbejde (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). Hvor mange virksomheder deltager i vidensamarbejde? I har virksomheder deltaget i forsknings- og innovationssystemet; størstedelen af deltagelsen (3.152 virksomheder) foregår i små projekter som InnoBooster, innovationsagenter, videnkupon og videnpilot (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). Hovedparten (66 pct.) af de deltagende virksomheder er lokaliseret i Region Hovedstaden (34 pct.), Sydjylland/Trekantområdet (12 pct.) of Østjylland (20 pct). Ift. andelen af FoU-aktive virksomehder er Hovedstadsregionen underrepræsenteret i forsknings- og innovationssystemet, mens Østjylland er overrepræsenteret. I resten af landet følger deltagelsen stort set andelen af FoUaktive virksomheder (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). Industrien er svagt overrepræsenteret blandt deltagerne i forsknings- og innovationssystemet; erhvervsservice, IKT samt forsikring/pension er underrepræsenteret (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). Industrien er den branche, der i størst omfang er overrepræsenteret i brugen af innovations- og erhvervsfremmesystemet i forhold til industriens andel af virksomheder i Danmark. Godt 25 % af alle deltagelser i danske innovationsog erhvervsfremmeordninger udgøres af industrivirksomheder, mens disse kun udgør knap 7 % af de danske virksomheder. I Midtjylland er det hele 32 % af deltagelserne, der er fra industrivirksomheder (Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland, 2015, region Midtjylland). Virksomheder med under 10 ansatte udgør 47 pct. af deltagerne i forskningsog innovationssystemet 42 pct. af de FoU-aktive virksomheder har til sammenligning under 10 ansatte. De store virksomheder er også overrepræsente- 8

9 ret virksomheder med over 250 ansatte udgør 6 pct. af deltagerne og 3 pct. af de FoU-aktive virksomheder (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark). 53 pct. af alle vækstvirksomheder i 2013 har deltaget i erhvervsfremme og 80 pct. af de vækstvirksomheder, der i deltog i erhvervsfremme, vurderer at deltagelsen har haft betydning for væksten (IRIS Group for Region Nordjylland, 2015: Vækstlaget i Nordjylland) 20 pct. af de adspurgte virksomheder (74 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) har i samarbejdet med videninstitutioner om innovation (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). I 2014 deltog forskellige virksomheder i innovationsnetværkenes aktiviteter heraf 62% (4.700) med under 50 ansatte. Af de virksomheder var dedikerede, hvilket indikerer at de har bekræftet deres deltagelse i netværket (Innovationsnetværk Danmark: Performanceregnskab 2015). Ordningen når meget bredt ud både målt på virksomhedsstørrelse, branche og geografi. Hovedstadsregionen er som den eneste region underrepræsenteret; Midtjylland og Sjælland er overrepræsenteret (EHSB for Styrelsen for Forskning og Innovation, 2015: Evaluering af Innovationsagentordningen i perioden ). I 2015 havde GTS-institutterne tilsammen unikke virksomhedskunder. 93% (15.619) af de private virksomhedskunder er små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte); 80% (13.254) er små virksomheder (under 50 ansatte). (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Performanceregnskab for GTS-net 2016). Kundefordeling pct. Fordeling af virksomheder i Danmark pct Bykommuner 49,3 47,6 Landkommuner 14,0 14,9 Mellemkommuner 26,5 27,5 Yderkommuner 10,2 10,0 I alt 100,0 100,0 De vækstorienterede virksomheder samarbejder hyppigere med eksterne aktører, end de øvrige virksomheder (IRIS Group for Region Sjælland: Vækstvirksomheder pct. Øvrige virksomheder pct. Kunder eller leverandører Netværk Private rådgivere Offentlige erhvervsrådgivningsaktører Højere læreanstalter

10 Andelen af innovative virksomheder med innovationssamarbejde er højest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland ligger lidt lavere (Statistikbanken). Andelen af innovative virksomheder med innovationssamarbejde er på nogenlunde samme niveau for virksomheder under 10 ansatte, ansatte og ansatte og markant højere for virksomheder med 250+ ansatte (Statistikbanken). Andelen af innovative virksomheder med innovationssamarbejde er over gennemsnittet i fremstilling, finansiering/forsikring og erhvervsservice og under gennemsnittet i bygge/anlæg, handel og hotel/restauration (Statistikbanken). Hvem ønsker virksomhederne at arbejde sammen med? 59 pct. af de adspurgte virksomheder (120 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) ønsker samarbejde med GTS, 57 pct. ønsker samarbejde med universiteter eller andre højere læreanstalter, 29 pct. ønsker samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler og 28 pct. ønsker samarbejde med private FoU-virksomheder (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). Hvordan ønsker virksomhederne at indgå i vidensamarbejde? 38 pct. af de adspurgte virksomheder (120 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) ønsker samarbejde med studerende, 37 pct. ønsker ad hoc sparring med en forsker/institut mens 31 pct. ønsker adgang til udvikling og/eller test af prototyper (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). Universiteterne samarbejder i høj grad med store virksomheder (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark) Hvorfor fravælger virksomhederne at indgå i vidensamarbejde? 54 pct. af de adspurgte virksomheder, der ikke ønsker et vidensamarbejde, (52 virksomheder over 5 ansatte i Region Sjælland) begrunder det med at virksomheden ikke har problemstillinger med et forskningsmæssigt perspektiv, 23 pct. finder det vanskeligt at afsætte tid og ressourcer til et vidensamarbejde (Væksthus Sjælland: Viden i virksomheder). 10

11 5. Litteratur Christian R. Østergaard, DRUID Working Paper No 07-19: Knowledge Flows through Social Networks: Interfirm versus University-Industry Contacts. Damvad for Styrelsen for Forskning og Innovation, 2014: Sammenhæng for vækst og innovation. Danske Universiteter, 2014: Videnudveksling med samfundet kort fortalt Danske Universiteter, 2014: Videnudveksling med samfundet. Kort fortalt. DEA, 2016: Debatoplæg - Hvordan får vi mere forskning ud at virke i virksomheder? DEA: Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning? Bilagsrapport: Casestudier af teknologioverførselsindsatsen på udvalgte universiteter EHSB for Styrelsen for Forskning og Innovation, 2015: Evaluering af Innovationsagentordningen i perioden Ekspertgruppe om videnspredning, Videnskabsministeriet, 2011: Ny viden til mindre virksomheder sådan gør vi det bedre Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009: Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation EU, 2016: European Innovation Scoreboard 2016 Country Profile Denmark Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2011: Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2011: Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner IRIS Group for Region Midtjylland, 2012: Evaluering af Genvej til Vækst IRIS Group for Region Nordjylland, 2015: Vækstlaget i Nordjylland IRIS Group for Region Nordjylland, 2016: Vækstlaget i Region Sjælland IRIS Group for Styrelsen for Forskning og Innovation, 2014: Vidensamarbejde under lup Evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde og teknologioverførsel Lene T. Bager m.fl., Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning, Årsrapport 2014: Vækst gennem vidensamarbejde. Martin Andersson m.fl. for Vinnova, 2013: Det innovativa Sverige Sverige som kunskapsnation i en internationell kontext OECD, 2013: Commercialising Public Research: New Trends and Strategies OECD, 2013: Knowledge Networks and Markets REG LAB: Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling REG LAB: Universiteter som regionale vækstmotorer Regeringen: Forsknings- og Innovationspolitisk Redegørelse 2015 Region Midtjylland, 2008: Brobygning som genvej til innovation Region Midtjylland, 2015: Analyse af virksomhedernes brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland i Styrelsen for Forskning og Innovation, 2015: Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2015 Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Kortlægning af forskning, udvikling og innovation i Danmark Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: Teknologi til danske virksomheder Performanceregnskab for GTS-net

12 TI, 2011: Danske virksomheders efterspørgsel efter viden og rådgivning VIA University College, VIA Erhverv: Erhvervssamarbejdets DNA Væksthus Sjælland, Center for Vækstanalyse: Viden i virksomheder behovsanalyse Aarhus Universitet, 2015: Vidensamarbejdets byggesten og udbytte Aarhus Universitet: Vidensamarbejde om projekt genvej til ny viden 12