Dansk Maskinhandlerforening. Beretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Maskinhandlerforening. Beretning 2011 2012"

Transkript

1 Dansk Maskinhandlerforening Beretning

2 2 Indholdsfortegnelse DANSK MASKINHANDLERFORENING... 3 ÅRET I BRANCHEN... 8 VERDEN OMKRING OS AFSÆTNING AF TRAKTORER OG MASKINER i 2011/ LANDBRUGET MEDLEMSFORHOLD SEPTEMBER DM S MEDLEMMER I OMSÆTNINGSTAL FOR DM BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE SEPTEMBER DM-MÆRKEUNDERSØGELSE 2012 OG SAMARBEJDET MED MÆRKEFORENINGERNE DM-MØDER OG SEMINARER 2011/ BRANCHE NØGLETAL OG ANALYSER FOR BESTYRELSEN OG DE ØVRIGE UDVALG ARBEJDET I FÆRDSELSGRUPPEN I 2011/ DM-CERTIFICERING BEST PRACTICE DM-PROJEKTER OG UDVALGSARBEJDE PROJEKTER I FÆLLESUDVALGENE 2011/ CLIMMAR VORES EUROPÆISKE PARAPLYORGANISATION DM-ARBEJDSGIVER PENSIONSORDNING I PENSIONDANMARK DM-NETVÆRKSGRUPPPER DM-JUBILÆUMSLEGATER DM-HJEMMSIDE OG ORIENTERINGER DMiBRUGT IT-LØSNINGER I BRANCHEN DM-AKADEMI OG DM-KURSER MASKINHANDLERFORENINGENS FORSIKRINGSAFTALE SEKRETARIATET AFSLUTNING... 70

3 3 DANSK MASKINHANDLERFORENING Vi har haft et spændende og travlt år med mange udfordringer, både når det gælder den daglige medlemsservice og rådgivning samt omkring lancering og opfølgning på nye tiltag og aktiviteter i Dansk Maskinhandlerforening. En af de helt store udfordringer for sekretariatet og overenskomstudvalget har været at finde et nyt spor for DM-Arbejdsgiverdelen efter at vi, i efteråret 2011, måtte konstatere, at vores hovedorganisation SALA ikke længere ville være bæredygtig. Vi har igen i perioden oplevet et væsentligt mindre behov for rådgivning omkring tilpasninger, arbejdsfordeling, omorganisering og afskedigelser. Vi oplever faktisk en lille stigning i antallet af henvendelser omkring rådgivning om ny-ansættelser m.m. I år oplever vi igen en voldsom stigning i antallet af sager og henvendelser omkring markedsret og erhvervsret det er typisk tvister om reklamationsret, garanti, fejl og mangler, pant samt kunder, der vil hæve en indgået handel. De mange uoverensstemmelser mellem køber og sælger, tager ofte mange resurser og skaber stor frustration hos vore medlemmer. Det er tydeligt, at køber ofte er presset og vil forsøge at løbe fra indgåede aftaler og dermed skubbe uberettigede omkostninger og ansvar over på sælger. Vore medlemmer har i perioden brugt sekretariatet til mange forskellige rådgivningsopgaver indenfor strategi, forandringer, organisationsudvikling, personale udfordringer, sygdom og generationsskifte, samt ikke mindst en snak om markedssituationen og de daglige store som små udfordringer, man står overfor som leder og maskinhandler. Vi er meget ydmyge og taknemmelige for den altid positive og åbne opbakning samt det gode gensidige samarbejde og tillid vi møder i det daglige arbejde sammen med vore medlemmer og deres medarbejdere. Vi oplever et stigende behov for en fortrolig samtale med os om såvel små som stor ting omkring brancheudvikling og ikke mindst den lederudfordring, som alle arbejder med i dagligdagen, når man skal lede en organisation og virksomhed igennem forandringer og nye måder at se markedspladsen, kunderne og leverandørerne på. Mange har brugt resurser på at sætte det rigtige hold i virksomheden. Her ser vi mange gange, at en svær beslutning, ofte bliver en god beslutning om at afvikle en medarbejder eller omstrukturere en stilling eller afdeling. Hvis man er i tvivl, så tvivl og kom videre uden denne person. Der skal rigtig mange optimister til at opveje en pessimist! Mange medlemmer bruger vores mødefaciliteter i sekretariatet i Kolding. Sekretariatet bliver mere og mere branchens hovedstad og vi syntes, det er dejligt at kunne byde så mange velkommen i huset. Det betyder mere synlighed og tættere relationer til mange af vores medlemsvirksomheder. Sekretariatet var i august måned 2011 ansvarlig for at løse alle markedsførings- og kommunikationsopgaver for udstillingen Have & Landskab i Slagelse. For den kommende udstilling i august 2013, skal sekretariatet løse økonomifunktionen. Dette arbejde er allerede påbegyndt. Igennem året har vi løst mange opgaver for brancheforeningen Maskinleverandørerne. Her kan nævnes planlægning og afvikling af Entreprenør & Håndværk (E & H) messen i Herning i maj måned og arbejdet med at udvikle Agromek udstillingen mere målrettet og synlig mod den grønne og gule sektor, hvor Maskinleverandørernes medlemmer udstiller i Hal C på Agromek 2012.

4 4 Som brancheforening skal vi løbende udvikle nye tiltag og aktiviteter til gavn for virksomhederne, branchen og faget. Her har vi i perioden specielt haft fokus på udvikling af 4 stjerner i vores indsatsområder. Det er DM-eksportudvalg, DM-tænketank, DMledernetværk og DM-kvalitetsprojekt Best Practice. Mere omtale af disse aktiviteter kommer senere i beretningen. Lige nu har vi fokus på medlemsbesøg hos medlemmer, som ikke har deltaget aktivt i de seneste 2 års chefmøder og generalforsamlinger - i alt 22 medlemsvirksomheder. Vi arbejder målrettet med at skaffe nye medlemmer i Dansk Maskinhandlerforening. Dette foregår ved at vi kontakter relevante virksomheder i vores branche for at tilbyde dem et medlemskab. I efteråret 2012 forventer vi at afslutte forhandlinger med flere nye virksomheder. Sammen med Danske Maskinstationer og Entreprenører udsendte vi i juni måned nedenstående kronik. Tilbage til stråtage og bindingsværk? Med vedtagelsen af vandplanerne bliver store landbrugsarealer fremover kun egnet til dyrkning af tagrør og andre vådafgrøder. Det er ødelæggende for beskæftigelsen, mener to store brancheorganisationer i landbruget. Kan det virkelig passe, at danskerne igen skal til at bo under stråtag i huse med bindingsværk? Hvis ja, er vi selvfølgelig klar til at tage fat på den opgave med vores i alt dygtige medarbejdere, der skaber en årlig omsætning i omegnen af 11,5 milliarder kroner. udtaler Bent Juul Jørgensen, branchedirektør Danske Maskinstationer og Entreprenører og Michael Husfeldt, branchedirektør Dansk Maskinhandlerforening. Hvorfor skal de mange medarbejdere være klar til den opgave? Fordi vi er af den opfattelse, at det er særdeles vigtigt, at der fortsat er beskæftigelse til hver eneste af medarbejderne og gerne langt flere i fremtiden. Når de tvivler på, at der er nok beskæftigelse til dem i fremtiden, er det fordi, de har konstateret, at et flertal i folketinget med de tre regeringspartier og enhedslisten for nylig vedtog endnu flere love om bræmmer og vandplaner. Virkeliggørelsen af denne lovgivning betyder, at hektar landbrugsjord tages ud af drift, og yderligere omkring hektar bliver så vandlidende, at det meget store areal bliver umuligt at dyrke som hidtil. Det sidste sker, fordi kilometer vandløb ikke længere skal vedligeholdes - et arbejde, som medarbejdere og maskiner fra deres respektive brancher i høj grad har bidraget til at udføre. Skal vi se det positive i den nye lovgivning, hvis fundament er støbt af den forrige regering, kan vi godt se, at disse arealer måske egner sig til dyrkning af tagrør, siger de to samstemmende.

5 5 Tagrør giver meget beskæftigelse Etablering, vedligeholdelse og høst af den nye landbrugsafgrøde giver selvfølgelig medarbejdere og maskiner ny beskæftigelse i takt med, at den hidtidige landbrugsproduktion forsvinder - hvad enten den var konventionel eller økologisk. I Yderdanmark har stråtage selvklart den fordel, at de er arbejdskrævende at lægge op, de brænder oftere end andre tage, og dermed giver de mere beskæftigelse end hårde tage. Der er masser af arbejde i stråtage, som vi gerne vil have til både vores udlærte medarbejdere og de mange lærlinge, som bliver uddannet hos os, siger Bent Juul Jørgensen og Michael Husfeldt lidt sarkastisk. For samtidig spørger de, om stråtage dur i vores moderne samfund. De spørger også, om det er passende at bruge landbrugsjord til dette formål. Vi mener nej, svarer de selv. Vi har den holdning, at moderne landbrug, der laver fødevarer, foder til husdyrene og energi er en langt bedre løsning end at spole tiden tilbage til Morten Korch og den tids benhårde romantik, fastslår de. De mener også, at der bør være pligt til optimalt at udnytte den resurse, som landbrugsjord udgør. Vores ærinde er selvklart ikke, at landbruget skal have frikort til at behandle miljøet efter forgodtbefindende. Det gør det heller ikke. De mange dygtige danske landmænd har allerede tilpasset deres driftsform, så de tager store miljøhensyn - hvad enten de er konventionelle eller økologiske landmænd, mener de to branchedirektører. Faglig og saglig dokumentation mangler Fakta er, at der mangler dokumentation for, at de nye tiltag overhovedet giver et bedre vandmiljø. De danske politikere fra de røde til de blå tør åbenbart ikke stå fast på, at der skal være en solid faglig dokumentation for at gennemføre indgribende lovgivning som den, der nu er gennemført. Efter vores opfattelse drejer de som vejrhaner efter mediernes falbelader og folkevindene for at beholde deres taburetter. De glemmer helt, at landbruget giver en masse beskæftigelse - ikke mindst i Yderdanmark, påpeger Michael Husfeldt og Bent Juul Jørgensen. Danmarks nabolande Sverige og Tyskland kræver også en ordentlig miljøprofil hos deres landbrug. Men de to landes politikere har en helt anden opfattelse af blandt andet kvælstofs og fosfors betydning i vandmiljøet. Disse landes politikere tror også på, at når sprøjtemidlerne er godkendt efter nøje beskrevne og krævende procedurer, er de sikre at bruge på regelret vis. Derfor opretholder de to lande en moderne og stor landbrugsproduktion - uden at gå på kompromis med miljøet - til gavn for deres samfundsøkonomier. Har vi i Danmark råd til at smide landbruget og dets beskæftigelse ud med vandplanerne og bræmmerne, spørger de to branchedirektører. Vi mener nej og appellerer derfor til, at de retssager, der nu er anlagt af to foreninger, får opsættende virkning på lovenes ikrafttræden.

6 6 Danmark har efter vores opfattelse ikke råd til at spille hasard med både beskæftigelse og indtjening på en så forkert faglig baggrund, fastslår de. I februar måned 2012 udsendte vi sammen med en række andre organisationer nedenstående presseinformation som et politisk opråb. Tænk fremsynede danske løsninger ind i det kommende energiforlig Halm og anden biomasse fra landbruget har potentialet til at give konkurrencedygtige priser på klimaneutral energi samtidig med, at der kan skabes endnu mere beskæftigelse i landdistrikterne, fremhæver 3F, Danske Vognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maskinstationer & Entreprenører og Dansk Maskinhandlerforening. Hvis de danske politikere glemmer at tænke visionært, kan Danmark ende med at blive storimportør af brasiliansk ethanol og canadisk flis. Ingen af delene skaber ny teknologisk viden i Danmark, øger beskæftigelsen eller giver et langsigtet løft til den danske samfundsøkonomi. Vi er simpelthen bange for, at et bredt flertal i folketinget er på vej med et energiforlig, som slet ikke har fokus på de danske muligheder for at blive selvforsynende med klimavenlig dansk energi. Der er et meget stort potentiale i såvel biogas som bioethanol på basis af biomasse som f. eks. halm fra landbruget, påpeger repræsentanter fra 3F, Danske Vognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maskinstationer & Entreprenører og Dansk Maskinhandlerforening i en fælles udtale efter et møde mandag den 30. januar, hvor energi- og finansordfører Mike Legarth (K) som eneste politiker var mødt frem. Fælles for dem er, at de ønsker et energiforlig, hvor politikerne tænker i langsigtede løsninger, der gavner det danske samfund. Vores intention er ikke at blive syltet ind i en masse statsstøtte. Men der er brug for at få hjælp i opstartsfasen til nye teknologier, som skal kunne afprøves i storskala, siger Kim Brandt, Henning T. Lauritzen, Hans Stougaard, Mogens Kjeldal og Michael Husfeldt fra de nævnte organisationer og foreninger. De påpeger, at det blandt andet gælder om at få et anden generations storskala anlæg til fremstilling af bioethanol på plads inden for kort tid.

7 7 Løft Danmark ind i førerposition Danmark har bevist med vindmøllerne, at vi har pondus til at udvikle ny, banebrydende teknologi. Det samme har Novozymes med sine enzymer, der kan medvirke til at omdanne halm og andre restprodukter fra landbruget til brændstof, der erstatter fossile brændstoffer. Men udviklingsarbejdet med ny teknologi fremmes mest, når idéer og produktion er placeret tæt på hinanden. Derfor er det uforståeligt, at mange danske politikere nu er tæt på at vende ryggen til anden generations bioethanol, blot fordi analyser fra DONG viser ringe driftsøkonomi. Vi har behov for anderledes uafhængige analyser, og politikerne skal have mod til at støtte en igangsætning af et fuldskalaanlæg. På den måde kan de løfte Danmark ind i en førerposition på et nyt felt, siger de fem organisationer og foreninger. Beskæftigelse i yderområderne Der er allerede sat dato for, hvornår halm til afbrænding i de to store DONG kraftværker skal fases ud. Hvis det sker som bebudet i 2014, vil det koste knapt arbejdspladser alt i alt. Desuden vil det yderligere øge importen af træflis. Men vedtager politikerne at skabe et alternativ i form af et anlæg til fremstilling af bioethanol blandt andet på basis af halm, vil det skabe mange flere arbejdspladser end dem, der forsvinder med udfasning af halmafbrændingen. Den kan så blive ved, indtil et bioethanolanlæg er etableret. Som opfølgning til ovennævnte artikler kan tilføjes, at den regionale beskæftigelse i fødevareerhvervet er høj. Landbruget, fødevarevirksomhederne samt de deraf afledte erhverv har stor betydning i de såkaldte udkantskommuner. Kriteriet for betegnelsen udkantskommune er defineret af By- og Landskabsstyrelsens opdeling i Landsplanredegørelsen, der danner baggrund for EU s Landdistriktsprogram for fordeling af landdistriktsmidler. Opdelingen foretages ud fra 14 forskellige kriterier, herunder befolkningsmønstre, indkomster, beskæftigelse, landbrugets betydning mv. Der skelnes mellem 4 kommunetyper; yderkommuner (16 stk.), landkommuner (29 stk.), mellemkommuner (18 stk.) og bykommuner (35 stk.). Landbrugs- og fødevareerhvervets store betydning for udkantskommunerne fremgår bl.a. af, at landbrugs- og fødevareerhverv udgør knap 10 % af den samlede beskæftigelse i udkantskommunerne. I yderkommunerne udgør erhvervene knap 13 % af den samlede beskæftigelse. I landkommuner udgør erhvervene knap 9 % af den samlede beskæftigelse. Desuden udgør erhvervet mere end 10 % af beskæftigelsen i 23 af landets 98 kommuner. I over halvdelen af de danske kommuner har landbrugs- og fødevareerhverv over arbejdspladser. Knap af de i landbrugs- og fødevareerhverv er beskæftiget i udkantskommunerne. Dansk Maskinhandlerforenings vision står fortsat stærkt og giver en god mening i det daglige arbejde Vi skal skabe værdier for vores medlemmer hver dag gennem vores mission At skabe viden og lønsomhed hos vore medlemmer og deres medarbejdere og det skal forankres i vores værdisæt om Åbenhed, Engagement, Fortrolighed og Ansvarlighed i sekretariatets og bestyrelsens arbejde

8 8 ÅRET I BRANCHEN Det var været et år med store forandringer på markedspladsen - ikke mindst affødt af John Deere rokaden med gennemførelse af Dealer of Tomorrow i Danmark. En så stor rokade i et distributionsnet medfører mange andre rokader på markedspladsen. Mange, som ikke har været direkte berørt af disse ændringer, står udenfor og spørger sig selv, hvornår kommer der evt. ændringer hos min distributør eller producent? Der er ingen tvivl om, at Dealer of Tomorrow projektet hos John Deere har sat tanker i gang hos de andre mærker om fremtidens distributions kanaler i landbrugsmaskinbranchen ikke bare i Danmark, men også globalt. Det er altid svært at give et præcist bud på fremtiden, men lige nu ser det ud som om, at de store Full liner producenter har fokus på, at deres forhandlernetværk bliver mere eksklusive, således at fremtidens forhandlere møder helt nye krav om eksklusivitet både indenfor salg, service og reservedele. For nogle medlemsvirksomheder vil dette give god mening og tryghed, mens andre helt klart vil se disse forandringer som negative og stå af racet som hele tiden kræver, at man opfylder nye krav og forandringer fra importørens eller producentens side. Vil man ikke spille med på denne melodi som er at holde mærkets gennemsnitlige landsmarkedsandel, skal man måske finde en anden melodi at spille i fremtiden. Samtidig ser vi mange producenter og leverandører, som på mange områder tænker utroligt kortsigtet. De tænker kun på markedsandele, volumen og er ofte topstyret fra hovedkontoret i udlandet. De mangler væsentlige ledelseskompetencer, indsigt i og forståelse for, at når en forhandler skal udvikle sig positivt, handler det mere om indtjening på bundlinjen end på kort sigt markedsandele og volumen. En kollega i branchen kom dog med et positivt budskab for nylig nemlig, at branchen ser ud til at klare sig bedre på indtjening og bundlinje i nedgangstider end i høj konjunktur. Det vil være rigtig godt, hvis vi på den lange bane kan bevise denne påstand for vores branche, virksomheder og medarbejdere. Kampen på markedspladsen er fortsat hård. Det er marginaler og måske endda minus, når der skal sælges en ny maskine eller traktor til en kunde, som allerede har været 3 andre steder for at få en byttepris ofte på sammen mærke og model. Som en kollega fortalte på et ledernetværksmøde: Når vi taber en handel til en konkurrent af et andet mærke, så er det fair. Vi må efterfølgende reflektere over, hvorfor vi ikke var gode nok til at få denne ordre. Det gør selvfølgelig ondt, når vi taber en handel til en kolle-

9 9 ga af samme mærke, som kun handler om byttepris. Når man så taber en handel til en kollega, af samme mærke på pris og man samtidig kan se, at en ens kollega år efter år kører med underskud, så gør det virkelig ondt og skaber stor frustration og tager så meget negativ energi og lyst til at beskæftige sig med og være i denne branche i fremtiden. En anden dimension, som måske er blevet mere tydelig i år, er konkurrencekraften blandt medlemmerne. Virksomhederne konkurrerer nu på, hvem der kan og vil skrive bag på en kontrakt (som kaution), når der skal sælges en ny maskine eller traktor, som hverken banken eller leasingselskabet tror på kan servicere virksomhedens gældsforpligtigelser i fremtiden. Det er helt forkert, at vi har medlemsvirksomheder, som nu skaber konkurrencekraft på at skrive bag på kontrakten så er det i hvert fald en ny tid, hvor vores medlemmer indtrænger fra at være maskine-/traktorleverandører til at også være pengeleverandører til en dårlig, måske insolvent, landmand eller maskinstation. Når det gælder risiko afdækning ved salg af nye og brugte maskiner, har rigtig mange medlemmer nu fået styr på, at alt salg sker på en DM-købekontakt med ejendomsforbehold. Mange har også taget action på opstramning af virksomhedens kreditpolitik, når det gælder kredit max. på salg af service og reservedele. Her er det meget vigtigt, at alle afdelinger spiller godt sammen, således at man undgår tab på debitorer. Det bør være et meget vigtigt indsatsområde i alle vore medlemsvirksomheder. I 2011 blev der givet 52,7 mio. kr. i tilskud til fuldfoderblandere med vejeudstyr. Igen i år er det muligt for landmændene at søge tilskud til miljøforbedrende tiltag, herunder fuldfoddervogne, marksprøjter, gulvskrabere og forsuringsanlæg. Formålet med denne tilskudsordning er at nedsætte ammoniakfordampning eller reducere tabet at næringsstoffer i forbindelse med fodring. Ansøgningsfristen var i 2012 den 17. september en uforståelig ordning, som skaber en masse omkostninger i konsulenttid og ikke mindst en lav brugtpris på markedspladsen grundet de mange brugte maskiner, som på én gang vælter ud til mange maskinhandlere pga. tidsterminer for ansøgningsfrister. Et forsikringsselskab har for tiden stor aktivitet, når det gælder valg af fremtidige samarbejdspartnere til skadesreparation. Det gælder både rabat på arbejdsløn og reservedele. Mange medlemmer har allerede indgået aftale om rabat. De medlemmer, der har afvist at indgå en sådan aftale, har efterfølgende modtaget et brev om, at alle kunder, som kommer med en forsikringsskade fra dette selskab, skal afvises. Vi håber denne adfærd/handling kan få vore medlemmer, der benytter dette selskab til i fremtiden at overveje en anden forsikringsleverandør. Det er glædeligt, at mange medlemsvirksomheder har fået tilpasset deres omkostninger til et lavere aktivitetsniveau. De har fået ryddet op og optimeret forretningsgange og haft fokus på spild altså handlinger og adfærd, som ikke skaber nogen værdi for virksomheden eller kunderne. De er mere eller mindre kendetegnet ved, at bundlinjen allerede var i plus i 2011 regnskabet og at indtjeningen måske endda forventes øget i De medlemsvirksomheder står til at komme styrket ud af krisen både som virksomhed og som ledere, og er klar til at se morgendagens forandringer og finde nye løsninger, som kan styrke virksomhedens konkurrencekraft og indtjening. Du får bedre personalet med, når de ved hvad der skal ske, og de kan blive en del af processen. Og husk så engang imellem at stille følgende spørgsmål til dig selv. Hvem arbejder du for: Banken? Aktionærerne? Producenten? Slutbrugeren? Dig selv?

10 10 Men der er fortsat en mindre gruppe af medlemsvirksomheder, der ikke 100 % har taget fat om udfordringerne, og de står forsat med nogle store udfordringer omkring tilpasning, indtjening, brugtlager, manglende strategi, generationsskifte og eventuelt salg af virksomheden. Mange har brug for at kigge på en fornyelse af virksomhedens forretningsmodel, som ofte kan deles op i 2 områder. Værdibidrag her tænkes på kundesegmenter og målgrupper, produkter og serviceudbud og den fremtidige indtjeningsmodel. Det andet område er driften har vi den rigtige værdikæde (gør vi de rigtige ting?) og omkostningsmodellen (gør vi tingene effektivt?) samt organisation og ledelseskraften. Vi fik ved et møde nogle gode råd fra en erfaren branchemand de kommer her: Der findes to slags ting : Dem du kan gøre noget ved og dem du ikke kan gøre noget ved. Lad være med at stritte imod udvikling og forandringer find den vej og strategi, der passer til dit temperament og værdisæt. Sejl altid med tændte lanterner i det omfang sagen tillader det. Du får bedre personalet med, når de ved hvad der skal ske, og de kan blive en del af processen. Husk så engang imellem at stille følgende spørgsmål til dig selv. Hvem arbejder du for: Banken? Aktionærerne? Producenten? Slutbrugeren? Dig selv? Sekretariatet fortsætter med at sætte fokus på rådgivningsopgaver omkring strategi og forretningsudvikling. Det er tydeligt, at mange af vore medlemsvirksomheder har behov for professionel sparring og rådgivning på det strategiske område. Det kan skabe stor værdi for ledelsen at have nogle fortrolige og fagligt dygtige mennesker, som man åbent kan drøfte spørgsmål som, hvordan ser vores virksomhed ud om 3 5 år? Hvilke tiltag og forandringer skal gennemføres for at nå dertil? Skal vi konsolidere eller skal vi finde en niche? I denne branche bliver det i mange år frem meget svært at skabe vækst i omsætning, så det giver meget mere mening at tale om vækst på bundlinjen. Omsætningen i branchen i 2011 blev overraskende på ca. 8,0 mia. kr. mod ca. 7,3 mia. kr. i 2010 (en stigning på ca. 10 %). Her skal dog korrigeres for prisstigninger på vare og tjenesteydelser (som skønsmæssigt vel andrager ca. 3 4 % i 2011) Vi havde forventet en mere eller mindre 0 vækst i branchens omsætning, så efterspørgslen af vores varer og tjenesteydelser er fortsat på et højt niveau sammenlignet med branchens totale omsætning tilbage i , som dengang var på ca. 6 mia. kr. Den største ændring er sket i region Nord med en stigning på ca. kr. 271 mio. svarende til 13,7 %, i region ØST er stigningen på ca. kr. 210 mio. svarende til 12,3 %, i region SYD er stigningen på ca. kr. 167 mio. svarende til 9,7 % og i region MIDT ca. kr. 99 mio. svarende til 3,8 % stigning. Det skal bemærkes, at i ovennævnte udvikling af omsætningstal total og i regionerne er der ikke taget højde for tilgang og afgang af medlemmer, så der kan der være meget små afvigelser i tallene, (eksempel, hvis et nyt medlem er kommet ind i 2011 som ikke er med i 2010 omsætningsopgørelsen). Vi må som branche igen og igen kigge indad. Vi står faktisk med en lang række udfordringer, som mere eller mindre er selvskabte og selvforskyldte. Vi har haft alt for lidt fokus på indtjening og konsolidering af vore virksomheder. Det bliver nok svært at ændre på den hårdere konkurrence på markedspladsen, når det gælder afsætning af nye traktorer og maskiner, fordi der hele tiden vil være et pres fra baglandet i form af leverandører, produ-

11 11 center og importører. Men vores lokale service kan vi delvis selv styre. Her mangler branchen betydelig vilje og motivation til at få en langt højre pris for service og rådgivning. I denne branche bliver det i mange år frem meget svært at skabe vækst i omsætning, så det giver meget mere mening at tale om vækst på bundlinjen. En virksomhed med løbende vækstrater er også en interessant virksomhed at sælge til en ny ejer, medarbejdere eller en kollega og her er vækst på bundlinjen måske mere relevant end vækst på omsætning i fremtiden? Hvis vi i fremtiden som branche og enkelt virksomhed skal sikre en god kundeservice og en attraktiv arbejdsplads, er det et krav, at vore medlemsvirksomheder har en høj indtjeningsgrad og et overskud på bundlinjen til at investere i virksomheden og fremtiden. I Danmark anslår man lige nu, at ca familieejede virksomheder over de næste 10 år skal gennem et ejerskifte, fordi direktøren når 65 år. En anden undersøgelse viser, at seks ud af 10 danske selskaber regner med at man i løbet af de næste år skal have ny ejer. I Dansk Maskinhandlerforening har vi netop lavet en analyse af gennemsnitsalderen på ejere og direktører i vores medlemsvirksomheder. Vi har opdelt vores medlemmer i 2 grupper. Gruppe 1 med en ejer leder og gruppe 2, hvor der er mere end en ejer leder. I gruppe 1 er gennemsnitsalderen på 56,4 år, hvoraf ca. 30 % er over 60 år. I gruppe 2 er den gennemsnitlige alder på 49 år. I gruppe 1 med en ejer eller direktør skal ca. 30 % have ejerskiftet indenfor 5 år og ca. 60 % indenfor 10 år. Det betyder, at inden for de næste 10 år skal knap 4 ud af 10 medlemsvirksomheder i branchen skal have ejerskifte. VERDEN OMKRING OS Når det gælder verden omkring os, kan det i skrivende stund være meget svært at se ind i fremtiden. Gældskrisen i Sydeuropa virker lige nu fuldstændig uoverskuelig. Først kom finanskrisen, der førte til en tillidskrise og en økonomisk krise og nu ser vi en gældskrise i hele Europa. Stramme kreditvilkår og finanspolitiske opstramninger holder euroområdet i recession. Centralbankerne graver dybere i værktøjskassen og lemper pengepolitikken igen og igen. Den globale økonomi skuffede i 1. halvår 2012, men man venter dog, at væksten stabiliserer sig i de kommende kvartaler og at der kommer en lille bedring mod slutningen af året. Mange banker har nedrevideret vækstprognosen over en bred kam og venter fortsat sløj aktivitet på globalt plan i en rum tid. Der er nu udsigt til en vækst i USA på 2,2 % i 2012 og 2,0 % i Recessionen i euroområdet er blevet værre og vil formentlig vise sig mere langvarig end tidligere ventet. Man venter et fald i den økonomiske aktivitet i eurolandene på 0,4 % i 2012 fulgt af meget svag vækst på 0,5 % i 2013, der især vil være drevet af højere eksport. Danmark er muligvis på vej mod en ny recessions periode, som det betegnes, når der har været negativ vækst i to kvartaler i træk.

12 12 Den største risikofaktor er stadig gældskrisen i euroområdet og man ser fortsat med bekymring på risiciene på lidt længere sigt til trods for de seneste initiativer. Torsdag den 5. juli 2012 blev en historisk dag for Danmarks Nationalbank. For første gang nogensinde fik Danmark en minusrente, da nationalbanken valgte at sænke renten på indskudsbeviser fra 0,05 % til minus 0,20 %. Det betyder reelt, at danske banker nu skal betale penge for at få lov til at placere penge i Nationalbanken. Samtidig blev udlånsrenten sænket til fra 0,45 % til 0,20 % Den europæiske Centralbank (EBC) sænkede udlånsrenten til historiske lave 0,75 %. For blot kort tid siden ville dette være blevet betragtet som utænkelig, men i dag er det den skinbarlige virkelighed. Det er meget usædvanligt og ikke set før, at man har en negativ rente i Nationalbanken og det er en understregning af, hvor ekstrem og alvorlig situationen i Europa er lige nu. Vurdering af den økonomiske situation Europæisk økonomi er stadig præget af betydelig afmatning, og som det fremgår af Økonomisk Redegørelse er genopretningen efter tilbageslaget i 2008 gået i stå. De svage tegn på optimisme, som kunne spores i begyndelsen af året, er nu vendt til en mere negativ stemning. Dette har stor betydning for den danske økonomi, og selv om udsigterne ikke er helt så dystre som for mange andre europæiske lande er der i de kommende år stadig udsigt til begrænset fremgang i Danmark. Regeringen forventer, at bruttoledigheden i gennemsnit vil være på personer i 2012 og efterfølgende falde til personer i 2013 som følge af indfasning af dagpengereform, skattenedsættelser og det såkaldte investeringsvindue, der indebærer, at virksomhederne i resten af 2012 og i 2013 kan foretage afskrivninger på 115 % af investeringer. Der ventes derimod stigninger i nettoledigheden, hvilket dog tilskrives en mere fokuseret aktivering. Skønnet for bruttoledigheden i 2013 er opjusteret med personer i forhold til prognosen fra maj. Til næste år venter regeringen, at underskuddet på den offentlige saldo vil være 36,5 mia. kr. hvilket er 4 mia. kr. mere, end regeringen ventede for 3 måneder siden. Sammenlignet med den offentlige saldo i år vil underskuddet til næste år dog kun være halvt så stort. Forskellen skyldes primært udbetalinger i efterlønsbidraget, der udbetales i 2012, og som løber op i 24 mia. kr. Fødevarekrise på vej igen? Den værste tørke i USA i 50 år presser i øjeblikket priserne på soja og majs i vejret. Det får økonomer og fødevareeksperter til at advare om, at en ny stor fødevarekrise kan være på vej. USA står for halvdelen af verdens eksport af majs og også en betragtelig del af eksporten af sojabønner. 78 % af den amerikanske majshøst er ramt af tørken, mens det er 11 % for sojabønnernes vedkommende. Importprisen for afgrøder nærmer sig rekordniveau, hvilket øger frygten for en ny fødevarekrise. Tørken i USA og Rusland er skyld i katastrofen. Alene i juli måned 2012 steg fødevarepriserne med ca. 6 %.

13 13 Landmandsbarometeret fra juli måned 2012 udgivet af Videnscentret for landbrug konkluderer, at landmænd er parate til vækst Trods uafbrudt fremgang siden målingerne startede i 1. halvår 2010, er landmændenes forventninger fortsat positive. Et sammenvejet indeks bestående af forventningerne til produktionen, investeringerne og driftsresultatet viser netto + 8 både i år og næste år. Den væsentligste årsag til den forventede fremgang er positive forventninger til produktion og driftsresultat. Optimismen bæres begge år hovedsageligt af smågriseproducenter og mælkeproducenter. Smågriseproducenterne er også i front, når det gælder positive forventninger til investeringer og driftsresultat. De største virksomheder er mest positive Optimismen skyldes et generelt forbedret bytteforhold. Sammenligningsgrundlaget har også betydning. Undersøgelsen viser forventningerne til fremtiden i forhold til tidligere perioder, der for mange landmænd var vanskelige, og resultatet bliver derved lettere positivt. Den let faldende trend i forventningsindekset kan på samme måde skyldes, at landbruget vurderes at være tæt på toppen af en højkonjunktur. Siden kriseårene 2008 og 2009 er investeringerne faldet kraftigt og har siden ligget på niveau med afskrivningerne. Produktionsapparatet er kun lige blevet opretholdt. På denne baggrund er der opbygget et investeringsbehov og med øget indtjening og lav rente kunne det formodes, at virksomhederne igen ønsker at ekspandere. Det er dog kun i begrænset omfang tilfældet. Investeringsforventningerne er kun svagt positive, idet kun ca. 5 % netto forventer at øge investeringerne i år og næste år. Investeringer anvendes ofte til at modstå konjunkturnedgange. Under lavkonjunkturer kan landmænd hurtigt og effektivt omend midlertidigt forbedre likviditet og bundlinje ved at nedbringe investeringerne. Investeringsaktiviteten er ligeledes påvirket negativt af ønsket om konsolidering og begrænset adgang til kapital. Fødevareerhvervets bidrag til samfundet Fødevareerhvervet yder et betydeligt bidrag til opretholdelsen af det danske velfærdssamfund. Det sker blandt andet ved en betydelig beskæftigelse ikke mindst regionalt. De mange arbejdspladser skaber økonomisk vækst. Derudover betaler fødevareerhvervet en lang række skatter og afgifter, som også er med til at finansiere det danske samfund. Landbrugets produktionsværdi steg i 2011 Produktionsværdien fra fødevareerhvervet er på ca. 132 mia. kr. i 2011 mod 126. mia. i Aflønningen til ansatte ligger på ca. 20 mia. kr. (2010 tal), hvilket er lidt mindre end året før. Det tilskrives lidt færre beskæftigede personer og den finansielle situation med afdæmpet lønudvikling.

14 14 Hvert år bliver der skabt danske skattepligtige lønninger på knap 36 mia. kr. som følge af fødevareerhvervets produktion. 19 mia. kr. direkte fra landbrugs- og fødevarevirksomhederne og 17 mia. kr. fra afledte støtteerhverv. Med et skattetryk på 48,2 % betyder det, at der alene i 2009 gik 17,3 mia. kr. til statskassen fra danske lønninger som følge af fødevareproduktionen i Danmark. Fødevareerhvervet beskæftiger færre personer Fødevareerhvervet beskæftigede personer i direkte i fødevareerhvervet og i afledte støtteerhverv, lige fra den lokale elektriker på gården, over maskinhandleren til vognmanden. Omkring 2/3 af alle jobs kan henføres til eksporten. Antallet af stillinger i de afledte følgeerhverv har ligget stabilt de seneste år. AFSÆTNING AF TRAKTORER OG MASKINER i 2011/2012 Traktorregistreringen 2011 I 2011 blev der i alt nyregistreret stk. Det er 394 stk. flere end i 2010, det svarer til en fremgang på knap 27 %. I det efterfølgende skema er der for 2012 tale om de første 8 måneder, altså ikke hele året! Figur: Udviklingen i antallet af nyregistrerede traktorer Kilde: ND

15 15 Figur: Udviklingen i antallet af nyregistrerede traktorer måned for måned Kilde: ND Mejetærskere sæson i perioden den til Mejetærskersalget steg med 9 stk. fra 203 stk. i forrige sæson til 212 stk., det svarer til en stigning på ca. 4,4 % Figur: Udviklingen i antallet af solgte mejetærskere Kilde: ND

16 16 Finsnittere sæson i perioden den til Finsnittersalget steg med 8 stk. fra 14 stk. i forrige sæson til 22 stk. i denne sæson, det svarer til en fremgang på ca. 57 %. Figur: Udviklingen i antallet af solgte finsnittere Kilde: ND Pressere sæson i perioden den til Pressersalget faldt med 13 stk. fra 109 stk. i forrige sæson til 96 stk., det svarer til en nedgang på ca. 11,9 %. Figur: Udviklingen i antallet af solgte pressere Kilde: ND

17 17 LANDBRUGET Årets høst giver brede smil er blot en af de mange gode overskrifter som har præget nyhederne et stykke tid inde i høsten Grundene til de brede smil fornægter sig da heller ikke, idet høsten her i starten af september, efterhånden er veloverstået de fleste steder, bort set lige fra Thy og Mors hvor kornet modnedes en smule senere i år, de havde heller ikke de bedste så betingelser sidste år. Overskriften Venter stærkt stigende kornpris er ligeledes med til et bredere smil mange steder. Agrøde/arbejde Midt og Østjylland Vestjylland Sønderjylland % færdig udbytte % færdig udbytte % færdig udbytte Frøgræs Havre ,5 85 3,5 Rug ,5 Vinterbyg 100 3, , ,5 Vinterhvede ,5 Vårbyg 75 3, ,5 Vinterraps Halmbjergning ,5 85 3,5 Rapssåning gennemsnit i % den 1/ Agrøde/arbejde Nordjylland Thy og Mors Bornholm % færdig udbytte % færdig udbytte % færdig udbytte Frøgræs Havre 70 3, Rug 100 3, ,5 Vinterbyg , Vinterhvede , Vårbyg Vinterraps 100 2, ,5 Halmbjergning Rapssåning gennemsnit i % den 1/ Agrøde/arbejde Fyn Sydhavsøerne Sjælland % færdig udbytte % færdig udbytte % færdig udbytte Frøgræs ,5 Havre Rug 100 3, Vinterbyg , ,5 Vinterhvede 99 4, , Vårbyg 99 3, ,5 99 3,5 Vinterraps 100 3, Halmbjergning 85 3, Rapssåning gennemsnit i % den 1/ Udbytte: 1 = noget under middel 2 = under middel 3 = middel 4 = over middel 5 = noget over middel Kilde: Effektivt Landbrug den 1. september 2012.

18 18 Stærkt stigende kornpris Både i 2011 og her i 2012 har tørke, regnvejr, økologi og andre forhold været med til, at verdensmarkedet ikke kan producere markafgrøder i samme omfang som tidligere. Voksende antal munde at mætte på verdensplan, samtidigt med at flere lande bruger flere og flere fødevarearealer til grøn energi produktion - enten til biogas, bioethanol eller til elproduktion med solpaneler f.eks. er der(ifølge LandTV) her i Danmark tilplantet ca ha god agerjord med energipil, alt sammen medvirkende til at presse råvare priserne i vejret. Som det fremgår af kurvediagrammet over salgspriserne, så er den røde kurve for spisekartofler rettet noget ned i forhold til de høje priser i Der var meget skriveri i medierne om, at avlerne lige så godt kunne lade sidste års avl ligge på markerne, da de ikke kunne få dækket omkostningerne for at tage dem op. Udsigten her i 2012 er lidt mere positiv for avlerne.

19 19 Produktion, mio. kg. hele landet KORN (KERNE) I ALT 9073, ,8 8747,7 8793,5 RAPS I ALT 629,2 637,4 579,8 508,3 BÆLGSÆD I ALT 14 22,4 33,8 27,1 HALM I ALT, DER ER BJÆRGET 3867,9 4050,1 3307,1 3274,7 RODFRUGTER (ROD) I ALT 4218,9 3875, ,4 GRÆS, GRØNTFODER OG EFTERSLÆT I ALT , , ,9 Kilde: Danmarks Statistik. Sidste års lidt højere priser på planteavlsprodukterne blev desværre til dels spist af tørreomkostninger, langtrukken og fugtig høst som dermed var hård for maskineriet. Tillige med ringere udbytte og huller i økonomi. Ydermere oplever vi ofte, at bankerne nærmest har smækket deres pengekasse hermetisk i, når det drejer sig om udlån til landbruget. Dette til trods for, at mange landbrug har kunnet fremvise gode resultater på bundlinjen. Dette medvirkede til at markedet inden for maskinbranchen ikke havde ret stor fremgang. Forventede driftsresultater pr. bedrift i kroner Kilde: Landmandsbarometeret Muligheden for at skabe et godt resultat, hænger sammen med at effektiviteten på alle mulige områder optimeres, dette er oftest lettest hvis bedriften er af en større størrelse.

20 20 Det er måske baggrunden for antallet af store bedrifter stadigt er stigende, som de fremgår af tallene her fra Danmarks Statistik ,0-9,9 ha ,0-14,9 ha ,0-19,9 ha ,0-24,9 ha ,0-29,9 ha ,0-39,9 ha ,0-49,9 ha ,0-59,9 ha ,0-74,9 ha ,0-99,9 ha ,0-124,9 ha ,0-149,0 ha ,0-174,9 ha ,0-199,9 ha ,0-249,9 ha ,0-299,9 ha ,0-399,9 ha ,0 ha og derover Bedrifter i alt pr. år Kilde: Danmarks statistik. Som planteavler må det være ganske fornøjeligt, at være vidne til, hvordan priserne på grund af diverse forhold presses opad, hvorimod svineavlerne og kvægproducenterne har det meget sværere. Prisen på foderet til dyreproduktionen bliver tilsvarende presset i vejret. En opgørelse fra 2011 viser, at svineproducenterne i gennemsnit havde ca. 60 % af foderet dækket ind i form af korn fra egne marker, resten måtte de ud at købe. Mange har været nødsaget til at sælge høsten på forhånd til lavere pris, end den de ville kunne indkassere med de nuværende afregningspriser, og dermed får man ikke del i prisstigningen. I det sønderjyske område har mange satset på det sikre, og lejet jorden ud til tyske landmænd og konsortier, som dyrker majs til biogasproduktion. Jordejerne har derved mindre arbejde, en fast sikret indtægt, men altså heller ikke mulighed for at få del i de høje afregningsgevinster. Årets høst lader til at komme forholdsvist smertefrit i hus, hvilket medfører færre omkostninger til tørring og mindre slidtage på maskinparken, sammenlignet med forholdene sid-

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Kære aktionærer, Velkommen til FirstFarms generalforsamling, som er en vigtig begivenhed for selskabet. Det glæder mig

Læs mere

Økonomisk analyse. Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme. 8. marts 2016

Økonomisk analyse. Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme. 8. marts 2016 Økonomisk analyse 8. marts 216 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme Konjunkturbarometeret er forsat positivt,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår April 2012 Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Virksomhederne forventer svag fremgang i omsætning og indtjening i 2. kvartal 2012. Beskæftigelsen

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Deltagere i flg. deltagerliste. Formål: At identificere og klarlægge branchens muligheder og trusler i fremtiden. At identificere og synliggøre

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 3. juni 2016 kl. 11.30-12.00 i Ring 1, ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 2 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ingen spor af optimisme i agroindustrien De agroindustrielle virksomheders forventninger

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen Økonomisk analyse 26. september 16 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Agroindustriens forventninger stiger Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen Set i lyset af den globale, finansielle uro og økonomiske krise har ErhvervslederForum taget initiativ til at tage temperaturen på virksomheder i Aalborg Samarbejdets kommuner. Aalborg Samarbejdets Sekretariat

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Er krisen i landbruget slut?

Er krisen i landbruget slut? 22-01-2014 1 Er krisen i landbruget slut? VfL Plantekongressen, den 14. januar 2014 Områdedirektør Arne Jørgensen, Sydbank Landbrug 22-01-2014 2 Er krisen i landbruget slut? Ja (?) Nej (?) 22-01-2014 3

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016 Økonomisk analyse 16. marts 216 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Agroindustrien ser mod udlandet Forventningerne fra agroindustriens virksomheder

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere