Undersøgelse af hvordan kommunerne har tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere.

Transkript

1 Masterspeciale Billede: Johannes 2014 Undersøgelse af hvordan kommunerne har tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere. INTERNATIONAL MASTER I NARKOTIKA OG ALKOHOLINDSATSER Lise Rytter Krogh studienummer: Århus Universitet MANI Vejleder: Bagga Bjerre Anslag: Afhandlingen og bilag må offentliggøres.

2 Abstract: Background: During 2014, at the end of my Master s degree I have had a unique opportunity to examine how municipalities in Denmark have established the organization of services for children in families with alcohol abuse problems. The study is based on knowledge from previous studies about the negative long-term consequences for children who grow up in families where the adults have problems on alcohol consumption; studies that confirm that these children need support and help. The aim of the survey was to examine how local authorities have organized their effort on alcohol misuse to children of alcoholics. Furthermore, the study has had a special focus on how the employee makes professional assessment considerations when working with or in relation to these children. Methods: The survey is conducted in cooperation with a Danish municipality having a population base of approximately 37,500 citizens. Data is collected on the basis of qualitative research methodology based on individual interviews with employees from the respective municipality authority area (family area) and addiction treatment unit. Respondents represent both managers and employees. The study is limited to the municipality's social department which includes 77 employees. Data is obtained by using semi-structured interviews and conducted a total of 9 individual interviews. Results and conclusion: The study shows that the organization of work with children in families with alcohol problems is characterized by a number of challenges. Specifically, the study shows that in the municipality where this study is made, currently, no specific defined activities are targeted at children who grow up in families with alcohol abuse problems. Treatment for adults who have problems with their alcohol consumption are established, but offers to children in these families do not exist currently. The research shows some variation in the employees' practices in this area including assessments of when children should be offered support and/or are at risk of failing to thrive in these homes. The question of children in such high risk deprivation that social municipal authorities should be involved is a central issue in the study and different attitudes of specialists are here showed to precisely this issue. The study reveals that the specialists are highly aware of the problem for these children and demand more organizational and managerial focus and prioritization of the theme. The survey shows that employees often experience themselves as torn between the needs of citizens, their own professional standards and the services which the municipality has chosen to have to cover the needs of these children. It calls for a local establishment that more actively can involve the children into the treatment work. The survey also shows a need for the municipality to increase its focus on how treatment for alcohol abuse, to a greater extent can integrate a more holistic focus for families where alcohol abuse problems are present. Particularly, with a preventive purpose. 1

3 Tak Mange tak til alle deltagerne i min undersøgelse. Tak til ledelse og medarbejdere for den meget store imødekommenhed og åbenhed jeg har mødt. Jeg har været utrolig glad for, at jeg måtte gennemføre mit masterspeciale hos jer. Det har bragt mig stor indsigt og viden. Tak for, at I ville dele ud af jeres faglighed og store engagement. Tak til Johannes og Selma for de fine tegninger, som giver en fantastisk illustration til problemstillingen. Til Peter for opbakning hele vejen. Tak til Bagga Bjerre, min vejleder, for støtte og udfordringer hele vejen. Tak for, at du blev ved. Lise Rytter Krogh Masterstuderende 2014 Selma

4 Indhold Abstract:... 1 Tak Indledning Sammenfatning Problemfelt Forskningsspørgsmål Mål Teori Studier af børn i familier med alkohol problemer Teoretiske perspektiver Street-Level bureaucrats Krydspres, klientdifferentiering og coping adfærd Tusmørkezone Metode Forskningsperspektiv Undersøgelsen Udvælgelse af respondenter Reliabilitet og validitet Etik Metoderefleksioner Begrænsninger og udfordringer Analyse Setting Hvordan har kommunen tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn i familier med alkoholmisbrug? Medarbejderens praksis, vurdering, overvejelser på området Opstår der i arbejdet med dette område dilemmaer og i givet fald hvilke? Diskussion og Konklusion Konklusionen og diskussion af undersøgelsens fund Hvordan har kommunen tilrettelagt indsatsen? Hvordan ser medarbejderens praksis, vurderinger og overvejelser ud? Opstår der i dilemmaer i arbejdet? Efterskrift Et bud på fremtiden Litteratur:

5 BILAG: Bilag 1: Bekendtgørelse af Sundhedsloven Bilag 2: Bekendtgørelse af lov om social service Bilag 3: Sammenhængende Lokal Børne politik Den sammenhængende Børnepolitik- Lokalt i den undersøgte kommune Bilag 4: Bekendtgørelse af lov om social service Bilag 5: Bekendtgørelse af lov om social service Bilag 6: Bekendtgørelse af lov om social service Bilag 7: Interviewguide

6 1. Indledning Dette masterspeciale handler om, hvordan kommunerne har tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere. Hvorfor tale om børns behov i familier med alkohol misbrug i er der brug for det? Ja, det er der. Det mere end indikerer tal fra Sundhedsstyrelsen som har estimeret, at personer har et skadeligt alkoholforbrug og at personer er afhængige af alkohol. Antallet af børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer er på anslået til ca (Sundhedsstyrelsen 2014). Tallene taler deres eget sprog og tydeliggør, at vi som fagpersoner kontinuerligt må være opmærksomme på, om vi får øje på disse børn og på, hvilke behov de kan have. Samtidigt er det relevant, at se på om vores behandlingssystemer og hjælpeapparater er gearet til, at tilbyde støtte til børn i disse familier. Nationalt og internationalt er opmærksomheden bestemt tilstede på området, men hvordan udmøntes opmærksomheden i praksis. Tilrettelæggelsen af arbejdet ser formentlig meget forskelligt ud i Danmark, men det der danner afsæt for min interesse i temaet er, at der bor familier og børn i alle kommuner i Danmark, fra Frederikshavn til København. Hvis man nu udvælger en tilfældig kommune af en repræsentativ størrelse, hvordan ser tilrettelæggelsen af dette område så ud, helt lokalt? Børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer dukker ind imellem op i mediebilledet og fortæller deres historier, oftest når de er blevet voksne. Et eksempel på sådan et barn er Lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen er i dag cand. Polit. og driver sit eget firma indenfor it og ledelse. Hun er tidligere formand for Børnerådet, der rådgiver folketinget og myndigheder i forhold vedrørende udsatte børn. Samtidigt er hun foredragsholder og formidler børneperspektivet i relevante samfundsforhold med udgangspunkt i FN s Børnekonvention (Zornig, 2011). Lisbeth Zornig Andersen har både haft modet og ressourcerene til, at fortælle om, hvordan en opvækst i en familie med misbrug og omsorgssvigt har været. Det hun også gør, er at fortælle om, hvordan det system, der er etableret til at hjælpe børn i disse familier har fungeret, konkret i hendes situation. Der er mange andre historier som hendes, og jeg finder det inspirerende at lytte til, hvad disse historier kan bringe viden om. Lisbeth Zornig Andersen beskriver blandt andet i sin bog Vrede er mit mellemnavnhvad hun anser som 5 væsentlige faktorer i at skabe mønsterbrud for børn, der vokser op i socialt udsatte familier. Hun har ikke kun fokus på alkoholmisbrug, men på udsatte børn generelt. Hun taler om, at mønsterbrud kan skabes på baggrund af Ilden i barnet selv, kærligheden og den personlige relation til mindst én stærk og stabil voksen og det udsatte barn, tilliden til barnet og at det at skabe trygge miljøer omkring barnet er centralt. Uddannelse til disse børn er et must, herunder støtte til at disse børn får adgang 5

7 til og støttes gennem uddannelse, med henblik på at opnå fodfæste i samfundet. Men den sidste faktor hun nævner, og som jeg er meget inspireret af er det, at huske at høre børn og vigtigheden af at sikre, at børnene inddrages i deres sag, og at deres oplevelser og synpunkter inddrages. At barnet er ekspert i eget liv er ifølge Zornig ofte overset. Hun siger om sin egen erfaring: Blev jeg hørt? Frem til mit fjortende år gjorde jeg det overvejende ikke. I mine akter fra børnehjemmet i Nakskov kan jeg se, at jeg gentagende gange igennem to år beder om at komme i familiepleje. Det bliver afvist, i første omgang med begrundelsen, at mor er bange for at miste tilknytning til mig. Til sidst afvises det med, at jeg har for mange problematikker til en plejefamilie (Zornig, 2011 s ) Lisbeth Zornig har haft ressourcer til, at fortælle sin historie, også til fagpersoner, og er i disse år ofte at finde i mediebilledet, i arbejdet med udsatte børn. Men ikke alle fortæller deres historie, og det er relativt få, som får deres sag talt frem i medielyset. Men hvad kan vi bruge deres fortællinger til? I min optik kan og skal vi bruge Lisbeth Zornig Andersens historier og andre som hendes til, at lytte og blive kloge på, hvordan børns liv kan se ud i familier med omsorgssvigt, herunder alkoholmisbrug. Vi kan som fagpersoner lade os inspirere af disse fortællinger i den kontinuerlige søgen efter veje at gå i dette arbejde, og koble dem med empirisk og teoretisk viden på området. Vi kan af den vej sikre en kvalificeret tilrettelæggelse af det arbejde, som er nødvendigt at gøre tilgængeligt for børn i familier med alkoholproblemer. 1.1 Sammenfatning Jeg har i 2014 haft en enestående mulighed for, som afslutning på min masteruddannelse, at fordybe mig netop i et tema, som har fokus på tilrettelæggelsen af tilbud til børn i familier med alkoholproblemer. Den undersøgelse jeg har foretaget, har haft udgangspunkt i en hypotese om, at børn der vokser op i familier, hvor de voksne har et problematisk forbrug af alkohol, har brug for støtte og hjælp, og at den støtte tilbydes i meget varieret udstrækning i de kommunale behandlingstilbud. Samtidigt er det min hypotese, at argumentationerne for hvornår et tilbud bør gives, også er meget forskellige. Jeg har derfor ville undersøge, hvordan kommunerne har tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere. Dette med speciel fokus på medarbejdernes vurderinger, overvejelser og praksis på området. Undersøgelsen er foretaget i et lokalt kommunalt perspektiv og er blevet til i samarbejde med en jysk kommune, som har et befolkningsgrundlag på ca borgere. Jeg har anvendt kvalitativ undersøgelsesmetodik og undersøgelsen er baseret på 9 individuelle interview med medarbejdere fra henholdsvis kommunes myndighedsområde/familieafdeling og misbrugsbehandlingsenhed. Respondenterne udgør både ledere og medarbejdere. Undersøgelsen afgrænser sig til kommunens socialafdeling, som omfatter 77 medarbejdere. Undersøgelsen viser, at tilrettelæggelsen af dette arbejde er præget af en række udfordringer. Konkret afdækker min undersøgelse, at der i den kommune, hvor jeg har 6

8 set på indsatsen, ikke aktuelt findes en særlig defineret indsats rettet mod børn, der vokser op i familier med alkohol problemer. Der er etableret behandlingstilbud til de voksne, som har problemer med deres alkoholforbrug, men tilbud til børnene i disse familier eksisterer aktuelt ikke. Der henvises til regionale tilbud som TUBA under Blå Kors, hvor nærmeste rådgivningscenter findes ca. 50 km væk. Såfremt et tilbud gives, etableres det som oftest som en integreret del af myndighedsområdets samlede serviceydelser til børn og familier. Min undersøgelse viser, at der er en del variation i medarbejdernes praksis på området, herunder vurderinger af, hvornår et barn skal tilbydes støtte og/eller er i risiko for mistrivsel i disse hjem. Spørgsmålet om, hvornår børnene er i så stor risiko for mistrivsel, at de sociale kommunale myndigheder bør inddrages, er et centralt spørgsmål i undersøgelsen, og der viser sig her forskellige holdninger hos fagpersonerne til netop dette spørgsmål. Undersøgelsen afdækker, at fagpersonerne i høj grad er opmærksomme på problemstillingen for disse børn, og efterspørger mere organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus samt prioritering af temaet. Der efterlyses et lokalt forankret et tilbud til disse børn. Dette særligt også med et forbyggende sigte. 1.2 Problemfelt Sundhedsstyrelsen anslår at ca børn i Danmark vokser op i familier, hvor de voksne har et problematisk forbrug af alkohol, og at ca. 1/3 af danskerne har et menneske med et alkoholproblem i familien enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer (Sundhedsstyrelsen 2014). Der eksisterer efterhånden en del viden fra både nationale og internationale undersøgelser om, hvilke både fysiske, sociale og psykologiske forhold, der påvirker børns opvækst negativt, ved at være født af en alkoholmisbrugende mor eller at være opvokset i et hjem, hvor forældrene har problematiske forbrug af alkohol. Der findes undersøgelser om, hvilke konsekvenser det har for børn både på kort og på lang sigt, at vokse op i familier med alkoholmisbrug. Jeg henviser i min litteraturgennemgang til eksempler på disse undersøgelser. En egentlig behandlingsgaranti for alkoholmisbrug, som findes i sundhedslovens 141 retter sig kun mod den der søger behandling for sit alkoholmisbrug. De børn, som vokser op i familier med alkoholproblemer, og som vi efterhånden har relativ stor viden om, kan få en lang række psykiske og sociale problemer, de børn er ikke omfattet af en behandlingsgaranti. Lovgivningen tager kun højde for gravide alkoholmisbrugere og angiver at Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug, med mulighed for tilbageholdelse efter 141b-141f, i forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold. Efter 141 kan kommunen tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse og 141c-141e. (Retsinformations bilag 1) 7

9 Der er altså kun tale om et tilbud som den gravide alkoholmisbruger kan afvise at tage imod. Lovgivningen i Danmark stiller i stedet krav til kommunerne om, at udarbejde en sammenhængende børnepolitik som sigter mod forebyggelse, men som samtidigt skal sikre at kommune giver tilbud om indsats til børn med særligt behov for støtte. Børnepolitikken udarbejdes af de enkelte kommuner og kan have en forskellig ordlyd. Lovkravet (bilag 2). Kommunalreformen i 2007 betød, at ansvaret for behandlingen af både stof- og alkoholmisbrug overgik til, fra i mange år at have været en specialiseret amtskommunal og senere regional forpligtigelse, at være en lokal kommunal opgave. Det interessante er her, hvordan kommunerene har løst den opgave, og hvordan de har fået lovgivningskravene og de politiske intentioner til at spille sammen. Hvis vi ser på behandlingsarbejdet med de børn, der er i familier med alkoholproblemer, hvordan har kommunerne organiseret behandlingstilbuddene, og hvordan er det tilrettelagt? Netop det fokus er afsættet for nærværende masterspeciale. 1.3 Forskningsspørgsmål Hvordan har kommunerne tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere? Særligt fokus for undersøgelsen vil være: Hvordan ser medarbejdernes vurderinger, overvejelser og praksis ud på området? Opstår der i arbejdet med dette område dilemmaer og i givet fald hvilke? 1.4 Mål Jeg vil i en dansk kommune undersøge, hvilken indsats der tilbydes børn i familier med alkoholproblemer og herunder, hvad det konkrete indhold er i kommunens indsats. Jeg vil søge at afdække, hvilke kriterier og vurderinger medarbejderne vurderer, der skal ligger til grund for, at børnene opnår adgang eller visiteres til eventuelle indsatser. Jeg vil i min undersøgelse tage udgangspunkt i eksisterende undersøgelser om, hvilke langtidskonsekvenser det kan have for børn at vokse op i familier med alkoholproblemer. Jeg vil i min analyse inddrage forskellige teoretiske perspektiver på organiseringen af socialt arbejde med målgruppen. 2. Teori 2.1 Studier af børn i familier med alkohol problemer At børns tilværelse påvirkes ved, at opvokse hos forældre med alkoholmisbrug er beskrevet i flere studier herunder også, at forebyggelse er vigtig. For børn, der vokser 8

10 op i familier med alkoholmisbrug er behovet for støtte og hjælp en nødvendighed. At alkoholmisbrug kan have konsekvenser for andre end den der drikker, er dog fortsat et forskningsområde, der stadig er noget understuderet. Men der findes og kommer løbende gode studier, der afdækker området og som også peger på, hvilke meget konkrete langtidseffekter det kan have for børn, at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Jeg vil her kort redegøre for en række undersøgelser, som jeg har fundet relevant i forhold til mit undersøgelsesområde. I 2004 skriver Nygaard Christoffersen på baggrund af et dansk kohortestudie af børn født i 1966, om langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug. Studiet har undersøgt sammenhængen mellem forældres alkoholmisbrug og en række mulige negative sociale, psykiske og helbredsmæssige forhold hos deres børn. Undersøgelsen påviser en sammenhæng mellem forældres alkoholmisbrug og mange negative forhold hos deres børn og unge, også i de tidlige voksenår. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at forældrenes misbrug af alkohol, kan påvirke flere langsigtede konsekvenser for deres børn. Undersøgelsen konstaterede en øget dødelighed og høj forekomst af selvdestruktive adfærdsmæssige former (selvmordsforsøg og narkomani) blandt unge årige med alkoholiske forældre. Indlæggelse af unge, på grund af psykiske forstyrrelser, ses også relativt hyppigere, hvor forældrene er alkoholmisbrugere. Ligeledes ses en øget risiko for teenagemødre og ungdomsarbejdsløshed i familier, hvor der er tegn på alkoholmisbrug. Undersøgelsen påpeger nødvendigheden af intensiv forebyggelse af alkoholmisbrug og at mange børn i familier med alkoholmisbrug har behov for hjælp. (Nygaard Christoffersen, 2004). Behovet for forebyggelse og indsats over for børn, der vokser op hos forældre med alkoholmisbrug bekræftes også i et kvantitativt studie af unges livsvilkår og tilstande af Mackrill, Elklit og Lindgaard, som i 2012 har undersøgt behandlingssøgende unge voksne fra familier med alkoholproblemer. Hvad har de været igennem? Hvilken tilstand er de i? Undersøgelsen fremhæver en høj grad af variation over de behandlingssøgende unge voksne, med opvækst i hjem med alkoholmisbrug, og deres barndomsoplevelser og i deres niveau af angst. Undersøgelsen giver et dystert billede af omfanget af forældrenes drikkeri og andre negative faktorer i de undersøgtes barndomshjem. Dette kombineret med den konstatering, at de unge ofte ikke har talt med andre om deres forældres drikkeri. Ikke at nævne forældrenes drikkeri, til en rådgiver, er således en potentielt meget betydelig rådgivningsbegivenhed og stiller krav til rådgiverens følsomhed og opmærksomhed. Resultaterne fra den undersøgelse er særligt interessante ud fra et rådgivningsperspektiv, når isolationen af de unge, og omfanget af forældrenes drikkeri og andre negative erfaringer betragtes i fællesskab. (Mackrill, Elklit, Lindgaard, 2012) Lindgaard, har for Center for Rusmiddelforskning forsket i Familier med alkoholproblemer- gør det en forskel for børnenes voksenliv. Hun udgav i 2005 en forskningsartikel på baggrund af sin undersøgelse. Motivationen bag forskningsprojektet var, at undersøge om det gør en forskel for voksne individer, at 9

11 være vokset op i en familie med alkoholproblemer. Lindegaard har taget afsæt i eksisterende forskning på området, som har vist, at børn der er vokset op i familier med alkoholproblemer har forøget risiko for udvikling af psykosociale problemer, også op i voksenalderen. Lindegaard belyser, at der kan identificeres karakteristika ved en gruppe af børn fra familier med alkoholproblemer sammenlignet med en tilsvarende gruppe, som er vokset op i familier uden alkoholproblemer. Undersøgelsen bygger på et datasæt indsamlet via kvantitativ selvrapporteringsmetodik, samlet i klinisk og ikke klinisk regi. Resultaterne af undersøgelsen viser ifølge Lindegaard, at der for børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, er en væsentligt højere risiko for at få vanskeligheder på en lang række af de undersøgte områder, sammenlignet med en referencepopulation bestående af individer vokset op i familier uden alkoholproblemer. (Lindegaard, 2005) Lindegaard har foretaget flere studier i temaet familier med alkohol problemer. Hun har i undersøgelsen Afhængighed og relationer fra 2008 set på de pårørendes perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 415 pårørende og 210 misbrugere. Pårørende udgør i undersøgelsen primært partnere, tidligere partnere, voksne børn og forældre. Undersøgelsens resultater beskæftiger sig med de pårørendes sociale funktioner, relationer og psykisk sundhed. Undersøgelsens resultater viser blandt andet, at de pårørende har særlige belastninger, hvad angår deres socialfunktioner og evner i relations dannelse samt belastninger i psykisk og fysik sundhed. Undersøgelsen afdækker som et særligt fokusområde børnenes trivsel, og deres reaktioner på alkoholproblemer i familien. Undersøgelsen viser, at børnene har problemer af forskellig karakter, typisk indlæringsmæssige vanskeligheder og psykiske og følelsesmæssige problematikker som angst, vrede, sorg usikkerhed og manglende tillid til far og mor. Undersøgelsen viser også, at børnene har psykosomatiske problemer. Endvidere har en stor andel af børnene i disse familier selv haft misbrugsproblemer.(lindegaard, 2008). En amerikansk undersøgelse fra 2005 har et lidt bredere perspektiv på dette. Adverse childhood experiences and the risk of depressive disorder in adulthood. Chapmann, Whitfeld, Vincent, Felitti, Dube, Edwards og Anda har i deres undersøgelse haft fokus generelt på, hvordan negative erfaringer fra barndommen har betydning for den psykiske sundhed hos unge og voksne. Undersøgelsen er et kohortestudie, hvor forskerne har undersøgt 9460 voksnes mentale helbred. Alle har været udsat for negative erfaringer i barndommen. De har undersøgt betydningen af en række meget konkrete negative erfaringer. Den definition de har arbejdet med, som dækker over Adverse childhood experiences (oversat - tidlige negative barndomserfaringer, min oversættelse) er følgende parametre: Følelsesmæssig misbrug, fysisk misbrug, seksuel misbrug, vold i hjemmet primært mod moderen, misbrug af alkohol eller andre rusmidler i hjemmet, forældrenes skilsmisse, kriminalitet hos et medlem af husstanden og psykisk sygdom hos et familiemedlem i husstanden. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der kan peges på betydelig sammenhæng mellem psykiske lidelser i voksenlivet 10

12 og de undersøgte negative barndomserfaringer. Forskerne peger på, at forebyggelse af de benævnte negative barndomserfaringer og en tidlig behandling af personer, der berøres af dem, vil sandsynligvis væsentligt reducere alvorlig belastning af depressive lidelser. (Chapmann, Whitfeld, Vincent, Felitti, Dube, Edwards og Anda, 2004). De ovenstående undersøgelser og studier jeg har valgt at inddrage her, er søgt ud fra en underbygning af, at børn i familier med alkoholproblemer har et behov for støtte. Samtidigt underbygger disse studier, at der er behov for fokus på emnet og at det derfor også er relevant at se på, hvordan kommuner i Danmark arbejder med at dække de behov, disse børn har. I min gennemgang af tidligere studier og eksisterende litteratur må fokus også rettes mod studier af indsatsens aktuelle tilrettelæggelse, og på den betydning Kommunalreformen i 2007 fik i forhold til alkoholbehandlingens tilrettelæggelse i Danmark. Før 2007 varetog Amterne alkoholbehandling og havde gennem tiden oparbejdet en hvis specialisering på området. Efter 2007 er alkoholbehandlingsområdet decentraliseret og alle kommuner skulle etablere hvert deres egne tilbud til behandling af alkoholmisbrug eller afhængighed, herunder også tilrettelægge indsatsen der tilbydes børn i disse familier. Undersøgelser af konsekvenserne af den omlagte struktur dukker nu frem og en undersøgelse, udarbejdet af Statens Institut For Folkesundhed på Syddansk Universitet for Lægeforeningen i 2012, afdækker forskellige forhold om personaleressourcer og sammensætning og metodeanvendelse i de tilbud kommunerne har etableret. Undersøgelsen afdækker også personalesammensætningen i de kommunalt drevne behandlingstilbud. Det fremgår, at der i nogle kommuner er ansat ned til 0,2 årsværk, mens der i andre kommuner er ansat op til 35 årsværk. Det fremgår at fagsammensætningen varierer markant. (Becker, Blædel, Hansen, Kloster, Schurmann, 2012) Jeg har, som i Nygaard Christoffersens, og som hos Mackrill, Elklit, og Lindgaard, som hos Chapmann, Whitfeld, Vincent, Felitti, Dube, Edwards og Anda, også i min undersøgelse det udgangspunkt, at børn i familier med alkoholproblemer har behov for støtte og hjælp grundet de betingelser, de bliver budt i deres opvækst hos forældre, der har et alkoholmisbrug. Samtidigt med det, har jeg fokus på, at forebygge langtidskonsekvenserne af disse børns opvækstbetingelser. Jeg vil som Lægeforeningen se på, hvordan indsatsen er tilrettelangt i de enkelte kommuner. Det der adskiller min undersøgelse er, at jeg vil sætte fokus på, hvordan man i en konkret kommune har tilrettelagt indsatsen overfor børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, herunder afdække, hvilke tilbud de får, og samtidig se på den enkelte medarbejders praksis og vurderinger, før et tilbud gives. 2.2 Teoretiske perspektiver Mit mål har været at undersøge, hvordan kommunerne har tilrettelagt deres behandlingstilbud til børn, der vokser op i hjem med alkoholproblemer. Jeg anlægger derfor i min analyse en fortolkningsramme, som tager afsæt i min empiri, og jeg har 11

13 valgt, at analysere med teoretiske perspektiver, som er optaget af organisering og rammer for arbejdet med serviceydelser i den offentlige forvaltning. Samtidigt har de valgte perspektiver fokus på medarbejderens arbejde med og tildeling af skønsbaserede serviceydelser. Nedenfor præsenteres de teoretikere jeg har valgt, at benytte som udgangspunkt for min analyse. Den amerikanske politolog Michael Lipsky er valgt med afsæt i hans beskrivelser af, hvordan skønsmæssige ydelser, arbejdsforhold og arbejdsmetoder interagerer med hinanden samt hvilken betydning dette kan få for det arbejde medarbejderne udfører. Jeg tager afsæt i hans beskrivelser at Street-level bureaucracy. Jeg supplerer Lipskys teorier med perspektiver præsenteret af den britiske sociolog Nikolas Rose og den danske Professor Margaretha Jävinen, som begge beskæftiger sig med styringsmekanismer og det handlerum medarbejderen i offentlige forvaltninger skal agere i, og som præger socialt arbejde i praksis. Det er vigtigt for mig, at understrege, at jeg ikke anlægger en fortolkningsramme, som kan eller skal opfattes som universel, men blot som én måde at forstå de forskellige mekanismer på Street-Level bureaucrats Jeg vil tage udgangspunkt i Michael Lipskys begreb Street-level bureaucrats. Lipskys studier har taget udgangspunkt i det han kalder Street-level bureaucracy oversat til gadeplansbureaukrati. Han definerer street-level bureaucracy, som en overordnet betegnelse for en bestemt type offentlige institutioner (Lipsky, 2010 s. 3) og (Bjerre, 2005 s. 11) Han beskriver den typiske street-level bureaucrat på følgende måde: Typical street-level bureaucrats are teachers, police officers and other law enforcement personnel, social workers, judges, public lawyers and other court officers, health workers and many other public employees who grant access to government programs and provide services within them. People who work in these jobs tends to have much in common because they experience analytical similar work conditions (Lipsky, 2010 s.3) Lipsky angiver, at der eksisterer nogle ens arbejdsbetingelser og problemstillinger for street-level bureaucrats, da det er gennem disse medarbejdere at offentlige programmer og tilbud bliver forvaltet i forhold til sektorenes brugere. Det er også her, systemets repræsentanter skal mediere mellem regler, budgetter, ressourcer og brugere, som har behov for og ønsker om ydelser. At være gadeplansbureaukrat er således ifølge Lipsky et arbejde, der betinges af strukturelle begrænsninger som fx. økonomi, den enkelte forvalters prioriteringer og de forhåndenværende muligheder samt relationen med den enkelte bruger. Lipsky har i sine beskrivelser af street-level bureaucrats indeholdt, hvordan medarbejderes håndtering af skønsmæssige serviceydelser, arbejdsforhold og arbejdsmetoder interagerer med hinanden i det 12

14 sociale arbejdes praksis. (Lipsky, 2010 s. 3 - min oversættelse) og (Bjerre, 2005 s. 12). I min analyse anvender jeg Lipskys forståelse som perspektiv på, hvordan rammerne for det arbejde respondenterne varetager, interagere med de vurderinger de foretager i relation til den konkrete målgruppe, børn i familier med alkoholproblemer Krydspres, klientdifferentiering og coping adfærd. I min analyse af organiseringen af rammerne for arbejdet med børn i familier med alkoholproblemer, benytter jeg Lipskys begreber om triage, creaming, worker bias, krydspres og coping adfærd. Herunder redegøres for de enkelte begreber. Triage er et begreb Lipsky anvender om klientdifferentiering. Han bruger dette begreb om differentiering i klientgruppers forskellige behov for hjælp. Han refererer til den måde sundhedsfagligt personale i kampzoner opdeler de sårede soldater, alt efter hvor akutte deres skader er og dermed også, hvor indgribende en indsats deres lidelser kræver. Lipsky taler om triage som en måde at rationalisere ressourcerne på. Det er en måde, at skabe nyttig analogi for bureaukratisk differentiering. Det medvirker til, at skabe retningsliner for medarbejderne i relation til, at kunne skelne blandt klienter og deres forskellige behov. Triage fungerer og er særlig nødvendig i situationer med mangel på ressourcer. Lipsky peger på, at triage kræver et betydeligt skøn hos medarbejderne, som ikke kan reduceres til generelle officielle retningslinjer. Han peger samtidigt på, at det primære problem ved triagen er, at skønsmæssige afgørelser her er underlagt risikoen for en vis rutinehåndtering af opgaverne. (Lipsky, 2010 s min oversættelse). Lipsky benævner triage som et element i gadeplans-medarbejderens måde, at håndtere store arbejdsbyrder på, men samtidigt som en måde at skabe succes i arbejdet, om ikke for alle klienter, men så for nogen. (Lipsky, 2010 s. 107, min oversættelse). Creaming: Lipsky anvender også i sine beskrivelser af klientdifferentiering begrebet creaming som på dansk kun oversættes til at skumme toppen. Begrebet handler om, at gadeplansbureaukrater forsøger at udføre deres arbejde på en sådan måde, at det har størst mulig positiv betydning for de borgere som søger adgang til serviceydelser i velfærdsstaten. (Lipsky, 2012 s. 107) og (Bjerre, 2005 s. 81). Der er i følge Lipsky tale om en form for favorisering af nogle klintgrupper, og der kan opstå en nedprioritering af de borgere, som måske har mindre sandsynlighed for, at opnå succes med de ydelser, de er potentielle til at være modtagere af. Selv om alle borgere har lige ret til ydelser, så sker der ifølge Lipsky en for form sortering i, hvilke borgere der opnår adgang til serviceydelserne. Dette ud fra en vurdering af, hvor gode deres chancer er for, at opnå udbytte eller succes med den ydelse de tildeles. (Lipsky, 2010 side 107, min oversættelse) og (Bjerre, 2005 s. 81). Jeg anvender Triage og creaming begreberne i min analyse med det formål, at give et perspektiv på, hvordan organisatoriske instrukser som eksempelvis tilrettelæggelse af visitationsprocedurer bidrager til, at skabe struktur og organisering af arbejdet. I begreberne triage og creaming er også indeholdt risikoen for, at skabe negative 13

15 konsekvenser i forhold til, hvilke brugere der får adgang til serviceydelserne, og dermed opstår risikoen også for om nogle borgere overses. Krydspres har i Lipskys forståelse fokus på de udfordringer, gadeplansbureaukrater befinder sig i, når de skal agere mellem de modsatrettede hensyn, der kan opstå mellem de ønsker og behov borgerne har, og de serviceydelser der er tilgængelig i velfærdsstaten og lokalt i de enkelte kommuner. Lipsky peger på, at det arbejde gadeplansbureaukrater udfører og den måde, hvorpå de leverer deres ydelser og sanktioner er med til, at strukturere og afgrænse folks liv og muligheder. Netop derfor er dette ofte i fokus i politiske kontroverser. Gadeplansbureaukrater er konstant i krydspres mellem bruger og organisatoriske krav. (Lipsky, 2010 s. 4 min oversættelse). Lipsky siger blandt andet: Street-level bureaucrats are constantly torn by the demands of service recipients to improve effectiveness and responsiveness and by the demands of citizen groups to improve the efficacy and efficiency of government services (Lipsky, 2010 s. 4). Der er altså tale om, at gadeplansbureaukraterne i Lipskys forståelse ofte skal agere i et felt, hvor modsætningsfyldte hensyn er fremtrædende. Et felt, som både er præget af modsatrettede hensyn, men som også let bliver genstand for politisk opmærksomhed både lokalt men også nationalt. Når et område er genstand for stor politisk opmærksomhed, følges det også ofte af forandringer og nye tiltag som medarbejderne skal tilpasse deres praksis efter. Krydspres perspektivet indgår i min analyse som et bud på en beskrivelse af de rammer respondenterne skal agere i. Samtidigt medvirker krydspres forståelsen til at beskrive, hvilke udfordringer, der for den enkelte medarbejder, er forbundet med at skabe kvalitetssikre og konstruktive løsninger på de problemer, borgerne søger om hjælp til at få løst og samtidigt sikre, at tilbuddene befinder sig inden for rammerne af det serviceniveau kommunen har fastsat for det pågældende serviceområde. Nedenstående figur illustrerer eksempel på krydspres. Figur 1: Krydspres Borger Familier Børn Medarbejder Organisation serviceydelser Coping behavior. Lipsky er også optaget af, hvordan gadeplansbureaukraterne håndterer de modsætningsfyldte krav krydspresset udløser. Han taler om coping 14

16 adfærd som en måde medarbejderne får kontrol over deres situation. Han taler om, hvilke strategier og fremgangsmåder de benytter for, at kunne mestre eller håndtere de situationer, forskellige krydspres kan bringe dem i. (Lipsky, 2010 s. 4, s. 106 og s.140, min oversættelse). Han peger på, at coping adfærd kan blive en måde medarbejderen kan gøre opmærksom på mangler i de kommunale servicetilbud. Der er i Lipskys coping forståelse ikke kun tale om en form for destruktiv adfærd hos medarbejderne, men om hvordan medarbejderne gennem konstruktive og kreative løsninger får det maximale ud af de muligheder de har. Det mindsker faktisk dermed krydspres belastningen og bygger bro mellem de tilgængelige serviceydelser og borgernes krav og behov. Jeg har fundet begrebet coping behavior relevant at inddrage i analysen af, hvordan medarbejderne håndterer en til tider meget vanskelig opgave. Worker bias: Lipsky anvender begrebet worker bias om forhold i tildelingen af offentlige serviceydelser, som kan tilskrives skævheder eller uhensigtsmæssigheder i medarbejderenes holdninger til eller syn på klienterne og deres problematikker. Det kan dermed påvirke, hvordan skønsmæssige beslutninger tages. Lipsky beskriver i denne sammenhæng, at forskellige former for worker bias medvirker til klientdifferentiering og kan eksempelvis opstå som følge af medarbejdernes særlige præferencer for nogle klienter, frem for andre. Han taler om at nogle klienter måske i større grad kalder på medarbejderens sympati og forståelse og derfor lettere får adgang til hjælp. Lipsky taler blandt andet om, at der kan være situationer, hvor medarbejderen lader egne moralstandarder få indflydelse på de beslutninger der tages. Lipsky siger: Street-level bureaucrats will allow diffuse orientation of moral worthiness to infiltrate decision making when they have explicitly moral (Lipsky, 2012 s. 110). Lipsky påpeger, at dette kan finde sted uanset officielle normer om det modsatte og normer der siger, at alle skal have den samme behandling. (Lipsky, 2012 s. 108). Worker bias begrebet inddrages i analysen i relation til forståelsen af, hvordan forforståelse og holdninger af mere personlig karakter, hos den enkelte medarbejder, kan præge arbejdet med børn i familier med alkoholproblemer Tusmørkezone Som afsæt for min forståelse af, hvilken betydning procedurer, retningslinjer og fælles praktiks har for socialt arbejde, har jeg inddraget Nicolas Rose og Margaretha Järvinen og deres anvendelse af begrebet Tusmørkezone. Tusmørkezonebegrebet er en beskrivelse af den situation, der kan opstå i forbindelse med fravær af retningslinjer og fremgangsmåder i socialt arbejdes praksis. Rose anvender tusmørkebegrebet, da der ikke eksisterer nogle klare retningslinjer for socialt arbejde og at dette arbejde hovedsageligt baseres på enkelte medarbejderes skøn (Rose, 1999 s. 89, min oversættelse) og (Bjerre, 2005 s. 51). Järvinen taler om det magtfulde møde mellem system og klient, og hun er på linje med Roses synspunkt om tusmørkezone. Hun peger på, at der i mødet mellem socialarbejdere og klienter ikke kun er tale om udøvelse af legal myndighed overfor borgerne, men om langt flertydige og indgribende forhold, 15

17 hvor det er overladt til forskellige faggruppers skøn, at træffe afgørelser af vital betydning for de berørte personer. Hun taler også om, at en tusmørkezone opstår, når legal myndighedsudøvelse, støtte, forhandling, overtalelse, disciplinering og kontrol er blandet sammen. (Järvinen, 2005 s. 9). Tusmørkebegrebet er inddraget i analysen, da det i min optik bidrager til, at give en forståelse af, hvilken betydning sammenfald af flere flertydige forhold, som myndighedsudøvelse, støtte og kontrol, kan få i arbejdet med tildeling af skønsbaserede ydelser herunder, hvordan medarbejdernes praksis og vurderinger er på området. Samtidigt er tusmørkebegrebet inddraget i analysen af, hvilken betydning fravær af organisatorisk forankrede procedurer og retningsliner har for arbejdet. 3. Metode 3.1 Forskningsperspektiv Min undersøgelse har afsæt i et hermeneutisk forskningsperspektiv. Dette, da jeg er optaget af at forstå, udlægge og anvende, hvilket er de tre grundlæggende dele i hermeneutikken. Hermeneutikken rummer flere retninger. Der kan skelnes mellem den traditionelle, den filosofiske, den metodiske og den kritiske hermeneutik. Jeg vil tage mit udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik som Martin Heidegger 1 og Hans Georg Gardemar 2 har udviklet i det 20. århundrede. Både Heidegger og Gardemar er optaget af, at forstå mennesker som et fortolkende væsen. Deres fokus var på, hvorfor mennesker fortolker og ikke så meget om at forstå, hvordan vi skal fortolke. Centralt for Gardemars udvikling af den filosofiske hermeneutik var, at vise at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Han angiver at netop dette betyder, at opnåelse af forståelse ikke kan begrænses til metoder og teknikker, der skal give os sande svar eller fortolkninger af tekster, sociale processer og relationer, men at forståelse er det, vi som mennesker er. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 299). Den filosofiske hermeneutik har fokus på mulighedsbetingelsernes forforståelse og fortolkning af verden. Mit fokus er som i Gardemars forståelse rettet mod, at forstå hvorfor nogen handler som de gør og samtidigt optaget af, at forstå det genstandsfelt mine respondenter agere i og er fortrolige med, når de træffer beslutninger. Den filosofiske hermeneutik er optaget af, at det er i mødet med genstanden eksempelvis samtalepartneren, at meningen skabes mellem genstanden og fortolkeren. Det er ifølge Gardemar ikke muligt at fortolke uafhængigt af den begrebsverden, man fortolker på baggrund af. Der for spiller fortolkeren også en aktiv rolle i fortolkningsprocessen. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 293). Netop fortolkningen har været mit fokus, og mit ønske har været, som undersøger, at spille en aktiv rolle i 1 Martin Heidegger 1 ( ) 2 Hans Georg Gardemar ( ) 16

18 processen. Derfor har min rolle også været et opmærksomhedspunkt i hele undersøgelsesprocessen. Jeg er bevist om, at det har betydning for undersøgelsens form og resultater. Det har været centralt i denne proces, at jeg som forsker konstant har været opmærksom på, ikke at gennemtvinge mine egne fortolkninger, men at lytte til, hvad der bliver sagt, og netop her at finde ind i dialogens styrke som undersøgelsesform. I den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel ontologisk, hvilket betyder, at den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning, der forgår mellem del og helhed. Dette kan forstås sådan, at i det øjeblik vekselvirkningen mellem del og helheld er en bevægelse, der inkluderer fortolkeren og genstanden, eksempelvis kommunikation mellem mennesker, så er der ikke længere tale om en metode for, at opnå den rette fortolkning, men om en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces, erkendelse og erfaring. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 300). I den hermeneutiske cirkel kan delen kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås, i kraft af delene. Det er således sammenhængen mellem delen og helheden, der er meningsskabende. Det er relationen mellem de enkelte dele og helheden der muliggør, at vi kan forstå og fortolke. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 292). For mig har det været centralt i indsamlingen af data både, at få indsigt i helheden-, altså respondenternes konkrete arbejdsforhold, arbejdsopgaver, organisatoriske placering, samarbejdsrelationer osv. for på den baggrund, at kunne få indsigt i og mulighed for, at forstå og fortolke delene, altså deres afsæt for at gøre som de gør, i relation til deres arbejde med børn i familier med alkoholproblemer. Det at forstå noget består ifølge Gardemar af fordomme og forforståelse, og udgør tilsammen det Gardemar kalder en forståelseshorisont. Gardemar angiver at forståelseshorisonten er medbestemmende for, hvordan vi orienterer os i verden, og hvordan vi forstår verden. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 302). Horisonter er et synsfelt, som omfatter alt, hvad der kan ses fra en bestemt synsvinkel. Vi taler om en snæver horisont, at åbne op for nye horisonter osv. (Gardemar, 1989: s. 269) og (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 302). Det har været centralt for min analyse, at jeg på baggrund af dialogformen kunne nå frem til en indsigt i aktørenes praksis, forståelseshorisonter, handlinger og sociale fællesskaber. (Højbjerg i - Fuglsang, Bitch Olsen og Rasborg, 2013 s. 321). 3.2 Undersøgelsen Jeg har benyttet kvalitativ forskningsmetode og har anvendt en semistruktureret interviewform på baggrund af interviewguide. Bilag 7 Jeg har gennem mine interviews søgt data indenfor 4 hovedområder: 17

19 1. Tilrettelæggelse af indsatsen herunder indhold i indsatsen: Hvilke tilbud har man? Er der fx tale om børnegrupper, psykologsamtaler, tværgående samarbejde mellem skole, misbrugsbehandlingsenhed, hjem, familieterapeutisk arbejde osv.. 2. Viden om procedurer og retningslinjer: Herunder indsamles informationer om behandlernes kendskab til procedurer, retningsliner, muligheder såvel lovgivningsmæssigt som lokalt. 3. Egen praksis: Hvilke vurderinger ligger til grund for, at tilbyde et barn en særlig indsats? Er det noget der sættes i gang pr. automatik evt. med henvisning til kommunens børnepolitik, eller er det en individuel vurdering hos den enkelte behandler, og hvilken praksis har behandlerne på området. 4. Dilemmaer og valg. Bringes medarbejderen i dilemmaer og i givet fald, hvilke valg må de træffe. Interviewene er afviklet på respondenternes eget kontor eller i et lokale valgt af respondenterne. Jeg har været optaget af, at skabe en tillidsfuld ramme, som er så nær som muligt på rådgivernes daglige arbejde. Alle interviews er optaget på diktafon efter accept af respondenterne. Det har været væsentligt for mig, at skabe en faglig dialog med respondenterne. Jeg har taget udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, og dermed fastlagt en retning for mine spørgsmål, men med afsæt i min hermeneutiske tilgang. Jeg har været optaget af interaktionen med interviewpersonen og jeg kunne derfor godt afvige fra mine spørgsmål i ønsket om, at forfølge den fortælling som respondenten var mest optaget af at fortælle. Jeg tilslutter mig Brinkmann og Taagaards opfattelse af, at et forskningsinterview ikke er neutralt og i modsætning til dagligdagssamtaler er bestemt af den ene parts dagsorden, forskerens, min, og at forskerens spørgsmål beror på studier om emnet og et ønske om, at opnå ny og uddybende viden om et bestemt tema. (Brinkmann og Taagaard, 2012 s. 37). Jeg har gennemført i alt 9 interviews, der alle har haft en varighed af minutter. Alle interviews er transskriberet således, at 4 er transskriberet i fuld længde og 5 er transskriberet delvist, men systematisk i temaer kodet med udgangspunkt i interviewguiden. Der vil indgå uddrag af interviewene i undersøgelsens analyse del. Den kvalitative form har været det rigtige valg til undersøgelsen. De individuelle interviews har gjort det muligt, at komme i faglig dialog med alle respondenterne, hvilket har indbragt en stor datamængde og samtidigt en stor viden om den enkelte medarbejders praksis Udvælgelse af respondenter Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med en mindre kommune i Jylland med et befolkningsgrundlag på indbyggere. 18

20 Populationen der kunne være interessant for denne undersøgelse er stor og kunne omfatte alle ansatte i kommunen, der har kontakt med familier og børn. Jeg har valgt en afgrænsning, der omfatter ansatte i kommunens Socialafdeling, hvor Familieafdeling og Misbrugsbehandlingsenhed er organisatorisk forankret. Der er 77 ansatte i Socialafdelingen. Organisationsdiagram findes på side 26. Respondenterne for undersøgelsen er udvalgt i et samarbejde med afdelingsledelsen af henholdsvis børne- og familieafdelingen samt misbrugsenheden. Jeg har indledningsvis afholdt et møde med ledelsen af de nævnte afdelinger, hvor aftaler om rammerne for undersøgelsen blev fastsat, og vi indgik kontrakt for forløbet. Alle respondenter har meldt sig frivilligt. Tilsagn om deltagelse i undersøgelsen foregik ved, at respondenterne gav svar på en omsendt mail, hvor jeg orienterede om undersøgelsen. Der er tale om respondenter fra både medarbejder og ledelsesniveau. Respondenterne der indgår i undersøgelsen er repræsenteret fra både den myndighedshavende, herunder rådgivende og visiterende del af kommunes serviceydelser samt fra misbrugsbehandlingsenheden. Alle har deltaget anonymt. Der er tale om respondenter, der alle i deres daglige arbejde har kontakt med forældre og børn, hvor alkoholproblemer kan være til stede Reliabilitet og validitet Reliabilitet transparens Jeg har valgt, at anvende data indsamlet på baggrund af kvalitativ metode. Jeg har anvendt en semistruktureret interviewguide, som sammen med transskriptionen af interviewene sikrer reliabilitet og transparens af mine data. Samtidigt har jeg fremlagt mit valg af forskningstilgang og metodiske grundlag, herunder også mine teoretiske referencer. Sammen danner de grundlag for analysen, hvilket gør det muligt at følge hele undersøgelsesforløbet og processen bag mine konklusioner. (Brinkman og Tangaard, 2012 s. 491). Udvælgelsen af respondenter for de kvalitative interviews er foregået ved frivillighed og på baggrund af respondenternes eget ønske om deltagelse i undersøgelsen. For at begrænse bias har jeg inviteret respondenter med forskellige funktioner og med forskellige organisatoriske tilhørsforhold fra forskellige afdelinger for, at opnå en så repræsentativ fordeling af respondenter som muligt. Jeg har gennem hele undersøgelsen sikret reliabiliateten ved, at have adgang til at behandle data i deres oprindelige form. Data er indsamlet ved interview og alle er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Transskriptionen har i gennem 19

21 kodning i temaer gjort det muligt, at uddrage de relevante data for undersøgelsens analyse. (Bryman, 2012 s. 482). Validitet-gyldighed I sikring af undersøgelsens validitet har jeg kontinuerligt arbejdet med, at sikre overensstemmelse mellem undersøgelsens formål, de indsamlede data og konklusioner. Validitet testning er foregået i alle faserne af undersøgelsen med henblik på en sikring af om jeg har målt, observeret og identificeret det, jeg har angivet at jeg ville (Bryman, 2012 s. 389, min oversættelse). Jeg har efter hvert enkelt interview foretaget vurdering af, om min interviewguide bragte mig de data jeg ønskede. I undersøgelsesprocessen har jeg løbende foretaget vurderinger af: Measurement validity/constructions validity: Jeg har arbejdet med at sikre overensstemmelsen mellem, hvordan undersøgelsens tilrettelæggelse blev operationaliserbar gennem metodevalg og designvalg. Udfordringen var ved udvikling og tilrettelæggelsen af undersøgelsen, at kunne teste konstruktionsvaliditeten da der på tilrettelæggelsestidspunktet ikke eksisterede empirisk data at holde testen op i mod. (Bryman, 2012 s. 47). Jeg valgte derfor, at afholde indledende møder med centralt placerede personer, hvor jeg har testet dels relevansen af, at undersøge det jeg gerne ville samt relevansen af at undersøge det hos dem Etik I tilrettelæggelsen af min undersøgelse har jeg taget udgangspunkt i generelle vejledende retningslinjer for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne, der er formuleret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF) 3 SSF har formuleret 5 punkter for god forskningsetik og de har været mine etiske guidelines gennem undersøgelsen. 1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i strid med faglige og etiske principper. 2. Det påhviler samfundsforskeren, at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv. 3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed for forskning ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som muliggør 3 Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) er en styrelse i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. FI varetager opgaver inden for forsknings- og innovationspolitik og sekretariatsbetjener og fører tilsyn med de uafhængige råd. 20

22 identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplysninger til forskningsarbejdet. 4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddrages i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig. 5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger. (Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd). De etiske fordringer har været vigtige for mig i undersøgelsesprocessen, og i det hele taget i tilgangen til det, at undersøge en gruppe menneskers måder at arbejde på. For mig stiller det store krav til respekt og empati, at sætte fokus på den enkelte medarbejders vurderinger og praksis i dennes arbejde. Dette har stillet store krav til hensyn såvel til indsamlingen af data og til formidling af resultater. Væsentligt er det dog at understrege, at etiske dilemmaer fortsat kan opstå. Jeg har baseret min undersøgelse primært på kvalitativ indsamlet data og trods opstillede regler og retningsliner har jeg været bevist om, at der kunne opstå kløft mellem de opstillede regler og det der etisk bør gøres. Jeg var klar over, at der kunne vise sig et dilemma i relation til, at være mest etisk korrekt og at bryde en regel. (Brinkmann og Tangaard, 2010 s. 435). Den udfordring opstod ikke direkte, men en udfordring har været, at arbejde med de indsamlede data med sikring af 100 % anonymitet. Det har været meget vigtigt for mig, at værne meget om respondenternes anonymitet. Et dilemma er opstået da det ikke kan udelukkes, at stærke eller meget markante udsagn kan genkendes af andre end respondenten. Afvejningen har for mig bestået i, at benytte de udsagn jeg har fundet vigtige for min undersøgelse og i videst muligt omfang sikre anonymiteten. Når vi taler om god kvalitativ forskningsetik er det vanskeligt at afgøre om godheden angår evnen til at skabe ny, relevant viden eller evnen til at agere på etiske gode måder, for disse områder flyder ofte sammen (Brinkmann og Tangaard, 2010 s. 437). Jeg har gennem hele processen være meget optaget af etikken i min undersøgelse, og det er i min egen forståelse lykkedes mig, at holde en troværdig etisk fremtræden og en gennemskuelig undersøgelsesproces. Det har været vigtigt for mig, at vise min oprigtige interesse og respekt for deres arbejde. Jeg har bestræbt mig på, at gøre hvert enkelt interview til sit eget. Jeg har i alle interviewene indledt med, at beskrive hensigt med undersøgelsen, herunder en præcisering af formålet, som har været, at undersøge tilrettelæggelse og rammer bag en praksis og ikke at finde fejl og mangler. Jeg har adspurgt alle respondenter om, hvordan det var at medvirke og én siger følgende om sin medvirken i undersøgelsen: 21

23 Det har været rart, stille, roligt og interessant at læne sig tilbage og sætte fokus på dette tema, som også optager mig meget Ingen har givet udtryk for det modsatte. 3.3 Metoderefleksioner En undersøgelse af den type jeg har gennemført har sin styrke i, at den fokuserer på en kommunes konkrete måde at arbejde med tilrettelæggelse af behandlingstilbud til børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Den har afsæt i dialog med medarbejderne og deres arbejde med kommunes tilbud i praksis. Den har bragt viden i et lokalt perspektiv om, hvordan en kommune tilrettelægger tilbud til børn i familier med alkoholproblemer herunder styrker og udfordringer i arbejdet. Min tilgang til undersøgelsen har grundlæggende været hermeneutisk da dialog og fortolkning har været centralt for mig. Det har været vigtigt, at få indsigt i respondenternes forståelseshorisonter. Det er min vurdering, at det i stor udstrækning er lykkedes, men jeg gør mig efterfølgende den overvejelse om jeg i forberedelsen af interviewene kunne have klædt respondenterne lidt bedre på. Jeg stiller mig selv spørgsmålet, om det kunne have bibragt flere nuancer til undersøgelsen, at respondenterne eksempelvis havde modtaget interviewguiden eller temaoverskrifter før interviewene som afsæt for deres egen forberedelse. Særligt et punkt giver mig anledning til denne overvejelse. Jeg spørger i forløbet ind til kommunens børnepolitik og det er tydeligt, at respondenterne ikke lige umiddelbart kan huske indholdet i den. Med en mulighed for, at have forberedt sig på spørgsmål om børnepolitikken kunne det måske have bibragt flere refleksioner over børnepolitikkens sammenhæng til arbejdet med børn i familier med alkoholproblemer. Mit valg af den kvalitative metode og de individuelle interviews har bibragt gode og nuancerede data til afdækningen af mit undersøgelsesspørgsmål. Undervejs har det vist sig, at holdninger til emnet og generelle faglige diskussioner, som har rødder i diskussioner i de enkelte afdelinger, fylder meget i respondenternes refleksioner over emnet. I valg af metode kunne det have været relevant, at kombinere de individuelle interviews med en eller flere andre kvalitative metoder. Eksempelvis et observationsstudie ved, at fortage deltagerobservation i eksempelvis teammøder, faggruppemøder eller lignende, hvorefter temaet kunne sættes på dagsordenen. Alternativt kunne et fokusgruppeinterview have været inddraget med henblik på studier af den fokuserede socialitet. Det vil sige studier af, hvordan det sociale liv udspiller sig i en konkret situation. (Halkier i Brinkmann og Tanggaard, 2010 s. 121). Begge metoder kunne have været inddraget i forhold til respondenternes vurderinger og praksis på området. Det kunne angiveligt have været informativt, at afdække hvordan de forskellige holdninger udspiller sig i samspillet mellem kollegaer og om dette har nogen betydning for, hvordan arbejdet med børn i familier med alkoholproblem tilrettelægges og udføres i praksis. 22

24 Målet med undersøgelsen var at undersøge, hvordan kommunerne har tilrettelagt behandling for alkoholmisbrugere med særligt fokus på børn i disse familier. Jeg mener, at jeg i et lokalt kommunalt perspektiv har afdækket, hvordan man har tilrettelagt indsatsen. Valget af et bestemt teoretisk grundlag for analysen af undersøgelsen har sin styrke i, at opmærksomheden kan rettes mod et bestemt fokus i behandlingen af data. En begrænsning ved det valg er, at analysen af undersøgelsens resultater vil kunne udfordres på den måde, at ved at anlægge et andet perspektiv, ville et andet fokus måske blive omdrejningspunkt i det undersøgte og give adgang til andre overvejelser Begrænsninger og udfordringer Undersøgelsens størrelse er en begrænsning. Adgangen til en relativ lille samlingsstørrelse kan give udfordringer i forhold til undersøgelsens repræsentative værdi og generaliserbarhed. Dog mener jeg, at undersøgelsen fremdrager viden om, hvordan en konkret kommune har tilrettelagt den indsats der gives til børn i familier med alkoholmisbrug samt giver konkrete eksempler på udfordringer og styrker i den måde arbejdet er organiseret på. Dette var også mit mål. Jeg har ikke haft et mål om, at sammenligne, og derfor har det ikke været relevant at inddrage flere kommuner. Til sikring af, at få indsamlet relevante data valgte jeg den seminstrukturerede interviewform således, at de mere specifikke spørgsmål kunne stilles samtidigt med, at den enkelte respondent fik adgang til, at fortælle om nuancerne ved sin faglige praksis. (Bryman, 2012 s. 472) Ved valget af den kvalitative interviewform indkom også en stor mængde relativt irrelevante informationer, som hverken er generaliserbare eller direkte repræsentative. Disse har givet god indsigt i respondenternes arbejde generelt, men har ikke direkte kunne omsættes i analysen af data. I sikringen af generaliserbarheden viste der sig en udfordring i udvælgelsen af respondenter eller det overhovedet at få nogen til at deltage. Udvælgelsen af respondenter er foretaget på baggrund af de respondenter, som har meldt sig frivilligt til at deltage. (Bryman, 2012 s. 199). Afdelingsledelsen opfordrede medarbejderne til, at melde sig. Det viste sig at være en ubegrundet bekymring, at få deltagere nok, da respondenterne efter ledelsen opfordring meldte sig relativt hurtigt. Det kan ikke udelukkes, at afdelingsledelsen opfordring har betydning for, hvem der melder sig og, at dette kan have betydning for undersøgelsens resultater. Jeg har derfor blandt andet valgt at interviewe alle der meldte sig, og mener at deres placering i organisationen er fordelt så bredt, at repræsentativiteten er sikret. 4. Analyse Mit udgangspunkt for undersøgelsen har været at belyse, hvordan kommunerne har tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn af alkoholmisbrugere. Jeg ville i den forbindelse sætte særligt fokus på tilrettelæggelsen, 23

25 medarbejdernes vurderinger, overvejelser og praksis på området, herunder om der opstår dilemmaer i arbejdet og i den forbindelse også, hvilke valg disse kræver af medarbejderen. Jeg har delt analysen er delt op i 3 dele, som har afsæt i mit forsknings spørgsmål og i de fokus områder min undersøgelse har haft: 1. Hvordan har kommunen tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn i familier med alkoholmisbrug? 2. Hvordan ser medarbejderens vurderinger og praksis ud på området? 3. Hvilke dilemmaer opstår i arbejdet med dette område? Punkt 1 vil i analysen primært fremstå som en beskrivelse af den setting, hvor undersøgelsen udspiller sig. Jeg anvender i min analyse et relativt stort omfang citater fra min undersøgelse. Min tilgang er hermeneutisk og det er derfor vigtigt for mig, at holde dialogen med respondenterne tæt op til analysen og anvende deres udsagn direkte. Dette for hele tiden at angive, hvilket grundlag jeg fortolker ud fra. 4.1 Setting Hvordan har kommunen tilrettelagt indsatsen på alkoholbehandlingsområdet overfor børn i familier med alkoholmisbrug? Street-level bureaucracy I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 blev udbuddet af behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere en kommunal opgave. I nærværende undersøgelse sættes kun fokus på alkoholmisbrug. Tilbud om behandling for alkoholmisbrug gives efter sundhedslovens 141- bilag 1. I lovgivningen angives en behandlingsgaranti om, at kommunerne indenfor 14 dage skal tilbyde behandling til alkoholmisbrugere, der ønsker det. Kommunalbestyrelsen kan etablere behandling på egne institutioner eller indgå i samarbejder med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Behandlingen skal tilbydes anonymt, hvis patienten ønsker det og skal tilbydes vederlagsfrit og uden afhængighed af patientens bopæl. Der stilles i lovgivningen ingen krav om, at behandlingen skal inddrage eller omfatte eventuelle pårørende herunder børn. Lovgivningen tager højde for, at kommunerne kan etablere særlige tilbud til gravide alkoholmisbrugere. Den viden der findes i undersøgelser både nationalt og internationalt om negative langtidsvirkninger hos børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer afspejles dermed ikke i lovgivningen og bag kravene til tilrettelæggelsen af behandlingstilbuddene for alkoholmisbrug. Tilbud om støtte til børn, der vokser op i alkoholfamilier skal nærmere findes i og iværksættes efter Lov om Social Service, hvis formålsparagraf lyder: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 24

26 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. (Lov om social service 1). Tilbud om støtte efter denne lov kræver et samarbejde med de kommunale sociale myndigheder. Muligheden for anonymitet, som er angivet som mulighed i lovgivningen bag behandlingstilbuddet til den borger, der har et misbrug, er her udfordret og kan ikke overholdes. Det er ikke muligt at modtage hjælp anonymt efter servicelovens paragraffer om særlig støtte til familier, børn og unge. Som overordnet ramme for den lokale kommunale indsats på børneområdet har kommunen jf. lov om socialservice 19 bilag 2 formuleret sin egen sammenhængende børnepolitik. Nedenstående er et uddrag af de overordnede mål. Den samlede tekst findes anonymiseret som bilag 3. Børn og unge har forskellige forudsætninger og politikken er et udtryk for at Kommunen arbejder mod de samme mål for alle børn og unge: Børn og unge i god trivsel Børn og unge, der på grund af særlige forhold, relateret til dem selv eller den nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra den anden side Børn og unge, der er i belastende og alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. Børn og unge, der vedvarende bliver belastet af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. Kilde: (Kommunes hjemmeside 2014) I den kommune, hvor jeg har foretaget undersøgelse, har man etableret en selvstændig behandlingsenhed, som skal udbyde og udføre behandling til de borgere i kommunen, som har misbrugsproblemer. Enheden er etableret i Før dette tidpunkt var kommunen en del af et tværkommunalt samarbejde om udbud af behandling til misbrugere. Kommunen valgte i 2011, at hjemtage denne serviceydelse og oprettede på dette tidpunkt egen behandlingsenhed. Behandling af stof- og alkoholmisbrug er etableret i samme enhed. Behandlingsenheden er organisatorisk forankret i socialforvaltningen og er etableret under Børne -og familiechefens område. Dette dog som en selvstændig enhed med selvstændig 25

27 myndighed for borgere over 18 år, med et etableret samarbejde med familieafdelingen, som har myndighed for unge under 18 år. Behandlingsenheden varetager misbrugsbehandling både for voksne over 18 år og børn og unge under 18. Behandling af voksne foregår i behandlerhuset. Der er etableret en særlig enhed, der varetager behandlingsopgaver i relation til børn og unge. Denne fungerer som en mobil udadgående enhed, som også varetager både opsøgende og behandlende opgaver. Enheden varetager også undervisning og vejledning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Børne- og familiechefens område rummer desuden en forebyggelsesafdeling, som udbyder tilbud relateret til støttekontaktpersonsordning, familiekonsulenter, forældrekompetenceundersøgelser, psykologsamtaler mv. Nedenstående organistionsdiagrammer i figur 2 og 3 viser organiseringen af den overordnede administrative organisation samt organiseringen af børne- og familiechefens kompetenceområde Figur 2: Børne og familiechefens ledelsesområde. Figur 3 26