I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008."

Transkript

1 A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen til, at forsætte med at arbejde. Formålet med denne analyse er at se på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for personer i pensionsalderen. I notatet belyses b e- skæftigelsesfrekvensen, der angiver andelen af personer i den givne alder, som er i arbejde. Den 29. september 214 Sags ID: PRJ Dok.ID: Nadja Christine Andersen Telefon Weidekampsgade Postboks København S Analysens hovedkonklusioner Langt flere mænd end kvinder vælger at arbejde efter pensionsalderen. I 212 var 26,8 pct. af de 66-årige mænd stadig i arbejde, mens det gjaldt 12,2 pct. af kvinderne. Side 1/ I det seneste årti har der været en klar tendens til, at flere udskyder tilbagetrækningen til pension. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen skyldes udelukkende, at en langt større andel af kvinderne er begyndt at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Mændene har fra 26 til 212 ikke ændret adfærd med hensyn til deres arbejdsmarkedstilknytning. I 212 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 28. Det er i langt højere grad personer med høje indkomster og personer med en lang videregående uddannelse, der vælger at arbejde efter pensionsalderen. Mens personer, der har haft en relativ lille indkomst er gået på pension.

2 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen I november 212 er 19,4 pct. af de 66-årige i beskæftigelse. Det er 2,2 pct.- point flere end i 26, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen er faldende fra personer indtræder i pensionsalderen som 66-årige til de bliver 73 år. I 212 var beskæftigelsesfrekvensen 8 pct. for de 73-årige, det er 1 pct.-point højere end i 26. Beskæftigelsesfrekvensen er samlet steget for alle aldre (66-73 år) i perioden Langt flere mænd end kvinder vælger at arbejde efter pensionsalderen, jf. figur 1. I 212 var 26,8 pct. af de 66-årige mænd stadig i arbejde, mens det gjaldt 12,2 pct. af kvinderne. Som 73-årige er det 12,9 pct. af mændene, der er i beskæftigelse, mens det er 3,8 pct. af kvinderne. Mændenes beskæftigelsesfrekvens har stort set ikke forandret sig fra 26 til 212, jf. figur 1. Derimod er kvindernes beskæftigelsesfrekvens steget i perioden. Det betyder, at den samlede stigning i beskæftigelsesfrekvensen udelukkende skyldes kvindernes øgede aktivitet på arbejdsmarkedet. Figur 1 Beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen, november 26 og 212 Andel Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks mænd 26 kvinder 26 i alt 212 mænd 212 kvinder 212 i alt Alder 2

3 I figur 2 er årgangenes beskæftigelsesfrekvens vist. Ældre årgange er markeret ved mørkere farver, mens yngre årgange er vist med lyse farver. De sidste par år har flere i de nyeste årgange udskudt tilbagetrækningen til pension og er blevet længere på arbejdsmarkedet. For årgang 1944 var 15 pct. fortsat i beskæftigelse som 68-årig, mens for årgang 1941 var beskæftigelsesfrekvensen 15 pct. som 67-årig, jf. figur 2. Der ses ikke samme klare tendens for årgangene ældre end årgang 1941 i alderen 66 til 69 år. For personer ældre end 69 år er beskæftigelsesfrekvensen for hver ny årgang steget frem til alderen 73. Figur 2 Beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen fordelt på årgange Andel i beskæftigelse Årgang 193 Årgang 1939 Årgang 194 Årgang 1941 Alder Årgang 1942 Årgang 1943 Årgang 1944 Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Årgang 193 (66 år i 1996) er stiplet, fordi denne årgang i perioden har været påvirket af ændret pensionsregler som de andre årgange ikke har. For årgangene , som blev 66 år i perioden 25-2, er opgørelserne fuldt sammenlignelige.. Indkomsten før og under pensionsalderen har betydning Det er i højere grad personer med et relativt højt indkomstniveau før pensionsalderen, der vælger at forsætte med at arbejde, jf. figur pct. af årgang 1943, der havde en indkomst svarende til. indkomstdecil som årig, arbejdede i pensionsalderen. For 9. indkomstdecil var det 26 pct. som forsat var i beskæftigelse. 3

4 En relativ lille andel af personerne i 1., 2. og 3. indkomstdecil vælger at blive på arbejdsmarkedet. På trods af, at disse grupper har relativt stor gevinst ved at fortsætte på arbejdsmarkedet som følge af ordningen med opsat folkepension fra Fra årgang 1939 til årgang 1943 har der været en udvikling mod, at en større andel af de bedst lønnede personer, har valgt at blive på arbejdsmarkedet. Samme udvikling ses ikke for de andre indkomstdeciler, jf. figur 3. Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på indkomstdecil Andel i beskæftigelse Årgang 39 Årgang 41 Årgang 43 Indkomstdecil Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som et gennemsnit for de årige. Indkomstdecilerne er beregnet som et gennemsnit, da de årige var år. Kvinderne udgør en stor andel af personerne med de laveste indkomster, jf. figur 4. For årgang 1939 udgjorde kvinderne knap 84 pct. af de pct. med de laveste indkomster, og for årgang 1943 udgjorde kvinderne 77 pct. af personerne med laveste indkomst. Kvinderne udgør omvendt en lav andel af dem med de største indkomster, jf. figur 4. Kvinderne udgør omkring 14 pct. af de pct. med de højeste indkomster juli 24 blev ordningen opsat folkepension indført. Ordningen giver mulighed for, at personer med ret til folkepension, kan vælge at blive på arbejdsmarkedet, mod at få et tillæg til pensionen, når de pensionerer sig. 4

5 I løbet af fire årgange har der været en udvikling mod, at kvinderne udgør en mindre andel af de pct. med de laveste indkomster og en større andel af de pct. med de højeste indkomster. Disse ændringer i kønsfordelingen kan være med til at forklare, hvorfor kvindernes beskæftigelsesfrekvens er steget, jf. figur 1. Figur 4 Kvindeandel blandt årige fordelt på indkomstdeciler Andel Årgang 39 Årgang 41 Årgang 43 Indkomstdecil Anm.: Indkomstdecilerne er beregnet som et gennemsnit, da de årige var år. I løbet af årgangene fra 194 til 1946 har der været en stigning i den gennemsnitlige indkomst for de ældre, der har valgt at forsætte med at arbejde som 66-årige, jf. figur 5. Da årgang 194 i 26 var 66 år havde de beskæftigede i gennemsnit en indkomst på 2., i 212, da årgang 1946 var 66 år, havde de i gennemsnit en indkomst på godt 25. kr. Det er en stigning på 25 pct. Stigningen i den gennemsnitlige indkomst fra årgang 194 til årgang 1946 skyldes både en stigning i indkomsten blandt mændene og kvinderne. Kvinderne har haft den største stigning med 34 pct., mens mændene har haft en stigning på 24 pct. Forskellen i indkomstniveauet er dermed blevet mindre over årgangene. For årgang 1946 var der en forskel på 65. kr. mellem kvinder og mænd. Kvinderne havde i gennemsnit en indkomst på 2. kr. og mændene havde i gennemsnit en indkomst på 275. kr. 5

6 Figur 5 Gennemsnitlig indkomst for de beskæftigede 66-årige Kr. (212-priser) Anm.: Indkomst er defineret som lønmodtageres indkomst og selvstændiges virksomhedsoverskud. Personer med en indkomst, der ligger i 1. og. percentil er fjernet fra populationen, pga. ekstreme observationer. I 212 var årgang år, for årgang 194 var det i år 26. og lønindeks fra Danmarks Statistik Statistikbanken.dk. I alt Mænd Kvinder Jo ældre de beskæftigede personer i pensionsalderen bliver, desto mindre er deres indkomst, jf. figur 6. En større andel af de beskæftigede i årgang 1946 har en indkomst på over 2. kr. sammenliget med årgang 1943 og pct. af de beskæftigede fra årgang 1939 tjener under 25. kr., mens det for de beskæftigede fra årgang 1946 er 13 pct. 16 pct. af årgang 1946 har en indkomst på over en halv million kr., mens det for årgang 1939 er 5,2 pct. 6

7 Figur 6 Indkomstfordeling for de beskæftigede, 212 Andel Kr. Årgang 1946 Årgang 1943 Årgang 1939 Anm.: Indkomst er defineret som lønmodtageres indkomst og selvstændiges virkso m- hedsoverskud. I 212 var årgang år, årgang år og årgang år. Uddannelsesniveauet har betydning Personer med en lang videregående uddannelse vælger generelt at arbejde i længere tid end alle andre uddannelsesgrupper, jf. figur 7. Knap 4 pct. af årgang 1943 har i gennemsnit valgt at arbejde som årig. Derimod er det godt 12 pct. af personerne med en grundskole som højest fuldførte uddannelse, der i gennemsnit forsætter på arbejdsmarkedet som årig. Fra årgang 1939 til årgang 1943 har der været en udvikling mod, at en større andel af personer med en kort og lang videregående uddannelse er i beskæftigelse efter pensionsalderen. Færre personer med en gymnasial uddannelse vælger derimod at fortsætte på arbejdsmarkedet. Mens der stort set ingen udvikling har været i beskæftigelsesfrekvensen for personer med en grundskole, erhvervsuddannelse eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldført uddannelse. 7

8 Figur 7 Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på højest fuldført uddannelse Andel i beskæftigelse Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som et gennemsnit for de årige. Årgang 1939 Årgang 1941 Årgang 1943 Kvinderne udgør den største andel af personerne med en grundskole og mellemlang videregående uddannelse. For alle årgangene udgør kvinderne 6 pct. af personerne med en grundskole som højest fuldført uddannelse. Den høje andel af kvinder med en kort uddannelse og den lave beskæftigelsesfrekvens blandt denne gruppe er med til at forklare kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 7 og 8. Kvinderne udgør derimod en lav andel af personerne med en lang videregående uddannelse, jf. figur 6. Knap 3 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse er kvinder. Da personer med en lang videregående uddannelse generelt bliver længere tid på arbejdsmarkedet, jf. figur 7, og kvinderne udgør en lav andel af dem, er det med til at forklare kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens. I løbet af fire årgange har der været en udvikling mod, at kvinderne udgør en større andel af personerne med en lang videregående uddannelse. Disse ændringer i kønnenes fordeling kan være med til at forklare, hvorfor kvindernes beskæftigelsesfrekvens er steget, jf. figur 1. 8

9 Figur 8 Kvindeandel blandt årige fordelt på højest fuldført uddannelse Andel Årgang 1939 Årgang 1941 Årgang 1943 Geografiske forskelle Det er især de vestjyske og nordsjællandske kommuner, der har en høj andel af personer i pensionsalderen, der forsætter med at arbejde, jf. figur 9. Københavns, Frederiksberg og Aarhus Kommuner har i løbet af de fire årgange fået en højere beskæftigelsesfrekvens. Også mindre kommuner har fået en højere beskæftigelsesfrekvens, som fx Langeland, Jammerbugt og Syddjurs Kommuner. 9

10 Figur 9 Beskæftigelsesfrekvens (66-69-årige) for årgang 1939 og 1943 Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Boks 1 Definition på beskæftigelse for personer i pensionalderen Beskæftigelse er defineret ud fra Den Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik (RAS). Statistikken er en årlig individbaseret opgørelse af befolknings arbejdsmarkedstilknytning den sidste arbejdsdag i november. De beskæftigede er defineret som: - Lønmodtagere - Selvstændige - Medarbejdende ægtefæller I analysen er det individernes 1. prioritering, der anvendes som deres socioøkonomiske status. I 29 er der databrud i RAS-statistikken, hvilket har påvirket beskæftigelsesniveauet i en nedadgående retning. Kilde: Danmarks Statistik, dst.dk

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Dato: 8. december 215 Sags ID: PRJ-215-3 Direkte: 337 336 Weidekampsgade 1 Postboks 337 23 København

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet KVI NDEROGMÆND PÅARBEJ DSMARKEDET 2013 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013 Indhold 1 Sammenfatning... 5 2 Deltagelse på arbejdsmarkedet... 7 2.1 Befolkningsudvikling... 7 2.2 Arbejdsstyrkens sammensætning...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere