PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER"

Transkript

1 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at den årlige vækst i dansk økonomi vil udgøre 1,3 pct. frem mod 2015, mens de økonomiske vismænd forventer en vækst på 1,1 pct. Dette er omkring halvdelen af den vækst, vi har været vant til de seneste årtier. Hvis væksten skal øges til en normalvækst på omkring 2 pct. årligt, kan det fx ske ved at øge beskæftigelsen med omkring personer. Også finanspolitikken er afhængig af, at den strukturelle beskæftigelse øges. Ifølge den seneste vismandsrapport er finanspolitikken uholdbar svarende til, at der skal strammes med 1,4 pct. af BNP. I den forbindelse er det relevant at overveje et stop for tilgangen til efterløn. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige ligger med 41 pct. i midterfeltet i OECD (15. højeste beskæftigelsesgrad i OECD), og dermed lavere end i lande, vi normalt sammenligner os med, herunder Sverige, Norge, Schweiz og Island. Dette viser, at der er et beskæftigelsespotentiale i aldersgruppen årige. Såfremt tilgangen til efterløn standses i år, vil beskæftigelsen vokse med personer i 2008, og i 2012, hvor efterlønnen er udfaset, er beskæftigelsen øget med ca personer. Dermed ville beskæftigelsesgraden for årige stige fra 41 til 71 pct. (den 2. højeste i OECD). Væksten i beskæftigelsen og de færre personer på overførsler forbedrer holdbarheden på de offentlige finanser med 0,7 pct. af BNP eller ca. 12 mia.kr. Det fremgår af beregninger, som DREAM har udført for CEPOS. Beregningerne viser også, at såfremt pensionsalderen i 2013 øges fra 65 til 66 år, vil beskæftigelsen blive forøget med ca personer i 2013 (inklusiv effekten af bortfald af efterløn). Såfremt pensionsalderen yderlige øges til 67 år i 2014, vil beskæftigelsen øges med ca personer i 2014 (i forhold til det nuværende regelsæt). I dette scenarie forbedres holdbarheden på de offentlige finanser med 1,1 pct. af BNP eller ca. 19 mia.kr. Løftet i beskæftigelsen vil øge den gennemsnitlige årlige vækst i perioden fra 1,3 til 2,2 pct. Væksten i dansk økonomi hæmmes i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Det fremgår således af regeringens 2015-fremskrivning, at væksten i perioden blot vil udgøre 1,3 pct. årligt i gennemsnit 1. Også vismændene forventer en lav vækst frem mod 2015 svarende til 1,1 pct. årligt. Det er markant under niveauet for væksten siden 1970, hvor gennemsnitsvæksten har udgjort 2,2 pct. 1 Det bemærkes, at den gennemsnitlige vækst på 1,3 pct. i 2015-planen sker under en antagelse om, at Arbejdsmarkedskommissionens arbejde medfører reformer, der udvider beskæftigelsen med ca personer. Herudover antages det, at arbejdstiden ikke falder som følge af ændret demografi. Såfremt arbejdstiden følger demografien svarer det til, at den samlede beskæftigelse reduceres med ca personer. Dermed tegner der sig et reformbehov svarende til personer. Såfremt disse reformer ikke gennemføres, reduceres den gennemsnitlige årlige vækst til ca. 1,1 pct. årligt frem mod

2 Figur 1. Gennemsnitlig årlig vækst i BNP i forskellige perioder Procent 2,2 Procent 1, (realiseret) (2015-planen) Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Såfremt den gennemsnitlige årlige vækst skal op på 2,2 pct. i forhold til 2015-planens målsætning på 1,3 pct., skal beskæftigelsen øges med ca personer 2. I den forbindelse er det relevant at overveje en fjernelse af efterlønnen, da der er et betydeligt beskæftigelsespotentiale blandt seniorerne i aldersgruppen over 60 år. Herudover kan pensionsalderen hæves fra de nuværende 65 år. Danmark har den 3. højeste beskæftigelsesgrad 3 (76,9 pct.) i OECD for aldersgruppen år. Men ses der på de årige, ligger beskæftigelsesfrekvensen på 41,1 pct. i midterfeltet i OECD (15. højeste), og dermed under niveauet i lande, som vi normalt sammenligner os med, herunder Sverige (59,6 pct.), Norge (56,7 pct.), Schweiz (50,7 pct.) og Island (78,7 pct.). Dette viser, at der er et betydeligt beskæftigelsespotentiale i aldersgruppen år. 2 Den underliggende vækst i BNP er grundlæggende drevet af væksten i produktiviteten og væksten i antal arbejdstimer. Ved beregningen antages det, at produktiviteten blandt de ekstra beskæftigede svarer til produktiviteten blandt de eksisterende beskæftigede. 3 Antallet af beskæftigede i aldersgruppen år i procent af befolkningen i aldersgruppen. 2

3 Figur 2. Beskæftigelsesgrader, årige, 2006, OECD-lande med højere beskæftigelsesgrad end Danmark Island New Zealand Sverige Norge Korea Japan USA Schweiz Mexico Irland Australien Storbritannien Canada Portugal Danmark 60,4 59,6 56,7 54,5 52,6 5 50,7 48,8 44,2 43,2 43,2 42,6 42,3 41,1 78, Kilde: OECD flere i beskæftigelse i 2008 ved stop for tilgang til efterløn DREAM har for CEPOS beregnet effekten af bortfald af tilgangen til efterlønnen i Det indebærer, at generation 1948 bliver den første generation, der ikke har adgang til efterløn. Effekten på beskæftigelsen er mærkbar. Allerede i 2008 vil beskæftigelsen vokse med ca personer i forhold til et forløb med den nuværende efterlønsordning. Ledigheden vil vokse med personer og dermed vokser arbejdsstyrken med personer det første år 4. Velstanden øges med kr. pr. dansker I 2012 vil beskæftigelsen være vokset med personer i forhold til et forløb uden reformer, mens ledigheden stiger med personer. 5 Væksten i beskæftigelsen vil løfte den gennemsnitlige årlige BNP-vækst frem mod 2015 med godt 0,4 pct.point, fra 1,3 pct. til godt 1,7 pct. Den stigning i produktionen, der følger af afskaffelsen af efterlønnen, udgør ca. 3,5 pct. i 2012 svarende til 62 mia.kr. Pr. dansker udgør dette kr. 4 Tilgangen til førtidspension skønnes at udgøre personer. DREAM antager i deres fremskrivning, at 20 pct. af de personer, der i dag forventes at gå på efterløn, i stedet vil gå på førtidspension i tilfælde af bortfald af efterlønnen. De resterende 80 pct. antages at tilgå arbejdsstyrken (ledige + beskæftigede) personer går på førtidspension. 3

4 Figur 3. Udvikling i BNP frem mod 2015 ved fjernelse af efterløn Realt BNP (Indeks 2007=100) Udvikling ved fjernelse af tilgang til efterløn Forskel = 62 mia. kr. (2007-niveau) Eller pr. dansker 105 Forventet udvikling i BNP Kilde: Dream, Finansministeriet samt egne beregninger Beskæftigelsesgraden øges med 2,9 pct.enheder, fra 76,9 til 79,8. Dermed vil Danmark have en beskæftigelsesgrad for de årige, der er den 2. højeste i OECD, hvor Danmark i dag indtager en tredjeplads. For de årige øges beskæftigelsesgraden fra 41,1 pct. (15. højest i OECD) til 70,8 pct. (2. højest). Tabel 1. Beskæftigelsesgrader, årige, 2006, OECD lande 1 Island 85,3. DK uden efterløn 79,8 2 Schweiz 77,9 3 Danmark nu 76,9 4 Norge 75,5 5 New Zealand 75,2 6 Sverige 74,5 7 Canada 72,9 30 Tyrkiet 45,9 Uvægtet gennemsnit 67,3 Kilde: Employment Outlook 2007, OECD; DREAM og egne beregninger Tabel 2. Beskæftigelsesgrader, årige, 2006, OECD lande 1 Island 78,7. DK uden efterløn 70,8 2 New Zealand 60,4 3 Sverige 59,6 4 Norge 56,7 5 Korea 54,5 6 Japan 52,6 7 USA 5 8 Schweiz 50,7 15 Danmark nu 41,1 Uvægtet gennemsnit 36,7 Kilde: Employment Outlook 2007, OECD; DREAM og egne beregninger Budgetforbedring på 0,7 pct. af BNP eller 12 mia.kr. Stop for tilgangen til efterløn vil medføre, at der vil være færre personer på overførselsindkomst, og flere vil være i beskæftigelse. Det vil forbedre holdbarheden på de offentlige finanser svarende til 0,7 pct. af BNP eller 12 mia.kr. 6 I DØR (2007 efterår) 7 findes, at de offentlige finanser ikke er holdbare, da de fremtidige tilbagediskonterede udgifter er større end indtæg- 6 Det antages i beregningerne, at efterlønsbidraget bortfalder og allerede indbetalte bidrag tilbagebetales i overensstemmelse med lovgivningen. 7 Diskussionsoplæg, møde i Det Økonomiske Råde den 29. november

5 terne. Stramningsbehovet opgøres til 1,4 pct. af BNP. Et bortfald af efterlønnen vil dermed halvere holdbarhedsproblemet. Alternativt kan budgetforbedringen finansiere en lettelse i topskatten på 9 pct.enheder, svarende til at den øverste marginalskat kan sænkes fra 63 til 54½ pct. Det vil øge beskæftigelsen med yderligere personer 8, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde ekstra. Hertil kommer effekter på det kvalitative arbejdsudbud. Dvs. det bliver mere attraktivt at arbejde til en højere timeløn ved at være mere effektiv, arbejde efter en bonus eller gøre karriere. Desuden bliver det mere attraktivt at uddanne sig. Stigning i folkepensionsalder på 1 år i 2013: yderligere ekstra i arbejde Kombineres scenariet med stop for tilgang til efterløn i 2008 med en forhøjelse af folkepensionsalderen i 2013 fra 65 til 66 år vil det øge beskæftigelsen med yderligere til personer i 2013 og frem. 10 Dermed bliver den samlede forbedring af de offentlige finansers holdbarhed på 0,9 pct. af BNP eller ca. 16 mia.kr. I dette scenarie øges den gennemsnitlig årlige vækst i BNP med knap 0,7 pct.point i perioden , hvorved væksten bliver knap pct. i gennemsnit. Stigning i folkepensionsalder på yderligere 1 år i 2014: yderligere ekstra i arbejde Øges folkepensionsalderen med yderligere 1 år i 2014, øges beskæftigelsen med yderligere personer. Den samlede effekt på beskæftigelsen udgør ca personer. Det øger den gennemsnitlige årlige vækst i BNP i perioden med knap 0,9 pct.point fra 1,3 til 2,2 pct. Den samlede forbedring af holdbarheden på de offentlige finanser bliver på 1,1 pct. af BNP eller ca. 19 mia.kr. Figur 4. Gns. vækst i BNP i perioden i forskellige scenarier Procent 1,7 2,2 Procent 1, planen Stop for efterløn, pensionsalder 65 år Stop for efterløn, pensionsalder 66 år Stop for efterløn, pensionsalder 67 år Kilde: Finansministeriet, DREAM og egne beregninger Tilbagetrækning 8 Beregnet ud fra elasticiteter i Fordeling og Incitamenter (2002). 9 DREAM antager, at 20 pct. af de personer, der i dag forventes at gå på folkepension, i stedet vil gå på førtidspension i tilfælde af bortfald af efterlønnen. De resterende 80 pct. antages at tilgå arbejdsstyrken (ledige + beskæftigede). 10 Der forudsættes opretholdelse af levetidsindekseringen for folkepensionen som vedtaget i Velfærdsreformen. 5

6 Det hævdes fra tid til anden, at en fjernelse af efterlønsordningen eller en stigning i den formelle tilbagetrækningsalder i høj grad vil medføre en stigning i ledigheden og tilgangen til førtidspension snarere end et løft i beskæftigelsen. Ser man på ledighedens aldersprofil fremgår det, at ledigheden har en tendens til at stige markant i slutningen af 50 erne. En af grundene hertil kan være, at arbejdsgivere er tilbageholdende over for at ansætte personer, der er tæt på efterlønsalderen. Virksomhederne risikerer nemlig at betale oplæringsomkostninger for personer, der hurtigt herefter går på efterløn. Herudover kan man forestille sig, at arbejdsløse lønmodtagere er mindre interesseret i at starte på et nyt job kort tid før de kan starte på efterløn. I Velfærdskommissionen (2006) ses der på tilbagetrækningsmønsteret i de nordiske lande. Det bemærkes her, at lønmodtagere i Finland lige som i Danmark har mulighed for at trække sig tilbage omkring 60-årsalderen. Og det fremgår af nedenstående figur, at der i begge lande er en ledighedspukkel omkring 60-årsalderen. Sverige og Norge har ikke nogen ledighedspukkel omkring 60-årsalderen, og det kan skyldes, at de ikke har samme mulighed for at trække sig tilbage på det tidspunkt. Ledighedspuklen ligger i Sverige omkring pensionsalderen på 65 år og i Norge på 67 år. Dette indikerer, at en forhøjelse af den formelle tilbagetrækningsalder i Danmark vil flytte den ledighedspukkel, der vil være der under alle omstændigheder. Med andre ord indikerer ovenstående, at ledigheden ikke forøges generelt ved en forhøjelse af tilbagetrækningsalderen, men at merledigheden (ledighedspuklen) flyttes i takt med tilbagetrækningsalderen. Figur 5. Merledighed blandt ældre i de nordiske lande Figur fra Analyserapport: Fremtidens velfærd vores valg, Velfærdskommissionen,

7 På baggrund af erfaringerne forventes det i DREAMs fremskrivning, at ledighedspuklen i Danmark omkring de årige vil blive flyttet til aldersgruppen årige i scenariet med bortfald af efterløn. Rykkes pensionsalderen til 67 år, vil ledighedspuklen blive flyttet til aldersgruppen år, se figur 6. Figur 6. Aldersfordelt ledighed for mænd i forskellige scenarier og perioder personer personer 4,0 4,0 Uden efterløn og pensionsalder på 67 3,5 Uden efterløn 3,5 3,0 Nuværende regler 3, Alder Kilde: DREAM Efterlønneres helbred Der er ikke meget, der tyder på, at tilgang til efterløn hovedsageligt skyldes svækket helbred. Det Økonomiske Råd (2005) 11 betragter forskellige indikatorer 12 for efterlønsmodtageres og erhvervsaktives (60-64-årige) helbred. Det Økonomiske Råd (2005) konkluderer, at der ikke er stor forskel på, hvor stor en andel af de to grupper, der aflægger mere end 10 lægebesøg om året og de to gruppers modtagelse af sygedagpenge. I Arbejdsmarkedsrapport 2003 opgør Dansk Arbejdsgiverforening (DA) det selvoplevede helbred for efterlønsmodtageres og erhvervsaktive. Opgørelsen viser, at der ikke er stor forskel på efterlønsmodtageres og erhvervsaktives (55-59-årige) selvoplevede helbred. I DREAMs beregninger forudsættes det, at 20 pct. af de personer, der ikke længere kan gå på efterløn, overgår til førtidspension, mens 80 pct. bliver i arbejdsstyrken. Det Økonomiske Råd (2005) anslår derimod, at kun pct. vil overgå til førtidspension. 11 Dansk Økonomi, Forår Der ses på andelen med 10 lægebesøg om året samt andel med sygedagpenge, ligesom sygedagpengegraden betragtes. 7

8 Bilag Tabel 3. Beskæftigelsesgrader, årige, 2006, OECD-lande 1 Island 85,3 DK uden efterløn 79,8 2 Schweiz 77,9 3 Danmark 76,9 4 Norge 75,5 5 New Zealand 75,2 6 Sverige 74,5 7 Canada 72,9 8 Storbritannien 7 9 Holland 72,4 10 Australien 72,2 11 USA 7 12 Østrig 70,2 13 Japan 7 14 Finland 68,9 15 Irland 68,1 16 Portugal 67,9 17 Tyskland 67,2 18 Spanien 65,7 19 Tjekkiet 65,3 20 Korea 63,8 21 Luxembourg 63,6 22 Frankrig 62,3 23 Grækenland 6 24 Mexico 6 25 Belgien 60,4 26 Slovakiet 59,4 27 Italien 58,4 28 Ungarn 57,3 29 Polen 54,5 30 Tyrkiet 45,9 Uvægtet gennemsnit 67,3 Note: Data for Luxembourg er for 2005 Kilde: Employment Outlook 2007, OECD og egne beregninger Tabel 4. Beskæftigelsesgrader, årige, 2006, OECD lande 1 Island 78,7 DK uden efterløn 70,8 2 New Zealand 60,4 3 Sverige 59,6 4 Norge 56,7 5 Korea 54,5 6 Japan 52,6 7 USA 5 8 Schweiz 50,7 9 Mexico 48,8 10 Irland 44,2 11 Australien 43,2 12 Storbritannien 43,2 13 Canada 42,6 14 Portugal 42,3 15 Danmark 41,1 16 Finland 37,0 17 Spanien 32,9 18 Grækenland 31,9 19 Tyskland 30,1 20 Tyrkiet 26,1 21 Holland 26,1 22 Tjekkiet 23,1 23 Italien 18,6 24 Polen 17,9 25 Frankrig 17,5 26 Belgien 15,5 27 Østrig 15,3 28 Slovakiet 13,6 29 Ungarn 13,4 30 Luxembourg 12,7 Uvægtet gennemsnit 36,7 Kilde: Employment Outlook 2007, OECD og egne beregninger. Note: Data for Luxembourg er for

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Færre privat beskæftigede 39 1.3 Er der grænser for beskæftigelse? 45 1.4 Danskerne arbejder færre timer 57 1.1 Sammenfatning Siden

Læs mere

7. Langsigtede udfordringer

7. Langsigtede udfordringer 7. Langsigtede udfordringer 7.1 Indledning og sammenfatning 213 7.2 Velstand i fremtiden perspektiver for Danmark 215 7.3 Fremtidens arbejdsudbud 228 7.4 Kroniske offentlige underskud efter 2020 242 Bilag

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere