Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer"

Transkript

1 Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for vejledningen Formål med vejledningen Lovgrundlag Formål med beskæftigelses- og rodemateriale ift. svins adfærd Særlige forhold Materialer, tildeling og mængde Materialer Tildeling Mængde Eksempler på materialer der opfylder kravene til beskæftigelsesmateriale, rodemateriale og en kombination af beskæftigelses- og rodemateriale Materialer som kan opfylde kravene om både beskæftigelses- og rodemateriale Materialer der alene kan opfylde kravet om rodemateriale (dvs. skal suppleres med beskæftigelsesmateriale) Materialer som alene kan opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale (dvs. skal suppleres med rodemateriale) Sammenfatning Risikovurdering for udbrud af halebid Lovgivningsmæssig baggrund Årsager til halebid Vurdering af risikoen for udbrud af halebid og dermed behovet for at halekuperer Dokumentation for gennemført risikovurdering

2 1 Indledning 1.1 Baggrund for vejledningen Kravet om beskæftigelses- og rodemateriale har været gældende siden Fødevarestyrelsens årlige velfærdskontrol viser, at bestemmelserne om beskæftigelses- og rodematerialer hører til de dyrevelfærdsmæssige krav i forbindelse med hold af svin, som stadigvæk hyppigt giver anledning til sanktioner. Denne vejledning er en revideret udgave af Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer af 20. marts Revisionen af vejledningen er foretaget med det formål, at harmonisere Fødevarestyrelsens tolkning af kravet om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale med EU kommissionens henstilling 1 og ledsagende arbejdsdokument af 8. marts 2016 om bedste praksis i forbindelse med forebyggelse af rutinemæssig halekupering og tildeling af beskæftigelsesmateriale Formål med vejledningen Denne vejledning har til formål at tydeliggøre og præcisere Fødevarestyrelsens tolkning af lovgivningen vedrørende beskæftigelses- og rodemateriale. Det skal dog understreges, at i en kontrolsituation vil vurderingen af det aktuelle materiale altid bero på en konkret faglig vurdering, om hvorvidt lovgivningens krav om beskæftigelses- og rodemateriale anses for overholdt. Det skal endvidere bemærkes, at den endelige afgørelse af, hvordan reglerne om beskæftigelses- og rodemateriale skal fortolkes, henhører under domstolene. I forbindelse med denne vejledning er der udarbejdet en positivliste med eksempler på, hvordan kravet til beskæftigelses- og rodemateriale kan imødekommes i de forskellige staldafsnit. Denne 1 Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 af 8. marts 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering: 2 Arbejdsdokument fra Kommissionens Tjenestegrene om bedste praksis med henblik på at forebygge rutinemæssig halekupering og give svin beskæftigelses- og rodemateriale af 8. marts 2016: https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/aw_practice_farm_pigs_stfwrkdoc_da.pdf 2

3 kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: 1.3 Lovgrundlag Det fremgår af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (svinedirektivet), at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i. Det er imidlertid Fødevarestyrelsens vurdering, at det må bero på en oversættelsesfejl, når der i den danske version af direktivet bruges ordet rode. I den engelske version tales om investigation and manipulation activities altså undersøgelse og manipulation, det der er omfattet af begrebet beskæftigelse. Der var dog krav om rodemateriale i dansk lovgivning inden direktivet trådte i kraft. I forbindelse med direktivets gennemførelse i dansk lovgivning, valgte man at opretholde kravet om rodemateriale. Kravet om beskæftigelses- og rodemateriale findes i følgende lovgivning: 5 i lov nr. 56 af 11. januar 2017 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Heraf fremgår det, at smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. 9 i lov nr. 49 af 11. januar 2017 om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige. Denne paragraf medfører, at kravet også gælder for gylte, goldsøer og drægtige søer. 23 i bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2017om beskyttelse af svin (svinebekendtgørelsen). Denne paragraf medfører, at kravet også omfatter pattegrise, farende og diegivende søer og orner. 1.4 Formål med beskæftigelses- og rodemateriale ift. svins adfærd Det følger af bilaget til svinedirektivet, at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som svinene kan undersøge og manipulere. Dette krav omfatter i dansk lovgivning såvel beskæftigelses- som rodemateriale. 3

4 Det følger endvidere af forarbejderne til 5 i lov om smågrise, avls- og slagtesvin 3 : at det manipulerbare materiale må antages at skulle tildeles på gulvet, hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale. Der følger desuden af det til Henstillingen ledsagende arbejdsdokument nedenstående anbefalingerne til materialet: Materialet må ikke bringe dyrenes sundhed i fare. Materialet bør være spiseligt eller foderlignende: svinet skal kunne spise eller snuse til det, og/eller materialet bør have en lugt og tiltalende smag og helst have visse ernæringsmæssige/fordøjelsesfremmende fordele. Materialet bør kunne tygges: svinet skal kunne bide i det, f.eks. frisk træ eller naturreb. Materialet bør kunne undersøges: svinet skal kunne rode i det, f.eks. savsmuld eller tørv. Materialet bør kunne manipuleres: svinet skal kunne ændre dets placering, udseende eller struktur, f.eks. svampekompost. Det fremgår af Kommissionens henstilling, at materialet bør være tilgængeligt i tilstrækkelig mængde. I tilstrækkelig mængde er i det ledsagende arbejdsdokument tolket således, at alle svin skal have adgang til materialet, når de er motiverede for det. Det fremgår desuden af arbejdsdokumentet, at utilstrækkelige mængder af godt beskæftigelses- og rodemateriale skaber konkurrence, som fører til aggression. På baggrund af ovenstående vurderer Fødevarestyrelsen, at følgende forhold skal være opfyldt for hhv. beskæftigelsesmateriale og rodemateriale: Beskæftigelsesmateriale Materialer, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt). Svin undersøger deres omgivelser ved at udføre rode-, snuse-, bideog tyggebevægelser. For at opnå værdi som beskæftigelsesmateriale bør materialet være spiseligt (dog ikke nødvendigvis med næringsværdi). Materialet skal være manipulerbart og deformerbart, men materialet skal ikke nødvendigvis tildes på gulvet. 3 Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Fremsat d. 11. december

5 Rodemateriale Materialer, der opfylder svinenes behov for at udføre rodeadfærd, dvs. udføre rodebevægelser. Behovet for at udføre rodeadfærd anses for at være opfyldt, hvis svinet stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad kan rode med trynen i materialet. Materialet bør være spiseligt (dog ikke nødvendigvis med næringsværdi). Materialet skal derimod være manipulerbart, deformerbart og placeret i gulvniveau for at kunne anvendes som rodemateriale. 1.5 Særlige forhold Vejledningens generelle indhold om materialer, mængde, tildeling samt eksempler er udarbejdet med henblik på de forskellige grupper af svin. Generelt er det de samme materialer og den samme tildelingsmetode som gælder for alle grupper af svin. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der for følgende grupper gælder særlige forhold: For løsgående søer og gylte i drægtighedsstalden er der krav om strøelse. Der benyttes derfor ofte materialer, som kan opfylde både kravet om strøelse og kravet om beskæftigelses- og rodemateriale. De materialer, der kan anvendes som både strøelse og beskæftigelses- og rodemateriale, er f.eks. halm, spåner og savsmuld. Hvis kravet om strøelse er opfyldt, så anses kravet om beskæftigelses- og rodemateriale også for opfyldt. Det modsatte er dog ikke altid tilfældet, da beskæftigelses- og rodemateriale ikke nødvendigvis skal fordeles ud over hele det faste eller drænede gulv. For pattegrise frem til fravænning kan foder tildelt direkte på gulvet, anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale. (se ). For smågrise og slagtesvin ved udbrud af halebidning. For uddybning se afsnit 5. 2 Materialer, tildeling og mængde I det følgende defineres, hvilken slags materialer der ifølge Fødevarestyrelsens vurdering opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer. Desuden angives retningslinjer for mængde og tildelingsmåde. 5

6 2.1 Materialer Det fremgår, som tidligere nævnt af forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, at det må antages, at materialet skal være manipulerbart, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale. Som nævnt følger det af bilaget til svinedirektivet, at materiale eksempelvis kan bestå af halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. På baggrund af direktivets eksempler, forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og det arbejdsdokument, der ledsager Kommissionens henstilling, jf. side 2, har Fødevarestyrelsen vurderet, at beskæftigelses- og rodemateriale skal være af naturmaterialer, og at følgende materialer kan betragtes som beskæftigelses- og rodemateriale: De materialer, der er nævnt i bilaget til svinedirektivet, jf. ovenfor. Andre manipulerbare og deformerbare materialer f.eks. reb (sisal og hamp) og jutesæk (især i farestald). Andre naturmaterialer som f.eks. muld, kompost og pektinaffald kan også anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale. Foder, der tildeles i automater, som skal manipuleres for at få små mængder foder ud, kan anvendes som rodemateriale, men ikke som beskæftigelsesmateriale (se afsnit 2.2.) Følgende materialer kan, efter Fødevarestyrelsens vurdering, hverken anvendes til beskæftigelses- eller rodemateriale, uanset hvordan og i hvilken mængde de tildeles: Metalkæder, plastbolde, plastredskaber, kunstige gummigrisehaler, bildæk og lignende. Materiale, der er så tilsølet, at det er uinteressant for svinene, kan heller ikke opfylde kravet om beskæftigelses- eller rodemateriale. Materialer der størrelsesmæssigt ikke passer til svinene, f.eks. store trækævler til smågrise, da dyrene ikke på tilstrækkelig vis er i stand til at bide/tygge i det. Materialer som kan bringe dyrenes sundhed i fare, jf. dyreværnslovens 1 4, og materialer som er til fare for fødevaresikkerheden, jf. gældende fødevarelovgivning. Dette indebærer, at f.eks. aviser og imprægneret eller på anden måde behandlet træ ikke kan anvendes som beskæftigelses- eller rodemateriale. Sorter af hårdt træ, da hårdt træ ikke vurderes at være deformerbart (f.eks. bøg, eg, ask og eksotiske træsorter anses ikke som bløde). 4 LBK nr. 50 af 11. januar 2017 af Dyreværnsloven (Dyreværnsloven) 6

7 2.2 Tildeling Det fremgår, som tidligere nævnt, af forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avlsog slagtesvin, at det må antages, at materialet skal tildeles på gulvet, hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale. På gulvet må forstås sådan, at betingelsen i hvert fald er opfyldt, hvis beskæftigelses- og rodematerialet tildeles på gulvniveau, f.eks. en trækævle, der i hele sin udstrækning ligger på gulvet (fastgjort i kæde eller fritliggende), halm og sammenpressede blokke af naturmaterialer, der tildeles på gulvet. Desuden er det Fødevarestyrelsens vurdering, at lodrette holdere med tildeling af halm, spagnum eller andet materiale i sammenpressede blokke, der berører gulvet, og hvor indholdet er tilgængeligt på gulvet, samt trælægter / trærafter, der berører gulvet, således at svinene kan manipulere materialet kan anses som både beskæftigelses og rodemateriale (se afsnit 3.1.8). På gulvet må endvidere anses for opfyldt, hvis halm tildeles i en automat eller hæk, hvorfra svinene kan hive halmen ud og rode i det. For at kravet om beskæftigelses- og rodemateriale kan opfyldes ved at tildele halm i hæk, må hækken være indstillet således, at svinene har mulighed for at hive halm ud, og således at en vis del af halmen lander på gulvet eller i krybben. Halm fra halmhække kan anses som beskæftigelses- og rodemateriale uafhængigt af gulvets udformning. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at såfremt der anvendes reb af naturmaterialer som beskæftigelses- og rodemateriale, skal det som udgangspunkt tildeles på en måde, så hele rebet eller dele deraf ligger på gulvet, så svinene kan rode i det på gulvniveau. Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at reb, der hænger og ikke rører gulvet, kun kan anses som beskæftigelsesmateriale. Der skal derudover tildeles rodemateriale for, at kravet om beskæftigelses- og rodemateriale kan anses som opfyldt. Antagelsen om, at rodemateriale skal tildeles på gulvet, må anses for at være respekteret, hvis der er permanent adgang til tørfoder tildelt i en automat, som svinene skal manipulere med for at få foderet ud, og såfremt automaten kun frigiver tilpas små mængder foder ad gangen, således, at grisene skal manipulere med automaten for at få foder ud. Foderet tildeles på en flade i eller lidt over gulvhøjde, så svinet stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad kan rode i foderet. Det accepteres, at den del af automaten som grisene skal manipulere for at få foderet ud, er hævet et stykke over gulvet. Foder alene kan dog efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke anses som beskæftigelsesmateriale. Foder fra automaten må 7

8 derfor altid anvendes sammen med et materiale, der kan opfylde svinets behov for beskæftigelse, jf. dog afsnit Mængde Det fremgår af lovene om indendørs hold af drægtige søer og gylte og om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt svinebekendtgørelsen, at svinene skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodematerialer. Kravet om permanent adgang indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at det til enhver tid er tydeligt, at der anvendes materiale, dog skal mængden vurderes ud fra tildelingstidspunktet. Desuden skal der være så meget beskæftigelses- og rodemateriale i stien, at alle svin har adgang til materialet, når de er motiverede for at rode i det og/eller beskæftige sig med det. Dette skyldes, at de svin, der befinder sig i umiddelbar nærhed af, et svin der eksempelvis roder, på grund af social facilitering, vil blive motiveret til at udføre den samme adfærd. Der er efter Fødevarestyrelsens vurdering dog ikke nødvendigt, at der til enhver tid skal være så meget materiale i stien til, at samtlige svin i stier med flere dyr kan rode m.v. på én gang. Dyr som opstaldes enkeltvis skal ligeledes tildeles materiale, således at det enkelte dyr permanent har adgang til det. Fødevarestyrelsens vurdering af, hvilken mængde beskæftigelses- og rodematerialet der bør gives for at leve op til lovens krav fremgår af nedenstående. Det skal præciseres, at mængdeangivelsen alene er vejledende, og at den ikke må erstatte en konkret faglig vurdering: I en typisk sti med dyr anses eksempelvis to stykker træ, to grene, to blokke af sammenpresset materiale (f.eks. halm, savsmuld eller spagnum), to lodrette holdere, to reb eller to Spanske ryttere tildelt på gulvet for at være tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale Der kan være tilfælde, hvor et stykke materiale kan være tilstrækkeligt. Det drejer sig bl.a. om materialer med flere udhængere med min. 40 cm. Imellem. Som eksempler kan nævnes spansk rytter med min. 40 cm. mellem benene, eller en samling af flere lange reb hængende fra loftet. Dette gør sig også gældende, når der kun er tale om beskæftigelsesmateriale. Hvis der derimod i en sti er en tørfoderautomat, som kun frigiver tilpas små mængder foder af gangen, og på den måde fungerer som rodemateriale, bør der som minimum derudover være to elementer, der udgør det for beskæftigelsesmateriale. Hvis der er færre end dyr i en sti, kan der efter Fødevarestyrelsens vurdering, under hensynstagen til stiudformningen og ved en vurdering af adfærd, herunder aggression og halebidning i stien, i mindre grad fraviges fra de angivne mængder, således at der som 8

9 udgangspunkt kan anvendes eksempelvis et stykke træ, en gren, en blok af sammenpresset materiale (f.eks. halm, savsmuld eller spagnum), en holder, et reb eller en spansk rytter til 1-9 grise. Ved flere end 18 grise i stien tilpasses mængden af materiale i stien under hensynstagen til stiudformningen og ved en vurdering af adfærd, herunder aggression og halebidning i stien. Afstanden mellem materialerne (eksempelvis to træklodser eller lodrette holdere til træ) bør være således, at to grupper dyr kan beskæftiges samtidig, uden at der opstår konflikter om adgang til ressourcerne. Dette indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt mindst bør være 40 cm mellem to stykker materiale. Vejledne mængdeangivelse 1-9 svin Ét styk materiale som opfylder behovet som beskæftigelses og rodemateriale eller et rodemateriale fx foder i automat der skal manipuleres for at få foder ud og ét beskæftigelsesmateriale (skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet). *Vurderes det, at der enten ikke nok materiale, eller det tildelte materiale er ikke interessant nok for grisenes, så bør det udskiftes/suppleres med andet materiale svin To stykker materiale som opfylder behovet til beskæftigelses og rodemateriale eller ét rodemateriale fx foder i automat der skal manipuleres for at få foder ud samt to stykker beskæftigelsesmateriale (skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet). To stykker materiale kan fraviges, såfremt der ikke er tegn på halebid, aggression mm, og det tildelte materiale er af en sådan udformning, at det kan tilgås af flere grise på en gang jf. formålet med, at alle grise der er motiveret herfor kan rode og beskæftige sig på samme tid. Af eksempler kan fx nævnes materialer med flere udhængere med min. 40 cm. imellem, såsom spansk rytter med min. 40 cm. mellem benene, eller en samling af flere lange reb hængende fra loftet (billede 11). *Vurderes det, at der enten ikke nok materiale, eller det tildelte materiale er ikke interessant nok for grisenes, så bør det udskiftes/suppleres med andet materiale >18 svin Minimum samme krav som i stier med mellem 9-18 grise. Dog skal man være ekstra opmærksom på, at mængden af materiale i stien er tildelt under hensynstagen til stiudformningen. *Vurderes det, at der enten ikke nok materiale, eller det tildelte materiale er ikke interessant nok for grisenes, så bør det udskiftes/suppleres med andet materiale *Jf. Kommissionens henstilling(eu) 2016/336, så kan vurderingen af det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale med fordel baseres på: a) dyrebaserede indikatorer, såsom tilstedeværelsen af bidte haler, hudlæsioner og/eller unormal adfærd hos svin (såsom ringe interesse for det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale, kamp om at bruge beskæftigelses- og rodematerialet, bid i andre genstande end det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale, dyr, der roder rundt i deres egne ekskrementer, eller, for søers vedkommende, en stigning i forekomsten af falsk redebygningsadfærd), og b) ikke-dyrebaserede indikatorer, f.eks. udskiftningshyppighed, tilgængelighed, mængde og renhed af det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale. 9

10 3 Eksempler på materialer der opfylder kravene til beskæftigelsesmateriale, rodemateriale og en kombination af beskæftigelses- og rodemateriale I det følgende anføres en række eksempler på, hvordan kravet om beskæftigelses- og rodemateriale, efter Fødevarestyrelsens vurdering opfyldes. De forskellige materialer kan kombineres på forskellige måder. Som nævnt indledningsvis beror vurderingen altid på et konkret fagligt skøn, og den endelige afgørelse af, om kravet konkret er opfyldt, henhører under domstolene. Det er imidlertid Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet som udgangspunkt må anses som opfyldt i nedenstående situationer. 3.1 Materialer som kan opfylde kravene om både beskæftigelses- og rodemateriale Der findes mange forskellige typer af beskæftigelses- og rodemateriale til svin, men i og med, at materialet anses for at være mest stimulerende, hvis det er varieret, manipulerbart, kan tygges i stykker og ædes, så anser Fødevarestyrelsen halm eller sammenlignelige materialer såsom hø, ensilage og lign. som værende et af de beskæftigelses- og rodematerialer, som anvendes pt., der har de bedste egenskaber. Idet nogle materialer har større værdi som beskæftigelses- og rodematerialer end andre, derfor bør det overvejes at tildele flere forskellige slags materialer i stien, eller udskifte materialer med andre, hvis ikke svinene viser nok interesse for det anvendte materiale Dybstrøelse Dybstrøelse vil som udgangspunkt altid opfylde kravet om beskæftigelses- og rodemateriale. Strøelsen må dog ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for at rode i det. Billede 1. Dybstrøelse 10

11 3.1.2 Halmhæk Ved en halmhæk forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af halm, hvor svinene ubesværet kan trække halm ud, og hvor den del af halmen, som grisene ikke umiddelbart æder, falder direkte på gulvet eller ned i foderkrybben i gulvniveau således, at svinene stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad kan rode med trynen i materialet. Der skal altid være halm i hækken. Halmhækken er konstrueret/indstillet, så der kan trækkes så meget halm ud, at alle de grise der er motiveret herfor kan være beskæftiget med det samtidig uden at der opstår kamp om materialet. Billede 2a og 2b. Halmhæk i forskellige udformninger. I begge falder den halm, grisene ikke æder, ned på gulvet Halmautomat Ved en halmautomat forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af halm, hvor svinene kan trække halmen ud og hvor den del af halmen som grisene ikke umiddelbart æder, falder ned i bunden af automaten. For at en passende andel af grise har adgang til halmautomaten, bør automaten som udgangspunkt være mindst 60 cm bred. Der skal altid være halm i halmautomaten, og den skal være indstillet, så svinene kan trække halmen ud. Hvis automaten er placeret i et hjørne eller i nærheden af andet inventar, som kan forhindre adgang til automaten fra 3 sider, bør den som udgangspunkt være mindst 80 cm bred. 11

12 Billede 3: Halmautomat Dispenser til snittet halm, halm-, træpiller e.l. Ved en dispenser forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af snittet halm, halmpiller, træpiller e.l. Dispenseren er udstyret med en lille udløser som, når den bliver manipuleret, doserer tilstrækkelige portioner af materiale ud. Dispenseren kan efter Fødevarestyrelsens vurdering opfylde kravet om både beskæftigelses- og rodemateriale, hvis der er en krybbe, en plade eller fast gulv under, hvorpå grisene kan rode med materialet. Billede 4. Dispenser Tildeling på gulvet af løst materiale i form af f.eks. halm, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald. Materialet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke er interesserede i at rode i det. 12

13 Billede 5. Materiale, i dette tilfælde halm, tildelt på gulv Halm, spagnum, savsmuld eller lignende i sammenpressede blokke, fritliggende træ eller grene, herunder fx Spanske ryttere eller lignende tildelt på gulvet Materialet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for at rode med det (vedr. mængde se afsnit 2.3). Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse og hvis der anvendes træ, skal det være blødt træ (f.eks. gran, birk, fyr, poppel). Træsorter som f.eks. bøg, eg, ask og eksotiske træsorter anses ikke som bløde. Billede 6. Spansk rytter Billede 7. Træklods tildelt på gulv Træklods eller gren i kæde eller i vippeanordning mellem to stier samt træklodser fastgjort på inventar Klodserne skal være af blødt træ (f.eks. gran, birk, fyr, poppel). Hvis træet ophænges i en kæde, evt. i vippeanordning mellem to stier, skal træet kunne ligge på gulvet i begge stier samtidigt, for at 13

14 det kan udgøre både beskæftigelses- og rodemateriale. Træet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for det (vedr. mængde se afsnit 2.3). Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse. Klodser, som er fastgjort på inventaret, har mindre bevægelighed ift. løst liggende klodser. Derfor, bør klodserne have en bevægelighed, udformning og en størrelse, så grisene kan få fat på klodsen og deformere den ved at tygge i den. Billede 8. Træklodser i kæde Billede 9. Vippeanordning med træklods Lodret holder med tildeling af halm, spagnum eller andet i sammenpressede blokke eller trælægter/trærafter Materialet skal kunne bevæges rundt på gulvniveau. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet om både beskæftigelses- og rodemateriale er opfyldt, hvis følgende er tilgodeset (se også afsnit ): Holderens diameter eller korteste side bør som udgangspunkt mindst være 10 cm. Når et træstykke (en trælægte eller trærafte) anvendes, bør træstykket som udgangspunkt have en bevægelsesfrihed svarende til, at der ville kunne placeres 3 tilsvarende stykker træ i holderen på en gang Når der er placeret et stykke træ i holderen, skal dette kunne roteres rundt i holderen Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse, og hvis der anvendes træ, skal det være blødt.(f.eks. gran, birk, fyr, poppel). Træet bør udskiftes med friske stykker med jævne mellemrum, således at grisene vedbliver med at være motiverede for et undersøge og bide i dem. Holderens underside bør som udgangspunkt være placeret mindst 25 cm over gulvniveau uanset om der benyttes spiraler, rør, jernholdere eller andet. Afstanden mellem to lodrette holdere bør være således, at to grupper dyr kan beskæftiges samtidig, uden at der opstår konflikter om adgang til ressourcerne. Dette 14

15 indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt mindst bør være 40 cm mellem to holdere. Billede 10 a. og 10b. Lodret holder med træ Reb Reb skal ophænges eller tildeles på anden måde, så en del af eller hele rebet ligger på gulvet. Rebene må dog ikke være så tilsølede, at svinene ikke har interesse for at rode med dem. Rebets levetid kan evt. forlænges ved at binde knuder på det (vedr. mængde se afsnit 2.3). Billede 11. Reb med flere udhænger. Kan fungere som to stykker materiale Billede 12. Enkelt reb 15

16 Foder på gulv Fødevarestyrelsen vurdere, at alene ved pattegrise, og som udgangspunkt kun frem til fravænning, kan foder på gulvet anses som beskæftigelses- og rodemateriale. Dette skyldes, at grisene på dette stadie endnu ikke har fuldt udviklet fødesøgnings- og undersøgelsesadfærd. Undersøgelser har vist, at pattegrise allerede fra første leveuge er motiverede for at udføre rodeadfærd, og at denne motivation stiger over de følgende leveuger. Dermed stiger også kravet til beskæftigelses- og rodematerialets kompleksitet, idet svinene ikke alene undersøger omgivelserne for at finde føde, men også for at indhente oplysninger om deres omgivende miljø og lære dette at kende. Billede 13. Foder tildelt på gulv til smågrise 3.2 Materialer der alene kan opfylde kravet om rodemateriale (dvs. skal suppleres med beskæftigelsesmateriale) Tørfoder Tørfoder tildelt i automat kan udgøre det for rodemateriale, hvis det tildeles som beskrevet i afsnit 2.2. Foder alene anses ikke for at kunne opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale, dog undtaget jf. afsnit Billede 14. Tørfoder tildelt i automat 16

17 3.3 Materialer som alene kan opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale (dvs. skal Reb suppleres med rodemateriale) Hvis reb ophænges, så det ikke rører gulvet anses rebet alene for beskæftigelsesmateriale (og ikke rodemateriale). Billede 15. Reb der ikke rører gulvet Lodret holder med tildeling af halm, spagnum eller andet i sammenpressede blokke eller trælægter/trærafter En holder med lodret tildeling af halm, spagnum eller andet naturmateriale i sammenpressede blokke eller træ, der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 3.1.8, anses alene som beskæftigelsesmateriale. Der skal altid være blokke eller rimelige rester (vurderet ud fra tildelingstidspunktet) heraf i automaten. Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse. 17

18 Billede 16. Blok der ikke opfylder kravet til rodemateriale da materialet ikke kan Roteres rundt i holderen Træ eller grene, der ikke ligger på gulvet (f.eks. i vippeanordning med kort kæde eller ophængt) Der skal anvendes blødt træ, som dyrene kan bide i stykker. Materialets dimensioner og beskaffenhed skal tilpasses dyrenes størrelse. 4 Sammenfatning Billede 17. Træ der ikke rører gulvet Nedenfor er en oversigt over materialer, der af Fødevarestyrelsen anses henholdsvis for at kunne udgøre beskæftigelses- og rodemateriale, kun beskæftigelsesmateriale eller kun rodemateriale. Dvs. at i de to sidstnævnte tilfælde vil materialerne skulle suppleres med andet materiale, så svinets behov for såvel fødesøgnings- som beskæftigelsesadfærd opfyldes. Om materialer, tildeling og 18

19 mængde se afsnit 2. Billedeksempler som er optaget i Fødevarestyrelsens positivliste kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: https://www.foedevarestyrelsen.dk/selvbetjening/guides/sider/rode--og-beskaeftigelsesmaterialetil-svin.aspx?indgang=dyr& Rodemateriale Beskæftigelsesmateriale Behov for supplering Dybstrøelse X X Halm i halmhæk X X Automatisk tildeling af halm eller lignende materiale, eks. halmautomat X X Manuel tildeling af løst materiale på gulvet, eks.: halm, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald X X Automat med materiale i små piller eller i snittet form, eks.: snittet halm, halmpiller eller træpiller X X Materiale i sammenpressede blokke tildelt på gulvet, eks.: sammenpresset halm, spagnum og savsmuld X X Fritliggende træklodser/grene tildelt på gulvet, eks.: Spanske ryttere, træklodser i kæde eller vippeanordning og træklodser fastgjort til inventar X X Holder med sammenpresset materiale eller træ der er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i afsnit X X Reb ligger på gulvet X X Tørfoder i automat X X Reb - ligger ikke på gulvet X X Holder med sammenpresset naturmateriale eller træ der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i afsnit X X Træklodser/grene - ligger ikke på gulvet X X 19

20 5 Risikovurdering for udbrud af halebid 5.1 Lovgivningsmæssig baggrund For at minimere risikoen for udbrud af halebidning bør man i besætninger med smågrise og slagtesvin evt. i samarbejde med dyrlægen gennemføre en risikovurdering for forekomsten af halebid. Kommissionens henstilling om foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering (bilag 1) med tilhørende arbejdsdokument (bilag 2) giver visse retningslinjer for, hvordan en risikovurdering kan gennemføres. Disse retningslinjer er udbygget i det følgende, der dels kan anvendes som et værktøj til at stoppe halebidning i halekuperede svin og dermed forsøge at bevæge sig mod ikke at halekupere, og dels som et værktøj til at forebygge og stoppe halebid i ikke halekuperede svin. Ved udbrud af halebidning eller ved overvejelser om ophør af halekupering er især 4 i bekendtgørelsen om halekupering og kastration af dyr og 23 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin relevante. Af disse paragraffer fremgår det, at svin ikke må halekuperes rutinemæssigt, men kun når der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den, at der inden halekupering foretages, skal være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden, at utilstrækkelige staldforhold eller driftssystemer skal ændres, og at der ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. 5.2 Årsager til halebid De omstændigheder, der bevirker, at nogle smågrise eller slagtesvin udvikler halebidningsadfærd, er relateret til deres aktuelle motivationelle tilstand, som igen er influeret af faktorer, der vedrører både det enkelte svin (såsom race, køn og alder), og faktorer, der vedrører det omgivende miljø, som 20

21 f.eks. mangel på beskæftigelses- og rodemateriale, træk, temperatur, belægningsgrad, uhindret adgang til foder og vand m.m. Er svinene opstaldet i et miljø, der ikke er optimalt, eksempelvis fordi svinene mangler mulighed for at udføre undersøgende adfærd eller regulere deres kropstemperatur, kan det enkelte svin opleve frustration og som følge deraf udvikle halebidningsadfærd. Ofte vil der være mere end én enkelt årsag til et udbrud af halebid, men hvis belastningen af en enkeltstående faktor er stor nok, kan den formentlig alene udløse halebidning. Således peger flere undersøgelser på, at mangel på beskæftigelses- og rodemateriale er en af de udslagsgivende faktorer i forbindelse med udvikling af halebidning. Kilde: EUWelnet Figur 1.Risikofaktorer for udbrud af halebidning Kilde: EFSA rapport, 2007: The risks associated with tail biting in pigs and possible means to reduce the need for tail docking considering the different housing and husbandry systems. 21

22 5.2.1 Ved udbrud af halebid Ved udbrud af halebid skal årsagen forsøges fastlagt og problemet eller problemerne skal søges løst hurtigst muligt. og 19. det er vigtigt, at udbrud af halebid erkendes på et tidligt stadie Bille de 18 Den besætningsansvarlige bør sørge for at skille halebider og de halebidte svin ad, og skal endvidere straks tage stilling til, hvorvidt det/de halebidte svin skal i behandling og / eller eventuelt flyttes til sygesti. Den besætningsansvarlige bør hurtigst muligt sørger for at finde og rette det eller de forhold, der har ført til, at grisene er begyndt at bide haler (se figur 1 og afsnit 5.2). Den besætningsansvarlige bør altid overveje, om det beskæftigelsesmateriale, der er tildelt i stien er tilstrækkeligt, eller om yderligere (eller andet) beskæftigelses- og rodemateriale kan afhjælpe problemet. Tildeling af nye typer af beskæftigelses- og rodemateriale kan med sin nyhedsværdi være med til at dæmme op for et udbrud af halebid indtil der er rettet op på den ubalance i grisenes miljø, som har medført problemet, da fokus flyttes fra halerne. Selvom tildelingen af beskæftigelses- og rodemateriale følger denne vejledning, så bør det altid overvejes, om det tildelte materiale er tilstrækkeligt, eller det med fordel kan udskiftes/suppleres med andet materiale. Hyppig tildeling af nye typer af beskæftigelses- og rodemateriale kan, med sin nyhedsværdi, være med til at reducere risikoen for et udbrud af halebid. Man kan vurdere værdien af det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale ved at foretage nedenstående beregning: 1. Observer aktive svin i 2 minutter i stående stilling foran stien bemærk, at det er nødvendigt at vente til svinene ikke længere interesserer sig for den person, der observerer. 2. Tæl de svin, der undersøger det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale (A). 22

23 3. Tæl de svin, der er i kontakt med andre svin og inventar i stien (B). 4. Giv point (X) for svinenes adgang til beskæftigelses- og rodemateriale ud fra flg. formel: Antal svin med adfærd (A) /Antal svin med adfærd (A) + (B) = Z Z x 100 = X (resultat i %). 5. Sammenlign resultat X med nedenstående tabel: MAKSIMAL UNDERSØGENDE ADFÆRD UNDERSØGENDE ADFÆRD PÅ MELLEMNIVEAU MINIMAL UNDERSØGENDE ADFÆRD ,4 % 86,3-68,9 % 68,8-44,5 % 44,4-18,1 % 18,0-0,0 % Hvis svinene efter denne vurdering falder i kategorien "minimal undersøgende adfærd", er det tegn på, at det tildelte materiale ikke er tilstrækkeligt, og det bør derfor overvejes at ændre/supplere det tildelte materiale. Man bør også overveje at ændre/supplere materialet, hvis vurderingen falder sidst i kategorien Undersøgende adfærd på mellemniveau Man bør endvidere være opmærksom på mulige forvarsler om et kommende udbrud af halebidning, såsom grise med hængende hale, øget aktivitet i stien og ændret æde- drikkemønster. 5.3 Vurdering af risikoen for udbrud af halebid og dermed behovet for at halekuperer. Nedenstående forhold bør, efter Fødevarestyrelsens vurdering, som minimum være forsøgt optimeret før besætningsejeren med rette kan dokumentere, at der er truffet foranstaltninger til at hindre halebidning og andre uvaner under hensynstagen til miljøet og belægningsgraden inden halekupering er foretaget: 1. Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale 2. Termisk komfort og luftkvalitet 3. Sundhedstilstand (herunder læsioner) 4. Konkurrence om foder og vand 5. Foder og fodring 6. Belægningen og stiindretning 7. Potentialudligning 8. Håndtering ved udbrud af halebid 9. Evt. andet individuelt besætningsproblem Til hjælp for at vurdere om ovenstående forhold er forsøgt optimeret i besætningen så henvises til SEGES halebidningsmanual og tjekliste: 23

24 5.4 Dokumentation for gennemført risikovurdering Nedenstående skema kan bruges som dokumentation for gennemført risikovurdering i den enkelte besætning. Hvis der i besætningen er problem i forhold til pkt. 1-9, så bør den besætningsansvarlige i samarbejde med sin praktiserende dyrlægeudarbejde og/eller anden relevant rådgiver udarbejde en handlingsplan for, hvordan problemet vil blive søgt rettet. Såfremt det på trods af, at der er rettet op på utilstrækkelige staldforhold og driftsledelsessystemer, herunder tildeling af tilstrækkeligt og egnet beskæftigelses- og rodemateriale, vurderes nødvendigt at halekupere for at undgå problemer med halebid, skal dette fremgå. Sættes der kun krydser i Nej kolonnen, OG er der ikke er problemer med halebidning i sektionen/besætningen, så bør der forsøges med ophør af halekupering i enkelte kuld. Hvis der opstår halebidning igen forsøges først intervention med tildeling af nyt beskæftigelses- og rodemateriale, isolering af halebider og behandling jf. afsnit Dernæst gennemgås pkt. 1-9 igen med henblik på fejlfinding. Når halebidningsproblemet igen er under kontrol bør det atter forsøges at stoppe med halekupering i enkelte kuld. Der fortsættes med fejlfinding indtil risikoen for udbrud af halebidning er reduceret så meget, at det er muligt helt at stoppe med at halekupere Risikofaktor Problem Handling Ja Nej 1 Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale (afsnit i SEGES manual: 6.5) 2 Termisk komfort og luftkvalitet (afsnit i SEGES manual: ) 3 Sundhedstilstand 4 Konkurrence om foder og vand (afsnit i SEGES manual: 6.3 og 5.1) 5 Foder og fodring (afsnit i SEGES manual: ) 6 Belægning i stien og stiindretning (afsnit i SEGES manual: 6.1 og 6.2) 7 Potentialudligning (afsnit i SEGES manual: 6.6) 8 Håndtering ved udbrud af halebid (afsnit i SEGES manual: ) 9 Evt. andet individuelt besætningsproblem 24

25 BEMÆRK! Det vil ikke være muligt helt at undgå enkelte udbrud af halebidning i en besætning uanset intervention. Dette kan efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke anses som et problem med halebid. 25

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE NOTAT NR. 1338 Der findes et bredt udvalg af beskæftigelses- og rodematerialer

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Arbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin

Arbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin Arbejdsgruppen om hold af svin Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin September 2007 Dok.: ERK40060 1. Indledning 1.1. Baggrund I januar 1998 nedsatte fødevareministeren og justitsministeren

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED

NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED Poul Bækbo Dyrlæge, PhD, Specialist i svinesundhedsrådgivning Årsmøde i Vet Team 2017 TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise med høj velfærd, som øger produktiviteten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) 1 I lov nr. 173 af

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning

Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning HALEBIDSMANUAL Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning Halebidning kan forekomme hos grise i alle aldersgrupper men ses primrert hos grise, som er mellem 30 og 70 kg eller i alderen 3-5 maneder.

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016 Møde om dyrevelfærdsmærke 9. marts 2016 Hvorfor et dyrevelfærdsmærke? Formål: fremme markedsbaseret dyrevelfærd skabe bedre gennemsigtighed i markedet tilbyde forbrugerne bedre information og flere valgmuligheder

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Adfærdsforskning hos svin

Adfærdsforskning hos svin Intern rapport Adfærdsforskning hos svin Rodematerialer til slagtesvin og løsgående søer i farestalden Margit Bak Jensen og Lene Juul Pedersen (red.) Nr. 228 September 2005 Intern rapport nr. 228 September

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere