Analyserapport. Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER"

Transkript

1 Analyserapport Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER Rasmus Højbjerg Jacobsen Henrik Barslund Fosse

2 Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi HOVEDKONKLUSIONER (Uddrag af den endelige og mere omfattende rapport, som udkommer sommeren 2012) 22. maj 2012 Forfattere: Rasmus Højbjerg Jacobsen, analysechef, ph.d. Henrik Barslund Fosse, Seniorrådgiver, ph.d. kandidat CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: W: 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning Specifikation af kørsler Gennemgang af politikområder Specifikation af kørsler Modelresultater Boligmarkedsvariable Udlandsforudsætninger Indkomstskat og pensioner Finanspagten Samlet billede Opsamling på resultater af kørslerne

4 Sammenfatning 1 Sammenfatning Denne baggrundsrapport er en forløber for rapporten Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi, som CEBR er ved at færdiggøre for Realdania. Baggrundsrapportens kapitler 2 og 3 omhandler specifikt modelanalysedelen og vil indgå som en del af den endelige rapport. Formålet med baggrundsrapporten er gennem alternativkørslerne af sammenlignelige implementeringer af økonomisk-politiske tiltag at belyse, hvorledes modellerne DREAM og ADAM forudsiger udviklingen i boligpriser, og hvordan indvirkningen er på de offentlige finanser. Vi arbejder i hovedtræk med tre forløb: Et reform- og genopretningsforløb, et laden-stå-til-forløb med negativ udvikling i udlandet og så grundforløbet, som vi bruger til at sammenligne alle alternativforløb, herunder de to førnævnte forløb. Sammenligningen af det negative laden-stå-til-forløb, som forklares nærmere nedenfor, og reform- og genopretningsforløbet viser: - at det på kort sigt kan være betydeligt værre for boligpriserne at se passivt til end det kan være at gennemføre en genopretning indeholdende kontraktiv finanspolitik, herunder stigende boligskatter. - at reform og genopretningstiltagene i begge modeller medfører et fald i boligprisen på mellemlang sigt. - at de negative midlertidige effekter forsvinder helt efter at påvirkningen fra den midlertidige udenlandske krise ophører. Grundforløbene i DREAM og ADAM svarer tilnærmelsesvis til en videreførelse af allerede implementeret økonomisk politik. Disse forløb er referenceforløbene til de efterfølgende sammenligninger med en række forskellige alternativforløb. Reform- og genopretningsforløbet består af en række politikændringer, som skal forbedre den finanspolitiske holdbarhed i lyset af den globale krise og følgende fokus på området. De enkelte tiltag gennemgås enkeltvis i kapitlerne nedenfor. 3

5 Sammenfatning I det negative laden-stå-til-forløb foretager Danmark ligesom i grundforløbet ikke yderligere politiktiltag. Samtidig lader også EUlandene stå til, og danske eksportmarkeder rammes af lav vækst. I kølvandet følger stigende renter på grund af usikkerheden om fremtiden og den økonomisk-politiske kurs. Til sammenligning kan vi opfatte grundforløbet som et positivt laden-stå-til-forløb. De to modeller forudsiger forskellige reaktionsmønstre. Dette er der som sådan ikke noget odiøst i, for de to modeller er udviklet til forskellige formål. Der er tre væsentlige årsager til, at DREAM-modellen og ADAMmodellen leverer forskellige overordnede forudsigelser: 1. Et fast udbud af byggegrunde i DREAM modsat ADAM, hvilket betyder, at en stigning i boligprisen modsvares på længere sigt af en stigende boligmasse i ADAM, hvilket fører prisen tilbage til udgangsniveauet 1. I DREAM vil en stigning tendere mod at være permanent, fordi udbuddet af boliger ikke kan vokse af betydning. 2. Forudsætningen om perfekt forudseenhed blandt modellernes repræsentative aktører i DREAM kontra aktørernes manglende forudseenhed i ADAM. 3. Selve opbygningen og tilpasningen til data, som bunder i hvilket formål modellerne oprindeligt er tiltænkt. DREAM-modellen er udviklet til langsigtet strukturanalyse. Det vil sige, vi kan med DREAM analysere den underliggende trend i en økonomi som over længere tid vil vokse i et konstant tempo. Kalibreringen, det vil sige tilpasningen til data, og modelleringen tager udgangspunkt i den herskende teori om økonomisk vækst på langt sigt og derfor renses tallene til kalibreringen for konjunkturmæssige påvirkninger. Teorien vejer således tungt. ADAM-modellen er udviklet til analyse på kort- og mellemlangt sigt, og modellens ligninger er estimeret over en lang årrække på årlige data, hvormed de parametre, som danner adfærdsmønstre i modellen, afhænger af tidligere års sammenhænge i data, som ikke 1 Omvendt dæmper en sammentrækning af udbuddet af boliger på længere sigt kortsigtede prisfald. 4

6 Sammenfatning nødvendigvis er i overensstemmelse med nutidens økonomiske rammebetingelser. Mest bemærkelsesværdigt i forhold til tilpasningen til data er ADAMmodellens voldsomme forudsigelser af boligprisen, når renten ændrer sig. En mulig årsag til dette er netop, at ADAM-modellen er estimeret på bl.a. perioden i nullerne, hvor renteniveauet var lavt, mens boligpriserne voksede kraftigt. Kørslerne viser, at forudsigelserne fra de to modeller er vidt forskellige, og at modellerne har hver deres styrker og svagheder afhængig af analytikerens ønsker. 5

7 Specifikation af kørsler 2 Specifikation af kørsler Dette kapitel har til formål at motivere analysen i det efterfølgende kapitel. Med reference til den boligpolitiske offentlige dagsorden forklares nedenfor, hvordan de diskuterede tiltag indgår i hhv. ADAM og DREAM, og hvordan analysens konsekvensberegninger specificeres i de to modeller. Kapitlet falder i to dele. Den første del er en gennemgang af de politikområder, der er en del af de ADAM- og DREAM-beregninger, der følger i kapitel 3. Ikke alle beskrevne politikforslag behandles i kapitlet. Nogle egner sig ikke til at blive analyseret i DREAM og ADAM. Andre tiltag modelleres så forskelligt, at vi ikke kan være sikre på, at resultaterne fra DREAM og ADAM er direkte sammenlignelige. Gennemgangen i dette kapitel henviser til avisartikler, politiske oplæg, taler i Folketinget mv., der indeholder forslag af relevante politikområder. Desuden indeholder afsnittet for hvert område en identifikation af de mest relevante variable i ADAM og DREAM. 2 Den anden del er en mere teknisk gennemgang af, hvordan de enkelte kørsler bliver specificeret i de to modeller. 2.1 Gennemgang af politikområder Boligskatter Der er to typer boligskat i Danmark, grundskyld og ejendomsværdiskat. Siden 2001 har begge disse skattetyper været omfattet af skattestoppet, der blev indført af den daværende VK-regering. Selvom fradragsretten for negativ kapitalindkomst (rentefradraget) ikke er målrettet boligejere, så udgør den et indirekte subsidium til huskøbere. En af reglerne i skattestoppet, som indtil videre stadig er gældende efter regeringsskiftet, er nominalprincippet, som fastfryser 2 Baggrundsnotatet Implementering af modelkørsler i ADAM og DREAM indeholder en mere detaljeret gennemgang af specifikationen i ADAM og DREAM af de relevante områder. 6

8 Specifikation af kørsler ejendomsværdiskatten i kroner og øre. Skattegrundlaget for ejendomsværdiskatten er nemlig det mindste beløb af nuværende værdi, beregningsgrundlaget for 2002 og ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar , hvilket i praksis stort set betyder, at beregningsgrundlaget for 2002 benyttes. De økonomiske vismænd har i adskillige rapporter anbefalet at udfase skattestoppet på ejendomsværdiskatten, senest i efteråret 2011, hvor de foreslår en genindførelse af ejendomsværdibeskatningens afhængighed af boligprisen med en sats på 1 pct., men samtidig med et nominelt fastsat skattenedslag, der modsvarer skatteforskellen mellem den aktuelle ejendomsværdiskat og 1 pct. af den aktuelle ejendomsværdi. Skattenedslaget fastholdes i en periode, hvorefter det aftrappes over en årrække (Det Økonomiske Råd, 2011). Med skattereformen fra 2009 indførtes en gradvis nedsættelse af skatteværdien af negativ kapitalindkomst over kr. ( kr. for par), sådan at den fra 2019 er på 25,5 pct. mod 33,5 pct. i Imidlertid har det været foreslået at begrænse muligheden for at fradrage negativ kapitalindkomst yderligere. Således skriver f.eks. Det Radikale Venstre på sin hjemmeside, at partiet foreslår, at den gradvise reduktion i værdien af rentefradraget, som regeringen gennemfører i perioden , videreføres, indtil værdien udgør 21 pct. ( Derudover foreslår partiet en yderligere begrænsning for negative kapitalindkomster, der overstiger kr. For så vidt angår grundskylden, så er denne formelt også omfattet af skattestoppet, dog sådan at grundskylden højst må stige med op til 6 procent om året, og at det samlede skattetryk for kommunerne (inklusive den kommunale indkomstskat) skal være konstant på landsplan (Finansministeriet, 2002). Skattestigninger i en kommune har altså skullet modsvares af skattesænkninger i andre kommuner. Som en del af kørslerne i denne rapport vil vi se på, hvilken betydning det har at fjerne nominalprincippet i ejendomsværdiskatten samt yderligere begrænse skatteværdien af negativ kapitalindkomst

9 Specifikation af kørsler Ydermere vil der i kørslerne blive anvendt en forøget sats for grundskylden i sammenhæng med omlægning af indkomstskatterne. I modelberegningerne kan ændringer i ejendomsværdibeskatningen implementeres ved ændringer af satserne, eller ændringer af skattegrundlaget, som (mere eller mindre) følger den offentlige vurdering af ejendommen. I ADAM er skattesatsen for ejendomsværdiskatten (Ssvej) specificeret ved variablen tqkej, og forskellige forløb for kontantprisen kan direkte undersøges ved at ændre på denne skattesats. Alternativt kan skattegrundlaget ændres, f.eks. ved variation af vurderingsprisen (phv). Også i DREAM indgår satsen for ejendomsværdiskat direkte i modellen (ved variablen tdwe), og i begge modeller indgår ejendomsværdiskatten direkte i user-cost relationen, som igen bestemmer boligprisen i modellernes kontantprisrelationer. I ADAM findes en separat ligning for grundskylden. Her kan grundskylden beregnes ud fra kapitalværdien af bygninger og anlæg i de private erhverv og kapitalværdien af boliger og kan varieres ved ændring af ligningens skaleringsfaktor tspzej. I DREAM indgår grundskyld direkte ved den eksogene variable thland og kan dermed problemløst manipuleres i analysens konsekvensberegninger. Skat på kapitalgevinst ved salg af fast ejendom Med jævne mellemrum dukker ideen om at indføre en skat på kapitalgevinster ved salg af fast ejendom op i den offentlige debat. En sådan skat vil, ifølge de fleste fortalere, være retfærdig, fordi det er mere eller mindre tilfældigt, om man er heldig eller uheldig på boligmarkedet. Imidlertid er der også en del problemer forbundet med at indføre en sådan skat. For det første skal kun overnormale gevinster beskattes, da et sædvanligt afkast bør beskattes på lige fod med enhver anden form for kapitalafkast. For det andet vil der være lock in -effekter ved indførelse, idet de personer, som på dette tidspunkt ejer boligmassen, vil stå over for en skattestigning. 8

10 Specifikation af kørsler Rent modelteknisk er der også store problemer med at indarbejde en sådan skat i ADAM og DREAM. Dette skyldes, at kun de boliger, der sælges, skal beskattes. Da omsætningen på boligmarkedet er stærkt konjunkturafhængig, vil det altså ikke være en rimelig approksimation at modellere en kapitalgevinstskat som en fast andel af boligmassen en sådan skat vil desuden have lignende kvalitative og kvantitative egenskaber som en forøgelse af ejendomsværdiskatten. Et andet problem findes deri, at det for at give mening i modellen helst skal være muligt at modellere skattens adfærdseffekt i den makroøkonomiske model. Formodentlig vil en sådan skat ved indførelsen lægge en betydelig dæmper på både antallet af handler på boligmarkedet, og den pris, der kan opnås. Hvis ikke denne effekt medtages, vil modelleringen af skatten være forkert. Et sidste argument for ikke at indføre skatten i modellen er, at skatten på længere sigt svarer til en forøgelse af ejendomsværdiskatten. Dette skyldes, at hele ejendomsmassen jo før eller senere skifter hænder, hvorfor alle ejendomme vil blive ramt af skatten på et tidspunkt. Hvor meget, den enkelt ejendom beskattes, vil afhænge af, hvornår præcist den sælges, men på makroøkonomisk plan svarer effekten blot til at forøge ejendomsværdiskatten. Af de ovenstående grunde har vi valgt ikke eksplicit at medtage indførelse af en kapitalgevinstskat i analyserne. Fradrag for pensionsopsparing I finansloven for 2012 er der gennemført en begrænsning af fradragsretten for indbetaling til pension, sådan at indbetaling til en ratepension kun kan fradrages op til kr. mod tidligere kr. Fradragsmulighederne for indbetalinger til livsvarige pensionsordninger er dog uberørt. I Socialdemokratiet og SF s oplæg Fair Løsning fra 2011 foreslår de to partier imidlertid, at [udvide] loftet over skattefradrag for pensionsindbetalinger til også at gælde indbetalinger til livrenter. Det er derfor en mulighed, at der i fremtiden vil blive lagt yderligere begrænsninger på muligheder for at fradrage pensionsindbetalinger. 9

11 Specifikation af kørsler I modelkørslerne inddrager vi ikke muligheden for, at fradragsretten begrænses yderligere. Implementeringerne er modelteknisk indirekte og så forskellige de to modeller imellem, at vi ikke mener, at vi kan tolke forskellene på baggrund af sammenlignelige alternativforløb. Forventningen til effekterne på kort og mellemlang sigt er også yderst beskedne. Effekter af pensionsreformer har almindeligvis meget lang indfasning i modellerne, ligesom effekter heraf også oftest ses på ret lang sigt. Nedsættelse af skat på arbejdsindkomst Forårspakke 2.0 gennemførte en række skatteomlægninger, herunder afskaffelse af mellemskatten og nedsættelse af topskatten og bundskatten. Der er dog fra mange sider fortsat ønske om lempelser i skatten på arbejdsindkomst, f.eks. skriver Det Konservative Folkeparti på sin hjemmeside, at partiet vil arbejde for skattelettelser. Også Det Radikale Venstre foreslår også på sin hjemmeside skattelettelser, som vil forhøje grænsen for, hvornår der betales topskat, samt at beskæftigelsesfradraget øges. I forbindelse med indledningen på forhandlingerne om en ny skattereform skrev skatteminister Thor Möger Pedersen i et indlæg i Berlingske Tidende, at tiden [er] kommet til en skattereform, hvor målet er at sænke skatten på løn. 4 Baseret på de politiske udtalelser forekommer det altså overvejende sandsynligt, at en væsentlig del af de kommende års ændringer af den økonomiske politik vil være lettelser i beskatningen af arbejdsindkomst. I modelkørslerne i denne rapport belyser vi forhøjelser af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget. Modelleringen af forhøjet topskattegrænse foretages i DREAM ved at tilpasse DREAMs skattepolynomium i en formodelberegning. Skattepolynomiet rammer husholdningernes gennemsnitlige skattebetaling meget præcist. Det er et sjettegradspolynomium, som estimeres på baggrund af skat- og indkomstdata fra Lovmodellen. 4 Berlingske Tidende

12 Specifikation af kørsler I ADAM implementeres ændringen af topskattegrænsen ligeledes i en formodelberegning. Denne formodel justerer for hvert år andelen af befolkningen, som betaler topskat. Herefter køres ADAM med de tilrettede befolkningsandele for at simulere alternativforløbet. I DREAM ændres beskæftigelsesfradragsgrænsen i en formodelberegning. På bagrund af den gennemsnitlige udnyttelse af beskæftigelsesfradragsmuligheden beregnes den effektive sats teitceff og andelen af skattebetalere reitc, hvis marginalskat påvirkes af beskæftigelsesfradragsgrænsen. I ADAM er satsen for lønmodtagerfradraget specificeret og justeres direkte, således at beskæftigelsesfradraget øges med det ønskede beløb. Afskaffelse af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen Med Tilbagetrækningsreformen og senest Velfærdsforliget fra 2011 er der set en forkortelse af efterlønsperioden og en forøgelse af pensionsalderen. Disse ændringer er en del af grundforløbet i såvel ADAM som DREAM. Nogle mener dog fortsat, at der skal ske yderligere begrænsninger. F.eks. skriver Liberal Alliance på sin hjemmeside, at partiet går ind for en fuld afskaffelse af efterlønnen. Tidligere har også de økonomiske vismænd fremført dette synspunkt. Som en del af modelkørslerne i denne rapport vil vi derfor specificere en afskaffelse af efterlønnen samt en fremrykning af indekseringen af pensionsalderen til levetiden. Den faktiske implementering af ændringer i efterlønnen og pensionsalderen er sket i samarbejde med DREAM-gruppen, som har udarbejdet en ny befolkningsfordeling ved hjælp af DREAMs formodeller. For at skabe den bedst mulige direkte sammenligning med ADAM, anvender vi en skalering af ADAMs befolkningsandele i hhv. beskæftigelse og efterlønsordningen ud fra den tilrettede befolkningsfremskrivning i DREAM. 11

13 Specifikation af kørsler Førtidspension og kontanthjælp I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen (2011) fastslår regeringen, at den vil gennemføre en række reformer med det sigte at skabe et øget arbejdsudbud. Det drejer sig blandt andet om reformer af aktiveringsindsats og kontanthjælp [samt] af førtidspension og fleksjob. Disse reformer vil, ifølge regeringen, øge arbejdsudbuddet med i alt personer frem mod Disse reformer vil ikke indgå i kørslerne i rapporten. Der er to hovedårsager hertil. For det første er det endnu uklart præcist hvilke reformer, der vil blive gennemført, og derfor også hvor store de offentlige omkostninger ved at forøge arbejdsstyrken bliver. For det andet vil der modelteknisk blive antaget, at de ekstra personer i arbejdsstyrken har en produktivitet, der svarer til gennemsnittet. Det er næppe realistisk, at personer, der f.eks. tidligere har modtaget kontanthjælp eller førtidspension har en produktivitet som svarer til arbejdsstyrkens gennemsnit. Hvis de skatteindtægter, der genereres af personerne i arbejdsstyrken, overstiger de udgifter forbundet med at få dem ind i arbejdsstyrken, så vil det selvfølgelig bidrage til løsning af det finanspolitiske holdbarhedsproblem. Imidlertid vil det kun i begrænset omfang have betydning for sammenligningen imellem modellerne, hvorfor det vurderes, at rapportens resultater ikke i nævneværdig grad påvirkes. International økonomi Den økonomiske udvikling i udlandet har stor betydning for den danske økonomi i kraft af især to områder: væksten i udlandet påvirker efterspørgslen efter danske eksportvarer, og det internationale renteniveau er nært knyttet til det danske igennem den danske fastkurspolitik. Rentespændet imellem danske og tyske statsobligationer har således historisk været meget lille og stort set konstant. Igennem verdenshandlen er den danske økonomi nært forbundet med den økonomiske udvikling i udlandet. Tyskland, Sverige og Storbritannien er Danmarks største eksportmarkeder, og eksporten udgør samlet set mere end 50 pct. af BNP. For 20 år siden var denne 12

14 Specifikation af kørsler andel kun på ca. en tredjedel, så eksportens betydning for den danske økonomi er stigende. 5 I denne rapport indgår kørsler med ændrede forudsætninger for såvel det udenlandske renteniveau som den udenlandske vækst. Vi ser specifikt på, hvilken betydning nedsat vækst på EU-markederne har på dansk økonomi ved at tilpasse den generelle eksportvækst i de to modeller. Dette er nærmere beskrevet i det relevante underafsnit i afsnit 2.2, som generelt omhandler specifikation af kørslerne i ADAM og DREAM. I ADAM indgår den udenlandske vækst igennem variablene feei, hvor i angiver eksporttype. Disse variable er eksogene. I DREAM er der ingen variable, som direkte beskriver væksten i udlandet, men i lighed med ADAM findes eksogene variable for trendvæksten i eksporten. Den relevante variabel er Xgrowth ("Trend growth in exports"). Renteniveauet for danske obligationer i ADAM er bestemt af de korte tyske renter iwdm. Denne bestemmer pengeinstitutternes effektive udlånsrente (iwlo). Yderligere bestemmer de den effektive rente på 30-årige statsobligationer (iwb30) og flexlånrenten (iwbflx), som direkte indgår i kontantprisrelationen. Endvidere kan også rentespændet mellem den danske og tyske rente, kwmm, manipuleres. I DREAM er den nominelle obligationsrente antaget at være konstant (eksogent givet) på 4,75 pct. Dette svarer ifølge DREAM (2008) til den gennemsnitlige årlige realrente (3 pct.) tillagt den udenlandske inflation (1,75 pct.). Eftersom denne rente er eksogent givet er det muligt at manipulere denne antagelse. 5 Dette er ikke kun tilfældet i Danmark, men er et generelt fænomen. Således vokser verdenshandlen cirka dobbelt så hurtigt som produktionen. 13

15 Specifikation af kørsler 2.2 Specifikation af kørsler Dette afsnit indeholder en gennemgang af de tekniske metoder og variable, der vil blive anvendt ved kørslerne i næste kapitel. I De Økonomiske Råd (2011) anvendes DREAM til at vurdere den langsigtede holdbarhed af den økonomiske politik. I denne vurdering er den tekniske specifikation således, at forløbet i DREAM styres til at ramme niveauet for den offentlige saldo i SMEC-forløbet i årene frem til En lignende forsimplet metode med fokus på samkøring af de offentlige saldi anvendes i denne rapport. I den nærværende rapport anvendes ADAMs strukturmodel, hvorfor resultaterne af ADAM-kørslerne kun i mindre grad er påvirket af kortsigtede konjunkturudsving, men stadig betydeligt mere end DREAM. Modelkørslerne i denne rapport tager udgangspunkt i følgende principper: - ADAM forløber uændret frem til 2015, på nær inddragelse af eventuelle vedtagne politiktiltag, der ikke er en del af grundforløbet. - DREAM tilpasses, så forløbet for de offentlige finanser i årene frem til 2015 er det samme i de to modeller. - I de fleste forløb indlægges i 2015 de stød til eksogene variable, som skal undersøges i de to modeller. - I fremskrivningsårene efter 2015 sammenlignes udviklingen i de to modeller. Da DREAM er en langsigtet model, skal især udviklingen på længere sigt tillægges værdi. Nedenfor følger en oversigt over kørslerne. Der er to hovedgrene af analyse, en gren med økonomisk reform og genopretning samt en gren med en passiv (lassaiz-faire) politik. Inden for den sidstnævnte gren opereres imidlertid med to undergrene, nemlig et negativt passivt forløb med stigende udenlandske renter og lav udlandsvækst samt et positivt forløb svarende til grundforløbet. Økonomisk reform og genopretning I forløb med økonomisk reform og genopretning vil indgå følgende elementer: 14

16 Specifikation af kørsler - En afskaffelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra 2015, dvs. tqkej i ADAM og tdwe i DREAM sættes til værdierne fra før indførelsen af skattestoppet. Evt. også en egentlig forhøjelse af satsen for ejendomsværdiskatten. - En stigning på 0,5 pct.point i grundskylden (tspxej i ADAM og thland i DREAM) fra En fremrykning af begrænsningen af muligheden for at fradrage negativ kapitalindkomst til 2015, sådan at skatteværdien af negativ kapitalindkomst kun udgør 25,5 pct. - Fjernelse af skattestoppet på afgifter, således at disse er fuldt indekseret til prisniveauet fra Forhøjelse af beløbsgrænsen for beskæftigelsesfradraget til ca kr. i 2012-kroner. - Forhøjelse af beløbsgrænsen for, hvornår der betales topskat, med ca kr. i 2012-kroner. - Fuld afskaffelse af efterlønnen fra 2015 samt fremrykning af en indeksering af pensionsalderen til levetiden fra dette år. De ovenstående områder vil indgå som en samlet pakke i forløbet med økonomisk reform og genopretning. I stil med reform- og genopretningsforløbene ovenfor ser vi også særskilt i DREAM på et forløb, hvor vi for at leve op til EU's Finanspagt må skære i det kollektive offentlige forbrug for på langt sigt at sikre, at fremtidige budgetunderskud ikke overstiger ½ pct. af BNP. Den tekniske beskrivelse er uddybet i selve kørselsafsnittet (afsnit 3.4). Ingen reform og genopretning Fokuseringen på forløb uden reform og genopretning anskuer vi på to måder. Den ene måde er at tolke på grundforløbet, som alle alternativforløb sammenlignes med. Dette forløb kan også tolkes som et positivt laden-stå-til-forløb. Grundforløbet tager udgangspunkt i Finansministeriets grundforløb i DREAM fra I den anden anskuelse specificerer vi et negativt laden-stå-til, der udover Finansministeriets grundforløb også indeholder følgende antagelser: 15

17 Specifikation af kørsler - Et fald i EU-landenes vækst til 1 pct. pr. år i hvert af årene fra 2015 til Herefter tilbagevendes til normal vækst. - Som følge af den lave vækst i EU-landene og usikkerhed om finanspolitisk stabilitet, stiger renteniveauet i udlandet gradvist med 1 pct.point pr. år fra 2016 til 2018, altså i alt 3 pct.point. Frem til og med 2025 fastholdes det forhøjede niveau, men falder derefter tilbage, når den lave EU-vækst ophører i

18 3 Modelresultater Dette afsnit beskriver resultaterne af de modelkørsler, der blev specificeret i forrige afsnit. For at lette overskueligheden har vi valgt at gruppere en række af elementerne efter emne, og disse emner vil blive gennemgået en for en i afsnittet. Derudover bliver resultaterne fra de forskellige kørsler omtalt samlet i et sidste opsamlende afsnit. Her sammenlignes modelforudsigelserne fra reform- og genopretningskørslerne med resultaterne for laden-stå-til-forløbene. I præsentationen af resultaterne har vi af fremstillingsmæssige årsager valgt at begrænse os til to centrale variable. Den ene er udviklingen i kontantprisen, der illustrerer udviklingen på boligmarkedet, og den anden er saldoen på de offentlige finanser som andel af BNP, der illustrerer status i den offentlige økonomi Boligmarkedsvariable De første variable, vi ser på, er ejendomsværdiskatten og grundskylden, der i modelkørslerne antages at stige permanent med ½ pct.point fra FIGUR 3.1 viser effekten i ADAM og DREAM af en permanent stigning i ejendomsværdiskatten. Forskellen i effekten illustrerer meget godt den generelle forskel imellem de to modeller. Effekten i DREAM optræder stort set med det samme, hvilket skyldes modellens antagelse om forudseende agenter, der indregner effekten på lang sigt i deres handlinger nu. Omvendt, så optræder effekten i ADAM gradvist, sådan at der initialt kun er en lille effekt, som til gengæld topper efter ca. 10 år. Også med hensyn til effekten på lang sigt, viser figuren de grundlæggende forskelle i de to modeller. Hvor DREAM har en permanent effekt af forøgelsen i ejendomsværdiskatten, er der i ADAM kun tale om en midlertidig effekt. Denne forskel skyldes, at byggegrunde i DREAM er i fast udbud. Derfor vil antallet af huse på 6 For en mere detaljeret afrapportering af resultaterne af modelkørslerne henvises til et arbejdsnotat, der er i færd med at blive udarbejdet og vil kunne fremsendes af forfatterne på forlangende ved projektets afslutning. 17

19 længere sigt ikke ændres, og med større omkostninger i form af højere ejendomsværdiskatter, vil prisen alt andet lige være lavere. I ADAM er der derimod tale om, at den samlede boligmasse kan ændres på lang sigt. Derfor vil der i kørslen med højere ejendomsværdiskat være tale om en lavere boligmasse på lang sigt, sådan at prisen tilnærmelsesvis bliver den samme som uden stigningen i ejendomsværdiskatten 7. FIGUR 3.1 EFFEKTEN AF EN PERMANENT STIGNING I EJENDOMSVÆRDI- SKATTEN PÅ 0,5 PCT. POINT I ADAM OG DREAM 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96,0 95,0 94,0 93,0 92,0 91, DREAM ADAM Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger. I FIGUR 3.2 er vist ændringen i boligprisen ved en permanent stigning i grundskylden på ½ pct.point i de to modeller. Billedet er kvalitativt identisk med effekten den foregående figur, hvilket også teoretisk ville forventes, idet begge specifikationer omhandler et stød til boligskatter, der indgår stort set parallelt i modellerne. Også kvantitativt er effekterne meget tæt på at være ens, særligt i DREAM. I ADAM er det maksimale fald i huspriserne ved en stigning i grundskylden en smule mindre end ved en stigning i 7 Bemærk, at priserne ikke springer på samme tidspunkt i DREAM og ADAM. Det skyldes en teknisk detalje vedrørende timing for, hvornår priser bestemmes i DREAM. Derfor vil man i figurerne se, at boligprisen springer i 2014, når et uventet stød indtræffer i

20 ejendomsværdiskatten, hvilket formodentlig skyldes den lidt anderledes specifikation af byggegrunde i de to modeller. FIGUR 3.2 ÆNDRING I KONTANTPRISEN VED EN PERMANENT STIGNING I GRUNDSKYLDEN PÅ 0,5 PCT. POINT 104,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90, ADAM DREAM Kilde: DREAM og egne beregninger. I figurerne nedenfor er vist effekten på den offentlige saldo som pct. af BNP af de to stød i ADAM og DREAM. Figurerne viser, at der igen er betydelig forskel, hvordan de to modeller reagerer. På langt sigt er der en noget større provenu effekt i ADAM ved en ændring i boligskatterne end i DREAM. På kort sigt sker der et betydeligt provenutab i DREAM, fordi tilpasningen til det langsigtede prisniveau sænker værdien af den samlede boligmasse og dermed skattebasen. Provenueffekten korrigerer dog hurtigt mod langsigtsniveauet. I ADAM er der positiv provenueffekt på kort sigt, da boligmarkedet ikke justeres så kraftigt, at det medfører tab i skatteindtægter. 19

21 FIGUR 3.3 ÆNDRINGEN I DEN OFFENTLIGE SALDO VED EN PERMANENT STIGNING I EJENDOMSVÆRDISKATTEN PÅ 0,5 PCT. POINT, PCT. AF BNP 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% -0,40% -0,60% -0,80% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.4 ÆNDRINGEN I DEN OFFENTLIGE SALDO VED EN PERMANENT STIGNING I GRUNDSKYLDEN PÅ 0,5 PCT. POINT, PCT. AF BNP 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% -0,40% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. Figurerne viser langsigtede fiskale effekter af en stigning i ejendomsværdiskatten eller grundskylden på højest 0,1-0,7 pct. De mellemfristede effekter på den offentlige saldo er særligt begrænsede, 20

22 idet nettoeffekterne på dent offentlige saldo efter ca. 10 år i begge modeller er tæt på nul. 3.2 Udlandsforudsætninger I dette afsnit ser vi på ændringer i de forudsætninger, der kommer fra udlandet. Dette er en uddybende forklaring af det forløb, som omtales som det negative laden-stå-til-forløb. Forløbet sammenlignes senere med reform- og genopretningsforløbet i mere generelle vendinger 8. FIGUR 3.5 viser ændringen i kontantprisen i DREAM og ADAM ved et rentestød, der øger renten med et procentpoint om året i , holder denne konstant frem til 2025 og herefter falder til normalt niveau. Derudover indeholder stødet en forudsætning om en 1 pct. point lavere vækst i EU-landene i perioden Vægtet med EUeksportens andel af den samlede danske eksport, betyder det et effektivt nedslag i dansk eksportvækst på ca. 2/3 pct.point. 8 Se afsnit 3.5 Samlet billede 21

23 FIGUR 3.5 EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN AF EN 2 PCT. POINT STIGNING I DET INTERNATIONALE RENTENIVEAU FREM TIL 2025 SAMT BEGRÆNSET VÆKST I EU-LANDENE FREM TIL ,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, ADAM DREAM Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger. Effekten af dette stød er meget stor i ADAM. Dette skyldes, at renteændringen direkte påvirker den nuværende omkostning ved at købe og eje bolig, og da den nuværende omkostning er bestemmende for boligprisen i ADAM, vil denne blive kraftigt reduceret. I perioden frem til 2025 vil boligprisen med disse forudsætninger således falde til under det halve af niveauet fra grundforløbet. 9 Da der i den mellemliggende periode kun vil være meget små boliginvesteringer, vil der ved stødperiodens udløb ske en stor vækst i boligpriserne igen, da efterspørgslen genoprettes, mens bestanden af boliger er blevet mindre. Dette resulterer i et forløb, hvor boligpriserne på ca. 20 års sigt ligger ca. en tredjedel over niveauet i grundforløbet Det skal bemærkes, at selvom effekten af stødet således ser voldsomt ud, så er tallene her målt i forhold til grundforløbet. Da begge modeller opererer med underliggende vækst i de nominelle priser, betyder det, at et fald på 50 pct. i forhold til grundforløbet kun svarer til et fald på pct. i nominelle priser. Dette fald svarer i runde tal til det faktisk realiserede fald fra 2007 til De store udsving viser dog også, at fortolkningen af ADAMs forudsigelser er baseret på estimerede empiriske sammenhænge. Disse sammenhænge kan tænkes at overestimere rentestigningens kausale effekt på kontantprisen, da perioden med meget store prisstigninger i 00 erne indgår i estimationsperioden. 22

24 I DREAM ved de forudseende husholdninger derimod, at der er tale om et midlertidigt stød, hvorfor der kun er en meget begrænset effekt af det samme stød. Den samlede effekt bliver således kun et fald på ca. 11 pct. i forhold til grundforløbet. Frem mod, at renten forventes sænket, stiger boligpriserne igen, men på lang sigt er der ingen effekt af udlandspåvirkningerne. FIGUR 3.6 EFFEKTEN PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF EN 2 PCT. POINT STIGNING I DET INTERNATIONALE RENTENIVEAU FREM TIL 2025 SAMT BEGRÆNSET VÆKST I EU-LANDENE FREM TIL ,00% 4,00% 2,00% 0,00% -2,00% -4,00% -6,00% -8,00% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. Der er stor forskel på, hvordan effekten på den offentlige saldo af dette udenlandske stød er. Især er timingen af effekterne meget forskellig. I DREAM er der initialt en meget stor negativ provenueffekt, som på mellemlang sigt afløses af en lige så stor positiv effekt. Grunden hertil skyldes næsten udelukkende den voldsomme rentestigning (mere end 4/5 af faldet), som bl.a. fordyrer finansiering af boliginvesteringer og leder til faldende værdi af det samlede boligmarked (skattebasen for grundskyld og ejendomsværdiskatter). Dernæst afløses faldet af en kraftig positiv justering, som sker i forventning om sænkning af renten og bedring på eksportmarkederne og dermed højere økonomisk aktivitet. 23

25 I ADAM er der en initial mikroskopisk positiv effekt, hvilket formodentlig skyldes en stigning i pensionsafkastskatten. Derefter optræder en betydelig negativ effekt som følge af de faldende boligpriser, hvilket mindsker provenuet fra boligskatterne, samt som følge af den generelt lavere aktivitet. På sigt trækkes saldoen i plus i takt med bedringer i økonomien. 24

26 3.3 Indkomstskat og pensioner I dette afsnit ser vi på de foreslåede stød til indkomstskat og pensioner. FIGUR 3.7 viser udviklingen i kontantprisen i ADAM og DREAM ved et stød med en fuld afskaffelse af efterlønnen samt en indeksering af pensionsalderen til den forventede levetid fra samme år. Det skal bemærkes, at den vedtagne tilbagetrækningsreform med forhøjelse af efterlønsalderen og indeksering, der træder i kraft i 2018, allerede er en del af grundforløbet. Derfor er den yderligere effekt af at det her gennemførte tilbagetrækningsstød begrænset. 11 FIGUR 3.7 EFFEKTEN PÅ BOLIGPRISERNE AF EN AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN I 2015 SAMT INDEKSERING AF PENSIONSALDEREN FRA ,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90, ADAM DREAM Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger. Figuren viser, at der i ADAM er et fald i kontantprisen på knap 10 pct. i forhold til grundforløbet. Dette er i stærk kontrast til DREAM, hvor 11 Dette stød er i ADAM modelleret på den måde, at der anvendes de nettoændringer i antallet af efterlønnere, pensionister og personer i arbejdsstyrken, som stødet afstedkommer i DREAM. Hvis f.eks. antallet af personer i arbejdsstyrken i DREAM i 2020 er personer større end i grundforløbet, så er antallet af personer i arbejdsstyrken i ADAM også opskrevet med

27 effekten er stærkt begrænset og kun gældende på mellemlangt sigt. Bemærk i dette stød, at kontantprisen udvikler sig uden diskretionære spring. Det skyldes, at tilstrømningen til arbejdsmarkedet fra efterlønsgruppen sker år for år for hver generation, som fortætter på arbejdsmarkedet i stedet for potentielt at gå på efterløn. Effekten i DREAM er på højst 1 pct. Den midlertidige effekt på boligpriserne er nettoresultatet af hovedsageligt to modsatrettede effekter: Den ene effekt, som trækker boligpriserne ned, skyldes en negativ effekt på løndannelsen og udviklingen. Den positive effekt, som trækker boligpriserne opad, skyldes øget økonomisk aktivitet, som skaber større aggregeret økonomisk aktivitet. Den negative effekt på løndannelse og -udvikling kan forklares således: Når tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet udskydes, betyder det, at arbejdsstyrken øges sammenlignet med grundforløbet. Tilstrømningen til arbejdsmarkedet dæmper reallønnen på to måder på den korte bane: Flere søger job og flere får job, hvilket generelt øger den økonomiske aktivitet. Dette dæmper midlertidigt reallønnen. Den øgede aktivitet skaber flere varer, som skal afsættes. Da en betydelig del af dansk produktion afsættes i udlandet, falder danske varepriser for at kunne afsætte en større mængde varer i udlandet. Dette prisfald bevirker en forværring af bytteforholdet, som fordyrer indkøb af særligt investeringsgoder men også forbrugsvarer i udlandet. Reallønnen falder derfor også af denne grund. Den positive effekt på boligprisen kommer ad øget økonomisk aktivitet (BNP og den samlede lønsum i økonomien stiger på sigt). Den øgede økonomiske aktivitet skyldes især en forbedret konkurrenceevne over for udlandet, som giver eksporten et løft. Den er imidlertid ikke kraftig nok til at modvirke den negative effekt. Effekten i ADAM kan derimod forklares ved, at ADAM placerer efterlønnerne fortrinsvis i gruppen af ledige i tilfældet af afviklingen af ordningen med en tilsvarende forringelse af deres disponible indkomst, hvilket mindsker efterspørgslen efter boliger og sænker den økonomiske aktivitet generelt. FIGUR 3.8 nedenfor viser effekten af tilbagetrækningsstødet på den offentlige saldo. Som forventet er der en ret stor positiv effekt på de offentlige finanser af dette stød, da det sparer en del offentlige 26

28 udgifter. I både ADAM og DREAM er effekten på mellemlangt til langt sigt på 1-1½ pct. af BNP. FIGUR 3.8 EFFEKT PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF EN AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN I 2015 SAMT INDEKSERING AF PENSIONS- ALDEREN FRA 2015, PCT. AF BNP 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% -1,00% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. 27

29 FIGUR 3.9 EFFEKTEN PÅ BOLIGPRISERNE AF FORHØJELSE AF BESKÆFTIGELSESFRADRAGET TIL MAKSIMALT KR. 102,0 101,8 101,6 101,4 101,2 101,0 100,8 100,6 100,4 100,2 100,0 99, ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.9 viser udviklingen i boligprisen ved omtrent en fordobling af beskæftigelsesfradraget til kr. Effekten på kontantprisen i DREAM er yderst beskedne 0,2 pct. i forhold til grundforløbet. Den beskedne effekt i DREAM skyldes, at der effektivt er tale om en meget begrænset stigning i det udnyttede fradragsniveau. I sammenligning hermed er effekten i ADAM mange gange større, omend stadig midlertidige maksimalt 1,8 pct. omkring At stødet er større i ADAM skyldes, at stødet vedvarende øger den disponible indkomst. Dog er der stadig tale om, i ADAM-regi sammenlignet med øvrige stød, meget begrænsede effekter på under 2 pct. forhøjet niveau i forhold til grundforløbet. FIGUR 3.10 viser effekterne på de offentlige finanser. I DREAM er beskæftigelsesfradraget næsten selvfinansierende, hvorimod ADAM ikke forudsiger beskæftigelses- og andre effekter, som udligner tabet i det offentlige indkomster. 28

30 FIGUR 3.10 EFFEKTEN PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF FORHØJELSE AF BESKÆFTIGELSESFRADRAGET TIL MAKSIMALT KR. 0,05% 0,00% -0,05% -0,10% -0,15% -0,20% -0,25% -0,30% -0,35% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.11 viser effekten på boligpriserne af en forhøjelse af topskattegrænsen med kr. I DREAM reagerer prisen prompte på den forventede øgede økonomiske aktivitet i fremtiden og dertilhørende øgede efterspørgsel på boliger. Indgrebet er forholdsmæssigt lille og har derfor beskeden effekt på den økonomiske aktivitet og dermed også på udslaget i boligpriserne. I ADAM er effekten større om end stadig beskedne 1,4 pct. forhøjede boligpriser på mellemlang sigt sammenlignet med grundforløbet. Bemærk igen, hvordan effekten i ADAM bygges op i årene efter politikken implementeres for derefter at blive trukket tilbage mod et lavere langsigtsniveau. I FIGUR 3.12 afspejles ovenfor omtalte forskellige natur i de to modeller. Hvor tilpasningen til en ny og højere langsigtet vækstbane i DREAM finder sted kort efter politikimplementeringen, så opstår der i ADAM et midlertidigt boom på kort og mellemlangt sigt, hvor forværringen af den offentlige saldo som følge af tabte skatteindtægter afbøjes. På lang sigt tvinges økonomien dog mod en langsigtsligevægt, hvor tabte skatteindtægter trykker den offentlige saldo. 29

31 FIGUR 3.11 EFFEKTEN PÅ BOLIGPRISERNE AF FORHØJELSE AF TOPSKATTEGRÆNSEN MED KR. 101,6 101,4 101,2 101,0 100,8 100,6 100,4 100,2 100,0 99, ADAM DREAM Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger. FIGUR 3.12 EFFEKTEN PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF FORHØJELSE AF TOPSKATTEGRÆNSEN MED KR. 0,05% 0,00% -0,05% -0,10% -0,15% -0,20% -0,25% ADAM DREAM Kilde: ADAM, DREAM og egne beregninger. 30

32 FIGUR 3.13 nedenfor viser effekten af en permanent sænkelse af skatteværdien af fradragsretten for negativ kapitalindkomst med 8 pct.points. Dette resulterer som forventet i et fald i kontantprisen på huse. Effekten er meget lig de effekter, der optrådte i tilfældet med grundskylden og ejendomsværdiskatten ovenfor. Også her er der således tale om en stort set øjeblikkelig og permanent effekt i DREAM, samt en mere gradvis og kun midlertidig effekt i ADAM. FIGUR 3.13 EFFEKT PÅ BOLIGPRISEN AF EN SÆNKNING AF SKATTEVÆRDIEN AF FRADRAGSRETTEN FOR NEGATIV KAPITALINDKOMST MED 8 PCT. POINT. 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96,0 95,0 94,0 93,0 92,0 91, ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.14 viser effekten på den offentlige saldo som følge af den lavere fradragsret. Det betydelige og øjeblikke fald i boligprisen i DREAM skaber et markant og øjeblikkeligt skatteprovenutab for staten, fordi skattebasen, som udgør værdien af den samlede boligmasse, falder. Efter det initiale fald, justeres boligprisen hurtigt op mod langsigtsniveauet. I begge modeller er der dog samlet set tale om relativt små effekter på 0-0,3 pct. af BNP på lang sigt. 31

33 FIGUR 3.14 EFFEKTEN PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF EN SÆNKNING AF SKATTEVÆRDIEN AF FRADRAGSRETTEN FOR NEGATIV KAPITALINDKOMST MED 8 PCT. POINT. 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% -0,40% -0,60% -0,80% -1,00% -1,20% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. 3.4 Finanspagten Dette afsnit viser resultatet af at implementere forudsætningen om finanspagten i DREAM og ADAM. I DREAM sker implementeringen ved et varslet indgreb i 2012 om en permanent forbedring af den offentlige saldo. I designet af dette finanspolitiske stød er udgangspunktet, at det kollektive offentlige forbrug følger BNP i grundforløbet. I dette alternativforløb påvirkes væksten i det kollektive offentlige forbrug midlertidigt, hvilket har permanente effekter på det langsigtede niveau. Således dæmpes i 2013 det kollektive offentlige forbrug svarende med ½ pct.-point af BNP sammenlignet med grundforløbet. I årene dæmpes udviklingen yderligere ¼ pct.-point af BNP hvert år. Dette sikrer en permanent forbedring af den offentlige saldo, fordi det offentlige forbrug fra 2020 så igen udvikler sig i forhold til BNP, men nu i 2020 fra et lavere niveau sammenlignet med grundforløbet. Implementeringen i ADAM sker ved at foretage en justering af den offentlige sektors aktivitetsniveau ved at sænke den offentlige 32

34 beskæftigelse svarende til det i DREAM ændrede kollektive offentlige forbrug over hele forløbet. Den umiddelbare slående forskel på de to modeller er agenternes perfekte forudseenhed i DREAM over for ADAMs agenters manglende forudseenhed. FIGUR 3.15 viser påvirkningen af dette scenarie på kontantprisen. Som ventet er der en negativ påvirkning, da indførelsen af finanspagten indebærer et betydeligt negativt finanspolitisk stød. Dette sænker den generelle efterspørgsel i samfundet, og derfor også efterspørgslen på boligmarkedet. Som ovenfor er der tale om en mindre, permanent, effekt i DREAM, men en større effekt i ADAM. Grunden hertil er, at selvom forudsætningen er den samme i de to modeller, så implementeres forbedringen af den offentlige saldo som nævnt ovenfor forskelligt i DREAM og ADAM. I DREAM sker tilpasningen over en kort årrække tidligt i forløbet og tilpasningen mod langsigtseffekten sker næsten øjeblikkeligt. I ADAM derimod, medfører faldet i antallet af offentligt ansatte et betydelig fald i den samlede efterspørgsel. FIGUR 3.15 ÆNDRING AF KONTANTPRISEN VED INDFØRELSE AF FORUDSÆTNINGEN OM FINANSPAGTEN 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 96,0 95,0 94, ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. I FIGUR 3.16 nedenfor er påvirkningen på den offentlige saldo. I denne figur ses tydeligt, at effekten på den offentlige saldo er betydelig. 33

35 Efter den korte tilpasning i perioden til en ny udvikling i den offentlige saldo er den offentlige saldo forbedret med små 2 pct. af BNP sammenlignet med grundforløbet i DREAM. Forbedringen er også større end i ADAM. Dette skyldes, at ADAM-modellen har stærke konvergensegenskaber, som medfører, at en ændring i de offentlige udgifter i forhold til grundforløbet medfører ændringer i andre variable, som modvirker den oprindelige besparelse. FIGUR 3.16 EFFEKTEN PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO AF IMPLEMENTERING AF FORUDSÆTNINGEN OM FINANSPAGTEN, PCT. AF BNP 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. 3.5 Samlet billede I figurerne nedenfor er sammenlignet det samlede billede ud fra reform- og genopretningsdelen med det negative laden-stå-til-forløb, når DREAM-og ADAM-modellerne anvendes. FIGUR 3.17 viser, at når der ses på kontantprisen, så er der i begge modeller tale om en maksimal effekt på ca. et fald på pct. i reform- og genopretningsforløbet, selvom den tidsmæssige placering er meget forskellig. I DREAM er effekten øjeblikkelig, mens den i ADAM falder tidsmæssigt senere med den maksimale effekt efter ca. 34

36 10 år. Den maksimale effekt er lidt større i ADAM end i DREAM, men til gengæld er effekten delvist midlertidig 12. FIGUR 3.17 SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED REFORM OG GENOPRETNINGSFORLØBET 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70, ADAM Genopretning Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. Selvom der således er forskellig timing i forløbene, er der i høj grad tale om en ret ens både kvantitativ og kvalitativ effekt i tilfældet med reform- og genopretningsforløbet. Ved det samlede reform- og genopretningsforløb er der i begge modeller et betydeligt nedadgående pres på boligpriserne i form af øgede boligskatter, mindre offentlige forbrug og indkomstskatteændringer. 12 Af modeltekniske årsager i et af delforløbene (finanspagten) under reform- og genopretningsplanen, stopper ADAM-fremskrivningen af reform- og genopretningsplanen i

37 FIGUR 3.18 SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED LASSAIZ-FAIRE FORLØB 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. I FIGUR 3.18 er vist effekten af lassaiz-faire-forløbet, hvilket er det samme som udlandsstødet beskrevet i detalje ovenfor i afsnit 3.2. I dette tilfælde er effekten på boligprisen i ADAM betydelig større end i reform- og genopretningsforløbet, mens effekten i DREAM er betydelig mindre end i reform- og genopretningsforløbet. De detaljerede effekter i dette forløb er gennemgået ovenfor og vil ikke blive gentaget her. 36

38 FIGUR 3.19 SAMLET EFFEKT PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO VED REFORM- OG GENOPRETNINGSFORLØB 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% -2,00% -3,00% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.19 viser den samlede effekt på de offentlige finanser i reformog genopretningsforløbet. Der et stor forskel på den samlede effekt på de offentlige finanser i de to modeller. Hvor DREAM-modellen har en betydelig forbedring på op mod 3½ pct. af BNP på lang sigt, er der i ADAM ikke tale om tiltagende forbedring efter 10 år. Det er især implementeringen af EU s finanspagt og afskaffelsen af efterlønnen, som trækker saldoen op over et længere forløb (på sigt bidrager boligskatterne også betragteligt). 37

39 FIGUR 3.20 SAMLET EFFEKT PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO VED LASSAIZ- FAIRE FORLØB 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% -2,00% -4,00% -6,00% -8,00% ADAM DREAM Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. FIGUR 3.20 viser den samlede effekt på de offentlige finanser i lassaizfaire forløbet. Også i dette tilfælde er der meget store forskelle på effekterne i de to modeller. Effekten i DREAM er mere positiv på mellemlangt sigt end ADAM, som forudser drastisk fald i skatteindtægter. På lang sigt vil der ved lassaiz-faire forløbet ikke være nogen ændring i den offentlige saldo som andel af BNP i DREAM, mens der i ADAM vil være en forbedring på over 2 pct. af BNP. 3.6 Opsamling på resultater af kørslerne Modelkørslerne i dette afsnit afslører store forskelle modellerne imellem af, hvordan boligmarkedet påvirkes af de politiske tiltag. Hvor der generelt er umiddelbare, men langvarige effekter i DREAM, er der i ADAM tale om langsomme og i høj grad reversible effekter. Dette betyder, at et svar på spørgsmålet om, hvordan boligmarkedet vil klare sig under de forskellige forudsætninger, i høj grad vil afhænge af, hvilken model man spørger. Som billedet ser ud med disse modelkørsler, vil DREAM forudsige et betydeligt fald på boligprisen ved gennemførelse af en reform- og genopretningspakke, der involverer ændrede boligskatter, både på kort og lang sigt. Til gengæld vil DREAM ikke forudsige nogen særlig stor ændring i boligpriserne ved en lassaiz-faire strategi. I ADAM er det omvendte delvist tilfældet. I lassaiz-faire strategien vil 38

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Rasmus Højbjerg Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Rasmus Højbjerg Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School Bilag 1 Projektbeskrivelse Rasmus Højbjerg Jacobsen, rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School 15. november 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af

Læs mere

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst. Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet

Læs mere

Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi

Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi Centre for Economic and Business Research Analyserapport Effekt på boligmarkedet af politiske, strukturelle reformer af dansk økonomi Henrik Barslund Fosse Rasmus Højbjerg Jacobsen Johan Moritz Kuhn Centre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:

Læs mere