Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn 22.01.-27.02.2010. Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer"

Transkript

1 M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Hungry Planet En udstilling i Rundetaarn Forberedelser til højtid Det globale spisekammer Menzel-portræt fra Ægypten Menzel-portræt fra Buthan Menzel-portræt fra Australien Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Rådhuspladsen 77 st.tv. 10 København V CVR: Tel.: miljopunkt@a21.dk Måltidet og fællesskabet omkring det at spise er noget fundamentalt i vores tilværelse, som går igen i alle kulturer. Hvad vi spiser og hele den måde, hvorpå vi tilvejebringer og tilbereder maden, har igennem tiderne været genstand for en stadig kultivering. Derfor ligger der i det, vi hver dag stiller på bordet, stærke fortællinger om vores kultur og naturgrundlag. I takt med, at vores spisekammer er udvidet til at omfatte hele verden, har billedet gradvist ændret sig. Flåder af containerskibe og lastbiler har sammen med kunstigt opvarmede drivhuse gjort, at vores måltider er ved at miste forbindelsen med årstiderne og vores særlige sted i verden, og i dag spiser vi i København tapas, sushi, quinoa, asparges og jordbær året rundt med den største selvfølgelighed. Hungry Planet Fotografen Peter Menzel har med sine fotografier til Hungry Planet (2003) skabt en fantastisk rejse rundt i verden, hvor familier fra hele verden er portrætteret sammen med hvad de spiser på en uge. Menzels billeder skildrer på fornem vis den mangfoldighed af livs- og levevilkår, som findes verden rundt. Med deres stærke, umiddelbare fortællekraft udgør disse billeder det perfekte udgangspunkt for en udstilling om de klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser af den måde, hvorpå vi tilbereder og tilvejebringer vores daglige brød. Vi har derfor ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn truffet aftale med Peter Menzel om at kunne vise disse billeder i København som kernen i en udstilling, som forbinder vores spisemønstre med den globale klima- og bæredygtighedssituation. Og vi har netop indgået en aftale om at kunne vise udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn i perioden Hungry Planet i Rundetaarn Rundetaarn er et ganske velbesøgt sted. Således havde tårnet besøgende i 2009 eller godt pr. dag, heraf 7% voksne og 2% børn. Der er markant flere besøgende i sommerferiemånederne. Men med et godt informationsarbejde og særlige tilbud om rundvisninger og aktiviteter for skoleklasser vil udstillingen Hungry Planet i løbet af de fem uger kunne blive set af op imod mennesker. Udstillingens centrale element vil være Peter Menzels billeder, som vil udgøre omkring to tredjedele af udstillingens 80 plancher. Derudover vil udstillingen omfatte et stort supplerende materiale, som kan uddybe og perspektivere de mange spændende temaer, som billederne anslår om klodens og menneskets sundhed, om ernæring, sult og fedme, om madens og måltidets skønhed, om bæredygtighed, oprindelighed, naturlighed og den industrialiserede mad - om den centrale plads som måltidet og maden har i tilværelsen verden rundt. Udstillingens temaer Hvert eneste trin i fødevareproduktionen - dyrkningen, gødningen, sprøjtningen, forædlingen, emballeringen, transporten, distributionen, reklamen, køledisken, tilberedningen og bortskaffelsen - fører i dag til udledningen af betydelige mængder af drivhusgasser. Vores mad er levende og fordærvelig, og hvert trin i den stadig længere vej fra mark til måltid medfører et spild

2 Til mennesker, biler eller husdyr? Det industrielle landbrug Peak Oil - udvinding af tar sand Behov for nye dyrkningsmetoder Husdyr og drivhusgasser Det globale økologiske fodaftryk af mad. Med udstillingen Hungry Planet vil vi derfor gerne sætte fokus på, hvordan vores spisevaner på mangfoldige måder griber ind i den globale klima-, ressource- og bæredygtighedsproblematik. Blandt udstillingens temaer kan nævnes vand, brænde, emballage, sundhed og optagelse af næringsstoffer, sult, fejl- og overernæring, grøntsager, fisk og kød, pesticider, dyrkningsmetoder, økosystemer, urban farming, betydningen af lokale fødevarer, det globale supermarked, biochar, nødvendigheden af 30 ppm og CO 2 -negative landbrug samt klima- og bæredygtighedsaspekter af forskellige former for landbrugsproduktion. I en fortravlet hverdag kan alt dette være svært at gennemskue for den enkelte, og det kan synes som en ubetydelighed i det samlede billede, men vi vil gerne med udstillingen tydeliggøre forbindelsen mellem køkkenet og den globale klimaudfordring - og vise hvordan den måde, hvorpå vi i dag mætter 6½ mia. mennesker udgør en endog meget stor del af den klimaudfordring, som vi i dag står overfor. En sådan klimaperspektivering vil gøre os i stand til at træffe en række systematiske valg i og omkring vores måltider, som tilsammen har et kolossalt potentiale i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. Et gennemgående motiv for udstillingen vil derfor være afsøgningen af en vej videre frem for det danske måltid, som er sund både for mennesket, klimaet og bæredygtigheden. Landbrugets klimapåvirkning Klima- og bæredygtighedsmæssigt set er det største problem ved vores nuværende landbrug det store husdyrhold, ofte i en industriel skala, som er helt ude af balance med omgivelserne. Verdenssundhedsorganisationen WHO opgjorde i en rapport i 2006, Livestock s Long Shadow, at landbrugets animalske produktion tegner sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Det industrialiserede landbrug bruger i dag 10 enheder fossil energi for at fremstille 1 energienhed føde. Når man taler klimapåvirkning fra landbruget, er der ikke blot tale om CO 2. En stor del af udledningerne stammer fra metangas fra husdyrenes fordøjelsesproces og fækalier, som normalt regnes for at have en 23 gange kraftigere drivhuseffekt end CO 2. Til gengæld forbliver metangasserne ikke nær så lang tid i atmosfæren som CO 2. WorldWatch Magazine bragte for nylig i artiklen Livestock and Climate Change en kritisk gennemgang af WHOs beregninger, som påviste store inkonsekvenser og undladelser i beregningerne. Hvis man derudover indregner metan med dens fulde øjeblikkelige drivhusgaseffekt, som er 70 gange større end CO 2, så tegner verdens kødproduktion sig for hele 1% af verdens øjeblikkelige udledninger af drivhusgasser. Derfor er vores spisevaner - og ikke mindst vores forbrug af animalske produkter fra den industrielle fødevareproduktion - et område, hvor vi som familier og enkeltindivider i vores dagligdag kan gøre en markant forskel for klimaet og vores egen sundhed. Det store forbrug af forarbejdet og animalsk føde, som kendetegner den danske diæt (med 1 kg pr. person pr. år er vi det folkefærd i verden, som spiser mest kød) er ikke kun problematisk i et klima- og bæredygtighedsperspektiv, men har skabt en hel vifte af problemer for folkesundheden. For at langtidsstabilisere klimaet er det ikke nok at mindske udledningerne af drivhusgasser. Vi må udvikle landbrug og livsmønstre, som netto mindsker koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Dette indebærer udviklingen af nye dyrkningsmetoder i landbrug og skovbrug, som netto formår at absorbere CO 2 og andre drivhusgasser. En sådan proces kan

3 understøttes gennem aktive til- og fravalg fra forbrugerne, som igen kræver viden og perspektiv. Det giver derfor god mening at lave en udstilling som Hungry Planet, som fokuserer på sammenhængen mellem klima & bæredygtighed og det, vi hver dag spiser og gør i vores køkkener. Måltidet som kunst Måltidet som samlingspunkt Måltidet som ritus og symbol Måltidet som sundhed Vejen fra mark til mund Den bevidste forbruger De danske portrætter Der vil til udstillingen i Rundetaarn blive udarbejdet en række portrætter af danske familier og et karakteristisk måltid. For hver af disse familier vil der blive lavet opgørelser tilsvarende dem, som følger med Peter Menzels billeder. Derudover vil der for de danske familiers vedkommende blive lavet en dokumentation af, hvor meget køkkenaffald, familierne genererer på en uge - glascontainere vil vise dette affald samt hvor meget muldjord, der kunne være kommet ud af affaldet - ligesom der vil være en kortlægning af oprindelsesland, transportform osv. Det er tanken, at man skal kunne downloade undersøgelsesskemaet og selv lave en tilsvarende undersøgelse af sin kost i en uge og sende den ind, så projektets hjemmeside efterhånden vil få en lang række portrætter af danske familier og deres spisevaner. Selv hvis man ikke umiddelbart kan svare på det hele, vil det give en god opmærksomhed på vores nuværende mærkningsordningers utilstrækkelighed. Vi arbejder pt. på idéplan med en mærkningsordning med små ikoner, som tager hensyn til både forbrugerens og klodens sundhed. Arrangementer under udstillingen I løbet af de fem uger, som udstillingen løber, planlægger vi en række foredrag og debatarrangementer. Afhængig af finansieringen håber vi at kunne invitere ikke bare forfatter-teamet bag Hungry Planet, Peter Menzel og Faith D Aluisio (USA), men også fremtrædende amerikanere som Michael Pollan og Dan Barber (Blue Hill Farm), engelske Carolyn Steel (Hungry Cities), Robert Flanagan (biochar), en repræsentant for Nyt Nordisk Køkken, samt at kunne præsentere en ny bog af Selina Juul om madspild. Katalog og undervisningsmateriale Der vil blive udarbejdet et udstillingskatalog i et kompakt A lavformat, så det kan være i en stor lomme. Katalog og plancher vil være tekstet på både dansk og engelsk. Forud for udstillingen vil vi forberede et undervisningsmateriale og invitere de københavnske skoler til at bruge materialet i deres undervisning. Under udstillingsperioden vil vi tilbyde rundvisninger dels på folkeskole niveau, dels til gymnasieklasser. Vi samarbejder med Politiken om at udarbejde et søndagstillæg til avisen, som kan fungere som en undervisningsavis. Vi har tilsagn om samarbejde/faglig bistand fra mange sider, blandt andet CBS, EEA, KU Life og Københavns Madhus. Det videre perspektiv En arbejdsgruppe fra CBS udarbejdede i vinteren et projekt til et landsdækkende undervisningsprojekt bygget op omkring billederne fra Hungry Planet. Det er et oplagt projekt, men budgettet er på omkring 3 mio. kr. Vi vil derfor i første omgang samle erfaringerne fra undervisningsforløbet omkring udstillingen og på baggrund af disse konkrete erfaringer afgøre, om der er basis for at udarbejde et mere formaliseret undervisningsmateriale med udgangspunkt i Peter Menzels billeder. Vi ses i Rundetaarn.

4 Familien Patkar, Indien Korn og stivelsesholdige produkter...,3 $ Mælkeprodukter... 9,70 $ Kød, fisk og æg...0,00 $ Frugt, grønt & nødder... 7,73 $ Condiments...,7 $ Snacks og desserter... 2,33 $ Færdigmad... 1,9 $ Street food... 3,07 $ Restauranter...2,88 $ Drikkevarer...1,80 $ Ugentligt madbudget:...39,27 $ Familien Meander, Tyskland Korn og stivelsesholdige produkter... 31,98 $ Mælkeprodukter...6,33 $ Kød, fisk og æg... 1,3 $ Frugt, grønt & nødder... 78,10 $ Condiments... 31,83 $ Snacks og desserter... 1,6 $ Færdigmad...66,78 $ Drikkevarer...70,17 $ Miscellaneous...70,17 $ Ugentligt madbudget...00,07 $ Familien Ayme, Tingo, Equador Korn og stivelsesholdige produkter...17,0 $ Mælkeprodukter (egen produktion)...3,20 $ Kød, fisk og æg...0,00 $ Frugt, grønt & nødder... 11,2 $ Condiments...2,90 $ Ugentligt madbudget:...31, $ Tre af de i alt 3 familieportrætter fra Hungry Planet, som vil udgøre grundstammen i udstillingen i Rundetaarn. Til hver af portrætterne er udarbejdet detaljerede opgørelser over, hvad familierne bruger på mad i en uge.

5 Venstre spalte: Mexikansk tortilleria, brasiliansk grillbar i Beijing, japansk køledisk med fisk, 93-årig polsk kvinde laver højtidsmad. Højre spalte: Kødmarked i Somaliland, frugtmarked i Equador, forberedelse af rismel i Mali - syv eksempler på de 1-20 supplerende billeder af Peter Menzel, som vil indgå i udstillin gen på Rundetaarn. Peter Menzels billeder bliver stillet til rådighed i digital form i høj opløsning, som kan trykkes op til 2 m bredde. I Rundetaarn vil de blive trykt på 10x10 cm plancher, som vil muliggøre en meget intens billedoplevelse.

6 M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Udstillingen er disponeret således, at Peter Menzels familieportrætter () fylder de centrale dele af rummet. I Rundetaarn er der i lokalets bageste ende en permanent stoleopsætning til de mange løbende aftenarrangementer. Her omkring finder man et udvalg af Menzels øvrige billeder fra bogen Hungry Planet. Langs siderne vil man finde plancher med perspektiverende indhold. I venstre side vil udgangspunktet være familien og den daglige spisesituation - her finder man også undersøgelserne af de danske familier. I højre side finder man en mere generel behandling af udstillingens tema ud fra kulturhistoriske, landbrugsteknologiske, biodiversitetsmæssige, klima- og bæredygtighedsmæssige perspektiver. De supplerende temaplancher er stadig kun skitsemæssigt disponeret. Runde taarns bibliotekssal har et areal på 900 m Hungry Planet Udstilling i Rundetaarn Planskitse 1: indgangstableauer i nicher i tårngangen 2 Velkomstbannere 3 Intro- og exit-billede samt madtableau 32 Peter Menzel familieportrætter 1 Peter Menzel temabilleder 6 Bord med opdækning fra 12 forskellige lande 7 30 supplerende temaplancher 8 Affald og kompost fra de tre danske familier 7-01 Mangfoldighed af føde 7-03 Vores køkken, vores klima 7-0 Dansk familie nr Ny nordisk mad 7-09 Madspild og køkkenaffald 7-11 Dansk familie nr Vores sundhed, planetens sundhed 7-1 Dansk familie nr Mangfoldighed af spisemåder og spiseborde 7-0 Måltidet gennem tiderne 7-06 Den moderne fødekæde 7-08 Husdyrholdets klimapåvirkning 7-10 Det industrielle landbrugs sundhed 7-12 Det globale økologiske fodaftryk 7-1 Bæredygtigt landbrug, biomimicry 7-16 Biochar, CO 2 -negativt landbrug, bylandbrug

Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer

Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN En udstilling i Rundetaarn 22.01.-27.03.2011 Forberedelser til højtid Det globale spisekammer Menzel-portræt fra Ægypten Menzel-portræt fra Buthan Menzel-portræt

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Håndbog i klimaledelse

Håndbog i klimaledelse Håndbog i klimaledelse Særtryk af Mellem køkken og klode Af centerleder Jens Hvass, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Oktober 2011 Klimaledelse Forlaget Andersen 8.2 Mellem køkken og klode Af centerleder

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Mellem køkken og klode

Mellem køkken og klode Klimaledelse Jens Hvass Publiceret i Grontmij s håndbog Klimaledelse, oktober 2011 Indhold Mellem køkken og klode Af centerleder Jens Hvass Miljøpunkt Indre By-Christianshavn jens@jenshvass.com Denne artikel

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

HELE VERDEN I KØKKENET

HELE VERDEN I KØKKENET LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017 Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave agpleje, vuggestue og børnehave - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Horsens Kommunes: Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige i

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Guide til reduktion af madspild

Guide til reduktion af madspild Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Hungry Planet mellem køkken og klode

Hungry Planet mellem køkken og klode 9. maj 2011 Hungry Planet mellem køkken og klode Erfaringsopsamling fra Skoletjenesten Denne rapport indeholder en evaluering af Skoletjenesten, der var tilknyttet udstillingen Hungry Planet. Udstillingen

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Der undervises i Madkundskab og håndværk & design i et halvt år hver. 5-6. klassetrin i to lektioner ugentligt. Eleverne er delt i 4 grupper. I faget Madkundskab vil der i

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Velkommen til pressemøde

Velkommen til pressemøde Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,

Læs mere

Andagt vedrørende madspild og gud

Andagt vedrørende madspild og gud Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første

Læs mere