IPM i frøgræssædskifter
|
|
- Monika Hedegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Sædskiftet skal planlægges, så sædskiftesygdomme og ukrudt i størst mulig grad forebygges, se artiklen dyrkningsvejledningen om sædskifte. I frøgræssædskifter er det vigtigt, at der kan produceres høje frøudbytter af en høj kvalitet og uden ukrudtsfrø. Frarensning af ukrudtsfrø kan medføre et stort tab af frø og dermed reducere nettoudbyttet per ha. Nogle ukrudtsfrø kan ligefrem være umulige at frarense. Det er især vigtigt at undgå opformering af græsukrudt. Det er muligt at høste frøgræs på den samme mark flere år i træk, især er det praksis i strandsvingel, hundegræs, engrapgræs og rødsvingel, men det kræver at markerne er fri for rodukrudt. Frøgræs er generelt en god forfrugt til andre afgrøder, f.eks. til korn, hvilket betyder at en frøgræsmark med fordel kan efterfølges af vinterhvede. Markplan/sædskifte Frøgræs De mest dyrkede frøgræsarter er rajgræs, rødsvingel, engrapgræs og strandsvingel. Der dyrkes også andre svingel og rapgræsarter samt hundegræs. På nogle ejendomme dyrkes der flere frøgræsarter. Hvis der dyrkes flere arter og sorter af frøgræs kræver det et godt overblik over sædskiftet for at undgå at anden art eller sort optræder som ukrudt. For at holde frøgræsarter og sorter adskilt kan det være hensigtsmæssigt at have flere sædskifter på en ejendom. Der bør som oftest være 3 5 år mellem dyrkning af frøgræsafgrøder for at undgå at spildfrø fra en tidligere afgrøde af anden art eller sort kan blive ukrudt i senere afgrøder. Vårsæd For at undgå opformering af græsukrudt er det vigtigt, at andelen af vårsæd i sædskiftet udgør omkring 40 procent og minimum procent. Vårsædsafgrøder kan være korn, hestebønner eller ærter. Ved pløjefri dyrkning kræves der den højeste andel af vårsæd i sædskiftet. Især vårbyg er en god udlægsafgrøde til frøgræs. Hestebønner og ærter har en åben vækst i den første del af dyrkningssæsonen, og dækker ikke jorden lige så godt som korn, hvilket øger risikoen for fremspiring af græsukrudt. Ærter er ofte en god udlægsafgrøde for langsomt voksende frøgræsudlæg, f.eks. svingelarter som skal have meget lys i etableringsfasen. Vintersæd Frøgræs og vinterraps er gode forfrugter til vintersæd. Der opnås i gennemsnit højere udbytter, når vintersæd har frøgræs eller vinterraps som forfrugt i stedet for hvede, byg og rug. Vinterraps Vinterraps er en korsblomstret afgrøde, som er en velegnet afgrøde i et frøavlssædskifte. Krav om 3 afgrøder De grønne krav i landbrugsstøtteordningen betyder, at alle konventioneller bedrifter med ha i omdrift skal have afgrøder fra mindst to afgrødekategorier på deres omdriftsareal, mens alle konventionelle bedrifter over 30 ha skal have afgrøder fra
2 mindst tre afgrødekategorier på deres omdriftsareal. Efterafgrøder Ved valg af arter, der skal indgå i MFO efterafgrøde blandinger eller som pligtige efterafgrøder, er der en række forhold, der skal tages i betragtning. Det drejer sig om: Omkostninger ved etablering (pris på udsæd og udsædsmængde) Skadevoldere (kålbrok og roecystenematoder) Jordtype (er det vigtigt, at efterafgrøden er overvintrende?) Såtidspunkt (før eller efter høst) Frøgræsudlæg kan med fordel anvendes som MFO afgrøde i udlægsåret, hvis udlægget er tilstrækkeligt tæt, eller som efterafgrøde, hvis frøgræsafgrøden efterfølges af en vårsået afgrøde. På grund af risikoen for opformering af græsukrudt og forurening med frø af anden art eller anden sort, anbefales det ikke at anvende andre græsudlæg end frøgræsudlæg som MFO afgrøde i frøgræssædskifter. Af samme årsag anbefales heller ikke græs udlagt i korn i foråret som efterafgrøde. I sædskifter, hvor der også dyrkes vinterraps, vælges der arter, som ikke opformerer kålbrok. Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok, men olieræddike og foderradisen Structurator er kun meget lidt modtagelige for kålbrok. De bedst egnede efterafgrøder i sædskifter med frøgræs, korn og raps er olieræddike, honningurt, rug, stauderug og vårbyg. I sædskifter uden raps er også gul sennep velegnet. Jordtype og klima For at opnå et sikkert og højt frøgræsudbytte er det vigtigt, at der ikke opstår vandmangel i afgrøden, især under frøfyldningen. Lermuldede jorde er derfor de bedst egnede til frødyrkning. Der kan dog dyrkes rajgræs på sandjord, men så er det nødvendigt, at der kan vandes. Strandsvingel til frø bør dyrkes på jorde med en god vandforsyning. Engrapgræs klarer sig bedst på en lermuldet og veldrænet jordtype. Klimaet spiller også en rolle for den dyrkede græsart. Rajgræs er den afgrøde, hvor klimaet har mindst betydning, mens rødsvingel og engrapgræs kun egner sig på milde lokaliteter, f.eks. de sydøstlige dele af Danmark. Strandsvingel klarer sig også bedst i de sydlige egne af landet, men stiller ikke så store krav til klimaet som rødsvingel og engrapgræs. I egne af landet med lav årsnedbør vil der være størst chance for at få tørre forhold under høsten. Etablering En veletableret afgrøde er afgørende for at opnå et højt frøgræsudbytte. Etabler et godt, jævnt og ensartet såbed. Et ensartet såbed uden knolde sikrer en ensartet sådybde og fremspiring, så der ikke opstår huller med plads til ukrudt. En jævn mark giver ofte mulighed for selektiv ukrudtsbekæmpelse med weed wiper. Pløjning Indstil ploven omhyggeligt, så spildkorn og ukrudtsfrø lægges ned i bunden af furen. Ved pløjning får spildkorn og nye ukrudtsfrø ikke spiremulighed. Frø af græsser mister forholdsvis hurtigt spireevnen, når de ligger i jorden. Et enkelt år på furebunden giver derfor et stort henfald af frø. Pløjefri etablering Dyrkes der frøgræs i pløjefri systemer er en tilpasset brug af glyphosat et vigtigt element for at undgå problemer med græsukrudt. Glyphosat bruges til nedvisning af ukrudt og spildfrø, som er fremspirret forud for etablering af en ny afgrøde. Der bør udelukkende etableres vårsæd, så spildfrø får tid til henfald i stub. Efter frøgræs vil 2 4 gange stubbearbejdning være nødvendigt forud for etablering af den næste afgrøde, afhængigt af hvor tæt frøgræsafgrøden er, og hvor gode forhold der er for omsætning af plantematerialet. Udsædsmængde Tilpas udsædsmængden efter sort, såtid og den planlagte varighed af marken. Det optimale plantetal skal sikre et højt udbytte og en god konkurrence mod ukrudt. Tidspunkt for udlæg
3 Afhængig af frøgræsart og type kan der vælges mellem etablering af udlæg i en dækafgrøde eller i renbestand. Rajgræs udlægges ofte i vårbyg i foråret, men kan også udlægges i renbestand. Kraftige typer etableres med større rækkeafstand end mindre kraftige typer. Engrapgræs kan med fordel etableres sammen med hvidkløver til frø som udlæg i vårbyg i foråret, da engrapgræs er lang tid om at etablere sig. Engrapgræs kan også udlægges i ærter. Udlæg af frøgræs i vinterafgrøder er en mulighed, det giver afgrøden bedre mulighed for at etablere sig, men det giver meget begrænsede muligheder for at bekæmpe spildkorn og græsukrudt i dækafgrøden. Rødsvingel er langsomt voksende og udlægges enten forår eller efterår. Udlæg af rødsvingel om foråret er et vigtigt redskab til at minimere problemer med væselhale. Alm. rajgræs etableret i renbestand Foto: Carsten Jørgensen, DSV frø Kørsel i marken Hold en god køredisciplin og undgå tung trafik. Undgå at køre i marken, når der er risiko for at skade græsset, så der opstår bare pletter og dermed plads til ukrudtet. Især væselhale optræder, hvor der opstår bare pletter. Undgå tung trafik i udlægsmarken og kør kun med kornvogne i foragrene. Ukrudt Det er især vigtigt at undgå opformering af græsukrudt. græsukrudtsbestanden kan bedst kontrolleres ved at have en passende andel af vårsæd i sædskiftet. Vårafgrøder sanerer græsukrudt, da de fleste græsarter har meget begrænset fremspiring i foråret, og har ingen eller begrænset frøkast, derfor bør der være en højandel af vårsæd i et frøgræssædskifte. Ved pløjefri dyrkning opformeres græsukrudt i meget højere grad end i pløjede systemer, og andelen af vårsæd skal derfor være meget høj for at kompensere for dette. Især hejrearter får gode betingelser ved pløjefri dyrkning. Undgå at dyrke frøgræs i marker med kvik, agerrævehale, vindaks, væselhale, knæbøjet rævehale, blød hejre, flyvehavre og andre vanskelige græsarter. Enårig rapgræs er en meget hyppig ukrudtsart og effektiv bekæmpelse af énårig rapgræs er vigtig. Ukrudtsgræsserne er vanskelige eller umulige at bekæmpe i frøgræs og giver stort rensesvind. Frarensning af frø af tokimbladede arter som haremad, kamille og skræppe kan også koste et stort rensetab. Risikoen for opformeringen af rodukrudt og græsukrudtsarter vil øges ved dyrkning af flerårige frøgræsmarker. Flerårige marker bør kun være en del af sædskiftet, hvis afgrøden er veletableret og der ikke er problemer med rod eller græsukrudt. Det er vigtigt at foretage en effektiv bekæmpelse af ukrudt i udlæg med frøgræs og i frøgræs i renbestand. Normalvis vil der være mindre behov for ukrudtsbekæmpelse ved udlæg i dæksæd om foråret sammenlignet med græs udlagt i renbestand eller udlagt i vintersæd i efteråret. PlantværnOnline giver løsninger til bekæmpelse af ukrudt i de fleste frøgræsafgrøder og afgrøder med udlæg af frøgræs. Ukrudtsbekæmpelse i udlæg i vintersæd Bekæmp ukrudt når sprøjtesporene er synlige. Anvend midler, som er skånsomme overfor udlægget. Udlæg tåler flere midler mod tokimbladet ukrudt, og i udlæg af nogle arter kan visse græsser bekæmpes. Planteværn Online, effekttabeller og behovsbestemte anbefalinger er hjælpeværktøjer til at målrette ukrudtsbekæmpelsen i forhold til middel og nødvendig dosering. Ukrudtsbekæmpelse i udlæg i vårafgrøder Bekæmp ukrudtet effektivt med midler, som er skånsomt over for udlægget. Planteværn Online, effekttabeller og behovsbestemte anbefalinger er hjælpeværktøjer til at målrette ukrudtsbekæmpelsen i forhold til middel og nødvendig dosering. Ukrudtsbekæmpelse efterår efter høst af dæksæd Vurder om der er behov for at bekæmpe tokimbladet ukrudt, græsser eller spildkorn. I august september efter høst af dæksæd er der mulighed for at bekæmpe ukrudt og spildkorn, som er spiret frem før eller efter høst af dæksæd. Planteværn Online, effekttabeller og behovsbestemte anbefalinger er hjælpeværktøjer til at målrette ukrudtsbekæmpelsen i forhold til middel og nødvendig dosering.
4 Ukrudtsbekæmpelse i frøavlsåret Gå marken igennem ved begyndende vækst i foråret og vurder behovet for forårsopfølgning mod ukrudt. Enårig rapgræs i større mængder kan genere afgrøden og føre til øget frarensning. Optræder der kvik, skal det bekæmpes. Planteværn Online, effekttabeller og behovsbestemte anbefalinger er hjælpeværktøjer til at målrette ukrudtsbekæmpelsen i forhold til middel og nødvendig dosering. Mekanisk bekæmpelse Flere arter af frøgræs kan etableres på rækker, men mekanisk ukrudtsbekæmpelse er ikke konkurrencedygtig i konventionel frøavl. Forebyggelse af ukrudtsspredning Undlad at høste områder af marken, hvor der er fremmede græsser. Etabler en barjordsstribe eller afslået rand omkring marken. Fremmede græsser optræder oftest i kanten af marken. Forebyg spredning af græsukrudt med høstredskaber. Græsser spredes let med høstmaskinerne. Især væselhale spredes let, fordi dens frø med stak hænger fast i soldene. Mejetærskeren skal være gjort grundigt ren ved skifte mellem marker/ejendomme. Halmpressere skal være rengjorte og helst uden balle i kammeret, når den kører ind på arealer med frøavl. Ukrudtskort Opdater ukrudtskort. Gå marken igennem og noter på markkort, i lommebog el. lign, hvis der er ukrudtsarter, som ikke er bekæmpet tilfredsstillende eller er nye på arealet. Kortlæg især græsser, så der kan saneres mod disse inden næste frøafgrøde i marken. Sprøjtevinduer I et mindre sprøjtevindue kan effekten af behandlingerne på ukrudt, sygdomme, vækstregulering og afgrøde vurderes senere i sæsonen. Undlad høst af sprøjtevinduet, hvis der er fremmede græsser. Sygdomme Bladsvampe Der kan være behov for at bekæmpe svampesygdomme i flere frøgræsarter, også i tre af de fire mest dyrkede arter. Alle bladsvampe kan forekomme uanset sædskifte. Vær opmærksom på, at de relevante bekæmpelsestidspunkter for sygdommene varierer afhængig af frøgræsarten. Bekæmpelsestærsklerne ses bl.a. på LandbrugsInfo. Alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel kan desuden følges i Planteavlskonsulenternes landsdækkende registreringsnet fra april til ultimo juni for strandsvingel og engrapgræs, og frem til medio juli for alm. rajgræs. Kronrust i alm. rajgræs Foto: Ghita Cordsen Nielsen Sortrust i alm. rajgræs Foto: Ghita Cordsen Nielsen Pletter i mark med
5 Andre sygdomme Svampesygdommen rajgræsvisnesyge kan i nogle år optræde med kraftige angreb i forårsudlagte rajgræsmarker, efterårsudlagte marker angribes ikke. Sygdommen kan overføres fra rajgræs til vinterhvede. Smitte med svampen sker ofte gennem beskadigede rødder. Det er vigtigt at fjerne halmrester fra marken efter høst af dæksæd, da planterester efterladt på marken øger risikoen for rajgræsvisnesyge. rajgræsvisnesyge Foto: Carsten Jørgensen, DSV frø Rajgræsmosaikvisrus kan optræde i rajgræs og der er lidt større risiko for virus hvis afgrøden etableres i efteråret. Kemisk bekæmpelse er ikke mulig. Skadedyr Overjordiske skader Fritfluer optræder i sjældne tilfælde. I varme efterår vil risikoen være størst. Bekæmpelse af fritfluer i rajgræs kan være aktuel, hvis flyvningen sker, når efterårsetableret rajgræs er i 1 2 bladstadiet, hvor det er følsomt for fritfluens æglægning. Engrapgræsgalmyggen kan i enkelte år forekomme med stærke angreb i engrapgræs. Stærke angreb forekommer især i egne med megen dyrkning af engrapgræs. Følg varslingen for flyvning af engrapgræsgalmyg på Jordboende skadedyr I frøgræs kan der forekomme jordboende skadedyr. Det er vigtigt at vide, hvilke afgrøder der kan angribes, og at kende larvernes forpupningstidspunkt. På denne baggrund kan det vurderes, hvad der kan sås, hvis der opstår behov for omsåning, og hvornår der kan sås, så den nye afgrøde ikke også bliver ædt. Ved angreb af gåsebillelarver kan der ikke sås vintersæd igen i efteråret, men alt kan sås om foråret. Ved angreb af aksløberens larver vil både vintersæd og vårsæd blive angrebet ved omsåning, hvis vårsæden ikke sås meget sent. Der kan derfor ved kraftige angreb af aksløberens larver kun sås bredbladede afgrøder. Stankelbenlarver kan i sjældne tilfælde forvolde betydende skade i rajgræs i foråret. Aksløberens larver og stankelbenlarver kan i nogen grad bekæmpes. Vær opmærksom på angreb af løvsnudebillens larver, især på let jord under tørre forhold. Ved angreb af løvsnudbillens larver i frøgræs bør vintersæd først sås efter 1. oktober. Tabel 1. Oversigt over forpupningstidspunkt for larver i korn og græsser Skadedyr Angriber Forpupningstidspunkt Skaden fortsætter forår Aksløber Korn og græsser Slutningen af maj til primo juni Græsmøl Korn og græsser April maj (nøjagtigt tidspunkt ikke angivet) Smeldere Alle afgrøder 4 årig udvikling, værst 2. og 3. år efter ompløjning af græs og værst efter flere års græs Stankelben Alle afgrøder Primo juni Skaden stopper efterår Løvsnudebiller Korn og græsser Korn og græsser, men til Gåsebiller tider også andre afgrøder Fra omkring 1. uge af oktober Forår
6 Vækstregulering Der er forskel på græsarternes behov for vækstregulering. Resultaterne fra forsøg viser, at der kan være god økonomi i at vækstregulere almindelig rajgræs, men resultaterne er i øvrigt svingende. Rødsvingel vækstreguleres under strækningen i afgrøde. Især i rødsvingel viser resultaterne at det er afgørende for udbyttet at afgrøden er stående i blomstringsfasen. Specielt i marker med stort udbyttepotentiale der måske er gødet udover normen er vækstregulering afgørende for udbyttet. I engrapgræs anbefales det generelt ikke at vækstregulere, men afgrøder med højt udbyttepotentiale. Vækstregulér kun en frøgræsafgrøde hvis afgrøden har en god vand og kvælstofforsyning. Lejesæd i frøgræsparcel Foto: Barthold Feidenhans l Høst Det er vigtigt at høstkapacitet og afgrødefordeling er afpasset, så frøafgrøderne kan høstes på det optimale tidspunkt. Rettidigt høsttidspunkt er afgørende for at minimere risikoen for spildfrø. Omhyggelig indstilling af soldene er vigtigt for at minimere spildet mest muligt. Efter endt høst er grundig rengøring af mejetærskeren vigtig før skift til andre marker, og halmpresseren skal være rengjort og uden balle i kammeret, når den kører ind på arealer med frøavl. Spildfrø af frøgræs er ukrudt i de efterfølgende afgrøder. Stubhåndtering og afpudsning Stubben bør ligge urørt længst muligt efter høst. Flest spildfrø og ukrudtsfrø går til grunde ved spiring, angreb af svampe eller bliver ædt, når de længst muligt ligger urørt i stubben om efteråret. Hvis frøene nedbringes ved stubbearbejdning vil mange af frøene bevare spireevnen. Ønskes der bearbejdning af stubben, bør det kun være overfladisk strigling. Afpudsning eller udtynding af plantebestanden efter høst, kan ske ved f.eks. harvning. Afpudsning kan ske en eller flere gange efter høst for at få planterne til at danne flere stængler og minimere risikoen for sneskimmel om vinteren. Tørring og opbevaring De høstede græsfrø skal have en god spiringsevne, og der er klare krav til spiringsprocenten i de enkelte arter. En rettidig høst under gode betingelser er en forudsætning for dette. Derfor er det vigtigt at sikre en tilstrækkelig høstkapacitet. Ofte kræves det, at avleren har mulighed for at opbevare avlen i en periode, og dette stiller krav til tilstrækkelig og egnet lagerkapacitet, samt mulighed for nedtørring af frøet. Er vandprocenten for høj kræver det hurtig nedtørring for at bevare en høj spireevne. Nedtørring til procent er optimalt for at sikre lagerfasthed. Økonomi En vigtig forudsætning for at få det bedste dækningsbidrag i frøgræsafgrøder er at vælge arter og sorter, som er egnede til den jordbund og det klima der er på ejendommens marker. Herefter er det vigtigt at sætte sig ind i de kvalitetskrav der er til den pågældende art, så sædskiftet eller sædskifterne kan indrettes efter den eller de ønskede sorter eller arter. Veletablerede frøgræsmarker med et lavt indhold af ukrudt vil være de mest konkurrencestærke, og dermed er det også i disse afgrøder, at de højeste dækningsbidrag kan forventes. Anvend regnearket Økonomi i afgrøder og sædskifter, et værktøj som SEGES tilbyder, til at beregne økonomien i forskellige sædskifter.
Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereSædskiftet i centrum. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen. IPM-kursus 2013
Sædskiftet i centrum Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen IPM-kursus 2013 Indhold Sædskifte nødvendig del af løsning på problem med færre pesticider Sædskifte et vigtigt element i risikostyring Særlige
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019
Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Etablering af vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps
AfgrødeNyt NR. 16-11. juli 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Etablering af vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Anvendelse af det nye Belkar Højeste nettopris ved salg af korn og raps Vigtige datoer Aktuelt
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereSådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereEngrapgræs til frø. Jordbund. Etablering
Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereHÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereSædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)
Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereer overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).
AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer
Læs mereMARK. Indhold. Etablering af vintersæd. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret REGLER OG TILSKUD Regler om jordbearbejdning MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereBestemmelser for fremavl af korn
Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mere