Budget 2018 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Transkript

1 Budget 2018 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

2

3 Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Børne- og Familieudvalget... 5 Fælles mål Dagtilbud for børn Folke- og ungdomsskoler Børn og familie... 37

4

5 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Børne- og Familieudvalgets budget for 2018 Serviceområde kr Udgifter Indtægter Netto 10 Dagtilbud til børn Drift Anlæg Folke- og ungdomsskoler Drift Anlæg Børn og familie Drift Anlæg I alt

6 6

7 FÆLLES MÅL Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie 7

8 8

9 Mål for Budget 2018 Serviceområderne: 10 Dagtilbud for børn 12 Folke og ungdomsskoler 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler og 16 Børn og Familie Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte positioner i et hverdagsliv. Udfordring Det er vigtigt at skabe fællesskaber, hvor alle slags børn forstår børns forskelligheder. Det ruster børn og unge til at blive samfundsborgere, der kan rumme forskellighed. Primo 2017 er 1,9 pct. af børn i dagtilbud visiteret til et specialpædagogisk dagtilbud og ved begyndelsen af skoleåret 2016/2017 var 4,9 pct. af folkeskoleleverne i et specialundervisningstilbud. På skoleområdet har antallet af elever, der visiteres til specialtilbud været stigende og i skoleåret 2017/2018 vil andelen stige. Der er derfor behov for en målrettet arbejde med inklusion for hele 0-18 års området, og i særdeles på skoleområdet. Mål Veje til målet Risikoen for, at det er nødvendigt at ekskludere børn og unge i udsatte positioner fra de almene skoler og dagtilbud er særligt høj. Der er derfor brug for selvstændigt fokus på inklusion af disse børn og unge. Endvidere er det vigtigt for børn og unge i udsatte positioner at vokse op i et hverdagsmiljø, da det påvirker børnenes fremtidige muligheder for som voksen at indgå i almindelige fællesskaber. I 2016 var 12 pct. af de socialt udsatte, anbragte børn i Herning Kommune anbragt på en institution. Der skal arbejdes for øget inklusion, samt at flere børn og unge i udsatte positioner skal inkluderes i et almenmiljø, både hvad angår dagtilbud og skoler, fritid og opvækstrammer. De konkrete mål er, at inklusionsgraden i dagtilbud og skoler stiger fra 2017 (endnu ikke opgjort) til 2018, og at andelen af børn i socialt udsatte positioner anbragt på institution falder fra 2017 til Indsatserne for at arbejde for målet om, at alle børn skal være en del af fællesskabet er organiseret i Herningmodellen Børn og Unge. Modellen bygger på forskning og evidens og tager udgangspunkt i en fælles indsatstrappe samt et forebyggende 9

10 og inkluderende mindset. I 2018 er der særligt fokus på følgende konkrete indsatser: Fælles Børnesyn For at sikre sammenhæng og helhed i indsatserne til børn, unge og deres familier på tværs af forskellige lovgivningerne og aldersgrupper er det målet, at der i løbet af 2017 og 2018 udarbejdes et fælles børnesyn og en ny samlet Børne- og Ungepolitik. Det fælles børnesyn skal gennemsyre de forskellige indsatser og være det fundament, Børne- og Ungepolitikken hviler på. Det fælles børnesyn er et fælles værdisæt, som skal danne fælles afsæt for samarbejdet mellem forældre, børn, unge og fagprofessionelle på børne- og ungeområdet. Investering i dagtilbud National og international forskning peger på, at tidlige indsatser i dagtilbud er en gevinst både for den enkelte og samfundet. Opnår barnet gode færdigheder i dagtilbuddet, har det bedre forudsætninger for læring i skolen. Dagtilbud ændrer børnenes livsforløb, men kun i positiv retning, hvis de er af høj kvalitet. Frem til 2020 er der fokus på: Højkvalitetsdagtilbud (herunder medarbejdernes kompetencer og indsatser) Bevægelsen fra aktivitetsmål til læringsmål målbevidst læring Bevidst anvendelse af data og digitalisering Øget forældresamarbejde Øget forældre- og netværksinddragelse Forældre- og netværksinddragelse og -samarbejde er nogle af de mest betydningsfulde faktorer ift. barnets trivsel og læring. Frem til 2020 skal der arbejdes med: Inddragelse af forældre fremfor udelukkende en informerende tilgang, så løsninger findes i samarbejde med familien og netværket. Tydelig forventningsafstemning til roller og ansvar gennem forældreintroduktion, og tildeling af mest muligt ansvar til forældrene og netværket. Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen. Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets trivsel og læring med henblik på at styrke den faglige, sociale og kulturelle kapital og livsduelighed. Et fælles forebyggende og inkluderende mindset Frem til 2020 arbejder alle i Børn og Unge på at tage ejerskab over mindsettet om, at alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet, og på at anvende det i den daglige praksis. Det indebærer: 10

11 Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet. Inklusionsarbejdet er for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet alle børns trivsel skal sikres. Respekt for forskelligheder diversitet i børnegruppen er en ressource. Forældrene er en ressource både ift. det enkelte barn og børnefællesskabet. Den nuværende visitationspraksis skal revurderes, herunder incitamentsstrukturerne i den nuværende styringsmodel. En fælles indsatstrappe Børn og unge skal have en opvækst så tæt på hverdagsmiljøet som muligt. Det understøtter Børn og Unge ved en kordineret og sammenhængende støtte og indsats til det enkelte barn/ung og barnets/den unges hverdagsmiljø. Det betyder: Fokus på forebyggelse og tidlig indsats i alle kommunale tilbud. Mere indgribende foranstaltninger kan være nødvendig, men fokus er på snarest mulig at bringe barnet tættere på hverdagslivet igen. Udredning og indsatser koordineres tværprofessionelt i Børn og Unge med forældre og barn i centrum og med inddragelse af andre forvaltninger, når det er hensigtsmæssigt. Indsatser tilrettelægges ud fra familiens/barnets/den unges præmisser således indsatsen opleves sammenhængende og meningsfuld. 11

12 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler og 16 Børn og Familie Fokusområde Alle børn skal blive så dygtige, de kan. - Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse - Børn og unge skal opnå at blive selvforsørgende som voksne - Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre, at alle børn bliver livsduelige Udfordring Det er afgørende at arbejde for, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Fra de dygtigste børn til dem, der i størst grad udfordres af krav om læring. Langt færre børn og unge i udsatte positioner gennemfører en uddannelse, sammenlignet med resten af befolkningen. Forskning viser, at skole og uddannelse er væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til undgå, at sårbare børn og unge havner i større sociale problemer og opnår at blive selvforsøgende som voksen. Der er således brug for et særligt fokus på denne målgruppe. Mål Veje til målet I 2016 var 88 pct. af de unge i Herning Kommune, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er betydningsfuld for en persons fremtidige muligheder for at opnå varig beskæftigelse som voksen. I 2016 var andelen af børn, der fik mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver 90 pct. Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves fra 2017 til Andelen af elever, der får mindst 2 i gennemsnit i dansk- og matematik ved folkeskolens afgangsprøver skal hæves fra 2017 til Indsatserne for at arbejde for målet om, at alle børn skal blive så dygtige de kan er også organiseret i Herningmodellen Børn og Unge. Der er udarbejdet strategi- og handleplaner for sprog og læsning; IT og medier; samt matematik og natur. I 2018 er der særligt fokus på følgende konkrete indsatser: Fælles Børnesyn For at sikre sammenhæng og helhed i indsatserne til børn, unge og deres familier på tværs af forskellige lovgivningerne og aldersgrupper er det målet, at der i løbet af 2017 og 2018 udarbejdes et fælles børnesyn og en ny samlet Børne- og Ungepolitik. Det fælles børnesyn skal gennemsyre de forskellige indsatser og være det fundament, Børne- og Ungepolitikken hviler på. Det fælles børnesyn er et fælles værdisæt, som skal danne fælles afsæt for samarbejdet mellem forældre, børn, unge og fagprofessionelle på børne- og ungeområdet. Fokus på læring 12

13 Alle børn og unge skal have muligheder for at lære og udvikle sig. Derfor arbejdes med målbevidst læring og pædagogisk ledelse af målbevidst læring i både dagtilbud og skole. Børnenes læring understøttes via datainformeret viden om progression i læringen. Frem til 2020 arbejdes med: Udvikling af målbevidst didaktisk praksis i dagtilbud og skole Data- og forskningsinformeret didaktisk praksis o Sprogvurdering af alle 5 årige børn i dagtilbud o Fokus på overgange fra dagtilbud til skole via data o Kompetenceudvikling af skoleledere i brug af data o Kompetenceudvikling af vejledere i målbevidst læring Arbejde med alle børns progression og skolernes løfteevne Intensiv indsats for unge i ungdomsskolen, Læringslokomotivet Fokus på indsats for ordblinde Fokus på at understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med pædagogisk ledelse og målbevidst læring. Øget forældre- og netværksinddragelse Forældrene spiller en vigtig rolle ift. at støtte op om barnets læring i dagtilbuddet og skolen. Forskning peger på, at det øger børnenes læringsudbytte, hvis forældrene understøtter læringen i hjemmet. Frem til 2020 arbejdes der med: Tydeliggøre over for forældrene, hvordan de kan understøtte deres børns læring. Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen. Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets læring med henblik på at styrke den faglige, sociale og kulturelle kapital. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed er en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge også når det gælder læring. Derfor er særlig fokus på: Tandsundhed Sundhedspleje og sundhedsscreeninger Mental sundhed Overvægt blandt børn Kost, rygning, alkohol/stoffer og motion Særligt fokus på sundhed hos børn og unge i udsatte positioner og/eller børn og unge anbragt uden for hjemmet. Fokus på skolegang for børn i udsatte positioner Skolegang er ligeledes en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge i udsatte positioner og/eller børn og unge anbragt ude for hjemmet: Vejledning til plejefamilier om hvordan de understøtter plejebørns skolefærdigheder. Understøttende undervisning på skolerne 13

14 Samarbejde med Folkebibliotekerne om læse-indsatser Lektiecafeer 14

15 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Serviceområde 10 Dagtilbud for børn 15

16 16

17 UDVALG: SERVICEOMRÅDE: Børne- og Familieudvalget 10 Dagtilbud for børn Budgettets hovedposter (netto-tal, 2018-priser, kr.): Serviceområde 10 - Dagtilbud for børn Regnskab Budget Budget Skolefritidsordninger Centrale refusionsordninger Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Integrerede institutioner Daginstitutioner Tilskud til privatinst., private klubber og puljeordninger Dagtilbud for børn i alt Driftsbemærkninger: Dagtilbudsområdet omfatter forskellige former for dagtilbud til børn i form af dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. For de større børn er der pasningstilbud i form af fritidshjem, SFO'er og klubber. Dagtilbuddene indeholder alle et pædagogisk tilbud. Herudover er der mulighed for tilskud til privat pasning og pasning over kommunegrænser. Den samlede rammeforøgelse på området fra 2017 til 2018 udgør ca. 12,2 mio. kr. Ændringen skyldes overvejende forskydninger i de decentrale genbevillinger. Fra 2015 til 2017 udgør de decentrale genbevillinger 1,5 mio.kr. Fra 2016 til 2018 udgør det genbevilgede beløb 13,0 mio.kr. Forskellen på de to overførsler påvirker rammebeløbet med 14,5 mio.kr. Fratrukket det genbevilgede beløb på 13,0 mio. kr. er rammen således reduceret med ca. 0,8 mio. kr., hvilket er et udtryk for faldende børnetal i de kommunale dagtilbud. Budgettet vedr. tilskud til privatinstitutioner mv. forøget med 5,7 mio. kr., hvilket har reduceret Fælles formål tilsvarende. Budgettet for dagtilbudsområdet inkl. det almene SFO-område er ud over de nævnte budgettilpasninger udarbejdet på baggrund af forventet børnetal på budgetlægningstidspunktet opgjort under de forskellige pasningsordninger. Overordnede fokusområder i forhold til budget 2018 er faldende børnetal samt en stigning i antallet af børn der passes igennem tilskudsordninger i privat regi. Et lavere pasningsbehov sammenholdt med en uændret kapacitet vil på sigt øge enhedsomkostningerne på området, hvorfor det vil være vigtigt at bevare løbende fokus på tilpasning af områdets bygningsmæssig kapacitet. Demografi Dagtilbud Dagtilbudsområdets budgetramme reguleres årligt på baggrund af et forventet pasningsbehov jf. demografimodellen. I demografimodellen fastlægges det samlede pasningsbehov pr. aldersgruppe, og den samlede budgetramme for området, der skal anvendes til at dække det samlede pasningsbehov. I 2017 er den overordnede budgetramme for Dagtilbud fastlagt efter nedenstående pasningsbehov jf. demografimodellen. Demografimodellens pasningsbehov kan ikke sammenholdes med den reelle budgetlægning i daginstitutioner og dagpleje mv., da pasningsbehovet i demografimodellen 17

18 UDVALG: SERVICEOMRÅDE: Børne- og Familieudvalget 10 Dagtilbud for børn udelukkende anvendes til at fastlægge områdets samlede pasningsbehov pr. aldersgruppe, der skal dækkes inden for områdets budgetramme. Det er herefter dagtilbudsområdets opgave, at dække det forventede pasningsbehov ved kommunale, selvejende og private pasningstilbud samt tilskud til privat pasning mv. Den overordnede budgetramme for dagtilbudsområdet er i 2017 er opgjort på baggrund af i alt pladser. Pladserne fordeler sig på aldersgrupperne, med følgende børnetal: Pasningsbehov Alder maj 2017 Dagpleje 0-2,9 år 825 Vuggestue 0-2,9 år 645 Børnehave 2,9-5 år klasse (SFO 1 og FH 1) 6-8 år klasse (SFO 2 og FH 2) 9-10 år I alt Kilde: Pladsanvisningen, uden private institutioner, maj 2017 Den nyeste befolkningsprognose viser følgende udvikling for aldersgrupperne: Børn ifølge befolkningsprognosen ,9 år ,9-5 år år kl år kl I alt 0-10 år Kilde: Befolkningsprognose, juni 2016 Til budgettets enkelte funktioner kan der gives følgende bemærkninger: Fælles formål Budgettet på 5.10 omfatter centrale udgifter herunder bl.a. søskenderabat, privat pasning og mellemkommunale betalinger. Funktionen indeholder desuden forskellige centrale projekter herunder inklusions- og rummelighedspuljen og midler til tidlig indsats. I funktionen indeholdes desuden forskellige decentrale formåls-puljer som understøtter/udligner udgifter for decentrale enheder, herunder findes f.eks. udgifter til vikar, udgifter til pædagogstuderende og PA. Decentrale midler indeholder eksempelvis budget til langtidssygdom, FTR og delvist lønnede praktikanter. Funktionen indeholder ligeledes forskellige kapacitets- og rammetilpasningskonti, hvor også regulering af Dagtilbuds samlede ramme ift. Demografimodellen sker. Den samlede fordeling på funktionen er som følger: 18

19 UDVALG: SERVICEOMRÅDE: Børne- og Familieudvalget 10 Dagtilbud for børn Kontotekst beløb i 2018 PL Regnskab 2016 Budget 2017 Budget Søskendetilskud Tilskud til forældre, der vælger privat pasning Udvikling og omstilling på daginstitutionsområdet Udvidelse og tilpasning af pladskapacitet Central rådighedspulje mio. kr. pulje BFU Tidlig indsats pulje Knæk Kurven Velfærdsinnovation og velfærdsteknologi Cool Beans Fremtidens dagtilbud Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Sangprofil Dagtilbud Fællesskabet Brændgård Fællesskabet Holtbjerg Bogkuffert Inklusion (kurser) Bufferpulje Fælles pulje til fortæring ifm. kurser Udligning af forældrebetaling vedr. morgenmodul ,3%-0,9% reduktion diverse rammeændringer Budgetkorrektioner Optimering af kvadratmeter Budgetoverførsel mellem årene Budget til fordeling Demografi dagtilbudsområdet Bidrag til barselsudligningspuljen Reduktion vedr. indkøbsaftaler Forældrebetaling vedr. børn i andre kommuner Fagpersonale løn, kurser og øvrige Øvrigt personale Tolkebistand Kurser og uddannelse Øvrige personaleudgifter Decentrale midler (FTR, PAU, sygdom mm) Psykologbetjening af førskolebørn Materiale- og aktivitetsudgifter It-udvikling på daginstitutionsområdet Leje/leasing af grunde og bygninger Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Betaling andre off. myndigheder Salg af øvrige ydelser Bygning på vågeblus Følgeudgifter ny struktur Sprogvurdering/sprogstimulering I alt funktion

20 UDVALG: SERVICEOMRÅDE: Børne- og Familieudvalget 10 Dagtilbud for børn Dagpleje Der er budgetlagt med en samlet nettoudgift på 65,4 mio. kr. til pasning af børn i dagplejen i Nettoudgiften er estimeret ud fra et forventet pasningsbehov på 800 børn. De seneste års fald i dagplejens budget skyldes løbende tilpasning til et faldende børnetal i dagplejen. Det faldende børnetal hænger sammen med en stigning i antallet af private vuggestuepladser, stigning i antallet af tilskud til privat pasning samt en stigning i kommunens egne vuggestuepladser. Tilpasning af dagplejekapaciteten vil fortsat udgøre et væsentlig fokusområde i 2018, hvor ressourcebetingede afskedigelser i dagplejen vil være en nødvendighed. Måltallene for 2018 er uændrede i forhold til 2017, og udgør i gennemsnit hhv. 3,66 børn pr. dagplejer og 163 børn pr. dagplejepædagog, dog med én basisstilling som grundnormering for dagplejepædagoger SFO er, Integrerede daginstitutioner og Daginstitutioner Budgettildelingen for daginstitutioner er fastlagt efter de børnetal der er gældende efter 1. august 2017 i de enkelte institutioner. Budgettet reguleres ultimo året i forhold til de faktiske børnetal pr. pladstype, jf. de godkendte principper på området. Det børnetal (almene pladser), der er budgetlagt efter i 2018 på institutionsniveau for de kommunale og selvejende daginstitutioner, er i november 2017: Pasningstype Antal VUG 644 BHV FH 1/SFO FH 2/SFO Aftenklub 661 I alt Dertil kommer 165 specialpædagogiske pladser, fordelt på 11 institutioner. Der er i 2018 budgetlagt med en bruttoudgift på 1,7 mio. kr. til aftenklub-tilbud Tilskud til privatinstitutioner og puljeordninger Der forventes udbetaling af tilskud til 1 puljeordning og 7 privatinstitutioner i For 2018 udgør budgettet for privat- og puljeordninger 20,9 mio. kr. Budgettet i 2017 og 2018 er lagt ud fra nedenstående forventede børnetal: 20

21 UDVALG: SERVICEOMRÅDE: Børne- og Familieudvalget 10 Dagtilbud for børn Pladstype Børn indmeldt pr 1/ (årsnorm) VUG BHV Privatinstitutioner: Midtjyllands Kristne Friskole (84) Asylet Lindely Herning Valgmenigheds Skovbørneunivers (48) Prærien Bikuben 23 (8) Feldborg Frie Børneunivers 8 42 Pulje/privat andre kommuner: Pulje/privat andre kommuner

22 004 Børne- og familieudvalget 10 Dagtilbud for børn BEVILLINGSOVERSIGT Udgifter Budget 2018 Indtægter 004 Børne- og familieudvalget Dagtilbud for børn Drift Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Skolefritidsordninger SFO ERE - FÆLLES FORMÅL BRÆNDGÅRDSKOLENS SFO VILDBJERG SKOLES SFO VINDING SFO BØRNEUNIVERSET, KIBÆK FRISTEDET - SDR. FELDING LUNDGÅRDSKOLENS SFO KRUDTHUSET GULLESTRUP SKOLES SFO HERNINGSHOLMSKOLENS SFO VESTERVANGSKOLENS SFO Sociale opgaver og beskæftigelse Dagtilbud til børn og unge Fælles formål DAGTILBUD, FÆLLES FORMÅL SPROGVURDERING/SPROGSTIMULERING Dagpleje FÆLLES FORMÅL EGEN DAGPLEJE Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) FÆLLES FORMÅL KILDEBAKKEN HADERUP BØRNEHUS KALDALEN, SKARRILD BØRNEHØJEN TIMRING LÆRINGSCENTER BØRNEBY ØST BØRNECENTER NORD BRÆNDGÅRD BØRNEHUSET STJERNEN BØRNEHUSET MOLEVITTEN BØRNEOASEN, LIND DAGINSTITUTIONEN BØRNELIV HURLUMHEJHUSET HØJGÅRD BØRNEHUS KERNEHUSET - ENGBLOMMEN SKALMEJEGÅRDEN BØRNEUNIVERSET, SNEJBJERG LÆRINGSCENTER SYD HVEPSEREDEN/MIDGAARDEN ØSTBYENS BØRNEHUSE EVENTYRHAVEN Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) FÆLLES FORMÅL BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN KLATRETRÆET SOLSIKKEN, SDR. FELDING VINDING BØRNEHUS BØRNEHUSET HIMMELBLÅ GALAXEN

23 004 Børne- og familieudvalget 10 Dagtilbud for børn (fortsat) BEVILLINGSOVERSIGT 19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, privat fritidshjem, private klubber og puljeordninger PULJEORDNINGER PRIVATINSTITUTIONER Anlæg Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Skolefritidsordninger LUNDGÅRDSKOLEN SFO Sociale opgaver og beskæftigelse Dagtilbud til børn og unge Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) RÅDIGHEDSBELØB VEDR. DIVERSE ANLÆGSARBEJDER Udgifter Budget Indtægter

24 24

25 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler 25

26 26

27 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Elevtal Folkeskoler Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, Herningelever Friskoler Efterskoler I alt antal elever Hertil kommer elever med undervisning i andre kommuner. Befolkningsprognosen pr 1/ viser følgende udvikling: Børn iflg. Befolkningsprognosen Status pr. 1/1-15 Befolkningsprognosetal år år år år I alt 6-16 årige Til budgettets enkelte funktioner kan gives følgende bemærkninger: Folkeskoler Funktionen omfatter nedennævnte områder (netto-tal, 2018 priser, kr.): Folkeskoler Regnskab 2016 Budget Budget Skolebiblioteker Ledelse og administration Fagpersonale inkl. budgetfordeling og barselsudligningspulje Materiale- og aktivitetsudgifter, inkl. reduktion på indkøbsaftaler It, inventar og materiel Grunde og bygninger Mellemkommunal elevbetaling Projekter I alt fællesudgifter Skolernes konti I alt Skolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) Her afholdes udgifter til drift og anskaffelse af biblioteksrelaterede it-systemer, kørsel med materialer samt løn vedrørende administrativt personale på skolebibliotekernes kontor. Skolernes driftsmidler er placeret decentralt på den enkelte skole 27

28 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Ledelse og administration Udgifter til ledelse i forbindelse med ansættelsesophør, stillingsbesættelse, ekstraordinær ledelsesmæssig støtte og andre midlertidige og særlige udgifter ved skolernes ledelse. Budget til aflønning af skoleledelse findes på skolerne. Endvidere findes her centrale udgifter til skolesekretærer. Fagpersonale inkl. budgetfordeling Udgifter vedrører fælles lønpuljer, mellemregninger, fælles kursuspulje, honorarer, tolkebistand og øvrige personaleudgifter, herunder forsikring og kørselsgodtgørelse. Her indgår også indtægter på mellemregninger for udlånt personale. I 2017 og i 2018 er en større del af de centrale midler på forhånd er udlagt til skolernes konti i forbindelse med ændringer af ressourcetildelingsmodeller. Materiale- og aktivitetsudgifter Fælleskonti vedrører undervisningsmidler, elevaktiviteter og andre fællesudgifter, herunder diverse udgifter vedrørende møder, udvalg, skolekoncerter, sproggruppe, skolepatrulje og SSPsamarbejde, de to sidstnævnte er dog overgået til UngHerning pr. 1/ Endvidere findes budget til syge- og hjemmeundervisning fra den 1/ også herunder. IT, inventar og materiel Fælles udgifter vedrørende IT satsning på skoleområdet. Grunde og bygninger Indtægter vedrørende leje og leasing af grunde og bygninger indgår i denne gruppering. Budget til forbrugsafgifter er udlagt til skolerne. Kompensation for varme, areal bidrag samt provenu i forbindelse med energirenoveringer indgår i fordelingsmodellen. Udenomsarealer vedrører vedligehold af skolernes idrætsarealer, skolegårde mv., dog eksklusiv 4 skoler og Heldagsskolen Munkgård, som har selvforvaltning på området. Budget til skatter, afgifter og forsikringer er udlagt til skolerne. Udgifter til almindelig daglig rengøring inklusive TSM-rengøring er budgetteret på skolerne. Personalet er pt. ansat på skolerne men vil primo 2018 overgå til Drift. Udgifter til hovedrengøring og vinduespolering er budgetteret på fælles konto. Dette område har desuden finansieret 2,461 mio. kr. til Åmoseskolen under funktion til bygningsadministration af Holtbjerg Midtpunkt til dækning af de udgifter, som ikke opkræves hos brugerne. Mellemkommunal elevbetaling Budgettet vedrører betalinger til/fra andre kommuner for undervisning af elever, der er grænsekrydsere eller undervises på opholdssteder i andre kommuner. Taksten for grænsekrydsere svarer til KL s takst kr. for budgetåret 2018, plus evt. ekstra støtte, mens taksten for undervisning på opholdssteder er meget forskellig. 28

29 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Skolernes konti Beløbet nævnt under skolernes konti er det samlede budget til kommunens 27 folkeskoler samt heldagsskolen Munkgård i Snejbjerg. Budgettet i 2018 udgør 555 mio.kr. Lønbudget er beregnet efter skolernes elevtal 5/ Lønbudgettet indeholder midler til flere undervisningstimer og USU, understøttende undervisning i henhold til folkeskolereformen. Der vil ske tilpasning i forhold til elevtal 5/9-17 i november/december Budget til ledelse udlagt til skolerne og indgår i skolernes ramme og som en del af det decentrale budgetansvar. Af skolernes konti er der overført 60 kr. pr. elev til en central kursuspulje. Dette er et fast beløb, som ikke reguleres. Budget til undervisningsmidler m.m. svarer til budget 2017 minus besparelse på indkøbsaftaler. Der vil ske tilpasning efter enhedssats svarende til elevtal pr. 5/ Tilpasning sker i november/december Budget til bygningsdrift er udlagt til skolerne, med visse forbehold. Skatter, afgifter og bygningsog løsøreforsikring indgår som en del af skolens ramme. Ligeledes er budget til forbrugsafgifter og almindelig daglig rengøring budgetteret på skolen, men kan ikke disponeres til andre aktiviteter. OPP kontrakt på Vildbjerg skole indgår i Vildbjerg skoles rammebudget og vedrører udgifter til bygningsvedligehold, vedligehold af udearealer, rengøring, pedel, el, vand, varme, udgifter til retablering efter hærværk, forsikring og administration. Det store udsving fra 2017 til 2018 på skolernes konti skyldes blandt andet, at der er overført genbevillinger fra 2016 til 2018 på 6,6 mio. kr., samt at en større del af de tidligere centrale midler nu er fordelt til skolerne i forbindelse med ressourceudmeldingen. Opsummerende består skolernes rammebeløb af: - løn til undervisningspersonale, teknisk servicemedarbejder og sekretær (bliver reguleret efter elevtal pr. 5/ i november/december 2017) - løn til ledelse (bliver reguleret efter elevtal pr. 5/ i november/december 2017) - personaleforsikring (fra 2017) - udgifter til kurser, inventar, undervisningsmidler, elevaktiviteter og administration (bliver reguleret svarende til elevtallet pr. 5/ i november/december 2017.) - udgifter til skolebibliotek - forbrugsafgifter (bliver reguleret i primo 2018 i henhold til gennemsnitlig forbrug de 3 foregående år). - indvendig bygningsvedligeholdelse - vedligeholdelse af idrætsanlæg og beplantninger (gældende for 4 skoler og Heldagsskolen Munkgård, der har selvforvaltning på området) - skatter og afgifter - ejendomsforsikring (bygnings- og løsøreforsikring) - alm. daglig rengøring (kan ikke disponeres til andet) Budgetterne er udarbejdet i henhold til vedtagne tildelingsmodeller. 29

30 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Naturskoler Samlede udgifter og indtægter på 0,153 mio. kr. vedrører naturskolerne i Ørre og Gullestrup Skolefritidsordninger, specialområdet Skolefritidsordninger er opdelt i et almenområde og et specialområde. Almen-området og almen-området inkl. specialtilbud er fra 2009 overført til Serviceområde 10 Dagtilbud, hvorefter kun de specialiserede SFO-tilbud findes under SO 12. Budgettet er baseret på elevtal pr. 5/ Nettoudgifterne for specialområdet udgør: Regnskab Budget Budget Område Specialområdet Specialområdet omfatter specialskolernes SFO-ordninger, som er opdelt i en bestillerdel og en udførerdel. Bestillerdelen forestår visitation af elever til specialskolernes SFO-ordninger og køber pladserne i enten kommunens SFO-ordninger, eller hos en anden kommune, mens udførerdelen forestår driften af specialskolernes SFO-ordninger og sælger pladserne til enten egen kommune eller til andre kommuner. Køb af pladser i andre kommuner Der er budgetteret med betaling for 2 elever i specialskolernes SFO tilbud, heraf 1 på Storåskolen og 1 på Skjernåskolen, elevtal pr Befordring af elever i grundskolen Budgettet på 12,778 mio. kr. vedrører udgifter til skolekort, speciel rutekørsel, sygebefordring, kørsel mellem daginstitution og skole, anden kørsel, svømmekørsel, kørsel til specialklasser samt kørsel med enkeltinkluderede elever. Der har været en del omlægninger mellem funktioner idet budget til kørsel med børn i kommunale specialskoler nu er indeholdt på dette funktionsområde. Fra 1/ er der endvidere sket et generelt ophør med kørsel af børn fra andre kommuner, således at befordringsbudgettet fra 2017 i udgangspunktet kun indeholder budget til kørsel med elever fra Herning Kommune. Der er foretaget en varig budgetomplacering på 1,9 mio.kr til SO 16, vedrørende budget til køb af befordring til 41 elever fra Herning Kommune. Udgiften afholdes på SO 16. Fra 2017 til 2018 er der budgetomplaceret 2,5 mio.kr til funktion , specialskoler, da der som følge af kørselsudbuddet forventes faldende udgifter på befordringsområdet Specialundervisning i regionale tilbud Budgettet til specialundervisning i regionale tilbud på kr. er sammensat af udgift til objektiv finansiering og til køb af pladser. Der er pt ikke køb af pladser i regionale tilbud, hvorfor budgettet kun indeholder midler til objektiv finansiering Kommunale specialskoler I Herning Kommune er specialundervisningen tilrettelagt på Åmoseskolen, herunder en afdeling for AKT-elever, samt på tre centerskoler (Lundgårdskolen, Herningsholmskolen og Skolen på Sønderager). Disse enheder benævnes udfører-delen. 30

31 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Endvidere undervises enkelt inkludererede elever i skoler med særlig støtte i elevens nærmiljø, (funktion ) samt i specialskoler i andre kommuner. Der er i skoleår 2017/18 følgende elevtal (med 2016/17 tal i parentes) i alt til udfører-delen: Skole / institution Elevtal Heraf elever fra Herning kommune Andre kommuner Specialundervisningscentret/centerklasser: Herningholmskolen 54 (59) 45 (46) 9 (13) Lundgårdskolen 25 (25) 19 (20) 6 (5) Skolen på Sønderager 117 (117) 104 (95) 13 (22) Åmoseskolen 98 (95) 57 (53) 41 (42) I alt 294 (296) 225 (214) 69 (82) Der er i alt 69 (82) elever fra andre kommuner, der undervises i Herning Kommunes tilbud. Der er i alt 8 (6) elever fra Herning Kommune, der undervises i andre kommuner. Det samlede budget til vidtgående specialundervisning udgør følgende beløb, opgjort på hhv. elevtransport, bestillerdel og udfører-del: Område Regnskab Budget Budget Udførerdel - driftsbudget Centerklasser og Åmoseskolen Udførerdel - salg af pladser Elevtransport Bestillerdel I alt Bestillerdelen forestår visitation af elever til vidtgående specialundervisning og køber pladserne i enten en af kommunens egne specialskoletilbud, eller hos en anden kommune. Elevbefordring er fra 2016 flyttet til funktionsområde 06. Som følge at stigende udgifter på området er der budgetomplaceret 2,5 mio.kr fra funktion befordring. Området er under Åmoseskolen er tillagt 2,461 mio. kr. i budgettet til bygningsadministration af Holtbjerg Midtpunkt til dækning af de udgifter, som ikke opkræves hos brugerne. Beløbet er finansieret under Bidrag til statslige og private skoler Funktionen omfatter nedennævnte områder baseret på elevtallet pr 5/9 2016: Bidrag til statslige og private skoler Regnskab 2016 Budget 2017 Budget 2018 Bidrag til staten for elever i frie grundskoler Tilskud til private skoler i øvrigt Skolefritidsordninger ved frie grundskoler I alt Bidrag til staten for elever i frie grundskoler Det kommunale bidrag til frie grundskoler udgør i kr. pr. elev. 31

32 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler Skolefritidsordninger ved frie grundskoler SFO-tilskuddet til de fire grundskoler er fuldt kommunalt finansieret og betales som en fast takst pr. årselev indskrevet i SFO fra børnehaveklasse til 3. klasse. Tilskuddet er fastsat til kr. i Budget til elever på friskoler og skolefritidsordninger forudsættes teknisk justeret ved budgetopfølgningen forår 2018 for elevtallet pr. 5/ Efterskoler og ungdomskostskoler Budgetrammen på 27,8 mio. kr. dækker et pligtigt bidrag til staten pr. elev på efterskole og svarer til elevtallet pr. 5/9-17. Tilskuddet pr efterskoleelev udgør kr. i Budgettet forudsættes teknisk justeret ved budgetopfølgningen forår 2018 for elevtallet pr. 5/ Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomscenter Knudmosen (tidl. Knudmoseskolen) varetager den 3-årige ungdomsuddannelse (Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Ungdomscentret varetager endvidere specialundervisning for voksne med særlige behov efter bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne. Der er p.t. ingen indskrevet i dette tilbud. Der budgetteres i 2018 med et nettodriftsoverskud på 0,477 mio. kr., som vil indgå i senere takst regulering. Der er for skoleåret 2017/2018 budgetlagt efter en pladsnormering på 115 pladser, hvoraf 6 pladser sælges til andre kommuner og 109 af pladserne sælges internt til andre afdelinger i kommunen. Budgettet for 2018 er beregnet ud fra sidste skoleårs elevtal. Budgettet til 2018 er tilrettet faktisk elevtal efter opgørelse pr. 5. september Ungdomsskolevirksomhed (inkl. skoleskibet Marilyn Anne) Den samlede budgetramme til ungdomsskolevirksomhed udgør 23 mio. kr. i Ungdomsskolens budget udgør 21,457 mio.kr i 2018 og er et tilbud til kommunens unge i alderen 7. klasse til 18 år. Tilbudsviften er udbygget de senere år med flere nye mindre tiltag. Ungdomsskolens tilbud kan deles op i 4 kategorier: Fritidsundervisning, som byder på aktiviteter i hele kommunen. Klubber, der henvender sig til alle ungdomsskolens elever. Klubberne er typisk åbne mandag til torsdag aften. Heltidsundervisning, som er skoletilbud til unge med forskellige problematikker, der gør, at de er ude af stand til at gå i Folkeskolen. Andre aktiviteter, som f.eks. er SSP-relaterede, fritidsjobprojekter, byfornyelsesprojekter, specielt tilrettelagte fritidstilbud eller andre undervisningstilbud. Budgetrammen til drift af skoleskibet Marilyn Anne, elevbetaling og maritimt kursus er på 1,583 mio. kr. Rammen svarer til 4,80 elevpladser á kr. (2018 pris) ud over faste driftsudgifter 32

33 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler og maritimt kursus. Der er optaget 7 elever i skoleåret 2017/ Tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. Der er afsat 0,316 mio. kr. til udgifter til befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter 10 i Lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v Ungdomscenter Knudmosens klubtilbud (tidligere ) Driftsudgifter og indtægter ved Knudmosens klubtilbud forventes at balancere i 2018 med +/- 0,618 mio. kr. Ungdomscentret varetager den 3-årige ungdomsuddannelse (Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Uddannelsen er målrettet unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Klubtilbuddet har eksisteret siden 2012 og dækker behovet for at disse unge får et tilbud ud over skoletid, jf. servicelovens 36. Der er budgetlagt med salg og drift af 10 pladser i tilbuddet for 2018, hvor der kan dog ske tilpasning efterfølgende. En evt. regulering vil som udgangspunkt være udgiftsneutral for området, da funktionen udelukkende indeholder udgifter til driften af tilbuddet, samt indtægt ved salg af pladser. 33

34 004 Børne- og familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler BEVILLINGSOVERSIGT Udgifter Budget 2018 Indtægter 12 Folke- og ungdomsskoler Drift Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkeskoler SKOLERNE - FÆLLES UDGIFTER BRÆNDGÅRDSKOLEN, HERNING ENGBJERGSKOLEN, SNEJBJERG GJELLERUPSKOLEN GULLESTRUP SKOLE HADERUP SKOLE HAMMERUM SKOLE HERNINGSHOLMSKOLEN HØJGÅRDSKOLEN, LIND KIBÆK SKOLE KILDEBAKKESKOLEN, VILDBJERG LIND SKOLE LUNDGÅRDSKOLEN, TJØRRING SINDING SKOLE SKALMEJESKOLEN, SUNDS SKARRILD SKOLE SNEJBJERG SKOLE SKOLEN PÅ SØNDERAGER SDR. FELDING SKOLE TIMRING SKOLE TJØRRING SKOLE VESTERVANGSKOLEN, HERNING VILDBJERG SKOLE VINDING SKOLE ØRNHØJ SKOLE HELDAGSSKOLEN MUNKGÅRD, SNEJBJERG AULUM - HODSAGER SKOLE SUNDS - ILSKOV SKOLE LÆRINGSCENTER SYD Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen NATURSKOLER Skolefritidsordninger SFO ERE - FÆLLES FORMÅL ÅMOSESKOLENS FRITIDSORDNING SKOLEN PÅ SØNDERAGER SFO Befordring af elever i grundskolen BEFORDRING AF ELEVER Specialundervisning i regionale tilbud OBJEKTIV FIN.AF REGIONALE TILBUD Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk FÆLLES FORMÅL HERNINGSHOLMSKOLEN LUNDGÅRDSKOLEN SKOLEN PÅ SØNDERAGER ÅMOSESKOLEN Bidrag til statslige og private skoler FÆLLES FORMÅL Efterskoler og ungdomskostskoler FÆLLES FORMÅL Ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

35 004 Børne- og familieudvalget 12 Folke- og ungdomsskoler (fortsat) BEVILLINGSOVERSIGT FÆLLES FORMÅL KNUDMOSESKOLEN - STU Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Ungdomsskolevirksomhed FÆLLES UDGIFTER MARILYN ANNE, STRUER Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til børn og unge med særlige behov Særlige dagtilbud og særlige klubber FÆLLES FORMÅL KNUDMOSESKOLENS KLUBTILBUD ( 36) Anlæg Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Fritidsfaciliteter Stadion og idrætsanlæg SNEJBJERG SVØMMEHAL Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkeskoler LINDBJERGSKOLEN PULJE TIL PROJEKTER (PAPIRPENGE) AULUM-HODSAGER SKOLE ENGBJERG MULTISAL TAG OG FAG PÅ SKOLER Idrætsfaciliteter for børn og unge RÅDIGHEDSBELØB VEDR. DIVERSE ANLÆGSARBEJDER Udgifter Budget Indtægter 35

36 36

37 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Serviceområde 16 Børn og familie 37

38 38

39 UDVALG: SERVICEOMRÅDE Børne- og Familieudvalget 16 Børn og Familie Budgettets hovedposter (nettotal i 2018 prisniveau og kr.): Serviceområde 16 - Børn og familie Regnskab Budget Budget Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Kommunale specialskoler Kommunal tandpleje Kommunal sundhedspleje Indtægter fra den centrale refusionsordning Fælles formål Opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Botilbud for personer med særlige behov Kontaktperson- og ledsageordninger Sociale formål Børn og familie i alt Driftsbemærkninger: Budget- og regnskabstallene er angivet i 2018 niveau. Ændringer i forhold til de vedtagne forslag fra mulighedskataloget er indregnet fra budgetår 2016 og frem. Der er ligeledes indregnet 0,3% reduktion af rammen fra budget 2016 og frem i forbindelse med mulighedskataloget. Der er derudover indregnet bevillinger givet i forbindelse med budgetforliget vedrørende 2017 og reduktion i servicedriftsudgifterne på 0,3% i 2017, 0,6% i 2018 og 0,9% fra 2019 (vedtaget ved budgetforliget vedrørende budget 2016). Der er, som tidligere, ikke sket prisfremskrivninger på hoved art 2 og 4 i forbindelse med budgetbehandlingen. Serviceområde 16 består af en tilbudsdel, en myndigheds- og rådgiverdel og den Kommunale Tandpleje. Tilbudsdelen varetager driften af en række specialiserede, takstbelagte tilbud. Området er stort set taxameterstyret, hvorved udførerens aktivitetsniveau afspejles i budgettet. Tilbudsområdet har til opgave: at videreføre og videreudvikle tilbuddenes drift af dag-, døgn og aflastningstilbud at sikre kvaliteten i tilbuddenes leverancer via evaluering og dokumentation at tilpasse kapaciteten og tilbuddene til efterspørgslen under hensyntagen til Rammeaftalen Principperne for takstfastlæggelsen er bl.a., at der skal ske finansiering af driften af tilbuddene samt dækning af udgifter til forrentning og afskrivning, tjenestemandspensioner, administration, dokumentation, tilsyn og udvikling gennem takstbetalingen for køb af ydelserne af enten egen kommune eller andre kommuner. 39